Sådan beskriver vi børn, der ikke trives
|
|
- Bent Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 folkeskolen.dk marts /11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en handleguide, der beskriver, hvordan et barn kan hjælpes, og hvornår forskellige faggrupper inddrages for at optimere indsatsen både internt i faggrupperne og tværfagligt, når lærerteam og/eller pædagoger bliver opmærksomme på et barn, der ikke trives. Fokusskemaet er det første værktøj i handleguiden, som lærere/pædagoger kan anvende til refleksion/sparring. Barnets/elevens resurser beskrives og der formuleres konkrete og realistiske delmål. Denne proces foregår på skolen eventuelt med konsultativ bistand fra PPR-psykologerne. Fokusskemaet bruges også, når eleven indstilles til udredning i PPR. Teksten nedenfor er udarbejdet i PPR Slagelse for at hjælpe lærere og pædagoger i deres overvejelser, når de skal udfylde fokusskemaet. Det er vores vurdering, at teksten også vil kunne bruges på skoler andre steder. Under alle omstændigheder vil vi gerne lægge op til en lærerfaglig diskussion af, hvilke overvejelser og refleksioner, der skal til, når man blive opmærksom på et barn, der ikke trives. Fra iagttagelse til beskrivelse af et barn/elev Når du bliver opmærksom på et barn, der vækker bekymring, anvender du fokusskemaet fra handleguiden - gerne i samarbejde med dine kollegaer. I skemaet omsætter du dine oplevelser eller iagttagelser af barnet til en skriftlig beskrivelse. Denne proces kan i få stor betydning for din egen og andres opfattelse af barnet og mulighederne for at hjælpe det videre. Vores oplevelse af virkeligheden og os selv er meget afhængig af andres reaktioner og beskrivelser af os såvel som de måder, vi beskriver os selv. Man kan sige at sprog og kommunikation er med til at skabe den virkelighed, vi lever i. Et barns selvopfattelse bestemmes i stor udstrækning af, hvordan vigtige personer i omgivelserne ser og beskriver barnet. Fx hvordan du som lærer eller pædagog kommunikerer om barnet både over for barnet selv og i forhold til andre vigtige omsorgspersoner, især barnets forældre. Vi oplever alle virkeligheden fra vores egen, private synsvinkel, hvorfra vi danner os et indtryk af os selv og andre. De briller, vi ser virkeligheden igennem, er med til at bestemme det vi ser. Som lærer oplever du fx barnet fra en helt anden synsvinkel end barnets forældre, kammerater, fremmede. Forskellige perspektiver giver forskellige muligheder for iagttagelse. Den ene iagttagelse er ikke mere sand end den anden, men afspejler forskellige synsvinkler. Når vi går fra oplevelser og iagttagelser til at skrive noget ned, har det ofte den konsekvens, at beskrivelsen får sandhedskarakter. Mens oplevelser typisk er konkrete, flertydige og under konstant forandring, bliver noget, der skrives ned, typisk mere generelt, entydigt og fastholdende.
2 folkeskolen.dk marts /11 Oplevelse/iagttagelse Konkret, nu og her Flertydig, sammensat Personlig, fra én synsvinkel Flygtig, foranderlig Beskrivelse Generaliserende, altid/ofte, aldrig Entydig, specifik Abstrakt, objektiverende Fastholdene, muliggør opbevaring over tid Det er vigtigt at erkende, at dine beskrivelser har stor betydning for, hvordan andre og du selv ser på barnet. Beskrivelserne er med til at definere barnets virkelighed. Oplevelse Frederik går i 3.c på -købing. Han har lyst hår og mange fregner. Hans yndlingsfag er gymnastik, og han elsker at spille fodbold. Han er kæmpefan af Ronaldo. Han går tit til fodboldkamp med sin far i weekenden. Frederik kan godt li is. Han bygger på en hytte sammen med sin storebror. I skolen er Frederik bedsteven med Paw, og han er lidt forelsket i Amalie fra klassen; han kan godt lide hendes hårspænder. Han synes matematik er et underligt fag, selvom han er ret god til at tælle til 100. Han kan godt lide at lege med de andre og tænker på tit på at spille rundbold og holde frikvarter. Beskrivelse Frederiks matematiklærer er bekymret for Frederiks indlæring og adfærd i skolen. Han skriver i fokusskemaet: Frederik kan aldrig sidde stille. Han forstyrrer undervisningen og er meget urolig. Frederik har koncentrationsvanskeligheder I lærerens beskrivelse er der sket en kraftig indsnævring af sandheden om Frederik som individ. Mange sider af Frederik er ikke kommet med i beskrivelsen. En mere bred beskrivelse kunne skabe andre muligheder for at udforske, afklare og afhjælpe de problemer, som læreren oplever med Frederik. Hvordan beskriver man et barn? Når man formulerer sine iagttagelser skriftligt, er det vigtigt at skelne imellem, hvornår man faktisk beskriver, og hvornår man fortolker, fremsætter hypoteser - fx om årsagerne til barnets adfærd - eller kommer med løsningsforslag. En beskrivelse fokuserer på det konkrete, du som lærer oplever med barnet i dagligdagen. Beskrivelse Frederik rejser sig fra sin plads og går hen til Paw under gruppearbejde i en
3 folkeskolen.dk marts /11 matematiktime, selvom han har fået besked på at sidde i sin egen gruppe og regne stykke 1-8 på s. 5. Han giver sig til at spille fodbold med en papirkugle, selv om læreren siger, at han skal gå ned på sin plads. Fortolkning Handleforslag Frederik har koncentrationsvanskeligheder og adfærdsvanskeligheder. Han har nok ADHD eller problemer med korttidshukommelsen. Han har ikke empati. Frederik skal testes for ADHD. Det vil være godt for ham at komme i en lille klasse med bedre lærerresurser. Beskrivelser af samme oplevelse kan være meget forskellige, alt efter hvilket perspektiv man iagttager barnet fra. Der er især stor forskel på, om man ser barnets vanskeligheder som udtryk for individuelle mangler eller i højere grad sætter fokus på barnets miljø og resurser. Individperspektiv Fokus på mangler eller vanskeligheder ved barnet Frederik har nok ADHD. Systemperspektiv Fokus på, hvordan barnet indgår i relationer til omgivelserne Frederik kan godt sidde stille i dansktimerne, når han har Dorte og sidder ved siden af Amalie. Frederik har svært ved at sidde stille i matematiktimerne med Henning og især under gruppearbejde, hvor klassen generelt er urolig, og mange af børnene taler højt eller bliver forvirrede over opgaverne. Mangelperspektiv Sætter fokus på de områder, hvor barnet adskiller sig fra det normale det der er i vejen med barnet Frederik er mere urolig end de andre, han sidder ikke stille, han har koncentrationsvanskeligheder. Resurseperspektiv Sætter fokus på barnets stærke sider, færdigheder og aktiviteter, hvor barnet fungerer godt Frederik er god til fodbold, han er en god kammerat, han er god til at arrangere fælles lege, han er god til at fordybe sig, når han er interesseret i et emne.
4 folkeskolen.dk marts /11 Det er centralt i alt professionelt arbejde med børn at reagere, når man oplever en bekymring for et barns trivsel, udvikling og læring. Når man som professionel bliver bekymret for et barn og har vanskeligt ved at afhjælpe problemerne, kan det naturligvis vække frustration og afmagt. Bekymringen kan betyde, at man bliver meget fokuseret på barnets problemer og har svært at få øje på alt det, der går godt for barnet: hvad det kan, situationer hvor det fungerer og har det godt. Bekymringen, der naturligvis er udtryk for omsorg for barnet, kan komme til at overskygge alle barnets resurser og de situationer, hvor barnet fungerer godt. Men noget af det vigtigste for at kunne hjælpe, er at få øje på og sætte fokus på barnets resurser. Ikke mindst for barnet selv, er det afgørende, at de personer, som det har daglig kontakt med, ser og understøtter dets stærke sider. Samarbejde med hjælpesystemer Samarbejdet med andre personer i barnets netværk og hjælpesystemerne i kommunen er afhængig af, at du er grundig i dit arbejde med at beskrive barnet i forskellige situationer og fra forskellige sider. PPR ønsker ikke at underkende barnets vanskeligheder, men en nuanceret beskrivelse er forudsætningen for en kvalificeret psykologisk vurdering. Den pædagogisk psykologiske vurdering kræver en helhedsbeskrivelse af barnet, hvor det er en vigtig at få nformation om barnets resurser. En ensidig beskrivelse af barnets vanskeligheder, vil ikke bidrage til at barnets vanskeligheder afdækkes og afhjælpes. Det styrker samtidig samarbejdet med barnets forældre, at alle beskrivelser sætter fokus på barnet styrker og resurser. De fleste forældre ønsker at lykkes som forældre, være stolte af deres barn og opleve at personer, som er tæt på barnet også ser dets gode sider. Opstilling af delmål Beskrivelsen af barnet er første skridt i retning af at opstille en handleplan for at afhjælpe barnets vanskeligheder. Handleguiden anbefaler, at skolen opstiller delmål for en konkret indsats. Som beskrevet i handleguiden er der størst mulighed for at opnå succes med delmål som er: små konkrete realistiske Arbejdet med delmål kan med fordel tage udgangspunkt i, hvilke færdigheder barnet har brug for at lære hvilke ændringer i barnets miljø (hjemme, i klassen, i skolen som helhed), der kan understøtte barnets mulighed for at lykkes Eksempel Et overordnet mål for den pædagogiske indsats omkring Frederik er, at Frederik kommer til at deltage og lære noget i matematiktimerne Delmål kan være: at Frederik øver sig i at blive på sin plads i ti minutter ad gangen i matematiktimerne at Frederik øver sig i at sidde stille på sin plads at Frederik skal lave en halv side hver time
5 folkeskolen.dk marts /11 Læreren kan samarbejde med Frederik om at nå delmålene ved fx at indrette klasselokalet, så Frederik og Paw ikke kigger på hinanden hele tiden, at sætte Frederik i gruppe med nogle elever, som han fungerer godt sammen med, at give Frederik opgaver, der passer til hans nuværende niveau, at have nogle særlige signaler/aftaler med Frederik, at rose Frederik, når han viser den adfærd, der ønskes, at snakke med forældrene om, hvordan det går og inddrage dem i processen. Læreren kan også overveje, hvordan klassen som helhed fungerer: er der ro? deltager eleverne generelt? er der andre elever, end Frederik, der er med til at skabe uro? osv. Læreren kan overveje sin egen relation til Frederik: er der noget, han kan gøre for at motivere Frederik mere i timerne? Sparring fra PPR PPR tilbyder gerne sparring i processen med at opstille handleplaner og delmål og indgår gerne i et tværfagligt samarbejde for at hjælpe eleven til bedre trivsel og læring. (Se to forskellige versioner af en beskrivelse af eleven Frederik i fokusskemaet nedenfor) folkeskolen.dk
6 folkeskolen.dk marts /11 To tekstversioner med beskrivelser af Frederik Marts 2010 Grundoplysninger FOKUSSKEMA (VERSION 1) Dagtilbud/klub/SFO/skole: Kontaktperson: Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse: Moderens navn, cpr. nr., adresse og tlf.: Faderens navn og cpr.nr., adresse og tlf.: Hvem har forældremyndigheden: Dato: Frederik, 3.c, -købing Hvad er det der gør, at at barnet vækker vores bekymring? Hvad opleves som barnets kompetencer/resurser? I hvilke sammenhænge er barnet glad og trives godt? (Beskriv hvad der sker i de sammenhænge) Hvad motiverer barnet? Hvad vil barnet gerne? Hvem er barnet helst sammen med? Afhængig af barnets udvikling, hvordan er barnets: Initiativ? Udholdenhed? Samarbejdsevne? Krav til egen indsats? Hvordan er samspillet imellem barnet og omverdenen? Hvordan er vores kontakt til barnet? I hvilke situationer har vi den tætteste kontakt til barnet? Hvem, blandt de voksne og de andre børn, har den tætteste kontakt til barnet? I hvilke situationer får barnet mest opmærksomhed? Hvordan kommunikerer barnet? Hvordan er kontakten og relationen imellem barnet og andre børn? Hvordan kontakter andre børn barnet? Frederik er glad, når der er frikvarter, og han ikke skal lave noget. Vi er bekymret for, om han kan lære noget, når han ikke kan sidde stille i timerne. Frederik hører ikke efter, hvad der bliver sagt og han har glemt, hvad man fortæller ham. Han bliver hidsig og råber, når man siger, at han skal sidde stille.
7 folkeskolen.dk marts /11 Udarbejd iagttagelser med fokus på barnets intention. Hvad gør barnet? (Adfærden) Hvad vil barnet? (Intentionen) Hvad tror du barnet oplever? (Aktørperspektivet) Frederik bliver hidsig, når han bliver bedt om at sidde stille. Han giver sig til at spille fodbold med en papirkugle, selvom læreren, siger at han skal sidde på sin plads. Han prøver at undgå at lave noget og virker ligeglad med matematik. Faglige funktioner (udfyldes kun hvis der er tale om et skolebarn) Hvilke fælles undervisningsmål har barnet nået? beskrevet fag for fag. Hvilke individuelle mål har barnet nået? - beskrevet fag for fag. Hvordan arbejder barnet alene, i grupper, med støtte? Hvordan klarer barnet bundne, ubundne opgaver? Hvordan har barnet været undervist indtil nu? Hvordan er undervisningen struktureret? Hvilke inklusionsmuligheder er forsøgt? Frederik har ikke nået målet for matematik og er ca. 2 år bagefter de andre. Han kan ikke arbejde i grupper eller alene og han bliver tit sat udenfor med en voksen, da han forstyrrer timerne. Frederik kan ikke koncentrere sig og får ikke noget ud af undervisningen. Han er forstyrrende for de andre. I hvilken retning ser vi gerne barnet udvikler sig? Overordnet mål og konkrete delmål vær opmærksom på, at målene skal kunne evalueres. (Hav opmærksomhed på det barnet skal kunne, ikke hvad det skal holde op med). Hvordan kan barnets kompetencer udvikles yderligere? Overordnet mål: Frederik skal deltage i undervisningen og ikke forstyrre den for de andre. Konkret delmål (højst 3 delmål): Sidde stille. Lave sine opgaver. Ikke snakke i timerne. Hvad skal omgivelserne gøre for at støtte barnets læring? Hvad skal vi gøre? Overordnet mål og konkret delmål. (Vær opmærksom på om målene indebærer, at det er praksis og de voksne omkring barnet, der har fokus på at forandre sig mere end, at Overordnet mål: Frederik skal ikke forstyrre.
8 folkeskolen.dk marts /11 barnet skal forandre sig). Konkret delmål (højst 3 delmål): Hvordan skaber vi den ønskede Der skal være en voksen, der støtter ham. fremtid? Han skal til skolepsykolog for at se om han har Hvordan sætter vi processer i gang, der ADHD. virkeliggør fremtidsbilledet? Han skal ikke sidde i klassen med de andre. Hvordan kan vi etablere aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer? Hvordan kan vi igennem organiseringen af den pædagogiske praksis tilbyde barnet nye roller og muligheder? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle gode voksen-barn relationer? Hvilke pædagogiske rammer har vi oplevet som positive for børns udvikling? Samarbejde med forældre Hvordan oplever forældrene barnet? Hvad hæfter forældrene sig ved i forhold til barnets hverdag? Hvordan kan forældrenes og dagtilbudets, skolens og fritidsordningens fælles erfaringer med barnet supplere hinanden? Samarbejdet med forældrene er ikke godt. De synes godt at Frederik kan koncentrere sig derhjemme om andre ting, men han har svært ved matematik og er ked af det, når han skal have matematik i skolen. FOKUSSKEMA (VERSION 2) Marts 2010 Grundoplysninger Dagtilbud/klub/SFO/skole: Kontaktperson: Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse: Moderens navn, cpr. nr., adresse og tlf.: Faderens navn og cpr.nr., adresse og tlf.: Hvem har forældremyndigheden: Dato: Frederik, 3.C, -købing Hvad er det der gør, at vi oplever, at barnet vækker vores bekymring? Hvad opleves som barnets
9 folkeskolen.dk marts /11 kompetencer/resurser? Frederik er en glad dreng, der er vellidt i I hvilke sammenhænge er barnet glad og trives godt? (Beskriv hvad der sker i de sammenhænge) klassen og klarer sig godt i alle fag. I matematiktimerne har han dog svært ved at sidde stille og lave opgaverne, og Frederik Hvad motiverer barnet hvad vil barnet bliver meget frustreret og ked af det. gerne? Han er motiveret for at lære og vil gerne Hvem er barnet helst sammen med? deltage i undervisningen. Afhængig af barnets udvikling, hvordan er barnets: Initiativ? Udholdenhed? Samarbejdsevne? Krav til egen indsats? Hvordan er samspillet imellem barnet og omverdenen? Hvordan er vores kontakt til barnet? I hvilke situationer har vi den tætteste kontakt til barnet? Hvem, blandt de voksne og de andre børn, har den tætteste kontakt til barnet? I hvilke situationer får barnet mest opmærksomhed? Hvordan kommunikerer barnet? Hvordan er kontakten og relationen imellem barnet og andre børn? Hvordan kontakter andre børn barnet? Udarbejd iagttagelser med fokus på barnets intention. Hvad gør barnet? (Adfærden) Hvad vil barnet? (Intentionen) Hvad tror du barnet oplever? (Aktørperspektivet) Frederik er glad for sine lærere og de andre elever, og han fortæller Toke (matematiklæreren), at han er ked af, at han har svært ved at fælge med. Frederik vil gerne være med i timerne og bliver vred og ked af det, når han har svært ved det. Frederik bliver frustreret og ked af det, når han ikke kan følge med. Han føler sig udenfor og larmer i klassen, så de andre ikke skal lægge mærke til, at han har svært ved matematik. Han vil gerne være som de andre elever. Faglige funktioner (udfyldes kun hvis der er tale om et skolebarn) Hvilke fælles undervisningsmål har barnet nået? beskrevet fag for fag. Hvilke individuelle mål har barnet nået? - beskrevet fag for fag. Hvordan arbejder barnet alene, i grupper, med støtte? Hvordan klarer barnet bundne, ubundne opgaver? Hvordan har barnet været undervist indtil nu? Hvordan er undervisningen struktureret? Hvilke inklusionsmuligheder er forsøgt? Frederik klarer sig godt, når der er ro i klassen, og når opgaverne er blevet delt op i mindre dele. Han foretrækker visuelle opgaver og opgaver med hjælpemidler - såsom klodser. Frederik foretrækker, at sidde forrest i klassen og at få at vide på forhånd, hvad der skal ske i timen.
10 folkeskolen.dk marts /11 I hvilken retning ser vi gerne barnet udvikler sig? Overordnet mål og konkrete delmål vær opmærksom på, at målene skal kunne evalueres. (Hav opmærksomhed på det barnet skal kunne, ikke hvad det skal holde op med). Hvordan kan barnets kompetencer udvikles yderligere? Overordnet mål: At optimere Frederiks læring i matematik, så han også trives i disse timer Konkret delmål (højst 3 delmål): At sidde stille i fem minutter ad gangen. At blive på sin plads i fem minutter ad gangen At lave en halv side i matematik bogen i hver lektion Hvad skal omgivelserne lære for at støtte barnets læring? Hvad skal vi gøre? Overordnet mål og konkret delmål. (Vær opmærksom på om målene indebærer, at det er praksis og de voksne omkring barnet der har fokus på at forandre sig mere end, at barnet skal forandre sig). Hvordan skaber vi den ønskede fremtid? Hvordan sætter vi processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet? Hvordan kan vi etablere aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer? Hvordan kan vi igennem organiseringen af den pædagogiske praksis tilbyde barnet nye roller og muligheder? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle gode voksen-barn relationer? Hvilke pædagogiske rammer har vi oplevet som positive for børns udvikling? Overordnet mål: Frederik skal trives bedre i matematiktimerne, så han får mod på at deltage og lære. Konkret delmål (højst 3 delmål): Struktur (Læreren skriver på tavlen, hvad der skal foregå i timen, så Frederik får mulighed for at overskue arbejdet.) Opgaver deles op i mindre dele, så de bliver nemmere at overskue, og så han kan se, at det går fremad. Frederik skal sidde forrest i klassen, så han er tættere på læreren. Samarbejde med forældre Hvordan oplever forældrene barnet? Hvad hæfter forældrene sig ved i forhold til barnets hverdag? Hvordan kan forældrenes og dagtilbudets, skolens og Forældrene kan se, at Frederik har svært ved matematik, og at han bliver ked af det, når han skal lave hjemmearbejde til matematik. Frederik er glad for skolen, og samarbejdet mellem skolen og hjemmet er godt.
11 folkeskolen.dk marts /11 fritidsordningens fælles erfaringer med barnet supplere hinanden? Det er aftalt at Frederik for en periode ikke laver matematikopgaver derhjemme, men derimod laver flere lektier i dansk, så han kan få flere succesoplevelser. folkeskolen.dk
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs meremhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\...
Page 1 of 11 Generel tilfredshed glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 65 / 28% 149 / 64% 16 / 7% 3 / 1% dem alle sammen de fleste en nogle enkelte Nej, ingen af dem Er du glad for dine lærere? 59
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 2 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merePusterummet på Sengeløse Skole
Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereInspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet
Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 29. september 2010 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sdr. Kongerslev Skole Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset af en periode.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereInklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger
Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering, marts 2010.
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereUndervisningsMiljøVurdering
K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereJa, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereTÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015
4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereHistorier om vold. Forslag til anvendelse
Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.
Læs mere