Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Transkript

1 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. Vel mødt til aftensang i kirken i en tid, hvor dagene bliver dejligt lysere. Så kom vi ind i fastetiden med askeonsdag i onsdags. Vi er i gang med årets påskeforberedelse. I fastetiden går vi i dybden og møder nogle af tilværelsens hårde brudflader som vi skal gennemtænke og revidere vores forhold til. En noget dyster, barsk og udfordrende tid, men også rensende og klargørende periode. Først får vi tre søndage, som alle handler om, at den døbte skal være belavet på kamp. I dag på 1. søndag i fasten handler det om prøvelsens kamp og kampen med fristelser. Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

2 2 Jak 1,9-16 Bøn Tak, kære Herre, fordi du prøver os for at styrke og udvikle vores relation til dig og ruste os til livet. Tak fordi du altid har gode hensigter. Giv os øje for det gode ved prøvelserne. Men vi fristes også. Af vort eget begær. Og den onde fjende frister os for at ryste troen ud af os, så vi kommer bort fra dig. Giv os i dag hjælp i vore fristelseskampe, så vi holdfer ud i dem og vinder livets sejrskrans. Amen. Prædiken Der er ingen, der er vilde med prøvelser. Tværtimod: Vi vil ikke have modgang, vi vil ikke lide. Vi bliver både bekymrede og irriterede, når der er noget, vi skal slås med. Det er en prøvelse som er for meget. Vi har ondt af et menneske, som bliver prøvet med sygdom, i sit ægteskab, bliver arbejdsløs og ønsker for hinanden at livet ikke skal blive (for) svært og ubehageligt. Ind i alt det her kommer Jakob med et andet blik på prøvelser. Helt i begyndelsen af sit brev skriver han til sin kristne målgruppe: I skal regne det for glæde, når

3 3 I kommer ud for prøvelser af forskellige slags (1,3). Det skriver han! Chokerende. Han vender det hele. Er manden overfladisk og kynisk? Nej, men han ser dybere og det ser vi af den måde, han begrunder det på: I ved jo (!), at når jeres tro prøves ( og det bliver den jo ved modgang og lidelse: Er Gud imod mig? Eller findes Han overhovedet? Eller som hos menigheden her forfølgelse og chikaner på grund af deres tro. Men Jakob er optaget af det gode, der sker, når vores tro prøves ) så skaber den udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Paulus er inde på det samme i Romerbrevet (5,3-5): Vi er stolte (!) af vore trængsler, fordi (!) vi ved (!), at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, son er givet os. Altså glæd jer i prøvelser, får så trænes jeres udholdenhed, I bliver fastere, fuldkomne og helstøbte, mere seje og modne. I står ikke tilbage i noget. Sådan reagerede apostlene også første gang, de blev forfulgt: De var glade over at blive agtet værdige til at lide for Jesu navns skyld (ApG 5,41).

4 4 Lad os tænke på vort liv. Det er stressende og hårdt med overgangsaldrene og de kriser, vi ind imellem må gennemgå i livet. Men: får vi dem ikke og tackler vi dem ikke, modnes vi ikke, vi bliver pylrede, vi vokser ikke, vi bliver ikke robuste. Derfor skal overgangenes bøvl og krisernes vanskeligheder til. Tag også en sportsmand: Træner han ikke hårdt, så han får pulsen op og må svede og det gør ondt i kroppen, kommer han ikke i form og kan ikke vinde. Sådan er det med livet og sådan er det at være kristen. Det betyder: Vi skal hele tiden, når vi kommer ud i modgang og livet er en prøvelse, vende den og spørge: Hvad godt vil Gud gøre gennem det her?! Hvad godt bliver det her anledning til?! Omvendt skal vi ikke idyllisere lidelsen, dyrke den og opsøge prøvelserne, men tage dem på os, når de lægges på os og øve os i holde dem ud. Derfor er den salig, som holder ud i prøvelser, for Gud skal give os livets sejerskrans (v.12). Sejren: det ender godt, der kommer noget godt ud af det. Set i bakspejler vil vi sige: Det var det hele værd.

5 5 Det her kan vi slet ikke sige os selv og det byder os imod, ængstelige som vi er for, at det går helt galt det her. Derfor må vi have visdom, skriver Jakob. Visdom betyder at kende Gud og Hans ord og lære gennem livet at anvende og bruge det i vores liv. Den visdom har vi ikke bare, derfor må vi høre Guds ord og læse det, så kan vi lære det gennem livets omskifteligheder og Jakob understreger, at vi skal bede om at få den visdom. Og Gud vil gerne give os den, men vi skal ville have den, ville ét, ikke være vægelsindede, tvesindede, dobbelte og vakle fra den ene side til den anden. Vi skal bede i tro til Gud om den og tro på, vi får den og gøre det uden at tvivle. Gud vil give os den. Og så er vi inde i teksten, hvor Jakob vil have os til at anvende trosglæden som er vundet i prøvelser og bruge visdommen til at gennemskue livet og se det fra Guds perspektiv, det vil sige det virkelige perspektiv på livet. Først anvendelse af trosglæden, første visdomsudtryk: v.9: Hvis du synes, dit liv er ringe og sølle, så vær stolt på grund af din høje stand!

6 6 Hvad mener han? Jo, Gud ser til den fattige, du har del i Hans rigdom, Han vil hjælpe dig, din ringhed er en anledning til at søge Gud og vente alt godt fra Ham. Jakob skriver også: Gud har udvalgt dem, der er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? (2,5). Ja og når det vigtige så er sagt, så bruger Jakob lidt senere mange ord på, at den ringe og fattige skal hjælpes (2,1-13) og gør man ikke det, er det tegn på, ens tro er død, for en levende tro gør noget for den ringe (2,14-26). Næste anvendelse af trosglæden, næste visdomsudtryk: v.10: Hvis du oplever at være rig, så vær stolt af din ringe stand! Hvad mener han? Jo, han vil have den rige til at gennemskue rigdommens blændværk. Du kan ikke tage den med herfra. Den hjælper dig ikke i længden. Den forgår som blomsten. Den rige visner i sin foretagsomhed. Stærkt udtryk! Sker hver gang før eller siden. Det er ringhed. Hav derfor din rigdom i Gud, ikke i tingene og omstændighederne.

7 7 Men der er også en fristelsesside her. Prøvelsens sigte fra Gud er god, men vi tænker: er Han imod mig, vil Han ødelægge mig, er Han der overhovedet? Det er en fristelse. Ind i den overvejelse forsikrer Jakob med en apostels myndighed: Gud frister ingen, for Han kan ikke fristes af noget ondt og selv frister Han ingen. Det kan ikke lade sig gøre. Det er imod Hans væsen. Prøvelse og fristelse samme ord på grundsproget. En prøvelse er også altid en fristelse. En fristelse er også altid en prøvelse. Men Gud prøver os altså alene for at styrke os. Han frister os ikke. En fristelse er en lokkemekanisme, en forførelsesmekanisme, der vil have os væk fra det, der er godt og Gud, hen til det, der ser godt ud men ikke er det. Da Eva var blevet fristet, forført af slangen, så hun, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste, selv om Gud havde sagt, at hvis I spiser af frugten på træet midt i haven, skal I dø.

8 8 Men hun lod sig forføre, tabte til fristelsen og faldt og lidelsen og døden kom ind i livet (1 Mos 3,1-6). Vi gør ofte fristelsen harmfuld og latterlig. Alt det andet skønne, som frister, synger en om sommerlivets erotiske undertone, som kan være forførende. Vi vil ikke gå glip af noget godt og spændende, nysgerrige som vi er. Og vi har Gud mistænkt for at Han er kedelig og ikke vil lade os opleve det sjove. Men sådan er Gud ikke. Alt hvad Gud har skabt er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak, det bliver helliget ved Guds ord og bøn (1 Tim 4,4f). Men der står altid noget på spil, fristelsen er aldrig harmløs, jo nogle gange: slikke eller ej, men ikke harmløst for en diabetiker og en, der fylder sig med for meget sukker. Hvor kommer fristelsen fra? Slangen, djævlen. Og Satan er ude på at sigte os som hvede, ryste os. Guds modmagt er ikke så stærk som Gud slet ikke Hans jævnbyrdige, men dog stærk og langt stærkere end os.

9 9 Men Jakob er optaget af at fristelsen har en anden kilde, nemlig os selv: Vort eget begær, det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods (1 Joh 2,16). Vi taler om tre fjender: djævelen, verden (det onde i den, verden selv er skabt og elsket af Gud) og vort eget kød (faldet i os). Det begynder i begæret. Hvis vi ikke får det afvist det eller vender os fra det, så vokser det, breder sig. Jakob bruger billedet med at synden først undfanges, så vokser den gennem graviditeten og bliver født, bliver til handling som trækker ondt med sig: adskiller os fra Gud, den åndelige død som, hvis ikke der sker noget til sidst ender i den evige død. Eksempel på det her: Kain (som også er en af teksterne til i dag): Han blev misundelig på sin bror, fordi det gik Abel bedre end Kain. Han blev vred, han lod den sætte sig fast og Kain gik med og ruede over det med bøjet hoved og pønsede på planer. Synden var undfanget og i færd med at vokse. Kender vi til dether?! Gud sagde da til Kain: Hvorfor er du vred og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer

10 10 synden ved døren. Den vil begære dig og du skal herske over den. Sagen er ramt lige på kornet. Vi begærer det onde, ja og synden begærer os og den lurer ved døren. Men: vi skal herske over den, have kontrol over den, den skal ikke styre os. Han følger ikke Guds råd men slår sin bror ihjel og bliver kold i hjertet og skyder ansvaret for sin Abel fra sig. Og han bliver fredløs og hjemløs og livet bliver ubærligt for ham. Vi fristes, vi skal have kontrol, vi skal herske over den og ikke omvendt! Men vi falder før eller siden, på det ene eller andet område. Eva og Adam, Kain, David, Paulus, Peter. Hvad så? Nederlag, færdig. Der er lykkeligvis noget mere at sige. Jesus kommer os til hjælp fra Gud. Han blev fristet og prøvet og bestod hvor vi falder. Og Han gjorde det for os, for at gavne os. Det betyder mulighed for genoprejsning og ny begyndelse. Og Gud kan få noget godt ud af vort fald. Tag Peter, lederen. Han svigtede, hvor han troede, han kunne stå

11 11 fast. Jesus bad da for ham, for at hans tro ikke svigte. Og så inden til ham: Og når du engang efter dit fald omvender dig, så styrk dine brødre. Først efter det store fald blev han omvendt, først da kunne han ordentligt styrke sine medkristne med nådens oprejsning, med kærlighed til andre, der ikke har styrke til at gøre, det gode, de gerne vil og blive en god leder. Det handler dagens evangelium om (Luk 22,24-32). Derfor skal vi holde ud i både prøvelsen og fristelsen. Hvordan? Jo, søge til Jesus og lade Ham rette os op, søge Ham midt i nederlaget og når vi har tabt til fristelsen, så Han kan rette os op med det samme og vi ikke skal blive liggende i skidtet og gøre os til et med det, men rejse os fra det og leve. Salig er den, holder ud i prøvelse - for når han har stået sin prøve ved at holde prøvelsen ud, sejre i fristelsen og rejse sig af faldet, når det er sket vil han få ( etløfte, vist og sandt) livets sejerskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham - ved at blive hos Ham, ikke give sig fortvivlelsen i vold, men søge mod Ham i faldet, se på Hans kors, lade sig bære og styrke af Jesu bøn for os.

12 12 Gud hjalp Kain under hans straf. Han satte et mærke på hans pande for at beskytte ham og hvis nogen slog ham ihjel, skulle det hævnes syv gange. Vi ved ikke hvad tegn det var, men vi ved, hvilket tegn Gud har givet os til beskyttelse: Korsets tegn. Vi er ængstelige i fristelserne og bange for at det bliver for svært og vi ikke kan klare den. Her overfor står Guds løfte: De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bunder under (1 Kor 10,13) Så skal vi altså rejse os af vort fald, leve sundt og godt og for Gud. Tro at trods fald og brud, at stor er vel Guds fjende (mit eget begær og Satan) men større er dog Gud. Vi lader apostlen Johannes få det næstsidste ord: Han skriver til os: Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis (ikke når!) nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen(en forbeder, der taler vores sag), Jesus Kristus, og han er retfærdig; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder (1 Joh 2,1-2.)

13 13 Ja, og Jakob til allersidst: alt det for at vi ikke skal fare vild. Amen.