Pasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium"

Transkript

1 Pasningsvejledning Guramier - til det beplantede stueakvarium Om labyrintfisk Labyrintfisk er pigfinnefisk (Perciformes) tilhørende underordenen Anabantoidei, der omfatter 3 familier med i alt mindst 80 (muligvis mange flere) arter af buskfisk, klatrefisk, kyssegurami og forskellige guramier. Gurami-familien (Osphronemidae) omfatter i alt ca. 50 arter af guramier, kampfisk, paradisfisk og makropoder, som alle lever i ferskvandsmiljøer i Asien. Guramier er labyrintfisk, der alle har labyrintorganet, hvilket muliggør at fiskene kan optage ilt fra atmosfærisk luft. Fra øverst venstre mod højre; 1. række (øverst): Betta macrostoma, B. splendens (uoff. navn: (siamesisk) kampfisk), Macropodus opercularis ((rundhalet) paradisfisk/makropode). 2. række: Parosphromenus harveyi*, P. nagyi*, Sphaerichthys osphromenoides (almindelig chokoladegurami). 3. række: Trichogaster chuna (honninggurami), T. microlepis (måneskinsgurami), Trichopodus leerii (perlegurami). 4. række (nederst): Trichopodus trichopterus (blå/toplettet gurami), Trichopsis pumila (knurrende dværggurami), T. vittata (knurrende gurami)*. Foto: F. Ingemann Hansen, *Helene Schoubye Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet levealder Anbefalet størrelse og indretning af akvarium Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Stimulering og behov for motion Fodring Sociale behov Formering og yngelpleje Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Øvrige informationer Fælles for labyrintfisk er deres unikke labyrint, der sidder i hovedet over gællerne. Labyrinten er et ekstra åndedrætsorgan (foruden gællerne), der ved gennem munden at indtage atmosfærisk luft gør labyrintfisk i stand til at overleve i iltfattige vandmiljøer og sågar uden for vand i en tid. 1 Dyreart Populære akvariefisk Betta akarensis (uoff. navn: akar kampfisk), B. albimarginata, B. bellica (slank betta), B. imbellis (lille kampfisk), B. macrostoma, B. pugnax (mundrugende kampfisk), B. splendens (uoff. navn: (siamesisk) kampfisk) Ctenops nobilis Labyrintfisk er blandt akvarister kendte for deres smukke udseende, som sammen med en spændende adfærd har gjort flere arter til populære akvariefisk. Macropodus opercularis (paradisfisk, rundhalet paradisfisk/makropode), M. spechti (synonym: M. concolor; sort paradisfisk/makropode) Malpulutta kretseri (blomsterfisk) Side 1 af 9

2 Parasphaerichthys lineatus, P. ocellatus (øjeplettet gurami) Parosphromenus allani, P. anjunganensis, P. deissneri (almindelig lakridsgurami), P. filamentosus (spidshalet lakridsgurami), P. harveyi, P. linkei, P. nagyi (nagys lakridsgurami), P. ornaticauda, P. paludicola (bleg lakridsgurami), P. parvulus (lille lakridsgurami), P. sumatranus (ofte forvekslet med og solgt som P. deissneri) Pseudosphromenus cupanus, P. dayi (dværgmakropode, rød spidshalet makropode) Sphaerichthys acrostoma (sorthalet chokoladegurami), S. osphromenoides (almindelig chokoladegurami), S. selatanensis (tyndbåndet chokoladegurami), S. vaillanti Trichogaster chuna (honninggurami), T. fasciata (stribet gurami), T. labiosa (tyklæbet gurami), T. lalius (almindelig dværggurami; fremavlede varianter kaldes populært blå, rød, neon-, regnbue- og solskin-dværggurami), T. microlepis (måneskinsgurami). Alle arter placeredes tidligere i slægten Colisa, og ses stadig ofte at blive solgt under dette navn. Trichopodus leerii (perlegurami), T. pectoralis (slangeskindsgurami), T. trichopterus (blå/toplettet gurami; fremavlede varianter kaldes populært marmoreret/cosby gurami og guldgurami, og blå gurami er også en opdrætsform). Alle arter tidligere Trichogaster spp. Bemærk! Kyssegurami (Helostoma temminckii) sælges undertiden som unge under det forkerte navn "chokoladegurami" (navnet betegner arten Sphaerichthys osphromenoides). Da kysseguramien kan opnå en fuldvoksen størrelse på op til 30 cm (om end den sjældent i fangenskab opnår den maksimale længde) og dermed kræver meget plads, egner den sig ikke til et almindeligt stueakvarium og er dermed ikke omfattet her. Kun arter, der vil trives i et beplantet stueakvarium af rimelig størrelse, er omfattet i denne vejledning. Trichopsis pumila (knurrende dværggurami), T. schalleri (Schallers knurrende gurami; uoff. navn og typisk handelsnavn: trestribet gurami), T. vittata (knurrende gurami) 2 Fuldvoksen størrelse Guramier har i større eller mindre grad omdannede bugfinner, der kan bevæges i alle retninger. Nogle arter, primært de større, har sågar lange og helt tynde bugfinner. Disse føletråde bruger fiskene til at sanse omgivelserne, f.eks. under fødesøgning. Primært de større arter bruger dem også til at røre og sanse hinanden. Gurami-arterne i denne vejledning varierer i fuldvoksen totale kropslængde fra 2-15 cm afhængig af art; enkelte dog helt op til 25 cm. De mindste arter (ca. 2-4 cm) er: Betta albimarginata og B. imbellis (begge dog op til 5 cm), Malpulutta kretseri, Parasphaerichthys-, Parosphromenus-arterne og Trichopsis pumila. De mellemstore arter (ca cm) er: Betta bellica, Ctenops nobilis, Trichogaster labiosa og T. lalius. De største arter (ca cm og derover) er: Betta akarensis, Trichogaster fasciata, T. microlepis, Trichopodus leerii og T. trichopterus. Trichopodus pectoralis (slangeskindsgurami) kan blive fra 15 cm helt op til 25 cm, men opnår dog sjældent deres maksimale størrelse i fangenskab. De øvrige arter bliver et sted mellem 5 og 8 cm. Mange labyrintfisk er meget smukke, og nogle gurami-arter er da også særdeles flotte i farverne og mønstrene (se billedgalleriet og boksen til højre). Hannernes dragt er oftest stærkere og mere intensive i farverne end hunnernes. Bemærk også, at farverne hos mange arter ofte bliver kraftigere i yngleperioden og ved mere dæmpet belysning i akvariet. Omvendt har en art som Sphaerichthys vaillanti udviklet et udseende med brunlige farver og aftegninger, som gør, at den i sit naturlige miljø kamuflerer sig særdeles godt blandt dødt træ. Se en lang række af arterne i billedgalleriet i afsnit 11. Knurren under yngleadfærd De knurrende guramier (Trichopsis-arterne) har deres navn grundet de knurrende eller knirkende lyde, som de afgiver under pardannelse, skumredebygning og/eller leg. Stærke farver fremmer kommunikation De stærke farver hos vildformerne blandt labyrintfisk skyldes, at langt de fleste arter lever i vandmiljøer, hvor sigtbarheden kan være meget lav, f.eks. i meget grumset vand. Under sådanne forhold fremmer stærke farver kommunikationen mellem fiskene. Specielt Betta splendens findes i akvariehobbyen i mange forskellige fremavlede Side 2 af 9

3 farvevarianter med særdeles store finner. Hannen hos vildformen har også kraftige farver og store finner, men dog langt fra i så en ekstrem grad som hos mange af de fremavlede varianter. Også Trichogaster lalius og Trichopodus trichopterus findes i flere fremavlede varianter med forskellige farver, mønstre og populærnavne (se afsnit 1). 3 Forventet levealder Ca. 2-5 år. 4 Anbefalet størrelse og indretning af akvarium Disse fisk trives godt i et beplantet akvarium og bør som udgangspunkt holdes i et sådant. Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag. Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst 128 L (min. 80 cm i længden), gerne større, med hensyntagen til den enkelte arts størrelse, pladsbehov, aggressivitet, og hvorvidt den kan trives med andre fisk. Se dog afsnit 5 for detaljer. I det beplantede stueakvarium er det vigtigt, at fiskene har masser af både svømmeplads og skjul, samt mulighed for eventuel territorieafgrænsning og æglægning. Foto: F. Ingemann Hansen Akvariet indrettes med et skrånende bundlag af grus (10-15 cm bagerst, 4-5 cm forrest; 0,5-3 mm i kornstørrelse), en randbeplantning af større vandplanter ved bagrude og sideruder, mindre planter i bunden, flydeplanter og rødder i overfladen, og god fri svømmeplads forrest og i midten. Som dekoration, der også fungerer som skjul, kan bruges sten og trærødder. Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens dekorationsgenstandene rengøres grundigt, før de kommes i akvariet. Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det. Temperaturen skal som udgangspunkt være C (se dog afsnit 5 for detaljer). Brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig. Biologisk kredsløb i balance Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde (moderat til kraftig; min. 0,4 watt x akvarievolumen i liter), så planterne kan gro. Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter). Det er vigtigt for vandmiljøet og dermed fiskenes trivsel med et balanceret biologisk kredsløb, der løbende kan fjerne giftige næringsstoffer fra vandet og producere ilt. Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 1 cm fisk pr. liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse) gældende for fisk, der trives fint i grupper; ved territorielle arter skal der være langt færre fisk. Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives sammen og i samme vandmiljø. Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt (f.eks. i hårdhed) fra dét i det nye akvarium, skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet. Er de tilvænnet nogenlunde samme slags vand som akvarievandet, bør fiskene sættes ud i akvariet hurtigst muligt, men altid roligt, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt. Dette sikres ved en god beplantning, et passende filtreringssystem (f.eks. mekanisk og biologisk), regelmæssige vandskift, og ved at undgå overfodring. Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift). Filteret renses med tempereret vand efter behov. Bundlaget renses i forbindelse med vandskift med en slamklokke, hvor de øverste par cm suges. Hvor der ikke er planterødder, renses bundlaget dybere, evt. helt i bund. Læs meget mere om det beplantede stueakvarium på Side 3 af 9

4 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Bowler og lignende frarådes Akvariestørrelse: De store arter (ca cm se afsnit 2) skal have et akvarium på mindst 250 L (min. 1 m i længden), mens Trichopodus-arterne kræver et akvarium på mindst 325 L (min. 1,2 m i længden) men helst større, for at sikre tilstrækkelig god svømmeplads. De mindste arter (< 4 cm) kan eventuelt holdes på mindre plads end de som udgangspunkt anbefalede 128 L, forudsat at akvariet er velindrettet med både tilstrækkelig skjul og god fri svømmeplads, men det anbefales kun til erfarne akvarister, der er i stand til at opretholde et sundt og stabilt vandmiljø i mindre vandmasser. Specialindretning: Langt de fleste labyrintfisk lever i vand med meget lav sigtbarhed og indeholdende nedfaldne blade, grene, rødder og ofte tæt vegetation. For at trives i et akvarium har de derfor behov for masser af skjul og skygge, så de kan føle sig trygge og har rig mulighed for at undgå den belysning, der er nødvendigt i det beplantede akvarium for at planterne kan trives og gro. Dette sikres ved rigelig stedvis beplantning, huler (f.eks. klippe/stenformationer, halve kokosnøddeskaller, lerpotter), samt godt med flydeplanter og rødder eller lignende i vandoverfladen. Mange labyrintfisk i naturen lever i perioder i mindre vandmasser med lav vandstand. I et akvarium er det umuligt at genskabe det præcise naturlige miljø og variationer heri over tid, hvorfor dette ikke kan bruges som argument for at nøjes med et lille akvarium til labyrintfisk. Visse skumredebyggende arter (se afsnit 9) som Malpulutta kretseri, Parosphromenus-arterne og Pseudosphromenus cupanus bruger huler til at bygge deres skumrede i, og for disse arter er det helt nødvendigt med huler, potter og rør som inventar, så de kan udføre denne naturlige adfærd. Selvom der i mange år har været tradition for at holde bl.a. siamesiske kampfisk i små akvarier, bowler og sågar syltetøjsglas uden nogen form for inventar, så tilgodeser sådanne omgivelser på ingen måde fiskens trivsel og velfærd, og det må derfor på det kraftigste frarådes for en hvilken som helst art. Strømforhold: Da labyrintfisk i kraft af deres labyrintorgan er i stand til at kunne overleve i meget iltfattigt vand ved at optage ilt fra luften ved vandoverfladen, er de som sådan ikke afhængige af et stort iltindhold i vandet. Dog skal der altid være en vis omrøring, så vandmiljøet altid holdes sundt og stabilt, og så planterne og bakteriekulturen vil trives. Cirkulationen skal ikke være for kraftig, da de fleste labyrintfisk lever i stillestående eller langsomt flydende vand og derfor trives bedst med svage strømforhold. Parosphromenus-arterne (lakridsguramierne) benytter sig dog sjældent af labyrintorganets egenskaber og er derfor mere afhængige af iltrigt vand. Tillad luft over vandoverfladen Vandkemi: Labyrintfisk lever generelt i lettere blødt og surt vand, og de vil trives optimalt under sådanne vandforhold. Hvis de er vænnet til det, kan de fleste arter dog trives fint i almindeligt postevand. Betta macrostoma er dog en sart og vanskelig art, der kræver lettere surt vand med ph på ca. 5,5. Lakrids- og chokoladeguramier (Parosphromenus og Sphaerichthys) kræver ligeledes en ph på ca. 5,5. Temperatur: De fleste arter trives fint ved C (nogle, men ikke alle, arter kan også tåle lavere og/eller højere temperaturer). Enkelte arter kræver dog andre temperaturer: C: Ctenops nobilis, Parasphaerichthys ocellatus (min. 22 C), Parosphromenus allani, P. anjunganensis, P. linkei, P. nagyi, P. ornaticauda og P. sumatranus C: Sphaerichthys selatanensis, Trichogaster lalius, T. microlepis og Trichopsis pumila For de fleste arter vil en varierende temperatur over året med en varmere periode kræves for at fremstimulere yngleadfærd. Det er vigtigt ikke at fylde vand helt op til dækglasset, og at der er åbne områder i overfladen, så der altid er god mulighed for labyrintfiskene at indtage atmosfærisk luft fra vandoverfladen. Af denne grund bør der ikke bruges CO2-tilsætning til planterne, da dette kan lægge sig i overfladen og derved risikerer at kvæle fiskene. Desuden er en god afstand fra vandoverflade til dækglas vigtig for visse skumredebyggere (se afsnit 9), da deres skumreder kan rage godt op over vandoverfladen. Enkelte arter (bl.a. Macropodus-arterne) er relativt kuldetolerante og kan om sommeren holdes i havedammen (skal dog altid ind om vinteren). 6 Stimulering og behov for motion Såfremt der er rigeligt skjul, skygge fra beplantning samt fri svømmeplads, fodringen er varieret, og flere artsfæller holdes sammen kræves ingen yderligere berigelse. Side 4 af 9

5 De fleste arter kan findes i alle vandlag; dog ses Malpulutta kretseri ofte at opholde sig nær bunden. Undgå altid overfodring Dækglas er nødvendigt, da flere arter kan finde på at springe op over vandoverfladen. Der skal dog være noget afstand mellem vandoverfladen og dækglasset, så labyrintfiskene har mulighed for at indtage atmosfærisk luft fra vandoverfladen og dermed optage ilt herfra. Vandet kan ved overfodring let fordærves, og fiskene vil ofte blive stærkt svækkede eller dø som følge heraf. 7 Fodring Arterne i denne vejledning æder generelt en blanding af insektlarver, orme, små krebsdyr og zooplankton. I fangenskab tager de oftest både tørfoder og forskellige hvirvelløse dyr (også i frostform), og alle typer foder bør gives varieret. Enkelte arter, f.eks. lakridsguramierne og Betta-arter, vil eventuelt kun acceptere levende foder. Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet. Såfremt fiskene er i god foderstand, kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder. Ved kortere ferier (<10 dage) er det derfor ofte bedre at undlade at fodre frem for at overlade fodringen til uerfarne personer. Giv som tommelfingerregel ikke mere foder end hvad der bliver spist inden for minutter, og eventuelt overskydende foder bør fjernes efter hver fodring. 8 Sociale behov Siamesiske kampfisk i kamp Labyrintfisk skal alle holdes parvis eller i mindre grupper, så de har mulighed for at udvise naturlig social adfærd. Især hannerne hos kampfiskene (Betta-arterne) er kendte for at være meget stridbare over for hinanden, og de kan med bid og finneslåen skade hinanden alvorligt og med fatale følger. Hunnerne kan også være ganske territorielle. De mest aggressive arter (Betta splendens, B. bellica) kan derfor som udgangspunkt kun holdes i grupper med én han i samme akvarium. Hos de øvrige Betta-arter kan hanner i de fleste tilfælde gå sammen, hvis der er rigelig plads og skjul i akvariet, og specielt hvis de er vokset op sammen. Bemærk dog, at i yngleperioden kan adfærden ændre sig, og hanner kan blive meget territorielle og aggressive over for hinanden, hvor de så skal skilles. Alternativt kan de holdes i grupper med én han og to-tre hunner. Trichopodus trichopterus og T. leerii kan eventuelt også være territorielle (dog evt. i mindre grad), og det anbefales som udgangspunkt at holde dem i grupper med én han og flere hunner. Hanner ses dog i mange tilfælde at kunne trives fint sammen forudsat god plads og skjul. De øvrige arter kan normalt holdes flere hanner sammen uden problemer, såfremt der er rigeligt plads og masser af skjul. Mange vælger at holde labyrintfisk i artsakvarier (dvs. med kun én art i akvariet), men de fleste labyrintfisk er fredelige og kan holdes med andre rolige og fredelige arter i et større beplantet selskabsakvarium (se undtagelser for neden). Det gælder også for de arter, hvor hannerne inden for samme art er aggressive over for hinanden. Hold dog ikke labyrintfisk med arter, der kan finde på at nippe i finner og guramiernes trådformede bugfinner (f.eks. visse barber og tetraer). Derudover bør Macropodus-arter (paradisfisk) ikke gå med for små fisk, da disse kan risikere at blive ædt. De arter, der vil trives bedst i artsakvarier eller kun i selskab med meget rolige fisk (f.eks. rasboraer, boraras) inkluderer Betta albimarginata, Malpulutta kretseri, Parosphromenus-arterne, Trichopsis pumilia og Sphaerichthys-arterne. Paradisfisk bør endvidere i yngleperioden holdes i artsakvarier, da de her kan blive aggressive over for andre fisk. Siamesisk kampfisk (Betta splendens) er fremavlet i flere varianter, blandt andet med ekstremt store finner. Hannerne bruger deres finner i dødelige kampe mod hinanden. Visse fremavlede varianter har i mange lande været blevet brugt og bruges stadig til fiskekampe, hvor der væddes om, hvilken han, der vinder. Flere arter i samme akvarium Ved artssammensætning i selskabsakvariet bør der tages hensyn til, hvor i vandsøjlen de forskellige arter befinder sig (hhv. bund, midt og overflade), så akvariets rummelighed udnyttes bedst muligt, og altid så overbefolkning i et vandlag undgås. Generelt skal nærtbeslægtede arter (arter fra samme slægt) holdes adskilt, da de kan finde på at yngle med hinanden og dermed skabe uhensigtsmæssige artskrydsninger. 9 Formering og yngelpleje Side 5 af 9

6 Labyrintfisk er alle æglæggere, og de investerer ofte en del tid og kræfter på yngelpleje. Reproduktionsstrategien hos disse labyrintfisk kan opdeles i to overordnede typer: Mundrugning og skumredebygning. De mundrugende arter i denne vejledning inkluderer Betta akarensis, B. albimarginata, B. macrostoma, B. pugnax, Ctenops nobilis og Sphaerichthys-arterne, mens de øvrige arter er skumredebyggere. Hos mundrugerne dannes der typisk par, hvor æggene efter legen (yngleadfærd op til gydning) gydes og befrugtes frit i vandet. De befrugtede æg opsamles og beskyttes ved at blive opbevaret inde i mundhulen typisk hos hannen (ses hos de fleste arter), sjældnere hos hunnen og hos enkelte arter hos begge fisk. Når æggene er klækket, og ungerne er store nok til at klare sig selv, spyttes de ud, og den voksne fisk mister typisk her interessen for dem. De arter, der bygger skumreder, vil også danne par og som en del af legen udvise et ritual, f.eks. hannen, der udspiler sine finner efterfulgt af omslyngelse af hunnen, hvorefter han vender hende rundt med bugen opad for således at stimulere hende til at gyde æg. Forud for legen vil hannen typisk have begyndt skumredebyggeriet ved at danne og blæse luftbobler fra munden. Hos de fleste arter bygges skumreden i vandoverfladen, enten frit eller blandet med plantedele, mens enkelte arter vil bygge skumreden under overfladen blandt vegetationen eller i huler. Når hunnen har gydet, og hannen har afgivet sin sæd, bliver de befrugtede æg, der ikke selv automatisk flyder op i skumreden, indsamlet (typisk af hannen) og blæst op i skumreden. Flere omgange af legen kan foregå, indtil hunnen er helt tømt for æg. Skumreden vedligeholdes typisk løbende med tilføjelse af nye bobler, og reden forsvares ofte mod indtrængende. Ungerne bliver fritsvømmende typisk inden for 3-4 dage. Antal æg i et kuld varierer meget mellem arter og afhængig af reproduktionsstrategien. Mundrugerne producerer generelt færre æg end skumredebyggerne, der hos visse arter kan gyde op mod flere tusinde æg. Nogle skumredebyggere producerer dog langt færre æg i et kuld (f.eks æg hos Trichopsis pumila). Nyklækkede unger skal typisk opfodres med infusorier, Artemia og evt. hårdkogt æggeblomme. Reproduktionsstrategien kan opdeles i to overordnede typer: mundrugning (øverst, Betta pugnax) og skumredebygning (nederst, Pseudosphromenus dayi). Størstedelen af disse arter er skumredebyggere. Hos skumredebyggende arter foregår legen ofte ved, at hannen omslynger hunnen. Når æggene er afgivet og befrugtet, inkorporeres de i skumreden, som da ofte forsvares mod indtrængende. Foto: F. Ingemann Hansen Flere arter kan være svære at få til at yngle, mens andre er relativt lette givet de rette forhold. Hos mange arter er en lav vandstand, blødere vand, øget vandtemperatur, dæmpet belysning og opfodring med bestemte fødeemner ofte afgørende faktorer for at stimulere leg og øvrig yngleadfærd. Ved opdræt anbefales generelt et specielt yngleakvarium, som sikrer optimale forhold for leg og eventuel redebygning, samt sterile og beskyttede forhold for æg og unger. Opdræt af labyrintfisk kræver en del viden og erfaring, og man bør på forhånd sætte sig grundigt ind i, hvad den enkelte art kræver for at kunne yngle succesfuldt, da dette kan variere meget mellem arterne. Vejled dig her med specialister inden for den enkelte fiskegruppe/-art. Forhør dig evt. hos Dansk Akvarie Union for kontakt til sådanne. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer. Se boksen til højre for typiske tegn på, at en fisk er syg eller svækket. For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger, før de slippes ned i akvariet til de øvrige fisk. Man afliver hver enkelt inficerede fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet. Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en Sygdomstegn hos fisk svømningen er usikker og ukarakteristisk fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til sine artsfæller bugen er udspilet, så skællene stritter kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos de øvrige fisk fisken gnubber sig mod objekter en fisk, der normalt svømmer frit, hviler på bunden Side 6 af 9

7 meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift. Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen. Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet. Første tropiske akvariefisk i Europa Paradisfisken (Macropodus opercularis) er en af de første tropiske arter, der blev indført til Europa for næsten 150 år siden. Arten var dermed med til at lægge fundamentet for akvariehobbyen. 11 Øvrige informationer Udbredelse For Kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Akvarie Union ( For yderligere læsning om flere af de arter, der er omfattet i denne vejledning, henvises til bogen Labyrintfisk af Benny B. Larsen og F. Ingemann Hansen (2004). Naturlige levesteder Langt de fleste labyrintfisk lever naturligt i vand med svag eller ingen strøm (Betta pugnax dog i kraftigere strøm), lav vandstand, høj temperatur og lav iltindhold, som findes i sumpe, moser, damme, floders sidevande, afvandingskanaler i landbruget samt rismarker. I mange tilfælde er vandet stærkt grumset, og sigtbarheden er meget lav eller sågar ikke-eksisterende (helt sort vand). Trods at de fleste guramier kun findes i ferskvand, findes bl.a. Pseudosphromenus-arterne også naturligt i brakvandsmiljøer. Status i naturen Af arterne omfattet i denne vejledning anses følgende ikke som truede i naturen (IUCN: Least concern): Betta bellica, B. imbellis, Macropodus opercularis, Malpulutta kretseri, Parasphaerichthys ocellatus, Pseudosphromenus cupanus, Trichogaster-arterne, Trichopodus pectoralis, T. trichopterus og Trichopsis-arterne. Guramier er naturligt udbredt i forskellige områder i Asien. Flere arter i denne vejledning findes kun på Borneo, bl.a. Betta akarensis, B. albimarginata, B. macrostoma, Parosphromenus allani, P. filamentosus, Sphaerichthys acrostoma og S. selatanensis. I Mekongflodsystemet findes Betta splendens, Trichogaster microlepis, Trichopodus pectoralis, T. trichopterus og Trichopsis schalleri. I/omkring Indien lever Ctenops nobilis, Malpulutta kretseri, Pseudosphromenus dayi, Trichogaster chuna og T. lalius. De truede arter (i denne vejledning) kan ses i boksen "Udryddelsestruede arter". De øvrige arters status i naturen er enten ikke evalueret, eller der mangler data for bestanden for at kunne foretage en vurdering. De øvrige arter er udbredt i det sydøstlige eller østlige Asien. Flere arter er introduceret til andre steder i verden. Læs mere herom i boksen "Introduktioner og konsekvenser". Billedgalleri Foto: F. Ingemann Hansen; *Helene Schoubye Betta macrostoma B. pugnax (mundrugende kampfisk) Betta splendens (uoff. navn: (siamesisk) kampfisk; findes i flere varianter) Side 7 af 9

8 Introduktioner og konsekvenser Macropodus opercularis (paradisfisk, rundhalet paradisfisk/makropode) M. spechti (sort paradisfisk/makropode) Parosphromenus harveyi* P. linkei* P. nagyi (nagys lakridsgurami; her varianten "Kuantan")* Flere arter er introduceret til andre steder i verden (f.eks. Madagaskar, Colombia, USA, Namibia), heriblandt Macropodus opercularis, Trichogaster lalius, T. microlepis og Trichopodus pectoralis. Disse har nu mere eller mindre etablerede bestande i de introducerede områder. I Colombia ses slangeskindsgurami at have påvirket de oprindelige fiskearter negativt. P. parvulus (lille lakridsgurami)* Udryddelsestruede arter Pseudosphromenus dayi (dværgmakropode, rød spidshalet makropode) Sphaerichthys osphromenoides (almindelig chokoladegurami) Trichogaster chuna (honninggurami) T. fasciata (stribet gurami) Sårbare (IUCN: Vulnerable): Betta macrostoma, B. splendens, Pseudosphromenus dayi og Sphaerichthys vaillanti. T. lalius (almindelig dværggurami; varianter kaldes blå, rød, neon-, regnbue- og solskin-dværggurami) T. microlepis (måneskinsgurami) Trichopodus leerii (perlegurami) T. pectoralis (slangeskindsgurami) Trichopsis pumila (knurrende dværggurami) Nær-truede (IUCN: Near threatened): Ctenops nobilis og Trichopodus leerii. T. vittata (knurrende gurami)* T. labiosa (tyklæbet gurami) Truet (IUCN: Endangered): Parosphromenus harveyi. I området omkring Borneo, Indonesien og Malaysia, hvor de oprindelige biotoper hastigt ødelægges, er der stor fokus på bevarelsen af lakridsguramier (Parosphromenus-arterne); se f.eks. T. trichopterus (blå/toplettet gurami; varianter kaldes marmoreret/cosby, guld-, og blå gurami) Menneske & fisk Siamesisk kampfisk (Betta splendens) bruges ofte i forskningsmæssige sammenhænge, blandt andet til adfærdsstudier. Slangeskindsgurami (Trichopodus pectoralis) og blå/toplettet gurami (T. trichopterus) bruges som spisefisk i flere asiatiske lande. Side 8 af 9

9 Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Akvarie Union. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arterne bør holdes, således at deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arterne kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om arternes biologi og erfaringer med deres hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Side 9 af 9

Pasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Smerlinger - til det beplantede stueakvarium Om karpefisk Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier, der inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Pasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Ægte amerikanske tetraer - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Pasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Killifisk - til det beplantede stueakvarium Om tandkarper Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer,

Læs mere

Pasningsvejledning Brakvandsakvarium

Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Brakvandsakvariet egner sig til fisk, der naturligt er tilpasset et vist saltindhold i vandet. Dette inkluderer arter som sejlfinnemollyer, skyttefisk, dyndspringere,

Læs mere

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Pansermaller - til det beplantede stueakvarium Om maller Maller tilhører ordenen Siluriformes, der omfatter i alt 36-38 familier med i alt ca. 3100 videnskabeligt beskrevne arter. Arterne

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet

Pasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet Pasningsvejledning Sejlfinnemollyer - til brakvandsakvariet Om Tandkarper Tandkarpe-ordenen (Cyprinodontiformes) omfatter i alt godt 1300 arter fordelt på ca. 10 familier, inkluderende bl.a. guppyer, mollyer,

Læs mere

Pasningsvejledning Det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Det beplantede stueakvarium Det beplantede stueakvarium er egnet til mange forskellige ferskvandsfisk. Det er vigtigt, at fiskene har rigelig fri svømmeplads, skjul samt mulighed for

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor du helst

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange

Læs mere

Havens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år

Havens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

Forespørgsel på et nemt bedømmelseskursus.

Forespørgsel på et nemt bedømmelseskursus. Forespørgsel på et nemt bedømmelseskursus. Af Jan Lyngdorf Mange har igennem tiden, gentagende gange spurgt mig. Når jeg har været ude for at holde foredrag, eller været ude som dommer til hjemmekonkurrencer,

Læs mere

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

ZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug

ZappBug Room. Brugermanual. VIGTIGT: Læs manualen før brug ZappBug Room Brugermanual VIGTIGT: Læs manualen før brug Tanaco Danmark A/S Glentevej 11 6705 Esbjerg Ø tlf.: +45 75144800 tanaco@tanaco.dk www.tanaco.dk1 Vigtig sikkerhedsinformation Alle sikkerhedsforskrifter

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Pasningsvejledning Støre - til havedammen

Pasningsvejledning Støre - til havedammen Pasningsvejledning Støre - til havedammen Om støre Stør-ordenen (Acipenseriformes) omfatter i alt 28 nulevende arter fordelt på to familier: Acipenseridae (egentlige støre) og Polyodontidae (spadestøre).

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Hej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim filter, varmelegeme.

Hej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim filter, varmelegeme. Guppyer i vandoverfladen og i hjørnerne Indsendt af Randi Nikolajsen - 2014/07/04 21:53 Hej. Jeg er ny udi at være guppyejer (siden 1. juni) men er allerede total grebet af det. 54 l akvarium med eheim

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Balanceret vandpleje

Balanceret vandpleje Balanceret vandpleje til udendørs spabade 2 Activ SPA, 1-2015 Activ SPA serien er balanceret vandpleje udviklet specielt til spabade Der er høje krav til desinfektion og vedligeholdelse af spavand og derfor

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Klasse 2 - Prydakvarier

Klasse 2 - Prydakvarier DAS-1-2002 Bedømmelsesregler - Klasse 2 - Prydakvarier side 7 Klasse 2 - Prydakvarier Med prydakvarier menes akvarier med en blandet fiske- og plantesamling, hvor hovedvægten er lagt på det dekorative.

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03 Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Alt kører synes jeg efter foreskrifter med lys, co2, temperatur, cirkulation, og gødning er hvis kommet på plads nu...

Alt kører synes jeg efter foreskrifter med lys, co2, temperatur, cirkulation, og gødning er hvis kommet på plads nu... Cryptocorynerne smelter... Indsendt af lars børlum - 06. Aug 2010 21:33 I mit nyanlagte 240l Juvel er cryptocorynerne allerede begyndt at smelte. Det er helt nye planter ( 10 stk) så det er jo lidt "træls"

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest udbredte

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Balanceret vandpleje

Balanceret vandpleje Balanceret vandpleje til udendørs spabade 2016 Activ SPA serien er balanceret vandpleje udviklet specielt til spabade Der er høje krav til desinfektion og vedligeholdelse af spavand og derfor også ekstra

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Pasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Amerikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Bambusplader. www.keflico.com

Bambusplader. www.keflico.com 2013 Bambusplader www.keflico.com Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret (FSC certificeret)

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres.

Drægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres. Drægtighedskalender Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet

Læs mere

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Tekst: Peter Knudsen Foto: Steen Haagh og Ulrik Lejre Larsen Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Vundet af: Ulrik Lejre Larsen 033 Køge Det er ikke første gang, vi her i brevduen, skal beskrive

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com 2015 Bambusplader I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Case Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/ tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

SUPERJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL14

SUPERJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL14 SUPERJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL14 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual: Dansk ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledning TEPL14 -----------------------------------------------------

Læs mere