Råstofredegørelsen 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råstofredegørelsen 2013"

Transkript

1 Råstofredegørelsen 2013

2 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Organisationsændring på råstofområdet Borgerinddragelse IBA-aftaler Mineraler Mineraltilladelser Generelt Markedsføring Nul-tolerance-politik Potentielle mineaktiviteter Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland Sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) nær Narsaq Rubin / safir ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Jernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk Zinkprojektet ved Citronen Fjorden i Nordgrønland Anorthositprojekt White Mountain tæt ved Kangerlussuaq Olie/gas Udbudsrunde i Nordøstgrønland Olieefterforskning Samfundsøkonomiske effekter for råstofsektoren Investeringsomfang, værdiskabelse og indkomst fra råstofsektoren Særlig uddannelsesindsats Tilsyn

4 4 1.0 Indledning Borgerinddragelse Det er Naalakkersuisuts mål, at borgerne skal informeres og inddrages bedre i forbindelse med planlægningen af råstofprojekter. Vi er af den opfattelse, at god information er en forudsætning for at få inddraget borgerne i processen. Under afsnit 3.0 vil man kunne læse mere om, hvordan en bedre inddragelse af borgerne ville komme til at foregå. Nærværende råstofredegørelse 2013 kan opdeles i to dele. Den første del behandler en række særlige emner, som i øjeblikket er aktuelle i forhold til råstoffer eller en ændring af den politiske kurs. Og den anden del er en statusopgørelse, hvad der er sket på mineral- og olieområdet i De medtagne emner er en organisatorisk ændring af råstofområdet, borgerinddragelse, IBA-aftaler og uran, som vil blive beskrevet særskilt. Organisatorisk ændring Den 1. januar 2013 blev Råstofdirektoratet nedlagt. I stedet for blev opgaverne delt ud på flere enheder dels en ny enhed, Råstofstyrelsen, dels Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og dels en ny miljøstyrelse, som organisatorisk hører ind under Departementet for Bolig, Miljø og Natur. De interne organisatoriske ændringer uddybes i afsnit 2.0. Justeringen af organisationen er forårsaget af en lovændring af Råstofloven, der blev vedtaget under efterårssamlingen Her vedtog man blandt andet, at miljømyndighed af råstoffer og tilsyn/licensadministration skulle adskilles. IBA-aftaler En Impact and Benefits Agreement (IBA-aftale) er en trepartsaftale som indgås mellem Grønlads Selvstyre, berørte kommune(r) og et råstofselskab, der ønsker en tilladelse til at udnytte et mineralsk råstof eller godkendelse til en efterforskningsboring efter olie eller gas. Vi har allerede erfaringer med at indgå IBA-aftaler, hvilket skete i forbindelse med Cairn Energy s efterforskningsboringer i 2010 og Erfaringerne fra disse IBA-aftaler vil vi trække på i de kommende forhandlinger med f.eks. London Mining og True North Gems. Under afsnit 4.0 vil man få indblik i processen mod en IBA-aftale og hvilke parter der deltager i processen. Nul-toleance-politik Til efterårssamlingen 2013 vil Naalakkersuisut fremsætte et forslag til Inatsisartut om en ændring af den eksisterende nul-tolerance-politik på uran. I afsnit 5.3 vil der blive redegjort for denne proces, herunder hvordan offentligheden vil blive informeret og inddraget i spørgsmålet. Det var et udpluk, hvad Råstofredegørelsen 2013 indeholder. Læs den. Nuuk, den 2. september 2013 Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

5 5 2.0 Organisationsændring på råstofområdet Med virkning fra den 1. januar 2013 blev Råstofdirektoratet nedlagt. I stedet for er Råstofdirektoratets arbejdsopgaver blevet fordelt på tre enheder, som er følgende: Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Råstofstyrelsen Miljøstyrelsen for Råstofområdet (der organisatorisk hører ind under Departementet for Boliger, Natur og Miljø) Baggrunden for de organisatoriske ændringer er en justering af råstofloven, der blev vedtaget i forbindelse med Efterårssamlingen 2012 i Inatsisartut. Ændringerne sker med udgangspunkt i et todelt ønske, som består af følgende: Adskille råstof- og miljøforvaltning Adskille tilsyns- og godkendelsesopgaverne fra strategiplanlægning og markedsføring Enhedernes arbejdsopgaver er følgende: Fra Råstofdirektoratet til Råstofstyrelsen Administration af råstoflicenser (olie, mineraler og is/ vand) Kontrol og tilsyn (olie, mineraler og is/vand) Godkendelse af feltaktiviteter Fra Råstofdirektoratet til Miljøstyrelsen for Råstofområdet Miljødelen på råstofområdet flyttes til Miljøstyrelsen for Råstofområdet, en styrelse under Departementet for Boliger, Natur og Miljø. Miljøstyrelsens ansvarsområde er blandt andet at udarbejde miljømæssige vurderinger, afgørelser og indstillinger på råstofområdet til Naalakkersuisut på på grundlag af uafhængig videnskabelig rådgivning. Miljøstyrelsen trækker i den forbindelse på DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, en enhed under Aarhus Universitet) og Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut). Fra Råstofdirektoratet til Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Initiativer til lovgivning på råstofområdet (olie, mineraler og is/vand) Markedsføring (herunder geologiske undersøgelser) og strategiudvikling af råstofpolitikken (olie, mineraler og is/ vand) Arbejdsmarkeds- og følge erhvervstiltag m.m. i tilknytning til råstofaktiviteteriba-aftaler, borgerinddragelse og socioøkonomiske forhold/vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB), oplæg til ressourcerentemodeller m.v. Afdeling for Geologi, der varetager opgaven med at udarbejde geologiske analyser, bliver en selvstændig enhed under Departementet. Baggrunden er, at Afdeling for Geologi skal levere input til markedsføring og strategiudvikling og derfor skal afdelingen være uafhængig af Råstofstyrelsen.

6 6 3.0 Borgerinddragelse Det er det nuværende Naalakkersuisuts mål, at borgerne skal informeres og inddrages bedre i forbindelse med planlægningen af de kommende råstofprojekter. Inddragelsen skal ske via en bred vifte af aktiviteter, som vil omfatte blandt andet møder med interessenter, informationsmøder og borgermøder, fokusgruppemøder, interviews, formidling af information gennem aviser (indstiksaviser), radio, mineral- og oliefilm, hjemmesider og lign. Andre former for inddragelse af borgerne er stormøder, entil-en møder, seminarer og konferencer, der også udgør en vigtig brik i formidlingen af information om projekternes indhold, deres udfordringer og potentielle samfundsmæssige gevinster. Naalakkersuisut ønsker at inddrage offentligheden af følgende årsager: Et succesfuldt råstofprojekt forudsætter god information til offentligheden. Udvikling af et råstofprojekt, fra idé til drift, er et omfattende projekt, som involverer borgerne en hel del. Det kan være lige fra, at et bestemt områdes natur bliver påvirket til at man får ansættelse i f.eks. en mine. Med andre ord skal udviklingen af et råstofprojekt være et konstruktivt og gensidigt samspil med det konkrete råstofselskab og offentligheden og ikke to parallelle forløb. Offentligheden kan besidde viden om praktiske forhold (f.eks. vejr og vejforhold), der forbedrer et råstofprojekt eller minimere generne for de borgere, der bor tæt ved minen. Af selv samme årsag er det vigtigt, at offentligheden bliver inddraget ved råstofprojektets begyndelse. I Naalakkersuisuts regeringsgrundlag er der udtrykt ønske om en større inddragelse af borgerne samt bedre information og dialog med borgerne, når kommende råstofprojekter i Grønland skal udvikles. På den baggrund har Naalakkersuisut godkendt en række principper, som skal være styrende for en bedre borgerinddragelse: Styrkelse af dialogen mellem råstofselskab, interessenter og befolkningen i projektets udviklingsfase Den offentlige høringsproces og høringsmøder for et konkret projekt skal styrkes Den offentlige debat og information vedrørende råstofprojekter og råstofsektoren skal styrkes, så de relevante informationer når bredt ud i samfundet Med baggrund i Naalakkersuisuts ønske om bedre borgerinddragelse og offentlig høringsproces i forbindelse med udviklingen af råstofprojekter, har Naalakkersuisut taget initiativ til at kontakte relevante interessenter og organisationer i det grønlandske samfund. Formålet er at indlede en dialog om bedre borgerinddragelse og høringsprocesser i forbindelse med konkrete projekter og udviklingen af råstofsektoren generelt. Selskaberne skal derudover tidligere i processen involvere berørte borgere og interessenter, så de har en mulighed for at påvirke processen. Det er derfor vigtigt, at både industrien og myndighederne bliver bedre til at håndtere disse udfordringer. I forbindelse med revidering af Retningslinjer for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) fra 2009 skal det fremgå, hvordan og hvorledes man kan fremme dialogen og kommunikation med det berørte samfund. Opdateringen af vejledningen vil tage udgangspunkt i de erfaringer man har fået bl.a. i forbindelse med Cairns efterforskningsboringer i 2010 og 2011 og London Minings jernprojekt ved Isukasia.

7 7 4.0 IBA-aftaler Parallelt med et selskabs ansøgning om en udnyttelsestilladelse vil der være forhandlinger om en såkaldt IBA-aftale, der står for Impact Benefit Agreements (se boks) 1. Hvad er Impact Benefit Agreements (IBA)? En Impact Benefit Agreement (IBA) er en samarbejdsaftale mellem Grønlands Selvstyre, berørte kommune(r) og selskabet. I IBA-aftalen aftales målsætninger for anvendelse af grønlandsk arbejdskraft, grønlandske virksomheder, lærlingepladser samt opkvalificering og uddannelse af arbejdskraften. Ydermere bliver en række andre forhold aftalt som sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle initiativer. I 2010 og 2011 foretog Cairn Energy en række efterforskningsboringer efter olie og gas. I den forbindelse blev der indgået IBA-aftaler. Disse oparbejdede erfaringer vil indgå i de fremtidige IBA-aftaler, som Naalakkersuisut skal indgå. Naalakkersuisut forventer, at der i 2013 vil påbegyndes forhandlinger om IBA-aftaler med følgende selskaber: London Mining (jernmineprojekt ved Isukasia) og True North Gems (rubiner og safirer ved Qeqertarsuatsiaat). En IBA-aftale består af to dele. Et juridisk hoveddokument bestående af rammerne for aftalen. Dernæst indeholder aftalen en lang række bilag, hvor de konkrete forpligtelser skal oplistes. Udgangspunktet er, at IBA ens hovedaftale - som udgangspunkt - kun skal forhandles en gang. Hvert år bliver de fastsatte mål evalueret, i hvilken udstrækning de er nået. Evalueringens resultat danner baggrund for at færdigforhandle målsætninger for det næste år. Eventuelle ændringer vil fremgå af bilagene, der skal genforhandles hvert år. Det er hensigtsmæssigt at kunne korrigere kravene undervejs i projektets levetid. Dermed er en IBA-aftale en dynamisk og levende aftale. 1 En IBA-aftale med London Mining er ved redaktionens afslutning af redegørelsen ikke færdig. Derfor er nærværende afsnit en overordnet beskrivelse af, hvad hovedelementerne af en aftale angivelig vil komme til at omfatte.

8 8 5.0 Mineraler Naalakkersuisut oplevede i 2012 en interesse fra de udenlandske selskaber til at gå i gang med efterforskningsaktiviteter. Det kan aflæses i form af mange ansøgninger til mineraltilladelser og at der er en del (og flere) projekter, der er rykket tættere på at få en udnyttelsestilladelse, så de har mulighed for at få etableret deres mine. I 2013 behandles flere udnyttelsesansøgninger. To af dem er True North Gems rubin- og safirprojekt i Fiskenæsset og London Minings Isuakasia-projekt i bunden af Nuuks fjord. År 2011 var rekordåret angående udgifter til efterforskningsaktiviteter. I år 2012 var efterforskningsniveauet svarende til 2010, som er det næst højeste aktivitetsniveau inden for efterforskning siden I konkrete tal svarer det til, at selskabernes udgifter til efterforskning i 2012 ligger i omegnen af en halv milliard kroner. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at det er et flot resultat, når man tager i betragtning af, at vi befinder os i en global krise. Den har generelt betydet, at investorerne globalt set er blevet mere forbeholdne med at afsætte risikovillig kapital til råstofaktiviteter. I den forbindelse noterer Naalakkersuisut med tilfredshed, at der er blevet udøvet en stor markedsføring i en række store minerallande, hvor der er blevet afholdt messer. For eksempel i Canada, Kina, Sydkorea og Australien. Blandt andet deltog vi ved verdens største mineralmesse, PDAC i Toronto. Her havde vi arrangeret en Grønlandsdag på messen, hvor mere end 100 faglige deltagere deltog i vores faglige arrangement. Nedenstående afsnit vil handle om udviklingen af antallet af efterforskningsprojekter samt udgifterne hertil. Derefter en status over de projekter, der er mest fremskreden i processen. 5.1 Mineraltilladelser Generelt En af de væsentligste indikatorer for interessen er antallet af efterforsknings- og forundersøgelsestilladelser, da disse er grundlaget for den faktiske efterforskning i Grønland. Da langt fra alle tilladelser har potentiale til at udvikle sig til udnyttelsesprojekter, og derfor opgives, er det derfor væsentligt, at der løbende tildeles nye tilladelser, hvis sektoren skal holde niveauet. I tabellen nedenfor angives antallet af tilladelser og ansøgninger i henholdsvis 2011 og Meddelte og ansøgte tilladelser i 2011 og 2012 Type Aktive tilladelser År Forundersøgelse uden eneret Efterforskningstilladelser med eneret Udnyttelsestilladelse 4 4 Småskalatilladelser 7 6 Ansøgninger under behandling 31. dec Tilladelser i alt Tabel 1. Som det fremgår af tabel 1, er der sket et mindre fald i det totale antal tilladelser til efterforskning og forundersøgelse i Grønland mellem 2011 og I figur 1 ses udviklingen siden 2002:

9 9 Ansøgte og meddelte tilladelser i Grønland Udnyttelsestilladelser Småskala Forundersøgelsestilladelser Efterforskningstilladelser (Fra 2011 og fremefter er der anvendt en ny optællingsmetode) Figur 1. Efterforskningsudgifter DKK i millioner Figur 2. Grønland har trods den svære finansielle situation kunnet fastholde et højt niveau for antallet af efterforskningstilladelser. Ud over antallet af meddelte tilladelser er en væsentlig indikator for udviklingen, de efterforskningsudgifter selskaberne afholder i forbindelse med deres efterforskning i felten. I figur 2 vises udviklingen siden 2002 og til Som det fremgår, er der siden 2002 sket en markant stigning i investeringerne i efterforskning med 2011 som rekordåret. I 2012 er investeringsniveauet på linje med 2010, som vil være det næsthøjeste niveau nogensinde. 5.2 Markedsføring Naalakkersuisut gennemfører årligt en række markedsføringstiltag for at promovere det grønlandske mineralske råstofpotentiale overfor efterforskningsselskaber. Igennem en lang årrække er det grønlandske mineralpotentiale blevet præsenteret ved udstillinger og messer i Canada i henholdsvis Vancouver (Roundup) og Toronto (PDAC). Ved disse begivenheder præsenteres udstillingsmaterialer af bannere og forskellige tryksager. Tryksager er f.eks. Geology and Ore, Fact sheet og nyhedsbladet Minex (se gl). Ved PDAC i Toronto gennemføres hvert år en Grønlandsdag, hvor geologiske temaer og andre rammevilkår bliver præsenteret for mineralindustrien. Desuden uddeles årets

10 10 Prospector & Developer pris til et firma eller en person, som har gjort sig særlig bemærket i årets forløb. På disse messer deltager en lang række investorer og mineralselskaber, der over de sidste mange år har udvist stigende interesse for Grønland. På den traditionelle Grønlandsdag på PDAC i 2012 deltog over 100 faglige personer, ligesom der også deltog over 100 deltagere til networking arrangementet på samme messe. Siden 2011 har Grønland været repræsenteret ved China Mining i Tianjin og haft en udstilling om mineralpotentialet i Grønland og har desuden afholdt en Grønlandsdag for den kinesiske efterforsknings- og mineindustri og investorer. I 2012 blev der som en del af et bredt markedsfremstød i Sydkorea gennemført en særskilt Greenland Day med fokus på det grønlandske råstofpotentiale. I arrangementet deltog en række Sydkoreanske mineral og olie/gasselskaber. Siden 2010 er der afholdt en Grønlandsdag for den australske efterforskningsindustri og investorer i Perth. På den efterfølgende Grønlandsdag afholdes der individuelle møder med australske selskaber, som forhører sig om efterforskningsmulighederne og betingelserne for at operere i Grønland. I 2012 blev arrangementet gennemført i samarbejde med Western Australian University. Her deltog omkring 80 personer, og der blev i de efterfølgende dage afholdt en lang række individuelle møder med både nye og gammelkendte selskaber. Der er i øjeblikket fokus på nordiske efterforsknings- og mineselskaber, som er et af de få steder i Europa, hvor der stadig er ekspanderende aktiviteter inden for mineralindustrien - og som har stor interesse for investorer. I kølvandet af dette er Grønland ofte associeret som interesseområde for de samme investorer. Af denne grund deltager Grønland i den næste Fennoskandiske konference og udstilling om aktiviteter og udvikling i de nordiske lande. Grønland deltager desuden i andre nordiske temakonferencer om mineralpotentialer som f.eks. Mining Journal konferencer i London og High North konferencer i Oslo. En løbende markedsføring har været en væsentlig faktor i opbygningen af international interesse i Grønland og har banet vejen for den udvikling, Grønland har oplevet siden For at fastholde den udvikling, er det derfor også planen fremover at deltage i en række messer og arrangementer hvor investorer og industrien mødes. 5.3 Nul-tolerance-politik Naalakkersuisut har foreslået ophævelse af nul-tolerancen angående udnyttelse af mineraler med radioaktive grundstoffer, som uran og thorium. I 2010 godkendte Naalakkersuisut nye vilkår for efterforskningstilladelser. Disse vilkår giver mulighed for at søge om godkendelse til at foretage miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige studier, når der udarbejdes lønsomhedsstudier, hvor forekomsten indeholder mængder af radioaktive grundstoffer, der er over baggrundsniveauet. Baggrunden for Naalakkersuisuts godkendelse af ovennævnte typer studier er, at der ønskes større viden om de miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved de projekter, der indeholder radioaktive værdier, der ligger over baggrundsniveauet. Ligeledes godkendte det tidligere Naalakkersuisut, at det australske selskab GME fik udvidet sin efterforskningstilladelse, således at den gav tilladelse til at efterforske uran. Det nuværende Naalakkersuisut vil på efterårssamlingen 2013 tage stilling til den fremtidige politik på området om radioaktive grundstoffer. Den danske regering har under forsæde af Udenrigsministeriet nedsat en interministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af danske og grønlandske ministerier/departementer m.m., der blandt andet skal udarbejde en oversigt over de internationale forpligtelser, der gælder for Riget i relation til såvel udvinding som eksport og håndtering af uran inden for Rigets grænser. Arbejdsgruppen skal også belyse, hvilke nationale regler, der er gældende for Grønland og hvorvidt der er dele af de internationale forpligtelser, der alene gælder for Danmark og ikke for Grønland, samt hvilke skridt der i givet fald skal tages for at sikre, at de internationale forpligtelser kommer til at gælde for hele Riget. 5.4 Potentielle mineaktiviteter I mineralsektoren er flere projekter ved at nå et så fremskredent stadie, at der kan forventes ansøgninger om udnyttelse fra flere forskellige selskaber inden for den nærmeste fremtid. I tabel 2 beskrives de mest fremskredne projekter i ikke-prioriteret rækkefølge Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland Det australskejede selskab Tanbreez Mining Greenland A/S har igennem en længere årrække efterforsket en forekomst med sjældne jordarter i området Killavaat Alannguat mellem Narsaq og Qaqortoq. Forekomsten består af en række forskellige mineraler, der er interessant for en eventuel udnyttelse; primært niobium, tantalum, zirkonium, feldspat og en række sjældne jordarter. Det er mineraler, der primært anvendes i højteknologiske produkter som mobiltelefoner, flymotorer og specialglas. Selskabet har estimeret, at der findes ca. 3 mia. tons malm. Dette vil være nok til flere hundrede års produktion med de nuværende planer. I de sidste par år har selskabet anvendt tiden til at indsamle miljødata og undersøge lønsomheden i projektet. Råstofstyrelsen forventer at modtage en endelig ansøgning i løbet af 2013 (er muligvis modtaget på tidspunktet for offentliggørelsen af denne redegørelse).

11 11 Projekt Geografisk placering Forventet ansøgning om udnyttelse Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Eudialyt / sjældne jordarter Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq Ansøgning modtaget i Ca Rubin / safir Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Ansøgning modtaget i 2013 Ca. 80 Ca Jern Isukasia (Isua) nord for Nuuk Ansøgning modtaget i Peak mere end Zink / bly Citronen Fjord Nordgrønland Sjældne jordarter/ uran Kuannersuit (Kvanefjeldet) Narsaq 2014 ca Anorthitit Sønder Strømfjord tæt ved Kangerlussuaq Tabel 2. Selskabet regner med 35 til 135 ansatte i bygge-og anlægsfasen og knap 90 i driftsfasen. Derudover har selskabet oplyst, at de forventer, at knap 75 procent af de ansatte vil være lokale og 25 procent tilkaldt arbejdskraft i anlægsfasen. I produktionsfasen vil fordelingen være knap 85 procent lokalt ansatte og knap 15 procent tilkaldt arbejdskraft. Den endelige fordeling vil blive aftalt i forbindelse med en IBA-aftale. Det er selskabets plan at oparbejde malmen til et koncentrat ved minen. Koncentratet vil så udskibes for videre forarbejdning på et procesanlæg udenfor Grønland. Selskabet har endnu ikke fået en aftale på plads med et proceseringsanlæg udenfor Grønland - og ej heller en aftager til produktet. Minen vil kunne rekruttere lokal arbejdskraft fra både Narsaq og Qaqortoq, som geografisk ligger tæt på minen. Da minen er en åben mine, vil lokal arbejdskraft relativt let kunne opkvalificeres og trænes til at besætte en lang række stillinger i både anlægs- og driftsfasen. Selskabet har i august 2013 indleveret en ansøgning om en udnyttelsestilladelse, som er sendt i offentlig høring Sjældne jordarter og uran ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) nær Narsaq Ved Killavaat Alannguat har det australske selskab Greenland Mineral and Energy Ltd. et projekt for efterforskning af sjældne jordarter og uran, som under den gældende nul-tolerance politik for radioaktive stoffer ikke kan udnyttes. I den forbindelse er det værd at nævne, at der vil komme et forslag om på efterårssamlingen 2013 om at ophæve nul-tolerance politikken (se ovennævnte afsnit om uran). I øjeblikket arbejder selskabet på at udarbejde en ansøgning om udnyttelse. Greenland Mineral and Energy Ltd. har gennem flere år haft efterforskningsaktiviteter og anvendt grønlandsk arbejdskraft og lokale virksomheder. Der har været etableret program for uddannelse af grønlandske formænd. Derudover har selskabet på forskellig vis været synlig i Narsaq og nærliggende bygder og fåreholdersteder, idet de har været i dialog med lokale borgere omkring dele af projektets udformning. Lokal arbejdskraft vil kunne finde ansættelse ved minen og i anlægsperioden. Imidlertid må det forventes, at der også vil være behov for tilkaldt arbejdskraft i anlægsperioden og i driftsfasen, da visse dele af oparbejdningsprocessen vil forudsætte personer med særlige kompetencer. Minen og dens oparbejdningsanlæg vil tillige kræve, at der tages særlige forholdsregler for at sikre arbejdernes sikkerhed og sundhed Rubin / safir ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Ved Qeqertarsuatsiaat har det canadiske selskab True North Gems Inc. efterforsket og dokumenteret en forekomst med rubiner og safirer. De indsendte i 2013 en endelig ansøgning, og projektet er i offentlig høring til medio september Selskabet regner med at beskæftige knap 80 personer i forbindelse med driften af minen og 40 til 50 ansatte i anlægsfasen. Projektet består af selve bruddet og knusning og sortering ved minen og efterfølgende en rensning og sortering i Nuuk. Det er hensigten, at selve bruddet skal være kørende knap otte måneder om året, mens faciliteterne i Nuuk skal køre hele året. Det forventes, at arbejdskraften hovedsageligt vil komme fra Qeqertarsuatsiaat, Nuuk og Paamiut. De efterspurgte kompetencer til den åbne mine vil blandt andet være førere

12 12 af tunge køretøjer, mekanikere, elektrikere, kokke og rengøringspersonale. Dernæst skal der uddannes personale til sortering af knust malm, rubiner og safirer ved minen og i Nuuk. Rubinerne og safirerne skal værdisættes af Grønlands Selvstyre for blandt anden skatteopkrævning Jernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk London Mining Greenland A/S indleverede i 2012 deres ansøgning om udnyttelse. Efterfølgende blev der afviklet en offentlighedsfase med høringer og offentlige borgermøder. Selskabets ansøgning har - sammen med de indkomne høringssvar - efterfølgende været under behandling af de relevante myndigheder. En eventuel mine vil kunne producere knap 15 millioner tons malm-koncentrat om året. Hvis projektet bliver etableret, forventer man, at der i anlægsfasen vil blive tilknyttet mere end ansatte (peak-niveau). Når mineprojektet bliver en realitet og går fra anlægsfasen til selve driftsfasen, forventer selskabet, at minens beskæftigelse vil være mellem 680 til 810 personer. Isuakasia-projektet er et så stort anlægsprojekt, at den lokale arbejdsstyrke ikke er tilstrækkeligt til at kunne rekruttere det ønskede antal medarbejdere. Af selv samme årsag vil der være et stort behov for udefrakommende arbejdskraft i anlægsfasen. Naalakkersuisut forventer, at projektet vil få en betydelig indvirkning på Kommuneqarfik Sermersooq s udvikling, herunder de lokale virksomheder i kommunen, da de vil have gode muligheder for at blive underleverandører til projektet både i anlægs- og driftsfasen. Men de omkringliggende kommuner forventes ligeledes at få en andel af opgaverne, både deres virksomheder og deres borgere som ansatte Zinkprojektet ved Citronen Fjorden i Nordgrønland Ved Citronen Fjorden i det nordligste Grønland har det australske selskab Ironbark Zink Inc. dokumenteret en af verdens største forekomster af zink. I 2012 har selskabet arbejdet hen mod indlevering af en ansøgning om udnyttelse, som de forventer at kunne indgive i løbet af Selskabet regner med en årlig produktion på ca tons zink koncentrat med en mindre produktion af bly på ca tons koncentrat. Selskabet har estimeret en eventuel mines levetid til ca. 16 år med de nuværende ressourceestimater og produktionsplaner. Antallet af ansatte i selve driftsfasen skønner selskabet til ca Minen vil blive placeret i Nationalparken og dermed uden for den kommunale inddeling. Det er Naalakkersuisuts ønske, at selskabet i lighed med andre selskaber, der får udnyttelsestilladelser, sikrer grønlandske arbejdstagere mulighed for at arbejde i minen og at grønlandske virksomheder får mulighed for at være underleverandører Anorthositprojekt White Mountain tæt ved Kangerlussuaq Det canadiske selskab Hudson Resources Inc. er i gang med at udarbejde en ansøgning om at få lov til at udnytte det hvide mineral anorthosit. Mineralet anvendes i produktion af blandt andet fiberglas og som fyldmateriale i f.eks. maling. Projektet dækker et mindre stenbrudslignende anlæg med en mindre flydende udskibningshavn. Selskabet regner med, at de skal ansætte knap 30 personer i anlægsfasen og 40 personer i driftsfasen. Projektet minder i type og omfang om den tidligere olivinmine ved Seqi. Selskabets plan er at indsende en ansøgning om udnyttelse i løbet af Der vil i løbet af 2013 blive foretaget de sidste miljøstudier og prøvetagninger for at kunne indlevere en fyldestgørende ansøgning. Projektet vil ligge i Qeqqeta Kommunia og det vil kunne skabe arbejdspladser for kommunens borgere og muligheder for fangere og fiskere at sælge deres fangst til minen. Minen vil producere i knap otte måneder om året.

13 Olie/gas har været et travlt år på olie/gas-området, idet Naalakkersuisut er i gang med at afholde en 2-faset udbudsrunde i Nordøstgrønland for at opnå tilladelser med eneret til efterforskning. Ved denne udbudsrunde har de såkaldte KANUMAS-selskaber (Exxon, Statoil, BP, Japan National Oil Corporation, Texaco, Shell og NUNAOIL A/S) en fortrinsstilling. Derudover er der blevet indsamlet seismik og andre geofysiske data i Olie/gas-tilladelser: I år 2012 er der blevet meddelt 5 forundersøgelsestilladelser for kulbrinter. Der blev indgivet 11 ansøgninger om tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter som del af første fase af udbudsrunden i Nordøstgrønland. Præ-runden er en udmøntning af den præferencestilling de såkaldte KANUMAS-selskaber har i medfør af KANU- MAS-aftalerne (fra 1989 og 2009). I præ-runden er det derfor et krav, at operatøren i ansøgergruppen skal være et af KANUMAS-selskaberne (StatoilHydro, BP, ExxonMobil, ChevronTexaco, Shell, Japan Oil, Gas and Metals National Corporation) eller et datterselskab heraf. Forud for åbningen af udbudsrunden er der gennemført en række omfattende studier, herunder en strategisk miljøvurdering for området, vurdering af det geologiske potentiale, benchmark-analyse om fiskale vilkår samt isstudier. Tabel 3 viser en oversigt over aktive olie/gas tilladelser pr. 31. december 2012: Aktive olie/gastilladelser pr. 31. december 2012 Forundersøgelsestilladelser uden eneret 27 Den strategiske miljøvurdering har blandt andet medvirket til placeringen af licensblokkene i forhold til afstanden fra kysten. Der er endvidere blevet identificeret nogle videnshuller, som vil blive adresseret, idet eventuelle rettighedshavere forpligter sig til at bidrage økonomisk til myndighedernes gennemførsel af yderligere miljøstudier i området. Tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter Tabel Området er geologisk et af de mest interessante i Grønland i forhold til dets potentiale. De amerikanske geologiske undersøgelser USGS vurderede i en rapport fra 2008, at området kan rumme 31 milliarder tønder olie/gas. 6.1 Udbudsrunde i Nordøstgrønland I årene gennemføres en 2-faset udbudsrunde for tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Grønlandshavet, Nordøstgrønland. Udbudsrunden består af en præ-runde og en ordinær runde. Se kortet på side 38. Kort fortalt om KANUMAS-projektet KANUMAS-projektet var et regionalt seismisk program, der blev iværksat i slutningen af Det omfattede forundersøgelser for kulbrinter offshore Nordvest- og Nordøstgrønland. KANUMAS-projektet indebar, at en efterforskningstilladelse blev givet til KANUMAS gruppen, der omfatter Exxon, Statoil, BP, Japan National Oil Corporation (JNOC), Texaco, Shell og NUNAOIL A/S. Forundersøgelsestilladelsen indeholder ikke en eneret til tilladelsesindehavere. KANUMAS-gruppen overtog 6,839 km af seismiske data i Nordøstgrønland i årene 1991, 1992, 1994 og I Nordvestgrønland blev 4,071 km af seismiske data erhvervet af gruppen i NUNAOIL A/S var partner og operatør for konsortiet. Forundersøgelsestilladelsen betød en betydelig efterforskningsforpligtelse for KANUMAS-gruppen. Omvendt fik selskaberne i KANU- MAS-gruppen tildelt en særlig fortrinsstilling, når der bliver udbudt tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i Nordøstog Nordvestgrønland.

14 '0" 5 0'0"W 10 0'0"W 10 0'0"W 15 0'0"W 15 0'0"W 20 0'0"W 20 0'0"W 25 0'0"W 25 0'0"W 30 0'0"W 80 0'0"N 80 0'0"N 79 0'0"N 79 0'0"N 78 0'0"N 78 0'0"N 77 0'0"N 77 0'0"N 76 0'0"N 76 0'0"N 75 0'0"N 75 0'0"N 74 0'0"N 74 0'0"N 73 0'0"N 73 0'0"N Grønlandshavet Udbudsrunde Præ-runde blokke Ordinær-runde blokke 14

15 15 Prærunde 1. marts 2012 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om at blive præ-kvalificeret som operatør i præ-runden 15. december 2012 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om tilladelse i præ-runden Sommer 2013 Forventet Naalakkersuisut-beslutning vedr. ansøgninger i præ-runden Ordinær runde 1. juli 2013 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om at blive præ-kvalificeret som operatør i den ordinære runde 15. oktober 2013 Tidsfrist for indlevering af ansøgning om tilladelse i den ordinære runde Årsskiftet 2013/14 Forventet Naalakkersuisut-beslutning vedr. ansøgninger i den ordinære runde Tabel 4. Tabel 4 giver en oversigt over milepæle i udbudsrundens 2 faser: Ved ansøgningsfristen den 15. december 2012 havde Naalakkersuisut modtaget 11 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas. Ansøgningerne kom fra tre forskellige ansøgningsgrupper. Dermed var der konkurrence om licensblokkene. De indkomne ansøgninger blev vurderet på baggrund af de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet: A. Ansøgers tekniske sagkundskab B. Ansøgers finansielle styrke C. Måden hvorefter selskabet opererer: 1. Ansøgers systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø 2. Ansøgers tilbudte efterforskningsaktiviteter (arbejdsprogram) og tilknyttet dokumentation Hvis to eller flere ansøgninger bliver vægtet ens i forhold til de primære udvælgelseskriterier oplistet under A), B) og C), vil den endelige udvælgelse blandt dem blive baseret på basis af følgende sekundære udvælgelseskriterium: Ansøgers villighed og evne til at bidrage til de grønlandske myndigheders fortsatte udvikling af en strategisk miljøvurdering. 6.2 Olieefterforskning Figur 3 viser udviklingen i indsamling af seismik i perioden Som det fremgår af grafen er der blevet indsamlet forholdsvist meget 3D seismik i 2012 i forhold til tidligere år, hvor den primære dataindsamlingsmetode var 2D seismik. 2D seismik giver et seismisk lydbillede, der er mindre detaljeret end 3D seismik. Til gengæld er 3D seismik mere omkostningstungt. Derfor anvendes 2D seismik oftest i den indledende fase af olieefterforskningen mens 3D seismik ofte anvendes i forbindelse med kortlægning af mulige mål for efterforskningsboringer. Det er flere af de selskaber, der blev meddelt eneretstilladelser i Baffin Bugt i 2010, der har indsamlet 3D seismik i de senere år. Seismisk dataindsamling i Grønland for perioden D Vestgrønland 2D Østgrønland 2D Vestgrønland Km Figur 3.

16 Samfundsøkonomiske effekter for råstofsektoren Råstofaktiviteterne i Grønland har stor betydning for vores samfund i bred forstand. Allerede i efterforskningsfasen har samfundet udbytte af projekterne i form af køb af tjenesteydelser og varer - samt en øget beskæftigelse af den lokale arbejdskraft. Den samlede effekt på samfundsøkonomien kan på det foreliggende grundlag ikke opgøres nøjagtigt. Imidlertid har vi en række indikatorer, som indikerer sektorens nuværende betydning for samfundet. En udvikling af råstofsektoren vil også påvirke andre dele af samfundet. Dette sker via den merefterspørgsel efter varer og tjenester, som virksomhederne og deres ansatte genererer. Ligeledes har Selvstyret allerede på nuværende tidspunkt iværksat tiltag med henblik på at forberede både arbejdskraften og virksomhederne på de fremtidige muligheder. 7.1 Investeringsomfang, værdiskabelse og indkomst fra råstofsektoren. Råstofsektoren er endnu karakteriseret ved, at hovedparten af aktiviteten retter sig mod efterforskningsaktivitet. Investeringerne i efterforskning som offentliggøres i nationalregnskabet - er derfor et godt udtryk for størrelsen af den samlede efterforskningsaktivitet. Grønlands Statistik offentliggør ligeledes i nationalregnskabet beskæftigelsen i råstofsektoren og de samlede lønninger se figur 4. Råstofaktivitets indikatorer Efterforskning i mio kr Lønninger i mio. kr * 0 Mineral- og olieefterforskning Lønninger i mio. kr. Figur 4. Kilde: Grønlands Statistik, for 2012 dog Råstofstyrelsen og Skattestyrelsen. * 2012 er efterforskning efter olie ikke medtaget og lønsum er alene baseret på bruttoskattepligtige indkomster.

17 18 Beskæftigelse og lønniveau i råstofsektoren Antal beskæftigede Gns. aflønning pr. beskæftiget i kr * 0 Gns. beskæftigede pr. mdr Gns. løn råstofudvinding Figur 5 Kilde: Grønlands Statistik. * 2012 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. En mindre del af de nævnte varer og ydelser kommer fra lokale virksomheder mens hovedparten af de samlede efterforskningsudgifter er varer og tjenesteydelser, der er købt i udlandet. Regner man de lokale virksomheders andel til 10 procent, svarer det i 2011 til en direkte efterspørgsel på 576 mio. kr. Og beregner man den samlede økonomiske aktivitet af efterforskningsaktiviteterne i , vil det udgøre 691 millioner kroner. Allerede nu spiller råstofsektoren en afgørende rolle for beskæftigelsen. I 2011 var der i gennemsnit 595 ansatte i råstofsektoren. I den forbindelse er det interessant at hæfte sig ved, at den gennemsnitlige lønindtægt per beskæftiget i sektoren stabilt har ligget væsentligt over den gennemsnitlige lønindtægt ved beskæftigelse i øvrige sektorer. I 2011 var gennemsnitslønnen i råstofsektoren på kroner. Det er væsentlig højere end gennemsnitslønnen for de øvrige sektorer. Her er den kroner. 3 Det giver en forskel på kroner. Det er en fordel for den enkelte ansat i råstofsektoren og dermed også for samfundet. 7.2 Særlig uddannelsesindsats På nuværende tidspunkt bliver der gjort en stor indsats for at forberede de ufaglærte og ledige til de kommende mineprojekter. Forberedelserne sker fortrinsvis på Sprogskolen og Råstofskolen i Sisimiut. Sprogskolen afholder engelskkurser på tre forskellige niveauer. Niveau 1 og 2 er almen engelsk, mens niveau 3 er direkte rettet mod råstofsektoren. Og på Råstofskolen er den altdominerende kursustype common core-kurserne, der giver kursister grundkendskab til minesektoren. Minimumsadgangskrav til kurset er modul 3 i råstofengelsk fra Sprogcentret eller tilsvarende. Kurserne i kerneboring og surface mining er typiske overbygningskurser i forhold til common core-kurserne, men også personer, som har erfaring fra erhvervet, kan deltage direkte i kurserne. Derudover udbyder de kurser i sprængning og mine dump truck. Ydermere afholder Inuili i Narsaq et offshorekursus for servicemedarbejdere på støtteskibe. 2 En forsigtig multiplikatoreffekt på 1,2. Multiplikatoren for Grønland kan ikke på nuværende tidspunkt beregnes på grundlag af nationalregnskabsstatistikken. Der er derfor tale om et skøn. 3 Kilde: Grønlands Statistik og Departementets beregninger.

18 19 I tabel 4 kan det ses, hvilke kurser der er blevet afholdt og hvor mange deltagere, som har deltaget. Kursustype Antal kurser Antal deltagere Kursustype Antal kurser Antal deltagere Råstofengelsk, modul Mine dump truck 1 6 Råstofengelsk, modul Sprængningsleder 2 20 Råstofengelsk, modul Common core 3 51 Kerneboring 1 18 Maskinfører/surface mining 2 22 Maskinfører opgradering 2 14 Opfølgning for erfarne sprængningsledere 2 16 Sprængningsvibration 1 12 Offshore kursus 1 7 I alt Tabel 5: Råstofrelaterede kurser på brancheskolerne.

19 Tilsyn Naalakkersuisut fører tilsyn med selskaberne, der har en aktiv mine eller er i gang med større olieefterforskningsaktiviteter. Hovedformålet er at sikre, at sikkerhed og sundhed er i orden, når der sker en udnyttelse og efterforskning af råstoffer i Grønland. Tilsynet fokuserer primært på sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø (offshore), da offshore arbejdsmiljø i forbindelse med råstofaktiviteter reguleres i henhold til råstofloven. Onshore arbejdsmiljø i Grønland reguleres derimod af Arbejdstilsynet. hver tredje måned. Afhængigt af minens udviklingsstadie gennemføres tilsynene primært temabaserede, dvs. med primært fokus på ét område f.eks. sprængstofdepot, brydningsmetoder eller sikkerhedsforhold i og udenfor minen. For så vidt angår de mange mineralefterforskningstilladelser, fører Råstofstyrelsen tilsyn med de specifikke efterforskningsaktiviteter. Tilsynene udføres som stikprøvekontrol, idet Råstofstyrelsen ikke har ressourcer til at fører tilsyn med samtlige efterforskningsaktiviteter i løbet af en feltsæson. Tilbage i 2007 indgik man en samarbejdsaftale med mellem det daværende Råstofdirektorat og Arbejdstilsynet med det primære formål at koordinere, effektivisere og styrke indsatsen omkring tilsyn. Samarbejdet omfatter desuden muligheden for fælles tilsyn, hvor der i 2012 blev gennemført to fælles tilsyn i Nalunaq. Desuden er der et tilsynssamarbejde med Grønlands El-myndighed samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet (repræsenteret af Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN)). Tilsynsfrekvensen afhænger af aktivitetsniveauet, men som minimum føres der tilsyn af en aktiv mine én gang Hvis der under et tilsyn konstateres forhold, der er i strid med relevant lovgivning, tilladelser eller godkendelser, kan tilsynet udstede påbud. Et påbud og tid til udbedring heraf vil afhænge af graden af en forseelse samt de konsekvenser forseelsen kan medføre i forhold til sikkerhed, sundhed og miljø. Udstedelse af påbud er praktiseret på både olie- og mineralaktiviteter. I 2012 blev der af Råstofstyrelsen gennemført 8 tilsyn på miner med en udnyttelsestilladelse, udstedt 32 påbud samt anvendt ca. 650 timer inkl. rejsedage på tilsyn. Lokalitet Antal tilsyn Hyppighed Antal påbud Eksempler på påbud Status Nalunaq 6 3. måned 28 Sikkerhedsafstande for eksplosivstoffer Korrekt indberetning af uheld og tilskadekomst Rapporteringsprocedurer for cyanid Aktiv Maarmorilik 1 Hvert år 4 Oprydning efter oliespild Ingen produktion Seqi 1 Hvert år - - Under nedlukning Malmbjerg 0 Ingen - - Ikke aktiv Olie aktiviteter Tabel 6: Faktiske aktiviteter for Råstofstyrelsens afdeling for Teknik og Tilsyn i 2012.

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Impact Benefit Agreement (IBA)

Impact Benefit Agreement (IBA) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Til medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit 02. november 2012 Sagsnr. 2012-075085

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

NCHA. noäzzzmz«om nzmmz zu Aalsllassanul lkummallssanullu Naalakkevsuisoqamk Râslnldeparlemenlel Inuussuussarslcrnennul. Suliffeqamennul Nluemermullu Naalakkersu soqarñk Deparlemenlel far Erhverv. Arbejdsmarked

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FREMME AF KOMMERCIELT ERHVERVSSAMARBEJDE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1 Sammenfatning... 3 2. Grønlands økonomiske og erhvervsmæssige forhold... 8 2.1

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015 Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2012

Mineralefterforskning i Grønland 2012 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2012 Beskrivelse af aktiviteter August 2012 Folder: Mineralefterforskning i Grønland 2012 beskrivelse af aktiviteter Version 1, august

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt udkast 18. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter,

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Sammenfatning Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Udgivelsestidspunkt Maj 2014 INDHOLD

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet

Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse på råstofområdet Ved Rune Langhoff Juli 2013 Delrapport # 2 Råstofaktiviteter i Grønland: Med folkets mandat? Høringsprocesser og borgerinddragelse

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Jørn Skov Nielsen

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Jørn Skov Nielsen Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Jørn Skov Nielsen 1 Status for Råstofaktiviteter 2 Antallet af eneretstilladelser er 6-dobblet siden 2002 I dag er der godt og vel 150 aktive og ansøgte

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING KAPITEL 5 RÅSTOFFER Det påvises i kapitel 5, at den beskæftigelsesmæssige effekt af olie- og mineraludvinding er generelt beskeden. Ser man endvidere på sandsynligheden for fund i nærmeste fremtid, vil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland Lovforslag nr. L 140 Folketinget 2016-17 Fremsat den 22. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

udkast 16. juni 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og om arbejdsskadesikring i Grønland

udkast 16. juni 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og om arbejdsskadesikring i Grønland udkast 16. juni 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og om arbejdsskadesikring i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter m.v. og indsamling og videregivelse

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter 10. november 2012 EM 2012/110 Ændringsforslag til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. 1.

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Borgermøde i Kangerlussuaq

Borgermøde i Kangerlussuaq Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen 25. juni 2013 Indhold Ansøgningsprocedurer og standardvilkår

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. september 2012 EM 2012/112 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar 1 Såfremt udefrakommende medarbejdere skal være her i landet i flere år, vil disse så få stemmeret? Det fremgår af Landstingslov nr. 9 af 31.

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt

Forslag. Lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt Udlændingeafdelingen Dato: 7. maj 2014 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2012-966-0004 Dok.: 1163624 U D K A S T Forslag til Lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

21. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

21. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 21. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at sikre, at visse erhvervsmæssige aktiviteter planlægges og udføres på en sådan måde,

Læs mere

Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016

Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 Mineralske råstoffer Juli 2016 Folder Efterforskningsaktiviteter i Grønland 2016 Mineralske råstoffer Version 1, juli 2016

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

12. juni 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

12. juni 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 12. juni 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

NAALAKKER5UI5UT. Fru Naja Nathanielsen, her. Svar på 37 spørgsmål nr 051 Olie- og mineralstrategien

NAALAKKER5UI5UT. Fru Naja Nathanielsen, her. Svar på 37 spørgsmål nr 051 Olie- og mineralstrategien Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKER5UI5UT GOVERNMENT OF GREEN land Fru Naja Nathanielsen, her Svar på 37 spørgsmål

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Dato: 26. september Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag den 6. oktober 2014 kl. 14.00 I MIA s mødelokale Medlemmer Iddimanngiiu Bianco (IA), Formand Naja Lund (IA) Allan

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB)

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vejledning vedrørende mineralprojekter om processen og udarbejdelse af VSB rapporten April 2014 Grønland Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB)

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vejledning vedrørende mineralprojekter om processen og udarbejdelse af VSB rapporten

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vejledning vedrørende mineralprojekter om processen og udarbejdelse af VSB rapporten Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) Vejledning vedrørende mineralprojekter om processen og udarbejdelse af VSB rapporten 2016 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) (Vejledning vedrørende

Læs mere