Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M"

Transkript

1 Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 2. Lokalitet 3 3. Undersøgelser 5 4. Resultater Undervandsvegetation Fisk Sediment Udvikling i miljøtilstanden Referencer 2 7. Bilag 21 2

3 1. Introduktion Introduktion Baggrund Formål Lyngby Sø har siden 197érne jævnligt været undersøgt hvad angår vandkemiske forhold og fysiske forhold og i de senere år er tillige biologiske forhold som fiskebestand og undervandsvegetation blevet undersøgt. I 212 blev der foruden undersøgelser af sedimentkemi, vandkemiske forhold og fysiske forhold foretaget undersøgelser af søens undervandsvegetation og fiskebestand efter NOVANAprogrammet for ekstensiv 1 søer /1/. Formålet med denne rapport har været at sammenfatte søens nuværende status, herunder undervandsvegetationens aktuelle udbredelse samt fiskebestandens sammensætning og størrelse. 2. Lokalitet Beskrivelse Lyngby Sø er beliggende mellem Lyngby og Virum som den sidste større sø i Mølleåsystemet. Søen modtager vand fra Furesø gennem Mølleå-kanalen i søens vestlige ende og fra Bagsværd Sø tæt på indløbet fra Mølleåen (fig.1). Tilløbs- og afløbsforholdene er komplekse da søen har et vandskifte med Bagsværd Sø afhængig af vindretningen. Søen, som har et overfladeareal på 58 ha, er lavvandet med en middeldybde på 1,65 m og en maksimal dybde på 3,3 m. Figur 1. Kort over beliggenheden af Lyngby Sø. Gennemstrømningen af Mølleåen bevirker, at søen har et forholdsvis hurtigt vandskifte, med en skønnet hydraulisk middelopholdstid på omkring 2 måneder. Vigtige morfometriske - og fysisk/kemiske data for søen fremgår af tabel (tab.1). 3

4 Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Lyngby Sø /2/. Introduktion Overfladeareal 58 Ha Dybde middel 1,65 Mm Dybde maks. 3,3 Mm Sigtdybde, sommermiddel 212,7697m Total-P, sommermiddel 212,61 mg/l Total-N, sommermiddel 212,882 mg/l Klorofyl a, sommermiddel µg/l Belastning Søen har tidligere været kraftigt belastet med spildevand, men frem til i dag er der gjort et stort arbejde med at begrænse belastningen til søen. Søen modtager i dag primært næringsstoffer via tilløbet fra Mølleåen, fra overfladeafstrømning fra de tilstødende områder samt fra atmosfærisk tilførsel. Belastningen er i Vandplan Øresund beregnet til 52 kg fosfor/år i 215, efter implementeringen af Rent vand i Mølleå projektet /3/. Målsætning Miljømålet for Lyngby Sø er en god økologisk tilstand med et krav til søvandets indhold af klorofyl mindre end 25 µg/l (tab.2). Søen har endnu ikke opfyldt dette krav, og i 212 var klorofylindholdet med 55 µg/l væsentligt over kravet. Derimod var søvandets indhold af fosfor med,61 mg/l i 212 lidt mindre end det tilsigtede niveau på,7 mg/l for denne støtteparameter i vandplanen. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand i Lyngby Sø i den seneste vandplan /3/. Sønavn Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Klorofyl a (µg/l) EQR Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Lyngby Sø 9 58 God 25,3,7,96 I vandplanen konkluderes: Den allerede vedtagne indsats (baseline) i oplandet til søen, herunder miljømilliardprojektet, betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. For at opnå målopfyldelse vurderes det nødvendigt med en indsats over for den interne belastning fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Det vurderes dog på baggrund af ovennævnte arbejdsgruppes analyse, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode /3/. 4

5 3. Undersøgelser Undersøgelser Planter Fisk Undersøgelsen af søens undervandsplanter fandt sted den 1. juli og blev gennemført i overensstemmelse med overvågningsprogrammet i NOVANA ekstensiv 1 søer /1/. Bunden blev afsøgt for planter på i alt 15 punkter fordelt på 1 transekter. Desuden blev der foretaget en supplerende afsøgning af planter i en varighed af 135 minutter en række steder i søen. Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene d september og blev udført som beskrevet i den seneste vejledning for NOVANA ekstensiv-1 søer med 8 sætninger med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) og elektrofiskeri i bredzonen /1/. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = 1 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignet med fiskeundersøgelsen foretaget i Bagsværd Sø i samme periode og udviklingen i fiskebiomassen er vurderet i forhold til en fiskeundersøgelse foretaget i august 25 /4/. 5

6 4. Resultater Resultater 4.1 Undervandsvegetation I søens vestlige og østlige områder fandtes stedvist udbredt vegetation på dybder ud til 2 meter, hvorimod de centrale områder var mere vegetationsfattige (fig.2). Søens nordøstlige del var dækket af en tæt og sammenhængende bevoksning af akstusindeblad på dybder mellem 1-2 meter. Samlet var det plantedækkede areal 4,38 ha svarende til 7,81 % af søen, og med en middelplantehøjde på,81 m udgjorde det plantefyldte volumen 6,51 % (tab.3). Ved de to foregående undersøgelser i 25 og 28 var vegetationen væsentligt mindre udbredt med dækningsgrader på henholdsvis,4 % og 1,25 % /2/. I alt blev der fundet seks arter af undervandsplanter, hvoraf aks-tusindeblad var klart mest udbredt med et plantedække på 5,37 % af søarealet (tab.4). Blandt de øvrige arter optrådte kun vandpest med 2,2 % med en nævneværdig dækningsgrad. I 28 fandtes de samme arter, men med kruset vandaks som den dominerende art, om end dækningsgraden med 1,2 % var beskeden. Den maksimale dybdeudbredelse, som fandtes hos både vandpest og akstusindeblad, var øget fra 1,7 m i 28 til 2, m i 212. Flydebladsvegetationen rummede gul- og hvid åkande og svømmende vandaks. Søkort med udbredelsen af de enkelte arter er vist i bilag. Figur 2. Samlet dækningsgrad af undervandsplanter på de enkelte undersøgelsespunkter ved vegetationsundersøgelsen i Lyngby Sø

7 Resultater Tabel 3. Samlet plantedækket areal og volumen samt dybdegrænse ved vegetationsundersøgelserne i Lyngby Sø 25, 28 og 212. Submers vegetation Total plantedækket areal,2 ha,7 ha 4,38 ha Relativ plantedækket areal (RPA),4 % 1,25 % 7,81 % Relativ plantedækket areal (RPA), trådalger, %, %,1 % Middel plantehøjde 1,4 m,47 m,81 m Middel vanddybde 1,56 m 1,56 m 1,56 m Relativ plantefyldt volumen (RPV),4 %,56 % 6,51 % Dybdegrænse 1,6 m 1,7 m 2, m Tabel 4. Dybdegrænse og plantedækket areal (RPA) for de enkelte undervandsplanter fundet ved vegetationsundersøgelsen i Lyngby Sø 212. Dansk navn Tornfrøet hornblad Latinsk navn Ceratophyllom demersum Dybdegrænse (m) RPA (%) ,1,4 Vandpest Elodea canadensis 2, 2,2 Kruset vandaks Potamogeton crispus 1,2,3 Aks-tusindeblad Myriaphyllum spicatum 2, 5,37 Gul åkande, submers Kredsbladet vandranunkel Nymphar lutea f. submersa,7,21 Ranunkulus circulatus 1,,12 7

8 4.2 Fisk Resultater Der blev i alt registreret 1 fiskearter ved undersøgelsen: Skalle, aborre, brasen, løje, sandart, hork, rudskalle og gedde i garnene samt regnløje og ål ved elektrofiskeriet. Ved de tidligere undersøgelser i 2 og 25 er der tillige fundet karusse og rimte, men ikke løje. Søen huser antagelig også karper, som ikke fanges effektivt i de her anvendte biologiske oversigtsgarn. Samlet set blev der fanget fisk med en vægt på godt 41 kg i de 8 garn (tab.5). Skaller dominerede fangsten antalsmæssigt, med aborrer, brasen og løjer som næst hyppigste arter i fangsten, mens skalle, brasen og aborrer var vægtmæssigt dominerende (fig.3) Tabel 5. Den samlede garnfangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelsen i Lyngby Sø, 212. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,8 Aborre , , Brasen 174 8, ,8 Løje 169 7, ,3 Sandart 19, ,6 Hork 52 2, ,4 Rudskalle 3,1 25,5 Gedde 3, ,6 Sum Hork 2% Brasen 8% Løje 8% Aborre 11% Antal Øvrige Vægt Øvrige 1% 2% Gedde Sandart 7% 1% Skalle 7% Løje 5% Brasen 2% Aborre 13% Skalle 43% Figur 3. Den procentuelle fordeling af den volumenvægtede garnfangst i antal og vægt i Lyngby Sø

9 Skalle Resultater Som det var tilfældet ved fiskeundersøgelsen i Bagsværd Sø samme år, var hovedparten af skallerne i fangsten småfisk med længder mindre end 12 cm, og fangsten rummede kun meget få større skaller (fig.4). Årsyngelen optrådte med længder omkring 4,5 cm, og de formodentligt etårige skaller med længder omkring 7 cm, mens de ældre årgange ikke kan adskilles på længdefordelingen. Længdefordelingen er omtrent identisk med længdefordelingen fundet i Bagsværd Sø og afspejler en sammenvoksning af årgange med ringe vækst og en betydelig dødelighed hos skaller større end 1 cm. Konditionen var en smule ringere end middelkonditionen for danske søer hos de fleste størrelser og lidt under konditionen fundet Bagsværd Sø hos de små skaller og lidt bedre hos skaller større end 9 (fig.5.) Figur 4. Længdefordeling af skalle i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Bagsværd Længdeklasse (cm) Figur 5. Relativ kondition af skalle i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Brasen Bortset fra årsyngel med længder omkring 5 cm, et fåtal formodentligt etårige brasener omkring 1 cm samt et ringe antal store brasener i størrelser over 2 cm bestod fangsten af en sammenvoksning af brasener i størrelser mellem 1-2 cm (fig.6). Længdefordelingen var omtrent identisk med fordelingen fundet i Bagsværd Sø, og brasenerne i de to søer må formodes at tilhøre samme bestand. Tilsyneladende foretrækker årsynglen den for tiden lidt mere næringsrige Lyngby Sø, hvor konditionen hos ynglen tillige var væsentligt bedre, mens de større brasener havde en lidt ringere kondition i Lyngby Sø (fig.7). Generelt var konditionen dog ringe i begge søer, og længdefordelingen og konditionsforholdene tyder samstemmende på, at søens brasener har meget ringe vækstforhold. 9

10 Resultater Figur 6. Længdefordeling af brasen i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Bagsværd Længdeklasse (cm) Figur 7. Relativ kondition af brasen i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Aborre Fangsten af aborrer var domineret af årsyngel i længder omkring 6 cm og af en sammenvoksning af ældre aborrer i længder mellem 7-15 cm (fig.8). Fangsten rummede desuden en spredt forekomst af store aborrer i længder op til 3 cm. Fordelingen var omtrent identisk med fordelingen fundet i Bagsværd Sø. Konditionsforholdene var som i Bagsværd Sø ringe for aborre i størrelser mellem 1-2, men god hos de få store aborrer (fig.9). Figur 8. Længdefordeling af aborre i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Sø Bagsværd Sø Længdeklasse (cm) 1

11 Resultater Figur 9. Relativ kondition af aborre i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Sandart Fangsten af sandarter rummede en del årsyngel i længder mellem 5-1 cm, tre formodentligt toårige sandarter på cm, samt to større sandarter på 49 cm og 52 cm (fig.1). Længdefordelingen var ikke væsentlig forskellig fra fordelingen fundet i Bagværd Sø, hvor fangsten dog var væsentligt større. Konditionen var god eller middel sammenlignet med konditionsforholdene fundet i andre danske søer og generelt lidt bedre end i Bagsværd Sø hos de mindre sandarter. (fig.11) Figur 2. Længdefordeling af sandart i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab 2 1,5 1,5 Lyngby Sø Bagsværd Sø Længdeklasse (cm) Figur 11. Relativ kondition af sandart i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Sø Bagsværd Sø Løje Som i Bagsværd Sø rummede fangsten en hel del løjer i længder mellem 7-13 cm, som formodentligt har repræsenteret etårige løjer op til 1 cm og ældre løjer større end 1 cm (fig.12). 11

12 Resultater Konditionen hos løjerne var i begge søer betydeligt dårligere end middelkonditionen i andre danske søer (fig.13). Figur 12. Længdefordeling af løje i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Bagsværd Længdeklasse (cm) Figur 13. Relativ kondition af løje i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Hork Fangsten rummede en del hork som fordelte i to længdegrupper med årsynglen omkring 5 cm og ældre hork omkring 1 cm (fig.12). Ynglen blev overvejende fanget i Lyngby Sø, mens de ældre hork fordelte sig ligeligt mellem de to søer. Konditionen var lidt under middel hos ynglen og normal hos de ældre hork sammenlignet med middelkonditionen i andre danske søer (fig.13). Figur 12. Længdefordeling af hork i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab 2 1,5 1, Længdeklasse (cm) Lyngby Sø Bagsværd Sø 12

13 Resultater Figur 13. Relativ kondition af hork i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Sø Bagsværd Sø 4.3 Sediment Sedimentet blev undersøgt på tre stationer i 212. Sedimentet var usædvanligt løst med et tørstofindhold på 2,-3,1 %, hvilket er usædvanligt lavt for danske søer, hvor middelværdien for danske søer er 12,9 % tørstof i det øverste -2 cm lag og 25 % fraktilen er 6,1 % /6/. På to af tre stationer forblev sedimentet løst i de dybere lag med et tørstofindhold under 1 % ned til dybder på 4 cm. Omregnes fosforindholdet til g/m 2 ses, at fosforindholdet i de øverste sedimentlag svarer omtrent til fosforindholdet i sedimentet i Bagsværd Sø. I de dybere lag er sedimentet dog mere fosforholdigt end i Bagsværd Sø (fig.14). g P/m2 12, 1, 8, 6, Lyngby Bagsværd g P/m2 35, 3, 25, 2, 15, Lyngby Bagsværd 4, 1, 2, 5,, Sedimentlag (cm), Sedimentdybde (cm) Figur 14. Fosforindhold (g/m 2 ) i sedimentet i Lyngby Sø og Bagsværd Sø i 212 i de enkelte dybdelag (tv) og akkumuleret (th). Værdierne er gennemsnit af tre stationer. På grund af det lave tørstofindhold er fosforindholdet generelt forholdsvis højt målt som g P/kg tørstof, men meget lavt målt som g P/m 2 sammenlignet med andre danske søer, hvor middelindholdet i de øverste 2 cm er 5,4 g P/m 2 og 25 % fraktilen er 2,6 g P/m 2 /6/. Sedimentet blev ligeledes undersøgt i 28, hvor der blev taget prøver på 23 stationer, hvoraf de 8 stationer blev analyseret for tørstof, glødetab og total P ned gennem sedimentsøjlen /5/. Resultaterne var omtrent som i 212, idet undersøgelsen viste, at der i Lyngby Sø findes et tykt og ret løst sedimentlag eller slamlag med lille tørstofindhold selv i de dybere lag. Det organiske indhold var højt, omkring 4-5 % i sedimentdybder ned til 5 cm, og fosforindholdet målt som g P/kg 13

14 Resultater tørstof var med værdier mellem 1,3-2,5 g P/kg ligeledes højt og kun lidt aftagende med dybden. Fosforindholdet var dermed ikke forskelligt fra niveauet fundet i 212. I rapporten blev det konkluderet, at der i sedimentet er et stort potentiale for fosforfrigivelse enten ved resuspension af sediment ved vindpåvirkning, ved at fisk roder op i sedimentet, ved ophvirvling pga. bådfart eller ved forekomst af lavt iltindhold ved sedimentoverfladen i rolige sommerperioder. 14

15 5. Udvikling i miljøtilstanden Udvikling i miljøtilstanden Næringsindhold Gennem perioden 1973 til 1984 faldt den sommergennemsnitlige totalfosforkoncentration fra et niveau omkring 5 µg/l til omkring 15 µg/l og søen gik fra overvejende at være kvælstofbegrænset til at være fosforbegrænset (fig.15). I årene efter 1984 faldt fosforniveauet langsom til lidt over 1 µg/l, og senest er fosforkoncentrationen faldet markant til 61 µg P/l over sommeren 212 /3/. Kvælstofindholdet er ligeledes faldet om end knap så markant som fosfor fra et niveau omkring 2-3 mg N/l til,882 mg N/l i 212 (fig.15).,6 4,5 3,5 Total fosfor (mg/l),4,3,2,1 3 2,5 2 1,5 1,5 Total kvælstof (mg/l), Total-P Total-N Figur 15. Koncentration af totalkvælstof og totalfosfor målt som et gennemsnit over sommeren i Lyngby Sø i perioden Faldet i fosforniveauet skyldes dels kommunale tiltag overfor spildevandsbelastningen, hvor der bl.a. i 27 blev foretaget udbygning af bassin volumen for begrænsning af overløbsmængder på det fælleskloakerede system /5/ og dels, at vandet fra Furesøen er blevet mere rent i de senere år med en halvering af fosforkoncentrationen efter årtusindeskiftet /2/. Sigtdybde Vandets klarhed er øget noget gennem årene, om end søvandet vedvarende har været relativt uklart med sigtdybder mellem,5 -,7 m frem til 28 (fig.16). I 212 var vandet dog noget klarere med en middelsommersigtdybde på,97 m. Klorofyl koncentrationen, som er et mål for algemængden, har ligeledes varieret, uden en klar tendens til et fald gennem perioden. Generelt har niveauet været højt med sommermiddelværdier målt de seneste 3 år mellem 63 µg/l (25) og 125 µg/l (28). I 212 var klorofylkoncentrationen dog faldet til 55 µg/l, hvilket dog stadig er markant højere end de målsatte maksimale 25 µg/l. 15

16 Udvikling i miljøtilstanden ,2 2 Sigtdybde (m),4,6, Klorofyl A (µg/l) 1,2 Sigtdybde Klorofyl Figur 16. Sigtdybde og koncentration af klorofyl-a målt som et gennemsnit over sommeren i Lyngby Sø i perioden /3/. Undervandsplanter Som en følge af det mere klare vand har undervandsplanterne bredt sig i de seneste år. De meget små bevoksninger, som blev konstateret i 28, er således blevet udskiftet med store sammenhængende områder med grøde i søens vestlige og østlige områder på vanddybder under 1,5 meter, bestående helt overvejende af aks-tusindeblad. Den nuværende udbredelse på 7,8 % vil formodentligt øges i de kommende år, såfremt opklaringen af søvandet fastholdes eller øges. Fisk Søen deler fiskebestand med Bagsværd Sø, og bestanden har ikke ændret sig væsentligt i gennem de senere år. Bestanden er således vedvarende karakteriseret ved en dominans langsomt voksende småskaller og brasener (fig.17). Fiskebestandens beregnede biomasse i Lyngby Sø er skønsvist 38 kg/ha svarende til ca. 18 tons i hele søen. Biomasse (kg/ha) > 1 cm < 1 cm Skalle Brasen Aborre Gedde Sandart Løje Øvrige Figur 17. Fiskebiomassens sammensætning i Lyngby Sø 212. Udviklingen i biomassen i den samlede fiskebestand i Lyngby Sø og Bagsværd Sø siden 25 er vist i figur 18. Som det fremgår af figuren, er der kun sket beskedne ændringer i de forløbne år med mindre tilbagegang for skallebestanden og en fremgang for bestanden af løjer og omtrent uændret biomasse hos de øvrige arter. 16

17 Udvikling i miljøtilstanden Biomasse (t) Lyngby Sø Bagsværd Sø Skalle Brasen Aborre Gedde Sandart Løje Øvrige Biomasse (t) Lyngby Sø Bagsværd Sø Skalle Brasen Aborre Gedde Sandart Løje Øvrige Figur 18. Fiskebiomassens sammensætning og udvikling i Lyngby Sø og Bagsværd Sø i 25 og 212. Fiskebestandens samlede beregnede biomasse var gået lidt tilbage fra 83 tons til 74 tons, og fredfiskebestandens biomasse var tilsvarende gået tilbage fra 55 tons til 5 tons. Ændringerne må dog siges at ligge indenfor usikkerheden ved metoden. Fiskebestanden har alle årene været karakteristisk for en meget næringsrig sø i ubalance, hvor fiskene udøver en kraftig negativ påvirkning af miljøforholdene. Græsningskæden, som i en mere sund sø regulerer søens planteplankton, bliver ødelagt gennem fiskenes prædation på de store effektivt græssende dafnier, og brasenernes roden efter myggelarver på søbunden bringer store mængder sediment i resuspension og bevirker fosforfrigivelse fra sedimentet til vandet. Fiskenes negative betydning for vandmiljøet kan sammenfattes i et fiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/5 + antal brasener>1 cm/5 + 4/ (aborrebiomasse % + 2))/3 Plottes dette indeks mod den målte sommersigtdybde i en lang række danske søer ses således, at sigtdybden stort set altid er ringe, når indekset er større end 2, og et indeks under 1 er en betingelse for klart vand (fig.19). I Lyngby Sø har fiskeindekset være højt ved de tre seneste fiskeundersøgelser i 2, 25 og 212 og sigtdybden har været tilsvarende ringe. 17

18 Sigtdybde (m) y = 1,2419x -,611 R² =,6322 Udvikling i miljøtilstanden Lyngby Sø Sigtdybde Potens (Sigtdybde) Fiskeindeks Figur 19. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Lyngby Sø i årene 2, 25 og 212. Der er markant forskellige relationer mellem fosforkoncentration i søvandet og vandets klarhed i søer med forskellige fiskebestande, idet søer, hvor biologien er ude af balance, er væsentligt mere uklare end søer i balance ved samme næringsniveau, og disse søer reagerer kun meget trægt på ændringer i næringsstofniveauet, mens søer med et balanceret biologisk system generelt er markant mere klarvandede, og de reagerer med mere klart vand på faldende fosforniveau. Dette ses tydeligt, når relationen mellem fosfor og sigtdybde plottes for søer med et skidtfiskeindeks på over 2 og under 1 (fig.2). 4 Sigtdybde (m) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 F < 1 F > 2 Lyngby Sø , Total-P (µg/l) Figur 2. Relation mellem fosfor og sigtdybde fundet i søer med et fiskeindeks >2 og < 1 og i Lyngby Sø i perioden Relationen mellem fosfor og sigtdybde i Lyngby Sø følger tydeligvis relationen fundet i søer med et ubalanceret biologisk system, og den markante reduktion i fosforniveauet har ikke medført nogen tilsvarende væsentlig forbedring i sigtdybden. 18

19 Udvikling i miljøtilstanden Figuren illustrerer ligeledes hvilke forbedringer, der kan forventes såfremt der skabes balance i det biologiske system. Sediment Samlet vurdering Sedimentet er som i Bagsværd Sø meget løst og vandholdigt med et dybt og fosforholdigt kulturlag, og det høje vandindhold bevirker, at sedimentet nemt bringes i resuspension. Det relativt lave fosforindhold målt som g P/m 2 i de øvre sedimentlag peger dog på, at den interne belastning kan forebygges, såfremt sedimentet stabiliseres. Det meget lave fosforindhold gennem sommeren i Bagsværd Sø i 212 tyder således på en ringe intern belastning under de givne forhold. I 212 har Lyngby Sø endnu ikke levet op til målsætningen om en god økologisk tilstand med hensyn til indholdet af klorofyl i søvandet over sommeren. På trods af aftagende og aktuelt relativt lave fosforkoncentrationer plages søen stadig af en ukontrolleret algevækst over sommeren. Vandet er dog lidt mere klart end tidligere, hvilket har medført, at undervandsplanterne har bredt sig på de lavvandede områder i søens østlige og vestlige ende. Fiskene i Lyngby Sø og Bagsværd Sø tilhører øjensynlig samme bestand, som vedvarende er domineret af dårligt voksende småskaller og brasener, og rovfiskebestandens sammensætning med dominans af sandart og uden en nævneværdig bestand af store rovlevende aborrer medvirker til at fastholde fredfiskebestandens dårlige størrelsesstruktur. De mange småskaller og brasener bevirker, at søens græsningskæde ikke fungerer, idet de effektivt græssende dyreplanktonformer bortædes, hvilket fastholder søen i en ringe tilstand. Søens bestand af brasener medvirker desuden til intern belastning med fosfor gennem deres fødesøgning, idet søens løse og forholdsvis fosforrige sediment nemt bringes i resuspension. Restaurering? Lyngby Sø rummede i 1912 før spildevandsbelastningen tog fart en rig og udbredt undervandsvegetation med tætte bevoksninger ud til 3,5 meters dybde /7/. Med søens nuværende dybdeforhold er der ingen tvivl om, at en opklaring af søvandet ville medføre en markant forøgelse i plantesamfundenes udbredelse. En biomanipulation bestående af en gennemgribende regulering af fredfiskebestanden i Lyngby Sø og Bagsværd Sø ville antageligt bevirke en opklaring af søvandet, og uden brasenernes oprodning af bunden og med en udbredt undervandsvegetation ville sedimentet stabiliseres og den interne belastning dermed nedbringes. 19

20 6. Referencer Resultater 1/ Lauridsen, T. et.al. (25). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 2/ 3/ Naturstyrelsen (212). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddistrikt Sjælland. 4/ Fiskeøkologisk Laboratorium (25). Miljøtilstanden i Lyngby Sø, Lyngby Sø og Gentofte Sø i Københavns Amt. Rapport udført for Københavns Amt. 5/ DHI 25. Lyngby Sø. Betydning af intern og ekstern belastning for fosforkoncentration i søvandet. Lyngby Sø, Slutrapport, bilag a. 6/ Søndergaard, M. 27: Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer. Doktordisputats. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 68 s. 7/ Wesenberg-Lund, C, Furesøstudier. En bathymetrisk, botanisk, zoologisk Undersøgelse af Mølleaaens Søer. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturvidensk. Og Mathem. Afd. 8. Rækk, III. 1. 2

21 7. Bilag Bilag Bilag over de registrerede undervandplanters udbredelse og dækningsgrad ved vegetationsundersøgelsen i Lyngby Sø i juli

22 Bilag 22

23 Bilag 23

24 Bilag 24

25 Fisk Volumenvægtede CPUE-værdier: Antal <1 cm >1 cm sum Sum 182,8 12,1 32,9 Skalle 125,7 3,1 155,8 Aborre 39,6 22,7 62,3 Brasen 2,9 28,5 31,4 Løje 4, 34,5 38,5 Sandart 6,9 1,5 8,4 Hork 3,5 2,5 6, Rudskalle,2,1,3 Gedde,,1,1 Ål,,1,1 Vægt (g) <1 cm >1 cm sum Sum 854, Skalle 583, Aborre 17, Brasen 9, Løje 27, Sandart 3, Hork 32, Rudskalle 1,4 3 4 Gedde, Ål, 44 44

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere