Danmark møder New Orleans

Transkript

1 Danmark møder New Orleans TIL MUSIK-, HISTORIE- OG ENGELSKLÆRERE + EN ENKELT OPSKRIFT TIL HJEMKUNDSKAB PÅ MELLEMTRINNET NB. Ved brug af dette materiale tilgodeses væsentlige fælles mål i musik, historie og engelsk. Læs side S K O L E K O N C E R T TU R N É LMS aktiviteter er støttet af Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2012

2 JAZZ FIVE DANMARK MØDER NEW ORLEANS Koncert for mellemtrinnet Jazz Five tager publikum med til nutidens New Orleans med et festfyrværkeri af blues, boogie og second line funk. Inspirationen er blandt andet hentet fra Mardi Gras-musikken, det årlige karneval i New Orleans. Desuden spiller Jazz Five egne kompositioner samt egne arrangementer af klassikere som Jambalaya og Bourbon Street Parade. Alt sammen udføres med storsvingende rytmegruppe, stærkt overophedet boogieklaver og to funky saxofoner i front. Bandet kommer godt ud over scenekanten og inddrager eleverne aktivt under koncerten med klap, sang og bevægelse. Se også Jazz Five er: Esben Hillig - klaver, kor Jeppe Zacho - saxofon, kor Johan Bylling Lang - saxofon, kor Jonas Starcke - bas, lead vokal Stefan Andersen - trommer, lead vokal INDHOLD UNDERVISNINGSMATERIALE Præsentation af musikere og genre Baggrundsstof, lydeksempler og undervisningsideer til fagene musik, historie, engelsk og hjemkundskab Engelske sangtekster, instrumentplancher og koncertplakat Kontaktlæreren bedes udlevere undervisningsmaterialet til musiklærerne på mellemtrinnet. Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted - se vejledning næste side. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Jazz Five LMS aktiviteter er støttet af Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2012

3 SÅDAN DOWNLOADER DU LYDEKSEMPLERNE: e e e e Fra denne sæson sendes der ikke længere eksempel-cd er ud til skolerne. I stedet skal gruppernes lydeksempler downloades fra LMS hjemmeside til egen computer, hvorfra de så kan enten afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en CD, der så kan afspilles på skolens lydanlæg. For at downloade lyd og undervisningsmateriale, gør du således: 1. Gå ind på 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens adresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 6. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. 7. Øverst vælger du, hvilken sæson, du vil se. 8. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 9. Du kommer nu til musikgruppens personlige side på lms.dk. 10. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 11. Klik på de filer, du vil downloade, og vælg Gem (ikke Åben, da det kan give problemer i nogle browsere). 12. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, overføres til mp3-afspiller/ smartphone/tablet eller brændes over på en CD og afspilles herfra. JAZZ FIVE Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

4 PRAKTISKE OPLYSNINGER - Jazz Five Målgruppe Mellemtrinnet Antal elever til koncerten 150 Ved ankomst Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Hjælpere Gerne fire store elever til at hjælpe med at bære instrumenter ind. Opstillings-/nedtagningstid 40 / 30 min. Lokale med god akustik Almindelig gymnastiksal, aula eller fællesrum. Helst ikke hal. Strøm 220 V Scene På gulv, ud for rummets endevæg. Publikumsplacering På gulv. Adgang til omklædning Ja tak. Forplejning Vand, kaffe/the m. mælk og evt. lidt frugt/brød. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Johan Bylling Lang Mail: booking@jazzfive.dk (Tlf.: kun til brug under turnéen.)...og sådan ser han ud! En god koncert Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. JAZZ FIVE LMS 2012

5 INDHOLD s Musikerpræsentation Musik s. 4 - Musiklæreren og undervisningsmaterialet s 5 - Undervisningsforslag s Saxofonen - indføring og instrumentplancher Historie s Historielæreren og undervisningsmaterialet s Undervisningsforslag Engelsk s Engelsklæreren og undervisningsmaterialet s Tekstark New Orleans Heat s Tekstark Mardi Gras in New Orleans Hjemkundskab s Hjemkundskabslæreren og undervisningsmaterialet (Madopskrift) s Tekstark Jambalaya Alle fagene s Baggrundsstof om New Orleans til de involverede faglærere s Fælles Mål 2009 i relation til undervisningmaterialet for henh. musik, engelsk og historie s Lille koncertplakat til opslagstavlerne LYDEKSEMPLER 1. - Jambalaya (stil: oprindelig boogie woogie) Musik og tekst:hank Williams 2. - New Orleans Heat (stil: a la street brass band, New Orleans funk også kaldet second line ) Musik og tekst: Jonas Starcke 3. - Mardi Gras in New Orleans (stil: hurtig New Orleans funk. Liveoptagelse fra skolekoncert.) Musik og tekst: Professor Longhair 4. - Beates Blues Musik og tekst: Jonas Starcke Alle lydeksempler spilles af Jazz Five Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en CD til afspilning på skolens anlæg. Se detaljeret download-anvisning forrest i materialet. JAZZ FIVE Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2012

6 Vi præsenterer... Til lærer Esben Esben Hillig (piano), f Startede med at spille klaver som 5-årig og kom på musikskole som 12-årig. Mødte senere Stefan på Baunehøj Efterskole Fortsatte med at dyrke musikken på Rytmisk Center i 1999, hvor han mødte Jonas - senere bassist i Jazz Five. Efterfølgende gik han på MGK (Musikalsk Grundkursus) i Helsingør. Esben spiller desuden i et bluesband og arbejder som vinduespudser. Jazz Five startede på Baunehøj Efterskole i 1996 og har siden udgivet 4 cd er og spillet mere end 900 koncerter på festivaller og klubber i Danmark og udlandet. Bandet startede som et hyggeprojekt og spillede traditionel jazz, men med tiden udvikledes ambitionerne og musikken, og Jazz Five er idag et af Danmarks mest efterspurgte bands inden for den moderne New Orleans musik som blues, funk og boogie. Stefan og Esben har spillet i Jazz Five fra starten, Jonas kom med i 1999, Jeppe i 2001, og Johan er nyeste medlem fra Johan Johan Bylling Lang (alt- og baritonsaxofon), f Startede med at spille saxofon som 12-årig i musikskole, kom senere på musikefterskole i Tølløse og derefter på MGK. Johan blev kandidat på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i Underviser i Farum Musikskole og spiller udover i Jazz Five i Monday Night Bigband, ska/reggae bandet Babylove & the van Dangos, i egen jazzgruppe og på Det Ny Teater i København. Jeppe Jeppe Zacho (tenorsaxofon), f Startede med at spille saxofon som 14-årig både i skoleorkester, Vejle Garden og på musikskole. Jeppe har studeret afrocubansk musik på Cuba, gået på Den Rytmiske Højskole og på Rytmisk Center og blev kandidat på RMC i Underviser på Musikhøjskolen på Frederiksberg i saxofon og sammenspil og spiller desuden med sin egen kvartet og traditionel jazz bandet Jack Street. Stefan Stefan Andersen (trommer og sang), f Startede som 8 årig med at spille trommer i Holbæk Garden. Fortsatte på Tølløse Musikskole og kom senere på Baunehøj Efterskole, hvor Jazz Five opstod. Stefans musikalske løbebane fortsatte på Københavns MGK, og siden - i blev han kandidat på RMC. Stefan spiller deuden i rockbandet The Breakers, som i 2011 var på Europatourné med Bon Jovi, samt countrybandet Southern Gothic Tales. Jonas Jonas Starcke (el-bas og sang), f Startede med at spille bas i musikskole som 13-årig og kom senere på Rytmisk Center, hvor han mødte Esben og blev bassist i Jazz Five. Fortsatte på MGK i København og blev i 2011 kandidat på RMC. Jonas underviser i bodypercussion og spiller i Advanced Body Groovement samt diverse reggae, funk og hip hop projekter. LMS

7 Til elever Vi præsenterer... Jonas Starcke (bas og sang): Jonas bas lægger en solid bund i Jazz Five, og hans sangstemme er både blød og kraftfuld - selv kl. 8 om morgenen. Han kan godt lide at få publikum til at synge med på et specielt og udforståeligt sprog. For at smøre stemmebåndene inden koncerten, drikker han en hel kande kaffe og en halv liter motorolie af mærket JAZZOIL. Esben Jonas Esben Hillig (piano): Esben er bandets klaverbokser, og hvis det går vildt for sig, tager han til tider fødderne i brug. Han har så meget energi, at han ofte rejser sig fra klaverbænken og står op og spiller, og han elsker at lave et soloshow under koncerten. Af sikkerhedsmæssige årsager har bandet dog forbudt Esben at spille for hurtigt, da der engang gik ild i klaveret under en koncert. Johan Bylling Lang (alt- og baritonsaxofon): Johan spiller også saxofon i Jazz Five, både en stor og en lille. Han elsker at stå på en scene og optræde, men stikker tit af og løber ud blandt publikum og spiller. Han kan godt lide at snakke, og mellem numrene fortæller han historier om New Orleans og om dengang han spillede så højt, at hans bukser revnede. Johan Jeppe Jeppe Zacho (tenorsaxofon): Jeppe er en af to saxofonister i front for Jazz Five. Jeppe trykker den godt og grundigt af på saxofon, tamburin eller andet percussion. Han kan sjældent stå stille og bryder ofte ud i dans, korsang eller abehyl. Jeppe har vundet adskillige konkurrencer i højdespring med saxofon og får tit publikum til at hoppe med. Stefan Stefan Andersen (trommer og sang): Det er langt fra alle bands, der har en syngende trommeslager, men det har Jazz Five! Stefan har en kraftfuld sangstemme, og høres der et begejstret skrig i baggrunden, så er det ham. Når Stefan sætter sig bag trommerne, forvandles han til et storsvingende og sveddryppende trommemonster, der spiller, så selv den mest trætte og morgensure skoleelev ikke kan sidde stille og lade være med at smile stort. LMS

8 MUSIK LMS

9 MUSIKLÆREREN OG UNDERVISNINGSMATERIALET Det forventes at musiklæreren informerer eleverne om koncerten og videreformidler oplysninger om gruppen og deres musik (Se omtalen i lærerbrevet samt på side 1 og 2.) 2. at børnene i Jambalaya (lydeksempel 1) lærer kor-fill in: shubiduba-shubiduba. Jambalaya er en traditionel boogie woogie. (Jambalaya er også en almindelig New Orleans-ret, jf. s ) 3. at børnene i New Orleans Heat (lydeksempel 2) lærer korsvaret New Orleans, New Orleans til vers 2 og 3, så de kan synge med til koncerten. De, der vil, må naturligvis også gerne lære resten af teksten. (Se tekstark s. 15.) Nummeret New Orleans Heat er såkaldt New Orleans-funk. Sangen handler bl.a. om orkanen Katrina. Musiklæreren tilbydes derudover To ekstra lydeksempler: - Mardi Gras in New Orleans (lydeksempel 3, tekstark s. 16) til illustration af det trad. Mardi Gras-karneval, jf. afsnit med baggrundsstof til lærer s Indøv korsvaret Mardi gras...mardi gras med eleverne, så de kan synge med til koncerten. - Beates Blues (lydeksempel 4). Eksempel på den rene New Orleans bluesstil. 2. Baggrundsstof til lærer om byen New Orleans, musikken og Mardi Gras-traditionen (s samt nederst på denne side). Til videreformidling. Passes til efter klassetrin. 3. Baggrundsstof om saxofonens historie (s. 6-9), da saxofonen er et fremtrædende instrument i Jazz Five s musik. NB. Jazz Five bruger kun tre saxofonstørrelser: alt-, tenor- og baritonsaxofon. BAGGRUNDSINFO - til lærer Traditionel New Orleans Jazz Den traditionelle New Orleans jazz kan bl.a. opleves ved de såkaldte street parades. Disse musikoptog er karakteriseret ved et massivt lydtryk fra et stort antal af blæsere og trommer og har gennem mere end hundrede år været et af New Orleans stærke kendetegn. Man benytter gerne enhver lejlighed til at lade jazzorkestre marchere rundt i byen til street parades. Anledningen kan være alt fra begravelser til skovture og fester, og når de velkendte jazznumre lyder gennem gaden, slutter folk sig dansende til optoget og indgår i festen! Nyere stilarter Mens New Orleans jazz i sin oprindelige form og den beslægtede boogie woogie er mest for byens ældre musikere, er de unge mere til nyere stilarter som blues og funk (jf. Jazz Five s Jambalaya og New Orleans Heat, lydeksempel 1 og 2.) Mardi Gras-karnevallet Desuden er byen karakteriseret ved det årlige Mardi Gras-karneval - en kæmpe byfest for alle neworleanere med et stort anlagt, farverigt karnevalsoptog - et sandt eldorado af fantasifulde udklædninger. Også her er musikken central. Jazz Five s koncert Jazz Fives koncert præsenterer i den ene ende den traditionelle boogie woogie og i den anden den særlige New Orleans-jazzfunk (også kaldet second line jazz ) og blues. Se også indholdsoversigten over lydeksempler! LMS

10 TIL MUSIKUNDERVISNINGEN Fortæl om Jazz Five og koncerten. Benyt siden med musikerpræsentationen stilet til eleverne (s. 2) 2. New Orleans og byens musik generelt. Kom ind på street parades... Youtube-eksempler til visning - Street parade Lyt til - Lyt først til Jambalaya. (Tekstark til lærer s. 19) - Dernæst til New Orleans Heat. (Tekstark s. 15) Fortæl, at New Orleans Heat handler om orkanen Katrina og New Orleans fodboldhold....måske skal de ældste elever arbejde med teksten i engelsk? Fortæl om Mardi Gras-karnevallet, hvor musikken er et centralt element. Lyt dernæst til Mardi Gras in New Orleans (tekstark s. 16) Youtube-eksempler til visning - Mardi Gras Klasseaktivitet Arbejd med at lære at synge med på omkvædene i de tre musikeksempler som beskrevet på foregående side (s. 4). Fortæl om... - Brugen af blæsere i New Orleans street parades, som både omfatter saxofoner (som overraskende nok hører til træblæserne, jf. afsnit om saxofonen s. 6-9) og messingblæsere. Sammenhold med: - at Jazz Five kun gør brug af saxofonen i deres New Orleans musik. LMS

11 Baggrundsstof til viderformidling SAXOFONENS HISTORIE Indtil starten af 1800-tallet havde konger, kejsere og fyrster siddet på al magten i de europæiske lande og udgjort en pyramideformet samfundsstruktur med én hersker i toppen, som i flere lag under sig havde andre herskere, som bestemte over dem, der magtmæssigt stod under dem. Det blev befolkningen efterhånden så utilfredse med, at de gjorde oprør. Det afstedkom, at magtforholdene i de europæiske samfund langsomt ændredes til de styreformer, vi kender i dag. I Europa før 1800 blev musikken mest brugt til at repræsentere landets herskere. Det betød, at musik var noget, der mest blev hørt i fine kredse på slotte og herregårde eller i kirkerne. Men med de ændrede samfundsforhold blev musikken noget, større grupper af befolkningen kunne få del i at høre. Marchorkestre blomstrede op, og der blev nu også spillet musik rundt omkring i almindelige parker. Violinen havde hidtil været et meget vigtigt instrument i alle slags orkestre pga. dens vidunderlige klang i de store sale, hvor musikken før var blevet spillet. Men ved de nye udendørs koncerter forsvandt dens smukke klang og blev nærmest til en hæs stemme. Adolf Sax besluttede derfor at lave et instrument, som havde violinens klang, men trompetens fylde, som han sagde. Han eksperimenterede igennem nogle år og opfandt endelig instrumentet, som han tog patent på i Han opkaldte det efter sig selv og gav det navnet Sax-o-phone. På billedet ses fire originale Adolf Sax-saxofoner: Altsaxofon Tenorsaxofon Baritonsaxofon Sopransaxofon LMS

12 Baggrundsstof til viderformidling Saxofonens historie (fortsat) Saxofonen havde det imidlertid svært, blandt andet fordi mange af de etablerede instrumentbyggere ikke brød sig om Adolf Sax og hans mange idéer. De modarbejdede ham på mange forskellige måder og prøvede at hindre udbredelsen af hans instrumenter. Blandt andet derfor tog det lang tid for saxofonen at vinde udbredelse i den etablerede klassiske verden, og den dag i dag betragtes saxofonen stadig som en eksotisk gæst i koncertsalene, selvom mange moderne klassiske komponister holder af at bruge den. I mellemtiden var der blevet sendt nogle saxofoner med skibe til Amerika. De blev fortrinsvis brugt i militærorkestre, og dem var der hårdt brug for på det tidspunkt, hvor den amerikanske borgerkrig rasede. Det var nord- og sydstaterne, der kæmpede mod hinanden. Krigen handlede om, at sydstaterne ville beholde retten til at bruge slaver, mens nordstaterne anså de sorte for at være mennesker på lige fod med hvide. Nordstaterne vandt krigen, og slaverne blev frigivet. Efter krigen var der ikke mere brug for alt det militære isenkram, der var blevet brugt. Det hele lå og samlede støv på overskudslagre. På et tidspunkt købte de sorte instrumenterne og begyndte at spille deres egen musik på dem. De sorte kom fra Afrika, og traditionerne derfra bragte de med ind i den musik, som de udviklede i Amerika. Musikken var bygget op omkring rytme. Den blev derfor senere kaldt for rytmisk musik. De sorte sang blandt andet om deres lidelser under de fattige levevilkår, og den musikform kalder man blues. Blues er amerikansk slang og betyder at være ked af det. Saxofonen var som nævnt et af instrumenterne fra overskudslagrene. Den blev med sin meget menneskelige klang et populært instrument, og derved fik saxofonen sit comeback som et af de mest populære instrumenter inden for den rytmiske musik. (Kilde: Saxofonen bygges i flere størrelser end de fire, der er vist på forrige side. Som den allermindste er der sopraninosaxofonen, og større end baritonsaxofonen er bassaxofonen og den allerstørste kontrabassaxofon. På billedet til højre får man et indtryk af instrumenternes størrelse set i forhold til et siddende menneske. Nedenfor er alle udgaverne samlet på række, så man kan se størrelsesforholdet imellem dem. Den mindste er den lille bitte sopraninosax (1). Så følger en lige og en krum sopransax (2 & 3). 4 er en altsax, 5 en tenor, 6 bariton, 7 bas og 8 en kontrabassax. NB. Til koncerten spiller Jazz Five på alt-, tenor- og baritonsaxofoner! LMS

13 SAXOFONENS DELE Enkeltbladsmundstykke Stangmekanisme med klapper Klap Schallstykke Puder, som lukker tonehuller LMS

14 SAXOFONFAMILIEN Sopransaxofon Altsaxofon Tenorsaxofon Baritonsaxofon LMS

15 HISTORIE LMS

16 HISTORIELÆREREN OG UNDERVISNINGSMATERIALET Historielæreren tilbydes - til klasser med passende fagligt niveau: At benytte nedenstående forslag og ideer til undervisningsforløb om New Orleans. NB. Oplæg og opgaver tilpasses efter klassetrin og fagligt niveau! Optakt Som optakt til et historieforløb om New Orleans bør eleverne kort indføres i forholdene omkring koloniseringen og slavehandelen. På dette trin formidles det bedst som fortællestof med billedillustrationer. Slut af med at fortælle om de deraf følgende raceforskelle i Sydamerika. Derefter lægges der op til gruppearbejde med efterfølgende fremlæggelser. Forslag til forløb: Intro: Hør først, om nogen af eleverne kender til byen New Orleans. Fortæl dernæst selv om byen i korte træk og præciser beliggenheden: brug kort, smartboard eller projektor. Fortæl også, at der snart kommer en koncert på skolen med en gruppe, der hedder Jazz Five, som spiller musik fra New Orleans, og at det er derfor, I skal undersøge, hvad det er for et sted. Kom ind på følgende tre kendetegn for byen: 1. Musikken 2. Den årlige byfest - et kæmpe karneval, som hedder Mardi Gras 3. Stormen Katrina Del klassen op i fire grupper, som undersøger hvert deres område! (Se næste side.) Hjælpemidler: internettet og youtube. Oplys hvor lang tid, de har til arbejdet. Gør dem klart, at de bagefter skal fortælle og vise klassen, hvad de har fundet ud af. FORSLAG TIL GRUPPEARBEJDE - SE NÆSTE SIDE. LMS

17 Historie GRUPPEARBEJDE Gruppe 1 Byen New Orleans Hvor ligger New Orleans? Fortæl om området omkring byen. Hvem grundlagde byen? Hvornår skete det? Hvilke mennesker boede der i starten? Indtil hvornår ejede Frankrig New Orleans? Hvem overtog den efter Frankrig? Hvilke mennesker bor der nu? Hvilket sprog taler de? Gå på internettet og vælg billeder af byen, som I vil vise klassen. Gruppe 2 Musikken New Orleans kaldes jazzens vugge. Hvad mener man med det? Hvorfor laver de musikoptog i gaderne? Hvad kaldes de optog? Find til sidst et eksempel på youtube på et musikoptog i New Orleans og spil det for klassen. Gruppe 3 Mardi Gras Hvad er Mardi Gras? Hvordan fejrer man Mardi Gras? Hvorfor fejrer man Mardi Gras? Find billeder fra Mardi Gras-karnevallet på nettet, som I vil vise klassen. I kan også finde et godt videoklip på youtube. Gruppe 4 Stormen Katrina Hvad er Katrina for en slags storm? Hvorfor skal man i New Orleans være særligt opmærksom på voldsomme storme? Hvad gør man for at beskytte byen, når en storm nærmer sig? Hvilket år ramte den hårdeste Katrina New Orleans? Hvad skete der? Hvordan har de det oven på stormen i dag? Find billeder til jeres fremlæggelse for klassen, som viser, hvad stormen gjorde ved byen og dens indbyggere. LMS

18 ENGELSK LMS

19 ENGELSKLÆREREN OG UNDERVISNINGSMATERIALET Engelsklæreren tilbydes - til klasser med passende fagligt niveau: To sangtekster med relation til koncerten, evt. som en del af et tværfagligt temaforløb om New Orleans: 1. New Orleans Heat (lydeksempel 2, tekstark s. 15). Sangen omhandler orkanen Katrina og om New Orleans amerikanske fodboldhold The Saints. 2. Mardi Gras in New Orleans (lydeksempel 3, tekstark s. 16). En sang om det traditionsrige Mardi Gras-karneval. TIPS - Læs evt. først selv om orkanen Katrina og om historien bag karnevallet under afsnittet Baggrundsstof til lærer side Benyt lydeksemplerne i forbindelse med gennemgang af sangteksterne med eleverne. Sangteksterne findes på de næste to sider. Kom fx ind på fænomener som dialekt og forholdet mellem talesprog og skriftsprog under tekstgennemgangen. - For de avancerede kan sangteksten Jambalaya inddrages (s. 19). Den er karakteriseret ved højt indhold af slang og talesprogsvendinger. NB. Jambalaya er også en kreolsk eller cajun ret, der kan tilberedes efter mange forskellige opskrifter, jf. side 18 under hjemkundskabsafsnittet. LMS

20 NEW ORLEANS HEAT Tekst: Jonas Starcke (2010) 1. Way down south, where the good times roll where the sun is shining, and it never turns cold They got that funk, boogie, shuffle and second-line style and I m telling you all, it s been there for a while you should go there some time, to feel the heat just to ease your mind, in that New Orleans Heat 2. In two o five (2005) the nightmare came, what hit the shore, was no ordinary rain Katrine(1) came and blew it all away, the devil was working the waters that day you should go there some time, to feel the heat just to ease your mind, in that New Orleans Heat 3. In 2010 still not back on track the Saints(2) brought Vince Lombardi(3) back There was party all around and in the streets and the whole world was grooving to that New Orleans beat you should go there some time, to feel the heat just to ease your mind, in that New Orleans Heat NOTER: (1) Navnet på stormen der i 2005 lagde byen ned (2) Navnet på det lokale amerikanske fodboldhold New Orleans Saints (3) Navnet på trofæet, man får, når man vinder Super Bowl-turneringen. LMS

21 MARDI GRAS IN NEW ORLEANS Trad. 1. If you go to New Orleans you, you better go see the Mardi gras. If you go to New Orleans you, you better go see the Mardi Gras. When you get to the Mardi Gras, you wanna know what the carnival s for 2. Got at a ticket in my hand, cause we go to New Orleans. Got at a ticket in my hand, cause we go to New Orleans. When we get to there, you wanna go see the Zulu Queen (1) 3. You see the Zulu Queen down on Rampart and Dumaine (2) You see the Zulu Queen down on Rampart and Dumaine. when you see the Zulu Queen, you wanna go see the Zulu King NOTER: (1) Dronningen af karnevallet (2) Gader i New Orleans LMS

22 HJEMKUNDSKAB LMS

23 HJEMKUNDSKABSLÆREREN OG UNDERVISNINGSMATERIALET Jambalaya er en kreolsk eller cajun ret, der kan tilberedes efter mange forskellige opskrifter. Fælles for opskrifterne er, at de indeholder ris og forskellige grøntsager, fx bladselleri, løg, grøn peber og hvidløg. Dertil kommer kød, fisk, skaldyr o.l. Typisk kreolsk jambalaya er rød, da der også tilsættes tomater, mens den klassiske cajun-jambalaya kaldes brun, fordi den laves på grundlag af en roux i stedet for tomater. En typisk jambalaya-opskrift indeholder flere slags kød, fx skinke, rejer, kylling eller kalkun, ofte rester fra tidligere måltider, og jambalaya kan derfor kaldes sydens biksemad. Lav retten sammen med eleverne. INGREDIENSER - til 6-8 personer 3-4 kyllingebryster (ell. 500 g skinketern) 500 g chorizo eller anden pølse 2 store løg 1 peberfrugt 2 fed hvidløg 3-4 forårsløg 3 ds flåede tomater 4 dl ris ukogt 1½ tsk salt 1 tsk cayennepeber peber 2 spsk smør 4 dl vand FREMGANGSMÅDE Skær kyllingebryster i mundrette bidder, krydr med salt, peber og cayenne. Svits dem i en gryde i smør. Tag kødet op. Skær peberfrugt i mindre stykker, hak løg og pres hvidløg. Svits det ved medium varme. Tilsæt flåede tomater og lad simre i 15 min. Tilsæt kylling og chorizo skåret i små skiver. Lad simre i endnu 15 min. Tilsæt forårsløg skåret i mindre stykker, og ris. Hæld vand ved, giv et opkog, og lad det derefter simre i 30 min., eller til risen er kogt. UNDER SPISNINGEN Lyt evt. til Jazz Five s indspilning af nummeret Jambalaya, mens maden indtages. (Lydeksempel 1, tekstark s. 19) LMS

24 JAMBALAYA Hank Williams (1952) 1. Goodbye joe, me gotta go, me oh my oh Me gotta go pole the pirogue down the bayou (1) My Yvonne, the sweetest one, me oh my oh Son of a gun(2), well have good fun on the bayou Omkvæd: Jambalaya, a-crawfish pie and-a filegumbo Cause tonight Im gonna see my Cher a mio(3) Pick guitar, fill fruit jar and be gay-oh (4) Son of a gun, well have big fun on the bayou. 2. Hibodeaux, Fontainbleau(5), the place is buzzin Kinfolk come to see Yvonne by the dozen Dress in style, go hog wild, me oh my oh Son of a gun, well have big fun on the bayou. NOTER: (1) nede ved vandet (2) udtryk svarende til My God (3) min kærlighed (4) glad, ubekymret (5) fransk el. kreolerudtryk, som formentlig henviser til steder/barer med det navn LMS

25 GENERELT BAGGRUNDSSTOF TIL LÆRERE New Orleans New Orleans - musikkens, kulturens og traditionernes by New Orleans blev grundlagt af franske Jean-Baptiste Le Moyne de Bienville i 1718 og gjort til hovedstad i Louisiana-territoriet, som på det tidspunkt var en fransk koloni. Området var velbeliggende rent strategisk, men ikke særligt beboeligt pga. de sumpede jordbundsforhold. De oprindelige franske beboere blev kaldt kreolere, hvilket snart også blev betegnelsen for den blandingsbefolkning, som opstod i mødet mellem de hvide franskmænd og de indførte afrikanske slaver. Det franske ejerskab ophørte dog allerede i 1803, da amerikanerne købte byen af Napoleon Bonaparte. Dette er årsagen til den store indflydelse fra amerikansk kultur og historie. Jazzmusikken opstod og udviklede sig i New Orleans, og bl.a. takket være befolkningsgrupper som de såkaldte Mardi Gras-indianere er New Orleans vedblevet at være et af USA s kulturelle kraftcentre. Mardi Gras-traditionen stammer oprindeligt fra Paris, hvor man havde fejret den siden middelalderen. Franskmænden førte den med sig til Nordamerika, hvor den sorte befolkning overtog den og gjorde den til deres fest. Mardi Gras-indianerne - også kaldet de sorte indianere, som dog ikke var indianere i almindelig forstand, men bestod af områdets sorte befolkning - opstod derved som fænomen. De brugte festen til at fejre tiden, da de sorte slaver under den amerikanske borgerkrig sluttede sig til de amerikanske indianerstyrker for samlet at kæmpe mod de hvides undertrykkelse af begge grupper. Med deres farverige, indianerlignende klæder og sang og dans skabte Mardi Gras-indianerne en kulturel identitet for slaverne, som blev holdt uden for det normale liv for den hvide befolkning, der levede i USA i midten af 1800-tallet, altså omkring det tidspunkt, hvor slaveriet blev bragt til ophør. Mardi Gras-indianer. På den tid blomstrede musiklivet i New Orleans, og mange nye stilarter begyndte at dukke op, heriblandt ragtime og brass band musik. Hvert år er der stadig et stort anlagt karneval i februar måned, kaldet Mardi Gras - udløberen af Mardi Gras-indianernes føromtalte ceremonielle fejring. Tidligere fejrede man blot Mardi Gras med sang og dans i gaderne. I dag har det udviklet sig til et kæmpe karneval. Karnevalsplakat LMS

26 Forud for grundlæggelsen af New Orleans fandt opdagelsen af Mississippifloden sted. Det skete i 1699, da den franske opdagelsesrejsende Iberville og hans mænd sejlede ind fra Den Mexikanske Golf. Ca. 100 km syd for det sted, hvor New Orleans ligger i dag, slog de lejr på flodens vestbred. Med henvisning til, at den samme dag, den 3. marts, var en vigtig helligdag i Frankrig, døbte de stedet Point du Mardi Gras. Men rødderne i Mardi Gras-traditionen rækker længere tilbage end til franskmændene. Mange ser en forbindelse til antikke europæiske stammers frugtbarhedsritualer, som fejrede forårets komme. En mulig forløber for traditionen var den romerske Lupercalia, en cirkuslignende fest afholdt i midten af februar i Rom. De tidlige kirkefædre indså, at det var umuligt at fratage de nyomvendte kristne deres oprindelige skikke. Derfor besluttede de i stedet at passe dem ind i de kristne traditioner, og karnevalsperioden blev på den måde omdannet til en glædens og morskabens tid, som udgjorde optakten til fasten.... forskellighedernes by New Orleans er de mange kulturers centrum. Mennesker fra mange forskellige befolkningsgrupper har slået sig ned her og præget byen med deres kulturelle arv: afrikanere, amerikanere, kreolere (blanding af farvede og hvide), franskmænd, spaniere, italienere, jøder, irere, tyskere og vietnamesere. New Orleans er således en af USA s mest blandede byer. Alle har sat uudslettelige spor i New Orleans kultur og liv, og de mange forskellige påvirkninger har gjort byen til en smeltedigel af diversitet og et kulturelt og musikalsk kraftcenter på verdensplan. New Orleans jazz og rock n roll Jazzmusikken lagde grunden til Rhythm and Blues og dermed til Rock n Roll. Den første rock n roll-stjerne var netop en neworleaner ved navn Anton Fats Domino eller, som han blev kaldt, Fats Domino. Han udgav den første Rock n Roll-plade med titlen The Fat Man, som blev et af hans mange hits i en lang, succesfuld karriere. Rock n Roll en - eller New Orleans Rhythm and Blues, som den kaldtes - bredte sig nordpå og inspirerede andre musikere til at skabe deres egen version af denne lyd. Fats Domino s first album. Disse musikere omfatter Chuck Berry, Elvis Presley og mange flere. Andre kendte musikere har ladet sig inspirere af New Orleans-musikere, heriblandt The Beatles og The Rolling Stones. Chuck Berry in concert. Jazz Five s musik Parallelt med rock n roll-udløberen finder der også en udvikling sted inden for jazzmusikken. Med afsæt i den traditionelle street parade-musik går de unge nye veje med den såkaldte second line jazz, også kaldet New Orleans funk. Denne nytænkning er Jazz Five s musik et eksempel på. A young Elvis Presley New Orleans under vand. Orkanen Katrina I 2005 ramte orkanen Katrina New Orleans hårdt - over tre fjerdedele af byen blev oversvømmet på grund af flere bristede dæmninger, og digerne i den nordlige og østlige del af byen kunne ikke klare presset. Orkanen krævede et stort antal ofre og reducerede indbyggertallet drastisk. Efterfølgende har der været polemik om kvaliteten af redningsindsatsen og de nybyggede diger. Sidstnævnte hævdes ikke at kunne klare en ny orkan af Katrinas størrelse! Kilde: Gregory Boyd, Johan Bylling, og Google LMS

27 UNDERVISNINGSMATERIALET OG FÆLLES MÅL MUSIK 2009 (LMS fremhævelser) Formål for faget musik Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Musikforståelse - slutmål efter 6. klassetrin Identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske Samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte Lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik Musikforståelse - trinmål efter 6. klassetrin Lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter Lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen Vise kendskab til musik fra andre kulturer Samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende UNDERVISNINGSMATERIALET OG FÆLLES MÅL ENGELSK 2009 (LMS fremhævelser) Formål for faget engelsk Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Slutmål efter 7. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. Trinmål efter 4. klassetrin Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider kende til eksempler på engelsksprogede børnekulturer, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. LMS

28 UNDERVISNINGSMATERIALET OG FÆLLES MÅL HISTORIE 2009 (LMS fremhævelser) Formål for faget historie Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Trinmål efter 4. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til hverdagen i andre kulturer Trinmål efter 6. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, LMS

29 KONCERT Danmark møder New Orleans KLASSER: STED: TIDSPUNKT: