Gud hellig og retfærdig

Transkript

1 3 Gud hellig og retfærdig TIL SABBATTEN 20. APRIL 2013 JOEL Ugens vers Ugens nøgletanke Introduktion Herren løfter røsten foran sin hærstyrke. Hans hær er vældig, mægtig, når den udfører hans befaling. Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den? (Joel 2,11). Gud er i stand til at bruge kriser til at lære sit folk både at indse deres afhængighed af ham og deres behov for åndelig vækkelse og reform. Profeten Joel var samtidig med Amos og Hoseas. På hans tid lagde en vældig græshoppeplage og efterfølgende tørke det sydlige rige Juda helt øde. Joel så i disse begivenheder et tegn på dommens dag, Herrens store og frygtelige dag (Joel 3,4). Ansigt til ansigt med en så voldsom og omfattende krise opfordrer han alle i Juda til at give afkald på deres synd og vende sig til Gud. Han beskriver græshopperne som Herrens hær og opfatter deres hærgen som Guds straf over et troløst Israel. Joel forudsiger, at Guds fremtidige dom vil få græshoppeplagen til at blegne i sammenligning. Men denne dom vil også bringe uforlignelige velsignelser til de mennesker, som er trofaste mod Gud og hans lærdomme. Det betyder, at ligegyldig hvor alvorlig den er, kan Guds dom føre til frelse og forløsning for dem, hvis hjerter er åbne for Herrens ledelse. Ugens tekster Joel 1; 2,28-29 ApG 2,1-21 Joel 2,31-32 Rom 10,13 Matt 10,

2 SØNDAG 14. APRIL 2013 National katastrofe Joel 1,1-12 Hvad sker der i Judas land? Profeten levede i et agerbrugssamfund og understregede i sit budskab bøndernes rædsel over at have mistet deres korn- og frugtafgrøder. Den økologiske ødelæggelse ville i en årrække lamme landets økonomi. Ud over tabet af føde, skygge og brænde lurer truslen om erosion af det øverste dyrkbare jordlag. Nogle af Palæstinas frugttræer har brug for tyve års vækst for at blive produktive. Derfor var det en almindelig strategi for fjendtlige hære på erobringstogt at ødelægge landbrugsjorden og trævæksten for at forhindre en hurtig genopbygning. 5 Mos 28,38 Overvej, hvordan denne tekst kaster lys over situationen i Juda. Joel anvender fire forskellige ord for græshopper (Joel 1,4) for at beskrive, hvor omfattende og intens plagen er. Ødelæggelsen blev forværret af tørke. Afgrøden, som bønderne forventede, visnede, og de var fortvivlede, fordi de intet kunne købe eller sælge. De ejede ikke engang sæd til ny avl. En så voldsom katastrofe havde end ikke deres forfædre hørt om, og fremtidige generationer ville også finde den enestående. Dens unikke karakter understreger situationens alvor. Profeten forkynder også ødelæggelsen af de mest almindelige spiselige afgrøder i Israel, såsom druer, korn og oliven (jvf. 5 Mos 14,23 og 18,4). Hvede og byg er de vigtigste kornsorter i Palæstina. I Bibelen symboliserer vin- og figentræer det fredelige liv i det lovede land, til overflod velsignet af Gud (1 Kong 4,25; Mik 4,4; Zak 3,10). At kunne sidde under sit eget vin- eller figentræ er et idyllisk billede på fred og velstand. Men alt dette er nu truet af Guds straffedom over deres synder. Høsttiden var en tid til at glæde sig i (Sl 4,8; Es 9,2). Selv om landet i Israel var en gave fra Gud, tilhørte den stadig ham. Gud forventede, at Israel var en trofast forvalter af jorden. Og først og fremmest forventede han, at de tilbad og adlød ham, fordi han er den, som oprindeligt havde givet dem deres land. 29

3 MANDAG 15. APRIL 2013 Stød i basunen! Naturkatastrofer fremprovokerer mange spørgsmål. Hvorfor tillod Gud, at dette skete? Hvorfor overlever nogle, mens andre omkommer? Er der noget, vi kan lære? Joel betvivlede ikke, at græshoppeplagen kunne føre til en dybere forståelse af Guds universelle plan. Inspireret af Gud beskriver han i kapitel 1, hvordan krisen er knyttet til nationens åndelige situation. Græshopperne har ikke efterladt noget at bringe til Gud som offer. Korn og drik hørte til templets daglige ofringer eller gaver, som angivet i lovgivningen i 2 Mos 29,40 og 4 Mos 28,58. Ophøret af rituelle ofringer ville være alvorlig, men også en påmindelse til folket om deres foruroligende åndelige tilstand. Tabet af selve muligheden for at bringe ofre afspejlede den brudte pagt mellem Gud og Israel. Men i modsætning til mange andre profeter brugte Joel ikke meget tid på at analysere folkets fejl. Han var langt mere optaget af den helbredelse, som Israels guddommelige læge foreskrev. Joel 1,13-20 Hvad er her indholdet af Joels ord? Godt nok er omstændighederne specielle; men du kan alligevel her finde opfordringer fra Gud, som du ofte møder andre steder i Bibelen, både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Tænk over nogle eksempler fra Skriften. Profeten opfordrer de åndelige ledere til at udråbe en national bede- og fastedag, så folket grundigt kan ransage deres hjerter, give afkald på deres synder og vende tilbage til Gud. De vil derved gå igennem hele denne erfaring med en fornyet tillid til Guds kærlighed og retfærdighed. Når alt er overstået, vil katastrofen kunne føre de troende til et dybere forhold til deres Herre. Overalt i Skriften beskrives Gud som naturens Herre, dens skaber og opretholder, som bruger den til sine formål. I forbindelse med netop denne naturkatastrofe siger Joel til folket, at de bør sønderrive deres hjerter og åbne dem for Guds nåde og barmhjertighed. Til at tænke over Katastrofer kan ramme os på forskellige måder. Uafhængigt af vores forståelse af årsagerne, hvilke bibelske løfter kan du holde fast ved, så du modtager håb og styrke til at holde ud? Hvilke løfter er i særlig grad af betydning for dig i din situation? 30

4 TIRSDAG 16. APRIL 2013 Guds Ånds gave Joel 3,1-2 ApG 2,1-21 Hvordan fortolker Peter Joels profeti? På pinsedagen forkyndte apostlen Peter, at Herren havde opfyldt sit løfte om udgydelsen af Helligånden, som det var blevet givet gennem Joel. Sammen med udgydelsen af Ånden vil Gud, som synlige tegn på den overnaturlige, guddommelige indgriben i menneskehedens historie, fremkalde ekstraordinære fænomener i naturen, både på jorden og i himlen. Herren har ved profeten Joel lovet en speciel udgydelse af sin ånd i umiddelbar forbindelse med begivenhederne på Guds store dag. Denne profeti gik delvist i opfyldelse ved Helligåndens udgydelse på pinsedagen; men den vil blive opfyldt i sin fulde udstrækning, når Gud udøser sin nåde i forbindelse med evangeliets afslutning. (Ellen White, The Great Controversy, s. 11). I den umiddelbare sammenhæng i Joels bog efterfølges omvendelse af en vældig udgydelse af Guds Ånd. Dette bringer en vidunderlig vækkelse. I stedet for ødelæggelse kommer Guds velsignelser. Herren forsikrer sit folk om, at hans skaberværk vil blive genopbygget, og at nationen vil blive befriet fra dets undertrykkere. Ånden udgydes over Guds folk på samme måde, som olie blev udgydt over hovedet på personer, der blev udvalgt af Gud til en særlig tjeneste. Ånden gives også som en gave fuld af kraft, så modtagerne er i stand til at udføre en særlig opgave for Gud (2 Mos 21, 2-5; Dom 6,34). Men i Joels situation viser Ånden sig på en langt mere omfattende måde. På dette afgørende tidspunkt i historien bliver frelsens gave tilgængelig for alle, som søger den. Guds Ånd falder på alle troende, uafhængig af alder, køn eller social status. Derved opfyldes Moses ønske om, at alle i Herrens folk bliver profeter, og at Herren udgyder sin Ånd over dem (4 Mos 11,29). Til at tænke over Hvad kan du gøre i dit liv for at blive mere modtagelig for Helligåndens udgydelse? 31

5 ONSDAG 17. APRIL 2013 At forkynde Guds navn Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. For på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være redning som Herren har sagt for de undslupne, som Herren kalder på. (Joel 3,4-5). Formørkelsen af solen og forvandlingen af månen til blod bør ikke forstås simpelthen som naturkatastrofer, men som overnaturlige tegn på den kommende Herrens dag. På bibelsk tid tilbad mange hedenske folkeslag himmellegemer som deres guder, og Moses forbød israelitterne at gøre det samme (5 Mos 4,19). Forstået på denne måde, forudsiger Joel, at nationernes afguder vil blive til intet, når Herren komme for at dømme. Joel 4,15 tilføjer, at til og med himlens hær vil miste sin kraft og ikke længere afgive sit lys, fordi tilstedeværelsen af Herrens herlighed vil overstråle alt. Se Es 25,9 Joel 3,5 ApG 2,21 Rom 10,13 Hvorfor vil Kristi tilsynekomst skræmme de uomvendte, mens de retfærdige byder ham velkommen? Hvad er den afgørende forskel? Bibelens ofte anvendte udtryk at påkalde Herrens navn betyder ikke blot at kalde sig selv en discipel af Herren og gøre krav på hans løfter. Det kan også betyde at forkynde Herrens navn, altså at bære vidnesbyrd til andre om Herren og om, hvad han har gjort for verden. Abraham byggede altre og forkyndte Guds navn i Kana ans land (1 Mos 12,8). Gud forkyndte sin godhed og barmhjertighed til Moses på Sinajs bjerg (2 Mos 33,19; 34,5). Salmisten opfordrer de trofaste til at takke Gud og påkalde hans navn ved at gøre kendt for folkeslagene, hvad Gud har gjort (Sl 105,1). De samme ord er brugt i sangen om frelse skrevet af profeten Esajas (Es 12,4). At forkynde Herrens navn betyder altså både at være budbærere af det glade budskab, at Gud stadig styrer verdens gang, og at opfordre verdens beboere til at betragte alt i lyset af Guds handlinger og væsen. Det indbefatter også at fortælle alle om Guds rige frelsesgave, som tilbydes alle mennesker. Til at tænke over Hvad betyder det at påkalde Herrens navn? Hvordan bærer du dig ad med at gøre det, og hvad sker der, når du gør det? 32

6 TORSDAG 18. APRIL 2013 Tilflugt i trængselstider Bibelens profeter sammenligner Guds fremtidige dom med en løves brølen, som får alle til at skælve (Joel 4,16; Am 1,2; 3,8). Bibelen omtaler Zion som stedet i Jerusalem, hvor Gud har sin jordiske trone. Derfra vil Gud straffe fjenden og samtidig retfærdiggøre sit folk, som tålmodigt har ventet på hans sejr. De vil tage del i hans triumf, når han fornyer skaberværket. Nogle mennesker har vanskeligt ved at forstå Skriftens fremstilling af Guds endelige dom. Men det er klogt at minde sig selv om, at ondskab og synd er virkelige fænomener, og at ondskabens kræfter med magt forsøger at modstå Gud og ødelægge enhver form for liv. Gud er det ondes fjende. Derfor opfordrer Joel os til at ransage vores liv for at forvisse os om, at vi er på Guds side og vil blive beskyttet på dommens dag. Matt 10,28-31 Hvordan kan denne tekst hjælpe dig til at huske, hvad du har i Jesus, selv når tiderne er vanskelige? Herren støtter mennesker, som holder fast ved troen. Det kan godt være, at han bringer ødelæggelser over jorden (Joel 4,1-15); men hans folk behøver ikke at være bange for hans suveræne domshandlinger; for han har lovet at beskytte dem (Joel 4,16). Han har givet dem sit ords sikkerhed. Hans suveræne og barmhjertige handlinger viser, at Gud er tro mod sin pagt og aldrig igen vil tillade, at hans retfærdige bliver til skamme (Joel 2,27). Joels bog afsluttes med et syn om en forvandlet verden, hvor en flod løber midt i det nye Jerusalem, et symbol på Guds egen tilstedeværelse blandt sit tilgivede folk (Joel 4,18-21). Dette profetiske budskab udfordrer os til at vandre i Ånden, helhjertet leve et kristent liv og vidne for alle, som endnu ikke kalder på Kristi navn. Når vi gør det, tilegner vi os det guddommelige løfte om Kristi iboende nærværelse gennem Helligånden, som bor i Guds trofaste folks hjerter. Til at tænke over Vi må blive opmærksomme på vores sande tilstand, ellers vil vi ikke føle behovet for Kristi hjælp. Vi må forstå den fare, vi er i, ellers vil vi ikke søge tilflugt hos Gud. Vi må føle vores sårs smerte, ellers vil vi ikke ønske helbredelse. (Ellen White, Christ s Object Lessons, s. 158). Er du klar over din egen sande tilstand? Hvilken smerte lider du under? Hvordan har du erfaret den tilflugt, som vi loves i Kristus? 33

7 FREDAG 19. APRIL 2013 Til videre studium Profeten Joels navn var ret almindeligt på Bibelens tid. Det betyder Herren er Gud. Navnet er passende for bogens gennemgående tema. Kun Gud er fuldkommen, hellig og retfærdig, og han har overherredømmet på jorden. Hans folks historie er som alle nationernes i Guds hænder. Det samme er tilfældet for ethvert menneskes liv. Evigheden banker på, og det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en uvirkelig religion, som består af ord og ceremonier, mens sandheden trænges i baggrunden. Gud kræver vækkelse og reformation. Bibelens ord og det alene bør forkyndes fra prædikestolen. Men Bibelen er blevet berøvet sin kraft, og resultatet ses i det fald i det åndelige niveau, som vi er vidne til i dag. Mange af de prædikener, som holdes i nutiden, mangler det guddommelige indslag, som skal vække menigheden og skænke sjælen liv. Tilhørerne kan ikke sige: Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os? (Luk 24,32). Der er mange, der hungrer og tørster efter den levende Gud. Lad Guds ord tale til hjertet. Lad de mennesker, som kun har hørt traditioner og menneskelige teorier, høre hans røst, som kan forny sjælen og skænke evigt liv. (Ellen White, Prophets and Kings, s. 626). Spørgsmål til drøftelse 1. På hvilken måde er Joels budskab i særlig grad af betydning for os, som lever i endens tid, hvor alvorlige begivenheder utvivlsomt ligger foran os? 2. Læs hele Joels bog igennem på en gang. Hvor aktuelt var Joels budskab for hans generation, og i hvilken grad havde det en fremtidig betydning? 3. Joels bog beskriver en række guddommelige velsignelser, som skulle udgydes over Guds folk. Skelner denne profeti mellem materielle og åndelige velsignelser? Hvis den gør, hvordan? 4. Hvordan er vores forståelse af den store strid med til at hjælpe os til at forstå de frygtelige prøvelser og katastrofer, som verden står over for? Ellen White citatet i fredagsafsnittet omtaler en uvirkelig religion. Hvad kan dette betyde? Hvordan kan vi vide, om vores religion er ægte eller uvirkelig?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 20. APRIL 2013 Aktiviteter og Dialog Guds Ord Forstå det bedre Læs Joels Bog igennem og skriv dine spørgsmål ned, mens du læser. Fra veråb til løfter om genoprettelse. Joels Bog er litterært opbygget på en enkel og ligetil måde. To afsnit (1,2-20 og 2,1-17) beskriver invasionen af først græshopper, dernæst en fjendtlig hær, begge med klageråb og opfordring til omvendelse. Men dernæst skifter stemningen, og Joel beskriver i to afsnit (2,18-3,5 og 4,1-21), hvorledes Israels skæbne vendes. Der gives løfter om fjendens nederlag og Guds Ånds indgriben for at give den åndelige frugtbarhed tilbage, som var gået tabt. Bogens sidste halvdel er derfor et løfte om genoprettelse, og vers 17 i kapitel 2 står centralt i bogen. Heri opfordres præsterne til at gå i forbøn for folket og bede Gud om nåde. Guds pagt. Joels sprogbrug reflekterer på mange måder Moses sang i 5. Mosebog 32, som igen er baseret på Guds pagt med dens velsignelser og forbandelser (5 Mos 28-30). Her er der lovet, at hvis Guds folk i trængsel på trods af deres synd vender sig til Herren og beder om nåde, vil Gud lytte og forbarme sig (5 Mos 30,3). Det er en sådan bøn, Joel ser præsterne bede i templet: Vær barmhjertig mod dit folk, Herre! (Joel 2,17). Uddybende spørgsmål 1. Hvorfor tror du, at Gud, som allerede elsker sit folk og vil dets bedste, beder os om at søge ham i bøn, før han evt. giver os, hvad vi har brug for? Hvorfor giver han det ikke bare? Hvad er betydningen af, at vi anmodes om at bede ham om barmhjertighed og nåde? 2. Kan du komme i tanke om andre bibelske eksempler, hvor Guds tjenere går i forbøn for folket? 3. Hvordan kan vi i menigheden være mere i stadig forbøn for hinanden? a. Drøft, hvorvidt sådan forbøn skal være arrangeret, eller hvordan vi som medlemmer kan motiveres til at bede for hinanden. b. Tror du, at din og min bøn alene kan redde et andet menneske? c. Er der nogen forbindelse mellem tilstedeværelsen af Guds Ånd og vores forbøn for hinanden? 35

9 DIALOG TIL SABBATTEN 20. APRIL 2013 Mødet med dagligdagen Til at tænke over Kan du komme i tanke om eksempler, hvor et moderne vestligt samfund er i kollektiv krise, som for eksempel Norge efter drabene på Utøya? - Hvordan kan vi som kristne i Danmark bidrage til samfundet, hvis en fælles krise opstår? Det store eksempel på forbøn er givet af Jesus Kristus (jvf. Johannes 17), som alle, der beder oprigtigt for andre, afspejler. Jesus er som den fuldkomne præst den eneste, som endegyldigt kan repræsentere syndere og bringe dem den nåde, som Gud af hjertet ønsker at give. Enhver, som får del i hans væsen og begynder at bede for andre, vil blive ledet af hans Ånd. NOTER 36

10 MISSIONSBERETNING DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION 20. APRIL 2013 ET SØGENDE HJERTE Fra barnsben stillede Stephen mange spørgsmål om Gud. Da han hørte skabelsesberetningen, bemærkede han, at Gud hvilede på den syvende dag. Han vidste, at hans kirke tilbad Gud om søndagen. Hvordan kan søndag være både den første og den syvende dag i ugen? Ingen gav ham et tilfredsstillende svar. I sin gymnasietid opsøgte han flere forskellige kirker; men alle manglede noget, og spørgsmålet om sabbatten vedblev at plage ham. De ti bud forstærkede hans spørgsmål om sabbat og søndag. En kristen leder advarede ham imod at have noget at gøre med mennesker, som tilbeder om lørdagen. I sin sommerferie fandt han nogle bøger, som hans bror havde bragt hjem. Blandt dem var Mod en bedre fremtid, som Stephen læste med stor interesse. Han slog alle bibeltekster op for at sikre sig, at bogen talte sandt. Han var lamslået over indholdet og begyndte at lede efter nogen, som holdt sabbatten. Han mødte en adventist, som besvarede alle de spørgsmål, han i årevis havde stillet. Han blev inviteret med i kirke; men den nærmeste kirke lå tre timers gang borte. Stephen kom i tanker om rygter, han havde hørt. Sabbatsholderne tilbeder djævelen, spiser menneskekød og drikker blod; men han besluttede sig for selv at undersøge, om de tilbad Gud på den måde, som Bibelen lærer. Tidligt sabbats morgen gik han i tre timer sammen med sin nye ven til kirken. Stephen var på vagt over for alt mistænkeligt. Han lyttede, mens medlemmerne diskuterede. Han slog alle bibelteksterne op og opdagede, at disse mennesker virkelig lærte Guds ord. Efter gudstjenesten blev Stephen inviteret til middag. Han studerede nøje maden på bordet, men så intet menneskekød eller blod. Efter middagen deltog han i endnu et bibelstudium, og på vejen hjem besluttede han, at han ville tilbede sammen med adventisterne. Stephen blev overbevist om, at Adventistkirken lærte de bibelske sandheder og besluttede at blive døbt. Hans forældre var stærkt imod hans nye tro, og Stephen flyttede hjemmefra og fandt sig et arbejde, som lod ham holde sabbat. Han fik en ny menighedsfamilie og begyndte at dele sin tro med andre. Men han længtes efter at studere Guds ord mere grundigt. Han besluttede sig for at studere ved adventisternes universitet i Østafrika. Han har ingen sponsor eller stipendium, men arbejder mange timer for at dække udgifterne og vil snart afslutte sin uddannelse. Han ønsker at vende tilbage til sin familie og dele evangeliet med dem. Han takker Gud for muligheden for at studere ved en skole, som sætter Gud først. MISSION I ØSTAFRIKA Østafrikas universitet i Baraton i det vestlige Kenya (UEAB) er et af tre universiteter i den østafrikanske division. Der er i øjeblikket mere end elever og mange på venteliste. En del af 13. sabbats gaven i dette kvartal går til boliger for lærere og elever på universitetet samt klasseværelser i grundskolen, så flere unge mennesker kan uddannes til at tjene Gud og deres medmennesker i Østafrika. 37