Træthed hos patienter i den palliative fase på Anker Fjord Hospice
|
|
- David Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Definition på kronisk træthed: Kronisk træthed opfattes af patienter som en ubehagelig, usædvanlig, unormal eller overvældende tilstand, der involverer hele kroppen. Kronisk træthed opleves som manglende sammenhæng mellem antal eller art af fysiske, psykiske, sociale aktiviteter og træthedsgrad. Kronisk træthed formodes at vare længere end en måned, kan være kumulativ, uafhængig af døgnrytme og er svær at afhjælpe med søvn og hvile. Kronisk træthed kan have en dyb negativ påvirkning på livskvaliteten. Piper 1987, 1993
2 Årsager til træthed: Årsagerne til patientens træthed er ofte mange og gensidigt afhængige. 1) Det aktuelle sygdomsmønster svarende til de individuelle organers påvirkning og eventuelle dysfunktion. 2) De aktuelle undersøgelser og behandlingers påvirkning af kroppen, samt krav til patientens medvirken (fysisk og psykisk) Strålebehandling Medikamentel sedation (opioider sedativa/hypnotika) Cytostatisk behandling Operation, etc. 3) Ophobning af metabolitter: Affaldsprodukter fra celledestruktion i tumorer kan antagelig være årsag til træthed. Ligesom en ændring i lever og nyrefunktion, med dannelse af toksiske metabolitter, vil kunne påvirke patientens bevidsthedsplan og dermed være årsag til træthed. 4) Ændringer i energistofskiftet: Ændringer i kulhydratstofskiftet medfører en nedsat glucoseintolerence med samtidig øgning af kropsglucose. Det påvirker det appetitregulerende center, hvorved appetitten nedsættes. Desuden forsinkes ventrikeltømningen. Trætheden kan desuden være relateret til infektioner, feber og ubalance i thyreodeastofskiftet. Abnormiteten i omsætningen af kulhydrat kan påvirke fedt og proteinmetabolismen, hvilket medfører øget syntese i musklerne med en deraf følgende nedbrydning i muskelvæv. Patienter med for lavt kalorieindtagelse, vil således i større omfang end normalt nedbryde kroppens muskelmasse (herunder hjerte og respirationsmuskulatur), hvilket medfører øget træthed og dyspnoe. 5) Manglende appetit kan skyldes ubalance i kroppens biokemiske funktioner. Hyponatriæmi, uræmi, leverpåvirkning og hypercalciæmi kan forårsage træthed. Nedsat fødeindtagelse p.g.a. mundgener, synkebesvær, ændringer i smags- og lugtesans eller gastrointestinale ændringer kan ligeledes øge trætheden. Trætheden er påvirkelig af kostens sammensætning og mængde, samt måden hvorpå den fordeles over døgnet. (Pt. har primært behov for kulhydrat og protein.)patienter som ikke kan indtage kost, og som har en længere rest levetid, bør af hensyn til velværet have energitilførelse.
3 Manglende appetit medfører også tab af glæden ved at spise. Tab af en del af det sociale samvær hyggen hvor indtag af mad og drikke er en vigtig ingrediens. Før nævnte fylder meget i vores kultur, og disse tab må give stor psykisk træthed. 6) Ændringer i væske- og elektrolytbalancen: Ændringer i elektrolytbalancen ka, na, ca+ og magnesium giver træthed, ligeledes må man være opmærksom på B12, folinsyre og et for lille væskeindtag, hvilket jo er et tilbagevendende kendt problem. 7) Ændringer i aktivitetsmønster: Immobilitet og manglende motion. Manglende balance imellem patientens aktivitet og øgede behov for hvile, krav og resurser. (Aktiviteterne skal prioriteres, dagligdagen planlægges og familien inddrages heri.) 8) Ændringer i søvn- og hvilemønster kan forekomme i form af indsovningsbesvær eller ændret søvnrytme. Husk omhyggelig anvendelse af hypnotika. 9) Træthed relateret til fysiske symptomer. F.eks.: Smerte, anaemi (pludseligt fald i hgb.), kvalme, opkastning, dyspnoe, obstipation, diarré, immobilisering, tryksår etc. 10) Psykologiske forhold: angst, frygt, depression, stress, tab, sorg, nedsat koncentration, ændret kropsopfattelse, bekymring og ændringer i motivationen. Manglende information om sygdomsstatus, årsager til energitab, terapeutiske muligheder og forventninger til fremtiden. 11) Åndelige og eksistentielle forhold: Skyld, skam, afmagt, manglende mening og håb. Tanker om livet og døden. 12) Sociale forhold: Økonomi, familie, bolig, arbejde, isolation, ensomhed, ændringer i patientens sociale rolle. Samfundets og omgivelsernes reaktion. 13) Miljømæssige/kulturelle forhold: Hospitalsindlæggelse med deraf følgende ændringer i patientens vilkår, relateret til fysiske rammer, etc..
4 Symptomer: Flere undersøgelser viser at patientens oplevelse af trætheden og dens indflydelse på hverdagen ikke kommer tydeligt nok frem. Der er ligeledes et stort misforhold mellem, hvilken betydning patienten tillægger problemer relateret til træthed og hvad de professionelle samt de pårørende tror, der gør sig gældende. Træthed er det mest gængse problem hos cancerpatienter og forekommer hos 60-90% af patienterne. Graden af træthed deles op i: Tiredness (træthed). Fatique (udmattelse). Exhaution (udtømmelse). Dette påvirker patientens: Emotions (følelser). Thinking (evnen til at tænke). Muscles (muskler). How the body feels (hvordan føles kroppen). Interaction with others (sociale relationer). Trætheden medfører et stort dilemma og frustration for patienten. Det man gerne vil, det kan man ikke. Der er utallige symptomer på den patologiske træthed: Man føler sig tung i hovedet, svært ved at holde sig oprejst, hovedpine, stivhed i nakke og skuldre, spasmer i øjenlåg, tremor af læber, smerter/sammensnøring af brystkassen, svimmelhed, restless legs, kvalme, appetitløshed, åndenød, nedsat mimik, generel smerter, ændret døgnrytme, generel nedsat lyst, svaghed, energibrist, udmattelse, koncentrationsbesvær, angst, sorg, depression, nervøsitet, utålmodighed, nedsat selvværd, øget sårbarhed, nedsat engagement, opgivenhed, fortvivelse, uoverskuelighedsfølelse, motivationsbrist, nedsat mental tilstand. GENEREL NEDSAT AKTIVITET I FORHOLD TIL TIDLIGERE.
5 på Anker Fjord hospice Behandling/lindring af træthed: Behandling/lindring af underliggende årsager til træthed (fysiske og psykiske symptomer) 1) Behandle evt. smerter og depression 2) Behandle evt. infektion 3) Korrigere evt. skæve elektrolytter, hyperkalcæmi og dehydrering 4) Behandle evt. kvalme 5) Behandle evt. dyspnoe 6) Behandle evt. diarré 7) Behandle evt. anæmi 8) Behandle evt. søvnforstyrrelser/afhjælpe evt. angst 9) Reducere eller sep. ikke væsentlig medicin Direkte behandling/lindring af træthed omsorg for konsekvenserne af træthed Ikke farmakologiske behandlinger: 1. Prioritere ro 2. Planlægge og prioritere dagens aktiviteter 3. Balance mellem hvile og aktivitet. Sikre patienten optimal hvilestilling/lejring 4. Individuel døgnrytme og individuelle rutiner i hverdagen. Fordele arbejdet således at pt. skal forholde sig til så få ansatte som muligt og oplever kontinuitet i plejen. 5. Sætte realistiske og kortsigtede mål 6. Tilbyde hyppige små måltider og friske drikkevarer 7. Være opmærksom over for rum- og kropstemperatur 8. Tale om omstillingsevne og synliggøre succesoplevelser 9. Inddrage familie og evt. venner 10. Opretholde det sociale liv i det omfang kræfterne rækker søge balance mellem det, der gør pt. glad, og det, der er nødvendigt for pt.. Brug besøgskalender 11. Samtale om træthed som normalt forekommende ved sygdommen/livsfasen. Vigtigt også at informere de pårørende herom og om hvordan de som pårørende kan støtte. 12. Samtale om status og fremtid
6 13. Samtale om tab af evnen til - At sørge for sig selv eller andre - At engagere sig - At opretholde forbindelser - At opretholde samfundsroller - At koncentrere sig og huske - Kontrol 14. Skelne mellem om trætheden sætter begrænsninger for pt. eller letter pt. i at gå døden i møde. 15. Inddrage det tværfaglige team (læge, fysioterapeut, psykolog, præst og musikpædagog) idet trætheden er multidimensional. Alle faggrupper kan medvirke til lindring af trætheden. Ved god tværfaglig kommunikation forebygger vi, at vi trætter pt. unødigt. 16. Gøre brug af hjælpemidler/faciliteter, så som - Spabad - Tv, musikanlæg, musikpude, video og dvd (kan aflede og forhåbentlig give rare oplevelser) - Varmepakninger - Sanserum/væksthus - Motionsrum Farmakologisk behandling Kortikosteroider: Kan reducere træthed. Bivirkningerne er ikke ubetydelige! Præparater: Prednison/Prednisolon Betapred Solu-Medrol CNS-stimulerende midler: Psykostimulantia. Stoffet kan reducere sedation og kognitiv defekt hos pt., der er i behandling med opioider. Præparater: Amphetamin Methylphenidat (Ritalin) Modafinil (Modiodal)
7 Etiske overvejelser i forbindelse med symptomet træthed: Størsteparten af de patienter, der modtages på hospice, kommer til livets afslutning. De er mærkede af sygdom og har været igennem kortere eller længere forløb med undersøgelser og behandlinger. De ved, at der ikke længere kan tilbydes aktiv behandling. Der er søgt terminal bevilling, hvor det fremgår, at der er forventet kort levetid. De har undervejs oplevet tab af mange funktioner og oplever nu tab af hjem. De sociale relationer begrænser sig til de nærmeste. Åndelige og eksistentielle spørgsmål trænger sig på. Undersøgelser viser, at symptomet træthed hos % af patienterne i den palliative fase angives at være et større problem end f.eks. symptomer som smerter, kvalme, dyspnoe, angst. Som udgangspunkt for pleje og omsorg er der brug for kendskab til patienten. En dækkende anamnese ved modtagelsen af patienten er et godt grundlag for det videre forløb. Ved modtagelsen på hospice er patienterne ofte yderst trætte efter transporten og er samtidig påvirkede af det at skulle flytte ind på hospice. Det betyder, at den første anamneseoptagelse måske må begrænses til nogle få spørgsmål og kræver stor indfølingsevne hos det modtagende personale. Balancen mellem at imødegå patientens ønske om at være i ro og samtidig få stillet de relevante spørgsmål og tilbyde fagligt velbegrundede forslag og ideer er en udfordring. Hvis ikke patienten respekteres, kan spørgsmål og tiltag i yderste konsekvens betyde overgreb og være med til at forstærke lidelsen. I nogle situationer vil det slet ikke være relevant at optage anamnese - herunder også træthedsanamnese. Pleje og behandling foregår på patientens præmisser med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Respekt for det enkelte menneskes integritet er fællesnævner i processen med at identificere problemstillinger. Vi kan ikke fratage patienterne den byrde, som trætheden er. Vi kan tilbyde den lindring, det er at blive set, hørt og respekteret som det menneske, han/hun er. Sikring af kontinuitet er væsentlig i forhold til at patienten ikke udsættes for de samme spørgsmål igen og igen. Patientens vaner og ritualer skal fremgå af hyppigt reviderede døgnrytmeplaner for at spare på patientens kræfter. Det er af stor betydning at få talt med familien og de allernærmeste om patientens træthed. Patienterne kan ofte føle stor skyld over, at de ikke magter besøgene og samtalerne, og de pårørende kan føle sig afvist og lukket ude. Hvis det er muligt kan der sammen med patienten findes en struktur, der giver plads til alle parter. For de fleste patienters vedkommende forværres helbredstilstanden over kortere eller længere tid, og det vil hele vejen være en vurdering og en afvejning sammen med patienten på hvilken måde, vi kan imødekomme trætheden. I den allersidste fase af livet kan trætheden betyde ro og lindring og bør derfor respekteres.
8 Litteraturliste: Bøger 1. Basisbog i sygepleje Suhr og Winther Munksgaard Sygeplejen i den palliative indsats Kirsten Halsskov Madsen og Lisbeth Due Madsen Munksgaard 3. Palliativ behandling og pleje Stein Kaasa(red.) Gyldendal Håndbog i palliativ medicin Per Sjøgren, Marianne Metz Mørch, Jørgen Eriksen Munksgaard 2002 Artikler/projekter 1. Behandling af fatigue (patologisk træthed) hos kræftpatienter med fokus på kræftpatienter i palliativ fase. Overlæge Lise Pedersen, Bispebjerg Hospital Ugeskrift for læger 2007, 169(44): Fatigue in cancer patients A review of the litterature Karin Magnusson et al Vård i Norden 3/1998. Publ. No. 49Vol.18 No.3 PP 37-40
9 3. Social isolering ett omvårdnadsproblem hos cancerpatienter med fatigue Åsa Johansson et al Vård i Norden 4/2005.Publ.No.78 Vol.25 No. 4 PP Man laver ikke en skid og alligevel bliver man træt Kirsten Kopp Specialeafhandling Kandidatuddannelsen i sygepleje Vejle Hvordan opleves træthed af hospicepatienten? Om træthed i relation til hverdag, besøg, livskvalitet og døden Bente Solgaard m.fl. Diakonissstiftelsens Hospice September Træthed hos patienter med kræft Information og vejledning til patientens og patientens familie/venner om livets muligheder og begrænsninger med lidelsen træthed. Udarbejdet af sygeplejersker fra SIG Træthed/fatigue under FSK Juni Symptomatologi blandt patienter, der modtager palliativ indsats måling, forekomst og forløb. Overlæge Mogens Grønvold og afdelingslæge Lene Anette Sand Strömgren Ugeskrift for læger 169/ oktober 2007
10 Træthedsguide: Føler du dig træt? Hvor træt er du? Ja Nej I gennemsnit over den sidste uge på en skala fra 0 10, hvor 0=slet ikke træt og 10=uendelig træt Hvor ofte føler du dig træt? Hele tiden Meget af tiden Noget af tiden Engang imellem Hvornår er du mest træt? Om morgenen Midt på dagen Om aftenen Om natten Har trætheden betydning for dig i hverdagen i forhold til: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Vask/påklædning Gangfunktion Læse,se TV,føre samtale Kontakt til fam./venner Besøg
11 Er der noget der øger din træthed? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, kan du beskrive, hvad der øger din træthed? Er der noget der letter din træthed? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, kan du beskrive, hvad der letter din træthed? Kan vi hjælpe dig i forhold til din træthed? Ja Nej Ved ikke Hvis ja/måske, kan du evt. beskrive hvordan/på hvilke områder? Hvordan har du det med din træthed?
Definition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereÅrsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs merenærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv
nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereDet handler om respekt
Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereAt der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).
Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller
Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereForstoppelse og afføringsinkontinens
Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereAT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereOpmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1
Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereBilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.
DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereMagnesium. Connie s Guide:
Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige
Læs mereStress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg
Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereKort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!
Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereIndsats 11 Viden og udvikling... 1
Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold
Læs mereAt være døende hjemme - hverdagsliv og idealer
At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereSocialt Udviklingscenter SUS
Rosas mor er på psykiatrisk hospital Socialt Udviklingscenter SUS Rosas mor er på psykiatrisk hospital ISBN nr: 978-87-89814-95-7 Tekst: Udarbejdet af et underudvalg under Sundhedsfagligt Råd i psykiatrien
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mere