Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Transkript

1 Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

2 Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen er et kommunalt styringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsredegørelserne for hver enkelt skole i kommunen er sammen med den fælles kommunale kvalitetsrapport de centrale dokumenter i den kommunale mål- og resultatstyring på skoleområdet. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål og indeholder en afrapportering og vurdering af skolens resultater. Skolens resultater sammenlignes med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet på de enkelte parametre. Redegørelsen indeholder endvidere en beskrivelse af, hvilke initiativer skoler ønsker at tage. Skolens pædagogiske grundlag, nyhedsbreve, information vedr. implementering af folkeskolereformen m.m. fremgår af skolens hjemmeside. 2. Sammenfattende helhedsvurdering De samlede resultater viser, at Høsterkøb Skoles elever på alle de målte parametre befinder sig i toppen målt op i mod det nationale niveau, og på alle områder præsterer over landsgennemsnittet. Også i forhold til kommunens øvrige skoler ligger resultaterne for Høsterkøb Skole meget højt. Når man ser på elevernes resultater ved de nationale tests korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, så er resultaterne klart over, hvad man kan forvente. Vi kan også konstatere, at resultatet har udviklet sig fra at være lige over det forventelige ved testenes indførelse i 2010 til at være et meget godt stykke over det forventelige resultat i Dette er en glædelig udvikling. Skolen har således samlet set over en treårig periode leveret resultater, der ligger over, hvad der kan forventes i forhold til skolens socioøkonomiske reference. Når man går i dybden med resultaterne på klasseniveau, kan man se det tydeligt, at der på nogle områder er en variation mellem klasserne, men variationen er ikke påfaldende. Når der ses på resultaterne for et enkelt år, så bør resultaterne tages med et vist forbehold grundet populationens størrelse, hvor forholdsvis få elevresultater kan påvirke det samlede resultat. Skolens ledelse og faglige vejledere holder på baggrund af testresultaterne samtaler med klassens lærere. Ved disse samtaler ser vi på klassens samlede resultater såvel som på de individuelle elevresultater. Vi har især fokus på, om der sker en faglig progression hos den enkelte elev og om vi skal sætte yderligere initiativer ind. 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål 2

3 Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-5 i redegørelsen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for opfølgningen på skolens opgaveløsning gennem det seneste år. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i Rudersdal Kommune opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og får en kompetencegivende uddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Nationale testresultater og socioøkonomisk reference Høsterkøb Skole nationale test 2013/14 difference ml. resultat og forventet resultat på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund Resultaterne er meget flotte og viser at Høsterkøb Skole endog er meget dygtige til at hæve elevernes resultater ift deres socioøkonomiske baggrund. Vi har grund til nærmere at analysere, hvad det er der gør, at skolen har så stor succes med at udfordre eleverne, så de præsterer markant højere end forventeligt Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, på Høsterkøb Skole, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Høsterkøb Skole ligger væsentlig over landsgennemsnittet og indfrier det nationale mål om, at 80 pct. skal være gode til at læse. 3

4 Ser man på de enkelte årgange og for et enkelt år, er der generelt meget lille variation i resultaterne. Igen er populationen så lille, at resultaterne bør tages med et vist forbehold, idet forholdsvis få elevresultater kan påvirke det samlede resultat. Resultaterne giver anledning til at følge den positive udvikling nøje og til stadighed vurderer den enkelte elevs progression.4.2. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Andel elever med gode resultater i matematik, Høsterkøb Skole, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Ser man på de årgange i en 3 årig periode, er der en forholdsvis stor variation i resultaterne. På 3. årgang i 2012/2013 og 2013/2014 ligger skolen over landsgennemsnittet og over kommune gennemsnittet og opfylder til fulde den nationale målsætning om, at 80 pct. skal være gode til matematik. Resultaterne har givet anledning til, at vi har dykket ned i de enkelte klasser og elevers resultater og analyseret dem Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning, på Høsterkøb Skole, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af de allerdygtigste elever i læsning på Høsterkøb Skole ligger i de seneste tre år over landsgennemsnittet på begge årgange. Ser man på de enkelte år er der nogen forskel i resultaterne, men alle ligger pænt over gennemsnittet. I netop disse resultater er det vigtigt at være opmærksom på, at det er meget få elever, der kan være udslagsgivende Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i matematik, Høsterkøb Skole, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af de allerdygtigste elever til matematik på Høsterkøb Skole ligger i de seneste tre år over landsgennemsnittet og de to sidste år markant over Rudersdal Kommunes gennemsnit. Ser man på de enkelte år er der nogen forskel i resultaterne. I netop disse resultater er det vigtigt, at være opmærksomme på, at det er meget få elever, der er udslagsgivende. 4

5 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Høsterkøb Skole ligger væsentlig under landsgennemsnittet for så vidt angår andelen af dårlige læsere. Andelen af dårlige læsere på 2.og 4. årgang ligger forholdsvist stabilt over de tre år. På 4. årgang i 12/13 ligger andelen 2 % over kommunens gennemsnit med stadig langt under landsgennemsnittet. Dette vurderes positivt, dog må der tages forbehold for at forskydninger i små udsatte populationer, som der er tale om her, kan skyldes mange forskellige faktorer. Andelen af dårlige læsere på landsplan er væsentligt højere end andelen i Rudersdal Kommune Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år Høsterkøb Skole ligger væsentlig under landsgennemsnittet for så vidt angår andelen af elever, der får dårlige resultater i matematik. Andelen af dårlige matematikresultater ligger lavt over de tre år. I alle år ligger andelen under kommunens gennemsnit og langt under landsgennemsnittet. Igen må der tages forbehold for, at forskydninger i små udsatte populationer, som der er tale om her, kan skyldes mange forskellige faktorer. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Høsterkøb Skole har foretaget årlige trivselsmålinger de sidste 7 år. I 2013 var svarprocenten på undersøgelsen er 97,5 % Trivselsundersøgelse Jeg kan godt lide at gå i skole 97 % 98 % Jeg har det godt i klasse 95 % 94 % 5

6 Jeg kan trygt sige noget i min klasse 87 % 87 % Vi taler pænt til hinanden på skolen 78 % 65 % Jeg har det godt i frikvartererne 92 % 90 % Mine kammerater hjælper mig 87 % 87 % Jeg kan tale med min lærer om problemer 89 % 89 % Hvis der er problemer i klassen taler læreren med os om det 98 % 98 % Jeg kan lide at gå i SFO/klub 95 % 90 % Hvis der er problemer i SFO/klub taler de voksne med os om det 85 % 85 % Vi har gode legesteder 92 % 92 % Vi har et rart klasselokale 96 % 96 % Jeg lærer noget i skolen 95 % 97 % Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en rigtig god trivsel på skolen at børnene har det godt både med hinanden og med de voksne. Vi kan stadig med glæde sige, at Høsterkøb Skole er et godt sted at være og lære. I de enkelte klasser er der arbejdet videre med det, der er relevant i forhold til klassens undersøgelse og situation. Der er iværksat en stor skoleindsats for at bevare den gode tone genindført, og i dette arbejde indgår elevrådet. 7. Kompetencedækning 6

7 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Rudersdal, skoleår 2013/14 Hvad giver ovenstående oplysning om skolens kompetencedækning anledning til? Kompetencedækningen på Høsterkøb Skole ligger på godt 85 pct., hvilket i 2013/14 var ca. 5 pct. over landsgennemsnittet. Ser man på kompetencedækningen på de enkelte fag, er det især kristendom der er lavere. Det anses ikke nødvendigt at linjefagsuddanne lærere men i rekruttering af nye kommende medarbejdere være bevidst om kompetencedækningen. 8. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Rudersdal (bopælskommune) 7

8 Status for inklusionsindsatsen på Høsterkøb Skole Inklusion har gennem de sidste fem år været indsatsområde på Høsterkøb Skole. Vi arbejder med den relations- og ressourceorienterede pædagogik i form af videovejledning efter ICDP-metoden 1. Alle medarbejdere på skolen har desuden deltaget i kursusforløb om kognition og neuropsykologi, eksekutive funktioner og arbejdshukommelse. Vores uddannelsesforløb er båret af et ønske om at finde metoder, som vi kan bruge i det daglige arbejde. Det handler om struktur, tydelighed, forberedelse af barnet, rutiner, sekvensering og forelæg i de konkrete opgaver. 11. Nøgletal angående skolens drift Giver opgørelsen anledning til konkrete initiativer? Stigningen i sygefravær i perioder i 2014 er udtryk for enkelte medarbejderes længerevarende fysiske sygdoms forløb og ikke en generel stigning Personaleomsætning Profitcenter H04 tekst Profitcenter H05 tekst _Antal cpr tiltrådt før samme dato sidste år og sidste måned _Antal personer seneste måned Periodens løntimer omregnet til fuldtidsansatte Personaleoms ætning Høsterkøb Skole Ledelse og administration 2 2 1,739 0,0% SFO/SFK Høsterkøb Skole ,691 46,2% Skoledel Høsterkøb Skole ,733 8,7% Høsterkøb Skole Sum: ,163 Giver opgørelsen anledning til konkrete initiativer? Den store omsætning i SFO personalet er pædagogmedhjælpere, som er i kortere ansættelsesforløb Økonomiske nøgletal Overførsel fra 2014 til 2015 Overførsel fra 2013 til 2014 Skolenavn Skole SFO/SFK I alt Skole SFO/SFK I alt Høsterkøb skole Giver opgørelsen anledning til konkrete initiativer? Overskud fra 2013 til 2014 er brugt i til realisering af skolereformen og til sammenlægning og om flytning af de pædagogiske læringsmiljøer ifm fjernelse af pavillonen. Pengene er brugt til: ombygninger, arbejdspladser til medarbejderne ifm med kravet om øget tilstedeværelse på skolen; indretning af håndværk & design, indretning af læringsmiljøer, maling af lokaler, nye materialer til tidlig engelsk og tysk m.m

9 9

10