Råstofredegørelsen 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råstofredegørelsen 2013"

Transkript

1 Råstofredegørelsen 2013

2 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Organisationsændring på råstofområdet Borgerinddragelse IBA-aftaler Mineraler Mineraltilladelser Generelt Markedsføring Nul-tolerance-politik Potentielle mineaktiviteter Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland Sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) nær Narsaq Rubin / safir ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Jernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk Zinkprojektet ved Citronen Fjorden i Nordgrønland Anorthositprojekt White Mountain tæt ved Kangerlussuaq Olie/gas Udbudsrunde i Nordøstgrønland Olieefterforskning Samfundsøkonomiske effekter for råstofsektoren Investeringsomfang, værdiskabelse og indkomst fra råstofsektoren Særlig uddannelsesindsats Tilsyn

4 4 1.0 Indledning Borgerinddragelse Det er Naalakkersuisuts mål, at borgerne skal informeres og inddrages bedre i forbindelse med planlægningen af råstofprojekter. Vi er af den opfattelse, at god information er en forudsætning for at få inddraget borgerne i processen. Under afsnit 3.0 vil man kunne læse mere om, hvordan en bedre inddragelse af borgerne ville komme til at foregå. Nærværende råstofredegørelse 2013 kan opdeles i to dele. Den første del behandler en række særlige emner, som i øjeblikket er aktuelle i forhold til råstoffer eller en ændring af den politiske kurs. Og den anden del er en statusopgørelse, hvad der er sket på mineral- og olieområdet i De medtagne emner er en organisatorisk ændring af råstofområdet, borgerinddragelse, IBA-aftaler og uran, som vil blive beskrevet særskilt. Organisatorisk ændring Den 1. januar 2013 blev Råstofdirektoratet nedlagt. I stedet for blev opgaverne delt ud på flere enheder dels en ny enhed, Råstofstyrelsen, dels Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og dels en ny miljøstyrelse, som organisatorisk hører ind under Departementet for Bolig, Miljø og Natur. De interne organisatoriske ændringer uddybes i afsnit 2.0. Justeringen af organisationen er forårsaget af en lovændring af Råstofloven, der blev vedtaget under efterårssamlingen Her vedtog man blandt andet, at miljømyndighed af råstoffer og tilsyn/licensadministration skulle adskilles. IBA-aftaler En Impact and Benefits Agreement (IBA-aftale) er en trepartsaftale som indgås mellem Grønlads Selvstyre, berørte kommune(r) og et råstofselskab, der ønsker en tilladelse til at udnytte et mineralsk råstof eller godkendelse til en efterforskningsboring efter olie eller gas. Vi har allerede erfaringer med at indgå IBA-aftaler, hvilket skete i forbindelse med Cairn Energy s efterforskningsboringer i 2010 og Erfaringerne fra disse IBA-aftaler vil vi trække på i de kommende forhandlinger med f.eks. London Mining og True North Gems. Under afsnit 4.0 vil man få indblik i processen mod en IBA-aftale og hvilke parter der deltager i processen. Nul-toleance-politik Til efterårssamlingen 2013 vil Naalakkersuisut fremsætte et forslag til Inatsisartut om en ændring af den eksisterende nul-tolerance-politik på uran. I afsnit 5.3 vil der blive redegjort for denne proces, herunder hvordan offentligheden vil blive informeret og inddraget i spørgsmålet. Det var et udpluk, hvad Råstofredegørelsen 2013 indeholder. Læs den. Nuuk, den 2. september 2013 Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

5 5 2.0 Organisationsændring på råstofområdet Med virkning fra den 1. januar 2013 blev Råstofdirektoratet nedlagt. I stedet for er Råstofdirektoratets arbejdsopgaver blevet fordelt på tre enheder, som er følgende: Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Råstofstyrelsen Miljøstyrelsen for Råstofområdet (der organisatorisk hører ind under Departementet for Boliger, Natur og Miljø) Baggrunden for de organisatoriske ændringer er en justering af råstofloven, der blev vedtaget i forbindelse med Efterårssamlingen 2012 i Inatsisartut. Ændringerne sker med udgangspunkt i et todelt ønske, som består af følgende: Adskille råstof- og miljøforvaltning Adskille tilsyns- og godkendelsesopgaverne fra strategiplanlægning og markedsføring Enhedernes arbejdsopgaver er følgende: Fra Råstofdirektoratet til Råstofstyrelsen Administration af råstoflicenser (olie, mineraler og is/ vand) Kontrol og tilsyn (olie, mineraler og is/vand) Godkendelse af feltaktiviteter Fra Råstofdirektoratet til Miljøstyrelsen for Råstofområdet Miljødelen på råstofområdet flyttes til Miljøstyrelsen for Råstofområdet, en styrelse under Departementet for Boliger, Natur og Miljø. Miljøstyrelsens ansvarsområde er blandt andet at udarbejde miljømæssige vurderinger, afgørelser og indstillinger på råstofområdet til Naalakkersuisut på på grundlag af uafhængig videnskabelig rådgivning. Miljøstyrelsen trækker i den forbindelse på DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, en enhed under Aarhus Universitet) og Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut). Fra Råstofdirektoratet til Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Initiativer til lovgivning på råstofområdet (olie, mineraler og is/vand) Markedsføring (herunder geologiske undersøgelser) og strategiudvikling af råstofpolitikken (olie, mineraler og is/ vand) Arbejdsmarkeds- og følge erhvervstiltag m.m. i tilknytning til råstofaktiviteteriba-aftaler, borgerinddragelse og socioøkonomiske forhold/vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB), oplæg til ressourcerentemodeller m.v. Afdeling for Geologi, der varetager opgaven med at udarbejde geologiske analyser, bliver en selvstændig enhed under Departementet. Baggrunden er, at Afdeling for Geologi skal levere input til markedsføring og strategiudvikling og derfor skal afdelingen være uafhængig af Råstofstyrelsen.

6 6 3.0 Borgerinddragelse Det er det nuværende Naalakkersuisuts mål, at borgerne skal informeres og inddrages bedre i forbindelse med planlægningen af de kommende råstofprojekter. Inddragelsen skal ske via en bred vifte af aktiviteter, som vil omfatte blandt andet møder med interessenter, informationsmøder og borgermøder, fokusgruppemøder, interviews, formidling af information gennem aviser (indstiksaviser), radio, mineral- og oliefilm, hjemmesider og lign. Andre former for inddragelse af borgerne er stormøder, entil-en møder, seminarer og konferencer, der også udgør en vigtig brik i formidlingen af information om projekternes indhold, deres udfordringer og potentielle samfundsmæssige gevinster. Naalakkersuisut ønsker at inddrage offentligheden af følgende årsager: Et succesfuldt råstofprojekt forudsætter god information til offentligheden. Udvikling af et råstofprojekt, fra idé til drift, er et omfattende projekt, som involverer borgerne en hel del. Det kan være lige fra, at et bestemt områdes natur bliver påvirket til at man får ansættelse i f.eks. en mine. Med andre ord skal udviklingen af et råstofprojekt være et konstruktivt og gensidigt samspil med det konkrete råstofselskab og offentligheden og ikke to parallelle forløb. Offentligheden kan besidde viden om praktiske forhold (f.eks. vejr og vejforhold), der forbedrer et råstofprojekt eller minimere generne for de borgere, der bor tæt ved minen. Af selv samme årsag er det vigtigt, at offentligheden bliver inddraget ved råstofprojektets begyndelse. I Naalakkersuisuts regeringsgrundlag er der udtrykt ønske om en større inddragelse af borgerne samt bedre information og dialog med borgerne, når kommende råstofprojekter i Grønland skal udvikles. På den baggrund har Naalakkersuisut godkendt en række principper, som skal være styrende for en bedre borgerinddragelse: Styrkelse af dialogen mellem råstofselskab, interessenter og befolkningen i projektets udviklingsfase Den offentlige høringsproces og høringsmøder for et konkret projekt skal styrkes Den offentlige debat og information vedrørende råstofprojekter og råstofsektoren skal styrkes, så de relevante informationer når bredt ud i samfundet Med baggrund i Naalakkersuisuts ønske om bedre borgerinddragelse og offentlig høringsproces i forbindelse med udviklingen af råstofprojekter, har Naalakkersuisut taget initiativ til at kontakte relevante interessenter og organisationer i det grønlandske samfund. Formålet er at indlede en dialog om bedre borgerinddragelse og høringsprocesser i forbindelse med konkrete projekter og udviklingen af råstofsektoren generelt. Selskaberne skal derudover tidligere i processen involvere berørte borgere og interessenter, så de har en mulighed for at påvirke processen. Det er derfor vigtigt, at både industrien og myndighederne bliver bedre til at håndtere disse udfordringer. I forbindelse med revidering af Retningslinjer for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) fra 2009 skal det fremgå, hvordan og hvorledes man kan fremme dialogen og kommunikation med det berørte samfund. Opdateringen af vejledningen vil tage udgangspunkt i de erfaringer man har fået bl.a. i forbindelse med Cairns efterforskningsboringer i 2010 og 2011 og London Minings jernprojekt ved Isukasia.

7 7 4.0 IBA-aftaler Parallelt med et selskabs ansøgning om en udnyttelsestilladelse vil der være forhandlinger om en såkaldt IBA-aftale, der står for Impact Benefit Agreements (se boks) 1. Hvad er Impact Benefit Agreements (IBA)? En Impact Benefit Agreement (IBA) er en samarbejdsaftale mellem Grønlands Selvstyre, berørte kommune(r) og selskabet. I IBA-aftalen aftales målsætninger for anvendelse af grønlandsk arbejdskraft, grønlandske virksomheder, lærlingepladser samt opkvalificering og uddannelse af arbejdskraften. Ydermere bliver en række andre forhold aftalt som sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle initiativer. I 2010 og 2011 foretog Cairn Energy en række efterforskningsboringer efter olie og gas. I den forbindelse blev der indgået IBA-aftaler. Disse oparbejdede erfaringer vil indgå i de fremtidige IBA-aftaler, som Naalakkersuisut skal indgå. Naalakkersuisut forventer, at der i 2013 vil påbegyndes forhandlinger om IBA-aftaler med følgende selskaber: London Mining (jernmineprojekt ved Isukasia) og True North Gems (rubiner og safirer ved Qeqertarsuatsiaat). En IBA-aftale består af to dele. Et juridisk hoveddokument bestående af rammerne for aftalen. Dernæst indeholder aftalen en lang række bilag, hvor de konkrete forpligtelser skal oplistes. Udgangspunktet er, at IBA ens hovedaftale - som udgangspunkt - kun skal forhandles en gang. Hvert år bliver de fastsatte mål evalueret, i hvilken udstrækning de er nået. Evalueringens resultat danner baggrund for at færdigforhandle målsætninger for det næste år. Eventuelle ændringer vil fremgå af bilagene, der skal genforhandles hvert år. Det er hensigtsmæssigt at kunne korrigere kravene undervejs i projektets levetid. Dermed er en IBA-aftale en dynamisk og levende aftale. 1 En IBA-aftale med London Mining er ved redaktionens afslutning af redegørelsen ikke færdig. Derfor er nærværende afsnit en overordnet beskrivelse af, hvad hovedelementerne af en aftale angivelig vil komme til at omfatte.

8 8 5.0 Mineraler Naalakkersuisut oplevede i 2012 en interesse fra de udenlandske selskaber til at gå i gang med efterforskningsaktiviteter. Det kan aflæses i form af mange ansøgninger til mineraltilladelser og at der er en del (og flere) projekter, der er rykket tættere på at få en udnyttelsestilladelse, så de har mulighed for at få etableret deres mine. I 2013 behandles flere udnyttelsesansøgninger. To af dem er True North Gems rubin- og safirprojekt i Fiskenæsset og London Minings Isuakasia-projekt i bunden af Nuuks fjord. År 2011 var rekordåret angående udgifter til efterforskningsaktiviteter. I år 2012 var efterforskningsniveauet svarende til 2010, som er det næst højeste aktivitetsniveau inden for efterforskning siden I konkrete tal svarer det til, at selskabernes udgifter til efterforskning i 2012 ligger i omegnen af en halv milliard kroner. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at det er et flot resultat, når man tager i betragtning af, at vi befinder os i en global krise. Den har generelt betydet, at investorerne globalt set er blevet mere forbeholdne med at afsætte risikovillig kapital til råstofaktiviteter. I den forbindelse noterer Naalakkersuisut med tilfredshed, at der er blevet udøvet en stor markedsføring i en række store minerallande, hvor der er blevet afholdt messer. For eksempel i Canada, Kina, Sydkorea og Australien. Blandt andet deltog vi ved verdens største mineralmesse, PDAC i Toronto. Her havde vi arrangeret en Grønlandsdag på messen, hvor mere end 100 faglige deltagere deltog i vores faglige arrangement. Nedenstående afsnit vil handle om udviklingen af antallet af efterforskningsprojekter samt udgifterne hertil. Derefter en status over de projekter, der er mest fremskreden i processen. 5.1 Mineraltilladelser Generelt En af de væsentligste indikatorer for interessen er antallet af efterforsknings- og forundersøgelsestilladelser, da disse er grundlaget for den faktiske efterforskning i Grønland. Da langt fra alle tilladelser har potentiale til at udvikle sig til udnyttelsesprojekter, og derfor opgives, er det derfor væsentligt, at der løbende tildeles nye tilladelser, hvis sektoren skal holde niveauet. I tabellen nedenfor angives antallet af tilladelser og ansøgninger i henholdsvis 2011 og Meddelte og ansøgte tilladelser i 2011 og 2012 Type Aktive tilladelser År Forundersøgelse uden eneret Efterforskningstilladelser med eneret Udnyttelsestilladelse 4 4 Småskalatilladelser 7 6 Ansøgninger under behandling 31. dec Tilladelser i alt Tabel 1. Som det fremgår af tabel 1, er der sket et mindre fald i det totale antal tilladelser til efterforskning og forundersøgelse i Grønland mellem 2011 og I figur 1 ses udviklingen siden 2002:

9 9 Ansøgte og meddelte tilladelser i Grønland Udnyttelsestilladelser Småskala Forundersøgelsestilladelser Efterforskningstilladelser (Fra 2011 og fremefter er der anvendt en ny optællingsmetode) Figur 1. Efterforskningsudgifter DKK i millioner Figur 2. Grønland har trods den svære finansielle situation kunnet fastholde et højt niveau for antallet af efterforskningstilladelser. Ud over antallet af meddelte tilladelser er en væsentlig indikator for udviklingen, de efterforskningsudgifter selskaberne afholder i forbindelse med deres efterforskning i felten. I figur 2 vises udviklingen siden 2002 og til Som det fremgår, er der siden 2002 sket en markant stigning i investeringerne i efterforskning med 2011 som rekordåret. I 2012 er investeringsniveauet på linje med 2010, som vil være det næsthøjeste niveau nogensinde. 5.2 Markedsføring Naalakkersuisut gennemfører årligt en række markedsføringstiltag for at promovere det grønlandske mineralske råstofpotentiale overfor efterforskningsselskaber. Igennem en lang årrække er det grønlandske mineralpotentiale blevet præsenteret ved udstillinger og messer i Canada i henholdsvis Vancouver (Roundup) og Toronto (PDAC). Ved disse begivenheder præsenteres udstillingsmaterialer af bannere og forskellige tryksager. Tryksager er f.eks. Geology and Ore, Fact sheet og nyhedsbladet Minex (se gl). Ved PDAC i Toronto gennemføres hvert år en Grønlandsdag, hvor geologiske temaer og andre rammevilkår bliver præsenteret for mineralindustrien. Desuden uddeles årets

10 10 Prospector & Developer pris til et firma eller en person, som har gjort sig særlig bemærket i årets forløb. På disse messer deltager en lang række investorer og mineralselskaber, der over de sidste mange år har udvist stigende interesse for Grønland. På den traditionelle Grønlandsdag på PDAC i 2012 deltog over 100 faglige personer, ligesom der også deltog over 100 deltagere til networking arrangementet på samme messe. Siden 2011 har Grønland været repræsenteret ved China Mining i Tianjin og haft en udstilling om mineralpotentialet i Grønland og har desuden afholdt en Grønlandsdag for den kinesiske efterforsknings- og mineindustri og investorer. I 2012 blev der som en del af et bredt markedsfremstød i Sydkorea gennemført en særskilt Greenland Day med fokus på det grønlandske råstofpotentiale. I arrangementet deltog en række Sydkoreanske mineral og olie/gasselskaber. Siden 2010 er der afholdt en Grønlandsdag for den australske efterforskningsindustri og investorer i Perth. På den efterfølgende Grønlandsdag afholdes der individuelle møder med australske selskaber, som forhører sig om efterforskningsmulighederne og betingelserne for at operere i Grønland. I 2012 blev arrangementet gennemført i samarbejde med Western Australian University. Her deltog omkring 80 personer, og der blev i de efterfølgende dage afholdt en lang række individuelle møder med både nye og gammelkendte selskaber. Der er i øjeblikket fokus på nordiske efterforsknings- og mineselskaber, som er et af de få steder i Europa, hvor der stadig er ekspanderende aktiviteter inden for mineralindustrien - og som har stor interesse for investorer. I kølvandet af dette er Grønland ofte associeret som interesseområde for de samme investorer. Af denne grund deltager Grønland i den næste Fennoskandiske konference og udstilling om aktiviteter og udvikling i de nordiske lande. Grønland deltager desuden i andre nordiske temakonferencer om mineralpotentialer som f.eks. Mining Journal konferencer i London og High North konferencer i Oslo. En løbende markedsføring har været en væsentlig faktor i opbygningen af international interesse i Grønland og har banet vejen for den udvikling, Grønland har oplevet siden For at fastholde den udvikling, er det derfor også planen fremover at deltage i en række messer og arrangementer hvor investorer og industrien mødes. 5.3 Nul-tolerance-politik Naalakkersuisut har foreslået ophævelse af nul-tolerancen angående udnyttelse af mineraler med radioaktive grundstoffer, som uran og thorium. I 2010 godkendte Naalakkersuisut nye vilkår for efterforskningstilladelser. Disse vilkår giver mulighed for at søge om godkendelse til at foretage miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige studier, når der udarbejdes lønsomhedsstudier, hvor forekomsten indeholder mængder af radioaktive grundstoffer, der er over baggrundsniveauet. Baggrunden for Naalakkersuisuts godkendelse af ovennævnte typer studier er, at der ønskes større viden om de miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved de projekter, der indeholder radioaktive værdier, der ligger over baggrundsniveauet. Ligeledes godkendte det tidligere Naalakkersuisut, at det australske selskab GME fik udvidet sin efterforskningstilladelse, således at den gav tilladelse til at efterforske uran. Det nuværende Naalakkersuisut vil på efterårssamlingen 2013 tage stilling til den fremtidige politik på området om radioaktive grundstoffer. Den danske regering har under forsæde af Udenrigsministeriet nedsat en interministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af danske og grønlandske ministerier/departementer m.m., der blandt andet skal udarbejde en oversigt over de internationale forpligtelser, der gælder for Riget i relation til såvel udvinding som eksport og håndtering af uran inden for Rigets grænser. Arbejdsgruppen skal også belyse, hvilke nationale regler, der er gældende for Grønland og hvorvidt der er dele af de internationale forpligtelser, der alene gælder for Danmark og ikke for Grønland, samt hvilke skridt der i givet fald skal tages for at sikre, at de internationale forpligtelser kommer til at gælde for hele Riget. 5.4 Potentielle mineaktiviteter I mineralsektoren er flere projekter ved at nå et så fremskredent stadie, at der kan forventes ansøgninger om udnyttelse fra flere forskellige selskaber inden for den nærmeste fremtid. I tabel 2 beskrives de mest fremskredne projekter i ikke-prioriteret rækkefølge Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland Det australskejede selskab Tanbreez Mining Greenland A/S har igennem en længere årrække efterforsket en forekomst med sjældne jordarter i området Killavaat Alannguat mellem Narsaq og Qaqortoq. Forekomsten består af en række forskellige mineraler, der er interessant for en eventuel udnyttelse; primært niobium, tantalum, zirkonium, feldspat og en række sjældne jordarter. Det er mineraler, der primært anvendes i højteknologiske produkter som mobiltelefoner, flymotorer og specialglas. Selskabet har estimeret, at der findes ca. 3 mia. tons malm. Dette vil være nok til flere hundrede års produktion med de nuværende planer. I de sidste par år har selskabet anvendt tiden til at indsamle miljødata og undersøge lønsomheden i projektet. Råstofstyrelsen forventer at modtage en endelig ansøgning i løbet af 2013 (er muligvis modtaget på tidspunktet for offentliggørelsen af denne redegørelse).

11 11 Projekt Geografisk placering Forventet ansøgning om udnyttelse Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Eudialyt / sjældne jordarter Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq Ansøgning modtaget i Ca Rubin / safir Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Ansøgning modtaget i 2013 Ca. 80 Ca Jern Isukasia (Isua) nord for Nuuk Ansøgning modtaget i Peak mere end Zink / bly Citronen Fjord Nordgrønland Sjældne jordarter/ uran Kuannersuit (Kvanefjeldet) Narsaq 2014 ca Anorthitit Sønder Strømfjord tæt ved Kangerlussuaq Tabel 2. Selskabet regner med 35 til 135 ansatte i bygge-og anlægsfasen og knap 90 i driftsfasen. Derudover har selskabet oplyst, at de forventer, at knap 75 procent af de ansatte vil være lokale og 25 procent tilkaldt arbejdskraft i anlægsfasen. I produktionsfasen vil fordelingen være knap 85 procent lokalt ansatte og knap 15 procent tilkaldt arbejdskraft. Den endelige fordeling vil blive aftalt i forbindelse med en IBA-aftale. Det er selskabets plan at oparbejde malmen til et koncentrat ved minen. Koncentratet vil så udskibes for videre forarbejdning på et procesanlæg udenfor Grønland. Selskabet har endnu ikke fået en aftale på plads med et proceseringsanlæg udenfor Grønland - og ej heller en aftager til produktet. Minen vil kunne rekruttere lokal arbejdskraft fra både Narsaq og Qaqortoq, som geografisk ligger tæt på minen. Da minen er en åben mine, vil lokal arbejdskraft relativt let kunne opkvalificeres og trænes til at besætte en lang række stillinger i både anlægs- og driftsfasen. Selskabet har i august 2013 indleveret en ansøgning om en udnyttelsestilladelse, som er sendt i offentlig høring Sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) nær Narsaq Ved Killavaat Alannguat har det australske selskab Greenland Mineral and Energy Ltd. et projekt for efterforskning af sjældne jordarter og uran, som under den gældende nul-tolerance politik for radioaktive stoffer ikke kan udnyttes. I den forbindelse er det værd at nævne, at der vil komme et forslag om på efterårssamlingen 2013 om at ophæve nul-tolerance politikken (se ovennævnte afsnit om uran). I øjeblikket arbejder selskabet på at udarbejde en ansøgning om udnyttelse. Greenland Mineral and Energy Ltd. har gennem flere år haft efterforskningsaktiviteter og anvendt grønlandsk arbejdskraft og lokale virksomheder. Der har været etableret program for uddannelse af grønlandske formænd. Derudover har selskabet på forskellig vis været synlig i Narsaq og nærliggende bygder og fåreholdersteder, idet de har været i dialog med lokale borgere omkring dele af projektets udformning. Lokal arbejdskraft vil kunne finde ansættelse ved minen og i anlægsperioden. Imidlertid må det forventes, at der også vil være behov for tilkaldt arbejdskraft i anlægsperioden og i driftsfasen, da visse dele af oparbejdningsprocessen vil forudsætte personer med særlige kompetencer. Minen og dens oparbejdningsanlæg vil tillige kræve, at der tages særlige forholdsregler for at sikre arbejdernes sikkerhed og sundhed Rubin / safir ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Ved Qeqertarsuatsiaat har det canadiske selskab True North Gems Inc. efterforsket og dokumenteret en forekomst med rubiner og safirer. De indsendte i 2013 en endelig ansøgning, og projektet er i offentlig høring til medio september Selskabet regner med at beskæftige knap 80 personer i forbindelse med driften af minen og 40 til 50 ansatte i anlægsfasen. Projektet består af selve bruddet og knusning og sortering ved minen og efterfølgende en rensning og sortering i Nuuk. Det er hensigten, at selve bruddet skal være kørende knap otte måneder om året, mens faciliteterne i Nuuk skal køre hele året. Det forventes, at arbejdskraften hovedsageligt vil komme fra Qeqertarsuatsiaat, Nuuk og Paamiut. De efterspurgte kompetencer til den åbne mine vil blandt andet være førere

12 12 af tunge køretøjer, mekanikere, elektrikere, kokke og rengøringspersonale. Dernæst skal der uddannes personale til sortering af knust malm, rubiner og safirer ved minen og i Nuuk. Rubinerne og safirerne skal værdisættes af Grønlands Selvstyre for blandt anden skatteopkrævning Jernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk London Mining Greenland A/S indleverede i 2012 deres ansøgning om udnyttelse. Efterfølgende blev der afviklet en offentlighedsfase med høringer og offentlige borgermøder. Selskabets ansøgning har - sammen med de indkomne høringssvar - efterfølgende været under behandling af de relevante myndigheder. En eventuel mine vil kunne producere knap 15 millioner tons malm-koncentrat om året. Hvis projektet bliver etableret, forventer man, at der i anlægsfasen vil blive tilknyttet mere end ansatte (peak-niveau). Når mineprojektet bliver en realitet og går fra anlægsfasen til selve driftsfasen, forventer selskabet, at minens beskæftigelse vil være mellem 680 til 810 personer. Isuakasia-projektet er et så stort anlægsprojekt, at den lokale arbejdsstyrke ikke er tilstrækkeligt til at kunne rekruttere det ønskede antal medarbejdere. Af selv samme årsag vil der være et stort behov for udefrakommende arbejdskraft i anlægsfasen. Naalakkersuisut forventer, at projektet vil få en betydelig indvirkning på Kommuneqarfik Sermersooq s udvikling, herunder de lokale virksomheder i kommunen, da de vil have gode muligheder for at blive underleverandører til projektet både i anlægs- og driftsfasen. Men de omkringliggende kommuner forventes ligeledes at få en andel af opgaverne, både deres virksomheder og deres borgere som ansatte Zinkprojektet ved Citronen Fjorden i Nordgrønland Ved Citronen Fjorden i det nordligste Grønland har det australske selskab Ironbark Zink Inc. dokumenteret en af verdens største forekomster af zink. I 2012 har selskabet arbejdet hen mod indlevering af en ansøgning om udnyttelse, som de forventer at kunne indgive i løbet af Selskabet regner med en årlig produktion på ca tons zink koncentrat med en mindre produktion af bly på ca tons koncentrat. Selskabet har estimeret en eventuel mines levetid til ca. 16 år med de nuværende ressourceestimater og produktionsplaner. Antallet af ansatte i selve driftsfasen skønner selskabet til ca Minen vil blive placeret i Nationalparken og dermed uden for den kommunale inddeling. Det er Naalakkersuisuts ønske, at selskabet i lighed med andre selskaber, der får udnyttelsestilladelser, sikrer grønlandske arbejdstagere mulighed for at arbejde i minen og at grønlandske virksomheder får mulighed for at være underleverandører Anorthositprojekt White Mountain tæt ved Kangerlussuaq Det canadiske selskab Hudson Resources Inc. er i gang med at udarbejde en ansøgning om at få lov til at udnytte det hvide mineral anorthosit. Mineralet anvendes i produktion af blandt andet fiberglas og som fyldmateriale i f.eks. maling. Projektet dækker et mindre stenbrudslignende anlæg med en mindre flydende udskibningshavn. Selskabet regner med, at de skal ansætte knap 30 personer i anlægsfasen og 40 personer i driftsfasen. Projektet minder i type og omfang om den tidligere olivinmine ved Seqi. Selskabets plan er at indsende en ansøgning om udnyttelse i løbet af Der vil i løbet af 2013 blive foretaget de sidste miljøstudier og prøvetagninger for at kunne indlevere en fyldestgørende ansøgning. Projektet vil ligge i Qeqqeta Kommunia og det vil kunne skabe arbejdspladser for kommunens borgere og muligheder for fangere og fiskere at sælge deres fangst til minen. Minen vil producere i knap otte måneder om året.

13 Olie/gas har været et travlt år på olie/gas-området, idet Naalakkersuisut er i gang med at afholde en 2-faset udbudsrunde i Nordøstgrønland for at opnå tilladelser med eneret til efterforskning. Ved denne udbudsrunde har de såkaldte KANUMAS-selskaber (Exxon, Statoil, BP, Japan National Oil Corporation, Texaco, Shell og NUNAOIL A/S) en fortrinsstilling. Derudover er der blevet indsamlet seismik og andre geofysiske data i Olie/gas-tilladelser: I år 2012 er der blevet meddelt 5 forundersøgelsestilladelser for kulbrinter. Der blev indgivet 11 ansøgninger om tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter som del af første fase af udbudsrunden i Nordøstgrønland. Præ-runden er en udmøntning af den præferencestilling de såkaldte KANUMAS-selskaber har i medfør af KANU- MAS-aftalerne (fra 1989 og 2009). I præ-runden er det derfor et krav, at operatøren i ansøgergruppen skal være et af KANUMAS-selskaberne (StatoilHydro, BP, ExxonMobil, ChevronTexaco, Shell, Japan Oil, Gas and Metals National Corporation) eller et datterselskab heraf. Forud for åbningen af udbudsrunden er der gennemført en række omfattende studier, herunder en strategisk miljøvurdering for området, vurdering af det geologiske potentiale, benchmark-analyse om fiskale vilkår samt isstudier. Tabel 3 viser en oversigt over aktive olie/gas tilladelser pr. 31. december 2012: Aktive olie/gastilladelser pr. 31. december 2012 Forundersøgelsestilladelser uden eneret 27 Den strategiske miljøvurdering har blandt andet medvirket til placeringen af licensblokkene i forhold til afstanden fra kysten. Der er endvidere blevet identificeret nogle videnshuller, som vil blive adresseret, idet eventuelle rettighedshavere forpligter sig til at bidrage økonomisk til myndighedernes gennemførsel af yderligere miljøstudier i området. Tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter Tabel Området er geologisk et af de mest interessante i Grønland i forhold til dets potentiale. De amerikanske geologiske undersøgelser USGS vurderede i en rapport fra 2008, at området kan rumme 31 milliarder tønder olie/gas. 6.1 Udbudsrunde i Nordøstgrønland I årene gennemføres en 2-faset udbudsrunde for tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Grønlandshavet, Nordøstgrønland. Udbudsrunden består af en præ-runde og en ordinær runde. Se kortet på side 38. Kort fortalt om KANUMAS-projektet KANUMAS-projektet var et regionalt seismisk program, der blev iværksat i slutningen af Det omfattede forundersøgelser for kulbrinter offshore Nordvest- og Nordøstgrønland. KANUMAS-projektet indebar, at en efterforskningstilladelse blev givet til KANUMAS gruppen, der omfatter Exxon, Statoil, BP, Japan National Oil Corporation (JNOC), Texaco, Shell og NUNAOIL A/S. Forundersøgelsestilladelsen indeholder ikke en eneret til tilladelsesindehavere. KANUMAS-gruppen overtog 6,839 km af seismiske data i Nordøstgrønland i årene 1991, 1992, 1994 og I Nordvestgrønland blev 4,071 km af seismiske data erhvervet af gruppen i NUNAOIL A/S var partner og operatør for konsortiet. Forundersøgelsestilladelsen betød en betydelig efterforskningsforpligtelse for KANUMAS-gruppen. Omvendt fik selskaberne i KANU- MAS-gruppen tildelt en særlig fortrinsstilling, når der bliver udbudt tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Nordøstog Nordvestgrønland.

14 '0" 5 0'0"W 10 0'0"W 10 0'0"W 15 0'0"W 15 0'0"W 20 0'0"W 20 0'0"W 25 0'0"W 25 0'0"W 30 0'0"W 80 0'0"N 80 0'0"N 79 0'0"N 79 0'0"N 78 0'0"N 78 0'0"N 77 0'0"N 77 0'0"N 76 0'0"N 76 0'0"N 75 0'0"N 75 0'0"N 74 0'0"N 74 0'0"N 73 0'0"N 73 0'0"N Grønlandshavet Udbudsrunde Præ-runde blokke Ordinær-runde blokke 14

15 15 Prærunde 1. marts 2012 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om at blive præ-kvalificeret som operatør i præ-runden 15. december 2012 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om tilladelse i præ-runden Sommer 2013 Forventet Naalakkersuisut-beslutning vedr. ansøgninger i præ-runden Ordinær runde 1. juli 2013 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om at blive præ-kvalificeret som operatør i den ordinære runde 15. oktober 2013 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om tilladelse i den ordinære runde Årsskiftet 2013/14 Forventet Naalakkersuisut-beslutning vedr. ansøgninger i den ordinære runde Tabel 4. Tabel 4 giver en oversigt over milepæle i udbudsrundens 2 faser: Ved ansøgningsfristen den 15. december 2012 havde Naalakkersuisut modtaget 11 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas. Ansøgningerne kom fra tre forskellige ansøgningsgrupper. Dermed var der konkurrence om licensblokkene. De indkomne ansøgninger blev vurderet på baggrund af de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet: A. Ansøgers tekniske sagkundskab B. Ansøgers finansielle styrke C. Måden hvorefter selskabet opererer: 1. Ansøgers systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø 2. Ansøgers tilbudte efterforskningsaktiviteter (arbejdsprogram) og tilknyttet dokumentation Hvis to eller flere ansøgninger bliver vægtet ens i forhold til de primære udvælgelseskriterier oplistet under A), B) og C), vil den endelige udvælgelse blandt dem blive baseret på basis af følgende sekundære udvælgelseskriterium: Ansøgers villighed og evne til at bidrage til de grønlandske myndigheders fortsatte udvikling af en strategisk miljøvurdering. 6.2 Olieefterforskning Figur 3 viser udviklingen i indsamling af seismik i perioden Som det fremgår af grafen er der blevet indsamlet forholdsvist meget 3D seismik i 2012 i forhold til tidligere år, hvor den primære dataindsamlingsmetode var 2D seismik. 2D seismik giver et seismisk lydbillede, der er mindre detaljeret end 3D seismik. Til gengæld er 3D seismik mere omkostningstungt. Derfor anvendes 2D seismik oftest i den indledende fase af olieefterforskningen mens 3D seismik ofte anvendes i forbindelse med kortlægning af mulige mål for efterforskningsboringer. Det er flere af de selskaber, der blev meddelt eneretstilladelser i Baffin Bugt i 2010, der har indsamlet 3D seismik i de senere år. Seismisk dataindsamling i Grønland for perioden D Vestgrønland 2D Østgrønland 2D Vestgrønland Km Figur 3.

16 Samfundsøkonomiske effekter for råstofsektoren Råstofaktiviteterne i Grønland har stor betydning for vores samfund i bred forstand. Allerede i efterforskningsfasen har samfundet udbytte af projekterne i form af køb af tjenesteydelser og varer - samt en øget beskæftigelse af den lokale arbejdskraft. Den samlede effekt på samfundsøkonomien kan på det foreliggende grundlag ikke opgøres nøjagtigt. Imidlertid har vi en række indikatorer, som indikerer sektorens nuværende betydning for samfundet. En udvikling af råstofsektoren vil også påvirke andre dele af samfundet. Dette sker via den merefterspørgsel efter varer og tjenester, som virksomhederne og deres ansatte genererer. Ligeledes har Selvstyret allerede på nuværende tidspunkt iværksat tiltag med henblik på at forberede både arbejdskraften og virksomhederne på de fremtidige muligheder. 7.1 Investeringsomfang, værdiskabelse og indkomst fra råstofsektoren. Råstofsektoren er endnu karakteriseret ved, at hovedparten af aktiviteten retter sig mod efterforskningsaktivitet. Investeringerne i efterforskning som offentliggøres i nationalregnskabet - er derfor et godt udtryk for størrelsen af den samlede efterforskningsaktivitet. Grønlands Statistik offentliggør ligeledes i nationalregnskabet beskæftigelsen i råstofsektoren og de samlede lønninger se figur 4. Råstofaktivitets indikatorer Efterforskning i mio kr Lønninger i mio. kr * 0 Mineral- og olieefterforskning Lønninger i mio. kr. Figur 4. Kilde: Grønlands Statistik, for 2012 dog Råstofstyrelsen og Skattestyrelsen. * 2012 er efterforskning efter olie ikke medtaget og lønsum er alene baseret på bruttoskattepligtige indkomster.

17 18 Beskæftigelse og lønniveau i råstofsektoren Antal beskæftigede Gns. aflønning pr. beskæftiget i kr * 0 Gns. beskæftigede pr. mdr Gns. løn råstofudvinding Figur 5 Kilde: Grønlands Statistik. * 2012 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. En mindre del af de nævnte varer og ydelser kommer fra lokale virksomheder mens hovedparten af de samlede efterforskningsudgifter er varer og tjenesteydelser, der er købt i udlandet. Regner man de lokale virksomheders andel til 10 procent, svarer det i 2011 til en direkte efterspørgsel på 576 mio. kr. Og beregner man den samlede økonomiske aktivitet af efterforskningsaktiviteterne i , vil det udgøre 691 millioner kroner. Allerede nu spiller råstofsektoren en afgørende rolle for beskæftigelsen. I 2011 var der i gennemsnit 595 ansatte i råstofsektoren. I den forbindelse er det interessant at hæfte sig ved, at den gennemsnitlige lønindtægt per beskæftiget i sektoren stabilt har ligget væsentligt over den gennemsnitlige lønindtægt ved beskæftigelse i øvrige sektorer. I 2011 var gennemsnitslønnen i råstofsektoren på kroner. Det er væsentlig højere end gennemsnitslønnen for de øvrige sektorer. Her er den kroner. 3 Det giver en forskel på kroner. Det er en fordel for den enkelte ansat i råstofsektoren og dermed også for samfundet. 7.2 Særlig uddannelsesindsats På nuværende tidspunkt bliver der gjort en stor indsats for at forberede de ufaglærte og ledige til de kommende mineprojekter. Forberedelserne sker fortrinsvis på Sprogskolen og Råstofskolen i Sisimiut. Sprogskolen afholder engelskkurser på tre forskellige niveauer. Niveau 1 og 2 er almen engelsk, mens niveau 3 er direkte rettet mod råstofsektoren. Og på Råstofskolen er den altdominerende kursustype common core-kurserne, der giver kursister grundkendskab til minesektoren. Minimumsadgangskrav til kurset er modul 3 i råstofengelsk fra Sprogcentret eller tilsvarende. Kurserne i kerneboring og surface mining er typiske overbygningskurser i forhold til common core-kurserne, men også personer, som har erfaring fra erhvervet, kan deltage direkte i kurserne. Derudover udbyder de kurser i sprængning og mine dump truck. Ydermere afholder Inuili i Narsaq et offshorekursus for servicemedarbejdere på støtteskibe. 2 En forsigtig multiplikatoreffekt på 1,2. Multiplikatoren for Grønland kan ikke på nuværende tidspunkt beregnes på grundlag af nationalregnskabsstatistikken. Der er derfor tale om et skøn. 3 Kilde: Grønlands Statistik og Departementets beregninger.

18 19 I tabel 4 kan det ses, hvilke kurser der er blevet afholdt og hvor mange deltagere, som har deltaget. Kursustype Antal kurser Antal deltagere Kursustype Antal kurser Antal deltagere Råstofengelsk, modul Mine dump truck 1 6 Råstofengelsk, modul Sprængningsleder 2 20 Råstofengelsk, modul Common core 3 51 Kerneboring 1 18 Maskinfører/surface mining 2 22 Maskinfører opgradering 2 14 Opfølgning for erfarne sprængningsledere 2 16 Sprængningsvibration 1 12 Offshore kursus 1 7 I alt Tabel 5: Råstofrelaterede kurser på brancheskolerne.

19 Tilsyn Naalakkersuisut fører tilsyn med selskaberne, der har en aktiv mine eller er i gang med større olieefterforskningsaktiviteter. Hovedformålet er at sikre, at sikkerhed og sundhed er i orden, når der sker en udnyttelse og efterforskning af råstoffer i Grønland. Tilsynet fokuserer primært på sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø (offshore), da offshore arbejdsmiljø i forbindelse med råstofaktiviteter reguleres i henhold til råstofloven. Onshore arbejdsmiljø i Grønland reguleres derimod af Arbejdstilsynet. hver tredje måned. Afhængigt af minens udviklingsstadie gennemføres tilsynene primært temabaserede, dvs. med primært fokus på ét område f.eks. sprængstofdepot, brydningsmetoder eller sikkerhedsforhold i og udenfor minen. For så vidt angår de mange mineralefterforskningstilladelser, fører Råstofstyrelsen tilsyn med de specifikke efterforskningsaktiviteter. Tilsynene udføres som stikprøvekontrol, idet Råstofstyrelsen ikke har ressourcer til at fører tilsyn med samtlige efterforskningsaktiviteter i løbet af en feltsæson. Tilbage i 2007 indgik man en samarbejdsaftale med mellem det daværende Råstofdirektorat og Arbejdstilsynet med det primære formål at koordinere, effektivisere og styrke indsatsen omkring tilsyn. Samarbejdet omfatter desuden muligheden for fælles tilsyn, hvor der i 2012 blev gennemført to fælles tilsyn i Nalunaq. Desuden er der et tilsynssamarbejde med Grønlands El-myndighed samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet (repræsenteret af Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN)). Tilsynsfrekvensen afhænger af aktivitetsniveauet, men som minimum føres der tilsyn af en aktiv mine én gang Hvis der under et tilsyn konstateres forhold, der er i strid med relevant lovgivning, tilladelser eller godkendelser, kan tilsynet udstede påbud. Et påbud og tid til udbedring heraf vil afhænge af graden af en forseelse samt de konsekvenser forseelsen kan medføre i forhold til sikkerhed, sundhed og miljø. Udstedelse af påbud er praktiseret på både olie- og mineralaktiviteter. I 2012 blev der af Råstofstyrelsen gennemført 8 tilsyn på miner med en udnyttelsestilladelse, udstedt 32 påbud samt anvendt ca. 650 timer inkl. rejsedage på tilsyn. Lokalitet Antal tilsyn Hyppighed Antal påbud Eksempler på påbud Status Nalunaq 6 3. måned 28 Sikkerhedsafstande for eksplosivstoffer Korrekt indberetning af uheld og tilskadekomst Rapporteringsprocedurer for cyanid Aktiv Maarmorilik 1 Hvert år 4 Oprydning efter oliespild Ingen produktion Seqi 1 Hvert år - - Under nedlukning Malmbjerg 0 Ingen - - Ikke aktiv Olie aktiviteter Tabel 6: Faktiske aktiviteter for Råstofstyrelsens afdeling for Teknik og Tilsyn i 2012.

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FREMME AF KOMMERCIELT ERHVERVSSAMARBEJDE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1 Sammenfatning... 3 2. Grønlands økonomiske og erhvervsmæssige forhold... 8 2.1

Læs mere

NCHA. noäzzzmz«om nzmmz zu Aalsllassanul lkummallssanullu Naalakkevsuisoqamk Râslnldeparlemenlel Inuussuussarslcrnennul. Suliffeqamennul Nluemermullu Naalakkersu soqarñk Deparlemenlel far Erhverv. Arbejdsmarked

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. 19. november 2009 EM 2009/120 Problemstillinger råstofloven: 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. I oktober i år kunne pressen berette, at

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2012-2013

LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2012-2013 Inuussutissarsiornermut Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2012-2013 N A A L A K K E

Læs mere

Minedrift i lille skala kom godt i gang

Minedrift i lille skala kom godt i gang Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Minedrift i lille skala kom godt i gang (småskala small scale) Kvarsit med Grønlandit Licenskort over Grønland. De blå og røde markeringer

Læs mere

ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK

ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Økonomiske Midler Til Byggerier I Nuuk VEJLEDER: Vibeke Kragh FORFATTER: Andreas Kold Larsen DATO/UNDERSKRIFT:

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat Katuaq, Nuuk, d. 8. oktober 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Redegørelse om udlændingeområdet

Redegørelse om udlændingeområdet Redegørelse om udlændingeområdet NAALAKKERSUISUT Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Grønlands Selvstyre 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. INDLEDNING 3 1.1 Import af arbejdskraft

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Indhold. Selskabsoplysninger

Indhold. Selskabsoplysninger ÅRSRAPPORT 2013 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Kulbrintehistorik i Grønland 4 Bestyrelsesformandens forord 6 Ledelsesberetning NUNAOIL s resultat og forventninger 7 Olieindustriens faser 9 Efterforskning

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal. For. True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt

Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal. For. True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal For True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt Udarbejdet af True North Gems Version 02. Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Høringssvar relateret til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. Årsberetning 2005 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet af Mikkel Myrup, Avataq Christian Ege, Det Økologiske Råd og Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark Der er i den senere tid blevet sået tvivl

Læs mere

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102 økonomiske reformer og dagpenge økonomiske reformer og dagenge Feltperiode: Den 29-30. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND. ATV anbefalingsrapport

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND. ATV anbefalingsrapport Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND ATV anbefalingsrapport INDHOLD Forord....3 Indledning....4 Anbefalinger angående uddannelse og kompetenceopbygning....5 To scenarier

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Råstoffer og bæredygtig

Råstoffer og bæredygtig Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) 11. oktober 2012 0 Forfatter(e): Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Rikke Riber Rasmussen Daniel Mekonnen Stine Larsen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I 2014-2017

B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I 2014-2017 12. september 2014 EM2014/148 Ét land ét arbejdsmarked B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked GRØNLANDS SELVSTYRE 2014 EM 2014/148 IASN

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

Notat. om Finansudvalgets studierejse til Grønland. Den 9. oktober 2008

Notat. om Finansudvalgets studierejse til Grønland. Den 9. oktober 2008 Den 9. oktober 2008 Notat om Finansudvalgets studierejse til Grønland En delegation fra Finansudvalget har i dagene 9.-16. august marts 2008 foretaget en studierejse til Grønland. Der henvises til det

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2014

LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2014 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2014 N A A L A K K E R S U I S U T G R Ø N L A N D S S E L V S T Y R E I N D H O L D 1. INDLEDNING 3 2. ARBEJDSSTYRKEN

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Evaluering af. Den ekstraordinære indsats for ledige 2012

Evaluering af. Den ekstraordinære indsats for ledige 2012 Inuussutissarsiornermut Aatitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Evaluering af Den ekstraordinære indsats for ledige 2012 Evalueringen viser: Hvor mange af de kursister, som gennemførte

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

: Tina Kreutzmann Petersen

: Tina Kreutzmann Petersen CV Tina Kreutzmann Petersen Navn Fødselsår : 1967 Nationalitet Sprog Uddannelse Kontakt Profession : Tina Kreutzmann Petersen : Dansk (permanent bosiddende i Grønland) : Dansk og engelsk : Teknikumingeniør,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbudsbekendtgørelsen - Version 3 af 7. november 2013

Spørgsmål og svar til udbudsbekendtgørelsen - Version 3 af 7. november 2013 Aarhus November 2013 Sagsnr. 057017-0001 tbr/tbr/hai Spørgsmål og svar til udbudsbekendtgørelsen - Version 3 af 7. november 2013 Lolland forsyning A/S har modtaget følgende spørgsmål til udbudsbekendtgørelsen

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Rapport over Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed marts 2012 rev august 2013 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud I. Ordregivende myndighed Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Holbergsgade 6

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk

OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 Side 1 Published : 14 July 2011 Project : 80.4889.01 Prepared : Rikke Carlsen Checked : TNE, HIH Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION 4

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:315346-2013:text:da:html Danmark-Århus: Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje 2013/S 183-315346

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere