Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner"

Transkript

1 Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis ringe. Men da resultaterne fra Studielandbrug betragtes som værende mere realistiske end de beregnede forsøgsresultater, tyder det på at Normudbytterne for grovfoder er for høje. Grundlaget er imidlertid svagt, og spørgsmålet om tabenes størrelse samt de reelle produktioner i marken bør undersøges nærmere. Der har især for græs i flere år været fokuseret på det problem, at nettoudbyttet i praksis ikke stiger og er noget mindre end forventet. Det er diskuteret, hvorvidt udbytteniveauet er et resultat af store tab eller af et lille bruttoudbytte. Der mangler imidlertid analyser af hele produktionskæden for at vurdere, hvor årsagerne er og hvor en indsats vil kunne hæve nettoudbyttet. Indledning Nettoudbytte defineres som den opfodrede mængde i foderenheder (FE) på stald eller under afgræsning. Bruttoudbyttet er den høstede mængde af frisk afgrøde i marken. Eventuelle tab under ensilering og oplagring skal således trækkes fra bruttoudbyttet for at finde nettoudbyttet. Der findes imidlertid meget få resultater, der belyser dette, og vi har derfor koncentreret os om tre grovfodertyper, hvor vi har kunnet finde det største materiale, nemlig majs til ensilering, vårkorn til helsæd og kløvergræs med moderat kløverindhold (under 50 %). Denne kløvergræsnorm er den mest anvendte, da kløverandelen om foråret næsten altid vil være under 50 %. Hovedresultater Der fokuseres på uvandet JB1+3 og vandet JB1+4, da de fleste marker findes i disse kategorier. På studielandbrugene kan 60 % af brugenes sædskiftegræs vandes, og det antages af sædskiftekløvergræs prioriteres højt ved vandingsbehov. I tabel 1 er der givet en oversigt over normer samt nettoudbytter fra studielandbrug og forsøg. Derefter følger en uddybende forklaring, hvad angår de målte resultater. Tabel 1. Normer for N gødskning i 2005/2006 og de tilhørende udbyttenormer. Desuden nettoudbytter i forsøg og på Studielandbrug ved den aktuelle gødskning. Kløvergræs (<50 % kløver) Silomajs Vårbyg til helsæd uvandet vandet uvandet vandet uvandet vandet Norm N-gødskning 1), kg N Normudbytte 1), FE/ha Nettoudbytte fra forsøg, FE/ha Nettoudbytte studielandbr. 2),FE/ha ) Plantedirektoratet. Anon. (2005) Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2005/06. (Norm-gødskning er uden indregning af forfrugtsværdi, da forfrugten for majs og vårbyg antages at være domineret af majs og korn.) 2) Nettoudbyttet er under diskussionen sammenlignet med et beregnet udbytte, hvis der var gødet efter N-norm. 1

2 Resultater fra forsøg I forsøg og afprøvninger er bruttoudbyttet registreret. Bruttoudbytte skal derfor omregnes til nettoudbytte 1, hvilket indebærer væsentlige usikkerhedsmomenter. Kløvergræs og græs Gennemsnit af nedenstående forsøg til tabel 1 er vægtet i forhold til forsøgsår. Desuden er udbyttet justeret til norm-gødskning v.hj.a N-respons nævnt i fodnoten. Nr. 1 og 2 er forsøg i 1. års marker, nr. 3. i års marker og nr. 4 i års marker. Udbyttet er størst i 1. brugsår. Udbyttenedgang under slætforhold er fra resultaterne i nr. 4 beregnet til 21 % fra 1. til 2. brugsår (Søegaard, 2004). Det beregnede udbytte er således højere end et reelt gennemsnit af 1., 2. og 3. års marker. 1. Sortsafprøvning ved LC hos landmænd, (Kilde: resultater fra LC). Taget 4 5 slæt, præcist gødningsniveau kendes ikke, men ifølge plan er der gødet ifølge norm. Jordtype JB 1-4. Resultater fra sortsblanding i hhv. vandede og uvandede forsøg: Vandet, 22 forsøg: FE (min-max; ), minus 20 % tab = FE/ha Uvandet, 21 forsøg: FE ( ), minus 20 % tab = FE/ha Gennemsnit: FE/ha 2. Slæt/afgræsningsforsøg på Foulum ved Burrehøjvej 2004 (under publ.). To afgræsningsperioder og tre slæt. Gødet med 50 N. Udbyttet i den mest realistiske forsøgsbehandling: FE ved slæt. Nettoudbytte % = FE. Dertil kommer FE ved afgræsning. I alt = FE ved 50 N. 1 Brugte konstanter: Brutto til netto: 13 % for majs og byg helsæd. 20 % for kløvergræs. Kristensen & Hermansen (1986) fandt som gennemsnit et tab på 13 % målt i slætgræs og helsæd. Tabet er inklusiv markspild, ensilerings- og udfodringstab. Med ny ensileringteknologi spildes der sikkert mere i marken ved sammenrivningen, til gengæld foregår sammenkørslen og tildækning hurtigere som følge af stor kapacitet. Det antages at de to forhold opvejer hinanden. For kløvergræs har vi imidlertid vurderet, at effekten af kørespor er blevet større Derudover er parceller normalt anbragt i et område, hvor produktionen er større end i marken som gennemsnit. Bruttoudbyttet for hele marken er således mindre end det målte i parceller. N-respons: hvor der ikke er gødet efter N-norm eller meget tæt på N-norm, er N-responsen for kløvergræs sat til 5 netto-fe/kg N ved blandet slæt og afgræsning (60 % af udbytte). Dette er fra Søegaard (2004), som på studielandbrug fandt en respons på 9-13 brutto-fe/kg N ved slæt (1.-2. brugsår) og 8 brutto-fe/kg N ved afgræsning i 1. brugsår. Tidligere undersøgelser baseret på større forsøgsserier med udelukkende slæt viser samme resultat, hvor Søegaard (1989) i gennemsnit fandt 10,5 brutto-fe/kg N, omregnet til netto (80 % af brutto) fås ligeledes 9 netto-fe/kg N. I tidligere afgræsningsforsøg i Danmark er målt respons på 4-6 afgræsnings-fe/kg N (Aaes og Kristensen, 1994). Undenlandske undersøgelser gennemført i afgræsset ren græs viser ligeledes lavere N-respons under afgræsning sammenlignet med slæt (Lantinga & Hurley-forsøgene). For majs regnes der ikke med en N-respons i det aktuelle gødsknings interval på studielandbrug, da der ikke er nogen N-respons i området N ifølge Oversigt over landsforsøgene (2005). For vårbyg til helsæd er N-responsen sat til 1 netto-fe/kg N. Dette bygger på en spinkel baggrund, nemlig at N-responsen for vårbyg til modenhed er 0,5 kg kerne /kg N i intervallet N (Oversigt over Landsforsøgene, 2005). 2

3 3. Afgræsningsforsøg ved Foulum (Søegaard et al., 2001): Kløvergræs (0 N) afgræsning: 7800 FE. Kløvergræs (0 N) slæt= FE 20 % = FE. 4. Slætforsøg hos 3 landmænd (Søegaard, 2004). Kløvergræs gødet med 225 N. Bruttoudbytte: FE ( ) Nettoudbytte: % = FE Majs Der er ved DJF ikke nyere majsforsøg, som kan anvendes i denne sammenhæng. 1. Sortsafprøvningen ved LC udføres ved N-norm, og der er hver gang en sortsblanding (Oversigt over Landsforsøgene). Som gennemsnit af blev der høstet FE/ha i sortsblandingen, med det laveste udbytte i 1998 med og det højeste i 2002 med Med 13 % tab giver det et nettoudbytte på FE Vårbyg helsæd Heller ikke for vårbyg helsæd er der nyere DJF-resultater som er anvendelige. 1. Sortsafprøvningen ved LC udføres ved N-norm, og der er hver gang en sortsblanding med (Oversigt over Landsforsøgene). Som gennemsnit af (ingen resultater i 2002) blev der høstet FE/ha i sortsblandingen med udlæg, med det laveste udbytte i 1997 med og det højeste i med Med 13 % tab giver det et nettoudbytte på FE Resultater fra Studielandbrug ( ) På studielandbrug er der siden 1997 målt nettoudbytter på 23 konventionelle studielandbrug med mælkeproduktion. Data anvendt til beskrivelse af det gennemsnitlige udbytte i sædskiftegræs og majs (tabel 2 og 3) er udvalgt til at opfylde samhørende værdier for data fra besætning, mark og økonomi, mens data til beskrivelse af årsvariationen i indsats af N og udbytte (tabel 4-6) har lidt flere observationer. Data kan således ikke sammenlignes direkte, der er dog ikke væsentlige forskelle i niveau mellem de to datasæt. Kløvergræs og majs I tabellerne 2 og 3 er vist gennemsnit, samt lavt og højt niveau for alle variable. Lavt niveau er værdien for 10 % fraktilen, hvorfor der vil være 10 % observationer med værdier under dette niveau, og tilsvarende er der 10 % observationer med værdier over den angivne værdi i kolonnen højt niveau. 3

4 Tabel 2. Sædskiftegræs 1), Konventionel produktion Gns. lavt Højt Antal bedriftsår 89 Areal, ha/årsko 0,24 0,07 0,48 Andel græs i marken, % af sædskifteareal Andel afgræsning i marken kun sædskiftet, % FE afgræsset af total FE Antal slæt i græsmarken 1,5 1,0 2,3 N husdyrgødning tildelt græs, kg tot-n/ha N kunstgødning tildelt græs, kg N/ha Nettoudbytte, FE/ha Maskinstation, kr./fe 0,21 0,07 0,39 Stykomkostninger, kr./fe 0,13 0,06 0,21 Andel afgræs i stald, % frisk fodret af tot-fe Andel kons græs i stald. % ens. af tot-fe Energikonc. i græsensilage, kg TS/FE 1,20 1,12 1,30 Aske i græsensilage, % aske af TS 10,4 9,1 12,4 1) Inklusiv ca. 10 % areal, der er anført som ren græs afgrøde, gødet med ca. 200 kg handelsgødnings-n/ha, 80 kg tilført husdyrgødnings-n/ha og 40 kg N/ha afsat under afgræsning. Antallet af brug er for lille til at kunne analysere udbytte per jordtype, med og uden vanding. En simpel beregning viste et 350 FE/ha højere udbytte på grovsandede brug (>50% ha med sandede jorde på JB-nr= 1og 3) med vanding (mindst 80 % af sædskiftegræs kan vandes med bedriftens vandingskapacitet) i forhold til andre brug. Yderligere analyse vil være nødvendig for at undersøge mulighed for opdeling af data yderligere, samt vurdering af sikkerheden. På studielandbrug er vanding ikke registreret konsistent, og det er ikke umiddelbart muligt at vurdere vanding i forhold til behovet. Tidligere undersøgelser på helårsforsøgsbrug viste at 8 gårde vandede godt 70 % af sædskiftegræssets behov Kristensen et al (1994). Med udgangspunkt i normaludbytter målt gennem 14 år ved Statens Planteavls forsøgsstationer kan der forventes ca. 20 % merudbytte for vanding på JB-nr 1-4 i områder med lille nedbørsunderskud (Syd Jylland) og 45 % i områder med stort nedbørsunderskud (Øerne) Kristensen og Hermansen (1986). 4

5 Tabel 3 Majs, Konventionel produktion gns. lavt højt Antal bedriftsår 83 Areal, ha/årsko 0,14 0 0,28 Andel majs i marken, % af sædskifteareal Andel majs dyrket efter majs, % majsha efter majs sidste år N husdyrgødning tildelt majs, kg tot-n/ha N kunstgødning tildelt majs, kg N/ha Nettoudbytte FE/ha Maskinstation kr./fe 0,26 0,11 0,48 Stykomkostninger majs, kr/fe 0,25 0,14 0,38 Andel majsens i stald, % majs af tot TSoptagelse Energikonc. i majsensilage, kg TS/FE 1,19 1,12 1,25 Tørstof koncentration i majs, % TS Tidsmæssig udvikling i nettoudbytter Nedenstående er data vist for de enkelte år. Gennemsnit for ét år er gennemsnit af brug i året, og gennemsnit af årene er gennemsnit af ét udbytte per år. Herved vægter små og store brugs udbytter ens. Data er også udregnet dels som arealvægtet gennemsnit, og dels som gennemsnit af alle gårdår. Disse udregninger er ikke vist, da det gennemsnitlige nettoudbytte kun blev påvirket lidt. Data fra 2004 er fra Studielandbrugenes årsrapport, uden samhørende indsats af gødskning. Til sammenligning er nettoudbytte ved sortsafprøvning ved LC vist. Kløvergræs Tabel 4. Sædskiftekløvergræs. Nettoudbytter og N-tilførsel på konventionelle studielandbrug, Kun bedrifter med over 5 % af bedriftens areal som sædskiftekløvergræs er medtaget. År Bedrifts Total Afgræssening sortsafp Hand-N Gylle-N 2) -N 3) udn. N 4) Spred- LC 1) Afgræs Total- -år Slæt+afgr FE/ha Kg N/ha ) (110) år ) Gens. nettoudbytte ved LC s sortsafprøvning 2) Tilført husdyrgødning fra gødningslagre, mængden er beregnet fra aktuelt udskilt, minus tab og afsat under afgræsning, samt forskydninger. 5

6 3) Afsat husdyrgødning under afgræsning er i princippet beregnet proportionalt med FE-optagelse under afgræsning. 4) Total udnyttet N beregnet med 70 % udnyttelse af husdyrgødnings-n tilført og afsat under afgræsning (Anon, 2005). 5) Data er inklusiv ca. 10 % areal med ren græs. Gødskningen lå 30 kg over den i 2006 norm ( ) kg N/ha ved 70 % handelsgødskningsækvivalenter, Anon (2005). Primært pga. højere tildeling i begyndelse af den betragtede periode, hvor normen var højere. I forsøg med husdyrgødskning af kløvergræs findes reelt ofte lavere udnyttelse end 70 %. I rådgivningen anvendes værdital på % for slangeudlagt kvæggylle og % for nedfældet gylle (Anon, 2005a). Ved beregning af gødningsindsatsen med værdital 30 % for afsat husdyrgødning under afgræsning, og for tilført slangeudlagt husdyrgødning i år , 37 % i 2000, 43% i 2001 og 50 % fra % er beregnet som 1/3 slangeudlagt (værdital 30%) og 2/3 nedfældet (værdital 60 %) kan der beregnes en tilførsel på 202 kg handelsgødningsækvivalenter/ha til sædskiftekløvergræs. Majs Tabel 5. Majs. Nettoudbytter på konventionelle studielandbrug, Kun bedrifter over 2 ha majs er medtaget. År Bedrifts-år Total Spredning LC-sortafpr 1) Hand-N Gylle-N 2) Tot-udn. N 3) FE/ha Kg tot-n/ha ) ) ) år ) Gens. nettoudbytte ved LC s sortsafprøvning for sortblandingen 2) Tilført husdyrgødning fra gødningslagre. 3) Total udnyttet N beregnet med 70 % udnyttelse af husdyrgødnings-n tilført (Anon, 2005). 4) To observationer i to små marker på 3 ha med registreret tilførsel af over 800 kg husdyrgødnings- N/ha er ændret til 300 kg husdyrgødnings-n/ha. 5) Data med i gennemsnit. Data fra analysen brugt til tabel 3. Kun har været gødsket svarende til det nuværende norm-niveau, Anon (2005). Igen er det ikke muligt at kvantificere vandingsniveauet sikkert. 6

7 Helsæd af vårbyg Tabel 6. Helsæds nettoudbytter af vårkorn på konventionelle studielandbrug, Kun bedrifter over 2 ha helsæd er medtaget. År Tot- Brugsår Total Spredning LC-sortsafp. 1) Hand-N Gylle-N 2) udn N 3) FE/ha kg tot-n/ha ingen år ) Gens. nettoudbytte ved LC s sortsafprøvning 2) Tilført husdyrgødning fra gødningslagre. 3) Total udnyttet N beregnet med 70 % udnyttelse af husdyrgødnings-n tilført (Anon, 2005). Kun har været gødsket på nuværende normniveau, Anon (2005). Resultaterne i tabel 6 er udelukkende udbyttet i helsædsafgrøden fra marker med vårkorn, eventuelt udbytte i efterafgrøde indgår ikke. Når alle helsædsmarker (dobbelt så mange som i tabel 6 er inkluderet i beregningerne bliver nettoudbyttet lidt højere, FE. Den væsentligste nye afgrøde er ren ært (20 % af alle marker) og byg/ært (21 %), mens vinterhvede kun udgjorde en lille del på 12 % af alle marker. Igen er det ikke muligt at kvantificere vandingsniveauet sikkert. Diskussion Når der sammenlignes med Norm-udbytterne for vandet sandjord er forsøgsresultaterne næsten på niveau, mens studielandbrug er noget mindre. I tabel 1 med hovedresultater er der imidlertid ikke korrigeret for de tilfælde, hvor der ikke er gødet efter N-norm 2005/2006. I tabel 7 er de aktuelle nettoudbytter vist, direkte overført fra tabel 1, samt de korrigerede nettoudbytter til N-norm 2005/2006 gødskning. I sortsforsøgene ved LC er der efter planen gødet efter N-norm det pågældende år, men da vi ikke kender den aktuelle gødskning er der ikke lavet korrektion på forsøgsdelen. Korrektionen gør, at der er for vårbyg til helsæd og kløvergræs er endnu større forskel mellem Norm-udbytte og udbytte i studielandbrug. Tabel 7. Korrektion til nettoudbytte på Studielandbrug ( ) ved N-norm for 2005/2006. Kløvergræs Majs Vårbyg til helsæd Fra tab. 1 N-norm Fra tab. 1 N-norm Fra tab. 1 N-norm Studielandbrug Den brugte N-respons kan ses i fodnote 1 på side 2. Det lavere nettoudbytte på studielandbrug end Norm-udbyttererne kunne skyldes, at markerne ikke var vandet optimalt. Som nævnt tidligere er det ikke muligt i forbindelse med studielandbrugs resultaterne eksakt at beregne, hvor meget de enkelte marker er vandet. Det vurderes, at vandingen generelt har været på et niveau, så nettoudbytterne på studielandbrug primært skal sammenlignes 7

8 med Norm-udbytterne på vandet sandjord og uvandede bedre jordtyper. Foreløbige analyser på de relativt få brug viser inkonsistente sammenhæng mellem græsudbytte på forskellige jordtyper med og uden vanding, hvilket sikkert skyldes at driftsledereffekten/styring overskygger vandingseffekten. Niveauforskellen mellem beregnet nettoudbytte i forsøg og målt nettoudbytte på studielandbrug synes at være systematisk, især for majs (Figur 1). For kløvergræs antyder forløbet i figur 1, at der er en management effekt, som også påvirker forløbet Kløvergræs Majs Sortsafprøvning LC Studielandbrug Nettoudbytte FE/ha Sortsafprøvning LC Studielandbrug Figur 1. Beregnet nettoudbytte ved sortsforsøg og målt nettoudbytte ved studielandbrug. For tolkning af udnytteniveauerne er det derfor nødvendigt at inddrage evt. systematiske forskelle, som enten kan være at tabene fra brutto til nettoudbytte er antaget for lille eller der er andre forsøgsmæssige forhold. De anvendte tab fra brutto til netto er fra undersøgelser i midten af 1980 erne. Der foreligger ikke nyere systematiske undersøgelser på området. Udviklingen mod større bedrifter og dermed større ensilagepartier samt betydelig fokus på opbevaringen taler for at tabet kan være reduceret. For græs er der sket en udvikling mod større andel kløver og tidligere slæt i forhold til afgrødens udvikling som sammen med den større udbredelse af bred skårlægning og sammenrivning kan have øget marktabet. Der er taget højde for dette ved at indregne et tab på 20%, mod 13% fundet i Det er derfor næppe sandsynligt at forskellen mellem niveauet fra Studielandbrug og forsøgene skal søges i omregningen fra brutto til netto. Derimod er der en række mere strukturelle, forsøgsmæssige forhold som kan tænkes at påvirke de opnåede bruttoudbytter, og dermed også nettoudbyttet. LC sortafprøvningerne som er det primære grundlag for de opnåede forsøgsresultater er karakteriseret ved at repræsentere det potentielle udbytte, idet parcellerne er placeret på gode dyrkningsmæssige arealer, der er ingen færdsel i parceller og alle ukurante parceller er undgået. For græsparcellerne gælder der yderligere, at der udelukkende tages slæt og at der kun er resultater fra første brugsår med det højeste udbytte. Studielandbrug er udvalgt ud fra kriterier afstemt efter de løbende projekter, som kan være orienteret mod mark, stald, maskiner eller andre forhold, og er derfor ikke udvalgt efter at skulle være repræsentative for dansk kvægbrug. På studielandbrug modsat sortsforsøgene bliver hele arealet inklusiv ukurante områder benyttet, der er færdsel med tung materiel, en betydelig del af 8

9 græsarealet udnyttes til afgræsning og der er grovfoder i størstedelen af arealet, hvorfor dele af afgrøderne kan være placeret på mindre gunstige arealer for den pågældende afgrøde Der er god grund til at antage at ovenstående forhold kan forklare en betydelig del af den forskel der ses mellem nettoudbyttet i forsøg og på Studielandbrug. Resultaterne fra Studielandbrug vurderes imidlertid til at være de mest realistiske for praksis uden dog nødvendigvis at kunne sætte lig med det totale gennemsnit. Litteraturliste Aaes, O. & Kristensen, E.S Virkning af N-gødskning, græsningsintensitet og kraftfodertype og - mængde ved afgræsning i reguleret storfold. I: produktion og udnyttelse af kløvergræs til mælkeproduktion. Intern rapport nr. 27. marts 2006 Anon. 2005a: Vejledning og skemaer 2005/06. see _godskning_harmoni_ pdf, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Anon. 2005b: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning fra Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret. Planteavl. Anon. 2005b: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning fra Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret. Planteavl. Halberg, N. and Kristensen, I. S. 1997: Expected crop yield loss when converting to organic dairy farming in Denmark. Biological Agriculture and Horticulture 14[1], Kristensen, I. S. 2005: Kløverindhold i sædskiftekløvergræs på private kvægbrug i Notat. Kristensen, I. S. and Halberg, N. 1995: Markens nettoudbytte, næringsstofforsyning og afgrødetilstand på økologiske og konventionelle kvægbrug. (ed. E.S. Kristensen, Økologisk landbrug med udgangspunkt i kvægbedriften.). Intern Rapport 42, Kristensen, I. S. and Hermansen, J. E. 1986: Handlingsprogram for gennemførelse af høst og konservering af græs og helsæd til ensilage. Statens Husdyrbrugsforsøg, Beretning 615[Kap 14], Kristensen, I. S., Kristensen, T., and Halberg, N. 1994: Græsmarkernes nettoudbytte - hvor meget kan klimatiske vilkår og gødskning forklare? Statens Husdyrbrugsforsøg. Intern rapport 27, Oversigt over Landsforsøgene, Søegaard K. 1989: Græs og kløvergræs. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning S 1996, Søegaard, K., Lund, P., Vinther, F.V., Petersen, S.O. & Aaes, O Afgræsning med malkekøer. Betydningen af kløveriblanding, PBV- og AAT-niveau i kraftfoder, slæt/afgræsning, ammoniakfordampning og N2-fiksering for udbytter og N-balancer. DJF-rapport, Markbrug, nr. 51. Søegaard, K Kvælstof til kløvergræs ved forskellige benyttelsesformer. DJF-rapport nr

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder 7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Vejledning og skemaer

Vejledning og skemaer Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 Revideret juli 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-

Læs mere

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd

På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd Rådgivereksempler Af Katrine Siersted, Ida S. Nikolajsen og Vibeke Duchwaider Agenda! Det store overblik blandt de udvalgte landmænd!

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer

Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer af Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund Ved gruppen for Bedriftsudvikling

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere