Evidens om bibliotekernes brugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens om bibliotekernes brugere"

Transkript

1 Evidens om bibliotekernes brugere Af Niels Ole Pors Abstrakt Formålet med denne artikel er at undersøge i hvilken udstrækning danske og nordiske brugerundersøgelser kan siges at etablere en forholdsvis sikker viden om brugernes adfærd, aktiviteter og præferencer. Der gennemgås et mindre antal undersøgelser, der har det fællestræk, at de har et videnskabeligt ambitionsniveau. Der er udvalgt undersøgelser publiceret efter 2005, og undersøgelserne har meget forskellig metodeanvendelse. På trods af dette peger analyserne på, at der kan aflæses ensartede tendenser vedrørende de forskellige brugersegmenter. Nogle af hovedresultaterne er, at både uddannelsesbibliotekernes og folkebibliotekernes brugere primært er orienterede mod indhold og tekster, både i forhold til aktiviteter og i forhold til præferencer. Indholdet kan være både papirbåret eller digitalt, men det vurderes som det væsentligste af brugerne. Det er ligeledes tydeligt, at det fysiske biblioteksrum betyder meget for brugerne, men at det er særlige grupper, der især anvender det. Det er ligeledes tydeligt, at brugerne har taget dele af det digitale univers til sig, og at det influerer kraftigt på informationsadfærden. Der er i de gennemgåede undersøgelser ikke mange indikationer på, at brugerne anvender bibliotekerne som mødesteder eller i øvrigt udviser interesse for at forbinde sociale teknologier og lignende med deres biblioteksbrug. Et hovedresultat i undersøgelserne synes faktisk at være, at brugerne er traditionelle i deres aktivitetsmønster og præferencer. Niels Ole Pors er professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. Indledning Denne artikel søger at give en oversigt over dele af den faktuelle viden, vi har om især folkebibliotekernes brugere og deres holdninger, præferencer, attituder og adfærd. Denne oversigt er nødvendigvis begrænset både i forhold til geografi og tid. Litteraturen om bibliotekernes brugere er mere end overvældende. Den foreliggende tekst ikke er et systematisk review af den type som anbefales inden for evidensbevægelsen. Et systematisk review skal traditionelt have klare kriterier for, hvilken litteratur, der skal medtages eller udelukkes. Reviewet skal endvidere have en præcis søgestrategi, hvilket betyder, at det klart skal fremgå, hvor der er søgt litteratur. Endvidere skal reviewet indeholde en systematisk kodning og organisering af de inkluderede studier. Det betragtes også som en fordel, hvis det systematiske review indeholder metaanalyser. Der er ligeledes ofte et krav om, at der er udarbejdet en protokol eller et fagfællebedømt design for udformningen af et review. Man vil også ofte se, at inklusion eller eksklusion af studier i reviewet udføres af flere personer, hvis resultater samstemmes. Endelig skal der også tages stilling til, i hvilken udstrækning såkaldt grå litteratur skal søges og vurderes på samme måde, som der skal tages stilling til, hvor internationalt det systematiske review skal være. Ambitionen er at besvare spørgsmålet om, hvilken viden vi har om fællestræk og tendenser vedrørende bibliotekernes brugere (Pettigrew & Roberts, 2006). Dansk Biblioteksforskning årg. 6, nr. 2/3,

2 Teksten er en gennemgang af nogle forholdsvis indflydelsesrige tekster, der repræsenterer opsummeringer af en viden, der haves om brugere og deres holdninger til og ageren i forhold til biblioteker og informationssystemer. Artiklen behandler ikke undersøgelser uden for det nordiske område, men i artiklens afsluttende del peges der dog på enkelte udenlandske resultater som en art perspektivering på de nordiske. Der lægges vægt på undersøgelser fra 2005 og fremefter. Året 2005 er valgt, fordi der på dette tidspunkt for alvor sker noget vedrørende digitale tjenester. Denne udvikling har været i gang tidligere, men det er i midten af årtiet, at brugen af elektroniske ressourcer for alvor slår igennem, mest i forskningsbibliotekerne, men til en vis grad også i folkebibliotekerne, hvor brugerne i stigende grad tager netmusik, bibliotek.dk, litteratursiden.dk og anvendelsen af lokale data-baser til sig. I selve artiklen lægges der vægt på at se på de tendenser, der måtte være i brugernes adfærd, holdninger, præferencer og tilfredshed. Ikke alle undersøgelserne behandler alle emnerne på samme måde, men det er vigtigt at se på, om brugernes adfærd ændrer sig og diskutere mulige grunde til adfærdsændringer, herunder også at se på skift i opfattelserne hos brugerne. En artikel af denne størrelse kan selvsagt ikke give endelige svar, men den kan forhåbentligt give en klar indikation af, hvor sikker vor viden er om brugere, herunder hvor forskellige distinkte brugergrupper er. Der er sket en stor udvikling i brugerundersøgelser de seneste årtier. Udviklingen er primært sket indenfor den type undersøgelser, der beskæftiger sig med brugernes tilfredshed og forventninger. Disse undersøgelser er kendetegnet ved at være næsten standardiserede måleinstrumenter, hvilket betyder, at de kan anvendes både til sammenligning mellem organisationer og til sammenligning over tid. Denne type undersøgelser kan næsten alle relateres til servicekvalitetsmodellen, der blev udviklet i slutningen af 1980 erne (Hernon & Altman, 1996). Det er også tankegangen i denne type undersøgelser, der ligger bag de seneste store brugerundersøgelser, som Biblioteksstyrelsen (nu Styrelsen for Bibliotek og Medier) har været igangsætter for, og som er afprøvet på flere folke- og forskningsbiblioteker. Disse undersøgelser er baseret på Dansk Kundeindeks og European Customer Satisfaction Index. Målet er at opstille en model, hvorigennem det analyseres, hvor meget brugernes opfattelse af serviceniveauet på forskellige forhold influerer på den opfattede værdi og på tilfredsheden. Gennem denne model beregnes også en loyalitetsscore. Da disse undersøgelser næsten alle ligger før 2005, vil de kun blive inddraget sporadisk, fordi de betjener sig af et standardiseret måleinstrument (Martensen & Grønholt, 2003). Det i øjeblikket mest udbredte instrument er Lib- Qual-protokollen, der gennem de sidste 10 år er slået meget stærkt igennem i bibliotekssektoren. Dette instrument har den meget store fortjeneste, at det er testet meget omhyggeligt (Heath, 2004; Kyrillidou, 2009; Thomson et al, 2009) Situationen er meget anderledes, når vi ser på undersøgelser af brugeradfærd i biblioteker. Her har vi ikke samme type standardiserede undersøgelser. Vi har derimod en række indicier, der viser en ændret brugeradfærd i bibliotekerne. Indicierne stammer fra de årlige biblioteksstatistikker og andre typer af tællinger. Andre bygger på observation af, hvad der sker. Det kan være observationer af, hvorledes brugerne bevæger sig rundt i bibliotekerne og observationer af, hvad de faktisk foretager sig. Det vil man næppe i alle tilfælde kunne fange op gennem fx spørgeskemaundersøgelser. Der er ikke i tvivl om, at adfærden også i de kommende år skal indfanges gennem anvendelse af en mangfoldighed af forskellige metoder. Det forhindrer ikke at målet også her er at få en mere generel viden. I biblioteksforskningen er der kun i begrænset omfang arbejdet med generelle modeller om brugeradfærd, men det er der inden for den informationsvidenskabelige forskning. Her har modeller om informationssøgning og informationsadfærd været meget centrale de seneste årtier. Der er ingen tvivl om, at der vil kunne hentes megen inspiration herfra, og en god og interessant sidegevinst kunne faktisk være, at biblioteksundersøgelser bliver placeret i en lidt bredere sammenhæng. I artiklen lægges særlig vægt på danske undersøgelser, hvor der behandles en blanding af landsdækkende undersøgelser og mere lokale undersøgelser blandt andet for at undersøge om landsdækkende tendenser kan genfindes i det lokale. Som baggrund præsenteres enkelte resultater fra en omfattende kul- 66

3 tur- og fritidsundersøgelse (Bille et al, 2004). Undersøgelsen er foretaget før denne artikels kronologiske afgrænsning, men undersøgelsen er så vigtig, at det er vurderet, at den bør omtales som baggrund. Der startes med en forholdsvis simpel undersøgelse. I 2009 er der foretaget en såkaldt omnibusundersøgelse af Gallup, hvor der er stillet et repræsentativt udsnit af befolkningen 13 spørgsmål vedrørende deres biblioteksbenyttelse. Denne undersøgelse foregiver ikke at have videnskabelige ambitioner, men resultaterne af den er blevet anvendt i den bibliotekspolitiske debat, hvorfor en kritisk analyse er på sin plads. En landsdækkende undersøgelse fra 2005 (Pors, 2005) behandles. Den vedrører studerende fra forskellige postgymnasiale uddannelser med henblik på afdækning af deres anvendelse af biblioteker, nettjenester samt studieadfærd. Undersøgelsen indeholder endvidere også informationer om de studerendes anvendelse af folkebiblioteker. Denne undersøgelse sammenlignes med en lidt senere undersøgelse foretaget på flere af de store forskningsbiblioteker (Akselbo et al, 2006) Sammenligningen af undersøgelserne er interessant, fordi de to undersøgelser anvender meget forskellige metoder. Det samme gør sig gældende i forhold til undersøgelser af gymnasieelever (Pors, 2007), der også er en landsdækkende undersøgelse, der inddrager gymnasieelevernes anvendelse af folkebiblioteker foruden deres anvendelse af uddannelsesbiblioteker. Dele af denne undersøgelse sammenlignes med en anden undersøgelse baseret på interviews og fremtidsværksteder, der har samme målgruppe, men som faktisk kommer frem til meget forskellige resultater. Foruden disse undersøgelser inddrages der også enkelte danske lokale undersøgelser. Der inddrages et mindre udvalg af lokale undersøgelser, der har en vis analytisk ambition. Et element i nogle af de lokale undersøgelser vedrører brugernes præferencer i forhold til de tjenester og ydelser, der betyder mest for dem. I Norge blev der i 2007 foretaget en større undersøgelse af anvendelsen af biblioteker i større byer (ABM skrift 46, 2007). Denne undersøgelse er interessant, fordi den systematisk har anvendt observation som dataindsamlingsmetode. De svenske SOM - undersøgelser (Höglund & Wahlström, 2006) er ligeledes interessante. Det er generelle undersøgelse af den svenske befolknings anvendelse af folkebiblioteker. Disse undersøgelser udgør den øvrige nordiske del af undersøgelsesfeltet. I både Norge og Sverige er der foretaget større undersøgelser af, hvilke faktorer der påvirker folkebibliotekernes udlånsaktiviteter (Løyland & Ringstad, 2008; 2010). Disse undersøgelser er meget interessante og meget professionelt udførte og enkelte hovedresultater medtages, selvom undersøgelserne emnemæssigt falder lidt uden for rammerne af denne fremstilling. Samlet giver disse undersøgelser muligheder for at vurdere, i hvilken udstrækning man kan tale om evidens i forbindelse med brugernes holdninger, adfærd og præferencer. Undersøgelserne kan endvidere anvendes til at vurdere nationale forskelle og - i mindre udstrækning - udviklingstræk, der kan være af stor betydning for at vurdere ændringer i adfærd og holdninger. Samlet set giver undersøgelserne også muligheder for at vurdere forskelle mellem forskellige segmenter af brugere og ikke - brugere. Undersøgelserne gennemgås hver for sig, og der gives et analytisk signalement af dem. Det betyder, at selve fremstillingen er en blanding af præsentation af emner og resultater i undersøgelserne og analyser af disse. Analyse af danske undersøgelser Det vil være forkert her ikke at nævne med den store kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelse (Bille et al, 2004). Den ligger ganske vist før den tidsmæssige afgrænsning, og biblioteksbenyttelsen udgør kun en mindre del af den. Der er imidlertid flere gode grunde til at medtage den. For det første er det en undersøgelse med videnskabelige ambitioner, som tilmed indfries. For det andet er det en metodisk meget velfungerende og velfunderet undersøgelse, der også indeholder en del avancerede analyser. For det tredje er der ikke mange nationale undersøgelser på markedet. Endelig er undersøgelsen én af en længere række af kultur- og fritidsundersøgelser, hvilket muliggør sammenligninger over tid. I 2004 viser undersøgelsen, at 10 % af den voksne befolkning kommer på et folkebibliotek en gang om ugen, og at 19 % kommer en gang om måneden. Der er altså tale om, at næsten 30 % kommer på det fysiske bibliotek en gang om måneden eller oftere. 67

4 Denne andel er faldet en smule i forhold til tidligere år. I 2004 er der endvidere 22 % af de voksne, der angiver, at de ikke kommer på biblioteket. Det tilsvarende tal i 1998 var 32 %, i 1993 var det 37 % og i 1987 var det 36 %. Konklusionen er forholdsvis entydig. Der er i 1994 en større andel af befolkningen end tidligere, der kommer på folkebiblioteket; blot kommer de lidt mindre hyppigt end tidligere. I undersøgelsen vises det ligeledes, at alder, køn, etnisk oprindelse, urbaniseringsgrad, uddannelse, livsstil, beskæftigelse og indkomst er determinanter i forhold til folkebiblioteksbrug. Kvinder kommer oftere på biblioteket end mænd, og der er flere mænd end kvinder, der angiver, at de aldrig bruger bibliotekerne, idet 29 % af mændene angiver dette mod blot 15 % af kvinderne. De 16 til 19 årige er de hyppigste benyttere, idet de kommer på biblioteket en gang om måneden eller oftere for 40 %s vedkommende. Andelen af dette falder til 35 % for de årige. Besøgshyppigheden falder med stigende alder og vokser med stigende uddannelsesniveau og falder med indkomsten. Urbaniseringsgraden spiller også ind. Det er især folk i byerne, der kommer hyppigere end mennesker bosat i landkommuner. Uddannelsessøgende er den gruppe, der benytter folkebibliotekerne mest. I 2004 var det tydeligt at se, at bøger var et meget populært medie, idet hele 85 % angav, at de kom på biblioteket for at låne bøger eller tidsskrifter/blade. Denne andel er den samme som i % kommer for at låne musik, hvilket er en fordobling siden % kommer for at læse aviser eller andet på stedet, hvilket er en andel, der gennem flere år har været konstant. Der spørges også om en række andre aktiviteter, men de fylder ikke meget procentvis. Tallene viser dog meget tydeligt, at brugerne kommer i gennemsnit for at foretage sig flere ting under det enkelte biblioteksbesøg. Det gælder i særlig grad de grupper, der benytter biblioteket ofte. Kvinder synes også at benytte biblioteket til flere ting end mænd. For alle aldersgrupperne gælder det, at der er flest, der kommer for at låne bøger. Musiklån er noget, der primært er forbeholdt den unge gruppe af brugere. Bibliotekerne benyttes til en flerhed af formål. Fritidsaktiviteter er dominerende, mens også underholdning og kulturoplevelser nævnes af mange samt uddannelse og arbejde. Det er især gruppen under 30 år, der angiver, at de benytter bibliotekerne til uddannelsesformål. Undersøgelsen har også spurgt om, hvorledes bibliotekernes hjemmesider anvendes. I undersøgelsen er det blot 12 %, der har svaret, at de bruger folkebibliotekernes hjemmesider. Hele 73 % angiver, at de aldrig gør det. Her spiller alderen en meget stor rolle således, at brug af hjemmesiderne falder med alderen. Af dem, der benytter hjemmesiderne, er den dominerende aktivitet at søge og bestille litteratur. Gallupundersøgelse 2009 Denne undersøgelse er en del af en såkaldt omnibusundersøgelse, hvor der på foranledning af Danmarks Biblioteksforening, HK-kommunal og Bibliotekarforbundet er stillet 13 spørgsmål til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning vedrørende brug af og holdninger til folkebibliotekerne (Gallup, 2009). I undersøgelsen indgår der borgere over 14 år. Undersøgelsen er foretaget som en internetbaseret undersøgelse, og der er, så vidt man kan se, tale om en undersøgelse af biblioteksbrugere og ikke af befolkningen som helhed. Undersøgelsen foreligger ikke publiceret samlet, men på de to nævnte foreningers hjemmeside kan man få fat i nogle få fordelinger og svar på de 13 spørgsmål, der er stillet. Undersøgelsen er vanskelig at vurdere, fordi flere spørgsmål er uklare og meget brede. Et spørgsmål lyder: Hvor ofte bruger du i gennemsnit bibliotekernes internettilbud? Der er tale om et meget uklart spørgsmål, der forsynder sig mod de mest basale principper for formulering af spørgsmål i spørgeskemaer. Når dette er sagt, er resultatet af svarene i øvrigt, at der næsten ikke er nogen forskel på aldersgruppernes svar. Der er næsten heller ingen forskel på angivelse af hyppighed i forhold til køn. Et tredje spørgsmål - der heller ikke er særlig klart - vedrører, hvorfor man går på biblioteket. Her har brugerne haft mulighed for at angive flere svar. Topscoren blandt svarene er, at man kommer for at låne bøger. Det svarer 80 % af mændene og 92 % af kvinderne bekræftende på. Det samme spørgsmål besvares med samme høje procenter, når vi ser på andre aldersgrupper. 91 % af de årige svarer således bekræftende og denne procentdel falder til 89 % for de årige, og ligger omkring % for de aldersgrupper, der er ældre. 68

5 Omkring en tredjedel angiver, at de kommer for at låne elektroniske medier. Dette er angivet som musik, lydbøger, videoer og spil. Mænd og kvinder gør det i stort set samme omfang. Det er ikke overraskende, at den yngste aldersgruppe på år svarede bekræftende for 41 % s vedkommende. Denne andel falder jævnt til 38 % for de årige. Den er 34 % for personer i fyrrerne, 32 % for personer i halvtredserne, mens 25 % af personer over 60 år angiver dette som en af grundene til biblioteksbesøg. Der er altså ikke uventet forskelle i forhold til alderen, men det er måske mere overraskende, at forskellene trods alt er så små, som de er. Respondenterne er også blevet bedt om at angive, hvor lang tid de i gennemsnit anvender på et biblioteksbesøg. 67 % af mændene angiver, at de anvender mindre end en halv time, mens den tilsvarende andel for kvinder er 68 %. Der er mindre aldersmæssige svingninger, hvor vi kan se at den yngste aldersgruppe bruger mindst tid og brugere i 30 erne, som i større udstrækning end andre grupper kommer med børn, anvender længst tid.. Forskellene er dog små og resultaterne harmonerer med andre undersøgelser. Vi kan også se, at anvendelse af selvbetjening ved lån og aflevering er meget udbredt, idet omkring trefjerdedele af respondenterne angiver, at de gør dette de fleste gange. Kvinder gør det i lidt større udstrækning end mænd. Andelen, der anvender selvbetjening, falder med alderen fra 81 % for de årige til 67 % for aldersgruppen over 60 år. Det er også interessant at konstatere, at det er den yngste aldersgruppe, der i størst udstrækning søger vejledning hos personalet. Cirka en fjerdedel af respondenterne angiver - næsten uafhængigt af køn og alder - at de regner med, at de vil anvende digitale tilbud fra bibliotekerne i større omfang end nu om to år. Der er stillet et interessant spørgsmål, som måske er det vigtigste i undersøgelsen, og som vedrører, hvad der kunne få respondenterne til at bruge biblioteket mere i fremtiden. Spørgsmålet lyder: Hvilke ændringer kunne få dig til at bruge biblioteket mere om to år end i dag? Indirekte er der tale om undersøgelse af præferencer og ønsker. Der er tre klare topscorere i forhold til dette spørgsmål. Det er først og fremmest et udvidet udbud af bøger. 25 % af mændene og 30 % af kvinderne angiver dette som et forhold, der kunne øge deres biblioteksbenyttelse. 34 % af den yngste aldersgruppe angiver også dette. Nummer to på listen er et udvidet udbud af elektroniske medier, hvor 23 % af mændene og 19 % af kvinderne angiver, at et sådant kunne få dem til at gå oftere på biblioteket. 27 % af respondenterne under 40 svarer bekræftende på dette, hvorefter andelen falder for de ældre grupper. Det tredje ønske er længere åbningstid, herunder åbning i weekender, hvor vi kan se, at det især er gruppen i 30 erne, der mener, at dette kunne få dem til at øge deres besøgsfrekvens. Der er også ønske om cafeteria på bibliotekerne. Alt i alt aftegner præferencestrukturen et forholdsvist traditionelt billede, idet materialerne betyder meget for respondenternes oplevelse af, hvad der kunne få dem til at anvende biblioteket mere. I forhold til denne undersøgelse er det mest interessante i virkeligheden professionens markedsføring af resultaterne, hvor der især er lagt vægt på, at et udvidet tilbud af elektroniske medier vil kunne øge besøgsfrekvensen. Derimod er et udvidet udbud af bøger, som dog er det de fleste respondenter foretrækker, forbigået i høflig tavshed (Pressemeddelelse, 2009). Studerende og gymnasieelever Der er i 2005 gennemført en landsdækkende undersøgelse (Pors 2005) af studerendes biblioteksbenyttelse og deres brug af informationsressourcer. I 2007 blev en tilsvarende undersøgelse (Pors 2007) foretaget vedrørende gymnasieelevers brug af biblioteker og informationsressourcer, herunder deres anvendelse af folkebiblioteker. Begge undersøgelser var spørgeskemabaserede undersøgelser, der var foretaget online. I begge undersøgelser har man et stort antal svar, henholdsvis næsten og 1.000, men der er ikke sikkerhed for, at undersøgelserne er repræsentative i statistisk forstand på trods af undersøgelsernes ambition om dette. I begge undersøgelser blev der spurgt om brugen af uddannelsesbiblioteket og brugen af andre biblioteker, herunder folkebiblioteker. Undersøgelserne søgte ligeledes at afdække brugen af søgemaskiner og forskellige typer af web-baserede informationstje- 69

6 nester, hvor der især blev fokuseret på en række af de tjenester, der er startet af biblioteker. Undersøgelsen af de studerende på de videregående uddannelser viste meget tydeligt, at Google ikke i sig selv var en konkurrent til bibliotekerne, hvilket ellers var en dominerende opfattelse på det tidspunkt, som undersøgelsen blev foretaget på. Undersøgelsen viste tværtimod, at de studerende, der i stor udstrækning anvendte Google, delte sig i to grupper, hvoraf den ene også havde en meget intensiv biblioteksbenyttelse. Den anden gruppe med en høj benyttelsesfrekvens af Google havde en meget lille brug af biblioteker. For mange studerendes vedkommende supplerer Google og biblioteksressourcer altså hinanden. Det viser sig fx også ved, at studerende, der anvender Google meget, også låner mange bøger på forskningsbibliotekerne. Undersøgelsen om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer peger på flere forhold af interesse for biblioteksfolk. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at det traditionelle mønster for biblioteksbrug ikke er særlig meget på retur. Studerende kommer stadig på biblioteket i ganske stor udstrækning på samme måde, som de har taget de elektroniske ressourcer til sig. Disse anvendes i forholdsvis stor udstrækning både hjemmefra og fra uddannelsesinstitutionen. Studerende låner, fornyer og downloader information i et ganske stort omfang. Studerende bruger for manges vedkommende flere biblioteker. 85 % bruger et uddannelsesbibliotek. 60 % bruger desuden et folkebibliotek, og næsten halvdelen anvender en flerhed af biblioteker. Det gælder især for studerende fra storbyerne, hvor udbuddet af biblioteker er stort. Undersøgelsen viser også nogle markante forskelle i benyttelse af information afhængig af studieemne, studietrin og uddannelsestype. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er meget i undersøgelsen, der tyder på, at studerende fravælger fysiske biblioteker. Anvendelsen af digitale ressourcer kommer blot oveni. Det forhold, der formentlig er det mest afgørende for omfanget af studerendes benyttelse af biblioteker og informationer, er - ikke overraskende - de krav der stilles i studiet. Studerende, hvis lærere omtaler biblioteker som en vigtig ressource og som stiller krav om selvstændig fremfinding og behandling af litteratur, benytter - alt andet lige - biblioteker og formaliserede ressourcer væsentligt mere. Denne meget klare sammenhæng modificeres af fagområder, studietrin og tilsvarende faktorer, hvoraf psykologiske tilbøjeligheder formentlig er en vigtig, men ikke særlig studeret faktor. Den vil ellers være meget væsentlig at forholde sig til i forbindelse med bibliotekernes undervisningsopgaver. Studerende anvender folkebibliotekerne supplerende og kompenserende. Folkebibliotekerne anvendes meget ofte, når uddannelsesbiblioteket ikke har materialet og som afhentningssted for bibliotek.dk. bestillinger. Der er i materialet indikationer på, at folkebibliotekernes materialevalg indenfor faglitteraturen vurderes meget forskelligt af studerende fra forskellige studieemner. Generelt peger undersøgelsen på problemer vedrørende markedsføring af formaliserede biblioteksressourcer. Undersøgelsen indikerer endvidere, at uddannelsesbibliotekerne skal ind i et tættere samarbejde med undervisningen på uddannelsesinstitutionerne. Generelle orienterings- og introduktionskurser har formentlig en yderst begrænset effekt. Når man ser på de forskellige gruppers informationsadfærd, kan man med rimelighed spørge, om mange biblioteker ubevidst har etableret forskellige serviceniveauer over for forskellige grupper af studerende- uden at være klar over det. En helt anderledes undersøgelse af universitetsstuderende præsenteres i undersøgelsen Det hybride bibliotek set med brugernes øjne (Akselbo et al., 2006). Denne undersøgelse er interessant af mange grunde. For det første betjener den sig af helt anderledes metoder. Det er interviews, anvendelse af cultural probes og andre former for observation. Nogle af de cultural probes består i en form for opgaver - nærmest i dagbogsform, hvor udsagn, svar på spørgsmål produceres af respondenterne. Andre består af opgaver med et kamera. Undersøgelsen har i alt inkluderet 32 brugere fordelt på fire større forskningsbiblioteker. Herudover indgår bibliotekarer og et mindre antal forskere i undersøgelsen. Der er altså tale om en udpræget kvalitativ undersøgelse. Undersøgelsen har betjent sig af brugermodellering, og den opererer med tre forskellige 70

7 brugertyper, der er benævnt modelbrugere. Etableringen af modelbrugere er baseret på ideerne om persona. Der er opstillet tre modelbrugere: Drive-in brugeren, der er karakteriseret ved at være meget selvhjulpen og som kommer på biblioteket og meget hurtigt ordner sine biblioteksforretninger. Kodeordet er, at man anvender biblioteket som afhentningssted for de materialer, som man har bestilt andet steds fra. Biblioteksentusiasten, der er karakteriseret ved interesse for og til en vis grad en stor viden om bibliotekernes tilbud, der anvendes bredt. Det er ligeledes denne modelgruppe, der har personlige kontakter til personalet Arbejdsbien, der er karakteriseret ved en meget udstrakt anvendelse af bibliotekernes fysiske rammer. Denne modelbruger anvender biblioteket som arbejdsplads uden, at der i øvrigt kan konstateres den store interaktion med bibliotekernes materialer eller personale. Det fremgår ikke helt klart af undersøgelsen, om der er tale om modelbrugere eller modelbrug. Dette er en svaghed ved undersøgelsen, idet man ikke kan afvise, at den enkelte person i løbet af sin studietid afhængig af arbejdsopgavernes karakter glider ind og ud af de forskellige modelroller, der er opstillet. Undersøgelsen giver mange interessante oplysninger og informationer om adfærd. Det er tydeligt, at de studerende etablerer et samspil mellem generelle søgemaskiner som Google og bibliotekernes ressourcer og databaser, hvor forholdet er det, at Google i stor udstrækning anvendes i den første eksplorative fase af et projekt, der ligger forud for selve bestillingsfunktionen. Det fremgår også meget tydeligt, at brugerne sætter stor pris på de digitale ydelser som indgang til de fysiske materialer, om end vanskelige søgeflader i nogle tilfælde kan være irritationsmomenter. Personalet opleves som travlt og dermed ikke særligt imødekommende, og personalet er heller ikke synligt på websiderne, hvilket betyder, at man ikke har viden om, hvad de kan bidrage med. Det skal dog understreges, at de brugere, der har fået personlig betjening, har andre og positive oplevelser af personalet. Et markant resultat i undersøgelsen var, at brugerne kun havde meget upræcise og vage forestillinger om personalet og dets kompetencer, herunder spørgsmålet om, hvad man som bruger kan anvende personalet til. Dette forhold kan også skyldes, at de studerendes vurdering af egen kompetence vedrørende biblioteksaktiviteter som udvælgelse af litteratur, litteratursøgning og tilsvarende adskiller sig markant fra bibliotekarernes vurdering af brugernes kompetence. Det skal dog tilføjes, at mange studerende anvender personlige kontakter i deres faglige miljø som hjælp til denne type aktiviteter. Brugerne anvender primært det fysiske bibliotek som en arbejdsplads, og deres forholden sig til eksperimenter i forhold til det fysiske bibliotek er i bedste fald afventende. Det er tydeligt, at de studerende har en traditionel opfattelse af og adfærd i det fysiske bibliotek. Undersøgelsen indeholdt også workshops af forskellig art, hvor ønsker og forventninger til bibliotekernes fremtidige tilbud var på dagsordenen. Også i gymnasieundersøgelsen (Pors, 2007) kunne der opstilles forskellige typer eller grupper af studerende baseret på deres forhold til biblioteker og informationsressourcer. Der var en gruppe, som anvendte både uddannelsesbibliotek og folkebibliotek. Der var grupper, som næsten kun anvendte uddannelsesbiblioteket eller folkebiblioteket, og endelig var der en gruppe, der stort set ikke anvendte biblioteker i forbindelse med deres gymnasieuddannelse. Generelt er det således, at mange af de observerede forskelle i brug af informationer, informationsressourcer samt biblioteker kan forklares med demografiske og uddannelsesmæssige faktorer som køn, uddannelsesretning, fag, studietrin og opfattelsen af krav for at nævne de vigtigste. Når vi ser på brugen af nettjenester, er der kun én af de biblioteksskabte nettjenester, der på undersøgelsestidspunkterne for alvor var slået igennem; det var ikke så underligt bibliotek.dk. De fleste af de øvrige nettjenester havde et meget begrænset brug, hvis de studerendes udsagn ellers står til troende. Det skal dog understreges, at gymnasieeleverne i en vis udstrækning anvendte nogle af de studierelaterede nettjenester eller tjenester, der har en direkte anvendelighed i forbindelse med opgaveskrivning som for eksempel SKODA og Infomedia. Gymnasieeleverne pegede i deres kommentarer ligeledes på Wikipedia som en tjeneste, de anvendte meget. 71

8 Vedrørende brugen af det fysiske bibliotek enten som mødested, rum for socialisering, afslapning og hygge eller studieplads viste sig et interessant fælles mønster for de to grupper af studerende. Både for gymnasieelever og for studerende på de videregående uddannelser var bibliotekerne populære som fysiske steder, men det skal understreges, at populariteten udtrykt gennem anvendelse i begge tilfælde faldt i takt med, at man kom længere frem i uddannelsen. Det indikerer formentligt, at nye studerende har et andet mønster for benyttelse af bibliotekernes fysiske faciliteter end studerende, der er kommet længere frem i uddannelsen. Til gengæld stiger benyttelsen af materialer i både fysisk og digital form jo længere frem, man kommer i studiet. På baggrund af denne undersøgelse er det vanskeligt at argumentere for, at unge uddannelsessøgende er i færd med at fravælge bibliotekerne. Totredjedele af eleverne anvender biblioteket eller studiecenteret på deres gymnasium. Totredjedele anvender endvidere et folkebibliotek. Halvdelen af eleverne anvender begge typer biblioteker, mens en sjettedel klarer sig helt uden biblioteksbenyttelse. Endvidere fremgår det tydeligt af undersøgelsen, at biblioteksbrug afhænger af gymnasietype, klassetrin, køn og præferencer i forhold til digitale tjenester. Det billede, der formidles af de unge i rapporten, er forholdsvis traditionelt. De unge ønsker en venlig betjening i indbydende omgivelser, og de ønsker et righoldigt udvalg af især litteratur og information. De ønsker zoner, hvor der er mulighed for fred og ro og også gerne andre zoner, hvor der er mere café - lignende tilstande. Forventningerne og holdningerne er forholdsvis traditionelle. Undersøgelsen peger på nogle interessante perspektiver i samspillet mellem gymnasieelever og bibliotekerne. For det første peger undersøgelsen på, at det er næsten meningsløst at tale om gruppen af gymnasieelever og dens informationsbehov som helhed. Der er behov for en meget mere detaljeret analyse af de forskelligartede behov og adfærdsmønstre, der afhænger af forhold som gymnasieretning, klassetrin, køn og psykologiske dispositioner, herunder præferencer for forskellige typer af ressourcer og oplevelser af fysiske og digitale informationsrum. Undersøgelsen belyser de mange forskelle blandt gymnasieeleverne, og de har meget stor betydning for, hvorledes de unge studerer, og hvad de bruger som det primære materiale til dette formål. For det andet peger undersøgelsen på, at gymnasieeleverne og informationskompetence er et interessant område at arbejde videre med, idet der er meget klare korrelationer mellem undervisning i dette, informationskompetencens integration i undervisningen, og hvad man kunne kalde den generelle informationsadfærd. For det tredje peger undersøgelsen på, at vurderingen af digitale ressourcer i forhold til de trykte er undergået en forandring. Mange af gymnasieeleverne foretrækker nu det digitale univers, hvilket indikerer at både folkebiblioteker og gymnasiebiblioteker kunne satse endnu mere målrettet mod dette. Den samlede konklusion er vel, at det kunne være en fordel med en mindre grad af bibliotekarisk konstruktion af de unge, deres adfærd og behov og flere perspektivrige optikker på gruppen set som segmenter og deres omfattende brug af information, hvoraf bibliotekernes tilbud er et blandt mange. Lokale, danske undersøgelser I den ovennævnte undersøgelse af gymnasieelever blev der stillet spørgsmål vedrørende betydningen af forskellige ydelser. De samme spørgsmål blev stillet i en lokal brugerundersøgelse, der i 2009 blev foretaget i Lystrup og Tilst (Pors, 2010). Her var der tale om en helt almindelig brugerundersøgelse af brugerne af to forstadsbiblioteker i Århus. Sammenstillingen af de sæt af præferencer er interessant og fremgår af den følgende tabel. Det mest interessante i tabel 1er, hvor ensartet gymnasieelever og den almindelige borger prioriterer. De seks mest prioriterede serviceydelser går igen i begge undersøgelser. I begge tilfælde er der tale om, at betydningen af andre serviceydelser vurderes markant lavere. Der er en meget høj grad af lighed i rangordenen for betydningen af serviceydelser. For begge grupper kan man konstatere, at det gode folkebibliotek er et, der ikke er for langt væk, og som har en venlig betjening i tiltrækkende og rolige lokaler, og som er fyldt med faglitteratur og skønlitteratur. Det er altså den traditionelle betjening og de traditionelle ydelser, der er i højsædet, når man spørger brugerne. Der er dog også nogle forskelle. En af disse er vurderingen af betydningen af bibliotekernes hjemmesider. 72

9 gymnasieelever rang Lystrup/Tilst rang Venlig og høflig betjening Afstand til biblioteket Lokalerne Faglitteratur Stille områder Skønlitteratur Afslapningssteder Musik Trådløst netværk Film Grupperum PC ere Bibliotekets hjemmeside Studiepladser Udstillinger, undervisning etc N Tabel 1. Betydningen af tilbud og ydelser. Betydningen er målt på en skala fra Betydningen vurderes meget større i undersøgelsen fra 2009 end den gør i gymnasieundersøgelsen fra Dette skyldes sandsynligvis, at der i løbet af den mellemliggende periode er blevet mange flere brugere, der anvender de digitale indgange til bibliotekernes serviceydelser. Endelig skal det understreges, at de bagvedliggende grupperinger af for eksempel elever fra forskellige typer af gymnasier vurderer forskelligt på samme måde, som vi i brugerundersøgelsen fra Tilst og Lystrup også kan se forskelle i prioriteringen baseret på køn, alder og andre demografiske data; der er dog det fælles, at rangordenen i hovedtræk er meget ensartet på tværs af grupperingerne. Dette står i stor kontrast til det billede, der er formidlet i en undersøgelse fra Roskilde Unge og biblioteker (Kofod & Sørensen, 2006). Her fremgår det, at de unge ønsker væsentligt mere spræl i bibliotekerne. De ønsker et mediatek, de ønsker fleksible rammer, og de ønsker respekt fra personalets side samt accept af deres adfærd og adfærdsnormer. Frem for alt ønsker de ikke kedsommelighed. Det er et anderledes resultat end denne undersøgelse indikerer. En af grundene er de meget forskellige undersøgelsesdesign. Undersøgelsen fra Roskilde betjente sig af forskellige typer interviews og fremtidsværksteder, hvor de unge skulle illustrere, hvad de gerne så, at folkebiblioteket havde af tilbud i fremtiden. Selve metoden har elementer af afsøgning af muligheder, hvorfor fantasien kommer i spil. Der går muligvis lidt fantasi i processen, og der kommer ikke altid til at foreligge velafbalancerede udsagn, der indikerer, hvad det væsentligste i virkeligheden er. Undersøgelsen peger også på andre aspekter af interaktionen mellem unge og biblioteker, og det drejer sig om, at unge gerne vil respekteres, og at de ikke altid føler sig velkomne på biblioteket. Det er anderledes med metoden i gymnasieundersøgelsen, der er langt mere traditionel. Det indebærer også, at spørgsmål i større udstrækning er rettet mod det bestående, og undersøgelsesmetoden har derfor en tendens til at pege på konserverende elementer. Undersøgelsen og dens resultater fremtræder derfor langt mindre sexede og kan, hvis de ikke tolkes omhyggeligt, give anledning til konserverende beslutninger. Det er en interessant problemstilling for biblioteksledelse, idet man må forvente, at mange tiltag får en forholdsvis lang indkøringsperiode blandt andet, fordi forventninger til og billedet af bibliotekerne i den grad er bundet i opfattelser af biblioteket, som det så ud for flere år siden. 73

10 En ting er metoderne og deres indflydelse på resultaterne. Noget andet er selve tilgangsvinklen i mange brugerundersøgelser. Her har vi det interessante problem, at undersøgelser af brug og informationsadfærd ofte er institutionsrelaterede, hvorfor designet har vanskeligt ved at indfange mangetydigheden og flerheden i unges informationsadfærd, der jo ikke nødvendigvis følger de grænser og afgrænsninger, vi traditionelt tænker i. Det vil være frugtbart at foretage undersøgelser af informationsadfærden i forhold til hele det informationsunivers, der er relevant for de unge på samme måde, som de mere biblioteksinterne problemstillinger heller ikke bør vurderes uden, at man tager hensyn til mulighederne i både de biblioteksproducerede og de frie netressourcer. En høj grad af samspil i servicetilrettelæggelsen vil formentlig være et gode. Den sidste lokale danske undersøgelse, der skal inddrages, er publiceret i 2010 og vedrører en innovativ undersøgelse foretaget i Hjørring (Suenson, 2010). Undersøgelsen har registreret et mindre antal brugeres bevægelsesmønster i biblioteksrummet ved hjælp af RFID-teknologi, men indeholder også en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er eksplorativ og har som primært formål at undersøge RFID-teknologiens muligheder, fordele og ulemper, i forhold til afdækning af aktivitets- og bevægelsesmønstre i et rum. Hovedresultaterne i de dele af undersøgelsen, der vedrører traditionelle brugeraktiviteter, er ikke omfattende, men det understreges gennem resultaterne, at ugedag har betydning for, hvem der kommer og hvilke aktiviteter, der er dominerende. Især lørdagen skiller sig ud som en dag, hvor familier i større udstrækning end de øvrige dage, kommer samlet. Der er en lille overvægt af kvinder i undersøgelsen, hvilket heller ikke er overraskende. Undersøgelsen indikerer ligeledes, at kvindelige og mandlige brugeres adfærd er forskellig. Kvinderne anvender en større del af rummet og er mere orienteret mod de områder, hvor man kan aflevere materialer og få inspiration til at låne nye. RFID - teknologien giver gode muligheder for at fastlægge opholdstiden i biblioteket. Opholdstiden er beregnet til et gennemsnit på 30 minutter. Generelt er resultaterne vedrørende brugerne ikke overraskende, men de kan være lidt vanskelige at vurdere. Der indgår et forholdsvis begrænset antal respondenter i undersøgelsen, idet stikprøven er på godt 250. Der er ikke oplysninger i rapporten om udvalgsmetode bortset fra, at det nævnes, at den er tilfældig. Rapporten har heller ikke ræsonnementer over metodiske forhold, nemlig at respondenterne har udfyldt en del af spørgeskemaet, når de gik ind i biblioteket og en anden del, når de gik ud. Det kan teoretisk set have betydet noget for adfærd, bevægelse og aktiviteter. Der er heller ikke en diskussion af, i hvilken udstrækning RFID-teknologien kan have haft adfærdsændrende effekter. Opgørelsen af den gennemsnitlige opholdstid, der er beregnet til cirka 30 minutter, er naturligvis korrekt, men da der er tale om en meget asymmetrisk fordeling havde det været en fordel med en fremstilling baseret på decentiler eller kvartiler. De øvrige resultater adskiller sig ikke markant fra de resultater, der kommer fra andre brugerundersøgelser. Det skal retfærdigvis understreges, at sigtet med projektet primært har været en afprøvning af teknologien til at afdække dens bæredygtighed i forhold til at få indsigt i aktiviteter og be-vægelser i et rum. Norske og svenske undersøgelser I dette afsnit behandles en norsk undersøgelse, der er baseret på trafiktællinger i fem norske storbybiblioteker og en svensk pendant til den danske kultur- og fritidsvane-undersøgelse, der er behandlet tidligere i denne artikel. Den norske undersøgelse er rettet mod brugen af store byers hovedbiblioteker. Det betyder, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for det samlede brug af folkebiblioteker i Norge. Undersøgelsen er en meget fint tilrettelagt undersøgelse, hvor der er taget mange midler i brug for at opnå et dækkende og repræsentativt billede. Undersøgelsen er primært en adfærdsundersøgelse, det vil sige, at vægten er lagt på, hvad biblioteksbesøgende faktisk har foretaget sig af observerbare fænomener under besøget Der indgår i alt observationer af brugere. Der er mellem 500 og 800 observationer på hvert enkelt bibliotek. Det er cirka 5 % af det faktiske antal besøgende, man har observeret. Der er mindre variationer i forhold til de enkelte biblioteker, men der er ikke tvivl om, at undersøgelsen repræsenterer et dækkende billede af adfærden på de fem storbybiblioteker. Der er en lille overvægt af kvinder blandt de besøgende, og den største brugergruppe er mellem 25 og 45 år. Næsten 80 % af de besøgende har norsk bag- 74

11 grund. Indvandrergrupper synes at være overrepræsenteret blandt de besøgende. Indvandrergrupperne har en højere grad af mænd blandt sig end de norske besøgende. Over 70 % af de besøgende opholder sig på biblioteket under en halv time. Knap halvdelen af de besøgende låner eller afleverer, og halvdelen af denne gruppe har lån eller aflevering som den eneste aktivitet under besøget. 11 % studerer eller arbejder på biblioteket i mere end en halv time, og lidt flere anvender bibliotekets informationsteknologi. 10 % af de besøgende er avis- og tidsskriftslæsere. Godt en fjerdedel af de besøgende er sammen med andre under biblioteksbesøget, og samme andel henvender sig til personalet. Den gruppe, der låner, opholder sig i gennemsnit i meget kortere tid på biblioteket end den gruppe, der ikke låner under besøget. Der kan registreres kønsmæssige forskelle, idet kvinder låner mere end mænd; de er også i større udstrækning end mænd sammen med andre under besøget. Mænd bruger bibliotekernes informationsteknologi mere end kvinder; de er også de hyppigste avislæsere, og de bruger musiksamlingen mere end kvinder. Undersøgelsen registrerer også forskelle mellem aldersgrupperne. De unge benytter informationsteknologien mere end de øvrige aldersgrupper; man kan også se, at besøgende i tyverne i større udstrækning end andre studerer på stedet, mens de, der er yngre, i mindre udstrækning låner. Der synes også at være en korrelation mellem anvendelse af aviser og alder, og en negativ korrelation mellem alder og det at være sammen med andre på biblioteket. I undersøgelsen bliver der konstateret nogle forskelle mellem de fem biblioteker, der indgår i materialet; det rejser spørgsmålet om, i hvilken udstrækning selve indretningen af bibliotekerne og deres profilering af ydelserne, herunder eksistensen af et filialnet, påvirker den faktiske adfærd blandt de besøgende. Samlet set giver undersøgelsen en meget fin og nuanceret kortlægning af adfærd i storbybiblioteker. I indledningen til undersøgelsen foretages der sammenligninger til et par danske undersøgelser, der har betjent sig af forskellige typer af trafiktællinger. Det drejer sig om en undersøgelse foretaget af Kommunernes landsforening (KL, 2004) samt en forholdsvis stor undersøgelse foretaget ved Århus Kommunes Biblioteker (Møller, 2005). I undersøgelsen fra Kommunernes Landsforening er der undersøgt besøgsmønstre på over 20 større og mindre biblioteker. Undersøgelsen fra Århus dækker kun hovedbiblioteket i Århus, men viser mange interessante resultater, hvoraf det mest markante og overraskende er, at optællingen registrerer flere mandlige end kvindelige besøgende. Der kan registreres flere lighedspunkter end forskelle mellem de tre undersøgelser, men der er dog også mindre forskelle. De besøgende i Århus låner mere end de norske besøgende, og de århusianske besøgende anvender mindre tid på biblioteket end de norske besøgende. Der synes også at være en svag tendens til, at de norske biblioteker i større udstrækning end det vi ser i Århus-undersøgelsen anvendes som sociale mødesteder. Den anden danske trafiktælling viser i øvrigt, at der er ganske store forskelle i adfærd afhængig af bibliotekets størrelse. Generelt bekræfter denne undersøgelse de mønstre, der er gennemgået tidligere. Disse observationsstudier har alle den klare fordel, at det gennem resultaterne understreges, at biblioteksbrugere har meget forskellige aktivitetsmønstre, hvilket peger på nødvendigheden af at segmentere. De svenske SOM-undersøgelser fra 2007 og 2008 er undersøgelser, der indgår i en række af nationale undersøgelser af befolkningens holdning til og anvendelse af folkebibliotekerne. Undersøgelsesrækken kan betragtes som en parallel til de danske kulturog fritidsvaneundersøgelser. I lighed med de danske undersøgelser udgør biblioteksanvendelsen kun en del af den samlede undersøgelse, der altså kortlægger mange mediemæssige og kulturelle forhold. De to undersøgelser behandles samlet, idet hovedvægten dog lægges på undersøgelsen fra 2007; det skal dog understreges, at hovedresultaterne i de to undersøgelser er meget ensartede (Höglund & Wahlström, 2009; Höglund & Wahlström, 2009a). Der er tale om professionelt gennemførte undersøgelser, der baserer sig på en meget omhyggelig stikprøveudtrækning og vurdering, der i vid udstrækning sikrer repræsentativitet og dermed mulighed for at generalisere. Svarprocenten for undersøgelsen i 2007 ligger omkring 60 %, således, at der indgår knap 75

12 1.700 respondenter i forhold til biblioteksspørgsmålene. Undersøgelsen indeholder endvidere oplysninger fra den svenske biblioteksstatistik. Disse oplysninger vedrører især udlånsmønstre og besøgstal, bestandsstørrelser og lignende i perioden fra 2000 til 2007 (Nilsson, 2009). Mange af de tendenser, der fremstilles, genkendes fra de danske undersøgelser. Brugerne er tydeligvis meget orienteret mod lån af både faglitteratur og skønlitteratur, og de har flere formål med deres biblioteksbesøg. Der kan også her konstateres et svagt faldende besøgstal gennem en længere periode; der kan ligeledes registreres et svagt faldende udlån som en trend. Undersøgelsen forklarer dele af disse tendenser med, at befolkningen i en lidt længere periode har øget deres egne bogindkøb, og at mange foretager flere forskellige biblioteksforretninger over internettet, hvilket overflødiggør nogle biblioteksbesøg. Dette fremstår dog mere som antagelser end som en sikker dokumenteret viden. Undersøgelsen forholder sig faktisk ikke til det forhold, der blev fremhævet i den danske parallelle undersøgelse, nemlig at der ikke var færre personer, der anvendte bibliotekerne, men at de blot kom der lidt sjældnere. Endelig er der også det forhold, at mange låner til andre end sig selv. Der findes ingen systematisk viden om i hvilken udstrækning, at dette forhold har ændret gennem de seneste år. I undersøgelsen indgår der en række spørgsmål om befolkningens holdninger til folkebibliotekerne; det er ikke overraskende, at disse er meget positive. Holdningerne eller attituderne til biblioteket og dets rolle i samfundet udviser en meget stor grad af stabilitet. Den positive holdning er ikke unaturligt korreleret med omfanget af anvendelse. Selv blandt de, som kun bruger biblioteket sjældent eller aldrig, er der en overvejende positiv holdning til bibliotekerne. Befolkningens attituder og holdninger til biblioteker er yderligere undersøgt gennem formulering af spørgsmål om, i hvilken udstrækning man er villig til at betale mere i skat for at få et bedre bibliotek. Det er altså en lidt simpel udgave af kontingent evalueringsmetodik, der indgår i undersøgelsen. Næsten 80 % af de adspurgte angiver, at de er villige til at betale mere i skat, hvis det kommer folkebibliotekerne til gode. 23 % er ikke villige til dette. Et tilsvarende spørgsmål blev formuleret i SOM-undersøgelsen fra 1998; her var det 30 %, der ikke var villige til at betale mere i skat. Det kan altså konstateres, at holdningen til bibliotekerne - målt på skattevilje - er vokset i perioden. Dog er der langt større andele, der er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til skoler, ældreomsorg og kriminalitetsbekæmpelse. Det er en anden måde at sige, at bibliotekerne opfattes som noget meget positivt i samfundet, men at borgerne vurderer, at andre områder trods alt er vigtigere. På samme måde udtaler respondenterne for langt de flestes vedkommende, at de mener, at bibliotekets kerneopgaver skal være gratis. Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål vedrørende tillid til både biblioteker og andre institutioner. Det kan her konstateres, at bibliotekerne er rangeret meget højt på listen over offentlige tilbud og serviceydelser, som borgerne har tillid til. Samlet set viser undersøgelsen, at folkebibliotekerne har godt tag i befolkningen, og at de værdsættes ganske højt. Undersøgelsen indikerer ligeledes, at det er de traditionelle ydelser der værdsættes højest. Undersøgelsen bekræfter ligeledes det velkendte billede, hvor den mest positive attitude findes blandt dem, der anvender biblioteket meget og blandt dem med høj uddannelse. I både Norge og Sverige er der gennemført undersøgelser af mere statistisk art vedrørende de faktorer, der påvirker udlånet (Løyland & Ringstad, 2008; 2010). Der er ikke tale om brugerundersøgelser, men derimod statistisk-økonomisk orienterede analyser af detaljerede data fra biblioteksstatistikker, kulturstatistikker og forskellige kommunalstatistikker, hvor hovedformålet har været at undersøge, betydningen af faktorer på efterspørgslen af folkebibliotekernes ydelser, herunder analyser af, hvilke faktorer der påvirker låneaktiviteterne. Data til den norske undersøgelse (Løyland & Ringstad, 2008) er fra 2001 til 2004 og falder derfor uden rammerne af denne oversigt, men det bør dog understreges, at et af hovedresultaterne er, at der er en klar positiv sammenhæng mellem omfanget af bogudlån og bestandens størrelse og omfanget af anskaffelser, hvor det er sidste års anskaffelsesomfang, der har den største effekt. Undersøgelsen er blevet gentaget i Sverige, hvor datamaterialet dækker perioden Der er forskelle i resultaterne de to lande imellem, men lighederne er større. Sammenhængen mellem udlån, bestandens størrelse og omfanget af anskaffelser samt åbningstiden er i store træk de samme. En 76

13 interessant forskel er, at den svenske undersøgelse indikerer, at kvinder i de to lande har en lidt forskellig adfærd i forhold til biblioteker. Begge undersøgelser refererer til en norsk undersøgelse, der også er landsdækkende og meget professionelt gennemført. Det drejer sig om Svanhild Aabø s PhD - afhandling (2004), der anvender kontingent evaluering som metode og dermed får fremstillet, hvilke faktorer der har betydning for borgernes præferencer i forhold til folkebibliotekerne. Denne undersøgelse falder også uden for rammerne, men den peger på, at anvendelse af økonomisk orienterede data kan give meget vigtige informationer om borgernes præferencer. Resultater Gennemgangen af de mange studier vedrørende brugere, hvad enten der er tale om folkebibliotekernes brugere eller uddannelsesbibliotekernes brugere, peger i langt de fleste tilfælde i samme retning; selvom metoderne er forskellige, og undersøgelses-designs ligeledes udviser en meget stor variation, synes resultaterne som helhed at udvise samme tendens. Nedenfor er en sammenfatning af nogle af hovedtendenserne. I betragtning af de mange ressourcer, der har været anvendt til brugerundersøgelser i de nordiske lande, er der kun i meget begrænset udstrækning anvendt ressourcer til at etablere solide og gennemprøvede forskningsdesign, når vi ser bort fra de undersøgelser, der baserer sig på servicekvalitetsmodellerne, hvor det især er forholdet mellem forventninger og oplevelser, der undersøges. Samme interesse for gennemprøvede måleinstrumenter kan ikke genfindes i forhold til undersøgelser af brugernes faktiske adfærd og præferencer. Det skyldes tvivlsomt, at brugerundersøgelser traditionelt har været opfattet som et lokalt fænomen og som en aktivitet, der primært skal anvendes til tilrettelæggelse af det lokale serviceniveau. Dette forhold betyder ligeledes, at der kun i begrænset udstrækning satses på at etablere viden, der lader sig generalisere på et metodisk solidt grundlag. Det viser sig ved, at flere af undersøgelserne har et begrænset ambitionsniveau vedrørende repræsentation og i stor udstrækning baserer sig på stikprøver med et vist præg af tilfældighedsudtræk, men dog uden den meget vigtige diskussion af forskelle mellem respondenter og ikke-respondenter. Langt fra alle undersøgelser har foretaget systematiske test af forskningsinstrumenter og respondenternes evne til at besvare spørgeskemaer og lignende. Det anvendelsesorienterede sigte i mange af anvendelserne viser sig ligeledes i forhold til en ofte begrebsmæssig uklarhed i nogle af undersøgelserne. Der er peget på, at det i flere af undersøgelserne er vanskeligt at skelne mellem for eksempel brugere og brug. Denne gennemgang viser dog også, at undersøgelser af brugere, deres adfærd, præferencer og aktiviteter i det hele taget med fordel kan undersøges gennem anvendelse af forskellige metoder på samme måde, som en kombination af nationale og lokale undersøgelser er interessant i forhold til opbygningen af systematisk viden om brugerne. Som et eksempel vedrørende fordele ved metodetriangulering kan anføres, at en spørgeskemaundersøgelse kan afdække omfanget af anvendelse af Google i forhold til andre informationsressourcer, men det er interviews og observationer, der kan afdække, hvor i søgeprocessen og til hvad Google anvendes. Selv med disse metodiske betragtninger in mente er det dog åbenbart, at der i undersøgelserne kan genfindes en række tendenser, der er fælles for brugerne og deres forhold til bibliotekerne. Det er ligeledes meget tydeligt, at det er næsten meningsløst at tale om brugere som en helhed. De forskellige undersøgelser af uddannelsessøgende viste klart, at der er tale om meget forskellige typer af brugere og mange forskellige adfærdsmønstre og præferencestrukturer. Dette er en meget vigtig viden at have både generelt og i forhold til de lokale forhold, der skal tages i betragtning, når service skal udvikles og tilrettelægges. Der er forskelle i studerendes informationsadfærd afhængig af den faglige disciplin, køn, anciennitet eller studietrin samt den måde, som man forholder sig til forsknings- eller studiesituationen på, herunder vurderingen af, hvor vigtig en given opgave er. Dette skal ses i sammenhæng med klare tendenser til, at elektroniske tidsskrifter bliver stadig vigtigere, og at generelle søgemaskiner af mange studerende tydeligvis foretrækkes til lokalisering af materiale og i øvrigt som en vigtig del af søgeprocessen. En forholdsvis let adgang til materialer er også cen- 77

14 tral. De elektroniske ressourcer er uhyre centrale. Det forhindrer ikke, at studerende ikke anvender det fysiske bibliotek. Det gør de i stor udstrækning og undersøgelserne peger på, at det er studerende i de første trin af et uddannelsesforløb, der anvender det fysiske bibliotek mest intensivt. Helt generelt ønsker studerende mere indhold, gerne digitalt, og undersøgelserne peger også på, at opfattelsen af bibliotekerne er traditionel forstået således, at biblioteket især associeres med fysiske dokumenter. Det er også generelt, at omfanget af brug af både biblioteker og informationsressourcer afhænger meget af de krav, der stilles af de studerendes lærere og i studieordningerne i øvrigt. Endelig er de studerendes viden om bibliotekerne som helhed og personalets kompetencer faktisk meget begrænset. Mange af brugerne anvender biblioteket som supplement og især studerende anvender det tilsyneladende som en filial af deres uddannelsesbibliotek. Dette er nogle af de generelle resultater. De kan ikke betegnes som specielt nye eller epokegørende. Der er dog også resultater, der ikke er helt så entydige. Det er for eksempel meget uklart, om studerende er interesserede i at medvirke i bibliotekers anvendelse af sociale medier på samme måde, som der synes at være modstridende opfattelser i litteraturen om forskellige typer af anbefalelsessystemer vil være en styrke i forhold til forskere og studerende. Det er rimeligt at antage, at e-bøger vil få meget større konsekvenser for uddannelsesbibliotekerne end en eventuel satsning på sociale medier. Studerende og resultater vedrørende disse er medtaget i denne artikel, fordi studerendes generelle adfærd ikke adskiller sig radikalt fra andre borgeres, hvilket deres præferencer heller ikke synes at gøre. Endvidere udgør de studerende en ganske stor del af folkebibliotekernes brugergruppe. Der kan også ud fra denne oversigt trækkes nogle generelle resultater frem vedrørende brugerne af folkebibliotekerne. Folkebibliotekernes brugere har forholdsvis klare og entydige præferencer vedrørende serviceydelserne. Præferencerne retter sig primært mod faglitteratur og skønlitteratur, som også er de materialetyper, man ønsker mere af. Dette forhold gælder også de brugere, der primært kommer på bibliotekerne for at låne eller anvende andre materialetyper som film og musik. Undersøgelserne viser også, at mandlige og kvindelige brugere har forskellige adfærdsmønstre i forhold til anvendelsen af folkebibliotekerne. Alderen spiller også ind, men måske knap så markant som man kunne tro. En meget stor del af brugerne har mange formål med det enkelte biblioteksbesøg, hvilket er af afgørende betydning for den høje tilfredshed med udbyttet af besøget. Tilfredsheden hænger i forhold til det enkelte besøg sammen med graden af succes. Brugernes adfærd er uhyre differentieret, hvorfor det er problematisk at tale om brugergruppen som en enhed. Det betyder meget for en stor del af brugerne, at afstanden til biblioteket ikke er for lang og at lokalerne er attraktive. Brugerne værdsætter en venlig og høflig betjening og ifølge deres udsagn betyder biblioteksrummets atmosfære også en del. Det betyder dog ikke, at brugerne opholder sig lang tid i bibliotekerne. Brugerne opholder sig generelt kort tid i bibliotekerne bortset fra de grupper, der anvender IT-faciliteter eller anvender især aviser og blade. Bibliotek.dk og bibliotekernes hjemmesider og den deri mulige selvbetjening bliver stadig vigtigere for flere og flere brugergrupper; det viser sig ved den betydning bibliotekernes hjemmesider tillægges, men også i det forhold, at rigtig mange brugere kommer for at afhente bestilte materialer eller kommer efter bestemte titler, hvilket indikerer at det fysiske biblioteksbesøg er digitalt forberedt. Brugerne tager nye ydelser til sig. Det viser sig i forhold til fx musik og film, men selvom benyttelsen er stigende betyder det ikke, at præferencerne for mere af disse ydelser bliver væsentlig større. Det udtrykker måske snarere det forhold, at brugerne benytter de tilbud, der er til rådighed, eller sagt på en anden måde: at udbuddet til en vis grad skaber sin egen efterspørgsel. Der er ikke meget, der tyder på at sociale medier og social kollaboration, herunder brugerskabte data vil slå igennem de første par år. Det måske mest markante resultat for alle typer af brugere i forhold til bibliotekerne er, at det er den skriftlige viden i form af bøger eller artikler - hvad enten de er i papirform eller digital form - der betragtes som det vigtigste. Udlånet af de fysiske bøger afhænger meget af bestandens størrelse og af omfanget af anskaffelser. Bibliotekernes materialevalg har således afgørende indflydelse på brugernes adfærd. 78

15 Konklusion De gennemgåede studier udmærker sig for de flestes vedkommende ved, at de har en vis metodisk ambition, der går ud over den rene registrering. Selvom studierne som helhed er meget forskellige i metoder, stikprøver og tilsvarende, er det markant, at der kan uddrages nogenlunde samme tendenser. Det gælder også på tværs af landegrænser. Det er vigtigt at understrege, at selvom tendenserne på det overordnede niveau ser forholdsvis ensartede ud, dækker de over meget forskellige adfærdsmønstre og en meget stor variabilitet mellem forskellige brugersegmenter. Disse forhold hænger sammen med de forskellige undersøgelsesdesign. Nationale eller ligefrem internationale undersøgelser vil i selve resultatpræsentationen ofte tendere til at udligne de ofte store forskelle, der kan findes i det underliggende materiale. Det forhold ser vi også ved nogle af de danske undersøgelser, hvor der kan være forskelle af betydelig art i enkelte brugerundersøgelser. Disse forskelle er dog sjældent så store, at de direkte bryder de overordnede tendenser. De analyserede studier er vanskelige at placere i et evidenshierarki. Det skyldes flere forskellige forhold. Det vigtigste er nok, at ingen af undersøgelserne bortset fra Løylands og Ringstads studier har haft til formål at undersøge determinanter og effekter. Deres studier er ligeledes kun indirekte brugerstudier, men er dog dem, der kommer nærmest på at etablere resultater, der befinder sig højt i et evidenshierarki. Det gælder for både uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker, at det især er det skriftlige indhold, som brugerne sætter pris på. Det skriftlige indhold er også digitalt indhold, som brugeren i alle bibliotekstyper virkelig tager til sig og har som den største og vigtigste præference. For folkebibliotekernes vedkommende kan man i den sammenhæng stille et spørgsmål om det hensigtsmæssige i, at man i materialepleje og indkøbspolitik har foretaget en relativ nedprioritering af disse materialetyper på bekostning af andet indhold som musik og film. Musik og film anvendes dog meget hyppigt, og cirkulationsomfanget af disse materialer overgår bøgernes; men det er stadig markant, at selv brugere, der anvender de såkaldt nye medier stadig prioriterer de traditionelle medier højest. Det kan være et spørgsmål om tid før dette ændrer sig. Situationen er anderledes på forskningsbibliotekerne, hvor vi primært ser en voldsom vækst i antallet af download af især elektroniske artikler. Anvendelsen af de digitale tjenester på folkebibliotekerne indikerer, at det tager noget tid før de for alvor bliver anvendt i et betydeligt omfang. Noget af anvendelsen vil have bivirkninger, der ikke har været tilsigtede, og hvor betydningen på længere sigt kan være vanskelig at gennemskue. Det gælder fx forhold vedrørende fornyelser, fjernlån og tilsvarende. Studierne peger endvidere på meget forskellige bruger- og brugsmønstre. Det kan være vanskeligt at gennemskue disse, idet alle undersøgelserne er foretaget som undersøgelser på et bestemt tidspunkt. Der vil derfor være en tendens til at sammenblande et brugsmønster med et andet brugermønster uden der tages hensyn til, at den enkelte bruger over tid udviser mange forskellige brugsmønstre. Dette forhold kan kun undersøges gennem et såkaldt longitudinalt studie, hvor der følges et repræsentativt udvalg over længere tid. Dette ville formentlig også kunne give et bedre grundlag for segmentering, opstilling af persona eller brugertyper. Generelt set er der behov for udarbejdelsen af mere avancerede protokoller og måleinstrumenter til afdækning af især adfærd og præferencer. Disse instrumenter findes i forhold til målinger af servicekvalitet og tilfredshed. Det er tydeligt, at det ville være hensigtsmæssigt, at der blev udarbejdet validerede instrumenter til undersøgelser af adfærd og præferencer, hvilket kunne lette etableringen og fortolkningen af en evidensbase vedrørende brugeradfærd. Det ville endvidere være ønskeligt at der blev foretaget et større systematisk review af de mange - oftest lokale - brugerundersøgelser, der foreligger som enkeltstående undersøgelser. I denne forbindelse bør det også understreges, at der i alle de nordiske lande ligger et meget stort antal brugerundersøgelser på biblioteksskolerne i form af kandidatafhandlinger og tilsvarende. Mange af disse har et meget højt både teoretisk og metodisk niveau. Disse burde inddrages i et større systematisk review. 79

16 Referencer Aabø, S (2004): The Value of Public Libraries. A Methodological Discussion and Empirical Study Applying the Contingent Valuation Method. Doctoral dissertation, Department of Media and Communication, University of Oslo, Oslo. ABM skrift 46, (2007). Hvem er de og hvor går de?: Brukeratferd i norske storbybibliotek. Oslo. ABMskrift 46. abm-skrift-46.html/ Akselbo et al (2006). Det hybride bibliotek set med brugernes øjne. aspx?idguid=%7baa5bdb Bille, T et al. (2004). Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter Kbh. AKF. Brugernes adfærd på folkebibliotekerne. KL s trafiktælling Gallup (2009). Undersøgelsen foreligger ikke som et samlet dokument, men den kan sammenstykkes gennem Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside, hvor man kan anvende søgefeltet. søgefelt udfyldes for eksempel med gallup. Heath, FM et al. (2004). Libraries act on their Libqual Findings. From data to action. New York. Haworth Information Press. Hernon, P & Altman, E (1996). Service Quality in Academic Libraries. Norwood, New Jersey. Ablex Publishing Corporation. Hernon, P & Whitman, J (2001). Delivering Satisfaction and Service Quality: A customer-based approach for libraries. Chicago. ALA. Höglund, L & Wahlström, E (2009). Användingen och attityderne: En rapport om folkbibliotek baserad på SOM-undersökningen. Stockholm. Svensk Bibliöteksförening. Höglund, L & Wahlström, E (2009a). Bibliotekets tjänester idag och i morgen? I: S. Holmberg & L. Weibull (eds) Svensk Höst: Trettiofyra kapitel om politik, medier och samhälle.som-rapport 46. Göteborg Universitetet Kofod, A & Sørensen, NU (2006). Rapport om Unge og biblioteker. Roskilde bibliotek og Danmarks Biblioteksforening. Kyrillidou, M (2009). Item sampling in service quality assessment survey to improve response rates and reduce respondent burden: The Libqual + lite randomized control trial. Dissertation: https://www.ideals. illinois.edu/bitstream/handle/2142/14570/kyrillidou_martha.pdf?sequence=3 Løyland, K & Ringstad, V (2008). Determinants of Borrowing Demand from Norwegian Local Public Libraries. Journal of the American Society for Information Science and Technology 59 (8), Løyland, K & Ringstad, V (2010). Efterfrågan på boklån från svenska folkbibliotek- Statens Kulturråd. Kulturpolitisk forskning. Martensen & Grønholt (2003). Improving Library Users Perceived Quality, Satisfaction and Loyalty: An Integrated Measurement and Management System. Journal of Academic Librarianship. 29 (3) Møller, MR (2005). Trafikanalyse. Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus. Århus Kommunes Biblioteker. Nilsson, Å (2009). Den nationale SOM - undersökningen i S. Holmberg & L. Weibull (eds) Svensk Höst: Trettiofyra kapitel om politik, medier och samhälle.som-rapport 46. Göteborg Universitetet Petticrew, M & Roberts, H (2006). Systematic Reviews in the Social Sciences: A practical guide. Oxford: Blackwell. Pors, NO (2007). Gymnasieelever og biblioteker. En undersøgelse af 998 gymnasieelevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Kbh. Biblioteksstyrelsen. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen sider. Pors, NO (2005). Studerende, Google og biblioteker: Om studerendes brug af biblioteker og informations- 80

17 ressourcer. Kbh. Biblioteksstyrelsen og Danmarks Biblioteksskole. Rapporter fra Biblioteksstyrelsen Pors, NO (2006). The public library and students information needs New Library World 107 (7/8) Pors, NO (2008 a). Traditional Use Patterns?: An analysis of high school students use of libraries and information resources. New Library World 109 (9/10) Pors, NO (2008). Trust and Organisational Effectiveness: Discrepancies between users service preferences and the library system s construction of their needs. Performance Measurement and Metrics 9 (1) Pors, NO (2010). Citizen Services and Public Libraries: An analysis of a new service in Danish Public Libraries. New Library World 111 (7/8) Pressemeddelelse (2009, 7. juli). Presse meddelelse lokaliseret på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside. Suenson, V. et al (2010). Walking the Library. Aalborg Universitet. lib/file.aspx?fileid=2724&target=blank Thompson, B, Kyrillidou, M et Cook, C (2009). Equating scores on lite and long user survey forms. The Libqual lite randomized control trials. Performance Measurement and Metrics 10 (3)

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk Folkebibliotekernes brugere Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk 2 Indhold Udbredelse - hvor mange bruger bibliotekerne? Brugergrupper - hvem bruger bibliotekerne? Brugeradfærd - hvad bruges bibliotekerne til?

Læs mere

Gymnasieelever og biblioteker

Gymnasieelever og biblioteker BIBLIOTEKSSTYRELSEN Gymnasieelever og biblioteker En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 5 Gymnasieelever og biblioteker

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker

Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker 1 Indhold: 1. Indledning og sammenfatning...3 Portræt af brugerne...4 Brug af biblioteket...4 Vurdering af biblioteket...5 Brug af IT...6 Prioritering

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors

Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Folkebiblioteksstatistikken 2010 Af Niels Ole Pors Indledning Som bekendt produceres biblioteksstatistikken fra i år af Danmarks Statistik. Det betyder, at den overskuelige og samlede publikation er erstattet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Benchmarkrapport 2015 & Bibliometerrapport 2015 2 Indledning har i overensstemmelse med Holbæk Kommunes Strategi for brugerundersøgelser gennemført

Læs mere

Borgerservice og Lokalbiblioteker. Evaluering af borgerservicebetjeningen i lokalbiblioteker (BoB uden B) i Århus kommune.

Borgerservice og Lokalbiblioteker. Evaluering af borgerservicebetjeningen i lokalbiblioteker (BoB uden B) i Århus kommune. BORGERSERVICE OG LOKALBIBLIOTEKER Evalueringsrapport udarbejdet for Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune Niels Ole Pors Borgerservice og Lokalbiblioteker Evaluering af borgerservicebetjeningen i

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 1. Hvor tit bruger

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011

Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011 Danmarks Biblioteksforening Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011 5. Juli 2011 Moos-Bjerre Analyse og Rådgivning Torvegade 32A, 3. sal 1400 København K Mobil: 2624 6806 E-mail: michael@moos-bjerre.dk

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Studerende, Google og biblioteker

Studerende, Google og biblioteker BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende, Google og biblioteker Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende,

Læs mere

Biblioteker i Struer Kommune

Biblioteker i Struer Kommune Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Brugerundersøgelser 2010

Brugerundersøgelser 2010 Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice MKB Kommunikation Søren Holm januar

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Segmentering af biblioteksbrugere

Segmentering af biblioteksbrugere Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere