Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Transkript

1 Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 2. Lokalitet 3 3. Undersøgelser 5 4. Resultater Undervandsvegetation Fisk Sediment Udvikling i miljøtilstanden Referencer 2 7. Bilag 21 2

3 1. Introduktion Introduktion Baggrund Formål Lyngby Sø har siden 197érne jævnligt været undersøgt hvad angår vandkemiske forhold og fysiske forhold og i de senere år er tillige biologiske forhold som fiskebestand og undervandsvegetation blevet undersøgt. I 212 blev der foruden undersøgelser af sedimentkemi, vandkemiske forhold og fysiske forhold foretaget undersøgelser af søens undervandsvegetation og fiskebestand efter NOVANAprogrammet for ekstensiv 1 søer /1/. Formålet med denne rapport har været at sammenfatte søens nuværende status, herunder undervandsvegetationens aktuelle udbredelse samt fiskebestandens sammensætning og størrelse. 2. Lokalitet Beskrivelse Lyngby Sø er beliggende mellem Lyngby og Virum som den sidste større sø i Mølleåsystemet. Søen modtager vand fra Furesø gennem Mølleå-kanalen i søens vestlige ende og fra Bagsværd Sø tæt på indløbet fra Mølleåen (fig.1). Tilløbs- og afløbsforholdene er komplekse da søen har et vandskifte med Bagsværd Sø afhængig af vindretningen. Søen, som har et overfladeareal på 58 ha, er lavvandet med en middeldybde på 1,65 m og en maksimal dybde på 3,3 m. Figur 1. Kort over beliggenheden af Lyngby Sø. Gennemstrømningen af Mølleåen bevirker, at søen har et forholdsvis hurtigt vandskifte, med en skønnet hydraulisk middelopholdstid på omkring 2 måneder. Vigtige morfometriske - og fysisk/kemiske data for søen fremgår af tabel (tab.1). 3

4 Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Lyngby Sø /2/. Introduktion Overfladeareal 58 Ha Dybde middel 1,65 Mm Dybde maks. 3,3 Mm Sigtdybde, sommermiddel 212,7697m Total-P, sommermiddel 212,61 mg/l Total-N, sommermiddel 212,882 mg/l Klorofyl a, sommermiddel µg/l Belastning Søen har tidligere været kraftigt belastet med spildevand, men frem til i dag er der gjort et stort arbejde med at begrænse belastningen til søen. Søen modtager i dag primært næringsstoffer via tilløbet fra Mølleåen, fra overfladeafstrømning fra de tilstødende områder samt fra atmosfærisk tilførsel. Belastningen er i Vandplan Øresund beregnet til 52 kg fosfor/år i 215, efter implementeringen af Rent vand i Mølleå projektet /3/. Målsætning Miljømålet for Lyngby Sø er en god økologisk tilstand med et krav til søvandets indhold af klorofyl mindre end 25 µg/l (tab.2). Søen har endnu ikke opfyldt dette krav, og i 212 var klorofylindholdet med 55 µg/l væsentligt over kravet. Derimod var søvandets indhold af fosfor med,61 mg/l i 212 lidt mindre end det tilsigtede niveau på,7 mg/l for denne støtteparameter i vandplanen. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand i Lyngby Sø i den seneste vandplan /3/. Sønavn Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Klorofyl a (µg/l) EQR Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Lyngby Sø 9 58 God 25,3,7,96 I vandplanen konkluderes: Den allerede vedtagne indsats (baseline) i oplandet til søen, herunder miljømilliardprojektet, betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. For at opnå målopfyldelse vurderes det nødvendigt med en indsats over for den interne belastning fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Det vurderes dog på baggrund af ovennævnte arbejdsgruppes analyse, at der ikke er grundlag for at gennemføre sørestaurering i søen i denne planperiode /3/. 4

5 3. Undersøgelser Undersøgelser Planter Fisk Undersøgelsen af søens undervandsplanter fandt sted den 1. juli og blev gennemført i overensstemmelse med overvågningsprogrammet i NOVANA ekstensiv 1 søer /1/. Bunden blev afsøgt for planter på i alt 15 punkter fordelt på 1 transekter. Desuden blev der foretaget en supplerende afsøgning af planter i en varighed af 135 minutter en række steder i søen. Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene d september og blev udført som beskrevet i den seneste vejledning for NOVANA ekstensiv-1 søer med 8 sætninger med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) og elektrofiskeri i bredzonen /1/. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = 1 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignet med fiskeundersøgelsen foretaget i Bagsværd Sø i samme periode og udviklingen i fiskebiomassen er vurderet i forhold til en fiskeundersøgelse foretaget i august 25 /4/. 5

6 4. Resultater Resultater 4.1 Undervandsvegetation I søens vestlige og østlige områder fandtes stedvist udbredt vegetation på dybder ud til 2 meter, hvorimod de centrale områder var mere vegetationsfattige (fig.2). Søens nordøstlige del var dækket af en tæt og sammenhængende bevoksning af akstusindeblad på dybder mellem 1-2 meter. Samlet var det plantedækkede areal 4,38 ha svarende til 7,81 % af søen, og med en middelplantehøjde på,81 m udgjorde det plantefyldte volumen 6,51 % (tab.3). Ved de to foregående undersøgelser i 25 og 28 var vegetationen væsentligt mindre udbredt med dækningsgrader på henholdsvis,4 % og 1,25 % /2/. I alt blev der fundet seks arter af undervandsplanter, hvoraf aks-tusindeblad var klart mest udbredt med et plantedække på 5,37 % af søarealet (tab.4). Blandt de øvrige arter optrådte kun vandpest med 2,2 % med en nævneværdig dækningsgrad. I 28 fandtes de samme arter, men med kruset vandaks som den dominerende art, om end dækningsgraden med 1,2 % var beskeden. Den maksimale dybdeudbredelse, som fandtes hos både vandpest og akstusindeblad, var øget fra 1,7 m i 28 til 2, m i 212. Flydebladsvegetationen rummede gul- og hvid åkande og svømmende vandaks. Søkort med udbredelsen af de enkelte arter er vist i bilag. Figur 2. Samlet dækningsgrad af undervandsplanter på de enkelte undersøgelsespunkter ved vegetationsundersøgelsen i Lyngby Sø

7 Resultater Tabel 3. Samlet plantedækket areal og volumen samt dybdegrænse ved vegetationsundersøgelserne i Lyngby Sø 25, 28 og 212. Submers vegetation Total plantedækket areal,2 ha,7 ha 4,38 ha Relativ plantedækket areal (RPA),4 % 1,25 % 7,81 % Relativ plantedækket areal (RPA), trådalger, %, %,1 % Middel plantehøjde 1,4 m,47 m,81 m Middel vanddybde 1,56 m 1,56 m 1,56 m Relativ plantefyldt volumen (RPV),4 %,56 % 6,51 % Dybdegrænse 1,6 m 1,7 m 2, m Tabel 4. Dybdegrænse og plantedækket areal (RPA) for de enkelte undervandsplanter fundet ved vegetationsundersøgelsen i Lyngby Sø 212. Dansk navn Tornfrøet hornblad Latinsk navn Ceratophyllom demersum Dybdegrænse (m) RPA (%) ,1,4 Vandpest Elodea canadensis 2, 2,2 Kruset vandaks Potamogeton crispus 1,2,3 Aks-tusindeblad Myriaphyllum spicatum 2, 5,37 Gul åkande, submers Kredsbladet vandranunkel Nymphar lutea f. submersa,7,21 Ranunkulus circulatus 1,,12 7

8 4.2 Fisk Resultater Der blev i alt registreret 1 fiskearter ved undersøgelsen: Skalle, aborre, brasen, løje, sandart, hork, rudskalle og gedde i garnene samt regnløje og ål ved elektrofiskeriet. Ved de tidligere undersøgelser i 2 og 25 er der tillige fundet karusse og rimte, men ikke løje. Søen huser antagelig også karper, som ikke fanges effektivt i de her anvendte biologiske oversigtsgarn. Samlet set blev der fanget fisk med en vægt på godt 41 kg i de 8 garn (tab.5). Skaller dominerede fangsten antalsmæssigt, med aborrer, brasen og løjer som næst hyppigste arter i fangsten, mens skalle, brasen og aborrer var vægtmæssigt dominerende (fig.3) Tabel 5. Den samlede garnfangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelsen i Lyngby Sø, 212. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,8 Aborre , , Brasen 174 8, ,8 Løje 169 7, ,3 Sandart 19, ,6 Hork 52 2, ,4 Rudskalle 3,1 25,5 Gedde 3, ,6 Sum Hork 2% Brasen 8% Løje 8% Aborre 11% Antal Øvrige Vægt Øvrige 1% 2% Gedde Sandart 7% 1% Skalle 7% Løje 5% Brasen 2% Aborre 13% Skalle 43% Figur 3. Den procentuelle fordeling af den volumenvægtede garnfangst i antal og vægt i Lyngby Sø

9 Skalle Resultater Som det var tilfældet ved fiskeundersøgelsen i Bagsværd Sø samme år, var hovedparten af skallerne i fangsten småfisk med længder mindre end 12 cm, og fangsten rummede kun meget få større skaller (fig.4). Årsyngelen optrådte med længder omkring 4,5 cm, og de formodentligt etårige skaller med længder omkring 7 cm, mens de ældre årgange ikke kan adskilles på længdefordelingen. Længdefordelingen er omtrent identisk med længdefordelingen fundet i Bagsværd Sø og afspejler en sammenvoksning af årgange med ringe vækst og en betydelig dødelighed hos skaller større end 1 cm. Konditionen var en smule ringere end middelkonditionen for danske søer hos de fleste størrelser og lidt under konditionen fundet Bagsværd Sø hos de små skaller og lidt bedre hos skaller større end 9 (fig.5.) Figur 4. Længdefordeling af skalle i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Bagsværd Længdeklasse (cm) Figur 5. Relativ kondition af skalle i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Brasen Bortset fra årsyngel med længder omkring 5 cm, et fåtal formodentligt etårige brasener omkring 1 cm samt et ringe antal store brasener i størrelser over 2 cm bestod fangsten af en sammenvoksning af brasener i størrelser mellem 1-2 cm (fig.6). Længdefordelingen var omtrent identisk med fordelingen fundet i Bagsværd Sø, og brasenerne i de to søer må formodes at tilhøre samme bestand. Tilsyneladende foretrækker årsynglen den for tiden lidt mere næringsrige Lyngby Sø, hvor konditionen hos ynglen tillige var væsentligt bedre, mens de større brasener havde en lidt ringere kondition i Lyngby Sø (fig.7). Generelt var konditionen dog ringe i begge søer, og længdefordelingen og konditionsforholdene tyder samstemmende på, at søens brasener har meget ringe vækstforhold. 9

10 Resultater Figur 6. Længdefordeling af brasen i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Bagsværd Længdeklasse (cm) Figur 7. Relativ kondition af brasen i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Aborre Fangsten af aborrer var domineret af årsyngel i længder omkring 6 cm og af en sammenvoksning af ældre aborrer i længder mellem 7-15 cm (fig.8). Fangsten rummede desuden en spredt forekomst af store aborrer i længder op til 3 cm. Fordelingen var omtrent identisk med fordelingen fundet i Bagsværd Sø. Konditionsforholdene var som i Bagsværd Sø ringe for aborre i størrelser mellem 1-2, men god hos de få store aborrer (fig.9). Figur 8. Længdefordeling af aborre i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Sø Bagsværd Sø Længdeklasse (cm) 1

11 Resultater Figur 9. Relativ kondition af aborre i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Sandart Fangsten af sandarter rummede en del årsyngel i længder mellem 5-1 cm, tre formodentligt toårige sandarter på cm, samt to større sandarter på 49 cm og 52 cm (fig.1). Længdefordelingen var ikke væsentlig forskellig fra fordelingen fundet i Bagværd Sø, hvor fangsten dog var væsentligt større. Konditionen var god eller middel sammenlignet med konditionsforholdene fundet i andre danske søer og generelt lidt bedre end i Bagsværd Sø hos de mindre sandarter. (fig.11) Figur 2. Længdefordeling af sandart i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab 2 1,5 1,5 Lyngby Sø Bagsværd Sø Længdeklasse (cm) Figur 11. Relativ kondition af sandart i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Sø Bagsværd Sø Løje Som i Bagsværd Sø rummede fangsten en hel del løjer i længder mellem 7-13 cm, som formodentligt har repræsenteret etårige løjer op til 1 cm og ældre løjer større end 1 cm (fig.12). 11

12 Resultater Konditionen hos løjerne var i begge søer betydeligt dårligere end middelkonditionen i andre danske søer (fig.13). Figur 12. Længdefordeling af løje i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab Lyngby Bagsværd Længdeklasse (cm) Figur 13. Relativ kondition af løje i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Bagsværd Hork Fangsten rummede en del hork som fordelte i to længdegrupper med årsynglen omkring 5 cm og ældre hork omkring 1 cm (fig.12). Ynglen blev overvejende fanget i Lyngby Sø, mens de ældre hork fordelte sig ligeligt mellem de to søer. Konditionen var lidt under middel hos ynglen og normal hos de ældre hork sammenlignet med middelkonditionen i andre danske søer (fig.13). Figur 12. Længdefordeling af hork i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212. Antal pr. redskab 2 1,5 1, Længdeklasse (cm) Lyngby Sø Bagsværd Sø 12

13 Resultater Figur 13. Relativ kondition af hork i Lyngby Sø og Bagsværd Sø 212 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse (cm) Lyngby Sø Bagsværd Sø 4.3 Sediment Sedimentet blev undersøgt på tre stationer i 212. Sedimentet var usædvanligt løst med et tørstofindhold på 2,-3,1 %, hvilket er usædvanligt lavt for danske søer, hvor middelværdien for danske søer er 12,9 % tørstof i det øverste -2 cm lag og 25 % fraktilen er 6,1 % /6/. På to af tre stationer forblev sedimentet løst i de dybere lag med et tørstofindhold under 1 % ned til dybder på 4 cm. Omregnes fosforindholdet til g/m 2 ses, at fosforindholdet i de øverste sedimentlag svarer omtrent til fosforindholdet i sedimentet i Bagsværd Sø. I de dybere lag er sedimentet dog mere fosforholdigt end i Bagsværd Sø (fig.14). g P/m2 12, 1, 8, 6, Lyngby Bagsværd g P/m2 35, 3, 25, 2, 15, Lyngby Bagsværd 4, 1, 2, 5,, Sedimentlag (cm), Sedimentdybde (cm) Figur 14. Fosforindhold (g/m 2 ) i sedimentet i Lyngby Sø og Bagsværd Sø i 212 i de enkelte dybdelag (tv) og akkumuleret (th). Værdierne er gennemsnit af tre stationer. På grund af det lave tørstofindhold er fosforindholdet generelt forholdsvis højt målt som g P/kg tørstof, men meget lavt målt som g P/m 2 sammenlignet med andre danske søer, hvor middelindholdet i de øverste 2 cm er 5,4 g P/m 2 og 25 % fraktilen er 2,6 g P/m 2 /6/. Sedimentet blev ligeledes undersøgt i 28, hvor der blev taget prøver på 23 stationer, hvoraf de 8 stationer blev analyseret for tørstof, glødetab og total P ned gennem sedimentsøjlen /5/. Resultaterne var omtrent som i 212, idet undersøgelsen viste, at der i Lyngby Sø findes et tykt og ret løst sedimentlag eller slamlag med lille tørstofindhold selv i de dybere lag. Det organiske indhold var højt, omkring 4-5 % i sedimentdybder ned til 5 cm, og fosforindholdet målt som g P/kg 13

14 Resultater tørstof var med værdier mellem 1,3-2,5 g P/kg ligeledes højt og kun lidt aftagende med dybden. Fosforindholdet var dermed ikke forskelligt fra niveauet fundet i 212. I rapporten blev det konkluderet, at der i sedimentet er et stort potentiale for fosforfrigivelse enten ved resuspension af sediment ved vindpåvirkning, ved at fisk roder op i sedimentet, ved ophvirvling pga. bådfart eller ved forekomst af lavt iltindhold ved sedimentoverfladen i rolige sommerperioder. 14

15 5. Udvikling i miljøtilstanden Udvikling i miljøtilstanden Næringsindhold Gennem perioden 1973 til 1984 faldt den sommergennemsnitlige totalfosforkoncentration fra et niveau omkring 5 µg/l til omkring 15 µg/l og søen gik fra overvejende at være kvælstofbegrænset til at være fosforbegrænset (fig.15). I årene efter 1984 faldt fosforniveauet langsom til lidt over 1 µg/l, og senest er fosforkoncentrationen faldet markant til 61 µg P/l over sommeren 212 /3/. Kvælstofindholdet er ligeledes faldet om end knap så markant som fosfor fra et niveau omkring 2-3 mg N/l til,882 mg N/l i 212 (fig.15).,6 4,5 3,5 Total fosfor (mg/l),4,3,2,1 3 2,5 2 1,5 1,5 Total kvælstof (mg/l), Total-P Total-N Figur 15. Koncentration af totalkvælstof og totalfosfor målt som et gennemsnit over sommeren i Lyngby Sø i perioden Faldet i fosforniveauet skyldes dels kommunale tiltag overfor spildevandsbelastningen, hvor der bl.a. i 27 blev foretaget udbygning af bassin volumen for begrænsning af overløbsmængder på det fælleskloakerede system /5/ og dels, at vandet fra Furesøen er blevet mere rent i de senere år med en halvering af fosforkoncentrationen efter årtusindeskiftet /2/. Sigtdybde Vandets klarhed er øget noget gennem årene, om end søvandet vedvarende har været relativt uklart med sigtdybder mellem,5 -,7 m frem til 28 (fig.16). I 212 var vandet dog noget klarere med en middelsommersigtdybde på,97 m. Klorofyl koncentrationen, som er et mål for algemængden, har ligeledes varieret, uden en klar tendens til et fald gennem perioden. Generelt har niveauet været højt med sommermiddelværdier målt de seneste 3 år mellem 63 µg/l (25) og 125 µg/l (28). I 212 var klorofylkoncentrationen dog faldet til 55 µg/l, hvilket dog stadig er markant højere end de målsatte maksimale 25 µg/l. 15

16 Udvikling i miljøtilstanden ,2 2 Sigtdybde (m),4,6, Klorofyl A (µg/l) 1,2 Sigtdybde Klorofyl Figur 16. Sigtdybde og koncentration af klorofyl-a målt som et gennemsnit over sommeren i Lyngby Sø i perioden /3/. Undervandsplanter Som en følge af det mere klare vand har undervandsplanterne bredt sig i de seneste år. De meget små bevoksninger, som blev konstateret i 28, er således blevet udskiftet med store sammenhængende områder med grøde i søens vestlige og østlige områder på vanddybder under 1,5 meter, bestående helt overvejende af aks-tusindeblad. Den nuværende udbredelse på 7,8 % vil formodentligt øges i de kommende år, såfremt opklaringen af søvandet fastholdes eller øges. Fisk Søen deler fiskebestand med Bagsværd Sø, og bestanden har ikke ændret sig væsentligt i gennem de senere år. Bestanden er således vedvarende karakteriseret ved en dominans langsomt voksende småskaller og brasener (fig.17). Fiskebestandens beregnede biomasse i Lyngby Sø er skønsvist 38 kg/ha svarende til ca. 18 tons i hele søen. Biomasse (kg/ha) > 1 cm < 1 cm Skalle Brasen Aborre Gedde Sandart Løje Øvrige Figur 17. Fiskebiomassens sammensætning i Lyngby Sø 212. Udviklingen i biomassen i den samlede fiskebestand i Lyngby Sø og Bagsværd Sø siden 25 er vist i figur 18. Som det fremgår af figuren, er der kun sket beskedne ændringer i de forløbne år med mindre tilbagegang for skallebestanden og en fremgang for bestanden af løjer og omtrent uændret biomasse hos de øvrige arter. 16

17 Udvikling i miljøtilstanden Biomasse (t) Lyngby Sø Bagsværd Sø Skalle Brasen Aborre Gedde Sandart Løje Øvrige Biomasse (t) Lyngby Sø Bagsværd Sø Skalle Brasen Aborre Gedde Sandart Løje Øvrige Figur 18. Fiskebiomassens sammensætning og udvikling i Lyngby Sø og Bagsværd Sø i 25 og 212. Fiskebestandens samlede beregnede biomasse var gået lidt tilbage fra 83 tons til 74 tons, og fredfiskebestandens biomasse var tilsvarende gået tilbage fra 55 tons til 5 tons. Ændringerne må dog siges at ligge indenfor usikkerheden ved metoden. Fiskebestanden har alle årene været karakteristisk for en meget næringsrig sø i ubalance, hvor fiskene udøver en kraftig negativ påvirkning af miljøforholdene. Græsningskæden, som i en mere sund sø regulerer søens planteplankton, bliver ødelagt gennem fiskenes prædation på de store effektivt græssende dafnier, og brasenernes roden efter myggelarver på søbunden bringer store mængder sediment i resuspension og bevirker fosforfrigivelse fra sedimentet til vandet. Fiskenes negative betydning for vandmiljøet kan sammenfattes i et fiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/5 + antal brasener>1 cm/5 + 4/ (aborrebiomasse % + 2))/3 Plottes dette indeks mod den målte sommersigtdybde i en lang række danske søer ses således, at sigtdybden stort set altid er ringe, når indekset er større end 2, og et indeks under 1 er en betingelse for klart vand (fig.19). I Lyngby Sø har fiskeindekset være højt ved de tre seneste fiskeundersøgelser i 2, 25 og 212 og sigtdybden har været tilsvarende ringe. 17

18 Sigtdybde (m) y = 1,2419x -,611 R² =,6322 Udvikling i miljøtilstanden Lyngby Sø Sigtdybde Potens (Sigtdybde) Fiskeindeks Figur 19. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Lyngby Sø i årene 2, 25 og 212. Der er markant forskellige relationer mellem fosforkoncentration i søvandet og vandets klarhed i søer med forskellige fiskebestande, idet søer, hvor biologien er ude af balance, er væsentligt mere uklare end søer i balance ved samme næringsniveau, og disse søer reagerer kun meget trægt på ændringer i næringsstofniveauet, mens søer med et balanceret biologisk system generelt er markant mere klarvandede, og de reagerer med mere klart vand på faldende fosforniveau. Dette ses tydeligt, når relationen mellem fosfor og sigtdybde plottes for søer med et skidtfiskeindeks på over 2 og under 1 (fig.2). 4 Sigtdybde (m) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 F < 1 F > 2 Lyngby Sø , Total-P (µg/l) Figur 2. Relation mellem fosfor og sigtdybde fundet i søer med et fiskeindeks >2 og < 1 og i Lyngby Sø i perioden Relationen mellem fosfor og sigtdybde i Lyngby Sø følger tydeligvis relationen fundet i søer med et ubalanceret biologisk system, og den markante reduktion i fosforniveauet har ikke medført nogen tilsvarende væsentlig forbedring i sigtdybden. 18

19 Udvikling i miljøtilstanden Figuren illustrerer ligeledes hvilke forbedringer, der kan forventes såfremt der skabes balance i det biologiske system. Sediment Samlet vurdering Sedimentet er som i Bagsværd Sø meget løst og vandholdigt med et dybt og fosforholdigt kulturlag, og det høje vandindhold bevirker, at sedimentet nemt bringes i resuspension. Det relativt lave fosforindhold målt som g P/m 2 i de øvre sedimentlag peger dog på, at den interne belastning kan forebygges, såfremt sedimentet stabiliseres. Det meget lave fosforindhold gennem sommeren i Bagsværd Sø i 212 tyder således på en ringe intern belastning under de givne forhold. I 212 har Lyngby Sø endnu ikke levet op til målsætningen om en god økologisk tilstand med hensyn til indholdet af klorofyl i søvandet over sommeren. På trods af aftagende og aktuelt relativt lave fosforkoncentrationer plages søen stadig af en ukontrolleret algevækst over sommeren. Vandet er dog lidt mere klart end tidligere, hvilket har medført, at undervandsplanterne har bredt sig på de lavvandede områder i søens østlige og vestlige ende. Fiskene i Lyngby Sø og Bagsværd Sø tilhører øjensynlig samme bestand, som vedvarende er domineret af dårligt voksende småskaller og brasener, og rovfiskebestandens sammensætning med dominans af sandart og uden en nævneværdig bestand af store rovlevende aborrer medvirker til at fastholde fredfiskebestandens dårlige størrelsesstruktur. De mange småskaller og brasener bevirker, at søens græsningskæde ikke fungerer, idet de effektivt græssende dyreplanktonformer bortædes, hvilket fastholder søen i en ringe tilstand. Søens bestand af brasener medvirker desuden til intern belastning med fosfor gennem deres fødesøgning, idet søens løse og forholdsvis fosforrige sediment nemt bringes i resuspension. Restaurering? Lyngby Sø rummede i 1912 før spildevandsbelastningen tog fart en rig og udbredt undervandsvegetation med tætte bevoksninger ud til 3,5 meters dybde /7/. Med søens nuværende dybdeforhold er der ingen tvivl om, at en opklaring af søvandet ville medføre en markant forøgelse i plantesamfundenes udbredelse. En biomanipulation bestående af en gennemgribende regulering af fredfiskebestanden i Lyngby Sø og Bagsværd Sø ville antageligt bevirke en opklaring af søvandet, og uden brasenernes oprodning af bunden og med en udbredt undervandsvegetation ville sedimentet stabiliseres og den interne belastning dermed nedbringes. 19

20 6. Referencer Resultater 1/ Lauridsen, T. et.al. (25). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 2/ 3/ Naturstyrelsen (212). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddistrikt Sjælland. 4/ Fiskeøkologisk Laboratorium (25). Miljøtilstanden i Lyngby Sø, Lyngby Sø og Gentofte Sø i Københavns Amt. Rapport udført for Københavns Amt. 5/ DHI 25. Lyngby Sø. Betydning af intern og ekstern belastning for fosforkoncentration i søvandet. Lyngby Sø, Slutrapport, bilag a. 6/ Søndergaard, M. 27: Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer. Doktordisputats. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 68 s. 7/ Wesenberg-Lund, C, Furesøstudier. En bathymetrisk, botanisk, zoologisk Undersøgelse af Mølleaaens Søer. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturvidensk. Og Mathem. Afd. 8. Rækk, III. 1. 2

21 7. Bilag Bilag Bilag over de registrerede undervandplanters udbredelse og dækningsgrad ved vegetationsundersøgelsen i Lyngby Sø i juli

22 Bilag 22

23 Bilag 23

24 Bilag 24

25 Fisk Volumenvægtede CPUE-værdier: Antal <1 cm >1 cm sum Sum 182,8 12,1 32,9 Skalle 125,7 3,1 155,8 Aborre 39,6 22,7 62,3 Brasen 2,9 28,5 31,4 Løje 4, 34,5 38,5 Sandart 6,9 1,5 8,4 Hork 3,5 2,5 6, Rudskalle,2,1,3 Gedde,,1,1 Ål,,1,1 Vægt (g) <1 cm >1 cm sum Sum 854, Skalle 583, Aborre 17, Brasen 9, Løje 27, Sandart 3, Hork 32, Rudskalle 1,4 3 4 Gedde, Ål, 44 44