Hvad ved vi om digitaliseringen af Danmark?
|
|
- Sebastian Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad ved vi om digitaliseringen af Danmark? 1. Hvad ved vi om digitaliseringen af Danmark? Der foreligger en lang række analyser på digitaliseringsområdet, der blandt andet belyser: Hvordan Danmark klarer sig på det digitale område Hvad potentialet er ved digitalisering Hvad barriererne er for, at virksomheder bliver styrket i deres digitalisering Nedenfor redegøres der for de vigtigste konklusioner fra en række analyser af Danmarks generelle niveau for digitalisering på forskellige områder. Det følgende er ikke en udtømmende analyse af Danmarks digitale ståsted, men et fælles udgangspunkt og fundament for de kommende drøftelser og analyseoplæg i Digitaliseringspanelet. 2. Er Danmark et digitalt foregangsland? Der er stor diskrepans mellem konklusionerne i de forskellige internationale ranglister på digitaliseringsområdet. Danmark har i mange år været et digitalt foregangsland, der konsekvent endte på de øverste pladser i internationale sammenligninger af landenes brug af it. EU-Kommissionen: Danmark ligger nr. 1 i EU s DESI-indeks I nogle målinger ligger Danmark fortsat i front. I februar 2016 blev Danmark blandt andet kåret som det mest avancerede digitale land i EU.
2 Figur 2: Danmarks digitale styrkeposition i EU. Kilde: EU-Kommissionen, Digital Economy and Society Index 1 (DESI) EU-Kommissionens Digital and Society Index (DESI) er en sammensat indikatorer baseret på fem overordnede kategorier. Topplaceringen skyldes, som det fremgår af figur 2, at Danmark scorer højt inden for alle de vurderede kategorier. EU-Kommissionen vurderer dog også, at Danmark er et af de lande, der sakker bagud i forhold til gennemsnittet, mens andre lande rykker sig hurtigere. Figur 3: EU-landenes digitale score og hastigheden af deres udvikling Kilde: EU-Kommissionen, Digital Economy and Society Index 2 (DESI)
3 Dette gælder således både i forhold til connectivity altså udbredelse af bredbånd og mobildækning, på human capital basale brugerfærdigheder samt avancerede færdigheder og udviklingskompetencer, brugen af internettet, integreringen af ny teknologi og offentlig digitalisering. Vidste du. at Danmark er det land i EU med flest aktive på de sociale medier? at Danmark er det land i EU, hvor de ældste indbyggere (65+) anvender internettet mest ifht. andre ældre? at Danmark er det land i EU med flest computere pr. elev til undervisningsformål i grundskolen (33,3 computere pr. 100 elever) Danmark er det land i EU der har 5. flest med avancerede brugerfærdigheder og udviklingskompetencer? Data bag undersøgelsen stammer fra data fra alle 28 EU-lande om både virksomhedernes, borgernes og det offentliges anvendelse af it. Data koordineres og indsamles årligt af Eurostat og de nationale statistikbureauer, hvilket sikrer en grundlæggende høj datakvalitet. I Danmark svarer f.eks. ca virksomhedsledere fra virksomheder med mere end ti ansatte årligt på undersøgelsen. OECD: Danskerne ligger i top med digital kontakt til offentlige myndigheder FN: DK ligger nummer 2 i IKT-udviklingsindeks I en anden undersøgelse fra OECD er Danmark nr. 1 i OECD, når det kommer til andelen af borgere, der bruger internettet til at interagere med de offentlige myndigheder, og nr. 6 i forhold til virksomhedernes interaktion med det offentlige. 3 Endelig har FN-organet International Telecommunications Union i december 2015 offentliggjort deres såkaldte ICT Development Index, hvor Danmark ligger nummer 2 i verden kun overgået af Sydkorea. Det er et indeks, der især baserer sig på adgang til basal digital infrastruktur (fastnet-abonnementer, mobilabonnementer og adgang til computere i hjemmet), men som dog også måler på IKT-færdigheder i befolkningen baseret på befolkningens uddannelsesniveau. 4 Disse undersøgelser tegner et billede af Danmark som et digitalt foregangsland, mens andre undersøgelser tegner et noget mere dystert billede
4 World Economic Forum: Danmark faldet til nr. 15 i IKT-indeks Det drejer sig blandt andet om World Economic Forums The Global Information Technology Report, hvor Danmark i løbet af de seneste fire år er faldet fra en fjerdeplads til en 15. plads blandt verdens bedste it-nationer. De lande, vi normalt sammenligner os med f.eks. de øvrige skandinaviske lande har i samme periode fastholdt deres høje placering. 5 Som det fremgår af figur 2, scorer Danmark relativt lavt på det politiske og regulatoriske niveau samt på det offentliges brug af it, hvor især sidstnævnte som nævnt eller er noget af det, Danmark i scorer højt på i andre undersøgelser. Højest scorer vi på digital infrastruktur, it-kompetencer og på individuel brug af IKT. Figur 4: Danmarks IKT-placering. Kilde: World Economic Forum, Global Information Technology Report 2015 World Economic Forums undersøgelse baserer sig på en sammensat indikator af flere variable, præcis som det er tilfældet DESI-indeks fra EU-Kommissionen. Udover klassiske statistiske indikatorer, bygger indekset også på vurderinger fra en mindre gruppe virksomhedsledere fra hvert land. Dette gør undersøgelsen mere subjektiv, hvilket gør det sværere at sammenlige lande, hvor forventningerne fra virksomhedsledere må forventes at være forskellige. Således scorer Danmark 5 4
5 f.eks. nr. 41 i indikatoren for betydningen af IKT for regeringens vision for fremtiden, hvor vi således ligger under lande som Aserbajdsjan, Jordan, Mauritius og Bhutan, hvor virksomhedslederne angiveligt vurderer deres regerings indsats højere. Omvendt afspejler undersøgelsen er kritisk vurdering af Danmarks indsats på digitaliseringsområdet blandt virksomhedslederne, hvilket er en del af baggrunden for DI s digitaliseringsinitiativ. Endelig må det bemærkes, at Danmark også scorer dårligt på en række af de klassiske statistiske indikatorer. Danmarks fald på World Economic Forums liste skyldes primært, at vi overhales af andre lande, der går frem, mens Danmark stagnerer. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, har formået at fastholde deres topplaceringer. FN: Danmark ligger nr. 16 inden for offentlig digitalisering Harvard Business Review: Danmark stagnerer i Digital Evolution Index Også FN har i en andre undersøgelse end den ovenfor nævnte lavet en vurdering af landene baseret på deres brug af digital forvaltning. I den såkaldte E-government survey 2014 ligger Danmark nummer 16, hvilket er et bemærkelsesværdigt fald fra en plads som nummer 4 i Danmark halter nu efter lande som Frankrig, Spanien og Estland. 6 Endvidere har Harvard Business Review offentliggjort et såkaldt Digital Evolution Index, hvor Danmark placeres blandt de lande, der er stagneret på det digitale område. 7 Indekset er udarbejdet af Tufts University, og baserer sig på fire udvalgte grundliggende drivere for et lands digitale udvikling: Efterspørgsel - herunder forbrugerindkomster, demografi og internetbrug Udbud herunder teknologi og infrastruktur, og hvorvidt online handel og transaktioner understøttes Institutionelle rammer herunder regeringspolitik og muligheder for international handel Innovation start-up miljøer og det generelle konkurrencemæssige landskab. En udfordring ved dette og en lang række af tilsvarende undersøgelser på digitaliseringsområdet i øvrigt - er, at det metodiske grundlag og dermed i de konkrete indikatorer for vurderingerne ikke fremgår. Det fremgår alene, at der indgår data i vurderingerne fra en lang række undersøgelser
6 Figur 5: Digital fremdrift eller forfald. Kilde: Tufts University, Digital Evolution Index, Harvard Business Review Figur 4 viser Danmark i kategorien af stagnerende lande, dvs. lande, der har opnået et højt digitalt niveau og nu er gået mere eller mindre i stå. Modsat landene i Stand Out -kategorien, der trods et højt niveau forsætter udviklingen.... og det gør meget af Europa også. EU-Kommissionen: Dobbelt så mange finner som danskere har prøvet at skrive et computerprogram I indekset bliver det klart, at der er en overvægt af europæiske lande, der stagnerer. Såfremt dette er korrekt, betyder det, at selv om et land ligger i førerfeltet i EU, er det ikke ensbetydende med globalt lederskab. Indekset underbygger også, at stagnation de facto betyder tilbagegang over tid, da andre lande overhaler. Vendes blikket tilbage mod EU, må det endvidere fremhæves, at selv om danskerne er avancerede it og internetbrugere, så er de i højere grad brugere end skabere af digitale tjenester. Således er der mere end dobbelt så mange finner som danskere, der har prøvet at skrive et computerprogram 8, og programmering og digitalisering er ikke på skoleskemaet i den danske folkeskole. 8 "IE","IT","ES","SE","UK"]} 6
7 Figur 6: Hvor mange har skrevet et computerprogram ved hjælp af et specialiseret programmeringssprog. Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard Konklusion Det kan være svært at lave internationale sammenligninger, og der kan stilles spørgsmålstegn ved den anvendte metode i en række af undersøgelserne, men på baggrund af de præsenterede analyser vurderer DI, at Danmark har en velfungerende digital infrastruktur, en avanceret offentlig digital sektor og en befolkning og arbejdsstyrke, der hurtigt tager teknologier til sig. Samtidig viser analyserne dog, at en række lande bevæger sig hurtigt på det digitale felt og udfordrer denne position. Det drejer sig både om de politiske visioner for området, kultur og mindset i etablerede virksomheder såvel som i start-up miljøet, adgang til risikovillig kapital og i forhold til virksomhedernes konkrete digitale omstilling. Desuden er det en udfordring, at danskerne primært gør sig bemærket som brugere og ikke skabere af de nye digitale tilbud. 3. Hvad er potentialerne ved øget digitalisering? For hvert job internettet overflødiggør, skabes 2,6 nye I en McKinsey-rapport udarbejdet for G8-landene fremhæves det, at internetøkonomien både koster og skaber job. Virksomheder og brancher overflødiggøres og andre opstår. I rapporten fastslås det, at for hvert job internettet koster, skabes der 2,6 nye. Problemet er, at det ikke er sikkert, at det er de samme lande, der vinder arbejdspladser, som mister dem. 9 En anden analyse udarbejdet af den amerikanske startup-tænketank Engine viser endvidere, at de lande, der formår at skabe de digitale jobs, kan høste store afledte effekter gennem jobskabelse i den øvrige økonomi. Det estimeres således, at for hvert 9 7
8 digitalt job, der skabes, skabes der 4,3 yderligere jobs i den lokale økonomi. 10 Dermed er en enorm global omfordeling af arbejdspladser reelt sandsynlig, hvis f.eks. job, der overflødiggøres i fremstillingsindustrien i Danmark erstattes af digitale job i Indien og tilhørende jobskabelse i andre brancher. Digitalisering skaber vækst i traditionelle virksomheder Samtidig konkluderes det af G8-landene, at 75 pct. af den internetbaserede værditilvækst i G8-landene og andre udviklede økonomier skabes i det traditionelle erhvervsliv uden for teknologivirksomhederne. 11 De digitale jobs kan således også skabes mange steder i økonomien. Dermed er der grundlag for at konkludere, at øget digitalisering i høj grad vil kunne komme det brede erhvervsliv i DI s medlemskreds til gode. På dansk grund har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en analyse, der viser en klar sammenhæng mellem digitalisering og virksomhedernes produktivitet. 12 Sammenhængen mellem digitalisering og produktivitet i Danmark Et af rapportens nøgleresultater er, at en 1 procentpoint større andel af virksomheder, som har digitaliseret visse forretningsprocesser, er knyttet til 0,72 pct. højere værditilvækst pr. medarbejder. Det svarer i et makroøkonomisk perspektiv til mellem 2,6 og 6,5 milliarder kroner i årlig bruttoværditilvækst. Det er et resultat, der understøtter den generelle tese, at investeringer i it og kommunikationsteknologi, er en af de stærkeste drivere for udviklingen i arbejdskraftsproduktiviteten. Vores evne til at skabe værdi pr. præsteret arbejdstime afhænger blandt andet af de ressourcer, vi har til rådighed. F.eks. betyder øget brug af maskiner, transportmidler og it samt et bedre uddannelsesniveau, at medarbejderne får bedre forudsætninger for at skabe øget værdi pr. arbejdstime bayareaeconomy.org/media/files/pdf/techreport.pdf
9 Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i procent It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet Arbejdskraftkvalitet Totalfaktorproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik Figur 7: Væksten i Danmarks arbejdsproduktivitet fordelt på årsager Kilde: Danmarks Statistik bearbejdet af DI En del af væksten i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved bedre ressourcer i produktionen. Knap halvdelen af den historiske vækst i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved udvidelser af vores kapitalapparat. Gennem investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og it har vi givet medarbejderne bedre forudsætninger for at skabe mere værdi pr. arbejdstime. De seneste 18 år, har investeringer i it-kapital holdt hånden under den danske produktivitetsudvikling I 1960 erne og 1970 erne blev der investeret massivt i nye maskiner og transportmidler, men løftet i kapitalapparatet er aftaget. Siden 1995 har investeringerne i nye maskiner og transportmidler ikke været store nok til i nævneværdigt omfang at øge kapitalapparatet pr. arbejdstime (korrigeret for nedslidning). Investeringer i it-kapital (software samt informations- og kommunikationsteknologi) har i de seneste 18 år fastholdt bidraget til øget arbejdsproduktivitet. Sammenlignes produktivitetsvæksten fordelt efter årsager på tværs af Japan, EU, USA og Danmark, ses det endvidere, at kun opbygningen af det danske it-kapitalapparat overstiger den tilsvarende udvikling i udlandet. 9
10 Figur 8: International sammenligning af arbejdsproduktiviteten Kilde: EU KLEMS bearbejdet af DI Få investeringer i kapitalapparatet i øvrigt og manglende vækst i totalfaktorproduktiviteten ses ikke i samme omfang i udlandet som i Danmark. Totalfaktorproduktiviteten er en residualberegning, der afspejler den del af værdiskabelsen, der ikke kan forklares ved flere arbejdstimer, bedre kapitalapparat og højere uddannelsesniveau. Totalfaktorproduktiviteten rummer dermed en lang række forhold, som påvirker værdiskabelsen. Det gælder især innovation, erhvervsregulering, infrastruktur, ressourceeffektivitet, bedre organisation og arbejdstilrettelæggelse. Siden 1995 har manglende vækst i totalfaktorproduktiviteten været medskyldig i Danmarks samlede produktivitetsudfordring. Flere videnskabelige artikler konkluderer, at store dele af det produktivitetsgab, der er vokset frem mellem USA og Europa, herunder særligt Danmark, kan forklares ved, at amerikanske virksomheder i langt højere grad har formået at tilpasse deres organisation til at få mest muligt ud af de teknologiske investeringer der foretages 13. Dette slår netop igennem på totalfaktorproduktiviteten. Danmarks Statistik: Fordele ved it-projekter er især forenkling af arbejdsgange Danmarks Statistik spørger i publikationen It-anvendelse i virksomhederne 2015, hvilke fordele virksomhederne har oplevet ved de seneste to års it-projekter. Her svarer mere end 50 pct. af virksomhederne jf. figur 6, at de i nogen eller høj grad har omlagt og forenklet arbejdsgange, mens det er 28 pct. der har udviklet nye produkter eller ydelser og 32 pct. der har skabt større indtjening. 13 van Ark B, O Mahony M, Timmer MP (2008): "The Productivity Gap between Europe and the U.S.: Trends and Causes." Journal of Economic Perspectives, 22(1):
11 Figur 9: Fordele ved de seneste to års it-projekter Kilde: Danmarks statistik (2015) Dermed anvendes it-projekter fortsat i højere grad til at effektivisere forretningen end til at udvikle forretningen. Store gevinster ved digitalisering Konklusion Det må konkluderes, at investeringer i og øget brug af digitalisering udgør en vigtig faktor i produktivitetsudviklingen. Samtidig peger en række nyere analyser på, at it-teknologien og digital transformation rummer store potentialer for vækst og jobskabelse, som dansk erhvervsliv endnu ikke har realiseret. Det analytiske fundament kunne dog med fordel blive endnu stærkere, således at vidensgrundlaget om, hvordan digitalisering fører til vækst både på virksomhedsniveau og landeniveau kan øges. 4. Hvad er barrierene for øget digitalisering? Barrierer for digitalisering Nye tal fra Danmarks Statistik, at særligt to forhold går igen, når man spørger virksomhederne om, hvilke barrierer der er for deres it-anvendelse. Næsten hver anden virksomhed peger på, at for høj en pris for de relevante it-løsninger er af nogen eller stor betydning, og næsten lige så mange nævner manglende tid eller ressourcer. 11
12 Figur 10: Barrierer for it-anvendelse i virksomheder med mere end 10 ansatte Kilde: Danmarks Statistik Herudover er der også en stor andel, der ser manglende kompetencer til it-forretningsudvikling samt manglende it-brugerkompetencer blandt medarbejderne som barrierer af nogen eller stor betydning. Dette hænger godt sammen med, at en del virksomheder har oplevet vanskeligheder ved at rekruttere it-specialister, herunder med kompetencer netop relateret til it-forretningsudvikling, og at en del virksomheder sidste år tilbød it-opkvalificering til deres it-specialister og andre ansatte. Parathed til disruption Digital parathed blandt danske virksomheder kan også måles på, hvorvidt de har fokus på disruption altså på om de er klar til en digital transformation af deres virksomhed og branche. Resultater fra DI s Virksomhedspanel viser dog, at disruption ikke er noget, som de danske virksomheder har særlig stor fokus på. For 55 pct. af virksomhederne i DI s Virksomhedspanel er disruption kun i lav grad eller slet ikke et fokusområde. Og kun 14 pct. har i høj eller meget høj grad fokus på disruption. Virksomheder kan selv skabe disruption men kun få virksomheder regner med at gøre det Disruption er dog ikke kun en trussel, som kommer udefra og kan tage de danske virksomheder på sengen. Hvis virksomhederne er innovative, kan de selv skabe nye teknologier eller forretningsmodeller, som kan vende markedet på hovedet for deres konkurrenter. Der er dog heller ikke så mange danske virksomheder, der forventer, at de selv kan agere disruptivt i de kommende år. Blot 12 pct. af virksomhederne vurderer, at de selv i høj eller meget høj grad vil kunne agere disruptivt inden for de næste fem 12
13 år. Og næsten halvdelen forventer kun i lav grad eller slet ikke, at de vil kunne agere disruptivt. Det er både inden for fremstilling og service, at få virksomheder forventer at kunne agere disruptivt, men service-virksomhederne forventer det dog i lidt højere grad. I hvilken grad er disruption et fokusområde i din virksomhed? I meget høj grad 6% Ved ikke 10% I høj grad 8% Slet ikke 31% I nogen grad 21% I lav grad 24% Kilde: DI's Virksomhedspanel - survey blandt 477 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio september Topledelsens vision for den digitale omstilling På tilsvarende vis er der ledelsesmæssigt varierende opbakning til en digital omstilling. 73 pct. af deltagerne i DI s virksomhedspanel svarer således, at topledelsen har en vision for virksomhedens digitale omstilling. Omvendt har hver fjerde virksomhed kun i ringe grad eller slet ikke en vision for virksomhedens digitale omstilling. Har topledelsen en vision for virksomhedens digitale omstilling? Ved ikke 3% Slet ikke 7% I høj grad 24% I ringe grad 17% I nogen grad 49% Kilde: DI's Virksomhedspanel - survey blandt 431 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december 2015 Ud fra de tilgængelige analyser står det klart, at barrierene for yderligere digitalisering af dansk erhvervsliv i høj grad handler om kultur og oplevede ressourcer (tid, penge og kompetencer) og i mindre grad om teknologi. Derfor kan DI s digitaliseringsindsats Vind fremtiden blandt andet med fordel fokusere på 13
14 at igangsætte kultur- og mindset -ændringer i virksomhederne. Dertil spiller kompetencer og viden hos både topledelse og medarbejdere en afgørende rolle for den digitale omstilling. 5. Optag af ny teknologi Et lands digitalisering kan også måles på, hvordan det optager nogle af de store teknologiske tendenser, der forandrer virksomheder og brancher. I det følgende redegøres for, hvordan Danmark klarer sig hhv. inden for Internet of Things (IoT), big data samt avanceret digital infrastruktur (bredbånds- og mobildækning), der er en række af forudsætningerne for digital transformation. Internet of Things DI Digital har i samarbejde med Ericsson Danmark udarbejdet en analyse af virksomhedernes parathed til at udnytte mulighederne som følge af den såkaldte teknologi Internet of Things (IoT), hvor stadig flere fysiske produkter bliver gjort intelligente gennem sensorer, netforbindelser m.m. DK langt fremme med Internet of Things i forståelsen... knap så langt i handling Konklusionen i undersøgelsen er, at brancheledende, større danske virksomheder i høj grad har IoT på deres radar. Tre ud af fire af de adspurgte virksomheder mener, at IoT kommer til at transformere deres forretning inden for de næste tre år. Det er højt sammenlignet med andre lande. Samtidig er det kun 60 pct. af de adspurgte virksomheder, der har investeret i og igangsat IoT-projekter i mindre eller større skala. Big data Begrebet big data er først og fremmest udtryk for, at produktion og anvendelsen af data er øget kraftigt. Manglende fokus på big data Erhvervsstyrelsen har sammen med Iris Group i rapporten Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv beskrevet danske cases i forhold til brug af big data. 14 I rapporten konkluderes det, at de fleste danske virksomheder ikke har forholdt sig til big data, og at dansk erhvervsliv på dette område halter noget bag efter erhvervslivet i andre europæiske lande. Nye tal fra Danmarks Statistik angiver, at mens 92 pct. af virksomhederne med mere end 10 ansatte har en hjemmeside, og 27 pct. sælger via e-handel, så anvender kun 12 pct. af virksomhederne big data. Datakilderne i forhold til big data er fordelt jævnt med data fra sociale medier, egne sensordata, andre big data-kilder og geolokationsdata. Små virksomheder benytter i højere grad data fra sociale medier, mens industrien i højere
15 grad end andre sektorer baserer sig på egne sensorer- og andre smarte datakilder. Digital infrastruktur Digital infrastruktur - hurtigt bredbånd og gode mobilforbindelser - fremmer et fleksibelt, innovativt og produktivt erhvervsliv. Danmark har god digital infrastruktur Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning viser, at Danmark generelt set har en god dækning med højhastighedsbredbånd, og at dækningen stadig forbedres. 83 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2014 adgang til mindst 100 Mbit/s download, og 64 pct. havde adgang til mindst 30 Mbit/s upload. 15 Disse tal skal ses i sammenhæng med både den nuværende og tidligere regeringens bredbåndsmålsætning om, at alle borgere og virksomheder skal have adgang til mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload senest i Solid mobildækning med en god mobiltelefon Stærkt faldende priser Angående mobildækning viser Erhvervsstyrelsens mobilkortlægning, at i 497 ud af Danmarks 586 postnumre er den samlede udendørsdækning på mere end 99 pct., hvis der bruges en mobiltelefon med gode modtageegenskaber. 16 Samtidig er der de seneste år sket et markant fald i priserne på mobiltelefoni og bredbånd. Fra 2010 til 2015 er især bredbåndsabonnementer med hastighederne 10/1 og 20/2 Mbit/s blevet billigere med et realprisfald på henholdsvis 43,0 og 48,9 pct. 17 Udviklingen er de seneste år karakteriseret ved, at der udbydes stadigt højere hastigheder. Det sker i praksis ofte ved, at udbyderne opgraderer kundernes hastighed, og hvis det sker til uændrede abonnementspriser, udmøntes prisfaldet ikke i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Faldende investeringer i nye net Endelig bør det fremhæves, at investeringerne i blandt andet bredbånd og mobilnet er faldet kraftigt igennem en årrække. Teleselskabernes samlede investeringer var i 2014 således på godt 5,7 mia. i faste priser, mens investeringerne i 2008 lå på 9,7 mia
16 Figur 11: Teleselskabernes investeringer i digital infrastruktur (bredbånd og mobildækning). Kilde: Energistyrelsen, På tværs af ovenstående udvikling og afsnittet om Danmarks digitale infrastruktur kan det konkluderes, at Danmark har en veludviklet infrastruktur, med det observationspunkt at investeringerne er vigende. Dette kan blive en udfordring, da både borgeres, myndigheders og virksomheders brug af internettrafik øges markant. 6. Internationale erfaringer I andre lande har der været iværksat indsatser lig DI s digitaliseringsindsats. Disse kan Danmark lade sig inspirere af. Følgende udvalg er af særlig interesse. Tyskland Store risici og store gevinster ved øget digitalisering DI s tyske søsterorganisation BDI har udarbejdet rapporten The Digital Transformation of Industry 18 hvori følgende tre ting konkluderes: 1) Den øgede digitalisering medfører muligheder og udfordringer for den europæiske industri. Hvis Europa formår at vinde i den digitale omstilling vurderes det, at den europæiske fremstillingsindustri kan øge sin værdi med enorme 1,25 billioner euro. Omvendt kan samme industri miste 605 mia. euro i værdi, hvis den digitale omstilling ikke lykkes. 2) Den digitale omstilling ændrer den europæiske økonomi radikalt. Det kræver, at europæiske virksomheder gentænker deres produkter og deres kompetencer, ligesom de bliver nødt til at forbedre deres digitale modenhed
17 3) Den digitale omstilling kræver fælles handling på europæisk plan og øget harmonisering af regler og standarder. Sammensmeltning af fysiske og digitale produkter Luxemburg Også den tyske regering har lavet en fremtidsstrategi for den digitale industri i sit udspil om Industrie 4.0, der netop fremhæver, at fysiske og digitale produkter smelter sammen, hvorfor omstillingen af industrien skal fremmes. 19 Luxemburg lancerede i oktober 2014 Digital Luxemburg, en samlet strategi for udviklingen af den digitale økonomi i Luxemburg. 20 Luxemburgs premierminister Xavier Bettel står i spidsen for indsatsen. Initiativerne går på tværs af hele den digitale økonomi med både private og offentlige interessenter. Initiativerne er centreret omkring seks indsatser: Infrastruktur, innovation, finans-it, e-skills, og elektronisk administration og markedsføring. Målet er at konsolidere Luxemburgs langsigtede konkurrenceevne ved at udnytte mulighederne i informations- og kommunikationsteknologierne og gøre Luxemburg til en smart nation. Konkret er der lanceret lovgivningsforslag omkring åbne data og en Digital4Education-handlingsplan, og private aktører finansierer et IKT-kompetencecenter. Luxemburg vil også lancere en ambitiøs indsats for at tiltrække start-ups fra hele Europa. Storbritannien Endelig har Storbritannien med regeringens Digital Economy Strategy lagt en strategi for , hvor målet er at hjælpe britiske virksomheder til øget innovation gennem digital teknologi. 21 Storbritannien ønsker blandt andet også at være det mest attraktive land for digitale start-ups og verdensmestre i e-salg. Indsatsen understøttes af bl.a. voucher-ordninger, hvor SMV er bl.a. får statsstøtte til indkøb af digital infrastruktur eller indkøb af systemer. Som led i DI s Digitaliseringsindsats Vind Fremtiden vil der indgå en systematisk vidensopsamling på tværs af de mest interessante nationale initiativer i global sammenhæng ment_data/file/404743/digital_economy_strategy_ _web_final2.pdf 17
Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereDen offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i
Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser
ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereFlere virksomheder har sat digitalisering på dagsordenen
Christian Hannibal, fagleder chhn@di.dk, 3377 3349 Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 2018 Flere virksomheder har sat digitalisering på dagsordenen I mere end fire ud af
Læs mereDanske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling
DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDigitalisering og disruption fremtidens kompetencer
Webinar 8. feb. 17 Digitalisering og disruption fremtidens kompetencer Christian Hannibal Fagleder DI s digitale taskforce Fremtiden bliver vild 2 Ja den gør 3 4 Digitalisering redder en virksomhed 5 Hvad
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereVirksomhedernes interesse i design. Af Charlotte Rønhof
Virksomhedernes interesse i design Af Charlotte Rønhof Agenda DI Industriens udfordring i dag Derfor er DI interesseret i design Virksomhedernes brug af design DI s arbejde med design Hvad vil DI gerne
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereRedegørelse om vækst og konkurrenceevne
APRIL 217 Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 217 1. Tema: Digitalisering og vækst Digitalisering og vækst Figur 1 Nøgleteknologier i det digitale samfund Produktiviteten og velstanden i Danmark afhænger
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mere0 20 40 60 80 100 Procent
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereProfil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.
Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det
Læs mereDANMARKS DIGITALE AMBITIONER. Perspektivanalyse
DANMARKS DIGITALE AMBITIONER Perspektivanalyse EXECUTIVE SUMMARY Danmarks digitale udvikling er gået i stå. Det betyder, at vi presses af en lang række lande i den internationale konkurrence om at skabe
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereDanske virksomheder er i EU's digitale top
19. februar 2019 2019:2 Danske virksomheder er i EU's digitale top Af Gitte Frej Knudsen og Peter Søndergaard Rasmussen Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne.
Læs mereChristian Hannibal. Erhvervsudviklingens Døgn. 29. apr. 16
1 Digitaliseringen er global og følger eksponentielle principper 2 Hvad sker der, når alle disse dele kan 3D-printes? 3 Hvad sker der, når dine indkøbsdata bestemmer prisen på din forsikring? 4 Globale
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereIndgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.
1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereMere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018 Virksomhederne i DI s Virksomhedspanel ser ganske lyst på det kommende
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereNationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann
Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1
Læs mereREVISOR- BRANCHEN 2015
REVISOR- BRANCHEN 2015 Nøgletal www.fsr.dk Klar omsætningsfremgang for revisorerne Med 16,8 mia. kr. i omsætning fik revisorbranchen et rekordår i 2015. Omsætningen blev løftet med godt 1,2 mia. kr. svarende
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereDiskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes
Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereRIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING
RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING TENDENSER OG BEDSTE PRAKSIS TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR EJJ@RAMBOLL.COM +45 5161 7871 1 TEKNOLOGIEN
Læs mereKompetencer til vækst
Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag
Læs mereKRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010
CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereUddannelse. Baggrundsoplysninger
Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereIT-erhvervene i tal 2009
IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereVækst på top og bund
Vækst på top og bund Vi er E-handelsbureauet Wølund & Wraae Etableret i 2006 Full-service e-handelsbureau, der løser opgaver for kunder i hele Norden 12 e-handelseksperter placeret i 2 afdelinger i København
Læs mereGREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering
GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereVirksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder
Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste
Læs mereAdvance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mere