NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø
|
|
|
- Ellen Monika Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks. fra nærliggende målestation. Tilførsel på baggrund af oplandsarealete beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" A= 303 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 97.7 % D= 57.9 % Oplandets størrelse i ha Areal= 1447 ha Ntab= 12.4 kg N/ha TotNtab = 17,922 kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" A= mm Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 1 Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, S= % fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord 2 Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse D= % Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha Areal= ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet ha Ntab= 0.0 kg N/ha TotNtab= 0 kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for Nudvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse Nudvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval Agerjord: 2.38 ha agerjord inkl. brakjord 50 kg N/ha (ref. 1) 4550 Ager, brak: ha vedvarende græs 10 kg N/ha (ref. 1) 510 Vedv. græs: ha natur* 2.7 kg N/ha (ref. 1) 05 Natur*: ha *Natur er bl.a. 3 områder som hede, natureng samt skov. Sum 27 ha Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov og Naturstyrelsen oktober 2005 Uddata: Beregnet årlig Nudvaskning Agerjord: 119 kg N Ager, brak: kg N Vedv. græs: kg N Natur: 66 kg N Sum = 185 kg N
2 Vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING/NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og varighed gange en omsætningsrate der kan indsættes flere rækker Inddata: Oversvømmelser: Areal,ha 1 Oversv.dage 2 1 Der kan kun medregnes areal i en afstand < 100 m fra vandløbet 2 Oversvømmelsens varighed må ikke overstige 100 dage Oversv.ha.dage, sum: Omsætningsrate 3 0 ha*døgn kg N/ha pr. døgn Uddata: Nfjernelse = kg N Se vejledning s Nkonc. over 23 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha Nkonc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Overrisling/nedsivning med vand fra det direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Inddata: Tilførsel fra det direkte opland ( 1) Ved stor infiltration kan der omsættes over 50%, hvilket kræver kg N en særskilt forklaring. Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 50 % Areal af opland/nedsivningsområdet 1 1 Hvis forholdet er større end 30 er det sandsynligt at den Uddata: Nfjernelse = kg N hydrauliske belastning er for høj Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift ( 1) 185 kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: ha Udvaskning: 2.7 kg N/ha 05 kg N/ha Samlet udvaskning = 73kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = 113 kg N Vådområdeprojektets samlede Nreduktion Oversvømmelse med vandløbsvand: kg N Reduktion i bidrag fra direkte opland: kg N Ekstensivering af landbrug: 113 kg N Sødannelse Metode 1 2,333 kg N Sødannelse Metode 2 kg N TOTAL: 2,446 kg N Projektareal: Nred. pr ha proj.område: 27 ha 91 kg N/ha
3 Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED SØDANNELSE Sømodellen der benyttes kun én af de to nedenstående metoder Den første (øverste) benytter input fra tilførsel fra oplandsarealet (fanebladet tilførsel) Den anden (nederste) benyttes målt Nudvaskning og vandføring f.eks. fra nærliggende målestation i vandløbet Nfjernelse ved sø = N ret (%) * N tilførsel fra vandløbsopland Sømodellen kan kun benyttes, hvis opholdstiden er mindst en uge. Bemærk venligst at rørskov er inkluderet i formlen og IKKE bidrager særskilt Metode 1. N ret (%) = 42,1 + 17,8 x log 10 (T w ) N ret = kvælstoffjernelsen i procent T W = V/Q, vandets opholdstid pr år V, søens rumfang m 3 Vandløbets vandføring m 3 /sek Beregnet fra fanebladet "Tilførsel" Vandtilførsel til sø % 1 Her angives hvor stor en %del af vandløbets vandføring der tilføres søen Q,middel vandføring til sø m 3 /sek hvis hele vandløbet ledes gennem søen, angives 100% T W = år (T W skal være minimum 0,019 svarende til 7 døgn) Nret (%) = 13 % N tilførsel til sø 2 Nreduktion i søen 17,922 kg N 2333 kg N 2 Beregnet fra Ntab fra vandløbsoplandet, overført fra tilførselsskemaet samt vandtilførsel Metode 2. N ret (%) = 42,1 + 17,8 x log 10 (T w ) N ret = kvælstoffjernelsen i procent T W = V/Q, vandets opholdstid pr år V, søens rumfang m 3 Q,middel vandføring m 3 /sek T W = 0 år (T W skal være minimum 0,019 svarende til 7 døgn) Nret (%) = % N tilførsel til sø Nreduktion i søen kg N 0 kg N
4 Projekt: Hjeds Sø Øst OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks. fra nærliggende målestation. Tilførsel på baggrund af oplandsarealete beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= % D= % Oplandets størrelse i ha Areal= ha Gennemsnitligt, årligt kg Ntab pr. ha opland Ntab= 0.0 kg N/ha TotNtab = kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 303 mm Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 1 Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, S= 97.2 % fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord 2 Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse D= 83.1 % Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha Areal= ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet ha Gennemsnitligt, årligt kg Ntab pr. ha opland Ntab= 23.2 kg N/ha TotNtab = 8,965 kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for Nudvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse Nudvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval Agerjord: 0.09 ha agerjord inkl. brakjord 50 kg N/ha (ref. 1) 4550 Ager, brak: ha vedvarende græs 10 kg N/ha (ref. 1) 510 Vedv. græs: ha natur* 2.7 kg N/ha (ref. 1) 05 Natur*: ha *Natur er bl.a. 3 områder som hede, natureng samt skov. Sum 19 ha Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov og Naturstyrelsen oktober 2005 Uddata: Beregnet årlig Nudvaskning Agerjord: 5 kg N Ager, brak: kg N Vedv. græs: kg N Natur: 51 kg N Sum = 55 kg N
5 Vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Øst OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING/NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og varighed gange en omsætningsrate der kan indsættes flere rækker Inddata: Oversvømmelser: Areal,ha 1 Oversv.dage 2 1 Der kan kun medregnes areal i en afstand < 100 m fra vandløbet 2 Oversvømmelsens varighed må ikke overstige 100 dage Oversv.ha.dage, sum: Omsætningsrate 3 0 ha*døgn kg N/ha pr. døgn Uddata: Nfjernelse = kg N Se vejledning s Nkonc. over 23 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha Nkonc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Overrisling/nedsivning med vand fra det direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Inddata: Tilførsel fra det direkte opland ( 1) Ved stor infiltration kan der omsættes over 50%, hvilket kræver 8,965 kg N en særskilt forklaring. Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 50 % 20 Areal af opland/nedsivningsområdet 1 1 Hvis forholdet er større end 30 er det sandsynligt at den Uddata: Nfjernelse = 4,482 kg N hydrauliske belastning er for høj Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift ( 1) 55 kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: ha Udvaskning: 2.7 kg N/ha 05 kg N/ha Samlet udvaskning = 51 kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = 4 kg N Vådområdeprojektets samlede Nreduktion Oversvømmelse med vandløbsvand: kg N Reduktion i bidrag fra direkte opland: 4,482 kg N Ekstensivering af landbrug: 4 kg N Sødannelse Metode 1 kg N Sødannelse Metode 2 kg N TOTAL: 4,487 kg N Projektareal: Nred. pr ha proj.område: 19 ha 237 kg N/ha
6 Projekt: Hjeds Sø Vest OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks. fra nærliggende målestation. Tilførsel på baggrund af oplandsarealete beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" A= mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= % D= % Oplandets størrelse i ha Areal= ha Ntab= 0.0 kg N/ha TotNtab = kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" A= 303 mm Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 1 Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, S= 95.1 % fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord 2 Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse D= 90.7 % Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha Areal= ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet ha Ntab= 28.2 kg N/ha TotNtab = 4,175 kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for Nudvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse Nudvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval Agerjord: 9.45 ha agerjord inkl. brakjord 50 kg N/ha (ref. 1) 4550 Ager, brak: ha vedvarende græs 10 kg N/ha (ref. 1) 510 Vedv. græs: ha natur* 2.7 kg N/ha (ref. 1) 05 Natur*: ha *Natur er bl.a. 3 områder som hede, natureng samt skov. Sum 23 ha Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov og Naturstyrelsen oktober 2005 Uddata: Beregnet årlig Nudvaskning Agerjord: 473 kg N Ager, brak: kg N Vedv. græs: kg N Natur: 37 kg N Sum = 510 kg N
7 Vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Vest OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING/NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og varighed gange en omsætningsrate der kan indsættes flere rækker Inddata: Oversvømmelser: Areal,ha 1 Oversv.dage 2 1 Der kan kun medregnes areal i en afstand < 100 m fra vandløbet 2 Oversvømmelsens varighed må ikke overstige 100 dage Oversv.ha.dage, sum: Omsætningsrate 3 0 ha*døgn kg N/ha pr. døgn Uddata: Nfjernelse = kg N Se vejledning s Nkonc. over 23 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha Nkonc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Overrisling/nedsivning med vand fra det direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Inddata: Tilførsel fra det direkte opland ( 1) Ved stor infiltration kan der omsættes over 50%, hvilket kræver 4,175 kg N en særskilt forklaring. Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 50 % 6 Areal af opland/nedsivningsområdet 1 1 Hvis forholdet er større end 30 er det sandsynligt at den Uddata: Nfjernelse = 2,087 kg N hydrauliske belastning er for høj Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift ( 1) 510 kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: ha Udvaskning: 2.7 kg N/ha 05 kg N/ha Samlet udvaskning = 63 kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = 447 kg N Vådområdeprojektets samlede Nreduktion Oversvømmelse med vandløbsvand: kg N Reduktion i bidrag fra direkte opland: 2,087 kg N Ekstensivering af landbrug: 447 kg N Sødannelse Metode 1 kg N Sødannelse Metode 2 kg N TOTAL: 2,534 kg N Projektareal: Nred. pr ha proj.område: 23 ha 109 kg N/ha
8 Projekt: Hjeds Sø Sydvest OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks. fra nærliggende målestation. Tilførsel på baggrund af oplandsarealete beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" A= mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= % D= % Oplandets størrelse i ha Areal= ha Ntab= 0.0 kg N/ha TotNtab = kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" A= 303 mm Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 1 Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, S= 81 % fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord 2 Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse D= 34.3 % Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha Areal= ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet ha Ntab= 7.2 kg N/ha TotNtab= 204 kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for Nudvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse Nudvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval Agerjord: 3.14 ha agerjord inkl. brakjord 50 kg N/ha (ref. 1) 4550 Ager, brak: ha vedvarende græs 10 kg N/ha (ref. 1) 510 Vedv. græs: ha natur* 2.7 kg N/ha (ref. 1) 05 Natur*: ha *Natur er bl.a. 3 områder som hede, natureng samt skov. Sum 14 ha Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov og Naturstyrelsen oktober 2005 Uddata: Beregnet årlig Nudvaskning Agerjord: 157 kg N Ager, brak: kg N Vedv. græs: kg N Natur: 30 kg N Sum = 187 kg N
9 Vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Sydvest OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING/NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og varighed gange en omsætningsrate der kan indsættes flere rækker Inddata: Oversvømmelser: Areal,ha 1 Oversv.dage 2 1 Der kan kun medregnes areal i en afstand < 100 m fra vandløbet 2 Oversvømmelsens varighed må ikke overstige 100 dage Oversv.ha.dage, sum: Omsætningsrate 3 0 ha*døgn kg N/ha pr. døgn Uddata: Nfjernelse = kg N Se vejledning s Nkonc. over 23 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha Nkonc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Overrisling/nedsivning med vand fra det direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Inddata: Tilførsel fra det direkte opland ( 1) Ved stor infiltration kan der omsættes over 50%, hvilket kræver 204 kg N en særskilt forklaring. Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 50 % 2 Areal af opland/nedsivningsområdet 1 1 Hvis forholdet er større end 30 er det sandsynligt at den Uddata: Nfjernelse = 102 kg N hydrauliske belastning er for høj Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift ( 1) 187 kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: ha Udvaskning: 2.7 kg N/ha 05 kg N/ha Samlet udvaskning = 39 kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = 149 kg N Vådområdeprojektets samlede Nreduktion Oversvømmelse med vandløbsvand: kg N Reduktion i bidrag fra direkte opland: 102 kg N Ekstensivering af landbrug: 149 kg N Sødannelse Metode 1 kg N Sødannelse Metode 2 kg N TOTAL: 251 kg N Projektareal: Nred. pr ha proj.område: 14 ha 18 kg N/ha
Naturstyrelsen december 2013
Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen
Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre
Korup Å Projekt 2010 Opmåling Terræn højre Terræn venstre Bund Regulativ 1998/Regulering 2002 Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum 10-års maksimum Kote i m DVR90 1:50 9 9 8 8 7 7
Strækninger SIGNATUR. Bro. Stryg. Vandingssted. Restaurering. Rørlagt strækning. Copyright: Geodatastyrelsen
± Strækninger SIGNATUR Bro Stryg Holme Å Vandingssted Restaurering Copyright: Geodatastyrelsen Rørlagt strækning St. 268 St. 228 Signaturforklaring Name Rørlagt strækning Åben grøft Copyright: Geodatastyrelsen
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø - N-balance
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Nbalance November 2011 Bilag 12.0 Notat om Nbalance for et projektområde på 40110 ha. Udarbejdet til brug for valg af ét eller flere scenarier for genopretning
Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune.
NOTAT Projekt Vådområdeprojekt Sillerup Bæk, Avnø Vig Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 03-11-2011 Til Fra Kopi til Torben Tran Ankjærø, Haderslev Kommune Mads Bøg Grue, Rambøll Lotte Madsen, Kolding
BILAG 4 HISTORISKE KORT
BILAG 4 HISTORISKE KORT A0006--PGE.docx BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK A0006--PGE.docx Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Apotekerengens opland Apotekerengen Gennemsnitsnedbør 96-990 Station 2330DK - Brakker
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Resultater af analyser af vandprøver
Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø - N-balance
Sillerslev Kær, Å og Sø Nbalance Bilag xx.x Notat om Nbalance for et projektområde på 40110 ha. Udarbejdet til brug for valg af ét eller flere scenarier for genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Sprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Status for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER
Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen REALISERING Ansøgning om tilskud til kommunalt Vådområdeprojekt Oktober 2013 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse
Ådale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Genetablering af Hundsø - Notat om N-balance for projektet
Notat om N-balance for et udvidet projektområde på i alt ca. 97 ha. Bilag 11.4 Udarbejdet til brug for ansøgning om tilskud til genetablering af Hundsø i Morsø Kommune. Morsø Kommune har på et teknikermøde
Scenarium "Kanalafløb uden pumpe" PV\ Natur & Miljø Rådgivning. Kongevejen. Kongevejen. J.Nr. XXXX Målforhold: 1: Dato:
Notat om muligheder for retablering af Hundsø. Kort tid efter det offentlige aftenmøde med besigtigelse og diskussion omkring Hundsø og en mulig retablering blev holdt et teknikermøde i Morsø Kommune med
Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema
Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.
BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk
Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Vådområdeprojekt Svenstrup Å
Fig. 1. Projektområdet i.h.t. tekniske forundersøgelser af Orbicon Leif Hansen Baggrundskort: Kort- og Matrikelstyrelsen 1 : 25.000 Forundersøgelser for genetablering af vådområde ved Svenstrup Å Konklusion:
Landbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Kortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning
Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Institut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,
Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014
Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Kolofon Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden Denne vejledning
Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012
Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut
Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Der er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen i det vedlagte notat.
Esbjerg Kommune Frodesgade 30 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 15. september 2015 Sags id 2015-18696 Sagsbehandler René Nygaard Antvorskov Telefon direkte 76 16 13 71 E-mail rna@esbjergkommune.dk
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
BNBO: Arealkortlægning
BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik
fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6
HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud
Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Teknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Matematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe131-mat/b-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Dobbeltporøs Filtrering
Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias
Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelsen - Dagtilbud Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med Hillerød Kommunes dagtilbud Georgs Æske Antal beelser: 28 Svarprocent: 85% Hillerød
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Dobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Matematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe103-mat/b-10122010 Fredag den 10. december 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Genopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 1,3,4 og 9.
Notat 18. marts 2016 Vejledning i udfyldelse af skemaet til indberetning af kommunernes tilsyns- og godkendelsesindsats fra 1. januar. 31. december. 2015 efter tilsynsbekendtgørelsens ( nr. 497 af 23/05/2013)
Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
GRUND-OG GRØN BETALING
GRUND-OG GRØN BETALING Erfaringer fra 2015 og nyheder i 2016 Kirsten Elkjær, kel@gefion.dk Manglende MFO var den store udfordring i 2015 For lidt MFO kan opstå af flere årsager: Kludder i slåning af MFO
Matematik C Højere forberedelseseksamen
Matematik C Højere forberedelseseksamen Hæfte: August 2014 Kl. 9.00-12.00 Copyright Anders og Mark Kommentar til opgaven: Lilla farve - angiver formlen. Rød farve - angiver ophævelsen af en ligning. Matematik
Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt