Forblad. Om Bygningers varighed A. K. Tidsskrifter. Meddelelser fra Akademisk Architektforening AA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forblad. Om Bygningers varighed A. K. Tidsskrifter. Meddelelser fra Akademisk Architektforening AA 1899 1900"

Transkript

1 Forblad Om Bygningers varighed A. K. Tidsskrifter Meddelelser fra Akademisk Architektforening AA

2 store, Il\ ide Pudsflader i deimes Fa~ader og den uregelmæssige Anbringelse af Vinduer og Udbygninger virker malerisk og smukt. Der er endnu i denne Pavillonby Meget, som vi ikke her har kunnet na:vne eller bringe Afbildninger af; - thi dels er mange af Bygningernes Opførelse endnu p:l:l et s:l:ldant Stadium, at man vanskeligt kan d:lnne sig noget Begreb om deres Udseende, og dels er de forha:lndenværende Afbildninger sa:lm:lngelfulde, at vi ikke bn fremføre dem i nærværende Tidsskrift. Det er os imidlertid en Trøst, at de, som i den kommende Sommer ikke faa Lejlighed. til paa Stedet at gøre sig bekendt med disse Bygninger, sikkert ikke vil kunne undgaa at tra:~ffe pa:l dem i de mange udenl:lndske Tidsskrifter, som løbe Va:ddeløb for :lt bringe det mest mulige Billedstof frem fra l'e.\pvsifio/l u/liverselle de Danmarks P;ivillon, som det i sidste Øjeblik blev vedtaget at opføre, vil faa sin Plads mellem de øvrige Nationers Bygninger paa venstre Seine bred; vi skal i et senere Afsnit give denne sa:l vel som Danmarks ege:ltlige Afdelinger paa Udstillingen en særlig Omtale. Paa højre Seinebred i Parken foran Trocadt;ro-Paladset opfører R/lsla/ld et m;1:gtigt Bygningskompleks med T:larne og Tinder. Dette gengiver, saavidt det lader sig gøre, en gammel russisk By, omgiven af sine Mure og Ta:lrne, den sa:lkaldte Kreml. I Midten hæver sig et stort Taarn, C:l. 57 Meter højt, opført :lf Mursten og dækket med et T:lg af polyduom Majolika. Alle Fa~aderne ere rigt dekorerede med Majolika, og H va~l \-ingerne ere prydede ejtei" de bedste russiske Motiver. I N;1:rheden heraf opfører Ncdcrla/ldmc en interessant Bygning, der er en Kopi af Templet Tja lidi-sari. som skal væi'e et godt Eksempel p:l:l den hinduiske Architektur pa:l Java. Det kan ind,-endes mod flere af disse Bygninger, at de ikke tijstr;1:kke, ligt vise de karakteristiske Stilarter for de pa:lgældende L:lnde, og at der ofte er lagt mere V;-cgt p:la et imponerende end et fint gennem:lrbejdet Ydre; men trods dette vil der dog for en Architekt være en interessant og la~rerig V:lndring at foretage gennem»nationernes Gade«paa Qllai d'ona)'. ONi BYGNINGERS VARIGHED. V i stræbe jo Alle efter at gøre vore Bygninger saa solide og velindrettede. som muligt, mcn t.enke sjældent p'la, l1\"orlænge de ville blive staaende. Hvad Soliditeten angaar. kan de vel nok staa et Par Hundrede Aar eller maaske læng cre, men om 100 Aar svare de næppe til Tidens Fordringer og ere saa for ældede, at man har vanskeligt ved at leje dcm ud, eller man fa'lr saa hl,' cn - 84-

3 Leje, at de maa forandres eller ombygges, hvilket kan blive saa radikalt, ::It det kan betale sig helt at nedbryde dem. Man har saaledes flere Eksempler paa nye Bygninger, som ere nedbrudte efter 30-.J-O Aars Forløb, ikke af Mangel p::la Soliditet, men fordi det var fordelagtigere at nedbryde end at ombygge dem. Desuden er der jo en Mængde Villaer, som maa vige Pladsen for større Bygninger, Reboelsesbygninger, som maa indrettes til Forretningslokaler o. 1. Selvfølgelig kan man ikke vide, hvilke Skavanker vore Rygninger have om 100 A::Ir; men man kan dog danne sig et Begreb derom ved at sammenligne dem med de Bygninger, som nu ere 100 Aar gamle, og antage, at Forholdet bliver det samme, om end i en anden Form, naar vore Bygninger blive 100 Aar g'lmle. Efter KjøbenhanJs Brand 1795 byggedes meget godt, skønt der næppe var nogen stræng Byggelov; men det er heller ikke saa meget Soliditeten som Ind retningen, der ikke passer til Nutiden. Den Gang brugte man ikke Entree, men kom lige ind i Va:relserne, og naar man nu skal indrette Entree i en saadan Bygning, maa man ofte ofre et helt Værelse, lworved Entreen bliver større end nødvendigt, og hvorved man taber Huslejen af dette Værelse. Man brugte 'ikke altid Køkkentrappe. Vand og Brændsel blev baaret op ad Hovedtrappen. Man købte Brændsel og Fødevarer i større Partier om Efteraaret, og ledderrummene, som høne til Etagerne, optoge derfor forholdsvis stor Plads. Klosetter brugte man ikke; man havde Gaard Retirader eller højst et ~at skrin paa Loftet..l Man havde ikke Spisestue, men nød alle J'lbaltider i Dagligstuen Til Gengæld hank man derimod en trefags Sal, som ikke benyttedes, og som stod kold midt i Lejligheden. Soveværelserne vare smaa, og Pigekamrene vare paa Kvi sten, hvor der desuden v.u Kvistværelser, kun 3 1 /4 Al. høje, som hørte til Eta gerne og ikke g.l\' nogen Leje. Tørreloftet var paa Hanebjælkerne. IIhn hade ikke Butikker som nu i ethvert Hus, men en høj Kælder og Beboelse i Stueetagen, og naar man nu skal indrette Butikker i saadannc gamle Huse og der forlanges, at Butiksgulvet skal ligge lige med Gaden, vil Kælderen gaa tabt og Butikken blive uforholdsmæssig høj, hvoraf følger, at Huslejen mindst bør være lige saa høj som for Kælder og Stue tilsammen. Endelig ere de gamle Bygninger sjældent saa høje som nu, Gaardsrummene ere ofte for store (eller for smaa) og Grunden ikke saa nøje bebygget som nu. Hvad det Konstruktive 'angaar, da gik Fundamenterne ikke altid ned til fast Bund, og det er ikke ualmindeligt, at Bygningerne vare opførte paa Fyld. Da man ikke kendte Beton, brugtes runde Granitstel1' til Fundamenter, og naar disse ere lagte paa Fyld, risikerer man, at Bygningen synker. Værre var det, naar Bygningerne vare byggede paa Pæle, da de ofte ikke vare kappede under Grund vandet; mange Steder haye de holdt i mange Aar, men i Almindelighed ere de nu raadne, saa ':-It Bygningerne, og da naynlig Skillerummene, dels synke, dels hængc i Naboejcndommenes Gayle. Det var maaske dette, som var Aarsagen til, at Hirschholm Slot maatte nedbrydes. Ydermurene vare derimod i Rcgelen gode. Da man ikke kendte anden Ccmcnt end Bornholms, blev Fa<;aderne - Ss -

4 _------_----~a fugede eller pudsede i Kalk, som vistnok er godt. Endegavlene vare tynde, ofte kun een' Sten gennem mange Etager. Gesimser og Chambranler bleve som oftest udførte af Sandsten, som var eller er bedre og lioldbarere end vore nu værende trukne Gesimser; men jeg tiilader mig ved denne Lejlighed at have den Anskuelse, at støbt Beton vistnok er varigere end Sandsten. Ved Sandstenen er der for øvrigt den Ulempe, at den rent ud sagt bliver beskidt, og da det jo regnes for Vandalisme at olie;nale den, kan man heller ikke male den pudsede Fa~ade uden at Modsætningen' bliver endnu størn: ; og gaar Sanqstenen i Stykker, f. Eks. naar der stødes et Hjørne af en Gesims, kan den ikke repareres. Rjælkelagene vare i Almindelighed gode og for en Del af pommersk Træ, som var bedre end det, man nu har. Skillerummene vare Bindingsværk, som revnede, In'orfor de maatte betrækkes med Lærred; desuden vare de ofte udmurede med Brokker eller sodede Sten. Ved Langskillerummene var det en Ulempe, at de vare af Bindingsværk og derfor ofte for svage. Bræddeskillerum brugtes ikke, men man hjalp sig med et ud muret Bindingsværks.Skillerum, selvom der ikke var noget Skillerum underneden. Særlig galt var dette, hvor der var en Korridor paa langs gennem Bygningen eller en Del deraf, og hvor der altsaa var 2 Langskillerum, hvoraf kun det ene gik ned gennem den underliggende Etage. At Kakkelovnsrør let komme for nær til Bindingsværks-Stolper og navnlig Baandene, var ikke ualmindeligt, særligt ved Ops~\:tning af nye Ome. Tagefle vare dækkede med Tagsten, som næppe holde 100 Aar, og skal de nu repareres, er det ikke altid, man kan faa Tagsten af samme Størrelse. Desuden er det jo van'skeligt at komme til at reparere TagstelJene, især hvor der er Kvistværelser. Naar det skulde være godt, kunde man ikke nøjes med de nu brugelige Hængerender, men skulde have støbte Fodrender, som man kunde gaa i, naar Sneen skulde kastes rred. Da de ikke kunde være uden for Hovedgesimsen, maatte de være inden for Ydermurene, og da de let gik i Stykker, bl. a. ved Snekastning, naar en Karl gik i Renden med Træsko og stødte den i Stykker med en Skovl, saa bleve de selvfølgeligt utætte, hvoraf Følgen var, at man fik Vandet ned i Etagerne og namlig, at Bj~\:lkehovederne raadnede, og Enhver ved jo, hvor ubehageligt det er at skulle foretage Forandringer ved en Bygning, IlYor Bj,dkehovederne ere raadne; det er en saadan Hjertefejl,' at man fristes til at dødsdømme den paagældende Bygning. Vil man nu erstatte Fodrender med Hængerender, passer Tagkonstruktionen ikke, og man faar nogle slemme, flade Opskalke, som ofte ere for flade til Tagsten. Skorstenene vare altid mindst J ti Tom. for at Skorstensfejeren kunde gaa igennem dem og fjærne Soden, som is~\:r fremkom fra Tørvene; thi den Gang brugte man ikke meget I~ul, men navnlig 1'øn' og Bøgebrænde. De toge jo en Del Plads op i Værelserne, men kunde for øvrigt være meget gode til de Brændeovne, som man den Gang brugte, da der kun var cet Træk i Ovnen, saa at Røgen og \'armen gik lige ud i Skorstenen; men naar man nu vil an bringe en Om med ~ Træk til en 18 Tom. Skorsten, saa er det ikke altid, at Skorstenen vil trække eller suge i de 2-3 øverste Etager. Da Skorstenene - 86-

5 toge megen Plads op i Værelserne, var det ikke ualmindeligt, at der blev taget et Stykke af Værelset til Skabe. Skorstenspiberne simide helst sidde symmetrisk paa Rygningen, hvoraf fulgte, et de ikke altid stade paa de rette Steder i Værelserne, eller de bleve trukne paa Loftet under spidsere Vinkler end nu. Ved en Tagbrand stylted~ de da ned og slog Bjælkelagene i Stykker, foruden at de stadig løb med Sod. Endvidere maatte man ofte have lange Kakkelovnsrør genn~m Værelserne, og for at de ikke skulde være synlige, bleve de ledede under Gulvet eller gennem ovennævnte mørke Skabe, hvor de i Tidens Løb bleve fortærede og derved brandfarlige. Det var jo paa denne Maade, Christiansborg Slot brændte. I Køkkenerne kendte man ikke til Komfurer, men havde et muret Ildsted, hvor Ilden laa flit under Trefødder, hvorpaa Kogekarrene sattes. Stegen blev sendt til Bageren. For at blive af med Røgen, var der en stor muret Kappe over Ildstedet, som endte i et Skorstensrør, der mindst var 18 Tom. Da der maatte være Skorstenskappe i ll\'ert Køkken, fik man fire 18 Tom. Rør ved Siden af hverandre, som i Forbindelse med de murede Kapper optog lige saa stor Plads i Køkkenet, som en moderne Køkkentrappe. Naar man nu vil bort tage disse Køkkenskorstene, er det meget vidtløftigt, da Beboerne ikke kan beo nytte Køkkenet saa længe og altsaa maa flytte. Ovenstaaende gælder jo nærmest for Privatbygninger, og der er vel ingen Tvivl om, at mange af dem kan ombygges, saa at de kan bruges andre 100 Aar j men for en stor Del gælder det samm'e for mange offentlige Bygninger. Christiansborg Slot var kun 5o Aar gammelt, da det brændte, men allerede den Gang var det saa forxldet, at det ikke passede til at være Kongebolig, hvor Kongen skulde bo paa Iste Sal og Kronprinsen paa 2den Sal. Hvor nybygget det end var, saa var det dog brandfarligt med sine Bindingsværksskillerum, hule Bræddemure, lange Kakkelovnsrør, indadgaaende Vinduer, saavidt jeg ved, etc. Raadhuset er vistnok bygget paa samme Maade, og skønt det kun er 70 Aar gammelt, var det jo saa forældet, at der maatte bygges et nyt. Harsdorffs gamle kongelige Theater og Nationalbanken levede knap 100 Aar. Petersens Jomfrukloster og Løveapotheket staa vel endnu, men deres Tid kommer vel ogsaa paa Grund af deres Beliggenhed, og paa samme Maade vil det gaa med Hospitaler, Kaserner, Skoler, Fabrikker etc. Det er vel altsaa ikke uberettiget at sætte Bygningernes gennemsnitlige Alder til 100 Aar, og der er jo noget i, at man i London og nu endogsaa paa Østerbro ved Holmens Kirkegaard ikke køber Grunden, men kun lejer den paa 100 Aar. Imidlertid kan vi jo ikke bygge meget anderledes, end vi gør j men naar vi am'ende de kostbare Bygningsemner som Marmor, Granit, Sandsten etc. i Stedet for Beton o. 1., saa bør vi erindre, at Bygningerne næppe blive varigere af den Grund, at det bliver vanskeligere at gøre Forandringer i disse, og at vi ere udsatte for en større Kritik, jo kostbarere vi bygger. Det, som man. derfor skal stræbe efter, er, at opnaa de bedste Resultater med smaa Midler. A. K.

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Murmaterialernes tilbringning og benyttelsen af murmaskinen. Tidsskrifter. Architekten, 2 jan 1904

Forblad. Murmaterialernes tilbringning og benyttelsen af murmaskinen. Tidsskrifter. Architekten, 2 jan 1904 Forblad Murmaterialernes tilbringning og benyttelsen af murmaskinen - Tidsskrifter Architekten, 2 jan 1904 1904 MURMA TERIALIERNES TILBRINGNING OG BENYTTELSEN AF MUREMASKINEN. Om dette Emne har Murermester

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 623-1912)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 623-1912) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 623-1912) Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Offentlig Renlighed i Almindelighed Renlighed, offentlig Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3.

Læs mere

Alle Mand i Gang med at dige

Alle Mand i Gang med at dige Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj Mit første Indtryk af Askov. Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj skolen i Askov begyndte sin Virksomhed, kunde jeg have Lyst til at meddele mit første Indtryk af Byen Askov og

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte Forblad Malerarbejde i Dag Robert Rasmussen Tidsskrifter Arkitekten 1942, Ugehæfte 1942 Malerarbejde i Dag Af F01 manden foi De danske Maleres Forsøgsstation, Malermester Robe1 t Rasmussen Malerfaget er

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Forblad. Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering. Hans Hansen, Alvar Lauritzen. Tidsskrifter. Arkitekten 1936, Månedshæfte

Forblad. Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering. Hans Hansen, Alvar Lauritzen. Tidsskrifter. Arkitekten 1936, Månedshæfte Forblad Bebyggelse af Godthaabsvænget, Lydisolering Hans Hansen, Alvar Lauritzen Tidsskrifter Arkitekten 1936, Månedshæfte 1936 Godthaabsvængel". Etageplan 1: 800 ( L""ff) JCJL~HG) e _ygge!i @f G Af Arkitekterne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Forblad. Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion. Poul H. Mørck.

Forblad. Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion. Poul H. Mørck. Forblad Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion Poul H. Mørck Tidsskrifter Arkitekten 1935 1935 Byggelovens konstruktive Bestemmelser

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere