Ejerne af de pågældende matrikler er blevet kontaktet i forbindelse med planlægning af arbejdet, og modtager desuden en kopi af denne dispensation.

Transkript

1 Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Att.: Sif Zimmermann Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte Sagsid 15/18493 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af kabelanlæg ved gravet kabelrende og underboring af beskyttet eng, mose, overdrev og vandløb omkring Sneum Å nord for Endrup samt nord for Vejrup Energinet.dk har søgt om dispensation til etablering af kabelanlæg i forbindelse med Horns Rev 3-projektet. Etableringen af kabelanlægget vil ske ved gravet kabelrende samt ved styret underboring og vil berører beskyttede naturområder på matr. nr. 1gh Endrupholm Hgd., V. Nykirke, matr. nr. 20 og 50 Grisbæk By, Vejrup samt matr. nr. 6b Nr. Vejrup By, Vejrup. Ejerne af de pågældende matrikler er blevet kontaktet i forbindelse med planlægning af arbejdet, og modtager desuden en kopi af denne dispensation. Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at etablere kabelanlæg i forbindelse med ferske enge, overdrev, moser, vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Placeringen fremgår af kort 2 og 3. Dispensationen er givet på følgende vilkår: 1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2. Anlægsarbejdet skal ske på en sådan måde, at varige spor i de ferske enge undgås. Det kan f.eks. ske ved brug af køreplader. 3. I tilfælde af blow-out i forbindelse med underboring af de beskyttede naturtyper, skal den udarbejdede handlingsplan følges, Esbjerg Kommune, Natur, kontaktes og oprydningen foregå således at borematerialet skrabes væk uden at overjorden fjernes. 4. Der må ikke foretages nogen form for terrænændringer uden for det tilladte udgravningsareal. Telefon

2 5. Af hensyn til bestanden af odder skal underboring samt forberedelse til underboring af områderne ved Sneum Å samt Omme Østre bæk, foregå i perioden februar til juni eller i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, Natur. Begrundelse Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Kabelanlægget er en del af projektet Horns Rev 3, der blev politisk besluttet 22. marts 2011 for at sikre energiforsyningen og samtidig bidrage til nedbringelse af den globale opvarmning gennem reduktion i udledning af drivhusgasser. Denne dispensation vedr. kabeltracéet der løber mellem transformatorstationen i Endrup og transformatorstationen i Holsted for den strækning der ligger i Esbjerg Kommune. Tracéet krydser flere områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven samt gennem et område der ligger i Natura Forud for anlægsarbejderne gennemføres først muldafrømning og herefter arkæologiske forundersøgelser langs hele tracéet. Undersøgelserne forestås af Sydvestjyske Museer. Efterfølgende udlægges køreplader langs den sydlige del af kabeltracéet. Den opgravede muldjord og råjord fra kabeltracéet placeres på den nordlige side af tracéet. Kort 1: Skitse over arbejdsbælte. Den gravede kabelrende vil ikke berøre arealer der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven eller ligger i Natura 2000, men arbejdsbæltet omkring kabelgraven vil kunne berøre et areal, der er beskyttet som fersk eng. På matr. nr. 1gh Endrupholm Hgd., V. Nykirke, vil der blive udlagt køreplader på en fersk eng

3 Kort 2: Kort over naturområder omkring Sneum Å, hvor der sker hhv. udlægning af køreplader og som underbores. På matr. nr. 1gh Endrupholm Hgd., V. Nykirke, matr. nr. 20 og 50 Grisbæk By, Vejrup og matr. nr. 6b Nr. Vejrup By, Vejrup, vil kabelanlægget blive lagt ved underboring. De beskyttede moser, overdrevet, vandløbene og søerne samt Natura 2000-område, der herved passeres af tracéet påvirkes derfor ikke direkte, medmindre der sker et utilsigtet blow-out, hvor boremudder bryder op gennem jordoverfladen. Kort 3: Søer nord for Vejrup der underbores. De to engarealer der passeres af tracéet, ligger uden for arbejdsbæltet, og vil derfor ikke blive berørt af anlægsarbejdet. Energinet.dk har oplyst følgende til håndtering af blow-out: I tilfælde af blow-out standses boringen straks. Der foretages en vurdering af skadens omfang og mulige påvirkninger. Dernæst vurderes hvilke afværgeforanstaltninger der kan iværksættes for at begrænse skaden, uden at miljøet belastes yderligere. Afværgeforanstaltninger kan omfatte: Inddæmning ved stadig strømmende boringsslam/bentonit (etablering af jordvold eller grøft, opsamling i udgravet sump foret med presenning) Opsamling af boremudder/bentonit (opsugningsmateriale, slamsuger) Afpropning af dræn/kloak/regnvandsledning (stop af evt. pumpestation) Afdækning af afløbsriste med plast og jorddække, Opgravning af boreslam til container eller anden plads med tæt belægning (overdækkes) Boremudder kan bortskaffes til godkendt jorddepot som klasse 1 jord dvs. ren jord, eller renses og genbruges

4 Ved blow-outs i eller nær vandmiljø stoppes boringen hurtigst muligt, hvorefter der træffes foranstaltninger til hindring af yderligere udslip, f.eks. dybere boring eller ændret sammensætning af boremudder. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at der ikke der er en væsentlig risiko for forurening ved blow-out under en underboring. Boremudder er primært opslemmet ler samt evt. additiver. Boremudder er en væske som har en højere massefylde end vand, dvs. at den umiddelbart vil lægge sig som et lag under overfladevand. Opstår der ved boringen, under et vandløb, et hul eller sprække vil overtrykket i borehullet presser boremudder op indtil der er trykligevægt, herefter vil resten af boremudderet blive liggende, fordi det er tungere end almindeligt vand. Det vurderes derfor, at riskoen for at alt boremudder strømmer ud er begrænset. Det boremudder som måtte udsive vil primært bestå af bentonit, som er lermineraler, samt det opborede materiale. Sedimentet kan sammenlignes med det materiale som bliver skyllet ind i vandløb ved meget kraftige nedbørshændelser og mængden vil være begrænset pga. densitetsforskellen og fordi det samlede bentonit volumen er begrænset. Det samlede volumen vil være borehullet + beholder ved terræn fratrukket borerørets volumen. Ved udslip vil lermineraler og additiver blive transporteret til havet. Større partikler som opboret sten, sand og silt vil kunne bundfældes i vandløbet eller i havet. I boremudder kan der blive tilsat additiver og polymerer i mindre mængder. Additiverne gør densiteten af boremudderet højere. Energinet.dk anvender additiverne Soda og PAC-L (Polysaccarid) ved underboring til Horns Rev kablet. Soda består af natriumkarbonat, der er et basisk produkt, som er mærket som irriterende for øjnene, hud og luftveje. Polysaccaridet er et celluloselignende produkt. Esbjerg Kommune vurderer at ingen af stofferne i boremudderet udgør en risiko for miljøet eller for de beskyttede naturtyper der underbores i tilfælde af blow-out og de beskrevne tiltag ved lækage samt vilkår i dispensationen vurderes at være tilstrækkelige. Arealerne er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er i afgørelsen lagt vægt på, at projektet Horns Rev 3 er af stor samfundsmæssig betydning samt, at der ikke sker en direkte tilstandsændring af de beskyttede naturtyper. Engen vil kortvarig blive berørt af køreplader, hvilket vurderes ikke at medføre varige tilstandsændringer af engen

5 De øvrige beskyttede naturområder samt Natura 2000-området underbores, og vil derfor kun blive påvirket i tilfælde af blow-out i forbindelse med boringen. De beskrevne tiltag til håndtering af blow-out samt vilkår i dispensationen, vurderes at være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker væsentlige tilstandsændringer i naturområderne samt Natura 2000-området, i tilfælde af blow-out i forbindelse med underboringen. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Der gøres opmærksom på, at sø, enge, overdrev, moser og vandløb også fremover er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Fremtidige ændringer af naturområdernes tilstand må derfor ikke foretages uden en ny dispensation. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Natura 2000-vurdering Moser og vandløb på matr. nr. 20 og 50 Grisbæk By, Vejrup ligger i Natura 2000-område H79 Sneum Å og Holsted Ådal. Underboringen vurderes ikke at have en negativ konsekvens for bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-området. Tracéet passerer under og tæt på arealer der er kortlagt som naturtype 7230 rigkær. Ifølge Natura 2000-planen for habitatområdet gælder der bl.a. følgende retningslinjer: 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssig hydrologi i vandløb, rigkær, hængesæk og kildevæld. 1.3 De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Denne indsats sikres via vandplanlægningen. 1.5 Der sikres velegnede levesteder for bæklampret, flodlampret og odder. 1.6 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed over for forstyrrelser. Den overordnede målsætning for området er at bevare helheden og sammenhængene mellem vandløbene og de omgivende naturarealer i de forholdsvise smalle ådale. Fokus på vandløbsstrækningernes funktion som levested for fiskearterne på udpegningsgrundlaget, særligt snæblen, der er en prioriteret art i EU, samt fokus på at sikre og sammenkæde de spredte forekomster af de truede naturtyper rigkær og surt overdrev. Naturtyper Da underboringen ikke direkte berører de truede naturtyper, medmindre der forekommer et blow-out, vurderes indgrebet ikke at have væsentlige konsekvenser for naturtypernes bevaringsstatus. Da et blow-out i sig selv, med de beskrevne tiltag til håndtering og vilkår, ikke vurderes at have væsentlige konsekvenser for naturtypernes bevaringsstatus. Driften af anlægget vurderes ikke at kunne påvirke de berørte naturområder

6 Odder Odder, der er på udpegningsgrundlaget for området, vurderes at kunne bliver påvirket i anlægsfasen. Som afværgeforanstaltning foregår etableringen af kablet gennem ådalen ved underboring, hvorved kørsel og færdsel i ådalen undgås. Arbejdet forventes at kunne gennemføres på mindre end en uge. Støj fra arbejdet, vil påvirke habitatområdet, men der vil samtidig være uforstyrrede åstrækninger, hvor dyrene kan søge hen. Dette gælder dog ikke for ynglende odder og derfor bør anlægsperioden for underboring af Sneum å lægges uden for perioden juni til januar, da 80 % af fødslerne inklusiv yngelpleje i hulen, sker i denne periode. Da arbejdet ifølge tidsplanen ligger fra februar 2016 til juni 2016, vurderes det, at anlægsarbejdet ikke vil have negativ indflydelse på oddere ved Sneum å. I driftsfasen vurderes odderne ikke at blive berørt. Fisk på udpegningsgrundlaget Da Sneum Å underbores, vurderes anlægsarbejdet ikke at påvirke fisk på udpegningsgrundlaget (snæbel, laks samt bæk-, flod- og havlampret). Heller ikke hvis der skulle ske et utilsigtet blow-out som følge af underboringen, da sedimentet (boremudderet) kan sammenlignes med det materiale som bliver skyllet ind i vandløb ved meget kraftige nedbørshændelser samt at mængden vil være begrænset. I driftsfasen vil der omkring kabeltracéet være et magnetiskfelt samt et induceret elektrisk felt. Flere fiskearter kan detektere forskellige former for felter. Snæblen orienterer sig bl.a. ved hjælp af Jordens statiske magnetfelt. Nogle fisk kan standse op eller nedsætte svømmehastigheden ved passage af elektriske eller magnetiske felter ved strømførende kabler. Denne barriereeffekt er dog kun midlertidig og anses ikke for at have nogen effekt på det generelle vandringsmønster jf. undersøgelser foretaget i forbindelser med etablerede kabelanlæg. Samlet vurdering Det er Esbjerg Kommunes samlede vurdering, at etablering af kabelanlægget ikke vil være i strid med den overordnede målsætning om at sikre vandløbsstrækningernes funktion som levested for fiskearterne på udpegningsgrundlaget, særligt snæblen, samt fokus på at sikre og sammenkæde de spredte forekomster af de truede naturtyper 7230 rigkær. Det vurderes ligeledes at kabelanlægget ikke er i strid med de nævnte retningslinjer i Natura 2000-planen. Det vurderes således samlet, at kabelanlægget ikke er til skade for Natura 2000-områdets integritet eller for de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Klagebestemmelser Afgørelsen kan, jf. naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, - 6 -

7 landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 17. november 2015, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Den er givet på baggrund af din ansøgning af 27. august Hvis der bliver klaget over afgørelsen, får du omgående besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet

8 Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til undertegnede. Venlig hilsen Mette Sejerup Rasmussen Biolog Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, (dn@dn.dk)

9 Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg Lokalafdeling, Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, Dansk Botanisk Forening, v/rasmus Fuglsang Frederiksen Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund, Cliff Vendelbo Kristensen, miljøkoordinator, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalléen 38 A, 2880 Bagsværd, Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Station, 2605 Brøndby, Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram, Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø, Tobias Tobiasen, Hovedvej A1 47, 6740 Bramming Marie og Knud Varming, Møllegårdsvej 18, 6818 Årre Ole Leonhart Pedersen, Grisbækvej 1, 6740 Bramming Hans Jacob Sørensen, Hovedvej A1 33, 6740 Bramming - 9 -