Projekt Tab dig og hold vægten

Transkript

1 En livsstilsændring sker bedst ved at man flytter en lille sten ad gangen Intern evaluering og afrapportering/projekt Tab dig og hold vægten marts 2012 Projekt Tab dig og hold vægten Intern evaluering / afrapportering Marts 2012 Udarbejdet af: Forebyggelseskonsulent og Projektleder Stine Rehn

2 Indhold 1.0 Indledning Vægtstop et nyt tilbud til borgere med svær overvægt Etablering af vægtstop i Stevns Kommune Baggrund for ansøgning Projektets formål og måltal for projektet Måltal for projektet Projektets organisering Vægtstoprådgiverne Målgrupper, forløb og indhold Metoden små skridt Rekruttering af vægtstoppere Projektperiode og økonomi Evaluering af Vægtstopkurserne Vægtstopkurser Mere velvære, selvværd og bekymring for helbredet motiverer til vægttab % gennemførte vægtstopkurset STOP-café i stedet for netværksgrupper % af dem der gennemførte, har opnået et vægttab Forbedret trivsel ved kursets afslutning Vægtstoprådgivernes erfaringer Sundhedsplejen Forebyggende sygeplejersker Genoptræningen Social psykiatrien Forebyggelsesafsnittet De sociale mentorer Jobaktiv Konklusion Perspektivering Bilag 1 Vægtstop annonce i Stevnsbladet Bilag 2 Vægtstop annonce i Stevnsbladet Bilag 3 - Vægtstoppjece Bilag 4 STOP-café pjece Bilag 5 spørgeskema hvor tilfreds er du? Bilag 6 Oversigt over vægtstoprådgivere i Stevns kommune

3 1.0 Indledning Regeringen og Satspuljepartierne afsatte i ,5 mio. kr. til en målrettet indsats for vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Stevns kommune har fra modtaget midler fra puljen til projektet Tab dig og hold vægten i Stevns kommune. Denne interne evaluering og afrapportering har som formål at sammenfatte resultater fra projektet i Stevns Kommune. Evalueringen søger at svare på følgende: Effekten af vægtstopforløbet Tilfredshed med vægtstopforløbet Tilfredshed med vægtstopuddannelsen og dens anvendelse Om hvorvidt måltal for projektet er blevet opfyldt Satspuljen evalueres samlet ved puljens afslutning med udgangen af 2013 af NIRAS for Sundhedsstyrelsen. NIRAS har udarbejdet midtvejsevalueringen Vægtstop resultater fra midtvejsevalueringen af Satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Evalueringen udkom i januar Vægtstop et nyt tilbud til borgere med svær overvægt I løbet af de seneste år er der i Danmark sket en voldsom stigning i forekomsten af overvægt og svær overvægt. I 2000 udråbte WHO svær overvægt som ét af de største globale folkesundhedsproblemer. I Danmark er forekomsten af overvægt steget markant inden for de seneste årtier siden 1987 med 75 %. Stigningen er især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI > 25) 1. Det er mere en 1.3 mio. danskere. Fra Sundhedsprofilen fra 2010 Hvordan har du det? ved vi, at 37 % af borgerne i Stevns Kommune er moderat overvægtige. I region Sjælland er 35 % moderat overvægtige og på landsplan er 33,3 % moderat overvægtige. 17 % af borgerne i Stevns kommune er svært overvægtige. I region Sjælland er 16 % af borgerne svært overvægtige og på landsplan er det 13,4 %. På baggrund af denne udvikling ønskede Regeringen og Satspuljepartierne at puljen skulle støtte indsatser, der bidrog til at udvikle overvægtiges handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig på en hensigtsmæssig måde og vedligeholde vægttabet. Puljen var rettet mod at hjælpe svært overvægtige voksne blandt særligt udsatte erhvervsgrupper, personer uden for arbejdsmarkedet, gravide og nybagte mødre samt borgere af anden etnisk herkomst. 1 Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. I mangel af gode metoder til måling af kroppens fedtmasse anvendes i praksis kropsmasseindeks: body mass index,(forkortet BMI) som et mål, der beregnes som kropsvægten divideret med højden² (kg/m²). Et BMI på mellem 25 og 30 kg/m² angiver overvægt, mens et BMI på > 30 kg/m² angiver fedme eller svær overvægt. Kilde: (SST 2012) 3

4 2.0 Etablering af vægtstop i Stevns Kommune 2.1 Baggrund for ansøgning I Stevns kommune ønskede man, på baggrund af det stigende antal overvægtige borgere, at etablere og udvikle et tilbud til svært overvægtige borgere. Generelt efterlystes en struktureret og metodisk tilgang til arbejdet med overvægtige, der dels kan sammenlignes med praksis i andre kommuner, for at sikre evidens eller i bedste fald best practice og som kunne bygge bro og kvalificere de eksisterende tilbud. Da puljens metodiske tilgang og indhold var ukendt ved ansøgningstidspunktet var udgangspunktet at Stevns kommune ønskede at anvende Du bestemmer - metoden som ramme og metodisk tilgang for projektets aktiviteter. Ved ansøgningstidspunktet havde kommunen afholdt to vægttabshold med netop denne metode, med stor fastholdelsesprocent og vægtvedligeholdelse for hovedparten af deltagerne. Det var ønsket at projektet skulle kombinerer netværk med individuel rådgivning for den enkelte, således at der i forløbet kunne arbejdes målrettet med motivation, forandringsparathed og fastholdelse både på den individuelle plan og i grupper. På baggrund af dette blev måltal og succeskriterier for projektet opsat. Ved tilsagnet om Stevns kommune og ved Kick-off dagen på Gerlev idrætshøjskole blev det klart at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med NUMO, havde udviklet en Vægtstoprådgiveruddannelse for sundhedsfagligt personale, et kursusforløb et vægtstopkursus og fastlagt en fast kursusstruktur som alle projekter skulle afprøve. 2.2 Projektets formål og måltal for projektet I projektansøgningen blev følgende formål formuleret: Nedbringe antallet af svært overvægtige i Stevns kommune Organisere og videreuddanne et team af vægtstopkonsulenter med sundhedsfaglig baggrund i Stevns Kommune. Tilbyde et målrettet og kvalificeret tilbud til borgere der er svært overvægtige. Tilbuddet skal omfatte facilitering af netværksgrupper for svært overvægtige borgere således at borgeren opnår størst mulig støtte og vejledning undervejs og efter forløbet. 2.3 Måltal for projektet I projektansøgningen blev fastlagt følgende måltal for projektet: 70 % gennemfører et længerevarende forløb. 50 % fastholder deres deltagelse i netværksgruppe efter holdforløb. 4

5 60 %, af dem der har gennemført holdforløb, har opnået vægttab eller vægtvedligeholdelse ved afslutning af holdforløb 50 %, der har gennemført holdforløb, oplever forbedret trivsel, forbedret sundhed og mere opbakning fra socialt netværk til at fastholde nye vaner, ved afslutning af holdforløb 40 %, der har gennemført holdforløb, har fastholdt vægttab eller vægtvedligeholdelse et halvt år efter afslutning af forløbet 50 %, der har gennemført rådgivningsforløb har øget fysisk aktivitet/pr. uge 2.4 Projektets organisering Projektet blev organisatorisk placeret i Stevns kommunes sundhedsafdeling og i Styregruppen har siddet følgende repræsentanter: Projektleder, Sundhedschef, kommunens forebyggelseskonsulent, kommunens HR chef og leder af Jobcenter Stevns. Styregruppen har i gennemsnit holdt 3 møder årligt. Projektlederfunktionen blev placeret i Sundhedsafdelingen, i forebyggelsesafsnittet, der også tilbyder borgerne andre kurser og patientuddannelser. Projektleder har været med i hele forløbet, fra projektansøgningen til projektets afslutning. Projektleder har været ansat som forebyggelseskonsulent i forebyggelsesafsnittet og 15 t pr. uge har været afsat til projektet. Projektlederen har i forbindelse med projektet gennemført vægtstoprådgiveruddannelsen, Sundhedsstyrelsens Projektmager-kursus, opstartet diplomuddannelse i Sundhedsfremme og forebyggelse med det obligatoriske modul og et modul i kommunikation. Projektlederen har deltaget i alle netværksmøder afholdt af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med projektet. Projektlederen har en faglig baggrund som sygeplejerske og bachelor i ernæring og sundhed. 2.5 Vægtstoprådgiverne I projektbeskrivelsen blev der ansøgt om uddannelse af 6 vægtstoprådgivere, der tilsammen skulle afholde 10 vægtstopforløb med ca. 8 deltagere pr. hold. Rekruttering af vægtstoprådgiverne blev foretaget blandt de medarbejdere, der dagligt havde kontakt til projektets målgrupper. Tesen var at et godt kendskab til målgruppen ville styrke vægtstoprådgiverens muligheder for at arbejde med borgernes handlekompetencer på vægtstopkurserne. For at sikre implementering og forankring af projektets aktiviteter var det essentielt, at uddanne medarbejdere, der havde kontakt med borgere med svær overvægt og som således fortsat kunne anvende metoden i deres daglige arbejde efter projektets ophør. Der blev derfor udpeget 6 medarbejdere fra henholdsvis socialpsykiatrien, sundhedsplejen, medarbejdere med tilknytning til kommunens genoptræningscenter og kommunens Jobcenter, som skulle uddannes som vægtstoprådgivere. 5

6 På vægtstoprådgiveruddannelsen fik vægtstoprådgiverne udleveret materialer, der beskriver metoden små skridt og som giver forslag til hvordan et kursusforløb indholdsmæssigt kan sammensætte og struktureres. For at ensarte Stevns Kommunes vægtstopkurser har projektleder udarbejdet Drejebog for vægtstopkurset som oplæg til hvordan kurset til struktureres, givet forslag til indhold og alle instruktører har fået udleveret et USB-stik med øvelser, PowerPoint og registreringsskemaer. Baggrunden for dette arbejde er at ensrette kurserne, men også give vægtstoprådgiverne let adgang til at starte kurser op, så de ikke skulle bruge tid på at finde materialer og lave undervisningsmaterialer. På kurserne har alle borgere fået udleveret en borgerbog med spørgeskemaer, bogen: små skridt til varigt vægttab. 2.6 Målgrupper, forløb og indhold Projektet primære målgrupper var på forhånd defineret af Sundhedsstyrelsen: nybagte mødre, borgere udenfor arbejdsmarkedet, borgere med psykisk lidelse og medarbejdere på kommunale arbejdspladser med fokus på korttidsuddannede. Kursernes forløb har fulgt en fast kursusplan fastsat af Sundhedsstyrelsen, således at alle kommuner og regioner har udbudt de sammen kurser. Forløbet var inddelt i en Intensiv fase, der var en kombination af 6 gruppemøder og 1 individuel samtale. Denne fase varede i 3-4 måneder. Herefter fulgte En netværksfase som varede i 6 måneder. Kurset blev afsluttet med et gruppemøde efter 15 mdr. I den intensive fase var det overordnede tema, at afklare borgerens motivation i relation til vægtvedligeholdelse/vægttab. Borgeren fik afklaret muligheder, barrierer og fik hjælp til at identificere handlekompetencer der kunne støtte livsstilsændring. I netværksfasen blev der arbejdet på en langsom udfasning af vægtstoprådgivernes deltagelse og det var vægtstopperne, der skulle stå for planlægningen af netværksmødernes indhold. Det sidste gruppemøde blev der samlet op på forløbet og det videre arbejde i netværksgruppen. Vægtstopperne skulle veje og måles ved 1. gruppemøde, 3 mdr. efter start og igen efter 15 mdr. ved sidste gruppemøde. Samtidig skulle vægtstopperne udfylde 3 spørgeskemaer fra Sundhedsstyrelsen, samt et supplerende spørgeskema fra Stevns kommune. 2.7 Metoden små skridt Sundhedsstyrelsen udviklede i samarbejde med Per Brændgaard Mikkelsen og NUMO 2 metoden små skridt der bygger på en pragmatisk metode og konkret tilgang til vægt, livsstil og sundhed. Små Skridt-metoden er baseret på en forening af evidensbaseret ernæring og mindfulness-psykologi. Metoden rummer derudover en række andre 2 Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt 6

7 fysiologiske og psykologiske elementer af betydning for fysisk effekt og varig livsstilsændring. Vægtstopkonceptet er baseret på følgende teorier, som alle har vist sig værdifulde i forhold til at motivere og rådgive overvægtige voksne: Kognitiv adfærdsteori, Stages of Changes, Mindfulness, Positiv psykologi og Social Learning Theory. Udgangspunktet i små skridt er at livsstilsændringer skal være bæredygtige for den enkelte og bør løbende justeres. Succes kan både måles på vægttab og på ikke vægtrelaterede mål. Vægttab kan ske i en begrænset periode, men udfordringen i en livsstilsændring er at fastholde vægttabet samt at fastholde de nye vaner. Ved at arbejde med små skridt, som er små selvvalgte ændringer i nuværende vaner øges muligheden for adfærdsændringer (self efficacy). Sundhedsstyrelsen angiver i bogen Små skridt til vægttab, der holder at tre små skridt kan give et at vægttab på 10 % efter 12 måneder Rekruttering af vægtstoppere Projektets kurser er blevet udbudt med udgangspunkt i den enkelte målgruppe. Den primære rekrutteringsmetode har været annoncer i den lokale avis Stevnsbladet. Stevnsbladet dækker 100 % hele Stevns kommune og distribueres via Post Danmark til samtlige husstande ca eksemplarer. Herudover distribueres yderligere ca eksemplarer til forskellige supermarkeder m.v. i Stevns Kommune. Galluptal viser at 90 % af de borgere der modtager Stevnsbladet også læser avisen (Gallup/Danmark 2010), således har avisen været en effektiv kommunikationsplatform for formidling af vægtstopkurserne. Annoncerne har været udformet med billede, tekst og kontaktoplysninger. (Se bilag 1+2). I projektets start blev der udarbejdet en pjece Vægtstop (se bilag 3), som havde til formål at informere borgere om projektet. Disse har været placeret på kommunens biblioteker og de har været sendt ud til interesserede borgere, der henvendte sig på annoncerne i Stevnsbladet. Der er i løbet af projektet også udarbejdet en pjece om STOP-café (se bilag 4). Pjecen blev udleveret til alle vægtstoppere på kursets første dag. For at orientere både medarbejder og ledere om muligheden for at deltage på vægtstopkursus, er der blevet orienteret om projektets vægtstopkurser i Forebyggelsesafsnittet nyhedsbreve, der udsendes to gange årligt. Hovedparten af de borgere der har tilmeldt sig kurserne har reageret på annoncerne i Stevnsbladet. 3 Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 4 7

8 2.9 Projektperiode og økonomi Projektansøgningen blev godkendt af Sundhedsstyrelsen den 7. oktober 2008 og projektet startede op i november Oprindeligt var projektet planlagt til at slutte den 31. december 2010, men i 2009 åbnede Sundhedsstyrelsen for muligheden for at søge om forlængelse. Projektet blev forlænget med 9 måneder for at flest mulige hold kunne afsluttes, og afsluttede d. 31. december Sundhedsstyrelsen har støttet vægtstopprojektet med kr. og Stevns kommune har bidraget med en egenfinansiering på kr. Projektet har haft et samlet budget på kr. 3.0 Evaluering af Vægtstopkurserne Resultaterne er opgjort på baggrund af følgende materiale: Vægtstoppernes svar på Sundhedsstyrelsens 3 spørgeskemaer: udfyldt på 1. gruppemøde, efter 3 måneder og efter 15 måneder. Vægtstoppernes højde, vægt, talje og hofte mål, målt på 1. gruppemøde, efter 3 måneder og efter 15 måneder. Vægtstoppernes svar på Stevns kommunes spørgeskema udleveret på 1. gruppemøde og efter 15 måneder. Mundtlig evaluering med vægtstopperne på gruppemøder efter 3. måneder og efter 15 måneder. Interview med vægtstoprådgiverne Vægtstopkurser Det var et mål i projektet at afholde 10 vægtstopkurser, med i alt 80 borgere. På baggrund af den store interesse fra borgerne for at komme på vægtstopkursus, har der i projektperioden været udbudt 19 vægtstopkurser med i alt 161 tilmeldte borgere, hvoraf 136 er kvinder (84 % af vægtstopperne) og 25 er mænd (15 % af vægtstopperne). Ved projektperiodens udløb er 16 af vægtstopkurserne afsluttet. Der er blevet udbudt 1 kursus for nybagte mødre, 2 kurser for borgere uden for arbejdsmarkedet, 4 kurser for kommunens egen ansatte med fokus på korttidsuddannede, 2 kurser for borgere tilknyttet socialpsykiatrien, og 10 kurser er blevet udbudt som en del af de borgerrettede forebyggelsesaktiviteter fordelt med 4 kurser kun for Kvinder, 2 kurser kun for Mænd og 4 kurser for både mænd og kvinder/mixhold. 3.2 Mere velvære, selvværd og bekymring for helbredet motiverer til vægttab I spørgeskemaet udfyldt ved projektets start er vægtstopperne blevet spurgt om deres motivation for at deltage på et vægtstopkursus. De tre grunde som er blevet angivet flest 8

9 gange som motivation for at starte på et vægtstopkursus er velvære, selvværd og bekymring for helbredet (se figur 1) Motivation for at starte på vægtstopkursus velvære selvværd bekymring for helbred udseende sygdom frygt for sygdom smartere tøj mere mobil fysisk ubehag nedsættelse af fysiske smerter mere energi rollemodel vægttab overskud vil i job familiens støtte flov over sin krop bekymret familie knæopereret vil være gravid finde kæreste pres fra arbejdsgiver kommende fest Figur 1, motivation for at deltage på vægtstopkursus Vægtstoppernes motivation for at deltage på et vægtstopkursus fordeler sig inden for følgende kategorier: 1. fysiske gener, frygt for sygdom i fremtiden og ønske om at kunne forebygge forværring af den sygdom de allerede har 2. Vægtstopperens rolle i familien, som forældre, rollemodel eller vedr. ønske om at få en familie 3. Selvværd, selvtillid, velvære, at kunne passe sit tøj og føle sig godt tilpas % gennemførte vægtstopkurset Det var projektets mål, at 70 % af deltagerne gennemførte et længerevarende forløb. Der er i alt afsluttet 16 vægtstopkurser med i alt 135 borgere, heraf deltog 84 borgere i gruppemødet efter 3 mdr., hvilket svarer til 62 % og 39 borgere deltog i det afsluttende gruppemøde efter 15 mdr., det svarer til 28 % (se figur 2). 9

10 Fremmødte Start 3. mdr. 15. mdr. Figur 2. Fremmødte vægtstoppere på gruppemøderne ved start, efter 3 mdr. og ved afslutningen På baggrund af vægtstoppernes tilbagemeldinger vurderes det, at det meget store tidsmæssige spring fra gruppemødet efter 3-4 mdr. og frem til 15. mdr. er den primære baggrund for det ringe fremmøde ved 15. mdr. og dermed også frafald i projektet. Vægtstopperne selv har angivet følgende årsager ved frafald: Afstanden fra hjemmet til kursusstedet Fik en diagnose og skulle til behandling flere gange om ugen Lægen har sagt at hun ikke kan tabe sig nu Blev fyret og kun ikke overskue at skulle til møderne Vil gerne, men har svært ved at prioritere det Det var ikke lige det koncept der var forventet oplevede vægtstopkurset som stoppet efter 3 mdr. På de afsluttende gruppemøder har vægtstopperne evalueret at vægtstopkurset er ikke langt nok, at de gerne vil mødes flere gange. Især i starten føler de sig ikke holdt til ilden. For at øge fastholdelsen angiver flere et behov for en fast kursusdag f.eks. første mandag i måneden, så de ikke så nemt glemmer dagen. På vægtstopkurset for borgere uden for arbejdsmarkedet var fremmødet fra starten stærkt faldende og allerede efter 3 måneder mødte der kunne én vægtstopper op til gruppemøde, se figur 3. Årsagen vurderes at være at vægtstoprådgiveren ikke havde anden kontakt med vægtstopperne end på kursusdagen og dermed hvad svært ved at skabe en god kontakt med vægtstopperne. Rådgiveren forsøgte at kontakte vægtstopperne inden gruppemøder, samt at sende postkort med opfordring til at møde op på kurset, uden stor succes. Efter 3. mdr. på vægtstopkursus, er størst fremmøde på kurserne kun for mænd og på vægtstopkurserne afholdt i regi af socialpsykiatrien, se figur 3. På vægtstopkursets sidste 10

11 gruppemøde er der størst fremmøde på vægtstopkurserne for mixhold og på vægtstopkurserne afholdt i regi af socialpsykiatrien. 40 Fremmødte, fordelt på målgrupper 15. mdr 3. mdr. Start Figur 3, Fremmødte vægtstoppere ved kursets start, efter 3. mdr. og efter 15. mdr., fordelt på målgrupper 3.4 STOP-café i stedet for netværksgrupper Det var projektets mål, at 50 % af vægtstopperne fastholdt deres deltagelse i netværksgruppe efter holdforløb, men det viste sig vanskeligt eller umuligt at starte netværksgrupper op. Vægtstopperne var meget passive omkring at skulle stå for gruppemøder selv, og samtidig var det en barriere for etableringen, hvor netværksgruppen fysiske skulle mødes. I stedet blev det I foråret 2010 besluttet at starte STOP-café. Målet var at give vægtstopperne mulighed for at mødes, tale med en vægtstoprådgiver, blive vejet, dele erfaringer og udfordringer og få fortsat inspiration til at fastholde vægttabet. Der er i perioden april 2010 til december 2011 afholdt 17 STOP-Caféer. STOP-café blev afholdt den første mandag i hver måned á 1½ times varighed. Projektlederen der har stået for planlægningen og afholdelsen, suppleret af vægtstoprådgivere og eksterne foredragsholdere. Temaerne har været: motivation, motion (Zumba, stavgang, gåhold), praktisk madlavning, varedeklarationer, mindfulness, kostvejledning v. hjerteforeningens diætist, overvægt og følelser, den gode historie vægtstopper fortæller om vægttab, små skridt til jul. Deltagerantallet har varieret fra 5 til 26 deltagere. Der har deltaget flest vægtstoppere, når der har været eksterne oplægsholdere på programmet. 11

12 På de afsluttende gruppemøder har vægtstopperne evalueret at STOP-caféerne var gode, men at flere ikke oplever en forpligtelse til at deltage på STOP-café og heller ikke har set det som en naturlig opfølgning på den intensive del af vægtstopkurset. Vægtstopperne mener, at det var tryggere at være i den oprindelige vægtstopgruppe fordi man ikke kendte dem der mødte op og derfor ikke havde lyst til at indvie en ukendt gruppe i ens vægtstopforløb. De vil hellere ville fortsætte i deres egen vægtstopgruppe % af dem der gennemførte, har opnået et vægttab Det var projektets mål, at 60 % af dem der gennemførte et vægtstopkursus, havde opnået vægttab eller vægtvedligeholdelse ved afslutning af kurset. 39 vægtstoppere har gennemført et vægtstopkursus, heraf har 28 vægtstopperne reduceret deres vægt og 11 har taget på. 71 % af dem der gennemførte vægtstopkurset har opnået et vægttab. Ser man på vægttab i forhold til det antal der er startet ses det at 20 % af dem der startede på vægtstopkursus opnået et vægttab. Som udgangspunkt skulle der med metoden forventes et vægttab på 10 % efter 12 måneder. Figur 4 viser, at vægtstopperne i gennemsnit har 5,2 kg efter 15 mdr. og vægtstopperne har dermed opnået et vægttab på 5 % af deres udgangsvægt. Talje, vægt og BMI 112,1 108, ,3 95,5 90,3 34,7 33,3 32,3 talje vægt BMI start 3. mdr. 15. Mdr Figur 4. Taljemål, vægt og BMI ved start, efter 3. mdr. og 15. mdr. Det er primært de vægtstoppere der har oplevet succes med metoden, der er mødt op og er blevet målt og vejet på sidste gruppemøde. Det gennemsnitlige vægttab på lidt over 5 kg på 15. mdr. viser noget om, at hvis borgerne oplever små skridt som værende brugbart og at de har fulgt metoden, så opnår de et pænt vægttab. På de afsluttende gruppemøder har vægtstopperne evalueret at vægtstopkurset var en øjenåbner for at andre havde det ligesom én selv, samme sted i livet de samme 12

13 problemer. Det gav vægtstopperne fællesskab at have de samme problemer. Tavshedspligt for alle i gruppen var vigtigt fordi det gav en tryghed i gruppen og det gav mulighed for at tale frit. Vægtstopperne syntes at gruppen var vigtig og at det var godt og motiverende at snakke, specielt ved siden af oplæggene, hvor de kunne dele erfaringer, fif, succeser m.v. På vægtstopkurset oplevede de at have indflydelse på mødernes indhold. De syntes at det var motiverende at blive taget seriøst og at det var godt at der ikke var nogen løftede pegefingre. Nogle vægtstoppere har udtrykt et behov for at få svinget pisken for at komme i gang, og at der skulle være specifikke krav om, hvad de skal ha opnået til næste gang. Vægtstopperne evaluerer, at de er blevet mere beviste om deres adfærd, at de er blevet bedre til at sige nej eller tage et lille stykke og at de med vægtstopkurset har fundet ud af hvor potentialerne ligger. Én af vægtstopperne udtrykker det således: Før kørte jeg på autopilot nu tænker jeg og er bevidst og fokus på nydelse 3.6 Forbedret trivsel ved kursets afslutning Det var projektets mål, at 50 % af dem der gennemførte et vægtstopkursus, oplevede forbedret trivsel, forbedret sundhed og mere opbakning fra social netværk til at fastholde nye vaner, ved kursets afslutning. Alle vægtstoppere har udfyldt spørgeskemaet Hvor tilfreds er du? (se bilag 5) ved projektet begyndelse. 23 ud af de 39 borgere, der mødte op til sidste gruppemøde, har besvaret skemaet igen. Tallene i figur 5, kan derfor ikke give et entydigt billede af vægtstoppernes tilfredshed, men giver et fingerpeg om tilfredsheden hos de fremmødte vægtstoppere ved kursets afslutning. Tilfredshed med trivsel, helbred, opbakning og motion Stigende tilfredshed Samme niveau Faldende tilfredshed Trivsel Helbred Opbakning Motion Figur 5, Vægtstoppernes tilfredshed med trivsel, helbred, opbakning til at ændre vaner og motion ved kursets afslutning sammenlignet med tilfredsheden ved start N=23 13

14 Tabel 5 viser, at hovedparten af vægtstopperne oplever en stigende eller samme tilfredshed med trivsel og helbred i løbet af vægtstopkurset. Til gengæld viser tabellen at over halvdelen af vægtstopperne oplever en faldende tilfredshed med opbakningen fra deres partner eller familie til at ændre vaner ved vægtstopkursets afslutning. Det var projektets mål at 50 % af dem, der har gennemført vægtstopkurset havde øget fysisk aktivitet/pr. uge. Figur 5 viser at hovedparten af de vægtstoppere der har afsluttet vægtstopforløbet efter 15 mdr. øger eller fastholder deres motionsniveau. For at skabe et motionstilbud, der kunne styrke vægtstoppernes motionsvaner, blev der i et samarbejde med en lokal idrætsforening, i foråret 2010 udbudt et spinninghold for de vægtstoppere, der samtidig startede på et vægtstopkursus. Søgningen var stor til de 8 reserverede pladser. Så stor at det blev besluttet at udbyde spinning igen til vægtstopperne i efteråret Vægtstopperne på spinningholdet har udtrykt ønske om at fortsætte som et lukket hold efter projektperioden. Den forholdsvise høje brugerbetaling har dog gjort at der allerede er flere der har meldt ud, at de ikke kan deltage fordi det ikke er muligt for dem at betale hele beløbet på én gang. 4.0 Vægtstoprådgivernes erfaringer Det var et mål i projektet at få uddannet 6 medarbejdere som vægtstoprådgivere. I sommeren 2009 udbød Sundhedsstyrelsen ekstra pladser på uddannelsen og det blev besluttet i projektets styregruppe at søge ekstra pladser. Formålet med at uddanne flere som vægtstoprådgivere var, at kvalificere flere medarbejdere med daglig borgerkontakt bruge metode i deres arbejde. Stevns fik tildelt 15 pladser således at der i løbet af 2010 var uddannet i alt 21 vægtstoprådgivere: 6 i sundhedsplejen, to forebyggende sygeplejersker, tre fysioterapeuter i Genoptræningen, to sociale mentorer i jobcenteret, to social- og sundhedsassistenter i socialpsykiatrien og tre i forebyggelsen. Herudover fik en studerende fra Ankerhus seminarium, der var i praktik i sundhedsafdelingen uddannelsen i forbindelse med sin praktik. (Se figur i bilag 6) I august 2011 fik Stevns kommune en ekstra plads på vægtstoprådgiveruddannelse til en social mentor i Jobaktiv. Baggrunden var at øge muligheden for at implementere vægtstop-metoden i regi at jobcenteret da metoden går godt i tråd med det arbejdsmarkedsrelaterede arbejde som de sociale mentorer har med borgerne. 10 vægtstoprådgivere har afholdt vægtstopkurser i projektperioden. 6 rådgivere har afholdt ét kursus, heraf har tre rådgivere været sammen om at holde et kursus. Én rådgiver har afholdt to kurser, og tre rådgivere har hver afholdt fire kurser. For at indsamle viden om vægtstoprådgivernes anvendelse af vægtstopmetoden, foretog projektleder i foråret 2010 fokusgruppeinterview med de enkelte faggrupper. Følgende afsnit er en sammenfatning af interviewene. 14

15 4.1 Sundhedsplejen Næsten alle sundhedsplejersker har brugt metoden i mødet med overvægtige nybagte mødre, i mødregrupperne og flere har brugt den til teenagepiger. Én sundhedsplejerske har afholdt et vægtstopkursus sammen med én anden rådgiver. Metoden som et nyttigt værktøj i det daglige arbejde, da sundhedsplejerskerne oplever mange flere overvægtige gravide og nybagte mødre end tidligere. Sundhedsplejerskerne oplever små skridt metoden som god og giver udtryk for, at de allerede arbejdede med små skridt, og uddannelsen har nu gjort at de har fået en formel for det. Én sundhedsplejerske beskriver arbejdet med metoden således: En livsstilsændring sker bedst ved at man flytter en lille sten ad gangen Sundhedsplejerskerne oplever at det er svært at få tid til at tale om motivation for vægttab med forældrene. Hvis de ikke er motiverede eller har svært at finde motivationen tager det tid, som går fra de andre primære opgaver. Sundhedsplejerskerne oplever også at små skridt metoden er god i forhold til 3½ år besøget. Ændringer i vanerne med små skridt i en sundere retning giver god mening i børnefamilierne, hvor der er travlt med mange ting. Metoden er god, fordi der er fokus på meget små ændringer i en sundere retning. Men oftest oplever sundhedsplejen at det bliver ved snakken. Der er ikke så mange familier der magter at tage aktion på en livsstilsændring. Sundhedsplejerskerne ser udviklingspotentialer for metoden i sundhedsplejen ved at metoden fremover kunne bruges som et fast samtalepunkt med mødrene et halvt år fødslen, da mødrene på det tidspunkt er mere motiverede for vægttab. Sundhedsplejerskerne mener også at det kunne være en mulighed at lade små skridt til vægttab være et fast punkt i forbindelse med mødregrupperne, eller ved åbent hus arrangementer. 4.2 Forebyggende sygeplejersker Tre forebyggende sygeplejersker blev uddannet som vægtstoprådgivere. De har brugt kompetencen i de forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år, samt lejlighedsvis i forbindelse med Stevns kommunes deltagelse i kampagner. Èn forebyggende sygeplejerske har afholdt et vægtstopkursus i samarbejde med en anden vægtstoprådgiver. De forebyggende sygeplejersker oplever metoden anvendelig: det gav mig nogle flere redskaber og værktøjer til at tænke anderledes, og det kan bruges hele vejen rundt, ikke kun på kosten, men også motion og rygestop; altså små skridt, små forandringer! De forebyggende sygeplejersker har oplevet, at borgerne syntes at metoden er overkommelig, hvis de vil arbejde med at tabe sig. De har også anvendt metoden i forhold til småtspisende borgere. De forebyggende sygeplejersker ser borgerne én gang 15

16 om året, så de kan have svært ved at følge op på de små skridt. Alligevel syntes de at metoden kan bruges: Man kan så nogle frø, og det syntes jeg er en opgave man kan tage på sig! De forebyggende sygeplejersker har oplevet interesse hos de ældre: Jeg kom ud til en dame og tænkte Gud, hvor har hun tabt sig og min bekymring begyndte og jeg tænkte: hvad fejler hun? Hun havde mistet sin mand og taget skeen i den anden hånd, fordi nu skulle hun altså i gang med at tabe sig. Hun var begyndt kun at spise én portion til aften. Det med at gå på slankekur gad hun ikke, men kun at tage én gang var den eneste ting hun havde gjort! 4.3 Genoptræningen To fysioterapeuter og en social- og sundhedsassistent fra Genoptræningsafdelingen er blevet uddannet om vægtstoprådgivere og de har forsøgt at bruge metoden i deres møde med overvægtige borgere, i forbindelse med et genoptræningsforløb. Generelt har de været glade for uddannelsen og har oplevet den relevant i forhold til deres arbejde. De har forsøgt at komme i gang med at bruge metoden men på grund af ændrede arbejdsopgaver og implementering af ny ledelse har de kun fået anvendt metoden nogle enkelte gange specifikt målrettet vægtvejledning. Fysioterapeuter har brugt metoden på en anden måde i deres arbejde: Jeg bruger metoden i forhold til træningsmængden. Jeg har fået fokus på at de ikke bare skal fyldes med øvelser, men måske sætte det lidt ned, og så tager vi det i små skridt og vi prøver at tage det lidt op. Jeg tror nok at jeg har sat mine ambitioner lidt ned på deres vegne Samtidig syntes terapeuterne, at de har kunnet bruge det de lærte omkring samtaleteknik, men de syntes at det er svært at tale om både overvægt og træning: Jeg har prøvet at få gang i nogle forløb, men jeg syntes at det er vanskeligt at køre genoptræning og vægtstop parallelt, det har jeg følte har været sådan lidt.. at man snakke lidt med to tunger Fysioterapeuterne oplever at det kan være grænseoverskridende at tale med borgerne om deres overvægt: Det kræver at vi kommer lidt ud over den der forlegenhed med at spørge dem omkring vægten og at man også får spurgt på den rigtige måde så man ikke er decideret ubehøvlet Terapeuterne foreslår at en BMI måling på alle borgere, i forbindelse med den første kontakt, kunne give en naturlig indfaldsvinkel for en snak om vægt. I forbindelse med de samtaler de har haft med borgerne om små skridt har de oplevet det nødvendigt at holde træning og kostvejledning adskilt, ikke kun i samtalen, men også fysisk. Det mest 16

17 optimale ville være, at de efter træningen kunne sætte sig sammen med borgeren i et andet rum og give vejledning i små skridt. I genoptræningsafsnittene oplever man ofte, at de ældre borgere ikke er ordentlige ernærede og derfor heller ikke har kræfter til genoptræningen. Social- og sundhedsassistenten tænker metoden ind i sit arbejde i forhold til de underernærede: Jeg er blevet mere bevidst om de små skridt når man øser en tallerken op. Dem der er undervægtige, skal have små tallerkner og måske lidt større til dem der godt kan, det er sådan nogle ting jeg tænker over De tre oplever, at der ikke er tid til at tale vægtstop med borgerne, som det er nu. Hvis der skal sættes tid af til både at træne og snakke med borgerne så bliver deres arbejdsopgaver svære at nå. Der er også et økonomisk aspekt som de oplever som en barriere for at tale små skridt med borgerne: hvis vi påtager os en ekstra opgave som vi reelt ikke får penge for, så er det umiddelbart at det er rigtig dårlig idé 4.4 Social psykiatrien To støtte- og kontaktpersoner i socialpsykiatrien er blevet uddannet som vægtstoprådgivere og de har begge afholdt et vægtstopkursus for borgere der er tilknyttet socialpsykiatrien. Den ene har efterfølgende afholdt 4 vægtstopkurser for borgere. Begge har brugt metoden uden for kurserne i deres støtte- kontaktarbejde: Jeg har brugt metoden, når jeg har lavet støtte-kontaktpersonsarbejde, fx Kaizen-princippet som er forandringer på en langsom måde, hvor det er realistisk, målbart og overskueligt, i forhold til der hvor du gerne vil hen. Det har jeg benyttet ikke kun til vægtstopkoncept, men også til andre ting, fx livsstilsforandringer Der er en del borgere der er overvægtige og svært overvægtige og derfor har de to vægtstoprådgivere sat nogle rammer for hvordan der fejres fødselsdag i Værestedet: Når man har fødselsdag, så var der mange der ville give kage og nogle havde rigtig mange kager med, uanset om der var fødselsdag eller ej. Det gik rigtig mange på, fordi de ikke kunne sige fra. Så vi lavede en aftale om, at man tog ting med til ens fødselsdag, men ikke i hverdagen Begge bruger de metoden i det pædagogiske arbejde ved konsekvent at justere fællesspisningen i værestedet til gavn for alle værestedets brugere: Når vi lever mad, så er det ganske almindelige opskrifter, vi finder i et blad. Og når der står fløde, så tænker de selv et alternativ. Det er jo helt klart det produkt der er kommet ud af det! Begge oplever de udfordringer i arbejdet med vægtstop og borgerne i socialpsykiatrien. 17

18 Den gruppe vi arbejder med, er det svært at fastholde i forskellige ting, også vægttab, det er bare tungere at arbejde med og der skulle meget mere motivationsarbejde på Det har krævet meget kontakt med brugerne for at fastholde dem i vægtstopforløbet både med telefonisk kontakt dagen før og på dagen før mødet. Det er rigtig svært for denne gruppe borgere at være sammen med andre de ikke kender, i grupper. Vægtstopperne havde ikke lyst til at dele deres erfaringer med andre på holdet og det har været svært at få en dialog i gang. Men når brugerne havde vægtstoprådgiveren på to mandshånd, så var de gode til at stille spørgsmål: Borgerne har brug for støtten til at komme igennem det her og lave en forandring, de kan ikke gøre det alene, vi støtter dem jo også i alle mulige andre ting, de skal i livet og hverdagen. De skal motiveres meget mere Rådgiverne mener, at det er de borgere med mest overskud der har profiteret mest af små skridt : Vi skal tænke på tidsperspektivet, for den gruppe mennesker vi arbejder med. Når vi er støtte på dem i forvejen, så er vi det jo i et langt stykke tid og hvis vi snakker forandring, så kan vi jo godt snakke halve og hele år, og hvis vi snakker et forløb her på 4. måneder kan vi ikke stoppe der! Der skal være noget opfølgning på en eller anden måde ellers er det ikke realistisk Fremadrettet ser de begge potentiale i et gruppeforløb fordi borgerne også kunne finde sammen og tale om deres små skridt. Men samtidig er der brug for den tætte kontakt, opfølgning og støtte individuelt fra støtte-kontaktpersonen. Er overvægten et sundhedsproblem for borgeren og skal overvægt være et indsatsområde i socialpsykiatrien, så kræver det at der visiteres tid til det. Én af støttekontaktpersonerne beskriver brugernes udfordring således: Langt de fleste sindslidende kæmper jo med vægtproblemer, og det gør de dels pga. dårlige spisevaner, men også pga. manglende motion. Psykofarmakaene, gør at man bliver rigtig rigtig sulten, og så er det nemt, at tage de hurtige ting, og brugerne har ikke overskud og energi til bare at sætte sig ned og lave tingene. For dem der ikke er svært ramt af sindslidelse, så er der noget antistress effekt i at overspise 4.5 Forebyggelsesafsnittet Tre forebyggelseskonsulenter er uddannet som vægtstoprådgivere. Metoden skulle anvendes til at afholde vægtstopkurser og til individuel vejledning ved sundhedstjek i det mobile sundhedscenter. Forebyggelseskonsulenterne oplever, at borgerne har taget udmærket imod metoden, med de syntes, at det er svært at vide om borgerne reelt tager metoden til sig: 18

19 Det er godt at plante et lille frø, men jeg tror alligevel at der skal mere til end bare det enkelte møde til at få det frø til at spire, der skal mere til for at skabe forandring end bare lige en enkelt samtale Konsulenterne syntes, at det har været et godt arbejdsredskab og at de har brugt den rigtig meget: Jeg syntes at jeg har brugt det ret meget faktisk og jeg syntes at det er en rigtig god løsning for den målgruppe vi ofte sidder med som er nogle som egentlig gerne ville tabe sig, men som egentlig ikke har overskud til at kaste sig ud i de helt store omvæltninger her i livet, og de ser et håb i at små skridt kan også gøre en forskel, så det syntes jeg faktisk at jeg har brugt meget Forebyggelseskonsulenter har brugt bogen Små skridt til vægttab meget i deres arbejde. Det er et af de materialer de udleverer allermest: Jeg har selv været overrasket over hvor små ændringer der over et år giver så og så mange kilos vægttab, og det syntes jeg er utrolig motiverende og hold da op skal jeg bare undvære det der fredagsslik eller tandsmør på bollen og så bliver det til noget. Sådan har det virket på mig og det tænker jeg så også at det gør på andre, jo jeg syntes at bogen er rigtig rigtig god Konsulenterne oplever at det er meget i perioder at borgerne vil have målt enten blodtryk eller tale om vægttab, men alligevel falder samtalen med borgeren ofte på vægten: For nogle borgere, er det blodtrykket der er udgangspunktet. Og så bliver det afsættet til flere målinger og til at man jo godt kan begynde at kæde tingene sammen, at jamen forhøjet blodtryk og overvægt, og manglende motion, fordi det jo er hele paletten der er i spil her! 4.6 De sociale mentorer Jobaktiv To sociale mentorer er blevet uddannet som vægtstoprådgivere og én har afholdt to vægtstopkurser i projektperioden. Denne mentor er nu ikke længere ansat i kommunen. Til gengæld fik Stevns kommune en ekstra plads på vægtstoprådgiveruddannelsen, så derfor er der nu igen to vægtstoprådgivere i Jobaktiv. Interviewet er lavet med én mentor. Generelt syntes hun at metoden passer rigtig godt til hendes målgruppe: Det jeg syntes er rigtig godt, er at tanken bag, at det skal gå i et lidt langsomt tempo, at man ikke sætter overlæggeren alt for højt, og det er jo det vi har brug for i virkeligheden, vi skal også flytte nogle borgere, ikke bare vægtmæssigt, men mere at få dem med til at gøre nogle andre ting Det er min opgave at finde ud af, hvad det er der skal til for at flytte folk, og bringe dem lidt nærmere at komme i job, og ikke sætte 5-10 ting i gang 19

20 på én gang. Det er det der med at finde små skridt, der ligesom skal bygges op før det bliver et stort skridt at nu er det uddannelse de kan klare eller nu er det en praktik de kan klare eller hvad det nu kan være Der er en del borgere, tilknyttet Jobaktiv som er overvægtige, men mentoren har ikke brugt metode systematisk i sit arbejde. Hun har brugt metoden, hvis det faldt naturligt at tale om overvægt og overvægten har været problematisk i forhold til at få et job eller i forhold til borgerens børn. Mentoren har ikke drøftet sin kompetence som vægtstoprådgiver med sine kollegaer, men forstiller sig at det kunne være en mulighed at hun fik visiteret de borgere, der har et overvægtsproblem. Mentoren overvejer også at det var en mulighed, at hun drøftede metoden med sine kollegaer, sådan at alle kendte principperne for metoden, så de også kunne bruge den i deres arbejde. Hun ser muligheden for at bruge metoden som en slags evalueringsredskab: Noget af det vi bruger meget tid på er hvordan får vi det målt, det vi går og gør. Der vil man kunne bruge de mål de selv sætter sig, så man ville kunne bruge små skridt planen Men i virkeligheden er det sådan, at hos de borgere vi har med at gøre, er vægten ikke det største problem, vel, det er jo, at man ikke har et sted at bo eller at manden banker én - det er jo først senere hen, at der bliver overskud til at tale vægt 5.0 Konklusion Stevns kommune har som følge at deltagelsen i vægtstopprojektet fået organiseret og videreuddannet et team af vægtstoprådgivere i kommunen samt tilbudt overvægtige borgere et målrettet og kvalificeret tilbud der kunne støtte borgeren i vægtvedligeholdelse eller vægttab. Vægtstoppernes motivation for at starte på et vægtstopkursus er velvære, selvværd og bekymring for helbredet. I alt 28 %, eller 39 ud af 135 vægtstoppere har gennemført et vægtstopkursus heraf har 71 % opnået et vægttab. Vægtstopperne har i gennemsnit tabt 5,3 kg og det svarer til ca. 5 % af udgangsvægten. For dem der gennemførte oplevede hovedparten en stigende eller samme tilfredshed med trivsel og helbred i løbet af vægtstopkurset og hovedparten øger eller fastholder også deres motionsniveau. Til gengæld oplever over halvdelen af vægtstopperne også en faldende tilfredshed med opbakningen fra deres partner eller familie til at ændre vaner ved vægtstopkursets afslutning. Vægtstopkurset har været en øjenåbner og for at andre havde det ligesom dem selv. Det gav fællesskab at have de samme problemer. Vægtstopperne angiver det meget store tidsmæssige spring fra gruppemødet efter 3-4 mdr. og frem til 15. mdr. som den primære baggrund for det ringe fremmøde ved 15. mdr. og dermed også frafald i projektet. 20

21 I projektperioden er der etableret STOP-café i stedet for netværksgrupper og der har været af holdt 19 STOP-caféer i projektperioden, hvor deltagerantallet har varieret fra 5 til 26 deltagere. I projektperioden er der uddannet 22 vægtstoprådgivere, hvoraf 10 har afholdt de 19 vægtstopkurser i projektperioden. Hovedparten af vægtstoprådgiverne oplever metoden som et værktøj til at italesætte livsstilsændring på en måde der er overkommelig for borgeren. En del af vægtstoprådgiverne oplever metoden som en del af den værktøjskasse, der anvendes for at styrke borgernes handlekompetencer. Blandt vægtstoprådgiverne i socialpsykiatrien er metoden blevet implementeret i værestedet og har været medvirkende til at skabe rammer for den mad der serveres. Hos de forebyggende sygeplejersker er det ofte underernæring der er en problemstilling, men her anvendes metoden med henblik på at motivere borgerne til at spise mere. I genoptræningen opleves en barriere for at italesætte overvægt overfor borgerne og nye arbejdsopgaver har mindsket medarbejdernes anvendelsen af metoden. Metoden er blevet anvendt i relation til at justere træningsmængde. I sundhedsplejen har medarbejderne oplevet metoden som noget, man allerede gjorde, nu har man bare fået en formel for arbejdet. I jobcenteret har medarbejderen oplevet metoden anvendelig i forhold til både overvægt men også i arbejdet med at flytte borgerne tættet på arbejdsmarkedet med små skridt. 6.0 Perspektivering Stevns Kommune indgik i vægtstopprojektet for at få viden, evidens eller i bedste fald best practise for en effektfuld metode der fremadrettet kan anvendes for at sikre vægttab eller vægtvedligeholdelse blandt kommunes svært overvægtige borgere. Det vurderes i styregruppen at projektets tal er for små til at give valide resultater med henblik på metodens effekt. Derfor skal resultaterne fra Sundhedsstyrelsen slutevaluering, der udkommer i starten af 2013, anvendes i vurderingen af, om vægtstopkurserne forsat skal udbydes til borgerne i Stevns Kommune. Koordinatorfunktionen placeres fortsat organisatorisk i forebyggelsesafsnittet. Erfaringerne fra projektperioden vil blive inddraget ved planlægningen af kurserne i På kommende vægtstopkurser fordeles gruppemøderne ligeligt ud over en periode på ét år. Dette skal styrke og fastholde gruppedynamikken så vægtstoppernes i højere grad forventes at fortsætte i forløbet. STOP-café nedlægges. Indholdet på kurserne vil følge den fastlagte struktur, og skal fortsat tage afsæt i holdets behov og ønsker for emner der skal drøftes. Det forventes at kurset suppleres med madlavning og indkøbsture for at styrke vægtstoppernes handlekompetencer i praksis og for at inddrage nogle af de ønsker som vægtstopperne påpegede som mangler ved vægtstopkurset. 21

22 Indtil Sundhedsstyrelsens slutevaluering foreligger, er det besluttet, at der i 2012 udbydes to kurser til borgere med et BMI > 30. derudover har én af vægtstoprådgiverne i jobcenteret, planlagt to forløb for borgere i Jobaktiv i På baggrund af projektets vægtstopkursus i regi af Jobaktiv og det store frafald, blev der i efteråret 2011 startet et nyt hold i Jobcenteret, nu med to vægtstoprådgivere. Den ene var forebyggelseskonsulent og primær tovholder på kurset, og den anden var social mentor i jobcenteret og under uddannelse til vægtstoprådgiver. Forebyggelseskonsulenten har haft ansvaret for det faglige indhold og for processen med at arbejde med små skridt. Den sociale mentor har haft det personlige kendskab til vægtstopperne og har derfor været med til at kunne skabe en god gruppedynamik. For at styrke fastholdelsen blev det fra starten planlagt at den sociale mentor fulgte vægtstopperne meget tæt med støttende opringninger, sms, samt personlig kontakt. På gruppemødet efter 3. mdr. er det kun to ud af ti der er fald fra kurset. På baggrund af det kompetenceløft vægtstoprådgiveruddannelsen har givet medarbejderne, er det målet at metoden fortsat anvendes i den daglige kontakt med borgere med svær overvægt. Der har, i interviewene med vægtstoprådgiverne, været givet udtryk for et behov for vidensdeling og sparring vægtstoprådgiverne imellem. I projektperioden har vægtstoprådgiverne ikke været organiseret struktureret. Der har været afholdt to supervisionsseancer. Fremadrettet kræver en fastholdelse af kompetencen en form for struktur i forhold til at fastholde kompetence og interessen for metoden. 22

23 Bilag 1 Vægtstop annonce i Stevnsbladet Annonce i Stevnsbladet uge 28,

24 Bilag 2 Vægtstop annonce i Stevnsbladet Annonce i Stevnsbladet uge 35-36,

25 Bilag 3 - Vægtstoppjece 25

26 Bilag 4 STOP-café pjece 26

27 Bilag 5 spørgeskema hvor tilfreds er du? Hvor tilfreds er du? Sæt ring om det tal, på en skala fra 1-10, der bedst siger noget om hvor tilfreds du er med. din trivsel? dit helbred? den opbakning du får, fra familie og venner, til at ændre vaner? Hvor mange minutter bruger du dagligt til bevægelse - inkl. transport, i dit arbejde, motion minutter minutter minutter minutter 15-0 minutter andet Tak for hjælpen! Navn. Cpr.nr. Dato: 27

28 Bilag 6 Oversigt over vægtstoprådgivere i Stevns kommune Vægtstoprådgivere Eksterne Lene Nørskov Jette Ørntoft Tidligere ansatte: Charlotte Lunde Annegrete Visby Thor Henriksen Sundhedsafdelingen Jobcenteret Forebyggelsen Stine Rehn Denni Pedersen Genoptræning Niels Hansen Lene B. Sørensen Lotte Rasmussen Sundhedsplejen Malene Seier Annelise Olsen Margit Hendeliowitz Jette Vang Hanne Raffalt Christina Olsen Socialpsykiatrien Martin Iversen Anette Justesen Forebyggende sygeplejersker Lone Damgaard Ingrid Rasmussen Ellis Heine Jobaktiv Ingrid Loiborg Lene Lettorp 28