Resumé af byggeprogram

Transkript

1 Resumé af byggeprogram Psykiatrien i Region Syddanmark Udbygning af psykiatrisk døgnfunktion i Esbjerg Marts 2011

2 RESUMÉ AF BYGGEPROGRAM 1. GENEREL BESKRIVELSE Indledning Nærværende resume er et udpluk af de væsentlige afsnit af det udarbejdede byggeprogram. Teksten i de enkelte afsnit er i stort omfang taget direkte fra de tilsvarende afsnit i byggeprogrammet. Projektets formål Psykiatrisk Afdeling Esbjerg skal ændres til at rumme de psykiatriske senge for både Hviding og Esbjerg. Afdelingen vil efter udvidelsen have i alt 93 sengepladser fordelt på 77 pladser til psykiatri og 16 pladser til et nyt gerontopsykiatrisk afsnit. Hertil kommer en gerontopsykiatrisk ambulant funktion, der fremover også skal have base på døgnmatriklen i Esbjerg. Samlet set skal byggeprojektet gennemføre følgende elementer i psykiatriplanen: Fusionen af de 2 adskilte døgnfunktioner i Hviding og Esbjerg Nyt gerontopsykiatrisk døgnafsnit Tilpasning til den nye situation med ambulante aktiviteter udenfor døgnmatriklen Byggeprojektet forventes udført i to etaper, hvor etape 1 indeholder opførelsen af de nye sengeafsnit og nybyggeri i det omfang, det kan lade sig gøre. Den efterfølgende etape 2 omfatter ombygning af eksisterende byggeri, herunder bl.a. de eksisterende sengeafsnit og hovedbygningen. Overordnet beskrivelse af institutionen Esbjerg psykiatris hovedopgave er at undersøge og behandle psykiatriske patienter. Derudover løser døgnfunktionen også en række uddannelsesopgaver, der skal sikre, at fremtidens personale er uddannet til at arbejde i psykiatrien. Behov og funktion Den nuværende samlede sengekapacitet for psykiatrien i Esbjerg er på 52 sengepladser fordelt på tre sengeafsnit: E1 med 20 patienter, E2 med 20 patienter og E3 med 12 patienter. Sidstnævnte afsnit er et skærmet (lukket) afsnit, mens de to andre er åbne afsnit. I fremtiden skal alle patienter fordeles på ligeværdige åbent lukkede integrerede afsnit og der vil således ikke være brug for henholdsvis åbne og lukkede afsnit. Hviding psykiatri har to psykiatriske afsnit, R1 med 15 og R2 med 18 patienter. Disse patienter flyttes til Esbjerg. Derudover skal etableres yderligere 8 sengepladser for at bringe den samlede døgnfunktion i Esbjerg op på 93 senge, svarende til psykiatriplanens og generalplanens beregninger af det fremtidige behov for døgnsenge i det vestjyske område. Overordnede arealkrav Den nybyggede del af det samlede projekt, forventes at kunne imødekommes med en udvidelse af det eksisterende areal på ca m 2. brutto. Budgetramme De samlede anlægsudgifter beløber sig til 235 mio. kr. ved index 123,9 for Denne beløbsramme dækker opførelse af nybygninger, ombygninger, tilknyttede terrænarbejder, samt anlægsudgifter til ændring af trafikale og logistiske forhold, herunder etablering af tunnel. Regionen har modtaget 17 mio. kr. i statslige puljemidler til projektet, så den regionale anlægsudgift er på på 218 mio. kr. Side 2

3 2. FUNKTIONELLE KRAV Disponering af byggegrunden Nye sengestuer, ambulatorium og servicebygning tænkes opført øst for den eksisterende hovedbygning på arealet mellem Hospitalsvej til fredskoven. De eksisterende sengestuer udvides mod syd og den eksisterende gymnastiksal tænkes udvidet mod øst. Husene placeres indenfor byggefelter og i henhold til afstandskrav mv. stillet i forslag til lokalplan nr De nuværende indkørsler fra Hospitalsvej og Gammel Vardevej bevares. Et eksisterende tunnelsystem til transport af varer mv. udvides til at sammenbinde hele afdelingen. Dermed opnås en optimal logistik for såvel varer, forsyninger som for persontrafik Oversigtstegning over Psykiatrisk Afdeling Esbjerg (nord opad). 1. Hovedbygning, 2. Foyer/hovedindgang, 3. E1 sengeafsnit, 4. E2 sengeafsnit, 5. E3 sengeafsnit, 6. Funktionærboliger (administration, gerontopsykiatri, demens), 7. Administration, 8. Administration, 9. Teknisk afdeling, 10. Børn og Unge psykiatri, 11. Gymnastiksal, 12. Gartnerfaciliteter. Disponering af bygninger Nybygning Det samlede nybyggede areal er estimeret til ca m², der inkluderer To psykiatriske sengeafsnit med hver 15 sengestuer, patient, pårørende og personalefaciliteter. Et gerontopsykiatrisk sengeafsnit med 16 sengestuer, patient, pårørende og personalefaciliteter. Afsnittet er direkte forbundet med et nyt Gerontopsykiatrisk ambulatorium med patient, pårørende og personalefaciliteter. Lille motionshal med plads til to badmintonbaner. Udføres som udvidelse til eksisterende gymnastiksal (bygning 1, se oversigtstegning s. 3) med etablering af forbindelse fra bygning 2 til bygning 10 under jorden. Servicebygning, der indeholder varemodtagelse, kontorfaciliteter og værkstedsfaciliteter for gartner og service generelt. Side 3

4 Om og tilbygninger i eksisterende bygninger Udover nybygning af ca m 2 brutto indgår en række ombygninger og større eller mindre justeringer i den eksisterende bygningsmasse på ca kvm.. Placering af nye fremtidige afsnit og funktioner i de eksisterende bygninger skal indgå i en samlet vurdering i forhold til den nye fremtidige, samlede afdeling. De om og tilbygninger, som regionen ønsker, omfatter: Nedrivning af bygningerne 6, 7, 8, 9 og 12 (se oversigtstegning s.8) Tilpasning af eksisterende sengeafsnit (E1, E2 og E3) til standarderne i Generalplanen, herunder især: o at kunne fungere som åben/lukkede integrerede afsnit o større sengestuer Udbygning af E3 fra 12 til 15 senge Ombygning af Hovedbygning (bygning 1) mhp. o at stueplan bliver hovedforbindelsesåre for patienter og personale mellem de o nuværende og de nye sengeafsnit at kunne rumme offentlige patientområder, aktiviteter til krop og sjæl, kontorog mødefaciliteter Udvidelse af eksisterende tunnelløsning mhp. at sikre en forbindelse mellem servicebygning/varemodtagelse og alle sengeafsnit og mellem skadestue/ect og alle sengeafsnit, så alle vare og diskrete patienttransporter kan ske udenfor de offentlige områder. Hertil kommer en forbindelse mellem psykiatriens og børne og ungdomspsykiatriens bygninger Dertil kommer udvidelse af parkeringsareal for både biler og cykler. Renovering af den store have/park syd for hovedbygningen inklusiv etablering af aktiviteter til krop og sjæl udenfor. Renovering af eksisterende gårdhaver i forbindelse med de eksisterende sengeafsnit. 3. AFDELINGENS FREMTIDIGE FUNKTIONER Principperne for byggeriet og beskrivelse af hvad byggeriet generelt skal rumme og håndtere er beskrevet udførligt i et ideoplæg. Ideoplægget fastlægger følgende fokusområder for de fremtidige fysiske rammer til døgnafdelingen i Esbjerg og dermed byggeprojektet: Sammenhæng (nøgleord: bygninger fysisk sammenhæng og rummenes fleksibilitet/ multianvendelighed, kulturer, behandling på tværs, over tid om 20 år, logistik) Relationer (nøgleord: patient, pårørende, personale, afdelinger imellem, tværfagligt, ambulante og stationære, mellem bygninger, i hovedbygningen) Sikkerhed (nøgleord: personsikkerhed, flugtsikkerhed, tryghed, skærmning, til at skabe muligheder) Brugerstyring (nøgleord: oplevet kontrol hos patienten gennem individuelle valgmuligheder, fleksibilitet og generalitet i de fysiske rammer for øget brugerstyring) Psykiatri i bevægelse (nøgleord: naturen kommer ind og patienten kommer ud, fysisk bevægelse) Stigmatisering den som vil skabe normalitet må få det frem i omgivelserne 1 (nøgleord: de fysiske rammer skal hjælpe til at fjerne stigmatisering således, at de, som opfattes som afvigende fra det normale, ikke anses for moralsk mindreværdige) Helbredende arkitektur (nøgleord: farver, lys, korte gangforløb, overskuelighed, kvalitet i indretning) Ideerne og intentionerne bag den fremtidige indretning af afdelingen i Esbjerg kan mere konkret udtrykkes gennem nedenstående række hovedoverskrifter og tilhørende bemærkninger: 1 Citat Knut Bergsland Side 4

5 Fleksibilitet i indretning og udnyttelse samt målgruppe Alle sengeafsnit i projektet indrettes som standard åben/lukkede integrerede afsnit, således at alle typer patienter i princippet vil kunne håndteres på afsnittene (dvs. både gerontopsykiatriske og psykiatriske patienter). De 2 nybyggede psykiatriske afsnit placeres, så det er muligt at skabe en fælles vagtfunktion i aften og nattetimerne for 30 senge, der fortsat kan leve op til kravene om umiddelbar udgang fra vagtfunktion til både den åbne og den lukkede del af afsnittene Fleksibiliteten i størrelsen på det gerontopsykiatriske sengeafsnit vil til eksempel kunne opnås ved at placere de psykiatriske sengestuer til bariatriske patienter tæt opad gerontopsykiatrien. Fleksibilitet i hvert afsnit Af patienthensyn forudsættes det, at patienten indlægges og færdigbehandles på samme afsnit. Dette stiller krav til en så fleksibel indretning, at skærmning i princippet er mulig for alle stuer indenfor afsnittets rammer og at patienten fortsat kan behandles af det samme personale. Hvert afsnit etableres som åben/lukkede integrerede afsnit, hvilket indebærer, at der efter behov kan etableres fra 2 til 10 skærmede sengepladser i moduler af 2 senge. De skærmede moduler skal placeres, så der er indgang til det mindste skærmningsmodul direkte fra vagtrummet på hvert afsnit. Nedenstående skitse er udarbejdet som eksempel til inspiration for, hvordan principperne for skærmning kan, men ikke skal indrettes: A A B B C C D D Skitse med eksempel til inspiration for indretning af en nybygget skærmet enhed. 1: Vagtcentral 2: Fælles servicefaciliteter for hele afsnittet A, B, C, D: Hvert bogstav angiver en sengestue. Toilet/bad til stuerne er ikke illustreret på skitsen. Denne funktion placeres mellem sengestuerne, så de bevarer en rektangulær form. A + A = Mindste skærmede enhed, modul á 2 sengepladser Principperne forventes gennemført fuldt ud i de nybyggede afsnit. I de eksisterende afsnit skal der som minimum skabes mulighed for indgang direkte fra vagtcentralen til det mindste skærmningsmodul. Modulet skal indeholde særlige opholdsarealer og op til 4 stuer, der optimalt kan skærmes parvist. Fleksibilitet i udnyttelse af rum Der skal være fokus på maksimal udnyttelse af aktivitetsrum, undersøgelsesrum, samtalerum, gruppe og undervisningsrum. Det skal ske gennem: Rummelighed gennem indretning og størrelse på de enkelte behandlingsrum sikres mulighed for at næsten alle rum kan benyttes til flere formål. Fælles aktivitetsfaciliteter på tværs af flere sengeafsnit hal, motionsrum, værkstedsfaciliteter placeres lettilgængelig og fælles for alle sengeafsnit. Fælles faciliteter på tværs af 2 afsnit. Byggeriet skal skabe mulighed for at etablere fælles aften og nattevagtdækning på tværs af de 2 nybyggede psykiatriske afsnit. Dette kan ske gennem mulighed for sammenlægning af de 2 vagtcentraler og gennem etablering af fælles personalefaciliteter (konferencerum, garderobe mv.) på tværs af de 2 afsnit. Fælles faciliteter på tværs af hele huset. Der etableres fælles personalekantine, cafe, auditoriefunktion, familierum, pårørendeovernatning, vagtværelser m.v. tilgængelig for alle i huset (patienter, pårørende og personale). Sammenhængende infrastruktur gennem et tunnelsystem, der binder alle afsnit og bygninger sammen. Side 5

6 Integration af nyt og eksisterende byggeri Der skal være fokus på at sikre en sammenhæng i bygningerne og en integration funktionelt, logistisk og arkitektonisk mellem de eksisterende og de nybyggede bygningsdele. Der skal samtidig være fokus på en maksimal udnyttelse af de eksisterende bygninger mhp. at minimere ombygningsomkostningerne i disse bygninger og behov for nybyggeri. Hovedbygningen er projektets største udfordring for en vellykket, sammenhængende psykiatri i de fysiske rammer. Den fremstår som en lukket enhed, der signalerer autoritet, vaner og fortid. For at integrere den i de nye fremtidige rammer, skal det indvendige udtryk ændres mærkbart. Der skal arbejdes på at åbne bygningen op både til haven og på tværs i bygningen for dels at øge lys og solindfald og dels at lette udtrykket med lange gange, stramhed og museumspræg. Eventuelt kan der åbnes op mellem flere etager, så horisontaliteten brydes og bygningen opleves på en ny måde med større luftighed. Et åbent sind kræver åbne rum. Der skal, så vidt det overhovedet er muligt, tilstræbes en tilpasning i de nuværende sengeafsnit til de nye standarder i generalplanen. Fleksibilitet i fremtidige udbygninger Det skal tilstræbes, at de nye bygninger placeres og udformes, så eventuelle fremtidige udvidelser er mulige. Dagligdagen medindflydelse Dagligdagen skal tænkes ind i byggeriet, så der skabes rum for mest mulig medindflydelse og aktiv deltagelse i dagligdagen for patienten. Opholdsarealer i form af nicher og torve/dagligstuer i sengeafsnittene skal i indretning og størrelse bidrage til at fremme fysisk aktivitet og patientdeltagelse i hverdagen i afsnittene. Der skal etableres den fornødne plads til rekreation og aktiviteter for krop og sjæl både i de enkelte sengeafsnit og på tværs af sengeafsnittene. Det kan ske ved at etablere depot til aktivitetsredskaber m.v. på hvert afsnit, brede gange, rummelige fællesarealer og mulighed for udnyttelse af et rum i hvert afsnit til fysiske træningsaktiviteter. Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da dette vil virke emotionsdæmpende på patienterne. Behandlingsmiljø Godt indeklima, gode lyd og lysforhold er væsentlige forudsætninger for et godt behandlingsmiljø for patienter og personale. Det handler om at: God ventilation og udluftning af lokaler, der ikke har direkte dagslys. Der er maximalt lysindfald. Der er mulighed for udluftning overalt. Der er lyse vægge og lofter. Der er minimale lydgener. Der etableres god lydisolering også ved glaspartier og døre. Samtaler i møde og behandlingslokaler skal ikke kunne overhøres udenfor disse lokaler. God logistik Logistikken på afdelingen skal på alle måder sikre: Understøttelse af det gode patientforløb At der ikke er unødig trafik gennem sengeafsnittene At der er muligheder for effektiv udnyttelse af behandlingsrummene En effektiv udnyttelse af personaleressourcerne Patienternes værdighed og integritet Dette skal ske ved at: Der etableres tunnelforbindelse til transport af varer fra varemodtagelse og køkken og ud til sengeafsnittene. Samme tunnelforbindelse skal gennem kobling til skadestue og ECT området rumme de diskrete patientflytninger (med eller uden seng) til sengeafsnittene. Tunnelen skal kobles så tæt som muligt på de enkelte sengeafsnit. Der er direkte adgang fra vagtcentral i hvert afsnit til både lukket og åben del af afsnit. Side 6

7 Der er korte afstande mellem sengeafsnit og fællesarealer og kort afstand indenfor sengeafsnit til behandlingsrum. Der etableres overskuelighed gode orienteringsmuligheder ved tydelig skiltning, logiske trafikmønstre og korte korridorer Intern sikkerhed Personalet og patienter indbyrdes Bygningen indrettes således at der er overblik over gangforløb og opholdsrum/ nicher og undgå, at personale og patienter kan trænges op i hjørner, nicher mv De valgte planløsninger skal også vurderes i forhold til sikkerhed patienterne imellem, så konflikter undgås, eller løses hurtigt. Ønsker og krav til indre sikkerhed I bygningen skal indtænkes passiv sikkerhed (aggressionsforebyggende) i form af indbydende og imødekommende adgangsforhold, der udtrykker sig i udendørs omgivelser, der stemmer sindet godt eller i det mindste neutralt. Der skal være en logisk og direkte adgang udefra til de offentlige ankomst arealer for gæster og besøgende. Sikkerhed i bygningen skal indtænkes som en integreret del af de funktioner og lokaler, der etableres i alle afsnit. Ekstern sikkerhed Det er primært de skærmede inde og udearealer, der er i fokus i forhold til ekstern/ydre sikring. Patienter udenfor de skærmede områder har mulighed for og frihed til frit at bevæge sig indenfor og udenfor afdelingen. Skalsikring de tekniske sikringsløsninger skal i kombination med bygningernes udformning medvirke til en effektiv hæmning af flugt (fra de skærmede områder i de enkelte afsnit) og indførsel af stoffer m.v. De valgte arkitektoniske løsninger skal sikre, at afdelingen ikke får et egentligt fængselspræg over sig, hverken set inde eller ude fra. Perimetersikring Ønsker og krav til perimetersikringen for de skærmede områders udearealer i de enkelte afsnit kunne evt. løses ved at placere bygningerne så bygningsskallen placeres som en form for sikringsmur med indre gårdmiljøer. 4. TEKNISKE KRAV Gennemførelsen af projektet er betinget af udarbejdelsen af ny lokalplan. Arbejdet er igangsat og Region Syddanmark har fået udarbejdet et udkast til en lokalplan , gældende for matriklerne 17b og 17ay. Dette udkast udgør ikke hele lokalplanen, men er en ¾ plans løsning, der skal færdiggøres i samråd med totalrådgiver, når der foreligger et dispositionsforslag til den fremtidige bygningsmasse. Udkastet er principgodkendt af Esbjerg Kommune i sin nuværende form og indeholder bestemmelser, der er retningsgivende for bygningsudformning, placeringer, miljø mv. 5. ENERGI OG BÆREDYGTIGHED Region Syddanmarks målsætning for projektet er reduktion af bygningens energiforbrug, opnåelse af et godt indeklima, minimering af brugen af miljø og sundhedsskadelige materialer, samt opnåelse af lang levetid. Der skal endvidere anvendes driftssikre og brugervenlige systemer, samt rengørings og vedligeholdelsesvenlige materialer og løsninger. Der arbejdes med en Integreret Design Proces, hvor bæredygtighed, energioptimering og totaløkonomi bearbejdes fra programmering til aflevering af byggeriet og med efterfølgende erfaringsopsamling. Energimæssige krav til nybyggeri i projektet: Projektet designes, så det kan overholde energirammen til BR2010 Energiklasse Totalrådgiver skal udarbejde den nødvendige dokumentation og analyser, der efterviser, at det er muligt at opnå Lavenergiklassen 2015 i det endelige projekt. Energimæssige krav til eksisterende byggeri i projektet: Optimering af det termiske og fugttekniske indeklima dokumenteres. Side 7

8 6. ADMINISTRATIVE KRAV Prisoverslag: Beskrivelse Kr. Arealkøb 0 Grundudgifter 0 Håndværkerudgifter til nybyggeri, inkl. fast inventar Håndværkerudgifter til ombygninger, inkl. fast inventar P pladser/veje Genhusning Samlede udgifter puljetilskud fra staten Regionalt finansieringsandel Prisniveau: Index 123,9 Alle omkostninger til projektet er forudsat indeholdt i håndværkerudgifterne jf. standarder fra Regeringens Ekspertudvalg. Region Syddanmark har søgt og modtaget 17 mio. kr. fra staten til etablering af flere enestuer. I dag er enkelte 2 personers stuer i Hviding. Samlet set medfører dette således et regionalt finansieringsbehov på kr , Der er kommet 2 nye elementer i projektet i forhold til det regionsrådet tidligere har afsat rådighedsbeløb til (p.t. afsat i alt 220 mio. kr). Det drejer sig om: Sammenhængende tunnelforbindelse for at optimere flow af varer, diskrete patienttransporter udenfor de offentlige områder og fysisk forbinde psykiatriens og børneog ungdomspsykiatriens bygninger ønskes der etableret en sammenhængende tunnelforbindelse på grunden i Esbjerg. Den vil forbinde alle sengeafsnit med varemodtagelse og skadestue/ect og forbinde hovedindgangen i psykiatrien med børne og ungdomspsykiatriens bygning på den anden side af vejen. Tunnelløsning skaber o tidssvarende forhold for transport af varer og patienter, o vigtig forbedring af hygiejnen (alt urent køres uden for de offentlige områder), o forbedrer patientoplevelsen væsentlig (ikke til offentlig skue i sårbare situationer), o væsentlig lettere og hurtigere transport af varer og o væsentlige forbedring af muligheder for at integrere børne og ungdomspsykiatrien og psykiatrien o Pris: 12 mio. kr. Genhusning Der er ikke i det oprindelige anlægsbudget indregnet genhusningsudgifter. Der arbejdes på nuværende tidspunkt ud fra, at en del af de ambulante aktiviteter, der i dag er i de bygninger, der skal nedrives i forbindelse med byggeriet skal genplaceres andre steder på grunden. Det anses for sandsynligt at det vil blive nødvendigt at genplacere en væsentlig del af de ambulante aktiviteter i lejede lokaler udenfor matriklen i en 2 årig byggeperiode. o Pris: 3 mio.kr. Der er ikke i dette projekt afsat midler til permanent genhusning af ambulante aktiviteter. Udgiften til etablering af et samlet lokalpsykiatrisk center i Esbjerg, der bl.a. skal rumme de psykiatriske ambulante aktiviteter, der p.t. foregår på døgnmatriklen i Esbjerg, forudsættes dækket af anlægsrammen til etablering af lokalpsykiatriske centre. Totaløkonomisk beregning Totalrådgiver skal under den senere projektforslagsfase udføre totaløkonomiske beregninger iht. bekendtgørelse nr af om kvalitetssikring af byggearbejder og jf. BURrapport Totaløkonomi i beslutningsprocessen samt Erhvervs og Boligstyrelsens 13 tips om totaløkonomi, rev Side 8

9 Fordeling af nettoanlægsudgiften på overslagsår Overslagsår Kr Sum Prisniveau: Index 123,9 Der er pga statslige puljemidler til projektet indregnet en indtægtsbevilling i 2012 med 12 mio. kr. og 5 mio. kr. i Afledte tekniske driftsudgifter pr. år Afledte tekniske driftsudgifter for 2010 i Esbjerg Beskrivelse Gruppering 2010 forbrug Antal m2 Forbrug pr. m2 Vand Varme El Rengøring Ejendomsskat Renovation Total Tallene i ovenstående tabel angiver det faktiske forbrug sammenlagt for den nuværende psykiatriske afdeling i Esbjerg og de psykiatriske afsnit i Hviding. Vedligeholdelses og renoveringsudgifter pr. år Vedligeholdelses og renoveringsudgifter for Esbjerg Vedligeholdelse Gruppering 2010 forbrug Antal m2 Forbrug pr. m2 Terræn Udvendig Indvendig Total Tallene i ovenstående tabel angiver det faktiske forbrug sammenlagt for den nuværende psykiatriske afdeling i Esbjerg og de psykiatriske afsnit i Hviding. Udbudsform Rådgiverydelsen udbydes i EU udbud som totalrådgivning, efter forudgående prækvalifikation. Byggeriet udbydes i EU udbud, da den samlede entreprisesum overstiger EU s tærskelværdi. Arbejdets videreførelse Nærværende byggeprogram forventes vedtaget af Regionsrådet april Herefter sendes rådgiverydelsen i udbud. Tidsplan Der skal i samarbejde med den valgte rådgiver udarbejdes en nærmere tidsplan i Word eller MS Project med præcisering af vigtige deadlines og tidsfrister for projektet. Side 9

10 Foreløbig tidsplan: Fase Start Slut Idéoplæg September 2010 November 2010 Byggeprogram og anlægsbevilling December 2010 April 2011 Rådgivervalg og rådgivningskontrakt April 2011 Juni 2011 Dispositions og projektforslag August 2011 November 2011 Projektering og udbud December 2011 Maj 2012 Licitation, godkendelse og kontraktindgåelse Juni 2012 Juli 2012 Byggeperiode August 2012 August 2014 Ibrugtagning Etape 1: Oktober 2013 Etape 2: September 2014 Side 10

11 BÆREDYGTIGHEDSVURDERING I henhold til Region Syddanmarks Strategi for bæredygtig udvikling skal alt nybyggeri vurderes for dets bæredygtighed indenfor drift, miljø, energi og fysisk placering. I forbindelse med renovering skal der med udgangspunkt i energimærkningen opstilles målsætninger for forbedringer, som indarbejdes i renoveringsplaner, herunder energiinvesteringer med op til 7 års tilbagebetalingstid. Da mange bygningsændringer og nybyggeri naturligt vil medføre en miljø og energimæssig forbedring alene ved at følge gældende lovgivninger, fokuserer vurderingen primært på, om der er planlagt tiltag, som går ud over de lovmæssige krav i bygningsreglement, miljøbeskyttelsesloven, arbejdsmiljøloven, forsyningsplaner m.m. Driftsmæssig effekt Det vurderes, at projektet vil medføre en driftsøkonomisk fordel i forhold til den nuværende situation, idet alle funktioner, der vedrører den psykiatriske døgnfunktion for Hovedfunktion Vestjylland, samles i én fysisk enhed. De forhold, at det samlede bebyggede areal forventes at blive flere tusinde kvm. mindre end i dag og at de nybyggede arealer er opført som energiklasse 2015 byggeri vil reducere de fremtidige udgifter til drift og vedligehold væsentligt. I projekteringsfasen foretages mere præcise beregninger på basis af det konkrete projekt. Endvidere forventes alt andet lige en driftsbesparelse på personalesiden (større enhed, færre i vagt, bedre logistik i afsnittene mv.). En udvidelse i antal sengepladser peger imidlertid i den anden retning. I forbindelse med den videre projektering vil der blive gennemført en mere præcis beregning af de personalemæssige driftsudgifter for den samlede funktion i Esbjerg. Miljømæssig effekt Projektet forventes at medføre en miljømæssig forbedring af den nuværende situation, idet udbygningen af et fysisk sammenhængende tunnelsystem vil kunne mindske både personbelastning og tidsforbruget i transport af varer og forsyninger. Energimæssig effekt Generelt skal byggeriet tilgodese miljøkrav og være så energibesparende som muligt. Nybyggeriet skal leve op til 2015 energikravene. For det eksisterende byggeri skal ske en optimering af det termiske og fugttekniske indeklima. Det vurderes, at den samlede bygningsmasse efter projektets gennemførelse vil bruge mindre energi end de to nuværende afdelinger i Esbjerg og Hviding. Energibesparelserne opnås dels gennem en sammenlægning og dermed en reduktion af den samlede bygningsmasse og dels gennem erstatning af ældre bygninger med nybyggeri. Fysisk placering Sammenlægningen af de psykiatriske afdelinger i Hviding og Esbjerg er en del af Region Syddanmarks psykiatriplan: Fremtidens Psykiatri fra 20. december Side 11