Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flytninger fra byer til land- og yderkommuner"

Transkript

1 Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART

2 Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte danskere at flytte fra byer til land- og yderområder? Hvordan påvirkes deres flyttelyst af de økonomiske vilkår i samfundet? Og hvad kan få dem til at blive i området eller flytte videre? Det er emnet for dette hæfte, som kort præsenterer resultaterne af SFI-rapporten Flytninger fra byer til land- og yderområder. (SFI-rapport 14:03). Rapporten og hæftet er udarbejdet for Landdistriktspuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Højtuddannede og socialt udsatte Undersøgelsen fokuserer på to grupper og analyserer deres flyttemønstre: Højtuddannede danskere, der her forstås som personer med en lang videregående uddannelse på mindst kandidatniveau. Socialt udsatte danskere, der her forstås som personer på kontanthjælp eller førtidspension. Datagrundlag Rapporten bygger på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden fra 2002 til 2010 for den danske befolkning mellem 17 og 64 år. Desuden er der gennemført kvalitative interviews med en række højtuddannede og socialt udsatte tilflyttere samt kommunale nøglepersoner. Interviewene er foretaget i Bornholm, Langeland, Lolland, Lemvig og Struer Kommuner.

3 BY-, MELLEM-, LAND- OG YDERKOMMUNER I DANMARK. 3 Kilde: al- og landspolitisk redegørelse 2012, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

4 Flytninger fra by til land Dette afsnit ser på, hvor mange danskere der generelt flyttede fra byer til land- og yderområder i Danmark fra 2003 til Flytninger i op- og nedgangstider Mellem 2003 og 2010 flyttede ca til voksne danskere årligt fra en bykommune til en landkommune. Antallet er jævnt stigende i starten af perioden og kulminerer i 2007, hvor knap flyttede fra by- til landkommune. Fra 2008 sker der et fald, og i 2010 flyttede godt personer fra en by- til en landkommune. Det svarer til et fald på 25 pct. i løbet af tre år. For flytninger fra by- til yderkommuner er tallene noget lavere. Mellem 2003 og 2010 foretog ca danskere årligt sådan en flytning. Mellem 2003 og 2008 ligger antallet jævnt mellem og årlige flytninger, og derefter falder antallet, så der i 2010 er lige over personer, der flytter fra by- til yderkommune. Det svarer til et fald på 23 pct. i løbet af to år. For både land- og yderkommuner er der altså sket et markant fald i antallet af tilflyttere fra bykommuner fra den økonomiske krises start omkring I opgangsårene op til krisen har landkommunerne haft en stigende tilflytning, mens opgangen ikke kan aflæses i tilflytningen til yderkommunerne. Både land- og yderkommunerne mærker dog konsekvenserne af krisen, og derfor ender yderkommunerne på et væsentligt lavere tilflytterniveau i slutnin-

5 5

6 gen af perioden, mens niveauet i landkommunerne falder mindre, sammenlignet med starten af perioden. Hvem flytter? Tallene giver en overordnet karakteristik af de personer, der er flyttet fra by- til land- og yderkommuner i perioden, og som fortsat bor der i Der er lidt flere kvinder end mænd blandt dem, og deres gennemsnitsalder er sidst i 30 erne. Der er gennemsnitligt 3,2 personer i deres husstand. Mange af tilflytterne er altså yngre familier med børn. Den gennemsnitlige indkomst for folk, der flytter fra by- til land- og yderkommuner, er lavere end i befolkningen generelt og lavere for dem, der flytter til yderkommunerne end til landkommunerne. 6 Antal tilflyttere i alderen år fra bykommuner til landkommuner, fordelt på region. Antal Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland

7 Højtuddannede og socialt udsatte De højtuddannede udgør mellem godt 4 og 6 pct. af tilflytterne til land- og yderkommuner, mens mellem 10 og 20 pct. af de danskere, der flyttede til en land- eller yderkommune mellem 2003 og 2010, var på kontanthjælp eller førtidspension. Land- og yderkommuner i Sjælland har en relativt stor tilflytning af socialt udsatte, mens kommuner i Midtjylland har stor tilflytning af højtuddannede. Det kan formodentlig forklares med jobmulighederne og den geografiske placering. 7 Antal tilflyttere i alderen år fra bykommuner til yderkommuner, fordelt på region. Antal Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden

8 Højtuddannede tilflyttere 8 De højtuddannede udgør en relativt lille del af tilflytterne fra by- til land- og yderkommuner. De flytter typisk på grund af jobmulighederne, men nævner også det familievenlige miljø, hus og have og muligheden for en roligere hverdag som grunde til flytningen. Mange er dog indstillede på, at flytningen er midlertidig. Flytninger i op- og nedgangstider Fra 2003, og indtil den økonomiske krise satte ind i 2008, steg antallet af højtuddannede danskere, der vælger at skifte bylivet ud med en hverdag i landlige omgivelser. Mens 797 tog turen i 2003, flyttede personer i Det svarer til en stigning på 49 pct. Fra 2008 til 2010 falder tilflytningen af højtuddannede imidlertid drastisk, sådan at der i 2010 kun var 840 højtuddannede danskere, der valgte at flytte fra byer til land- og yderområder. Tallene viser altså en tydelig sammenhæng mellem de økonomiske vilkår i samfundet og de højtuddannedes flyttelyst: Flere vælger at flytte fra by til land i opgangstider, færre vælger det i krisetider. I hele perioden udgør de højtuddannede en relativt lille del af det samlede antal tilflyttere til land- og yderkommunerne: I 2010 var 6,3 pct. af tilflyttere til landkommuner akademikere det tilsvarende tal for yderkommunerne var 5,2 pct.

9 9

10 10 Jobmuligheder i landog yderkommuner I hele perioden fra 2002 til 2010 er der kommet stadig flere akademiske arbejdspladser i land- og yderkommunerne. Også efter 2008, hvor antallet af højtuddannede tilflyttere falder, stiger antallet af arbejdspladser til højtuddannede i kommunerne. Det tyder altså på, at tilflytningen af højtuddannede ikke udelukkende hænger sammen med udbuddet af jobs. Også det omkringliggende arbejdsmarked og mulighederne for at pendle spiller formodentlig ind. I landkommuner ansættes der lidt flere akademiske tilflyttere på det private arbejdsmarked end på det offentlige. I yderkommunerne er det omvendt: her ansættes lidt flere i det offentlige. Indkomsten blandt de højtuddannede, der flytter til land- og yderkommuner er lavere end blandt højtuddannede generelt. Ser man på dem, der mister arbejdet i en bykommune og derefter flytter, er flere af Det er klart, at man ikke flytter herover uden at have et job. Det ville jeg ikke gøre i al fald. Selvom husene er billige. (Højtuddannet tilflytter)

11 dem kommet i beskæftigelse i årene efter flytningen sammenlignet med dem, der mistede arbejdet og blev i byen. Her er altså en gevinst ved flytningen. ale forskelle Der er ikke store regionale forskelle på de højtuddannede tilflyttere. Dog er gennemsnitsalderen for tilflyttere fra byer til landkommuner højere i Sjælland end i de øvrige regioner, og der er en overvægt af mænd blandt de højtuddannede tilflyttere til landkommuner i Nordjylland. Tre typer højtuddannede tilflyttere Hvilke grunde nævner de højtuddannede selv, når de fortæller om deres beslutning om at flytte til en land- eller yderkommune? Rapporten peger på tre typer højtuddannede tilflyttere med tre forskellige men overlappende motiver for at flytte: De nyuddannede, der kan kickstarte karrieren med et job i området. Mange af dem tilkendegiver, at flytningen er midlertidig, men lægger også vægt på, at de skal trives i lokalsamfundet, mens de er der. For dem har fx de såkaldte tilflytternetværk stor betydning. De yngre børnefamilier, der fx ønsker en mere familievenlig bolig og en roligere hverdag. De ser bosætningen som mere permanent, og ser især på deres børns trivsel i lokalområdet, når de overvejer, om de skal flytte videre. De etablerede på over 40 år, som søger et karriereskifte, et nyt miljø eller begge dele. De er både åbne overfor at blive og flytte, afhængig af individuelle faktorer som job og netværk. De tre typer præsenteres på de følgende sider. 11

12 De nyuddannede 12 De nyuddannede akademikere er primært interesserede i jobmulighederne i og mindre grad optaget af det lokale miljø. Mange af dem er indstillede på at forlade området igen, når det næste job byder sig. Et job med ansvar trækker For de unge nyuddannede er det særligt muligheden for at få det første faste job i yderområderne, hvor de kan få erfaring, ansvar og alsidige arbejdsopgaver, der trækker dem ud af byen. Flere af de interviewede oplever, at de springer nogle trin over på karrierestigen og hurtigt får ansvar og erfaringer, som de ikke ville have fået i et tilsvarende job i de store byer. Blive eller flytte? Mange af de nyuddannede akademikere fortæller, at de er flyttet primært for jobbet Jeg får meget større arbejdsopgaver herovre, end hvis jeg var blevet i København. Det jeg sidder og arbejder med, det svarer ikke til, at jeg er nyuddannet. Fordi de tør at uddelegere opgaverne. ( ) Det var jeg meget tiltrukket af, at komme til en arbejdsplads, hvor du vidste at du ville få chancen til at få lov at arbejde med meget. (Nyuddannet akademiker)

13 Jeg kunne ikke forestille mig at blive her i det lange, lange stræk. (...) For mig er det et skridt på vejen. Primært på grund af de manglende muligheder for faglig udvikling. Jeg er bange for at gro fast. (Nyuddannet akademiker) og at de er indstillede på at flytte videre, når den næste jobmulighed viser sig. lokale fritidsinteresser og kan kræve en stor indsats, fortæller flere af de interviewede. Det forhold kan også aflæses i statistikken: Af de nyuddannede, der flyttede fra en bykommune til en landkommune i 2003 eller 2004, var en tredjedel flyttet igen efter 3 år. For yderkommuner er det tilsvarende tal 44 pct. Efter yderligere tre år var endnu 7 pct. flyttet videre fra landkommunerne, og 19 pct. havde forladt yderkommunerne. Lokal forankring og tilflytternetværk Selvom mange nyuddannede ser flytningen som midlertidig, er det alligevel vigtigt for dem at få et lokalt netværk, mens de bor i området. Det sker typisk via arbejdet eller I nogle kommuner er der etableret særlige netværk for tilflytterne, og særligt for de enlige tilflyttere har det stor betydning. Flere fortæller, at det har gjort det lettere at falde til, og en enkelt har selv startet et tilflytternetværk for at hjælpe andre på vej. Kvaliteter og afsavn Mange af de nyuddannede tilflyttere fortæller, at de værdsætter den rolige stemning og naturen i området. Andre giver udtryk for, at udbuddet er mindre, end de kunne ønske både af kulturelle tilbud, indkøbsmuligheder og potentielle venner. 13

14 Børnefamilierne 14 De højtuddannede med børn ser på flere faktorer, før de vælger at flytte til land- og yderkommuner: Jobmulighederne, lokalmiljøet og rammerne for børnene. Ansvar og fleksibilitet Ligesom de nyuddannede er også børnefamilierne optagede af de muligheder, et job i land- og yderkommunerne giver: Fastansættelse, afvekslende opgaver og større ansvar end i et tilsvarende job i en bykommune. Børnefamilierne lægger dog også vægt på, at kulturen på arbejdspladsen er familievenlig. Børnevenligt lokalmiljø Ikke overraskende er børnefamilierne optagede af det lokale miljø, når de vælger tilflytningskommune. Det handler dels om muligheden for at få hus og have til en rimelig pris, og dels om at lade sine børn vokse op i et lille, trygt miljø tæt på naturen. Her spiller interviewpersonernes egen barndom også ind: For mange sker der et værdiskift, når man får børn. Nogle flytter tilbage til det område, hvor de selv er vokset op. Andre er mere ambivalente omkring flytningen: De har gjort det for deres børns skyld, men giver selv udtryk for at savne bylivet. Blive eller flytte? For børnefamilierne er det i høj grad børnenes trivsel, der afgør, om de betragter flytningen som midlertidig eller permanent. Hvis børnene falder til og trives i institution og skole, er man mindre tilbøjelig til at flytte

15 Vi var enige om, at vi gerne ville væk fra storbyen når vi fik børn. (Højtuddannet tilflytter) Det er noget af det, der gør, at jeg ikke søger job andet sted. Her ved vi, hvad vi har. En rigtig god vuggestue i en lille by. (Højtuddannet tilflytter) videre, fortæller flere. Samtidig er det også typisk gennem børnene, at familien møder nye mennesker og skaber et lokalt netværk. Børnefamilierne vælger i højere grad at købe ejerbolig end de nyuddannede. Det er naturligt nok noget, der knytter dem i højere grad til området. I statistikken bliver børnefamilier, der er flyttet fra en bykommune til land- og yderkommuner i 2004, også i højere grad boende, end de unge nyuddannede gør. Efter seks år er kun knap 25 pct. af børnefamilierne flyttet fra landkommunerne og lidt flere fra yderkommunerne. Ca. 75 pct. vælger altså at blive boende mere end seks år. 15 Børn er en netværksgave, og der bor mange børn i det kvarter, vi bor i, og fordi folk har været så gæstfrie, har det lynhurtigt været sådan, at man går lige ind til naboen og får en kop kaffe eller snakker over hækken. Så det er den måde vi har lært folk at kende. (Højtuddannet tilflytter)

16 De etablerede De etablerede akademikere, der typisk er over 40 år, er en mere sammensat gruppe tilflyttere. De kan være drevet af jobtilbud, ønsket om at skifte karrierespor eller afprøve livet i landlige omgivelser. Ofte vælger de specifikke steder, fordi de har netværk der eller ser særlige kvaliteter ved netop det område. 16

17 Jeg tog mit liv op til revision. Jeg har egentlig altid været tiltrukket af det prestigefyldte miljø, men har også i mange år haft lyst til at flytte mennesker (...) Det startede faktisk med, at jeg begyndte at gå på nettet og søge efter boliger i tilflytningsområdet. ( ) Så gik jeg ind og så efter ledige stillinger. Og vupti, så dukkede stillingen som leder af HR-udviklingsafdelingen op. (46-årig højtuddannet tilflytter) Nye karrieremuligheder Ligesom de nyuddannede er også de etablerede akademikere drevet af jobbet, når de vælger at flytte til land- og yderkommuner. For dem handler det dog i højere om at skifte spor i karrieren eller afprøve nye sider af sig selv. Blive eller flytte? Når det drejer sig om, hvorvidt de etablerede vil blive i området eller ser sig selv flytte videre om nogle år, er billedet blandet. Blandt interviewpersonerne er der både folk, der gerne vil blive i området, og folk, der overvejer at flytte. 17 Et roligere liv Flere af de etablerede fortæller også, at de ønskede at komme væk fra byen. De oplever, at hverdagen er roligere på tilflytningsstedet, og at der er en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. De etablerede lader til at være mere selektive med, hvor de flytter hen. De nævner bestemte kvaliteter ved netop det område og flytter i nogle tilfælde tilbage til et område, de kender fra deres barndom og ungdom. Af tallene fremgår det, at godt 60 pct. af de tilflyttere, der var over 40 år, da de flyttede til en landkommune i 2004, stadig boede der seks år senere. Det tilsvarende tal for yderkommunerne er 66 pct. Dermed er de etablerede den af de tre grupper højtuddannede, der er mest tilbøjelige til at blive boende i en yderkommune. Det hører dog med, at der er ganske få af dem i talmaterialet, og derfor er denne konklusion behæftet med nogen usikkerhed.

18 Socialt udsatte tilflyttere 18 Danskere på kontanthjælp eller førtidspension, der flytter fra by til land, søger typisk en billig bolig uden indskud, gerne hus og have, og ofte en ny start i tilværelsen. Flytninger i op- og nedgangstider Også socialt udsatte danskeres flyttelyst hænger sammen med de økonomiske vilkår i samfundet: I opgangsider flytter færre til land- og yderkommuner. I krisetider stiger antallet af tilflyttere på kontanthjælp og førtidspension til land- og yderkommunerne. I perioden fra 2005 til 2009 faldt antallet af tilflyttere på kontanthjælp og førtidspension i land- og yderkommunerne. Mens der i 2005 fx var personer i denne gruppe, der flyttede fra en bykommune til en landkommune, var der i 2009 kun personer, der valgte at foretage den flytning. Det svarer til et fald på 44 pct. Fra 2009 begynder antallet af socialt udsatte tilflyttere i land- og yderkommunerne imidlertid at stige igen, sådan at der i 2010 var danskere på kontanthjælp eller førtidspension, der valgte at flytte fra byen til en landkommune. Andelen af socialt udsatte i det samlede antal tilflyttere ligger på mellem 10 og 20 pct. i perioden. I 2004 er hele 21 pct. af tilflytterne til yderkommuner på kontanthjælp eller førtidspension, mens det tilsvarende tal i 2008 kun er 13 pct. ale forskelle Sjælland er den region, der har den største andel af socialt udsatte tilflyttere til land- og yderkommuner. I Sjællands eneste yderkommune, Lolland, ligger andelen af socialt udsatte blandt tilflytterne i hele perioden 10 procentpoint højere end

19 Ja, da jeg sad og kiggede, så sad jeg og kiggede sådan lidt over det hele. Det var ikke sådan geografisk bestemt, det var sådan mere, hvor det var nemt at få noget. Også fordi der var jeg stadigvæk på kontanthjælp. Så jeg havde stadigvæk ikke rigtig noget, der bandt mig nogle steder til. Uddannelse eller job. Så det var bare at kigge, hvor der var noget. Enten billigt, men også hvor jeg kunne betale af på indskud. Og det kunne jeg så der. (Tilflytter på kontanthjælp) den gør i yderkommunerne i Midtjylland, hvor andelen er lavest. Det kan hænge sammen med nærheden til København, men de regionale forskelle er også knyttet til mulighederne på boligmarkedet. 19 Andelen af socialt udsatte blandt tilflyttere til landkommuner, fordelt på regioner. Procent Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland

20 20 Mange lejer privat Et flertal af de socialt udsatte tilflyttere lejer en bolig i deres nye kommune. Andelen af lejere blandt de socialt udsatte er højere end blandt tilflyttere til land- og yderkommuner generelt. En stor del af de socialt udsatte flytter ind i private udlejningsboliger. Det var tilfældet for 24 pct. af de socialt udsatte, der flyttede til landkommuner i 2010, og for 28 pct. af dem, der flyttede til yderkommuner. I Lolland Kommune er tallet helt oppe på 34 pct. Også i landkommuner i Nordjylland er andelen af private lejere høj, nemlig 31 pct. Portræt af socialt udsatte tilflyttere Gruppen af tilflyttere på kontanthjælp og førtidspension er en blandet gruppe med forskellige problemstillinger. Interviewene tyder på, at mange skylder penge til det Andelen af socialt udsatte blandt tilflyttere til yderkommuner, fordelt på regioner. Procent Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden

21 offentlige eller til almene boligselskaber. En del fortæller om psykiske problemer eller misbrug. Tallene viser ikke overraskende, at gruppen af socialt udsatte tilflyttere har en væsentlig lavere indkomst end tilflyttere generelt. De har færre børn end de øvrige tilflyttere, men samtidig er der gennemsnitligt flere personer i deres husstande. Det er altså i højere grad voksne, der deler en bolig. Et billigt hus med plads til dyr Mange af tilflytterne på kontanthjælp og førtidspension fortæller, at de flytter for at leje en bolig på det private udlejningsmarked. Det er typisk meget billigt, og der skal ofte ikke betales indskud. Da de har dårlig økonomi og for manges vedkommende gæld, er særligt det sidste en fordel på kort sigt. Ønsket om at få hus, have og eventuelt husdyr fylder også meget for de socialt udsatte tilflyttere. Endelig er nogle af tilflytterne drevet af ønsket om at komme væk fra en dårlig omgangskreds eller miljø i byen. De håber på en ny start eller søger bevidst isolationen, fordi de af psykiske årsager ikke trives i byen. Nogen vælger at flytte til et område, hvor de har netværk eller familie, og hvor de i nogle tilfælde selv er vokset op. Andre vælger først og fremmest sted efter, hvor det er nemt at få en billig bolig og flytter til området uden forudgående kendskab eller netværk. Blive eller flytte? Interviewene tyder på, at de socialt udsatte, der vælger at flytte på landet, generelt flytter ofte. De er ikke bundet af uddannelse og job og er meget mobile. Statistikkerne viser dog, at de socialt udsatte ikke flytter hurtigere fra området end andre tilflyttere. Knap 60 pct. af de danskere på kontanthjælp og førtidspension, der flyttede til en landkommune i 2004, boede der stadig i For yderkommunerne er tallet knap 50 pct. 21

22 Opsummering 22 Flyttemønstre følger konjunkturer I økonomiske opgangstider flytter færre socialt udsatte til land- og yderkommuner, mens flere højtuddannede vælger at skifte bylivet ud med en hverdag på landet. Det omvendte gør sig gældende i krisetider: Siden 2008 er færre akademikere flyttet til land- og yderkommuner, mens der er sket en stigning i antallet af socialt udsatte tilflyttere. Højtuddannede søger job og børnevenlige omgivelser Undersøgelsen viser, at de højtuddannede tilflyttere kan deles op i tre (overlappende) grupper: De nyuddannede akademikere, børnefamilierne og de etablerede på +40 år. Jobmulighederne er en vigtig faktor for alle grupper, når de vælger at flytte, men også det lokale miljø, muligheden for hus og have og et trygt miljø for børn er væsentlige faktorer. Mange nyuddannede vælger at fraflytte kommunen igen efter en årrække, mens tre ud af fire børnefamilier bliver boende mere end seks år. Socialt udsatte søger billige boliger og landliv Der er relativt flere socialt udsatte end akademikere, der flytter til land- og yderkommuner. Mellem 10 og 20 pct. af det samlede antal tilflyttere til kommunerne mellem 2003 og 2010 var på kontanthjælp eller førtidspension. Mulighederne for at få en billig bolig på det private udlejningsmarked er en væsentlig

23 grund til, at de socialt udsatte vælger at flytte på landet. Der skal typisk ikke betales indskud, eller man kan få en afdragsordning på indskuddet. Også muligheden for hus, have og husdyr trækker. Nogle af tilflytterne på kontanthjælp og førtidspension vælger at flytte til områder, hvor de har netværk, mens andre vælger stedet med de billigste boliger og flytter dertil uden netværk eller lokalkendskab. Nyuddannede udgør et potentiale I interview påpeger de nyuddannede akademikere, at de finder nogle jobmuligheder i land- og yderkommunerne, som de ikke finder i byerne. De får typisk et større ansvar og mere afvekslende opgaver og kan bruge jobbet til at kickstarte deres karriere. Meget tyder altså på, at kommunerne kan tiltrække denne gruppe ved at skabe opmærksomhed omkring jobmulighederne. Samtidig må man også erkende, at en del nyuddannede tilflyttere uvægerligt vil flytte videre efter nogle år. Fremfor at arbejde for at holde på dem, kan kommunerne i stedet vælge at understøtte den dynamik, det giver, at der jævnligt kommer nye, unge akademikere til området. 23 " Du får lov til at få et langt større opgaveområde, end hvis du kommer ind i København, hvor du bliver meget fokuseret, hvis du kommer ind i ministerierne. Du bliver i virkeligheden langt bedre forberedt på nogle forskellige jobs bagefter, fordi du laver alt." (Nyuddannet akademiker)

24 Pjecen er forfattet af: Louise Glerup Aner, forsker, tidl. SFI Høgni Kalsø Hansen, lektor, KU Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om emnet: Louise Glerup Aner og Høgni Kalsø Hansen: Flytninger fra byer til land- og yderområder. Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flytninger fra bykommuner til land- og yderkommuner mønstre og motiver (14:03), SFI, 2014 Rapporten kan læses og downloades på Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2014 Foto: Colourbox Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige

Læs mere

Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige

Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige 10. november 2013 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige To ud af tre erhvervsaktive mener, at der er ledige job, som ledige ikke vil have. Blandt ledige

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Kommunal/regionalpolitik

Kommunal/regionalpolitik Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER

FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER FLYTNINGER FRA BYER TIL LAND- OG YDEROMRÅDER HØJTUDDANNEDE OG SOCIALT UDSATTE GRUPPERS FLYTNINGER FRA BYKOMMUNER TIL LAND- OG YDERKOMMUNER MØNSTRE OG MOTIVER 14:03 LOUISE GLERUP ANER HØGNI KALSØ HANSEN

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1.

CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1. CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1. april 2016, 05:00 Del: Tusindvis af unge fra provinsbyer har mere end 20 kilometer

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Videregående uddannelser og regional udvikling

Videregående uddannelser og regional udvikling Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune bn@langelandkommune.dk Befolkning og befolkningsudvikling Største

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Urbanisering og sammenhængskraft

Urbanisering og sammenhængskraft Urbanisering og sammenhængskraft bl danmarks almene boliger 2 Urbanisering og sammenhængskraft INDHOLD INDLEDNING... 4 ERHVERVSSTRUKTUR I DET LANGE PERSPEKTIV... 7 BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE UDVIKLINGER...

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Analyse af førstegangskøbere

Analyse af førstegangskøbere 8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet

Læs mere

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til

Læs mere