Til. Socialstyrelsen. Dokumenttype. Tilbud. Dato. 29. juni, 2012 UNGE MED PSYKISKE VAN- SKELIGHEDER OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN PROJEKTBESKRIVELSE

Transkript

1 Til Socialstyrelsen Dokumenttype Tilbud Dato 29. juni, 2012 UNGE MED PSYKISKE VAN- SKELIGHEDER OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN PROJEKTBESKRIVELSE

2 UNGE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen 1 2. Overordnet tilgang til opgaven 6 3. Projektets faser og aktiviteter Fase 1: Opstart og programetablering Fase 2: Udviklingsfasen Fase 3: Afprøvningsfasen Fase 4: Informationsmateriale Fase 5: Dokumentation og erfaringsopsamling Fase 6: Formidling Organisering og rollefordeling 14

3 1 1. UNGE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN Projektets baggrund og formål Projektet Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen er et led i psykiatriaftalen for Med projektet sættes der særligt fokus på overgangen fra barn til voksen samt en styrket indsats for unge sindslidende med psykiske vanskeligheder, herunder spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Projektet har konkret til formål at sikre, at unge mellem år med psykiske vanskeligheder oplever at få den nødvendige, sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen og øvrige relevante parter i deres begyndende voksenliv. Et centralt element i projektet er at styrke samarbejdet og den kommunale indsats i forbindelse med overgangen fra barn til voksen med fokus på en tidlig og sammenhængende indsats, hvor der er særligt fokus på at gøre de forskellige skift mellem forvaltninger (børne-unge, skole, voksen, beskæftigelse), samarbejdsflader (regional psykiatri, børne- ungepsykiatri og voksenpsykiatri, praktiserende læge) og livsarenaer (fx skole, ungdomsuddannelse, job, egen bolig) så smidige for den unge som muligt. Målet er, at der dermed skabes en mere sammenhængende og helhedsorienteret støtte, der kan understøtte, at de unge i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative, sociale) og tage ansvar for eget liv, således at de unge i højere grad formår at blive inkluderet i samfundet, herunder deltage i uddannelse og job på lige vilkår med andre unge. Projektets indhold For at understøtte disse formål skal der i projektet i samarbejde med fire forsøgskommuner, hhv. Viborg, Åbenrå, Furesø og Odsherred kommuner arbejdes med følgende: Model og metodeudvikling: udvikling, afprøvning og dokumentation af en tværfaglig og - sektoriel samarbejdsmodel og tilhørende metoder, som understøtter målgruppen i overgangen fra barn til voksen Udvikling af tidlig støttende indsats: Styrke og evt. udvikle kommunens tilbud og direkte, tidlige samt støttende indsats over målgruppen, hvor de unge i høj grad selv gøres i stand til at håndtere overgangen og tilhørende krav Informationsmateriale: udvikling, produktion og afprøvning af informationsmateriale målrettet de unge og de aktører, som er en del af de unges liv, med henblik på at formidle viden om rettigheder og handlemuligheder samt tegn på psykisk lidelse. Projektets målgrupper Den primære målgruppe for projektet er unge i alderen 16 til og med 24 år med psykiske vanskeligheder, som har behov for en social indsats i kommunalt regi grundet deres psykiske vanskeligheder. Psykiske vanskeligheder skal forstås bredt og dækker hele spektret fra diagnosticerede sindslidelser, både psykotiske og ikkepsykotiske lidelser til unge med psykiske vanskeligheder, som endnu ikke er udredt i behandlingspsykiatrien. Unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd er ligeledes inkluderet i målgruppen. Målgruppen omfatter såvel unge, som allerede er kendte i kommunalt regi, før de fylder 18 år, som Netværk Økonomi og bolig Kriminalitet Familieforhold Misbrug Psykiske vanskeligheder -Karakter af psykisk lidelse -Alvorlighed af psykisk lidelse Sociale problem er Alder Køn Etnicitet 1 Satspuljeaftalen for 2011

4 2 unge, der får debuterende psykiske vanskeligheder netop i overgangsperioden, fra kort før de fylder 18 år, og som derfor ikke nødvendigvis er kendt i kommunen i forvejen. For at kunne målrette indsatsen og etablere et godt samarbejde med og omkring de unge er det afgørende, at der er en fælles forståelse for, hvem de unge og hvilke udfordringer der gør sig gældende. Figuren illustrerer de forskellige karakteristika, som typisk også vil være til stede rundt om de psykiske lidelser, og som derfor vil have betydning for den unges behov for støtte og dermed det samarbejde, der skal etableres omkring den unge. Den sekundære målgruppe er de aktører, som skal samarbejde for at sikre en smidig overgang og tidlig og støttende indsats for unge med psykiske vanskeligheder, herunder aktører fra: Børne- og ungeforvaltninger, som håndterer bestemmelserne på børne- og ungeområdet (SEL) Socialforvaltninger, som håndterer voksenbestemmelserne (SEL) Jobcentre i forhold til beskæftigelsesindsatsen og bestemmelserne i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) UU-vejledningen i relation til uddannelsesindsatsen og uddannelseslovgivningen Den regionale psykiatriske behandling, såvel den børne- og ungepsykiatriske behandling (under 18 år) som den psykiatriske behandling (over 18 år) SSP-samarbejde PPR Misbrugscentre Anbringelsessted, såfremt den unge er anbragt Uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser Der er således mange aktører involveret i indsatsen. For den unge betyder det, at der er mange professionelle personer og systemer at forholde sig til, og for de involverede faggrupper betyder det, at samarbejdet internt mellem forvaltningerne i kommunen kan opleves som vanskeligt, ugennemskueligt og en barriere for en helhedsorienteret behandling af den unge. Der er således behov for en tydelig koordinering og et solidt samarbejde mellem forvaltninger og områder, hvis helhedsorienteringen og sammenhængen i sagsbehandlingen og indsatserne skal opretholdes ved den unges overgang til voksenlivet. Udfordringer projektet skal håndtere Overgangen fra barn til voksen er en brydningsfuld periode i alle unges liv. Der er meget, de skal forholde sig til, som fx uddannelse/job og bolig, og der bliver stillet større krav om bl.a. selvstændighed og ansvar, når den unge fylder 18 år. Det er kendetegnende ved unge, uanset karakteren af deres psykiske vanskeligheder, at de i høj grad ønsker det samme som andre unge i form af uddannelse, job og familie, og de ønsker i vidt omfang at være der, hvor andre unge er, dvs. i det ordinære system. De større krav, som opstår i overgangen fra barn til voksen, kan dog være svære at håndtere for unge med psykiske vanskeligheder. Undersøgelser viser da også, at unge med psykiske vanskeligheder har sværere ved at gennemføre og færdiggøre en uddannelse og fastholde et job, og at medarbejdere i kommunale jobcentre og socialpsykiatrien i stigende omfang møder unge med psykosociale problemer, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 2 og har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse 3. Projektet skal ses i forhold til de særlige udfordringer, der gør sig gældende i relation til unge med psykiske vanskeligheder og overgangen fra barn til voksen både set fra den unges udviklingsperspektiv og set i forhold til den unges møde med det kommunale og regionale støtte- og behandlingsperspektiv. Konkret vil projektet fokusere på og udvikle løsninger, som kan håndtere følgende udfordringer. 2 KL: Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats: 3 Unge med psykiske lidelser, Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje Taastrup Kommune; Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje Taastrup Kommune, 2009, og Dansk Sundhedsinstitut: Opgaveudvikling på psykiatriområdet. Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger: 2011.

5 3 Behov for fælles viden om målgruppen og signaler En af forudsætningerne for at sikre en god overgang til voksenlivet er, at aktørerne omkring den unge, særligt sagsbehandleren, har en grundig viden om og forståelse for den unges situation, og hvad det indebærer at have psykiske vanskeligheder, typisk i kombination med andre problemer. En af udfordringerne i tværfagligt/sektorielt samarbejde er at koordinere mening, tilgang og viden om den unge, således at der skabes en fælles og helhedsorienteret forståelse for den unge, og hvad der skal til for at hjælpe. Der vil ofte være en balance mellem dels at støtte den unge i overgangen ved hjælp af beskyttelse/afskærmning på den ene side, og dels kærlige skub og uddelegering af ansvar til den unge på den anden side. Denne balance skal findes og aftales på tværs af de aktører, som har med den unge at gøre. En anden udfordring er deling af oplysninger og viden om de unge og med de unge samt forældre. Det er generelt en udfordring at opretholde videnflow på tværs af forvaltninger, sektorer, kommunegrænser eller mellem kommune og borger. Der er dels tale om praktiske udfordringer i forhold til at sikre en effektiv dokumenthåndtering og udveksling af oplysninger, som ikke medfører dobbeltarbejde i form af indtastning af samme oplysninger i flere skemaer eller systemer, fordi it-systemerne ikke kan tale sammen på tværs af forvaltninger og områder. Derudover er der juridiske udfordringer, som primært handler om retten til at udveksle oplysninger mellem myndighedsområder/forvaltninger og aktører uden for forvaltninger, hvilket kræver samtykke fra den unge (og forældre, hvis den unge er under 18 år). Forskningen viser derudover, at tidlige indsatser kan forebygge og mildne forløbet af psykiske lidelser, hvilket dog forudsætter, at unge med psykiske vanskeligheder opspores så tidligt som muligt. Det gælder særligt dem, der ikke i forvejen er kendte i systemet, men også at de, der er kendte af systemet, får det rette tilbud om støtte. Det forudsætter, at de frontmedarbejdere, som møder de unge i skoler, fritidstilbud, uddannelser m.m., har den rette viden om, hvilke signaler der er på psykisk mistrivsel, samt viden om, hvordan de skal handle på de signaler. Der er gode erfaringer med psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelserne i forhold til at sikre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse af frafald for unge med psykiske vanskeligheder. 4 Imidlertid er tilbud af denne karakter langt fra udbredt til alle kommuner og uddannelsesinstitutioner, og der findes en central udfordring i at sikre bæredygtig forankring af disse ordninger samt sikre den nødvendige opfølgning med øvrige tilbud til unge over 18 år. Behov for målrettede og fleksible tilbud I indsatsen til unge med psykiske lidelser er det vigtigt at skabe mulighed for kombinations- og parallelforløb, hvor der kan arbejdes uddannelses- eller beskæftigelsesrettet samtidig med en eventuel psykiatrisk behandling samt misbrugsbehandling, hvor det er relevant 5. Derudover er der lange ventetider på udredning og behandling i børne- og ungepsykiatrien, og der er udfordringer forbundet med afklaring af rollefordeling ift. relevante tilbud i hhv. kommunalt og regionalt regi samt forskellige og komplekse henvisningsprocedurer 6. Dette stiller særlige krav til de professionelles tværfaglige samarbejde, koordinering og videndeling 7, hvor der er klarhed over, hvordan koordinerende funktioner er tilrettelagt, og hvordan interne og eksterne samarbejdsflader formaliseres og styrkes. Erfaringer fra området peger ligeledes på, at indsatser og tilbud målrettet unge altid bør indeholde vejledning, afklaring og konkret hjælp i forhold til uddannelsesvalg og beskæftigelse, herunder praktikforløb eller lignende. Nogle unge har brug for koordinerede, parallelle indsatser eller kombinationsforløb, men det er vigtigt, at sagsbehandleren i samarbejde med øvrige parter i indsatsen altid fastholder et fokus på, at målet er, at alle unge, hvor det er muligt, skal have en uddannelse, og hvis de har en uddannelse, skal de i job. Her er erfaringerne, at der typisk er behov 4 Rambølls evaluering af "Pulje til psykologhjælp" viser, at der er en væsentlig effekt af psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelser i forhold til at forebygge frafald og øge trivslen blandt psykisk sårbare elever. 5 Undersøgelse fra beskæftigelsesregionerne 6 Rambøll har gennemført evaluering af "Henvisningsprojekt i børne- og ungdomspsykiatrien" og evaluering af "Pulje til psykologhjælp i " (2011) for Socialstyrelsen. Ventetiderne viser sig ligeledes hos Hovedstadens OPUS-team. I februar 2012 var der en venteliste på ca. 250 unge, som må vente i op til 15 måneder på et tilbud herfra. 7 Strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri: KL 2012

6 4 for at skræddersy og udvikle nye tilbud til denne målgruppe, idet de unge vil have forskellige behov og brug for individuelle veje mod voksenlivet, uddannelse og job. Behov for inddragelse af de unge I indsatsen er der ligeledes behov for at fokusere på Recovery og Empowerment som tilgange til at understøtte de unge i at opøve kompetencer til selv at varetage opgaver og mestre eget liv, herunder håndtere overgangen til voksenliv, selvfølgelig under hensyntagen til den psykiske lidelses betydning for at kunne dette 8. Det er derfor vigtigt, de unge inddrages i formulering af mål for deres udvikling for at sikre, at de unge er motiverede og oplever et eget ansvar for at skabe en positiv udvikling og selv bede om den specifikke hjælp, der skal til for at hjælpe dem godt på vej. Forudsætningen for dette er inddragelse af den unge i sagsbehandlingen, herunder formulering af mål og ønsker til indsatser. I den forbindelse kan det være en udfordring at balancere den unges (i nogen tilfælde vidtrækkende) ønsker og kommunens serviceniveau, hvilket kræver en klar forventningsstyring og kommunikation om den unges rettigheder og pligter samt kommunens tilbud og beføjelser. Behov for metoder til inddragelse af forældre og netværk Undersøgelser viser, at 87 pct. af al forandring hos unge sker uden for terapi og det professionelle system 9. Dette understreger betydningen af at inddrage de unges private netværk, herunder forældre, nære voksne og øvrige netværk, da det typisk vil være dem, den unge skal hente sin støtte fra i forhold til at sikre gode overgange og kontinuitet i støtten uafhængigt af skift i systemet mellem forvaltninger og sektorer samt systemets afgørelser og tilbud. Der er ofte mange ressourcer at trække på i den unges netværk og i civilsamfundet som sådan, og det vil styrke helhedsperspektivet og mulighederne for inklusion i samfundet. Særtoget og evaluering af ungdomssanktionen viser bl.a. at for at skabe kontinuitet for den unge, er der gode erfaringer med at udpege en gennemgående koordinator for den unge, som kan sikre, at viden overdrages mellem de aktører, der er involveret i indsatsen for den unge, at der alle steder arbejdes efter samme mål, og som er fast kontaktperson for den unge. Derudover er det relevant at have en voksen tæt på den unge, som den unge har tillid til, og som kan være der for den unge hele døgnet (det kan en sagsbehandler fx ikke), når det brænder på eller bare fungerer som en livline i hverdagen. I særtoget kalder vi den den unges voksen, som kan komme fra den unges private eller professionelle netværk. Fokus på overgange En tidlig og god indsats kræver ligeledes, at kommunen sikrer gode overgange fra børne- og ungeområdet til voksenområdet, ligesom samspillet mellem socialområdet, uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet bør sikres. Endeligt er der en kritisk overgang mellem psykiatrisk behandling og kommunal indsats. Hver gang den unge udsættes for en overgang mellem afdelinger eller sektorer, er der en potentiel risiko for tab af viden, færdigheder og funktioner og for forstyrrelser, der kan forværre den unges tilstand. Overgange forstås her som en situation, hvor den unge udsættes for rolleskift og for et skift af relationer. Erfaringer fra området peger på, at der mange steder er en mangelfuld dialog og samarbejde mellem fx familie/ungeafdelinger, socialpsykiatrien og beskæftigelsesafdelinger. Her hersker forskellige kulturer og fagligheder, som er forankret dels i lovgivningen og dels i tilgangen til borgeren. Mange kommuner har så småt etableret overdragelsesmøder (krav i SEL) ved 17½ år, men primært på ledelsesniveau, dvs. uden forankring hos medarbejdere og kun sporadisk og på et umodent stadie, hvor overdragelsesmøderne sjældent følges op med parallelle indsatser. Ligeledes kan der være udfordringer i overgangen mellem indlæggelse/udskrivning til psykiatrisk behandling og den kommunale indsats, hvor den kommunale sagsbehandler først inddrages på sel- 8 Vi har overvejet arbejdstitlen Voksenliv.nu til dette projekt for at signalere betydningen af at starte i god tid med planlægningen af overgangen til voksenliv (derfor ordet nu ) og for at understrege, at de unge klædes på til selv at mestre denne overgang og tage ansvar for eget (voksen)liv, så vidt muligt. Domænenavnet er ledigt, såfremt denne titel vælges. 9 Wampold, 2001 & Hubble, Duncan, Miller, 1999

7 5 ve udskrivningskonferencen, hvormed der ikke har været mulighed for at forberede et relevant kommunalt tilbud til den unge efter afsluttet behandling. En af forudsætningerne for et godt tværfagligt og -sektorielt samarbejde er viden om og forståelse for hinandens områder, herunder beføjelser, kompetencer og lovgivningsmæssige rammer. Ingen eller dårlig kommunikation samt mytedannelser er desværre hverdag mange steder, både mellem de kommunale forvaltninger og mellem kommune og psykiatri. En af måderne at regulere og koordinere samarbejdet på mellem den kommunale indsats og den regionale psykiatriske indsats er ved hjælp af sundhedsaftaler, som udarbejdes mellem region og kommune. Udfordringen med disse er dog typisk, dels at de er meget omfattende og overordnede, og dels at de sjældent operationaliseres eller formaliseres, hvilket betyder, at de sjældent anvendes i praksis, og dér, hvor de gør, beror det på enkeltpersoner, idet aftalerne ikke systematisk er spredt ud og forankret hos alle medarbejdere mv. Erfaringerne fra området peger ligeledes på, at udarbejdelse af konkrete samarbejdsaftaler på tværs af afdelinger og sektorer om henvisning af unge med risikoadfærd og symptomer samt om opstart af tilbud og indsatser til unge kan styrke indsatsen og motivationen hos den unge. Samarbejdsaftalerne skal blandt andet omfatte socialforvaltning, beskæftigelsesforvaltning, psykiatri, uddannelsesinstitutioner. Mulige løsninger Nedenstående tabel er eksempler på mulige metoder og redskaber, som evt. kan udvikles og afprøves med henblik på at understøtte håndteringen af ovenstående udfordringer. Udfordring Mulige metoder og redskaber Behov for fælles viden om målgrupper og signaler Behov for overblik over tilbud og støttemuligheder Behov for målrettede, fleksible tilbud Behov for inddragelse af den unge Behov for metoder til inddragelse af familie og netværk Redskab til opsporing Informationsmateriale Forpligtende samarbejdsaftaler (lokale sundhedsaftaler) Fælles dialogværktøj, hvor aktørerne omkring den unge i fællesskab og ud fra forskellige fagvinkler afklarer den unges situation Samarbejdskontrakt, aftaleskema og udviklingsplan, som forpligter aktørerne til handling i den enkelte sag/ung Tilbudskatalog, inkl. liste over frivillige ressourcer Guide til rettigheder og pligter og tilbud Redskab, der giver et overblik over kompetencer og lovgivning Redskab til kortlægning af tilbud og indsatser Metoder til udvikling af nye indsatser med fokus på kombinations- og parallelforløb (brugerdreven innovation) Guide til inddragelse af den unge Informationsmateriale Samarbejdskontrakt, aftaleskema og udviklingsplan (pr. ung) Guide til inddragelse af forældre og netværk, inkl. samtykke Udvikling af netværkskort (pr. ung) Fokus på overgange Forpligtende samarbejdsaftaler med overordnet arbejdsdeling Faste overgangsmøder Etablering af samarbejdsgruppe (pr. ung) med gennemgående koordinator for den unge En mødestruktur Samarbejdskontrakt, aftaleskema og udviklingsplan (pr. ung) Ovenstående forslag til løsninger og elementer i samarbejdsmodel og indsats skal udvikles i samarbejde med Socialstyrelsen, de fire projektkommuner samt det tilknyttede ekspertpanel og ungepanel, hvorefter de afprøves i projektkommunerne med procesunderstøttelse, bl.a. i form af kompetenceudvikling.

8 6 2. OVERORDNET TILGANG TIL OPGAVEN Rambølls overordnede tilgang til model- og metodeudviklingen tager afsæt i, at den udviklede model og de understøttende metoder efterfølgende skal kunne anvendes af andre kommuner i en styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i relation til unge med psykiske vanskeligheder. Når man overvejer udbredelse af virkningsfulde metoder til bredere anvendelse, forudsætter det, at metoderne har en vis modenhed. Denne modenhed handler både om 1) hvorvidt metoden er præcist beskrevet, således at det er muligt for andre at implementere metoden og 2) hvorvidt effekten af indsatsen er dokumenteret. Der tages højde for begge dimensioner i projektet, således at der ved projektets afslutning er tale om en model med en høj grad af modenhed, så der er basis for en bredere implementering. Sammenhæng til Særtog til uddannelse og beskæftigelse Rambøll udvikler pt. en samarbejdsmodel til at sikre gode overgange for anbragte unge, med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Projektet udvikles i samarbejde med fire kommuner og de første erfaringer peger på meget positive resultater. De gode erfaringer fra dette projekt vil blive inddrage direkte i opgaveløsningen. Samtidigt er det centralt, at kommunerne oplever en klar sammenhæng i de redskaber de kan anvende til at sikre gode overgange for den samlede gruppe af udsatte unge. Den mest realistiske implementering forudsætter en samlet model for alle udsatte unge, selvfølgeligt med de variationer som målgruppens forskellige behov tilsiger. Fokus på modelintegritet og effekt i udviklingen og afprøvningen Der vil blive udviklet og afprøvet én samarbejdsmodel, men modellen og redskaberne bør samtidig kunne rumme lokal variation i de enkelte kommuner. Modellen vil dog bestå af en række kerneelementer, som udgør grundstenene i modellen og dermed er ufravigelige i afprøvningen af modellen. Kerneelementerne er de metoder og redskaber, der aktiverer de virkende mekanismer i den relationelle koordinering. Den kommunale variation i konteksten (dvs. fx organisering og dermed rolle og ansvarsdeling) kan herefter udfoldes inden for rammerne af kerneelementerne. Ved at udvikle og afprøve én model med faste kerneelementer, er det muligt at undersøge, om de tilvejebragte resultater i forhold til samarbejdet og effekter i forhold til målgruppen kan tilskrives anvendelsen af samarbejdsmodellen og de understøttende metoder. For at kunne dokumentere sammenhængen mellem anvendelsen af modellen og de tilvejebragte resultater og effekter vil der i dokumentationen og evalueringen være fokus på at belyse modelintegriteten i implementeringen, dvs. i hvilket omfang kerneelementerne i modellen bringes i spil i det praktiske samarbejde. Ligeledes vil der både i udviklingen, afprøvningen og evalueringen af modellen være fokus på de ønskede resultater for samarbejdet og effekter for målgruppen ud fra en forandringsteoretisk tilgang, da det naturligvis er afgørende, at modellen virker. For at sikre en systematik i evt. tilpasning af modellen vil afprøvningen være tilrettelagt som småskalaforsøg, der systematisk afprøver og følger op på erfaringerne med at anvende de metoder, procedurer og redskaber, der er i samarbejdsmodellen og de tidlige, støttende indsatser for udvalgte unge i kommunerne. Afsæt i tæt koblet system og relationel koordinering som samarbejdsprincip Udvikling og afprøvning af samarbejdsmodellen og indsatsen for primærmålgruppen baseres på en organiseringsmodel, der har karakter af et tæt koblet system. Et tæt koblet system kan fleksibelt integrere nye aktører, når der er behov, samtidigt med at der er en fast struktur og koordination, tydelige roller og forpligtelser samt fælles aftaler og mål i samarbejdet omkring den specifikke unge. Det tæt koblede system understøtter sammenhængende og helhedsorienterede indsatser mellem de relevante aktører. Den tværfaglige samarbejdsmodel baseres ligeledes på relationel koordinering (jf. Jody Gittel). Det er et organiseringsdesign, som tager udgangspunkt i opgaven og den afhængighed, forskellige faggrupper og sektorer har af hinanden for at lykkes med opgaven i stedet for at tage udgangspunkt i forskellige faglige logikker.

9 7 Relationel koordinering er baseret på omfattende forskning bl.a. fra sundhedsvæsenet, hvor det har vist sig, at forudsætningen for at levere kvalitet, effektivitet og trivsel er evnen til relationel koordinering. Fokus på integration i praksis gennem brugerdrevet innovation I tilgangen til model- og metodeudviklingen lægges vægt på, at udviklingen og afprøvningen sker i en proces, hvor der sikres en høj grad af forankring af modellen i basisorganisationen og en tæt integration til kommunernes eksisterende metoder og redskaber. I tilgangen til opgaven vil der være stor respekt for de faglige kompetencer og de erfaringer med samarbejdet, der er i de fire forsøgskommuner. Derfor indledes projektet med et intensivt forløb sammen med kommunerne, hvor der indhentes viden om kommunernes egne erfaringer (aktører, brug af redskaber mv.) og foretages en kortlægning af eksisterende tilbud og de positioner, som de forskellige aktører har lokalt. Der etableres en tværfaglig udviklingsgruppe i hver kommune, som bl.a. får til opgave at udvikle redskaberne til samarbejdsmodellen og de tidlige, støttende indsatser samt udvikling af nye tilbud, baseret på brugerdrevne innovationsmetoder. Ligeledes aktiveres de unge (som jo er de reelle slutbrugere) selv i udviklingen af modellen og evt. nye indsatser gennem etableringen af et ungepanel. Tilgangen er således, at en model og indsatser, der sigter på ansvarliggørelse af de unge, må også betragte de unge som medansvarlige for modellen. Udviklingen og afprøvningen sker således med udgangspunkt i kommunernes egne erfaringer og de unges behov og med inddragelse af praktikernes og forskningsbaseret viden om, hvad der virker. Realistisk ressourcemæssig belastning af forsøgskommunerne Rambøll har i sit oplæg til aktiviteter tilstræbt en balance mellem at inddrage og trække på kommunernes viden og erfaringer, herunder skabe engagement og involvering og samtidig sikre en realistisk belastning af forsøgskommunerne. I den forbindelse er der udarbejdet et overblik over ressourcer, som kommunerne forventes at skulle anvende i projektperioden. Dette overblik giver dermed kommunerne mulighed for at planlægge ressourceforbruget, herunder rekruttere de relevante personer til projektet.

10 8 3. PROJEKTETS FASER OG AKTIVITETER Fase Aktiviteter Resultater JUNI 2012 FASE 1 Opstart og programetablering Styregruppemøde (milepæl) Udvælgelse af kommuner Fælles opstartsmøde med alle kommuner Dialogmøder i hver kommune: etablering af udviklingsgrupper Program er etableret i projektkommuner Samarbejdsmodel og tidlig, støttende indsats FASE 4 Informationsmateriale FASE 5 Dokumentation og erfaringsopsamling AUG 2012 MARTS 2013 FASE 2 Udvikling FASE 3 Afprøvning og tilpasning Kick-off møder Dokumentstudier Kommunebesøg (dataindsamling) Ungepanel Udviklingscamp Beskrivelse af samarbejdsmodel og indsatser Høringsrunde Færdiggørelse af model og indsatser Følgegruppemøder Styregruppemøder Lanceringsseminarer Model og indsatser afprøves på udvalgte unge og samarbejdsgrupper Samarbejdsaftale Kompetenceudvikling og løbende processtøtte Ledermøder Udviklingsgruppemøder Innovationslaboratorier Følgegruppemøder Styregruppemøder Udvikling og afprøvning af informationsma terialer på hjemmesider (for begge målgrupper) Fokusgrupper med unge og medarbejdere: udvikling af indhold og evaluering Produktion af 6-8 webfilm Udvikling og løbende opdatering af Facebookside Postkort og bannerannonce til kommunernes hjemmesider Udarbejdelse af proces- og mødetjeklister, spørgeguides og -skemaer Dokumentation af metodeintegritet Dokumentation af modellens bæredygtighed Dokumentation af bæredygtighed Dokumentation af kontekst for implementering Læringsmøder Erfadage Dokumentation af effekter Afsluttende evalueringsworkshop Samarbejdsmod el og tidlig, støttende indsats er udviklet Informationsmat eriale er udviklet (hjemmesider, facebookside og PR for materiale) Midtvejsrapport Samarbejdsmodel og tidlig støttende indsats er evalueret og tilpasset Informationsmat eriale evalueret og tilpasset MARTS 2015 FASE 6 Formidling Styregruppemøde Følgegruppemøde Afsluttende formidling af resultater Resultater er formidlet på evalueringsworkshop, hjemmeside og via film 3.1 Fase 1: Opstart og programetablering Projektet startes op i juni 2012, hvor de fire kommuner udvælges og der indgås aftale om forløbet. Derudover består opstartsfasen af følgende aktiviteter: Fælles opstartsmøde i august/september 2012 med Socialstyrelsen og ledelsesrepræsentanter fra de fire deltagende forsøgskommuner. Her introduceres projektet, formålet og processen, samt hvad projektet indebærer for kommunerne, både af ressourcer men også af mulige gevinster. Dialogmøder i kommunerne: Udviklingsprojektet igangsættes lokalt med dialogmøder i hver kommune i september 2012 med deltagelse af de ledere, som dækker området og målgruppen med henblik på at etablere projektorganiseringen internt i kommunerne. Projektorganiseringen skal understøtte at den udviklede samarbejdsmodel bliver forankret i basisorganisationen, således at der er repræsentanter herfra, der indgår som den centrale drivkraft i arbejdet. Derfor nedsættes en tværfaglig udviklingsgruppe under ledelse af en faglig projektleder fra socialforvaltningen, som understøttes af en administrativ koordinator og som har direkte adgang til ledelsen i form af en projektejer med beslutningskompetence. Udviklingsgruppens nærmere rolle er beskrevet i nedenstående boks. Tværfaglig udviklingsgruppe Hver kommune etablerer en tværfaglig udviklingsgruppe bestående af relevante fagfolk fra de centrale områder, som har med målgruppen at gøre. Det kan fx være forvaltninger (social, børn og familie, beskæftigelse/jobcenter), psykiatri og misbrugsbehandling, UU og SSP samt eksempelvis centrale uddannelsesinstitutioner. Udover fagfolk indgår ledere, som repræsenterer områderne, samt medarbejdere med økonomi-, jura- og it-kompetencer. På dialogmøderne udpeger ledelsen repræsentanter til den tværfaglige udviklingsgruppe, således at projektlederen kan kontakte disse med henblik på deltagelse i kick-off-møde for projektet (se

11 9 nedenfor). I forbindelse med dialogmøderne afholdes et møde med projektledelsen med henblik på en nærmere drøftelse og fastlæggelse af tidsplanen for udviklingsfasen. 3.2 Fase 2: Udviklingsfasen Udviklingsfasen løber fra ca. september 2012 til februar 2013 og består af følgende aktiviteter: Kommunale kick-off-møder: Udviklingsfasen igangsættes med lokale kick-off-møder, hvor udviklingsgruppen med repræsentanter for de relevante faggrupper, samt deres ledere, i kommune og region samles og introduceres for det forestående forløb, herunder udviklingsgruppens rolle og funktion (jf. ovenstående boks). På mødet udleveres en kort beskrivelse af udviklingsprojektet, som udviklingsgruppen kan tage med tilbage og anvende i en introduktion til deres kolleger. Ligeledes vil udviklingsgruppen få udleveret en køreplan med mødedatoer for udviklingsfasen. Ligesom i dialogmøderne med lederne vil vi også drøfte, hvad deltagerne i udviklingsgruppen hver især og sammen er optaget af, herunder udfordringer, gode erfaringer, perspektiverne i og ambitioner med projektet. Dokumentstudier: Udvikling af samarbejdsmodellen i projektet sker med involvering af den viden og de erfaringer, der er hos de relevante aktører i forsøgskommunerne, og den viden og de erfaringer der er tilvejebragt forskningsmæssigt og gennem tidligere udviklingsarbejde. I relation til sidstnævnte skabes et overblik over eksisterende undersøgelser, modeller og metoder, som er i spil i det tværfaglige samarbejde, herunder fx DUBU, ICS, Bedre Tværfaglig Indsats og Særtoget samt overgangsarbejdet på handicapområdet, så det sikres, at modellen integrerer centrale udviklingstendenser på området. Kommunebesøg afdækning af behov og mulighed: Rambøll tilrettelægger i dialog med de fire kommuner et 2-3 dages besøg i hver kommune, hvor vi møder og inddrager hele målgruppen af professionelle aktører dækkende alle fra de forskellige forvaltninger (social, børn og familie, beskæftigelse/jobcenter), psykiatri og misbrugsbehandling, UU og SSP samt eksempelvis centrale uddannelsesinstitutioner som produktionsskoler, erhvervsskoler, gymnasier etc. Formålet med besøgene er at kortlægge og analysere kommunernes og regionernes eksisterende samarbejde og tilbud til målgruppen med henblik på at skabe forståelse - hos os og hos de deltagende aktører - af de organisatoriske og samarbejdsmæssige dynamikker, som allerede udspiller sig i det tværfaglige og -sektorielle samarbejde i hver af kommunerne. Kommunebesøgene omfatter følgende aktiviteter: Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen Interview med medarbejdere og fagchefer for hvert område/forvaltning hver for sig om eksisterende praksis og tilbud, herunder om udfordringer og gode erfaringer i forhold til roller, ansvarsområder, kompetencer, samarbejdsmodeller, tilgange, redskaber mv. 3-4 interviews med unge med psykiske vanskeligheder, som repræsenterer de forskellige grader af vanskeligheder med henblik på at afdække de unges erfaringer med det eksisterende samarbejde på tværs i kommunerne og regionerne Kommunal forandringsteori: Kommunebesøgene afsluttes med en forandringsteoridag for udviklingsgruppen og andre repræsentanter for de relevante områder i kommunen og regionen, som har med de unge at gøre. Formålet med forandringsteoridagen er at give deltagerne et fælles afsæt for deres samarbejde. Konkret vil forandringsteorien beskrive og konkretisere målgruppen og de forskellige karakteristika, der kendetegner unge med psykiske lidelser. Derudover opstilles de effekter, aktørerne ønsker opnået for hhv. målgruppen og for det tværfaglige samarbejde og koordineringen af indsatsen, som forudsætning for at opnå effekterne for målgruppen. Dvs. hvilke realistiske mål er der for målgruppen på langt, mellemlangt og kort sigt, og hvilke krav stiller det til indsatsen, herunder organiseringen og koordineringen af indsatsen. På baggrund af workshoppen udarbejder Rambøll en skriftlig version af den udarbejdede forandringsteori til den enkelte kommune. Det skal understreges, at kommunernes deltagere ikke forventes at være aktive i 2-3 dage i alt, der vil være tale om afgrænsede sessioner af 1-3 timers varighed, hvor de forskellige aktører involveres på skift (eller i visse tilfælde sammen).

12 10 Ungepanel: Der etableres et ungepanel bestående af slutbrugere, dvs. unge, der både har og tidligere har haft psykiske vanskeligheder. Ungepanelet vil både her i udviklingsfasen og senere også løbende i afprøvningsfasen være den kritiske stemme, der formulerer krav til eller principper for, hvordan et tværfagligt samarbejde og indsatsen bør indrettes med afsæt i den unges perspektiv, så den unge kan profitere mest muligt af dette. Panelet vil også blive inddraget i udviklingen og afprøvningen af det informationsmateriale, der skal udarbejdes i projektet. 30 timers tværgående udviklingscamp: Udviklingsgrupperne fra de deltagende kommuner og regioner samles i 30 timer med henblik på en behovsfokusering og begyndende udvikling af samarbejdsmodel og tilhørende redskaber samt indsatser. Projektets ekspertpanel og ungepanel inddrages til at give inspiration og agere testpanel for de løsninger (redskaber, metoder, indsatser), deltagerne udvikler. Outputtet af campen vil være et katalog med prototyper på elementer i en samarbejdsmodel og tidlig, støttende indsats for målgruppen. Beskrivelse og færdiggørelse af samarbejdsmodel: Med afsæt i produktprototyperne og forandringsteorien fra campen udarbejder Rambøll de konkrete produkter til en foreløbig rammemodel, som drøftes lokalt i hver kommune og med Socialstyrelsen, følgegruppen samt ekspertpanelet. Disse drøftelser vil have fokus på dels at afdække, om elementerne i rammemodellen overordnet er realistisk og anvendelig, dels at afdække, hvordan de enkelte dele spiller sammen med eksisterende lokale redskaber og arbejdsgange. Høringsrunde: Da modellen skal kunne anvendes bredere end de fire kommuner, som deltager i modeludviklingen, sendes samarbejdsmodellen i høring i 3 uger blandt en bredere kommunegruppe, de fem regioner, KL og Danske Regioner, med henblik på at kommenterer modellen, før den afprøves. 3.3 Fase 3: Afprøvningsfasen Fra marts 2013 til januar 2015 afprøves den udviklede samarbejdsmodel og tilhørende redskaber på udvalgte unge med psykiske vanskeligheder i de fire projektkommuner. Fasen omfatter følgende aktiviteter: Kommunale lanceringsseminarer: Afprøvningsfasen igangsættes med et lanceringsseminar i hver kommune med indbygget mulighed for uformel erfaringsudveksling og netværksarbejde. Det væsentligste formål med lanceringsseminaret er at præsentere den udviklede samarbejdsmodel med tilhørende redskaber. Derudover vil ledelsens, udviklingsgruppens og de sagsspecifikke gruppers (jf. nedenstående boks), inkl. koordinatorers, roller og funktioner blive drøftet og præciseret, så det er tydeligt, hvad rollerne indebærer i projektet. Endelig vil der på seminaret blive udviklet et forbedringskatalog med temaer, der opleves som udfordringer i det tværfaglige samarbejde og dermed hæmmende i forhold til at støtte de unge med psykiske lidelser i overgangen til voksenliv. Disse temaer vil der ved siden af målene fra forandringsteorien blive arbejdet med i afprøvningen. Samtidig skal seminaret skabe en fælles referenceramme for det samlede projekt (i forhold til tidsramme, udviklingspotentiale og læring). Seminaret vil være målrettet udviklingsgrupperne i de fire kommuner og relevante ledere, som repræsenterer de involverede områder. Sagsspecifikke samarbejdsgrupper I hver kommune etableres samarbejdsgrupper for de unge (sager), som indgår i projektet. Samarbejdsgruppen vil blive sammensat med de aktører, som har med den specifikke unge at gøre. Til hver samarbejdsgruppe er der tilknyttet en koordinator, som har ansvar for at koordinere samarbejdet, herunder sikre at viden overdrages mellem de aktører, der er involveret i indsatsen for den unge, at der arbejdes efter samme mål, at der følges op på de aftaler og mål, der laves, og som er fast kontaktperson for den unge. Derudover indgår den unges voksen i gruppen. Samarbejdsgruppen mødes efter behov, men som minimum ved kritiske overgange i den unges liv, særligt ved overgang til voksenliv, men fx også mellem grundskole og ungdomsuddannelse, ved indlæggelse og udskrivning fra psykiatrisk behandling, hvis den unge dropper ud af uddannelse/job m.m. I projektet afprøver samarbejdsgruppen den udviklede samarbejdsmodel og tilhørende redskaber, bl.a. på konkrete overgangsmøder med den unge og dennes forældre samt den unges voksen. Såfremt der opstår behov for udvikling af nye indsatser til den pågældende unge, vil koordinatoren for samarbejdsgruppen involvere relevante aktører fra udviklingsgruppen i denne udviklingsproces.

13 11 Udvælgelse af unge og etablering af samarbejdsgrupper til afprøvningen: For at teste modellens og indsatsernes anvendelighed og rækkevidde i forhold til hele målgruppen udvælges et bredt udsnit af unge med psykiske lidelser (jf. målgruppefiguren ovenfor). Derudover etableres en tværfagligt sammensat gruppe, der fokuserer på opsporing af endnu ikke kendte unge med psykiske lidelser. For hver ung etableres en sagsspecifik samarbejdsgruppe og tilhørende koordinator (jf. ovenstående boks). Indgåelse af samarbejdsaftale med kommunerne: Når modellen er færdigudviklet og godkendt af pilotkommunerne udarbejdes en samarbejdsaftale med kommunerne, hvor der redegøres for de nærmere aftaler vedr. gennemførelsen af afprøvningsforløbet. Hermed forpligtes den samlede ledelse på afprøvningen af samarbejdsmodellen, hvilket giver den faglige projektleder og alle involverede medarbejdere et klart mandat i afprøvningsforløbet. Aftalen forventes at have følgende indhold: Udpegning af én kontaktperson for udviklingsgruppen, der fungerer som både Rambølls kontaktperson og den der vil være ansvarlig for at indkalde de øvrige parter til møder i forløbet. En oplistning af de udpegede medlemmer til udviklingsgruppen En oplistning af de udpegede koordinatorer for de sagsspecifikke samarbejdsgrupper En angivelse af det forventede antal unge, der vil indgå i projektet En liste over mulige forbedringspunkter som vil være særligt i fokus i den pågældende kommune Forsøgskommunens forandringsteori. Kompetenceudvikling i samarbejdsmodel og tidlig, støttende indsats: I hver af de fire kommuner tilrettelægges et kompetence- og forankringsforløb, som i temaer vil ligne hinanden, og som i praksis vinkles, så det afspejler de lokalt oplevede knaster. Kompetenceudviklingsforløbets formål er at skabe optimale forudsætninger for at anvende modellen og indsatserne på en måde, der understøtter potentialerne i en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Målgruppen er udviklingsgrupperne samt koordinatorerne fra de sagsspecifikke samarbejdsgrupper, som er etableret i forhold til de udvalgte unge. Omdrejningspunktet for afprøvningen og processtøtten til kommunerne vil dels være samarbejdsmodellen og den tidlige, støttende indsats (at få bragt modellen og indsatserne i spil i praksis), dels de overgangsmøder de sagsspecifikke samarbejdsgrupper afholder med de udvalgte unge. Rambølls støtte til kommunerne vil således finde sted i forbindelse med udvalgte overgangsmøder (ca. 10 møder i hver kommune), der danner rammen for det forpligtende samarbejde om og med den unge. Vi foreslår, at støtten kan ske før, under og efter disse møder med følgende indhold og vinkling: Forberedelse af overgangsmøde med koordinator for samarbejdsgruppe: Sikre at koordinatoren er klædt på til at varetage sin rolle, lede mødet effektivt samt anvende relevante redskaberne i modellen på mødet. Deltagelse på overgangsmøder med henblik på 1) at sikre, at modellen bliver afprøvet, 2) yde coachende støtte og 3) observere afprøvningen af modellen og den læring i tværfagligt samarbejde, som deltagerne har modtaget i projektet. Sparring og erfaringsopsamling efter mødet på læringsmøder: se næste afsnit. Læringsmøder: For at understøtte implementering og forankring af samarbejdsmodellen og den tidlig, støttende indsats tilrettelægges en læringsproces, hvor afholdelsen af jævnlige læringsmøder er et centralt element. Der afholdes et læringsmøde hvert halve år gennem projektperioden i hver kommune, dvs. fire i alt pr. kommune. Formålet med læringsmøderne er at give deltagerne i projekterne en mulighed for at reflektere over og indgå i en dialog om de indsamlede data og erfaringer vedr. afprøvningen af modellen, bl.a. fra midtvejsrapporten samt proces- og mødetjeklisterne fra samarbejdsgrupperne. Dette gøres med henblik på at stimulere læring og anvendelse af den opsamlede viden i praksis samt kvalificere og udfolde de særlige "fremmere" og "hæmmere" for et virksomt samarbejde og en virksom indsats. Ledermøder: Umiddelbart efter læringsmøderne mødes de ledere, der repræsenterer de involverede områder i forhold til målgruppen. På møderne drøftes, hvordan de hver især bidrager

14 12 bedst til projektets fremdrift, herunder hvordan medarbejderne kan løse deres forskellige opgaver i forhold til projektet. På møderne tages temaer op, som er kommet frem på læringsmøderne og i hverdagen, og som det er relevante at belyse på ledelsesniveau. Som konkret output på ledermøderne udarbejder lederne et kortfattet skriv, som giver svar på indleverede temaer og oplevede udfordringer fra medarbejderne. Derudover udarbejder lederne skriftlige aftaler om, hvordan formidling og forankring af projektet vil ske i praksis, som kommunikeres til medarbejderne, der deltager i projektet. Udviklingsgruppemøder: Umiddelbart efter læringsmøderne mødes udviklingsgrupperne i hver kommune med henblik på at gøre status på afprøvningen af modellen og indsatser samt igangsætte udviklingsopgaver i forhold til de ansvarsområder, udviklingsgruppen har (jf. boksen om udviklingsgruppen ovenfor). Innovationslaboratorier: Såfremt samarbejdsgrupperne har behov for udvikling af nye indsatser til målgruppen, samles relevante aktører fra udviklingsgruppen og/eller andre med viden om det specifikke behov til udvikling af disse løsninger, faciliteret af Rambøll. I udviklingen af indsatser vil der særligt blive fokuseret på brugerdreven innovation (hvor brugerne her både er medarbejderne og de unge), samt hvordan den unges netværk og civilsamfundet kan inddrages som ressource. Tværkommunale erfa-dage: Hvert halve år afholdes en tværkommunal erfa-dag med deltagelse af udviklingsgrupperne fra de fire kommuner, inkl. ledere fra de involverede områder, samt Socialstyrelsen og ekspertpanelet. 3.4 Fase 4: Informationsmateriale I projektet vil der i samarbejde med projektkommunerne som en integreret del af udviklings- og afprøvningsfasen blive udviklet og afprøvet informationsmateriale målrettet såvel personer, der har kontakten til de unge, som de unge selv. Udvikling og afprøvning af materialer Informationsmaterialernes målgrupper (de unge og fagfolk i kommunerne) involveres aktivt og tidligt med henblik på dels at sikre indholdsmæssig kvalitet og dels være med til at legitimere implementeringen og anvendelsen af materialerne over for de målgrupper, der skal arbejde med materialerne efterfølgende. Som udgangspunkt omfatter informationsmaterialet følgende elementer: En hjemmeside med tilhørende Facebook-side til den unge målgruppe. En hjemmeside til målgruppen af kommunale medarbejdere. Casebaserede tilgange, der bygger på forskellige personaer. Personaerne udvikles, så de repræsenterer tre-fire typiske unge. Materialet tænker vi primært i form af videofilm, men også forskellige artikler på hjemmesiderne. Tematisk foreslår vi umiddelbart følgende indgange for den unge målgruppe (arbejdstitler): Voksenliv dine nye rettigheder og pligter, Sådan får jeg min hverdag til at fungere, Uddannelse og job, Bolig, Sammenhæng i den kommunale indsats, Hvor kan jeg få yderligere hjælp (henvisning til fx ungekompasset.dk). En hjemmeside for den voksne målgruppe. Hjemmesiden struktureres, så den matcher den model, som projektet har til formål at udvikle. Umiddelbart ser vi, at følgende temaer bør tilgodeses (arbejdstitler): Lær om tidlige signaler på en psykisk sygdom, Sådan handler du ved mistanke om psykisk sygdom, Sådan opnår man et godt samarbejde mellem forældre, unge og kommunens medarbejdere, Unges rettigheder og pligter ved overgangen fra barn til voksen samt Hvor kan jeg få yderligere hjælp?. Også til den voksne målgruppe vil vi udvikle fire-fem enkle videofilm, der viser, hvilke problemstillinger og dilemmaer man kan komme ud for, når man som kommunal medarbejder dels skal vurdere, om en ung har en psykisk sygdom, dels skal involvere de rigtige instanser for at hjælpe den unge videre og sikre gode overgange. Vidensbaserede artikler, både egenproducerede og med links til relevante artikler etc. Flyers, postkort, Post-It eller lignende, der primært har til hensigt at skabe opmærksomhed om hjemmesiden/hjemmesiderne hos de forskellige målgrupper. Udviklingen af de to hjemmesider har to tilgange. Dels en faglig der sikrer, at informationer og materialer har tilstrækkelig faglig lødighed og akkuratesse, dels en kommunikativ der sikrer relevans og tilgængelighed. Fagligheden sikres gennem en redaktionsgruppe (fx udviklingsgruppen),

15 13 der udpeges blandt projektets styregruppe og følgegruppe. Den kommunikative tilgang sikres gennem involvering af projektets to målgrupper. Det sker gennem et antal fokusgrupper med henholdsvis de unge, deres forældre samt kommunale medarbejdere. Denne involvering har to faser. En indledende og afdækkende fase (projektets udviklingsfase), der danner grundlag for udviklingen af prototyper på hjemmesiderne, og en kommenterende, hvor målgrupperne får lejlighed til at vurdere og kommentere på prototyperne (projektets afprøvningsfase) inden den endelige udgave lanceres. Rekrutteringen til fokusgrupperne sker i nært samarbejde med de deltagende kommuner, ligesom alle fire deltagende kommuner vil være repræsenteret. Her vil der kunne gøres brug af de etablerede udviklingsgrupper, de unge som deltog i interviews samt af ungepanelet. Materialer på nettet kan løbende udvikles, rettes og suppleres. Det betyder, at informationen løbende kan opdateres og dermed medvirke til en dynamisk og relevant informationsstrøm. Til målgruppen af kommunale medarbejdere vil vi på hjemmesiden gøre det muligt at kommentere på indholdet gennem en kommentarfunktion. Dermed sikrer vi løbene erfaringsudveksling og vidensspredning. Med henblik på at gøre målgrupperne opmærksomme på, at hjemmesiderne findes vil der blive produceret nogle enkle materialer on- og offline der skaber opmærksomhed om de to hjemmesider. Projektets styregruppe involveres dels i forbindelse med kommentering på det indhold, som afdækkes forud for produktionen af begge informationsmaterialer, dels til godkendelse af informationsmaterialerne inden de offentliggøres. 3.5 Fase 5: Dokumentation og erfaringsopsamling Formålet med dokumentationen og erfaringsopsamlingen er todelt, nemlig dels at understøtte en løbende justering af modellen, dels at understøtte en fremtidig udbredelse af modellen til andre kommuner. Fasen omfatter følgende typer af dokumentationsaktiviteter: Dokumentation af metodeintegritet Dokumentation af effekter Dokumentation af modellens bæredygtighed Dokumentation af implementeringskontekst Afsluttende evalueringsworkshop Erfaringsopsamlingen afrapporteres i en særskilt rapport, der er egnet til bredere formidling af dels resultater og effekter af anvendelsen af modellen, dels hvordan man mest hensigtsmæssig tilrettelægger implementeringen af modellen. 3.6 Fase 6: Formidling Projektets slutprodukt vil være en lettilgængelig og nemt forståelig præsentation af den udviklede samarbejdsmodel samt de understøttende metoder, herunder også en grafisk fremstilling af modellen. Vi foreslår at formidlingen tænkes som et hjemmesidekoncept for at sikre en let adgang til materialet og mulighed for løbende justeringer og opdateringer efterfølgende. Ud over dette udarbejdes en evalueringsrapport, hvor projektets resultater dokumenteres. Denne rapport er målrettet styregruppen og kommunerne. Opsamlingen vil blandt andet indeholde svar på, hvilke resultater der er opnået i projektet, og på baggrund af det belyse, hvilke resultater projektet har for både målgruppen og det kommunale niveau. De udviklede og afprøvede informationsmaterialer udgør ligeledes en del af projektets afsluttende formidling, og materialernes virkning skal derfor ligeledes belyses i den afsluttende skriftlige opsamling. Endelig vil der blive optaget en kort webfilm fra den afsluttende evalueringsworkshop. Filmen skal medvirke til at skabe opmærksomhed om projektet og resultaterne samt den afsluttende skriftlige evaluering/rapport og hjemmeside hos øvrige kommuner og interessenter.

16 14 4. ORGANISERING OG ROLLEFORDELING Nedenstående figur illustrerer projektets organisering, hvor udviklingen af og erfaringsopsamlingen på den overordnede samarbejdsmodel og indsatser foregår i samarbejde mellem udviklingsgrupperne på tværs af de fire kommuner og Rambølls samlede projektteam og med inddragelse af et ungepanel og et ekspertpanel, mens selve afprøvningen tilrettelægges i de respektive kommunale samarbejdsgrupper i tæt samarbejde med Rambølls kommuneteams. Den overordnede styring varetages af styregruppen, herunder Social- og Integrationsministeriet, Socialstyrelsen og Rambøll. Projektet følges og modtager input fra såvel en følgegruppe som et kommunenetværk bestående af ledelsesrepræsentanter fra kommuner. Kommunenetværket er bl.a. med til at teste modellen og vurdere dens implementerbarhed, herunder opskalering af model og indsatser samt udbredelse til flere kommuner.