Den Miljøtekniske vurdering er foretaget med udgangspunkt I det fremsendte ansøgningsmateriale fra Musholm A/S.

Transkript

1 NOTAT Miljøteknisk Vurdering - Ansøgning om miljøgodkendelse - Asnæs Fiskeopdræt, Musholm A/S, Asnæsvej 40. Kalundborg DATO 23. juni 2014 SAGS NR Den Miljøtekniske vurdering er foretaget med udgangspunkt I det fremsendte ansøgningsmateriale fra Musholm A/S. Ansøgning af 2. december Besigtigelse samt møde på virksomheden 15. april Supplerende redegørelse af 22. april 2014 for virksomhedens BAT i forhold til Nordisk Ministerråds rapport "BAT for fiskeopdræt i Norden" Musholm A/S' høringssvar til udkast af 18. juni Baggrund Asnæs Fiskeopdræt blev etableret i 1983 med henblik på at udnytte overskudsvarmen fra Asnæsværkets kølevand. Virksomheden fik miljøgodkendelse den 5. december 1983, godkendelsen blev stadfæstet af miljøklagenævnet 1. april Anlægget er et saltvandsdambrug der opdrætter regnbueørred. Anlægget rummer op til 200 tons fisk og den årlige produktionskapacitet er på tons. Kalundborg Kommune indkaldte den 11. september 2012 en ny ansøgning om samlet miljøgodkendelse til afløsning af godkendelsen fra Indkaldelsen skete i forbindelse med Musholm A/S overtagelse af virksomheden og med henvisning til Miljøstyrelsens hjemsendelse den 5. august 1999 af Vestsjællands Amts miljøgodkendelse af 14. januar Musholm A/S har på den 2. december 2013 fremsendt ansøgning om ny samlet miljøgodkendelse. Aktiviteterne er optaget under listepunkt: I 201 i bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr af 20. december 2012 (godkendelsesbekendtgørelsen). Listepunkt I 201 er ikke omfattet af standartvilkår, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 7 stk Vurdering af planforhold Asnæs Fiskeopdræt - Musholm A/S er beliggende Asnæsvej 40, 4400 Kalundborg, matr.nr. 1cd Lerchenborg Hvg., Årby. Virksomheden er beliggende ved Asnæsværket, umiddelbart op til værkets kølevandkanal der afleder til Kalundborg fjord. Virksomheden er beliggende i erhvervsområde, udlagt til tungere erhverv. Kon takt Sagsansvarlig: Peter Lærkholm/ruje Teknik og Miljø - Team Natur og Miljø Peter.Laerkholm@kalundborg.dk Telefon, direkte: Teknik og Miljø - Team Natur og Miljø Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg 1/44

2 NOTAT Asnæs Fiskeopdræt, Musholm A/S er endvidere lokaliseret i området ved Kalundborg fjord der er udlagt til saltvandsdambrug jf. retningslinjerne i den gældende Regionplan for Vestsjællands Amt. I Regionplanen fastlagde Vestsjællands Amt retningslinier for det samlede kvælstofbidrag (retningslinie nr ) og det samlede fosforbidrag (retningslinie nr ) fra industri og saltvandsdambrug til Kalundborg Fjord. I Naturstyrelsens forslag til vandplan, Hovedvandopland 2.1 Kalundborg, juni 2013 fremgår: "Saltvandsbaseret fiskeopdræt (Indpumpningsanlæg) Data for det saltvandsbaserede fiskeopdræt, Asnæs Fiskeopdræt, er baseret på en teoretisk beregning ud fra indberettet foderforbrug og fiskeproduktion. Asnæs fiskeopdræt udnytter det opvarmede kølevand fra Asnæsværket. Der er ingen recirkulation og ingen rensning af vandet. Foderforbrug og fodertype afgør, hvor meget N og P der udledes. Koncentrationen af organisk stof (BI5) målt i udløb fra anlægget er under detektionsgrænsen. Der vil i forbindelse med medicinering af fiskene være en risiko for spredning af eksempelvis antibiotika til det omgivende vandmiljø. Der foreligger en mulighed for at behandle / rense udløbsvandet og således begrænse de eventuelle effekter i kystvandsmiljøet." Det fremgår af Statens forslag til 1. generations vandplaner, at der ikke er taget stilling til hvad der konkret må udledes fra Asnæs Fiskeopdræt - Musholm A/S, ligesom virksomheden ikke er omfattet af vandplanforslagets indsatsprogram. Statens vandplan er imidlertid hjemvist til fornyet behandling. Kalundborg Kommune vurderer derfor ansøgningen i forhold til den gældende regionplan. Der er ikke i regionplanen sat retningslinier for den konkrete udledning fra Asnæs Fiskeopdræt, ligesom der ikke er fastsat indsatser i forhold til virksomheden. Regionplanen indeholder dog generelle retningslinier for industriens samlede udledninger af næringsstoffer. Det er på den baggrund Kalundborg Kommunes vurdering, at virksomheden kan fortsætte eksisterende drift herunder med hensyn til udledningen af kvælstof og fosfor til Kalundborg Fjord. VVM Kalundborg Kommune har den 17. december 2013 truffet afgørelse om ikke VVM-pligt. Opdrættet findes på bilag 1 pkt. 32, men er undtaget for VVM-pligt idet Asnæs Fiskeopdræt, Musholm A/S er lokaliseret i området ved Kalundborg fjord er udlagt til saltvandsdambrug jf. retningslinjerne i den gældende Regionplan for Vestsjællands Amt samt i Naturstyrelsens udkast til vandplan. Samtidig er der ikke ansøgt om ændringer eller udvidelser af anlægget. Det er på den baggrund Kalundborg Kommunes vurdering, at der ikke er VVM-pligt for saltvandsdambruget, jf. 3 stk. 1 i bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 2/44

3 NOTAT Afgørelsen om ikke-vvm pligt er offentliggjort den 17. december 2013 i ugeavisen "Kalundborg Nyt" samt på Kommunens hjemmeside den 18. december Natura 2000 Røsnæs, Røsnæs Rev og den ydre del af Kalundborg Fjord er udpeget Natura 2000 område 166. Det skal i den sammenhæng vurderes, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, uanset om projektet vil foregå inde i eller udenfor det udpegede område. Asnæs Fiskeopdræt ligger uden for beskyttelsesområdet. Da virksomheden er i overensstemmelse med retningslinierne i gældende regionsplan og der samtidig ikke sker der ingen væsentlige ændringer eller udvidelser af anlægget - er det Kalundborg Kommunes vurdering, at ikke vil ske væsentlig påvirkning af Natura 2000 området Vurdering af indretning og drift Virksomheden er i drift døgnet rundt Musholm A/S fortsætter produktionen i det eksisterende anlæg. Asnæs Fiskeopdræt kan overordet deles ind i tre afdelinger: 1: Kummehus/ klækkehus: Her udklækkes ørredyngel i klækkebakker, hvor de går, indtil deres blommesæk er opbrugt. Derefter overføres de til opvækstkar på 3000 liter. Her går ynglen, indtil de vejer 5 gram, hvorefter de bliver sat ud i opdrætsanlægget. 2: Opdrætsanlæg: Der er 8 opdrætsdamme. Her går fiskene, indtil de er et år gamle, hvorefter de sættes ud i produktionsanlægget eller sættes ud i et af havbrugende. 3: Produktionsanlæg: Der er 37 produktionsdamme/-bassiner. Alt efter om der er tale om havfisk (fisk der skal sættes ud i havbrug) eller rognfisk (fisk med rogn), går de her i op til et år. Fisk, som indgår i avlsprogrammer, går her betydeligt længere. Kummehus og opdrætsdammene drives på rent ferskvand og er forsynet med biofiltre. Vandet i produktionsdammene består af vand fra Kalundborg fjord blandet med vand fra Asnæsværkets kølekanal. Ved blandingen opnås de optimale temperaturforhold for fiskene. Anlægget gennemstrømmes af ca. 800 l./sek. og afledes uden rensning. Ved behov tilsættes der ren ilt til vandet, for at opnå tilstrækkelig iltmætning. Der foretages ingen væsentlige ændringer af anlægget. Fiskene opfodres med tørfoder, der doseres på baggrund af daglige opgørelse af fiskebestandens størrelser. Fodringen sker fra foderautomater, der fungerer ved, at fiskene selv aktiverer et pendul, som frigøre foderpiller. Fiskene fodres således efter ædelyst, hvilket modvirker foderspild. I godkendelsens fastsættes vilkår til foderets kvalitet, herunder med hensyn til indhold af N og P samt vilkår om, at produktionen skal indrettes således at foderkvotienten kan holdes under 1,2 om året. 3/44

4 NOTAT 3. Vurdering af støj Virksomheden er beliggende inde på Asnæsværket, med mere end m fra nærmeste boligområde Vestre Havnevej/Hærvigsvej. Virksomheden har en række støjkilder i form af pumper og blæsere på anlægget. Disse er i drift døgnet rundt. Det er Kalundborg Kommunes vurdering, at disse ikke vil give anledning til støjgener for naboer eller omkringboende. Godkendelsen vil udover miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, indeholde vilkår om at defekte/støjende pumper og blæsere udskiftes/repareres straks. Virksomhedens generator, der bruges ved strømsvigt, er den placeret i et rum for sig selv i lagerhallen. 3.1 Vurdering af støj, til- og frakørsel til virksomheden Virksomhedens interne transportveje, samt til- og frakørselsforhold er beskrevet i ansøgningens pkt Det er Kalundborg Kommunes vurdering, at disse ikke vil give anledning til støjgener for naboer eller omkringboende. 3.2 Vurdering af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Anlægget vurderes ikke at give anledning til lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. 4. Vurdering af luft Virksomheden har ingen luft immissioner via særskilte afkast. 4.1 Vurdering af lugt Det vurderes, at damme samt opbevaring af døde fisk er potentielle lugtkilder på anlægget. Ved normal drift, vil dammene ikke give anledning til lugt. Hele anlægget kontrolleres dagligt inden fodring, således at evt. uregelmæssigheder vil blive opdaget. Anlægget er udstyret med ph- og iltmålere samt flow- og vandstandsmålere tilsluttet en datalogger samt alarm. Der er altid vagt på anlægget eller i en afstand af mindre end 30 min. fra anlægget. Døde fisk opsamles dagligt. Fisken opbevares i en lufttæt tank monteret med kulfilter. Vilkårene 3.1 og 7.2 fra gældende miljøgodkendelse videreføres. 5. Vurdering af affald Placeringerne af råvarer, hjælpestoffer og affaldscontainere fremgår af ansøgningens pkt Affald stammer primært fra foderemballager mv. Virksomheden anslår, at der produceret omkring 4 tons emballageaffald årligt der bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Virksomheden har begrænset affaldsproduktion af farligt affald, olie- kemikalie, mindre end 25 kg/årligt. Der vil blive stillet vilkår om, at farligt affald skal opbevares forsvarligt inden døre på spildbakke med kapacitet til at tilbageholde den største beholder. 4/44

5 NOTAT Endelig opsamles op til 15 tons døde fisk årligt. Der vil blive stillet vilkår om at døde fisk opsamles dagligt. Døde fisk skal opbevares i en lufttæt tank monteret med kulfilter. Tanken skal tømmes jævnligt og bortskaffes til biogasanlæg eller i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativ. 6. Vurdering af jord og grundvand Godkendelsen vil indeholde vilkår om at alle damme skal efterses for revner/huller mindst en gang årligt og at evt. fejl udbedres straks. Der vil desuden blive fastsat vilkår for opbevaring af foderstoffer samt hjælpestoffer i egnede emballager under tag og på fast gulv uden afløb. Spild skal opsamles straks. 7. Vurdering af spildevand Spildevandet fra Asnæs Fiskeopdræt består fortrinsvis af indpumpet vand fra Asnæsværkets kølekanal. Vandet pumpes ind i anlægget hvor det anvendes i dammene til fiskeopdræt. Der foregår således også en udledning af vandet fra dammene. Herved udledes der en hvis mængde kvælstof og fosfor til Kalundborg Fjord. Foruden disse stoffer kan der være rester af hjælpestoffer og medicin. Næringsstoffer Anvendelsen af foderstoffer på Asnæs Fiskeopdræt medfører en udledning af kvælstof og fosfor til Kalundborg Fjord. Udledningen af kvælstof og fosfor udgør en belastning af fjorden. Det fremgår af retningslinierne i den gældende regionplan , at det samlede kvælstofbidrag til Kalundborg Fjord fra industri og saltvandsdambrug højst må være 13 tons i sommerhalvåret og 20 tons i vinterhalvåret. Det samlede fosforbidrag må højst være 2,5 tons. Det fremgår af Statens udkast til 1. generationsudkast til vandplan, at industriens udledninger til Kalundborg Fjord er 11,7 tons N og 0,29 tons P pr. år. Musholm A/S søger om den samme kvælstof- og fosforramme, som i den tidligere tilladelse. Kalundborg Kommune vurderer således at Asnæs Fiskeopdræt kan fortsætte den hidtidigt tilladte udledning af kvælstof og fosfor uden at være i strid med regionplanens retningslinier. I miljøgodkendelsen sættes der vilkår om en maksimal udledning af kvælstof og fosfor. Hjælpestoffer Musholm A/S oplyser at anvendelse af hjælpestoffer samlet set er minimal, men for enkelte hjælpestoffer gælder, at der ved fuld vandbehandling i de enkelte opdrætsafdelinger, er en begrænsning for hvornår stoffet igen kan anvendes noget sted i dambruget for at opfylde miljøkvalitetskravene for vandområder. I miljøgodkendelsen fastsættes der derfor karantæneperioder for anvendelsen af hjælpestoffer. Videre stilles der vilkår om registrering af anvendte hjælpestoffer i logbog. 5/44

6 NOTAT Medicin På Asnæs Fiskeopdræt anvendes der medicin til bekæmpelse af sygdomme. Der er tale om stofferne oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim. Ved anvendelse af disse stoffer sker der en udledning af medicinrester til Kalundborg Fjord. Ved udledningen skal det godtgøres, at de generelle vandkvalitetskriterier og korttidsvandkvalitetskriterier kan overholdes. Det godtgøres ved fortyndingsberegninger i recipienten 1. Musholm A/S har leveret fortyndingsberegninger, der viser at der er det tilstrækkelige fortyndingspotentiale ved udledningspunktet og ud i fjorden når beregningen fortages på baggrund af "worst case" antagelser (se ansøgning for beskrivelse). Asnæs Fiskeopdræt tilføjer, at der forventes ganske få årlige "fuldbehandlinger" af hele bestanden (200 tons), Det vurderes ikke at ske mere end 3 gange årligt. Det fremgår af 17 i Bekendtgørelse nr af 25/ om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, at der skal fastsættes vilkår for udledning af spildevand. I godkendelsen fastsættes vandkvalitetskrav (VKK) og korttidsvandkvalitetskrav KVKK) til disse stoffer, jf. 17 stk. 1 og stk. 2. Endvidere fastsættes krav om den størst tilladelige stofmængde i en behandlingsperiode jf. 17 stk. 3. Endelig stilles der vilkår om egenkontrol hvori der blandt andet skal registreres anvendt medicin. Kalundborg Kommune vurderer, at vandkvalitetskravene vil kunne overholde ved den ansøgte produktion. Sedimentkontrol For at følge udviklingen i påvirkningerne fra saltvandsdambruget, fastsættes vilkår om årlig overvågning af sedimenteringszonen ud for Asnæsværkets kølekanal. Saltvandsdambruget skal årligt udtage sedimentprøver fra 4 lokalitet til analyse for næringsstoffer og evt. medicinrester. 8. Vurdering af egenkontrol Musholm A/S fører driftsjournal med hvor flg. dagligt rapporteres: Mængden af udledt vand, indholdet af opløst ilt og temperatur Fiskebestand (tilgang og afgang af fisk herunder vaccinationsstatus) og foderforbrug registreres, så det aktuelle kvælstof og fosforbidrag i vandet til enhver tid kan opgøres. Døde fisk Udbrud af sygdom, sygdommens art, samt behandlingen af sygdommen registreres, når det forekommer. Fodring, mængde og type Hjælpestoffer og medicin inkl. dyrlægeordinering Vedligeholdelse og reparation anlægget Der fastsættes vilkår om, at driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og opbevares i mindst 5 år efter afslutning. 1 Jf. 15, stk. 1 i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bek nr af 25/ med senere ændringer. 6/44

7 NOTAT Asnæs fiskeopdræt, Musholm A/S har hvert år udarbejdet en årsrapport til Kalundborg Kommune der udarbejdes i overensstemmelse med kapitel IV.8 i Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt, denne praksis vil blive videreført som vilkår i den ny miljøgodkendelse. Der fastsættes vilkår om, at virksomheden fremsender en årlig skriftlig redegørelse vedrørende indsatsen for anvendelse af renere teknologi, herunder begrænsning af udledningen af næringssalte, samt anvendelse af antibiotika og andre hjælpestoffer. Der fastsættes vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en årsopgørelse, der senest 15. februar det efterfølgende år indsendes til tilsynsmyndigheden. Årsopgørelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger: a) Udsætning, vægt. b) Vaccinationsstatus for sættefisk. c) Bruttoproduktion, vægt. d) Nettoproduktion, vægt. e) Døde, vægt, herunder tabte. f) Foderforbrug, vægt, specificeret på art og sammensætning. g) Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (modificeret BI5). h) Medicin- og kemikalieforbrug, specificeret på mængde, art og sammensætning. i) Egenkontroldata. j) Tidspunkt for oprensning af slamdepot, hvor den oprensede mængde slam skønnes. Desuden angives vandforbrug. k) Vedligeholdelse og reparation af anlægget. Virksomheden senest 1. marts i hvert driftsår skal indsende information til Kalundborg Kommune om, hvorledes vilkårene i godkendelsen påtænkes overholdt. 9. Vurdering af Bedst Tilgængelige Teknik (BAT) Virksomheden er ikke omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen standardvilkår. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om Miljøgodkendelse under punktet "Princippet om BAT", at det er virksomheden der skal forholde dig til, hvad der er BAT for virksomheden. Miljøgodkendelsen stiller således ikke krav om anvendelsen af bestemte teknikker, men skal sikre, at miljøbelastningen fra de enkelte teknikker svarer til hvad der kan opnås gennem BAT. Musholm A/S redegør i ansøgningen for virksomhedens anvendelse af BAT i ansøgningens afsnit 11. Musholm har suppleret redegørelsen med mail af 22. april 2014 i relation til Nordisk Ministerråd rapport "BAT for fiskeopdræt i Norden" I ansøgningen beskrives følgende 4 punkter: Foder og fodring. 7/44

8 NOTAT Musholm A/S foretager en løbende optimering af foderet for at sikre bedre tilvækst og mindre spild. Fiskenes tilvækst og ædelyst bliver nøje overvåget og Musholm A/S tilretter løbende fodermængden til de aktuelle forhold, således at foderspild undgås. Hjælpestoffer. Musholm A/S følger løbende udviklingen omkring brug af formalinfri produkter basseret på pereddikesyre/brintoverilte. Medicin Musholm A/S forebygger medicinering ved bl.a. brug af vaccination. Fiskene vaccineres mod vibriose, furunkulose og rødmundesyge. Sygdomsbekæmpelse sker kun i samråd med dyrlæge. Musholm A/S følger udviklingen af vacciner og vaccinationsteknikker tæt og i takt med, at der udvikles nye produkter, vil disse blive afprøvet med henblik på implementering. Biofiltre Musholm A/S har etableret "fluidized bed" biofiltre på udløbet fra anlæggets klækkeri/kummehus. Til yngelanlægget er etableret 6 filtersiloer ligeledes i form af "fluidized bed" BAT i forhold til Nordisk Ministerråds rapport "BAT for fiskeopdræt i Norden" Musholm A/S henviser i deres supplerende redegørelse til rapportens afsnit 5.1 omhandlende Gennemstrømningsanlæg. Her fremgår, at fordi klassiske anlæg er baseret på, at vandet skyller affaldsstofferne ud af anlægget, er en høj gennemstrømningsrate nødvendigt. Videre hedder det, at: De store vandmængder, med lave koncentrationer af affaldsstoffer, betyder også, at en eventuel rensning af vandet før udledning til recipienten vil være uoverkommelig og omkostningstungt. Musholm A/S bemærker, at ansøgningen omhandler ny samlet godkendelse af det eksisterende gennemstrømningsanlæg/indpumpningsanlæg. Der sker således vandrensning i klækeri Probiotika, rapportens afsnit Med hensyn til probiotika (sundhedsfremmende mikroorganismer tilsat foderet) tilsættes dette fremover i det meste foder jf. Nordisk Ministerråd-rapporten bl.a. side 37 og side 78. Sammenholdt med de faktiske forhold på anlægget finder Musholm A/S, at præmissen for ansøgningen er, at Asnæs Fiskeopdræt bibeholder den eksisterende anlægsform (gennemstrømningsanlæg / indpumpningsanlæg). Musholm A/S oplyser supplerende i sit høringssvar af 18. juni 2014 til afgørelsen, at Asnæs Fiskeopdræt fungerer som avlsstation med henblik på avl af regnbueørred der er særligt egnede til havbrug. Musholm A/S har tilladelse til at hente avlsfisk ind fra havburene ved høst, hvor de bedste eksemplarer overføres til Asnæs Fiskeopdræt. 8/44

9 NOTAT Produktionen tilrettelægges således, at udledningerne fra Asnæs Fiskeopdræt er reduceret hen over sommermånederne. Dette betyder reduceret belastning af fjorden i perioden hvor der sker den kraftigste algevækst. Som yderligere tiltag for at begrænse påvirkningerne af vandmiljøet, har Musholm A/S taget initiativ til at igangsætte et forsøg på at etablere en fangkultur af muslinger i Asnæsværkets kølevandskanal. Kalundborg Kommune vurderer at Musholm A/S således anvender BAT på en række områder. Der vil i godkendelsen blive fastsat vilkår om, at Musholm A/S fortsat skal tilstræbe at indføre renere teknikker i alle dele af produktionen hvor det er praktisk og økonomisk gennemførligt herunder begrænse belastningen af miljøet i forbindelse med medicinering, bl.a. ved at implementere nye vacciner og vaccinationsmetoder. Der skal sammen med den årlige årsrapport redegøres for resultaterne af igangværende og iværksatte forsøg og overvejelserne om indførelse af BAT og renere teknologi. 10. Vurdering af ophør af virksomheden Musholm A/S beskriver i ansøgningen virksomhedens foranstaltninger i forbindelse med ophør. Kalundborg Kommune vil fastsætte vilkår om bortskaffelse af affald og kemikalier, således at der ikke opstår forureningsfare i forbindelse med ophør. Kalundborg Kommune fastsætter vilkår om, at saltvandsdambruget skal indsende en plan for reetableringen af området, senest en måned før ophør. 9/44

10 NOTAT Bilag. Virksomhedens ansøgning af 2. december /44

11 1 Indledning Musholm A/S overtog i december 2011 forpagtningen af Asnæs Fiskeopdræt. Asnæs Fiskeopdræt drives i dag på grundlag af Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juni Afgørelsen giver tilladelse til udledning af 14 tons kvælstof (N), 2 tons fosfor (P) og 20 tons BI5 per år (bilag 1). Opbygningen af denne ansøgning er baseret på den reviderede miljøgodkendelse fra Vestsjællands Amt den 14. januar Tilladelsen omfatter produktion af ørred, pighvar eller lignende (bilag 2). Musholm A/S vil gerne søge om miljøgodkendelse inkl. tilladelse til anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Asnæs Fiskeopdræt. 2 Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ejer: DONG Energy A/S Asnæsværket Asnæsvej Kalundborg Tlf.: Fax: Forpagter af fiskeopdrætsanlæg (Ansøger): Musholm A/S, Reersø Havn, Strandvejen 101, DK 4281 Gørlev. Tlf: , Fax: , musholm@musholm.com, CVR: Adm. Direktør: Niels Ebbe Dalsgaard, Sprogøvej 17, 4220 Korsør, tlf.nr , mail: ned@musholm.com Kontaktperson: Susanne T. Jensen, Strandvejen 101, DK 4281 Gørlev, tlf.nr , stj@musholm.com 1

12 3 Oplysninger om virksomhedens art 3.1 Præsentation af virksomheden Asnæs Fiskeopdræt er et saltvandsdambrug, der opdrætter regnbueørred (Oncorhyncus mykiss) primært til videre opfodring i havbrug. Anlægget kan i alt rumme op til 200 tons fisk, og den samlede årlige produktionskapacitet er tons. 3.2 Nuværende regulering af virksomheden Virksomheden er et saltvandsdambrug og er omfattet af punkt I201 på listen over godkendelsespligtig virksomhed, jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr af 20/12/2012 om godkendelse af listevirksomhed og er således omfattet af Miljøbeskyttelsesloven kap Beskrivelse af ansøgte projekt Der søges om en miljøgodkendelse på samme vilkår som den hidtidige produktionsgodkendelse, idet der ikke er foretaget nævneværdige ændringer af drift og anlæg siden anlæggets start. Musholm A/S er imødekommende over for en eventuel skærpelse af vilkår i overensstemmelse med den reviderede miljøgodkendelse fra Vestsjællands Amt den 14. januar Virksomheden er ikke omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Aktiviteten er ikke midlertidig. 4 Oplysninger om etablering Der vil ikke ske bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Anlægget vil være i drift året rundt. 2

13 5 Oplysninger om virksomhedens beliggenhed Asnæs Fiskeopdræt er beliggende Asnæsvej 40, 4400 Kalundborg, matr. nr.1 cd Lerchenborg Hgd., Årby (se figur 1 og 2). Figur 1: Luftfoto der viser Asnæs Fiskeopdræts (markeret med rød ring) placering i forhold til Asnæsværket. Som det kan ses af figur 1 og 2, ligger anlægget ikke op til andre bygninger eller områder, hvor der er meget færdsel og/eller ophold. Figur 2: Anlægget markeret med rød streg. Det kan ses, at de nærmeste naboer er en opmagasineringsplads og to slaggelaguner. 3

14 6 Lokaliseringsovervejelser Asnæs Fiskeopdræt fik oprindeligt sin placering med den idé at udnytte overskudsvarme i kølevandet fra Asnæsværkets energiproduktion til at opnå en højere vandtemperatur i anlæggets produktionsanlæg. Specielt om vinteren bidrager dette til et øget stofskifte og dermed en hurtigere vækst hos fiskene. Asnæs Fiskeopdræt indgår dermed i den industrielle symbiose i Kalundborg Kommune, og Musholm ser det som en stor fordel med potentiale for yderligere symbiose, at Asnæs Fiskeopdræt er placeret i et industriområde. Musholm arbejder med forskellige erhvervs- og udviklingsmuligheder for Asnæs Fiskeopdræt herunder At opbygge en lokal produktion af sættefisk til Musholms havbrug. Det er muligt at transportere sættefisk med brøndbåd direkte til havbrugene. Dette reducerer transport med lastbil. Ex. 50 tons fisk kan transporteres med brøndbåd, hvorimod kun 6 tons fisk kan transporteres med lastbil. At udvikle landbaseret fiskeopdræt på Sjælland. Al dambrugsproduktion foregår i dag i Jylland, og antallet af dambrug er stagnerende. Musholm vil gerne bidrage til at få opdræt af konsumfisk tilbage til Sjælland i miljørigtige anlæg. At gøre Asnæs Fiskeopdræt til en central del af avlssamarbejdet mellem de danske havbrugere, Dansk Akvakultur og forskningsinstitutioner (herunder Århus Universitet, Foulum). Musholm har som de eneste fået tilladelse af tage fisk ind fra åbent hav med henblik på avlsarbejde. Dette giver bedre muligheder for at udvikle nye stammer af havfisk med fokus på sygdomsresistens og foderudnyttelse. At sikre udvikling af viden og medarbejderkompetencer inden for akvakultur. Hos Musholm gøres der meget for at udvikle medarbejdere ved bl.a. jobrotation og udveksling af medarbejdere mellem de enkelte anlæg. At fortsætte og udvikle samarbejdet med den industrielle symbiose i Kalundborg. Asnæs Fiskeopdræt leverer sammen med Musholm affalds- og biprodukter til biogas, foder- og farmaceutisk produktion på Sjælland, men der kan på længere sigt åbne sig flere muligheder som fx at levere næringsholdigt vand til tangproduktion, alger til biofuel mm. i Kalundborgområdet Alt i alt har Musholm den opfattelse, at både placering, forhold og muligheder gør, at Asnæs Fiskeopdræt til en rigtig god lokalisering for landbaseret akvakultur. 4

15 7 Virksomhedens indretning 7.1 Oversigtkort Nedestående figur 3. er et oversigtkort, der angiver placering af de enkelte faciliteter på Asnæs Fiskeopdræt Nr Beskrivelse 1 Produktionsdamme på hver 100 kubikmeter 2 Produktionsdamme på hver 40 kubikmeter 3 Produktionsbassiner på 300 kubikmeter 4 Produktionsbassin på 160 kubikmeter 5 Lager og kontorbygning 6 Opdrætsdamme på hver 40 kubikmeter (refereret til som cirkeldamme i bilag 5 side 5) 7 Opdrætsdamme på hver 30 kubikmeter (refereret til som cirkeldamme i bilag 5 side 6) 8 Opdrætsdamme på hver 36 kubikmeter (refereret til som aflange damme i bilag 5 side 6) 9 Biofiltre på hver 30 kubikmeter 10 Kumme/klækkehus 11 Skurvogn (vil blive fjernet) Figur 3: Oversigtskort over Asnæs Fiskeopdræt, hvor de enkelte faciliteter er markeret med et nummer, der henviser til en beskrivelse 5

16 7.2 Anlæggets damme, vandindtag og udløb Asnæs Fiskeopdræt kan overordet deles ind i tre afdelinger: 1: Kummehus/ klækkehus: Her udklækkes ørredyngel i klækkebakker, hvor de går, indtil deres blommesæk er opbrugt. Derefter overføres de til opvækstkar på 3000 liter. Her går ynglen, indtil de vejer 5 gram, hvorefter de bliver sat ud i opdrætsanlægget. 2: Opdrætsanlæg: Her går fiskene, indtil de er et år gamle, hvorefter de sættes ud i produktionsanlægget eller sættes ud i et af havbrugende. 3: Produktionsanlæg: Alt efter om der er tale om havfisk (fisk der skal sættes ud i havbrug) eller rognfisk (fisk med rogn), går de her i op til et år. Fisk, som indgår i avlsprogrammer, går her betydeligt længere. Kummehus og opdrætsanlæg drives på rent ferskvand og er udstyret med biofiltre. Produktionsanlægget drives på havvand alene uden filteranordninger Kummehus Nedestående (figur 4) er en skematisk tegning af kummehusets indretning. Kummehuset har et intern vandflow på 42 m 3 i timen, og den primære vandforsyning er på 1 m 3 i timen. 4 4 Nr Beskrivelse Opvækstkar på 3000 liter 2 Sump med mikrosigte på 1,8 m 3 3 Biofilter, fluidized bed på hver 1,8 m 3 4 Belufter/afgasser bioblokke Figur 4: Skematisk tegning over indretning af kummehus. 6

17 7.2.2 Opdrætsanlæg Nedestående (figur 5) er en skematisk tegning af opdrætsanlægget. Opdrætsanlægget har et internt vandflow på 480 m 3 i timen og en primær vandforsyning på 7 m 3 i timen. 2 2 Nr Beskrivelse 1 Opdrætsdam på 40 m Opdrætsdam på 30 m Opdrætsdam på 36 m Sump til mikrosigte på 14,5 m Disp bassin evt til klaring på 14,5 m 3. 6 Biofiltre, fluidized bed på hver 30 m Figur 5: Skematisk tegning over opdrætsanlægget 7

18 7.2.3 Produktionsanlæg Nedestående (figur 6) er en skematisk tegning af anlæggets produktionsanlæg. De 37 damme gennemstrømmes af ca. 800 liter vand pr. sekund. Vand fra Kalundborg Fjord og vand fra Asnæsværkets kølevandskanal blandes, så der opstår optimale temperaturforhold. For at opretholde tilstrækkelig iltmætning af vandet tilsættes om nødvendigt ren ilt. Vandet passerer kun 1 gang gennem dammene, hvorefter det - uden filtrering udledes til Asnæsværkets kølevandskanal. Vand der løber gennem Asnæs Fiskeopdræt udgør op til 14 % af kølevandskanalens samlede udledning i Kalundborg Fjord. Figur 6: Tegning over anlægget produktionsdamme, deres størrelse og placering i forhold til hinanden samt deres vandindtag og udløb. 8

19 7.3 Kontor- og lagerlokalers indretning Nedestående (figur 7) er en skematisk tegning over kontor- og lagerlokalers indretning for hhv. stue og førstesal a 7 6 b Stue Nr 1. sal Beskrivelse 1 Kontor 2 Gang 3 Toilet 4 Bad/ omklædning 5 Lager a) Relæ for strøm og kontrol af pumper 6 Generatorrum og værksted b) Generator 7 Aflæsningsplads 8 Kontor 9 Gang 10 Køkken og frokoststue Figur 7: Skematisk tegning over kontor- og lagerlokalers indretning på Asnæs Fiskeopdræt. 9

20 7.4 Støj og vibrationskilder Pumper og blæsere på anlægget afgiver ikke lyde eller vibrationer i et omfang, hvor høreværn er påbudt. En undtagelse er generatoren, der kun bruges ved strømsvigt. Af denne grund er den placeret i et rum for sig selv i lagerhallen. 7.5 Anlæggets afløbsforhold Ophobning af slam skal undgås. Slam kan danne grobund for diverse patogener og bakterier, der kan være skadelige for fiskene. Alle damme og bassiner har derfor vandudtag i bunden. De runde damme er med konisk bund, hvor vandudtaget sidder i midten. Ved at vandtilføring foregår langs siden, opstår der en centrifugal effekt (den såkaldte teacup effekt ), der bidrager til, at slam samler sig på midten, hvor afløbet er. De rektangulære og aflange bassiner har en bund, der hælder mod afløb. Biofilteret på yngel- og opdrætsanlægget er at typen fluidized bed. I modsætning til fixed bed bliver filtermediet holdt i konstant bevægelse. Dette sikrer, at der ikke opstår anaerobe områder med slam. Sammenholdt med det høje vandflow giver det et anlæg, der kan betragtes som selvrensende, og risikoen for evt. slamflugt er derfor minimal. 10

21 Nedestående (figur 8) oversigtskort viser anlæggets afløb af hhv. vand fra fiskeopdræt, tagnedløb og kloakvand. Der forefindes ikke olieudskillere, olietanke el. lign. på anlægget. Sybol Beskrivelse Sandfang/ samlebrønd for tagnedløb Vand fra tagnedløb Afløb til fjord Samlebrønd for huspildevand tilsluttet kloakledning Figur 8: Kort over anlæg hvor de enkelte afløb er markeret med streger og samlebrønde med et sigtekorn. 11

22 7.6 Befæstede arealer Nedstående (figur 9) oversigtkort viser, hvor på anlægget der er belægning. Resten af udenomsarealet består af stabilgrus. Symbol Beskrivelse Gangbro i træ mellem produktionsdammene hvorfra der fodres, føres tilsyn mm. SF-stenbelægning Betondæk Asfaltvej Figur 9: Oversigtskort der viser, hvor de forskellige belægningstyper findes på anlægget. 12

23 7.7 Placering og opbevaring af råvarer, hjælpestoffer og affald Nedestående (figur 10) viser placeringen af råvarer, hjælpestoffer og affaldscontainere. Der findes ingen nedgravede tanke, beholdere el. lign. på ejendommen. Symbol Beskrivelse Foder Container til dagrenovation Tank til døde fisk Hylde i aflåst rum til opbevaring af hjælpestoffer Figur 10: Kort over placeringen af råvarer, hjælpestoffer og affald. 13

24 7.8 Interne transportveje Nedestående (figur 11) viser de interne transportveje på anlægget. Symbol Beskrivelse Færdes kun til fods Kørsel med teleskoplæsser Vareindlevering med lastvogn Til- og frakørsel til parkeringsplads Figur 11: Kort hvor de enkelte typer af transportvej er angivet. 8 Beskrivelse af virksomhedens drift og produktion Der produceres regnbueørred, som primært går til videre produktion i havbrug. Derudover inkluderer produktionen strygning af æg fra moderfisk, klækning til egenproduktion af yngel samt avlsarbejde. I årene blev der på forsøgsbasis produceret forskellige fisketyper (eks. Pighvar, havbars og torsk). I perioden er der kun produceret regnbueørred (bortset fra 300 kg havbars i 1993 og forsøgsopdræt af en mindre mængde torsk i ). Årlige produktionstal for perioden er præsenteret i figur 12. I 2011 var der ingen produktion. Der anvendes kun sættefisk, der er dokumenteret fri for sygdommene VHS og IHN (Viral Haemoragic Seapticaemia og Infektiøs Heamotopoetisk Nekrose). Desuden er alle fisk vaccineret mod vibriose, furunkulose og rødmundsyge, inden de udsættes. Fiskene opfodres med tørfoder, der doseres på baggrund af daglige opgørelser af fiskebestandens størrelse. 14

25 Figur 12: Årlig produktion af regnbueørred ved Asnæs Fiskeopdræt i perioden (i 2010 blev der produceret 520 kg). 8.1 Drift Asnæs Fiskeopdræt har døgndrift hele året. Bortset fra det opvarmede kølevand er elektricitet den eneste kraftkilde. 8.2 Forbrug af råvarer og medicin Forbrug pr. år: Vaccinerede sættefisk, afhængig af produktion: tons Tørfoder, afhængig af produktion og fodertype: tons Oxygen efter behov: 100 tons Dieselolie til intern transport: ca l. Vaccine og medicin anvendes i mindre mængder efter behov 8.3 Opbevaring af råstoffer og hjælpestoffer Dieselolie opbevares i godkendte dunke i et rum med fast gulv og uden afløb. Det samme gør sig gældende med hjælpestoffer. Ren ilt opbevares udendørs i 11 m 3 tank og i iltflasker à 50 kg. Tørfoder i enheder på 1 ton i sække à 25 kg opbevares indendørs. Vaccine opbevares i små mængder i køleskab. Medicin rekvireres som forblandet medicinfoder, når det skal bruges. 15

26 8.4 Foder og fodring Fiskefoder er under konstant udvikling mod højere kvælstofudnyttelse og dermed mere miljørigtigt foder. Da prisen på foder er en af de højeste omkostninger i fiskeopdræt (ca. 11 kr/kg), er der stor fokus på at sikre en så høj udnyttelse som muligt samt at minimere spild. På Asnæs Fiskeopdræt kan holdes en foderkvotient (kg. foder der skal til for at producere 1 kg. fisk) på ca.1,1. Der bliver anvendt højenergi tørfoder af typen EFICO Enviro 920, som har et N indhold på 6,8 % (Bilag 3) mod 7,36% i perioden Det betyder, at kvælstof-effektiviteten ved den nuværende og fremtidige produktion er 6,7 % højere end i perioden fra Mængden af tilført foder reguleres efter de anvisninger, producenten anbefaler. Foderet anbringes i foderautomater, der fungerer ved, at fiskene selv aktiverer et pendul, som frigører foderpiller. Fiskene fodres således efter ædelyst, hvilket modvirker foderspild Der er i perioden kun anvendt tørfoder, som overholder foderspecifikation for foder, der må anvendes til saltvandsbaseret fiskeopdræt ( Foderforbrug er løbende tilpasset fodertypen og bestand. Se tabel 1 for fodertype og indhold af N og P i perioden Tabel 1: Fodertype og indhold (%) af N og P for perioden År Fodertype N indhold i foder (%) P indhold i foder (%) 1998 Ecolife 19 Ecolife 23 7,36 6,88 0,9 0, Ecolife 19 Ecolife 23 7,36 6,88 0,9 0, Ecolife 19 Ecolife 23 7,36 6,88 0,9 0, Ecolife 19 Ecolife 23 7,36 6,88 0,9 0, Ecolife 19 Ecolife 23 7,36 6,88 0,9 0, Ecolife 19 7,36 0, Ecolife 19 7,36 0, Ecolife 19 7,36 0, Ecolife 19 7,36 0, Ecolife 20 7,36 0, Ecolife 20 7,36 0, Enviro 920 (tidligere Ecolife 20) 7,36 0, Enviro 920 (tidligere Ecolife 20) 7,36 0, Enviro 920 (Aller Platin 6,8 7,6 0,8 0,9) Ved Asnæs Fiskeopdræt er der i perioden ikke anvendt fodermængder overskridende 220 ton/år (figur 13). 16

27 I middel over perioden er foderkvotienten beregnet til 1,1. Foderkvotienten har oversteget 1,1 i 2001 (1,17), 2005 (1,19) og 2010 (1,15) (figur 14). Figur 13: Årligt foderforbrug ved Asnæs Fiskeopdræt i perioden (i 2010 blev der anvendt 600 kg). Figur 14: Foderkvotient ved Asnæs Fiskeopdræt i perioden Anvendelse af medicin Sygdomsudbrud forebygges så vidt muligt ved at købe sygdomsfri sættefisk, ved vaccination og en produktionsstrategi med lav besætning henover sommeren, men sygdomsudbrud kan forekomme-særligt i varme somre. Sygdomsbekæmpelse sker kun i samråd med dyrlæge. Ved Asnæs Fiskeopdræt er der i perioden kun udsat fisk, der er vaccineret mod vibriose, furunkulose og rødmundsyge. I perioden samt 2012 er der anvendt medicin (oxolinsyre, tribrissen (sulfadiazin og trimethoprim) eller begge) ved Asnæs Fiskeopdræt (ingen medicinering i 2010 og 2011) (Tabel 2). 17

28 Tabel 2: Anvendte medikamenter, mængde (kg) og behandlingstid for perioden År Medikament Mængde (kg) Behandlingstid 1998 Oxolinsyre (rødmundsyge) 87 Ikke oplyst 1999 Tribrissen (vibrose) Oxolinsyre (rødmundsyge) 2000 Tribrissen (vibrose) Oxolinsyre (rødmundsyge) 2001 Tribrissen (vibrose) Oxolinsyre (rødmundsyge) 2002 Tribrissen (vibrose) Oxolinsyre (rødmundsyge) 20,4 8,5 0,3 0,56 13,95 6,72 10,8 6,5 Én periode á 10 dage Én periode á 10 dage Én periode á 10 dage Én periode á 10 dage Én periode á 10 dage Én periode á 10 dage Én periode á 10 dage To perioder á 10 dage 2003 Tribrissen (vibrose) 24,7 To perioder á 10 dage 2004 Tribrissen (vibrose) 10,8 10 dage 2005 Tribrissen (vibrose) 4,8 To perioder á 10 dage 2006 Tribrissen (vibrose) 25,8 10 dage 2007 Tribrissen (vibrose) 28,5 10 dage 2008 Oxolinsyre (rødmundsyge) 2009 Oxolinsyre (rødmundsyge) 10,5 10 dage 5,4 10 dage 2010 Ingen medicinering Tribrissen (vibrose) 3 10 dage Medicineringen er sket i overensstemmelse med doseringer anført i tabel 3. 18

29 Tabel 3.: Forskriftsmæssig dosering af medicin per kg fisk per dag. Medicin Dosering (mg/kg fisk/dag) Oxolinsyre 10 Sulfadiazin 25 Trimethoprim Anvendelse af hjælpestoffer Hjælpestoffer er en fællesbetegnelse for produkter og kemikalier, der benyttes i fiskeopdræt, men som i modsætning til medicin kan anvendes efter behov og købes uden recept. Blandt hjælpestofferne findes eksempelvis ilt, havsalt, kalk, ler brintoverilteprodukter, kobbersulfat, formalin og kloramin-t. Hjælpestofferne har forskellig virkning og benyttes blandt andet til desinfektion af udstyr, kummer og damme, forbedring af vandkvalitet (vandbehandling), samt sikring af stabile opvækstbetingelser (DFU rapport 52-98). Det der gør stofferne meget anvendelige er, at de reducerer antallet af eventuelt forekommende sygdomsforvoldende bakterier og parasitter uden at skade fiskene. Der anvendes så godt som ingen hjælpestoffer på Asnæs Fiskeopdræt, hvilket skyldes følgende: 1: Der anvendes saltvand fra Kalundborg Fjord, som har en salinitet på mellem 15 og 25 ppm. Dette betyder, at parasitter som fiskedræber (Ichtyophthinus multifilis) ikke kan trives. 2: Den store gennemstrømning i anlægget. Dette betyder, at tilsætning af fx formalin ikke vil kunne finde sted, uden at der blev lukket for gennemstrømning. 3: God vandkvalitet Den høje gennemstrømning sikrer en god vandkvalitet, og at fiskene på Asnæs Fiskeopdræt er meget sunde og tilsætning af hjælpestoffer ikke har været nødvendigt. Der anvendes hjælpestoffer til desinficering af net, klækkebakker mm. i klækkeriet /opdrætsanlægget, som drives på rent ferskvand. Her anvendes følgende: Per Aqua Plus: Per Aqua Plus er et pereddikesyre/brintoverilte produkt, som anvendes til bekæmpelse af udvendige parasitter herunder fiskedræber. Midlet er på vej til at afløse brugen af formalin, da der ikke er samme sundhedsmæssige risici forbundet med brugen som med formalin. 19

30 Formalin: Formaling anvendes som svampemiddel til at modvirke, at ørredæggene skimler. Der er pt. ikke nogen brugbare alternativer. Der anvendes på Asnæs Fiskeopdræt ca. 12,5 liter 23,5 % formalinopløsning. Biocare SPC: Biocare SPC, Sodium percarbonate 2Na 2CO 3 3H 2O 2 anvendes som oxidator. Bliver hurtigt nedbrudt. Jod: Anvendes til desinfektion af æg og til løbende behandling mod skimmel i æg. Saltsyre: Anvendes som PH-regulering Mængden af disse midler er minimal og vurderes ikke at have nogen målbar effekt Sygdomsbekæmpelse: Ved sygdom vil der blive anvendt medicin godkendt for fiskeopdræt efter ordination af dyrlæge. Af præparater er Oxolinsyre godkendt til saltvandsbaseret fiskeopdræt (og havbrug) samt Tribissen, som består af Sulfadiazin (CAS nr ) og Trimethoprim (CAS nr ) 8.7 Beregning af udledning af medicin og hjælpestoffer til recipienten Udledning og brug af medicin og hjælpestoffer er belyst ved modelberegninger af fortyndingspotentialet i recipienten samt rapporten Ansøgningen om godkendelse vedr. anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Asnæs Fiskeopdræt udarbejdet Aqua-Dam (Bilag 5). I tabel 4 er anført de gældende Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine miljø. Det er disse medikamenter, der potentielt kan anvendes ved sygdom i fiskebestanden. Tabel 4: Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine miljø. Sulfadiazin og trimethoprim er de to medikamenter, der indgår i blandingsproduktet Tribrissen. Generel miljøkvalitetskrav gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i behandlingsperioden (medicin) og korttids miljøkvalitetskrav gælder for de maksimale koncentrationer under behandlingsperioden. Stof l Genere VKK Korttid s VKK µg/l Oxolinsyre Sulfadiazin 4,6 14 Trimethoprim

31 For at undersøge om der er risiko for overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav, er der foretaget beregninger af fortyndingspotentialet i recipienten (DHI, 2013). For uddybende beskrivelse af beregningsmetoden henvises til Bilag 6. Beregningerne viser, hvor udledningen af medicin fra behandlingen af 200 ton fisk kan føre til overskridelse af korttids miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim. Af figur 15 fremgår det således, at Asnæs Fiskeopdræt teoretisk kunne placere udledningen i hele fjorden, bortset fra den inderste del af fjorden øst for Hovet, uden risiko for overskridelse. Røde områder angiver således, hvor udledningen ikke kan placeres. Udledningen fra Asnæs Fiskeopdræt er placeret i et blåt område, og der er derfor ikke risiko for overskridelse af korttids miljøkvalitetskravet for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim. Beregningerne er baseret på følgende worst case antagelser: At behandlingen foretages på en bestand svarende til anlæggets maksimale kapacitet (200 ton) At alle fisk behandles samtidigt At behandlingen falder sammen med perioden med mindst vandudskiftning i recipienten og dermed den laveste fortynding. At alt tildelt medicin udledes Resultaterne af beregningerne er præsenteret i figur 15. Figur 15: Fortyndingspotentiale beregnet for Kalundborg Fjord. I røde områder vil der være risiko for overskridelse af korttidskravet for antibiotika (oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim). I de blå områder kan en bestand på 200 ton fisk behandles uden risiko for overskridelse af miljøkvalitetskravene. 21

32 8.8 Høst Der leveres primært levende fisk fra anlægget, og der afblødes (bløgges) kun fisk i mindre omfang. Ved bløgning opsamles blodet i dunke, der senere leveres til en producent af dyrefoder. 8.9 Procesforløb/ Flowdiagram Nedstående tabel 5 viser virksomhedens procesforløb, der forløber ved en årlig produktion på 275 tons. Tabel 5: Virksomhedens procesforløb ved forløb en årlig produktion på 275 tons. Proces Klækning Yngel Havfisk Rognfisk Anlæg Klækkebakker i kummehus Opdrætsanlæg Produktionsanlæg Produktionsanlæg Tid 42 dage 1 år 1 år 6 måneder Input stk 500 kg 15 tons á 50 gr 30 tons á 750 gr Output stk 15 tons á 50 gr 200 tons á 750 gr 120 tons á 3 kg Forurenings kilder Formalin Foderspild Ammonium Fækalier Foderspild Ammonium Fækalier Medicin Foderspild Ammonium Fækalier Medicin Forureningsdæmpende foranstaltninger Korrekt dosering, recirkulært anlæg Korrekt dosering, recirkulært anlæg Korrekt dosering Korrekt dosering 9 Miljømæssige foranstaltninger 9.1 Støj og vibrationer Bortset fra lastvognskørsel, støj fra pumper og kompressorer er der ikke væsentlige støjfremkaldende kilder på virksomheden. Evt. støj fra de nævnte kilder vil ikke have betydning i forhold til baggrundsstøjen fra Asnæsværket, der er nærmeste nabo. Transport til og fra virksomheden består af foder og sættefisk til virksomheden, samt fisk til slagtning eller videre salg. Der forventes kørsel med lastvogn 2-4 gange pr uge. 22

33 9.2 Affald Foder ankommer fra producent i 25 kg sække læsset på paller. De tomme sække komprimeres og bortskaffes efter kommunes regulativ om erhvervsaffald. Døde fisk opsamles dagligt og deponeres i en lufttæt tank monteret med kulfilter. Denne tømmes med jævne mellemrum, og indholdet køres til et biogasanlæg. Affald i form af olie og kemikalier bortskaffes ligeledes efter kommunens regulativ for erhvervsaffald. Der produceres under 25 kg olie-kemikalie affald om året. Nedenstående tabel 6 viser mængden og type af affald, der produceres på anlægget årligt, og hvordan det bortskaffes/ anvendes. Tabel 6: Affald og bortskaffelse/anvendelse Affaldstype Mængde Bortskaffelse/ genanvendelse Foderemballage og Husholdningsaffald 4 tons Dagrenovation Døde fisk 15 tons Biogasanlæg 9.3 Lugt Affald i form af bl.a. døde fisk kan være kilde til lugtgener. Denne type affald behandles og opbevares på en måde (se afsnit 9.2), der ikke giver anledning til lugtgener uden for virksomhedens område. 9.4 Luftforurening Anlægget vil ikke medføre luftforurening. 9.5 Udledning Vandet fra Asnæs Fiskeopdræt udledes til Asnæsværkets kølevandskanal. Vandet fra Asnæs Fiskeopdræt udgør op til 14 % af kølevandskanalens samlede udledning i Kalundborg Fjord. Den store fortynding i kølevandskanalen sikrer den mindst mulige belastning af nærrecipienten. Ved fodring anvendes højenergifoder, der sikrer den bedst mulige N og P effektivitet (afsnit 8.2 og 8.4). Der udledes hvert år omkring 25 mio. m 3 vand fra virksomhedens damme til Asnæsværkets kølevandskanal. Vandet udledes herfra til Kalundborg Fjord. I slutningen af 1994 er virksomheden, efter aftale med amtet, ophørt med at filtrere vandet inden udledning. En sammenligning af virksomhedens stofbidrag for

34 og 1995 har vist, at analyserne ikke kan påvise et større stofbidrag i 1995, hvor vandet ikke blev filtreret inden udledning. I 2003 blev kravet til BI5 Analyser hjemkaldt, da der ikke kunne påvises nævneværdige forskelle mellem indløb og udløb (bilag 4). Der foretages ikke recirkulering af vandet i produktionsanlægget, men i kummehuset er recirkuleringsgraden op til 96 procent og i yngelanlægget op til 98 procent. I figur er præsenteret henholdsvis udledningstal for kvælstof og fosfor for Asnæs Fiskeopdræt i perioden Udledningerne ligger langt under de fastsatte maksimalværdier (markeret med den blå linje i figurerne) iht. Miljøklagenævnets afgørelse af den 25. juni 1993 (Tabel 7). Den næringsstofspecifikke fodereffektivitet må ikke overskride den tilladte udledning af total kvælstof, total fosfor og BI5 pr. ton netto-produceret fisk (tabel 8). Med de beregnede udledninger af N og P er den N og P- specifikke fodereffektivitet ikke overskredet ved Asnæs Fiskeopdræt i perioden (figur 18 og 19). Figur 16:Total årlig kvælstof udledning fra Asnæs Fiskeopdræt i perioden Den blå linje angiver den maksimalt tilladte årlige udledning på 14 ton ( iht. Miljøklagenævnets afgørelse af den 25. juni 1993). Figur 17: Total årlig fosfor udledning fra Asnæs Fiskeopdræt i perioden Den blå linje angiver den maksimalt tilladte årlige udledning på 2 ton ( iht. Miljøklagenævnets afgørelse af den 25. juni 1993). 24

35 Figur 18:Udledning af total kvælstof (kg) pr. ton nettoproduceret fisk i perioden Figur 19:Udledning af total fosfor (kg) pr. ton netto- produceret fisk i perioden Tabel 7: Tilladt årlig udledning af total kvælstof, total fosfor og BI 5 ihht. Miljøklagenævnets afgørelse af den 25 juni 1993 (Bilag 1). Maksimale kravværdier Mængde ton Total kvælstof (hele året) 14 Total fosfor (hele året) 2 BI 5 (hele året) 20 Tabel 8: Tilladt udledning af total kvælstof, total fosfor og BI 5 pr. ton netto-produceret fisk. For saltvandsdambrug er tallene fastsat efter en estimeret rensning på 7 % for N og 20 % for P og organisk stof jf. vejledning om saltvandsbaseret opdræt af Kg pr. ton netto-produceret N P Organisk stof fisk: (modificeret BI5) Saltvandsdambrug 44 4,

36 9.5.1 Supplerende analyser En vandanalyse foretaget i oktober 2013 viser følgende værdier (se også bilag 7): Tabel 9: Resultater af vandanalyse fra oktober Parameter Indløb Udløb Enhed Fiskebestand Kg Temperatur 15,1 15,5 0 C ph 8,1 7,6 Iltmætning 90,4 86,9 % Suspenderet stof 11 9,6 mg/l BOD5, modificeret 1,0 1,9 mg/l Nitrogen, total 0,27 0,62 mg/l Ammoniak+ammonium-N 0,08 0,3 mg/l Phosphpr, total 0,054 0,072 mg/l 10 Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og uheld skal på alle måder undgås og forebygges. Der er altid udpeget en person, som har vagten, og som ikke må være mere end en halv times transport væk fra anlægget. Anlægget er udstyret med ph- og iltmålere samt flowog vandstandsmålere tilsluttet en datalogger samt en alarm. I det følgende er beskrevet scenarier, som kan forekomme, og hvordan uheld forebygges og afhjælpes Overfodring Anlægget kontrolleres dagligt inden fodring, og ved uregelmæssigheder såsom manglende ædelyst, høje temperaturer eller andet, nedsættes fodringen. Fodermængden beregnes dagligt på grundlag af producentens anbefalinger. Ydermere fodres fiskene ved brug af foderautomater, hvor fiskene selv udløser foderpiller ved at slå til et pendul. På den måde får fiskene foder efter ædelyst Huller og lækager Dammene bliver jævnligt efterset for huller og fejl, og eventelle reparationer bliver udført med det samme. 26