KRONISK SYG MEN FØRST OG FREMMEST UNG
|
|
- Bjarne Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 257 Psyke & Logos, 2010, 31, KRONISK SYG MEN FØRST OG FREMMEST UNG Dorthe Meinike, Grete Teilmann og Kirsten A. Boisen Omkring 10 % af unge lider af kroniske sygdomme, og dette kan give særlige udfordringer. Disse udfordringer overses ofte, såvel i sundhedsvæsenet som i samfundet. Kronisk sygdom kan give en ekstra belastning i forhold til den psykologiske og sociale udvikling, alle unge gennemgår, og særligt tilknytningen til forældrene kan belastes af tidligt opstået sygdom. De fleste syge unge formår alligevel at udvikle sig normalt og kan opnå særlige erfaringer og ressourcer i forhold til andre unge. Til trods for de forskelligheder, der ses ved forskellige diagnoser, har kroniske syge unge dog flest fællestræk, og da de fleste sygdomme hver for sig er sjældne, vil et fællessyn på kronisk syge unge øge vores viden og erfaringer vedrørende denne gruppe patienter. Unge patienter Unge med kroniske og/eller alvorlige sygdomme er på mange måder en overset gruppe i både sundhedsvæsen og samfund. Sygdom vil ofte være en væsentlig belastningsfaktor for et ungt menneske, idet den påvirker den unges selvopfattelse og identitet og dermed får stor betydning for tilknytningsmønstrene og karakteren af disse mellem den unge og dennes nærmeste (Smith, 2002). Barnet og senere den unge har måttet udvikle særlige mestringsstrategier tilpasset omfanget og karakteren af de konkrete belastninger. En kronisk sygdom, som får betydning for kroppens funktion, udvikling og udseende, vil påvirke barnets oplevelse af sig selv og dets handlemuligheder, og dermed potentielt hele selvstændighedsudviklingen. Sygdommen kan også påvirke de relationer, barnet skaber, både hvad angår kontinuitet og kvalitet, hvilket i ungdomsårene kan have store konsekvenser i betragtning af kammeratskabsrelationers store betydning i unges liv (Nielsen, 2010). For nogle unge betyder sygdommen ikke meget i hverdagen, og den unge føler sig måske slet ikke syg, selvom han/hun skal tage medicin hver dag. Dorthe Meinike er cand.psych., Grete Teilmann er læge, ph.d., og Kirsten A. Boisen er speciallæge, ph.d. Alle er deltidsansatte ved Ungdomsmedicinsk Videnscenter, som er et treårigt, tværfagligt projekt på Rigshospitalet finansieret af Egmont Fonden. Formålet er at skabe bedre vilkår for unge med kroniske og alvorlige sygdomme og gøre de unge til aktive medspillere i deres behandling.
2 258 Dorthe Meinike, Grete Joseph Teilmann de Rivera og Kirsten A. Boisen Andre kan være nødt til at indrette hele deres liv efter sygdommen og er dagligt afhængige af omgivelsernes hjælp. Sundhedssystemet fokuserer primært på behandling af selve sygdommen, mens andre meget vigtige områder af den unges liv nemt bliver overset i en travl professionel hverdag. Den samlede forekomst af kronisk somatisk sygdom blandt unge er dårligt belyst, men internationale opgørelser tyder på, at ca. 10 % af unge lider af en kronisk sygdom eller tilstand, som hæmmer dem i dagligdagen. Antallet af kronisk syge unge stiger i takt med den forbedrede behandling af medfødte og tidligt opståede sygdomme (Suris, 2008). Med enkelte undtagelser (fx astma og allergi) er hver af de kroniske lidelser i ungdomsårene sjældne, men der ses til gengæld mange fællestræk i de udfordringer, unge med kroniske sygdomme står over for (Taylor, 2008). Disse udfordringer er naturligvis dels knyttet til den konkrete tilstand, men også til udfordringer i ungdomsårene generelt og endeligt til de psykosociale problemer, der ses i interaktionen mellem sygdommen, den unge og hans/hendes umiddelbare omgivelser. Kronisk syge unge er først og fremmest unge, men der er kun få steder i landet med særlige hospitalsafsnit for denne aldersgruppe. De unge patienter indlægges derfor spredt på såvel børne- som voksenafdelinger, selvom de strengt taget er for gamle i forhold til børneafdelingernes målgruppe og for unge i forhold til voksenafdelingens. De er enten omgivet af legoklodser eller af gebisser! Koblingen af ungdom og sygdom virker for mange fjern og unaturlig, og vi forbinder i almindelighed ungdom med andre typer fortællinger. Uden for hospitalernes verden associeres ungdom enten med noget ideelt og attraktivt eller med en gruppe af mennesker, der er kilde til bekymring på grund af deres utilpassede adfærd med afledte negative konsekvenser for familie, netværk og samfund. Som gruppe er unge således genstand for både idealisering og dæmonisering. Krop, body-image og identitet Ungdomsårene er præget af en rivende biologisk, psykologisk og social udvikling (Christie, 2005). Kroppen forandrer sig hastigt i puberteten, den voksne identitet dannes, og man skal tilpasse sig nye udfordringer i skolen og finde sin rolle i gruppen af venner og i samfundet. Unge med kroniske sygdomme skal igennem præcis den samme udvikling som raske unge, men kronisk sygdom kan forstyrre eller hindre denne udvikling markant (Kliewer, 1996). Mange unge med en kronisk sygdom står i en særlig vanskelig og sårbar situation, fx fordi man ser anderledes ud, skal huske at tage medicin og passe sine hospitalsbesøg, eller måske fordi man ikke er i stand til de samme ting som kammeraterne på grund af fysiske begrænsninger. I en tid med massivt
3 Kronisk syg men først og fremmest ung 259 fokus på den handlende krop (Nielsen, 2010) kan en fysisk sygdom give fornemmelse af skam og mindreværd (Bendtsen, 2005). Disse forhold kan gøre kronisk syge unge særligt udsatte og kan resultere i dårlig sygdomskontrol, ringe egenomsorg, øget risikoadfærd og nedsat selvværd (Suris, 2008). Samtidig er det dog vigtigt at huske, at mange syge unge via deres sygdomsforløb har opnået særlige erfaringer, modenhed og kompetencer, som kan anvendes til at løse de vanskeligheder, de oplever, og til at skabe en nødvendig tryghed og beskyttelse. Som andre unge skal også syge unge i det moderne samfund skabe sig selv og designe deres eget liv. I denne proces spiller kroppen en betydelig rolle, idet den ikke længere kun er en biologisk skæbne, men snarere et projekt for selviscenesættelse, positionering og identitetsdannelsen. Dette indebærer en særlig vanskelighed for de syge unge, navnlig de unge, hvis udseende og fysiske udfoldelsesmuligheder er påvirket og begrænset af sygdom og behandling. Den normale vækst og pubertetsudvikling kan forsinkes, enten på grund af selve sygdommen, eller som bivirkninger til behandlingen (Suris, 2004). Den psykosociale betydning af forsinket pubertet skal ikke underkendes. Særligt drenge kan opleve en lavere selvværdsfølelse, og omgivelserne (herunder sundhedspersonale) behandler ofte disse drenge som mindre modne og erfarne, end de rent faktisk er (Cepeda, 2000). Sygdommen kan endvidere have en begrænsende betydning for drengenes mulighed for at udtrykke deres maskulinitet samt indgå i kæresteforhold og seksuelle relationer (Hill, 1995). Den tillid, som det sunde barn gennem første del af livet udvikler til sig selv og andre, kan hos det syge være forstyrret af smerter, fysiske begrænsninger samt traumatiserende undersøgelser og behandlinger med den konsekvens, at tilliden, til at ens krop fungerer og kan være kilde til glæde og fornøjelse, kan være mangelfuldt udviklet. Symptomer, undersøgelser og behandlinger kan have haft en karakter, hvor barnet er blevet overvældet af ubehagelige oplevelser i en grad, der har overgået dets kapacitet og dermed mulighed for at skabe begribelighed og håndterbarhed i sit liv. Dette kan betyde, at kroppen og dens signaler til tider kan opleves som en fjende. Smerter og andet kropsligt ubehag kan med en vedvarende insisteren have skubbet andre temaer i livet såvel ressourcefyldte som problematiske i baggrunden. Det kan dreje sig om konfliktløsning med kammerater, udholdenhed i forhold til strabadser, skuffelser over nej fra forældrene til en piercing i navlen, glæde over lejrskoleturen med natløb, surhed over igen at skulle tage opvasken, selv om det er lillebrors tur. Modnende udfordringer, som tilhører det sunde liv, kan have fået en anden rang og være blevet mere besværlige at håndtere end for raske unge. Flere undersøgelser har herudover vist, at unge med kroniske lidelser har større risiko for komorbide psykosociale problemer, herunder emotionelle problemer, tristhed, depression og selvmordstanker samt spiseforstyrrelser,
4 260 Dorthe Meinike, Grete Joseph Teilmann de Rivera og Kirsten A. Boisen end jævnaldrende unge uden kroniske sygdomme (Lavigne, 1992; Miauton, 2003; Suris, 1996; Suris, 2008; Vessey, 1999). Som professionelle i og uden for sundhedsvæsenet kan vi hjælpe den unge med at skelne mellem de bekymringer og utilfredshed, der skyldes sygdoms- og behandlingsrelaterede forandringer, og de bekymringer (herunder det negative kropsbillede), som en stor gruppe af raske unge oplever (Illeris, 2009). Dette vil kunne bidrage til, at den unge ikke i samme grad ser sig som offer for en sygdom, men kan blive i stand til at se sig som et aktivt menneske med vilje, udfordringer, idealbilleder og ønsker som andre unge. Familien omkring den unge Kronisk sygdom har altid betydning for relationen til de nærmeste, men den plads, sygdommen får for familierne, er meget forskellig. I nogle familier vil sygdommen være centrum for hele familiens dynamik, i andre familier optager den mindre opmærksomhed. Forældrenes måde at udøve kontrol på kan variere fra en adfærdspræget kontrol til en mere psykologisk kontrol (Ellis, 2008). Relationen mellem den syge unge og de nærmeste er i mange tilfælde skabt og udviklet med sygdommen som omdrejningspunkt. Medicin, der skal tages, undersøgelser, der skal gennemføres, indskrænkninger og begrænsninger, der er begrundet i sygdommen, er blevet integreret i den unge siden barndommen og har fået betydning for den unges selvopfattelse og identitet. Forholdet til forældrene skifter også i løbet af ungdomsårene fra de tidlige ungdomsår, hvor forældrenes rolle ofte opfattes som støttende, til de mellemste ungdomsår, hvor forældrenes støtte kan opfattes som restriktiv og kontrollerende (Taylor, 2008). De nærmeste omsorgspersoners muligheder for at dæmpe et evt. modsætningsforhold mellem barnets egen evne til regulering og de belastninger, sygdommen påfører barnet, har forskellige betingelser, hvilket kan have betydning for tilknytningen (Smith, 2002). Der kan være skabt desorganiserede og utrygge tilknytningsformer forårsaget af adskillelser og overvældende oplevelser (Goldberg, 1991). Men der er også mulighed for meget tætte, omsorgsfulde og kærlige bånd mellem den syge unge og forældrene, hvor alvorlige eksistentielle temaer er drøftet i en virkelighedsramme, som raske unge og deres forældre kun yderst sjældent udvikler på dette tidspunkt af livet. For unge, der har været syge det meste af livet, kan frigørelsen og løsrivelsen fra forældrene være mere problematisk end for raske unge. Varetagelsen af behandlingen, medicinindtagelse og den levevis, som sygdommen kan betinge, kan have præget relationen. Den syges forældre har i højere grad end andre forældre måttet kontrollere og overvåge, og omsorg og kontrol er således vævet umærkeligt ind i hinanden (Taylor, 2008; Ellis, 2008). For de unge, hvor sygdomsudbruddet kommer i ungdomsårene, betyder det ofte, at
5 Kronisk syg men først og fremmest ung 261 selvstændiggørelse og løsrivelse i en periode bliver forstyrret og kompliceret. Den unge er pludseligt langt mere sammen med forældrene end tidligere og kan være helt afhængig af forældres hjælp, pleje og omsorg. I en række interviews af kronisk syge unge på Rigshospitalet gav mange udtryk for, at de grænser, der normalt ses mellem den unge og forældrene, ophæves herunder forældrenes viden om den unges privatliv og oplevelser med nøgenhed. Det er svært at værne om sin blufærdighed, hvis man har brug for et bækken, og det kan være forbundet med vanskeligheder at tage konflikter og opgør med en forælder, man ikke bare kan vende ryggen til og give fingeren. Den unge oplever endvidere familiens bekymring og kan føle en betydelig skyld over at være årsag til denne familiære belastning. Flere unge udtrykker da også et ønske om, at forældre og søskende tilbydes støttende psykologsamtaler. Venner Venner betyder som bekendt meget i ungdomsårene, og det er afgørende at være en del af fællesskabet med andre unge. Unge formes og dannes af og med hinanden i langt højere grad end af forældrene. De spejler sig i andre unge og ønsker at være noget særligt, men også at ligne de andre, som det fx ses udfoldet i vore dages mangfoldighed af stilfællesskaber (Illeris, 2009). Dette gælder også for unge, der har en kronisk sygdom. For nogle kan sygdom begrænse dette formative sociale liv direkte pga. psykisk eller fysisk begrænsninger eller indirekte pga. træthed, behandling, lægebesøg og indlæggelser (Taylor, 2008). Den unge har måske aldrig for alvor fået ejerskab til sin sygdom og ikke fortalt kammerater om den, men har ladet forældrene tage sig af sygdom og behandling. Det kan være en tilstrækkelig og gavnlig strategi, så længe det er muligt at overlade hele domænet omkring sygdom og medicin til forældrene. Men med en øget selvstændighed og behov for aktiviteter uden forældres tilstedeværelse, er strategien ikke længere hensigtsmæssig. Den syge unge har kort sagt en ekstra udviklingsmæssig opgave med at integrere det at have en kronisk sygdom med den identitetsudvikling, der foregår for alle unge. Som sundhedspersonale kan vi hjælpe den unge med at formulere disse tanker og med at blive i stand til at fortælle sine venner om sygdommen. Eksperimenterende adfærd Traditionelt har kronisk sygdom været opfattet som en beskyttende faktor i forhold til eksperimenterende og risikabel adfærd blandt unge. Flere nye undersøgelser viser dog, at unge med kroniske sygdomme generelt er lige
6 262 Dorthe Meinike, Grete Joseph Teilmann de Rivera og Kirsten A. Boisen så eller mere tilbøjelige til at leve risikofyldt som deres raske jævnaldrende (Suris, 2008, Sawyer, 2007). Forklaringerne herpå er formentlig mange: Et bud kan være, at syge unge har flere vanskeligheder med at etablere varige relationer til stabile, velfungerende jævnaldrende og dermed søger mere udsatte og eksperimenterende unge. Et andet bud kan være en tidlig læsion af grænser, hvor sansningen af godt og skidt er blevet forstyrret. Et tredje bud er, at der hos syge unge kan være en dragning mod sfærer, der udfordrer livet. Der kan endvidere være tale om en slags tvangsmæssigt behov for at handle traumet ud på ny. Set i dette perspektiv er risikoadfærd ikke uforståelig, men handler snarere om en slags kaotisk mestringsstrategi (Levine, 1998). Da mange af disse unge hovedsageligt har kontakt til sundhedspersonale i hospitalsvæsenet, må denne kontakt også omfatte almindelig, forebyggende sundhedsoplysning, herunder information om prævention, seksuelt overførbare sygdomme, rusmidler etc. samt en afdækning af den unges styrker og ressourcer. Samtidigt er det vigtigt at bemærke, at mange unge med kroniske sygdomme risikerer alvorligere konsekvenser ved deres eksperimenteren end raske unge eksempelvis har rygning i sagens natur særligt skadelige virkninger hos unge med kroniske lungesygdomme. At passe sin behandling eller at passe andre ting i livet Når man ikke tager sin medicin, kan det skyldes en enkelt smutter, glemsomhed, manglende forståelse af, hvorfor man skal have medicinen, ubehag ved indsprøjtningen eller smagen af medicinen, bivirkninger, fortrængning og meget andet. For de fleste er det ikke et enten-eller, men derimod er der ofte tale om et dynamisk spektrum, hvor behandlingen passes i højere eller mindre grad. For det enkelte menneske vil det formentlig altid opleves som en bevidst eller ubevidst prioritering og afvejning af fordele og ulemper at tage medicin. For unge sker der et skift i ansvar i barndomsårene og de tidlige ungdomsår er det oftest forældrenes ansvar at passe behandlingen, mens ansvaret naturligt nok ligger hos én selv, når man bliver voksen. I løbet af ungdomsårene skal den unge derfor overtage ansvaret og indarbejde behandlingsrutiner i takt med øget modenhed, og mange unge har sværere ved at passe en langvarig medicinsk behandling end voksne patienter. De færreste patienter har lyst til at fortælle deres læge, at de ikke har taget medicinen som aftalt, og en forstående, åben og ikke-fordømmende holdning er en forudsætning for at opnå en frugtbar kommunikation omkring dette. Der kan i disse perioder være behov for, at behandleren sammen med den unge finder ud at formulere en god nok behandling, som ikke nødvendigvis er perfekt fra et medicinsk synspunkt, men som er på et niveau, som den unge kan acceptere. Det er ofte nyttigt at forenkle behandlingen. Den unge skal have forklaret, hvordan og hvorfor medicinen virker, og
7 Kronisk syg men først og fremmest ung 263 hvad der sker, hvis man ikke tager den altså kende konsekvenserne af at afbryde behandlingen uden lægens vidende. Forklaringen skal gentages, og efterhånden som den unge modnes, kan der komme flere og flere detaljer i informationerne. Undervisning, information og samtaler skal leveres i et sprog, den unge kan forstå, og som den unge kan forbinde sig med. Dertil kommer egentlige støttende psykosociale tiltag samt forskellige former for egen- eller familieterapi. Disse tiltag kan øge den unges lyst og evne til at passe på sig selv. I en metaanalyse fandt man dog, at de tiltag, der havde den største effekt på adherence, 1 var en kombination af flere af ovennævnte delelementer, og at selv de mest virksomme tiltag ikke var særligt effektive (Haynes, 2008). Der er indbygget nogle dilemmaer i det felt, der omhandler adherence. Det er vist, at motivation til at varetage behandling kan stimuleres ved positiv feedback fra signifikante voksne i den unges nærmiljø (Aaen, 2006). Men det er som bekendt ikke primært fra forældrene eller andre nære omsorgspersoner, unge søger accept og anerkendelse. Denne søges primært blandt kammerater. Så anerkendelsen og tilskyndelsen til at varetage behandlingen fra forældrenes side har ikke samme valør som det at være som de andre unge. Inddragelse af den unge patients øvrige netværk kan derfor være en del af strategien til at bedre behandlingsmotivationen. Sundhedspersonalets tilgang til unge På hospitalet møder personalet ligesom det er tilfældet andre steder i samfundet forskellige unge: velfungerende, aktive, tilpassede, understimulerede, indadvendte, passive eller udadreagerende unge, som vender forældre og hospitalssystem ryggen og udfordrer sig selv og deres krop uhensigtsmæssigt. Det kan opleves vanskeligt at arbejde med de unge patienter og svært at forstå og forholde sig til den mistillid og vagtsomhed, nogle unge reagerer med. De sundhedsprofessionelle har en viden om sygdom og medicin samt bevidste eller ubevidste forventninger til, hvilken måde der er den rigtige at være patient på. Der er derfor brug for en holdning, der kan skabe samarbejde og forbindelser mellem disse verdener, så afstanden mellem de professionelle, der repræsenterer de behandlingsmæssige forskrifter, og den unge med sit usikre og foranderlige billede af sig selv og verden, mindskes. Vi skal som sundhedspersonale hjælpe hinanden med ikke at fokusere så meget på symptomer og diagnoser, at vi glemmer det levende liv lige foran os. Vi kan i mødet med den unge lære om de livsstrategier og de mestrings- 1 Adherence foretrækkes i dag frem for det mere passiviserende compliance. Det indebærer, at patienten passer den behandling, der er aftalt mellem patienten og behandleren, og altså ikke blot, at han/hun efterkommer eller adlyder behandlerens direktiver.
8 264 Dorthe Meinike, Grete Joseph Teilmann de Rivera og Kirsten A. Boisen måder, den unge og familien har udviklet for at klare livet, så vi med nysgerrighed og respektfuldhed kan komme til at forstå, hvad der gemmer sig bag en evt. skepsis over for hospitalssystemet og den behandling, der i bedste mening tilbydes. Den russiske læge og psykolog Alexander R. Luria ( ) formulerer noget lignende, når han siger: Se ikke på hvilken sygdom, en person har, se på hvilken person, sygdommen har (Kristensen, 2005). Man hører ofte vittigheden, at der i panden på unge står: LUKKET PGA. OMBYGNING. Det er imidlertid ikke vores erfaring, at de unge lukker af. Snarere er det os voksne, der ikke banker respektfuldt på, men i stedet brager ind og fortæller, hvad og hvordan de unge skal gøre med medicin, behandling, levevis etc. Vi må til stadighed minde hinanden om, at der bag en umiddelbart uforståelig og problematisk adfærd kan gemme sig en frustreret drøm eller længsel, og at der bag alt det besværlige findes noget, der kan gøres begribeligt, meningsfuld og forståeligt for den unge såvel som for os (Hertz, 2008; Lang, 2002). Målet må være, at menneskelige møder erstatter sammenstød mellem et system med sit særlige sprog og et ungt, fremmedgjort menneske med sit sprog og sin kultur. En 16-årig kræftsyg pige indlagt på en børneafdeling sagde, da vi interviewede hende: Jeg kan overleve de hvide vægge, maden og de skrigende unger, men jeg kan ikke overleve, at personalet ikke ved noget om unge. Måske er der mange tanker og følelser, denne unge pige ikke forstår om sig selv, og hun tillægger måske personalet den tvivl og usikkerhed, hun oplever. Men det kan også tænkes, at hendes udsagn bunder i en længsel efter et menneske, hun kan tale med om svære eksistentielle temaer, og som ikke kun foreskriver restriktioner i forhold til de aktiviteter, hun så gerne vil deltage i. Hun savner formentligt voksne, som kan rumme hendes vrede over sygdommen og rumme det oprør, der var lyslevende, indtil sygdommen indhentede det. Det er centralt, at unge patienter får kontakt med og støtte af et personale, der er klar over, at de har særlige medicinske, sociale og psykologiske behov, som skal imødekommes. Konkret betyder dette dels et tilbud om kontakt med sundhedsprofessionelle, der ved noget om ungdom, og som har interesse for unge, dels at unge tilbydes aktiviteter, der kan stimulere, vitalisere og aktivere dem både motorisk, intellektuelt, kreativt og psykologisk. Ved at sætte fokus på det hele liv og på de ressourcer og styrker, der findes hos de unge ved siden af sygdommen, kan vi hjælpe dem med at blive aktive ejere af deres liv, tage medansvar for behandling og understøtte deres mestringsstrategier og handlekompetencer. Fremtidsperspektiver Der er i Danmark kun få hospitalsafsnit dedikeret til unge. De unge patienter falder derfor ofte mellem to stole, når de er syge: De er for gamle i forhold
9 Kronisk syg men først og fremmest ung 265 til børneafdelingernes målgruppe og for unge til voksenafdelingens. Det gælder den fysiske indretning såvel som tilgangen til og kommunikationen med de unge patienter. Syge børn har lykkeligvis fået øget og berettiget opmærksomhed gennem de seneste mange år med fokus på familiecentreret pleje, særlige faciliteter og pædagogiske tilbud. I voksenafdelingen er selvstændighed og autonomi det styrende i behandlingen. De unges særlige udfordringer og kompetencer risikerer derimod at blive overset inden for begge behandlingsparadigmer. Parallelt med geriatriske og pædiatriske afdelinger, hvor patienter samles fysisk i henhold til deres aldersgruppe, men på tværs af traditionelle medicinske specialer, advokerer flere internationale eksperter for et fælles syn på ungdomsgruppen, dvs. at kronisk syge unge har mere til fælles, end deres sygdom adskiller dem (Sawyer, 2007). Begrundelsen for at samle unge på egentlige ungdomsafsnit er således baseret på de unikke udviklingsmæssige og psykologiske behov hos unge, herunder uafhængighed, kontakt til jævnaldrene, privatliv og uddannelsesmuligheder. Visse unge har yderligere psykosociale/pædagogiske behov, og specielle afsnit/afdelinger er i disse tilfælde særligt værdifulde i forhold til udredning og behandling. En samling af de unge patienter vil derudover kunne medføre en større forståelse for de særlige problemer, der møder syge unge og deres familie og således medvirke til kompetenceudvikling hos de sundhedsprofessionelle, der møder unge patienter i deres kliniske hverdag. Konklusion Selvom relativt mange unge lider af kroniske sygdomme, overses disse unges særlige udfordringer og behov ofte i sundhedsvæsenet såvel som i samfundet. De unge patienter er først og fremmest unge med store udviklingsmæssige opgaver og lyst til et almindeligt ungdomsliv med selvstændiggørelse, netværksdannelse og eksperimenterende adfærd. Det er derfor nødvendigt, at vi i og uden for sundhedsvæsenet øger vores lydhørhed, viden og færdigheder, når det gælder unge patienter. Det er en tværfaglig udfordring at forbedre forholdene for de unge patienter og gøre dem til aktive medspillere i deres egen behandling. Og til kompetente aktører i deres eget liv. litteratur AAEN, S. (2006). Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt årige i Danmark. København: Kræftens Bekæmpelse. BENDTSEN, L. (2005). Mellem drøm og mareridt: unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam. København: Dansk psykologisk Forlag.
10 266 Dorthe Meinike, Grete Joseph Teilmann de Rivera og Kirsten A. Boisen CEPEDA, M.L., ALLEN, F.H., CEPEDA, N.J., YANG, Y.M. (2000). Physical growth, sexual maturation, body image and sickle cell disease. J Natl Med Assoc, 92, CHRISTIE, D., VINER, R. (2005). Adolescent development. BMJ, 330, ELLIS, D.A., TEMPLIN, T.N., NAAR-KING, S., FREY, M.A. (2008). Toward conceptual clarity in a critical parenting construct: parental monitoring in youth with chronic illness. J Pediatr Psychol, 33, GOLDBERG, S., SIMMONS, R.J., NEWMAN, J., CAMBELL, K., FOWLER R.S. (1991). Congenital heart disease, parental stress, and infant-mother relationships. J Pediatr, 119, HAYNES, R.B., ackloo, e., sahota, n., McDonald, H.p., yad, x. (2008). Interventions for enhancing medications adherenge. Cochrane Database Systematic Reviews. HERTZ, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri, nye perspektiver og uanede muligheder. København: Akademisk Forlag. HILL, S.A. (1995). Valiant Girls and Vulnerable Boys. The impact of gender and race on mother s caregiving for cronically ill children. Journal of Marriage and the Family, 57, ILLERIS, K., KATZENELSON N., NIELSEN J.C., SIMONSEN, B., SØRENSEN, N.U. (2009). Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering. København: Samfundslitteratur. KLIWER, W., FEARNOW, M.D., MILLER, P.A. (1996). Coping socialization in middle childhood: tests of maternal and paternal influences. Child Dev, 67, KRISTENSEN, R., FREDSLUND, M. (2005). Anerkendelse i undervisning - et interview med Peter Lang. Kognition og Pædagogik, 56. LANG P. MCADAM E. (2002): Børns Verdner. Udfoldelse i skoler, familier, og samfund. I Dalsgaard, Meisner og Voetmann (red.): Værdsat. Værdsættende samtale i praksis. København: Dansk psykologisk Forlag. LAVIGNE, J.V., FAIER-ROUTMAN, J. (1992). Psychological adjustment to pediatric physical disorders: a meta-analytic review. J Pediatr Psychol, 17, LEVINE, P.A., FREDERICK, A. (1998) Væk tigeren. Helbredelse af traumer, den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser. København: Borgen. MIAUTON, L. NARRING, F., MICHAUD, P.A (2003). Chronic illness, life style and emotional health in adolescence: results of a cross-sectional survey on the health of year-olds in Switzerland. Eur J Pediatr, 162, NIELSEN J. C., SØRENSEN N.U., KATZNELSON N. LINDSTRØM M. D. (2010) Den Svære Ungdom. København: Hans Reitzels Forlag. SAWYER, S.M., DREW, S. YEO, M.S., BRITTO, M.T. (2007). Adolescents with a chronic condition: challenges living, challenges treating. Lancet, 369, SMITH, L. (2002). Tilknytning og børns udvikling. København: Akademisk Forlag. SURIS, J.C., MICHAUD, J.C., AKRE, C., SAWYER, S.M. (2008). Health risk behaviors in adolescents with chronic conditions. Pediatrics,122, e1113-e1118. SURIS, J.C., MICHAUD, P.A., VINER, R. (2004). The adolescent with a chronic condition. Part I: developmental issues. Arch Dis Child, 89, SURIS, J.C., PARERA, N., PUIG, C. (1996). Chronic illness and emotional distress in adolescence. J Adolesc Health, 19, TAYLOR, R.M., GIBSON, F., FRANCK, L.S. (2008). The experience of living with a chronic illness during adolescence: a critical review of the literature. J Clin Nurs,17, VESSEY, J.A. (1999). Psychological comorbidity in children with chronic conditions. Pediatr Nurs, 25,
UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereTravlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet
Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereBørns forståelse af døden
Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereGentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan
] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mere