Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik?"

Transkript

1 Tidens tendenser: Fra forskning til implementering Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik? Praktisk anvendelse af Transportvaneundersøgelsen Strategisk transportplanlægning gør vi bæredygtige fremskridt?

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer 06/ årgang 91 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 700,- + moms pr. år Kr. 975,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Ole Grann Andersson Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Cand.jur., René Aggersbjerg, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Ingeniør Gustav Friis, Aalborg kommune Afdelingsleder Helle Huse, Rambøll Civilingeniør Søren Underlien Jensen, Trafitec Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. Månedens synspunkt 3 Et ekstra plus for samfundsøkonomien Forskning og efteruddannelse Mette Møller, Jens E. Pedersen 4 Tidens tendenser: Fra forskning til implementering 8 Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik et case studie 14 Trafikdage i et efteruddannelsesperspektiv 33 Ekspertisens paradoks: om kommisioner, viden og magt 40 Trængselskommissionen og hva så? 58 Drivkræfter og tendenser i trafikken Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Annette Christensen 7 Metode 21 Tar alvor på usikkerheten ved framtida 10 Praktisk anvendelse af Transportvaneundersøgelsen 12 Att tänka om 18 POPE Post Opening Project Evaluation og andre erfaringer med ex post evaluering i Storbritannien 20 Strategisk transportplanlægning gør vi bæredygtige fremskridt? 24 Indfaldsveje og motorveje i storbyen hører til en svunden tid 30 En grøn transportkorridor Stockholm Palermo 36 How to Integrate Scenario Applications to Highway Grid Development and Intermodal Logistics: The Polish Experience 44 Ny manual for samfundsøkonomisk analyse 47 Er Sustainable Urban Mobility Plans (S.U.M.P.) det nye sort i planlægning? 50 Produktivitetskommisionens anbefalinger vedrørende infrastruktur analyse 53 Analyse af forbedrede cykelforhold med cykelsimulering 56 Planstrategi 2015 Afsæt i borgerinddragelse 61 Valgmuligheder for fremtidens trafikale Danmarkskort 64 Anvendelse af Landstrafikmodellen Diverse 17 Nyt fra Vejreglerne 22 Ny revideret udgave af "Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler" 27 Hovsa jernbaneoverkørsler er i Jernbaneloven 66 Kalenderen 67 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

3 Månedens synspunkt Af Branchedirektør Michael Svane, DI Transport Et ekstra plus for samfundsøkonomien Rundt om i landet er der masser af gode trafik- og infrastrukturprojekter, der venter på at blive realiseret. Nogle projekter er måske en endnu bedre idé, end de umiddelbart ser ud til. For spørgsmålet er, om vi sætter pris nok på infrastruktur? Nej var svaret, da vi på Folkemødet holdt en debat under overskriften Sætter vi pris nok på infrastruktur? Debattørerne talte økonomer, en ingeniør, en politiker og et par lobbyister. Der var udbredt enighed om, at klassiske samfundsøkonomiske analyser ikke evner at indfange alle gevinster ved infrastrukturprojekter, og partner Martin H. Thelle fra Copenhagen Economics kom med en klar melding om, at visse projekter har dynamiske effekter, som typisk giver en ekstra gevinst på pct. I klassiske samfundsøkonomiske analyser er det som regel tidsgevinster, der viser sig at være de primære gevinster ved at gennemføre infrastrukturprojekter. Vi får mere tid, når vi investerer i infrastruktur. Mere tid står højt på ønskesedlen hos mange af os. Mere tid giver os mulighed for at kaste os over aktiviteter, der giver værdi. Det kan være aktiviteter, der øger vores livskvalitet, eller aktiviteter, der øger velstanden i samfundet. Økonomer er gode til at regne på tidsgevinster. Det er ikke så underligt, for vi har længe vidst, at tid er penge. Udtrykket har været brugt siden Benjamin Franklin i 1748 lancerede udtrykket Time is Money i sin essay Advice to a Young Tradesman. Tid behøver dog ikke være den eneste gevinst ved investeringer i infrastruktur. Nogle projekter kan have afledte gevinster for samfundsøkonomien. Eksempelvis giver det intuitivt mening for de fleste, at investeringer i infrastruktur kan give gevinster på arbejdsmarkedet. Transportministeriet lancerede tilbage i 2003 en manual for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. En opdatering er i skrivende stund på trapperne. I den ny manual tager man hul på opgørelsen af dynamiske effekter ved at inkludere den såkaldte arbejdsudbudsgevinst. Den tid, der spares i trafikken, kan bruges til flere ting. Én mulighed er at lægge flere timer på jobbet. Det kan være i det job, man allerede har, men det kan også blive interessant at søge et nyt og mere tidskrævende job eller at gå fra et deltids- til et fuldtidsjob. Bundlinjen er, at bedre infrastruktur øger arbejdsudbuddet. Ny infrastruktur reducerer afstanden mellem mennesker. Som regel er det vigtigere for os, hvor lang transporttiden er i timer og minutter, end hvor lang den er i kilometer. Kortere afstande mellem virksomheder og potentielle medarbejdere giver mulighed for et bedre match, hvor det bliver lettere at tiltrække den helt rigtige medarbejder eller finde det helt rigtige job. Ny infrastruktur skærper også konkurrencen. Det er sundt med konkurrence, for det får os op på tæerne. Kortere transporttid betyder, at virksomhederne får adgang til flere kunder og flere leverandører. Det øger eksempelvis produktiviteten, når virksomhederne kan trække på flere underleverandører og dermed finde de bedste og billigste input til produktionen. Desværre er det hverken i teori og praksis helt enkelt at skønne over værdien af de ekstra gevinster. Produktivitetskommissionen har derfor også anbefalet, at vi bliver bedre til at regne samfundsøkonomi og opgøre dynamiske effekter. Det handler netop om at blive bedre til at regne på de effekter, der ligger ud over de umiddelbare tidsgevinster. I DI har vi for taget initiativ til etablering af et fagligt netværk (Samfundsøkonomi+) med deltagere fra både ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner, tænketanke og rådgivervirksomheder, der sætter fokus på, hvordan man kan opgøre de dynamiske effekter ved investeringer i trafikal infrastruktur. Vi skal blive bedre til at sætte pris på infrastruktur! TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 3

4 Forskning og efteruddannelse Tidens tendenser: Fra forskning til implementering Hvordan får man lavet koblingen mellem vejforskning og implementering, hvem er de rigtige at gøre det sammen med, og hvem skal betale? Hvad er tidens tendenser, og hvad arbejder Vejdirektoratet med i øjeblikket? Definition af FUD Finn Thøgersen, fagkoordinator, Vejdirektoratet Mette Holm Duelund, fuldmægtig, Vejdirektoratet Målet Det er vigtigt, at alle i vejsektoren hele tiden bestræber sig på at gøre tingene på den bedste og mest omkostningseffektive måde. Og måden at gøre det på er at udvikle og demonstrere nye materialer og metoder og nok så vigtigt, sørge for at implementere dem i planlægningen, i anlæg af nye veje og i driften af de eksisterende. Forskning Eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Herunder ny erkendelse om vejmaterialers egenskaber. Udvikling Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Demonstration Afprøvning i praksis i fuld skala med systematisk erfaringsopsamling samt fremvisning mv. for potentielle brugere. For at kunne gøre det skal vi hele tiden følge med i, hvad der sker i omverdenen, skabe nye samarbejder og anvende vores nye viden. Hvad er tendenserne? Der er i øjeblikket tre tendenser, der gør sig gældende inden for FUD nationalt og internationalt. Tendenserne hænger uløseligt sammen, hvis man vil være innovativ, opnå de bedste resultater og få disse implementeret på vejene, så trafikanterne kan få gavn af dem. andre offentlige institutioner og private virksomheder er vi med til at sikre, at forskningsprojekterne i sidste ende også kommer trafikanterne til gavn ude på vejene. Vi plejer både nye samarbejdspartnere og indgår nye alliancer. Hvordan gør vi det? Som en central aktør i sektoren arbejder Vejdirektoratet for at skaffe ny viden og nye løsninger. Vejdirektoratet understøtter forskning, udvikling og demonstration (FUD) både i form af egne udviklingsaktiviteter, ved samarbejder med eksterne i ind- og udland og endelig ved at bidrage til puljer, der udbyder FUD-aktiviteter på internationalt plan. Vejdirektoratet agerer altså både som køber og sælger af FUD-aktiviteter, hvis resultater så i sidste ende stilles gratis til rådighed for vejsektoren. 1. Tværgående samarbejde; lige fra grundforskere til private virksomheder og på tværs af landegrænser 2. Strategisk og struktureret satsning på at opnå en så høj grad af ekstern finansiering som muligt 3. Stigende fokus på implementering af resultater projektet er ikke slut og succesfuldt, før det er i arbejde ude på vejen. Tværgående samarbejde nationalt og internationalt Ved at samarbejde med både universiteter, Figur 1. Samarbejde. 4 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

5 Fx har Vejdirektoratet for nylig indgået en samarbejdsaftale med Teknologisk Institut, der har en 3-årig resultatkontrakt med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser under titlen Ny teknologi til anlægskonstruktioner. Gennem samarbejdsaftalen vil Teknologisk Institut og Vejdirektoratet bidrage til udvikling af mere holdbare og miljøvenlige vejbelægninger. Det skal gøres ved at kombinere Teknologisk Instituts ekspertise i at gennemføre store forsknings- og udviklingsprojekter, i innovative materialer, store viden inden for betonkonstruktioner, samt erfaring med udvikling af projektidéer med Vejdirektoratets viden og faglighed på infrastrukturområdet og unikke erfaringsdatabase. I øvrigt samarbejder vi på nationalt plan i forskellige projektregi med andre aktører i vejsektoren, universiteter som f.eks. RUC og DTU, brancheorganisationer som Asfaltindustrien og Danske Anlægsentreprenører mv. Dette gøres bl.a. i forskningsprojektet Cooee sponsoreret af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet har til formål at finde en belægningstype, der på sigt kan reducere brændstofforbruget med 5%. Cooee er netop et godt eksempel på et projekt, der fører grundforskningen videre, og får resultaterne ud på vejene. Internationalt har Vejdirektoratet altid haft et godt samarbejde med især de andre vejadministrationer. I Norden findes både erfa-forummet, Nordisk Vejforum (NVF), og NordFoU, som er et samarbejde mellem vejadministrationerne i de nordiske lande. I NordFoU bliver man enige om et fælles forskningsbehov og medfinansierer så et projekt. På europæisk plan deltager Vejdirektoratet i CEDR, som er sammenslutningen af europæiske vejadministrationer. Her er der både videndelingsgrupper, men også årlige udbud af deciderede forskningsprogrammer på en række faglige områder. Eksempelvis var der i 2013 fem temaer: Ageing Infrastructure Management, Traffic Management, Safety, Energy Efficiency og Roads and Wildlife. Endelig deltager Vejdirektoratet i FEHRL, sammenslutningen af vejlaboratorier, som koordinerer fælles bud på FUDprojekter fx til de europæiske programmer. Ekstern finansiering Vejdirektoratet har valgt at have større fokus på ekstern finansiering for at geare vores midler bedre, fokusere mere på innovation og udvikle relationer både i Danmark og i udlandet. Der er forskellige måder at arbejde med eksterne midler. Man kan fx medfinansiere et program eller et projekt, såkaldt pool funding. Det gør Vejdirektoratet i bl.a. Nord- FoU og i CEDR. Man kan også søge om offentlige midler i forskningsudbud, fx hos Innovationsfonden eller ved EU s rammeprogrammer Horizon2020 og TEN-T. Man kan også være med til at initiere en blanding af de to former, som Vejdirektoratet har gjort med INFRAVATION. Igennem Styrelsen for Forskning og Innovation, FEHRL og CEDR medvirker Vejdirektoratet desuden på vegne af den danske vejsektor til lobbyarbejde i forhold til, hvilke emner der skal fremmes i fremtidige udbud hos EU. Vejdirektoratet har allerede gode erfaringer med at søge finansiering eksternt. Alene i foråret har vi bl.a. været med til at aflevere Figur 2. Ekstern finansiering. Vi giver konkrete bud på, hvordan vejtransport kan blive bæredygtigt Driving Green er Danmarks største fagmesse for grøn og bæredygtig transport. En inspirerende udstilling i kombination med et omfattende konference- og seminarprogram, der giver dig faglig inspiration til dit daglige arbejde. Hør blandt andre: Transportminister Magnus Heunicke Klima-, Energi- og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, Københavns Kommune Branchedirektør Michael Svane, DI Transport Analysechef Peter Meibom, Dansk Energi Driving Green 14 Fagmesse For grøn og energirigtig vejtransport 27. & 28. august 2014 øksnehallen København Tilmeld dig nu der er gratis adgang: TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 5

6 to TEN-T ansøgninger, adskillige fase-1 ansøgninger til Horizon2020-programmet og flere ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråd. De fleste nationale og internationale forskningsudbud gennemføres nu som tofase udbud, dvs. man skal i første omgang indsende et relativt kort oplæg med idebeskrivelse og sammensætning af partnere. Efter en første vurdering vil en mindre del af de ansøgende blive bedt om at indsende en mere detaljeret ansøgning. Denne procedure, der følges for nationale danske puljer, Horizon2020 og Infravation, fører til, at der kommer ganske mange fase-1 ansøgninger. Som et eksempel kan nævnes, at der for et af de vejtekniske udbud under Horizon2020 indkom 67 fase-1 ansøgninger, hvoraf ca. 15 gik videre til fase 2; og kun et par stykker af disse projekter kan regne med endelig finansiering. Risikoen for at drukne i mængden er altså relativt stor, og det er derfor ekstremt vigtigt at fokusere på at levere en overbevisende beskrivelse af den gode idé. Figur 3. Implementering. Implementering af resultater Udfordringen for forsknings- og udviklingsarbejdet har altid været at få omsat de mange resultater og den nye viden til konkrete produkter og procedurer, der faktisk bruges. Man møder tit det argument, at arbejdet kun ender i rapporter på hylden og aldrig kommer ud i virkeligheden. Dette imødegås både rent sprogligt, på den måde, at man har skiftet fra at tale om F&U til nu FUD, dvs. med ekstra fokus på demonstrationsaktiviteter. Men selvfølgelig også ved, at man faktisk gør sig store anstrengelser for altid at indlægge en form for afprøvning, som en integreret del af et udviklingsprojekt. Som eksempler på dette kan nævnes, at der på det seneste er udført konkrete demonstrationsstrækninger på statsvejnettet med gummimodificeret asfalt og asfalt med reduceret rullemodstand. Det øgede fokus på implementering er en generel tendens for både Vejdirektoratets egne nationale projekter, men også nok så meget for de nye fælleseuropæiske programmer. Specielt er EU s rammeprogrammer tidligere blevet beskyldt for at være for akademiske og meget rettet mod universiteter o. lign., men med Horizon2020 har man bestræbt sig på at opnå langt større fokus på implementering af resultater. TEN-T er det transeuropæiske transportnet, altså transportnettet, der forbinder de europæiske lande. TEN-T-udbuddet kørte i foråret sidste runde for perioden med et samlet budget på 2,6 mia. kr. (I kommer det til at hedde Connecting Europe Facility (CEF)). Vejdirektoratet har søgt om penge til henholdsvis planlægningsdelen af Storstrømsprojektet og til opfyldelse af ITS-direktivet. Til Storstrømsprojektet er der søgt om 50% støtte til det forventede forbrug på 224 mio.kr i perioden ITS-direktivbudgettet er på 45,4 mio. kr., hvortil der forventes 20% i tilskud. Begge ansøgninger er gået videre og er i forhandlingsfasen. Horizon2020 er EU s 8. rammeprogram, hvor man kan søge om penge til forskning og udvikling. Det løber fra Og med et budget på 592 mia. kr. er det det største forskning- og innovationsprogram i EU s historie. Der er i alt afsat 6,3 mia. kr. til transport over de næste syv år. Vejdirektoratet er med i ansøgninger under emnet Smarter design, construction and maintenance og er medansøger til projekter på mio. kr. per projekt. Det Strategiske Forskningsråd hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. De kører sidste udbudsrunde, da de per 1. april i år blev slået sammen med Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Det hedder nu Danmarks Innovationsfond. Vejdirektoratet har muligheder for at søge til to emner i 2014: transport og infrastruktur, hvor der var afsat 27 mio. kr. i alt, og bæredygtig energi og miljø, hvor der var 327 mio. kr. i alt. INFRAVATION er et tværnationalt udviklingsprogram finansieret af 11 lande, herunder også USA, toppet op med ⅓ tilskud fra EU. Målet med dette program er at støtte produkter og teknologier inden for Advanced Systems, Materials and Techniques for Next Generation Infrastructure, dvs. den fysiske infrastruktur. Der er stort fokus på at få aktiveret industrien i forhold til at støtte den sidste udviklingsindsats for produkter, der snart er klar til at komme på markedet. Da Vejdirektoratet bidrager økonomisk og har været med til at definere dette program, kan vi ikke selv deltage i tilbud til dette. Men andre budgivere er meget velkomne til at afprøve deres produkter på det danske statsvejnet. Hvad har vi på tegnebrættet? Vejdirektoratet har hvert år en intern tværgående proces for prioritering og gennemførsel af egenfinansierede FUD-aktiviteter, der enten kan udføres internt i organisationen eller udbydes til fx rådgivere. Som eksempler på faglige områder, hvor Vejdirektoratet udfører en del forskningsog udviklingsaktiviteter, kan nævnes: ITS og traffic management Trafikmodeller Det digitale anlæg Vejtrafikstøj Klimatilpasning Vejmaterialer og befæstelser. En stor del af Vejdirektoratets forskningsaktiviteter blev tidligere udført hos Vejdirektoratets Vejtekniske Område. Efter organisationsændringen per 1. januar 2014 findes Vejteknisk Område ikke længere, men er nu lagt ind under anlæg-og driftdivisionen. Forskningsaktiviteterne vil stadig blive prioriteret sammen med udviklingsog demonstrationsaktiviteterne. De er nu forankret i de passende faglige områder i anlæg- og driftdivisionen, planlægningsdivisionen og trafikdivisionen og koordineret fra centralt hold. I år skal vi lave en ny FUD-strategi gældende fra næste år. Denne strategi forventes netop at matche det, der beskrives i denne artikel; dvs. VD s overordnede strategi, FUD-behov, samarbejdspartnere og muligheder for ekstern finansiering. < 6 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

7 Transportplanlægning Metode 21 Tar på alvor usikkerheten ved framtida Med Metode 21 i Nasjonal Transportplan tester Jernbaneverket og Statens vegvesen ut ulike metoder for å bli sikrere på det usikre. Prosjektleder for Metode21, Arne Stølan intervjuet av Erik Larsen, Målet med Metode 21 er å bidra til å utvikle mer robuste og målrettede beslutningsunderlag. De verktøyene, vi bruker i langsiktig planlegging, er ikke tilstrekkelig egnet til å fange opp trendbrudd og store omskiftninger i samfunnet. All historie viser oss, at utviklingen går i bølger, mens våre prognoser er forbausende rettlinjede og ligner veldig på dagens situasjon. Ikke under teppet Arne Stølan opplever, at usikkerhet ved framtiden litt for lett skyves under teppet framfor å bli løftet fram og diskutert. Framtidsbildene våre blir ofte for like hverandre, slik at de ikke representerer ulike framtider, men heller varianter av en og samme framtid. Dette gjør oss sårbare i forhold til en usikker framtid. Nye metoder (framsynsmetoder) kan både tilføre den langsiktige planleggingen nye impulser og bidra til ny input til de transportmodellene, som brukes i dag. Framsynsmetodikk er mer brukt i andre sektorer enn transportsektoren og brukes mer i utlandet enn i Norge. Blant annet har land med mindre stabil økonomi, og som derfor har behov for å se ny løsninger, satt i system å ta i bruk framsynsmetoder. Framsynsmetoder En av de mest kjente framsynsmetodene er scenarier. Andre kjente metoder er backcasting eller tilbakeskuing, ulike former for ekspertpanel og framtidsverksteder. Et fellestrekk for metodene er, at de fremmer bruk av kreativitet, og at involveringen av deltakere er bred. Ingen eier sannheten om framtida. Det er vel så viktig i slikt arbeid å få opp de ideene, som kan virke ganske usannsynlige akkurat her og nå, men som, hvis de skulle vise seg å slå til, har stor betydning for samfunnet og dermed også for transportsektoren. Forprosjekt Forprosjekt i Metode 21 ble gjennomført høsten 2012 og rapportert i januar Der så vi på, hvordan tradisjonelle trendframskrivninger tidvis vil komme til kort, hvilke andre metoder som faktisk finnes, og hvordan slike metoder kan bidra til, at vi tenker på nye måter. Arbeidet er nå inne i en fase 2, som bygger direkte på funn gjort i forprosjektet og de påfølgende drøftinger, som så ble gjort i etatene. I fase 2 er arbeidet organisert i tre delprosjekter: Utprøving av metoder i case, Tidlige tegn og sorte svaner, Innhenting av erfaringer. En egen rapport fra arbeidet med fase 2 skal være ferdig ved årsskiftet 2014/2015. Utprøving i case Utprøving av metoder i case foregår i fem pågående prosjekter i Statens vegvesen og Jernbaneverket. Scenarier, tilbakeskuing ( backcasting ) og ekspertpanel er de framsynsmetodene, som casene har vist størst interesse for så langt. Erfaringene fra disse prosjektene er viktige, når det skal, hvordan framsynsmetodikk kan tas sterkere i bruk i den langsiktige transportplanleggingen, og hvordan slike metoder kan kombineres med transportmodellene. Tidlige tegn Tidlige tegn og sorte svaner har som formål å øke tilfanget av ideer, om hva som kan skje i framtiden, og hva av dette som kan ha kritisk betydning for samferdselssektoren, dersom det skjer. Framtiden vil helt sikkert by på overraskelser. Og det kan det være nyttig å trene på, selv om vi i dag ikke ser, hva det er, som vil komme. Dette vil gjøre planleggingen mer robust. Stølan framhever tidlig tegn innen energi og datateknolog,i som kan (eller vil) forandre livene våre. Tenk bare på, hva vi kan utrettet med 3Dprintere om få år. Dette har vi enda ikke tatt innover oss og sett følgene av fullt ut ikke bare for samfunnslivet, men også for transportsektoren. Det tredje delprosjektet, Innhentning av erfaringer, skal gi innsikt i, hvordan framsynsmetoder er brukt og brukes i utlandet og i Norge. Scenarier i NTP arbeidet I NTP s strategifase som pågår nå, arbeider en gruppe fra Statens vegvesen, Jernbaneverket og Miljødirektoratet med scenarier for klima og transport. Den største forskjellen i bruken av scenarier er, at vi nå jobber systematisk med nøkkelfaktorer, aktører og mulige usikkerheter. Dette skjer gjennom tre dagssamlinger med håndplukkede aktører. Det er også vedtatt å bruke scenarier i det sentrale, tverretatlige NTP- arbeidet. Samspill Det gjøres i dag mye godt arbeid med de tradisjonelle, trendbaserte metodene. Utfordringen er å bruke disse metodene til det, de er best egnet til, og få til nødvendig samspill med andre metoder, slik at vi bedre får til å håndtere den iboende usikkerhet, som er knyttet til all langsiktig planlegging. < Figur 1. Situasjon fra et seminar i prosjektet med casene. Arne Stølan leder seminaret. TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 7

8 Forskning og efteruddannelse Hvilken rolle spiller viden i dansk hastighedspolitik et case studie En ting er anvendelse af viden noget andet om viden også har indflydelse. En cirka 10 år gammel case om øgede hastighedsgrænser på danske motorveje anvendes som case. Viden om konsekvensen af at øge hastighedsgrænsen blev flittigt anvendt i embedsværket såvel som i den politiske debat. Den pågældende viden påvirkede også embedsværkets udformning af lovforslaget. Anderledes med politikerne som i casen fastholdt deres positioner uanset den foreliggende viden. De brugte viden som et argument, men ikke til at afklare hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Den samme viden spillede forskellige roller. Hvilken rolle, viden spiller i politiske processer, er komplekst, men kan bl.a. forklares med karakteristika ved den pågældende viden, ved brugerne og ved den kontekst, som viden indgår i. Af Claus Hedegaard Sørensen, DTU Transport Introduktion Politikere er jo sådan, at de finder den viden, der skal til for at underbygge de ønsker, de har. Sådan er det. Og der er jeg ikke et hak bedre end andre. Vi plukker den viden, der taler for det, vi vil (Folketingspolitiker). Den viden sad vi fuldstændig overhørig (Folketingspolitiker). Hvilken rolle spiller viden i politik? Det er ikke sjældent forlig og beslutninger på transportområdet, som giver anledning til, at dette spørgsmål rejses. Citaterne ovenfor stammer fra interviews med politikere om en lovændring, som indebar højere hastighedsgrænser på motorveje i Danmark. Formel viden som er den type viden, vi her ser på kan spille mange forskellige roller. Den kan afgøre saglige forhold, underbygge argumenter, bruges til at rejse spørgsmål eller til at legitimere allerede trufne beslutninger. Og viden kan overhøres. Den samme viden kan endda bruges i flere af disse roller. I et forskningsprojekt om dansk hastighedspolitik har vi analyseret roller for formel viden i en række cases. Formålet med denne artikel er at anskueliggøre nogle af konklusionerne. Vi vil bruge en folketingsbeslutning om at øge den generelle hastighedsgrænse på de danske motorveje fra 110 til 130 km/t som eksempel. Ny hastighedsgrænse Sidste gang, generelle hastighedsgrænser på vejnettet ændres i Danmark, er netop med ændringen af hastighedsgrænsen på motorvejene. Det besluttes i 2003 i et polariseret politisk klima. En nytiltrådt regering foreslår i sit regeringsgrundlag, at den generelle hastighedsgrænse på motorvejene skal hæves fra 110 til 130 km/t. Efter forberedelse af et lovforslag i embedsværket fremsættes lovforslag, hvorefter cirka halvdelen af vejene vil få en hastighedsgrænse på 120 km/t og kun cirka 15% vil få en grænse på 130 km/t, mens de resterende motorveje fortsat vil have en hastighed på 110 km/t. Efter et dramatisk forløb beslutter et flertal i Folketinget, at cirka 55% af motorvejsnettet får en hastighedsgrænse på 130 km/t, mens resten bevares uændret. I casen analyserer vi et notat, som Vejdirektoratet udarbejder i forløbet. Det handler om de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af at hæve hastighedsgrænsen på motorvejene fra 110 til 120 km/t på cirka 50% af vejene og til 130 km/t på cirka 15% af vejene, og i notatet vurderes altså et andet resultat end det, som bliver den endelige beslutning. Direktoratet vurderer, at gennemsnitshastigheden på 120-vejene vil stige med tre km/t sammenlignet med den daværende faktiske hastighed på 118 km/t for personbiler, mens den faktiske hastighed på 130-vejene vil stige med 6 km/t. Vejdirektoratets vurdering af konsekvenserne er baseret på internationale undersøgelser af sammenhængen mellem hastighedsgrænser og ændringer i antal ulykker og på tidligere ændringer af hastighedsgrænser på motorveje i Danmark. Direktoratet finder, at der vil komme to-tre flere dræbte pr. år og ligeledes flere tilskadekomne, og direktoratet understreger, at antallet af tilskadekomne og dræbte er forbundet med usikkerhed blandt andet vedrørende hastighedsudviklingen og vedrørende de vejtekniske forudsætninger i de udenlandske undersøgelser, der ligger til grund. Brug af viden Bliver notatet anvendt? Notatet bliver udførligt refereret i lovforslagets bemærkninger, hvor mange tabeller fra notatet indgår. Det anvendes endvidere i sin helhed som et bilag til lovforslaget. Og i Folketingets forhandlinger om lovforslaget refereres flittigt til notatet, som endvidere omtales i pressen. Der er således ingen tvivl om, at information fra notatet bruges i den politiske proces. Videns indflydelse Har notatet så også indflydelse på den politiske beslutning om lovforslaget? Anvendelsen af notatet i den politiske debat er karakteriseret ved, at de partier, som er imod lovforslaget, henviser til notatet og i særde- 8 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

9 leshed bruger vurderingen om flere dræbte. Fx siger en politiker under Folketingets behandling af lovforslaget, at det fremgår klart af bemærkningerne, at vedtagelsen af det her forslag betyder, at der vil blive slået flere mennesker ihjel. Der står klart, at vedtagelsen af det her lovforslag, som det er udformet, betyder, at der bliver slået to-tre mennesker mere ihjel i trafikken end ellers, og en anden politiker henviser tilsvarende til de oplysninger, som Vejdirektoratet har fremlagt om, at konsekvensen af det her lovforslag vil være 2-3 flere døde. En tredje politiker forfølger samme tråd, når hun beder en ordfører fra et parti, som går ind for lovforslaget om at bekræfte, at i bemærkningerne til justitsministerens lovforslag står der, at dette medfører et drabsantal på 2-3 ekstra om året. Omvendt lægger de partier, som går ind for lovforslaget, vægt på den usikkerhed, som er forbundet med vurderingen, og som Vejdirektoratet også selv påpeger, og politikere fra disse partier sætter spørgsmålstegn ved Vejdirektoratets vurdering. Således siger en, at det er altså meget svært at spå om fremtiden, og jeg må nok sige, at jeg godt vil have lidt undervisning af Vejdirektoratet i, hvordan man beregner sig frem til, at der dør en eller to mere om året. Og en anden siger tilsvarende, at det skulle ikke undre mig, og det håber jeg meget at se i løbet af 2-3 år, når det her er indført, at der faktisk bliver færre dræbte og kvæstede på de danske motorveje. Meget tyder på, at politikeren på forhånd har faste meninger om forhøjelsen af den generelle hastighed på motorvejene, og at notatet således ikke flytter nogle synspunkter eller influerer den politiske proces. Snarere er situationen den, som vi indledningsvist citerede en politiker for at sige: Politikere leder efter og bruger den viden, som underbygger deres ønsker og ser bort fra anden viden. Embedsmænd og viden Imidlertid synes tidligere udgaver af Vejdirektoratets notat såvel som andre tidligere notater fra Vejdirektoratet om de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af lovforslaget at have influeret den lovforberedende proces i centraladministrationen. Trods det oprindelige udgangspunkt i regeringsgrundlaget, foreslår regeringen i lovforslaget i første omgang kun 130 km/t på cirka 15% af strækningerne og senere på cirka 55%, hvilket i et interview med en deltager i processen forklares med, at man ikke kunne sidde overhørig, at eksperterne pegede på, at dele af vejnettet ikke var indrettet til en hastighedsgrænse på 130 km/t. Den oprindelige politiske udmelding ændres altså tilsyneladende som konsekvens af den viden om færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser, som Vejdirektoratet tilvejebringer. Rollen som instrument Udover videns brug og indflydelse kan man også tale om videns roller. Med videns rolle mener vi, om den pågældende viden bruges, hvordan den bruges, og om den influerer på de politiske beslutninger. Der findes mange forskellige viden-roller, som er beskrevet i litteraturen og flere findes i andre cases analyseret i projektet om hastighedspolitik. Her vil vi skelne mellem en rolle som instrument og en rolle som argument. Når viden antager en rolle som instrument, betyder det, at den pågældende viden anvendes til at afgøre sandt og falsk, og beslutningstagerne lader denne viden om sandt og falsk veje tungt i deres beslutning. Her indgår viden i en konkret beslutningsproces og spiller som tilsigtet en afgørende rolle for beslutningen. Viden kan i denne rolle både bruges til at skabe ændring og til at konfirmere eksisterende politik. Viden ser ud til at spille denne rolle under embedsværkets forberedelse af lovudkastet om højere hastighedsgrænser. Når det i et interview forklares, at man ikke kunne sidde overhørig at eksperterne pegede på, at dele af vejnettet ikke var indrettet til en hastighedsgrænse på 130 km/t, viser det, at Vejdirektoratets notat og evt. andre notater om færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser formentlig spillede en instrumentel rolle. Rollen som argument Rollen som argument indebærer også, at viden indgår i en konkret beslutningsproces, men her er rollen ganske anderledes. I denne rolle bliver viden ikke anerkendt af alle parter som et instrument til at afgøre sandt eller falsk. I stedet bliver viden anvendt som et partsindlæg, dvs. som et argument for den ene eller den anden holdning, men uden at ændre disse holdninger. Forskellige parter bruger forskellig viden til at belægge deres synspunkter. Viden bliver således anvendt strategisk. Dette er, hvad vi ser i politikernes anvendelse af Vejdirektoratets notat. Politikerne er slet ikke enige om at tage det til sig og lade det influere på den politiske proces og beslutning. Den pågældende viden fra Vejdirektoratet anvendes som argument af de partier, som er imod den øgede hastighedsgrænse og afvises eller problematiseres af de partier, som er for. Som vi indledningsvist citerede en politiker for at sige: Den viden sad vi fuldstændig overhørig. Notatet anvendes i den politiske debat, men ændrer næppe nogle holdninger. Konklusioner Case-studiet er et eksempel på, at viden bruges i den politiske proces. Der er imidlertid forskel på brug og indflydelse. Mens brug af viden i casen er omfattende, og indflydelse også gør sig gældende i embedsværket, så er det ikke tilfældet i den politiske behandling af lovforslaget. Her indgår notatet i rollen som argument og ændrer næppe nogle holdninger i den konkrete sag. Videnbrug og videnindflydelse er altså ikke det samme. Casen er også et eksempel på, at den samme viden kan have forskellige roller. Vejdirektoratets notat har en instrumentel rolle i embedsværkets proces og en rolle som argument blandt politikerne. Hvilken rolle, viden får, er meget komplekst og påvirkes af en lang række forhold, bl.a. karakteristika ved den pågældende viden (hvor valid den er, tidspunktet den kommer på), karakteristika ved brugerne (er de vant til at håndtere denne type viden, har de tillid til viden-producenten) og karakteristika ved den kontekst, viden indgår i (type af organisation, beslutningsniveau, grad af konsensus). En forklaring på den rolle som argument, som notatet fra Vejdirektoratet spillede i den politiske debat, er bl.a. en betydelig politisk polarisering og uenighed om at øge hastighedsgrænserne, som eksisterede på det tidspunkt. Og hvad så? Rollerne som instrument og som argument er roller, som viden kan have i konkrete beslutningsprocesser. I et længere, historisk perspektiv har viden om sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed formentlig ad åre bidraget til at ændre værdier og sat et betydeligt præg på dansk hastighedspolitisk. Denne og andre analyser af videns brug, indflydelse og roller og yderligere studier af årsager til de forskellige roller kan hjælpe viden-producenter i hastighedspolitikken såvel som på andre felter med at tilvejebringe viden, som gør en forskel. Men det betyder ikke, at politik bliver til processer, hvor formel viden alene bestemmer resultatet. I politik vil mange andre hensyn og og andre typer viden altid spille en vigtig rolle. Litteratur [1] Claus Hedegaard Sørensen & Lotte Larsen (2013): Dansk hastighedspolitik fire case-studier om konsensus og viden i politiske beslutningsprocesser. Notat. DTU Transport. [2] Anu Siren, Claus Hedegaard Sørensen & Iben Vinsteen (2012): Vejhastighedens politiske historie. Notat. DTU Transport. < TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 9

10 Transportplanlægning Praktisk anvendelse af Transportvaneundersøgelsen Siden 1975 er i alt næsten ½ million danskere blevet interviewet til Transportvaneundersøgelsen. Transportvaneundersøgelsen (forkortet TU) er dermed unik både ved sin størrelse og sit tidsperspektiv i Danmark og er blandt de bedste i verden af sin art. TU kombinerer detaljeret viden om hvor, hvordan og hvorfor de adspurgte har rejst en given dag med en lang række baggrundsoplysninger såsom køn, alder, uddannelse, bilrådighed, beskæftigelse o.a. I sin nuværende form har undersøgelsen kørt siden 2006 med interview 365 dage om året og med et repræsentativt udsnit af befolkningen. TU er et uundværligt redskab i trafikplanlægningen, fordi disse data kan besvare en lang række spørgsmål, som ellers ikke eller kun vanskeligt kan besvares. Eksempelvis om markedsandele for de forskellige transportmidler, hvor alle transportmidler er opgjort efter samme metode, om gang/cykeltrafik, eller om, hvor stor del af trafikken, som udføres af kommunens egne borgere. Kommunikationskonsulent Carsten Broder Hansen Data- og analysespecialist Britt Zoëga Skougaard Forskning og fakta Da TU gør det muligt at afdække forskelle i transportadfærd mellem befolkningsgrupper, mellem geografiske områder og over tid, er undersøgelsen et helt centralt redskab i Danmarks trafik- og transportforskning. TU indeholder et bredt udvalgt af baggrundsvariable for de rejsende og kan derfor blandt andet benyttes til videre forskning i, hvilke socioøkonomiske forhold der spiller ind i trafikmønstret. Det er DTU s Transports Data- og Modelcenter, der gennemfører TU og administrerer det omfattende datamateriale, og centret modtager årligt flere hundrede henvendelser fra forskere og studerende, konsulenter, regionale og internationale myndigheder samt kollektive trafikselskaber, der alle trækker på resultater fra undersøgelsen. Udover at besvare disse specifikke forespørgsler formidler Dataog Modelcenter desuden talrige resultater fra TU direkte til offentligheden. Det er ikke mindst de populære faktaark på centrets webside, hvor udtræk fra TU er blevet fremhævet og forklaret, der har synliggjort værdien af en national undersøgelse over for en bredere kreds (figur 1 og 2). Udover de viste eksempler med transportens fordeling på køn, findes der ligeledes faktaark over biltransport, aldersrelateret transport, kollektiv transport, transportvaner i forhold til indkomst og mange flere. Figur 1 og 2 er uddrag fra faktaark med fokus på kønsforskelle i danskernes transportvaner. Et af mange faktaark, hvor udtræk fra Transportvaneundersøgelsen er vist i populariseret form, ledsaget af overskuelig grafik. Samtlige faktaark er tilgængelige via Redskabet til beslutningsstøtte Mange kommuner anvender data fra Transportvaneundersøgelsen ikke mindst til at følge op på, hvorvidt kommunens transportpolitiske tiltag har de ønskede effekter. I Frederiksberg Kommunes Vej- og Parkafdeling arbejder ingeniør Lone Andersen blandt andet med cykelregnskabet, og hun forklarer, at Frederiksbergs nye cykelpolitik, der netop nu er i høring, har som målsætning, at mindst 40% af det samlede antal ture i kommunen skal foregå på cykel. Derfor har vi naturligvis hårdt brug for TU-data til at følge udviklingen og se, om vi er på rette vej. Vi således over for at skulle rekvirere supplerende TU-interviews for 2014 hos DTU Transports Data- og Modelcenter for at få et validt datagrundlag i forhold til kun at lave udtræk for et enkelt år. Kommunerne har generelt et behov for solide, sammenlignelige data, men som det er i dag, er der ikke nok observationer i det enkelte år til at opnå tilpas valide data, når man ønsker at blive detaljeret på kommuneniveau. Vi er derfor spændt på, om det er noget, som den kommende nationale cykelstrategi forholder sig til. Transportvaneundersøgelsen er også en af de primære datakilder til Landstrafikmodellen. For at styrke modellen blev antallet af respondenter til TU fordoblet i perioden De flere indsamlede interviews betyder naturligvis en endnu større sikkerhed i datamaterialet, hvilket glæder blandt andre trafikplanlægger Ulrik Djup- 10 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

11 Figur 1. Ture per person per dag fordelt på transportmiddel og køn, dræt i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for hvem Transportvaneundersøgelsen er vigtig, både for at kunne følge fordelingen af transportmidlerne og udarbejde eksempelvis kommunens miljøregnskab og cykelregnskab. Når vi har specifikke målsætninger, såsom at 50% af turene til arbejds- og studiepladser i kommunen skal foregå på cykel, er det reelt kun Transportvaneundersøgelsen, vi kan benytte som valideringsredskab. Data fra Transportvaneundersøgelsen når hele vejen rundt, men selv i en kommune af Københavns størrelse kommer der usikkerhed på tallene i de detaljerede analyser. Det er derfor glædeligt, at de ekstra interview-indsamlinger har styrket Transportvaneundersøgelsen. Styrker og begrænsninger Som det fremgår, kan TU svare på en stor del af de spørgsmål, som stilles af beslutningstagere og trafikplanlæggere. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst den geografisk stedfæstelse af rejserne gør det muligt at foretage analyser af transportadfærden på bestemte dele af vejnettet, i bestemte områdetyper eller i afgrænsede geografiske områder. En særlig styrke er TU s mulighed for at undersøge regionaliseret trafikarbejde, altså trafikarbejde for eksempel for en enkelt bopæl eller en enkelt turs geografi samt de forskellige kombinationer. Her er det særligt vigtigt, at beregningen foretages direkte og med korrekt afgrænsning. Som det også fremgår, har TU også begrænsninger, navnlig når data anvendes på et meget detaljeret niveau. For visse typer af analyser, eksempelvis i forhold til udvikling over tid, skal man være forsigtig i sine slutninger på baggrund af TU. Både på grund af den generelle usikkerhed i forhold til betydningen af enkelthændelser i særlige perioder, men også på grund af de ændringer der gennem årene er foretaget i metode og definitioner. Dette ændrer dog ikke ved, at når det gælder en række centrale parametre, er der simpelthen ikke andre brugbare datakilder på området end Transportvaneundersøgelsen. Eksempler på spørgsmål der kan besvares ved brug af TU data Hvor mange kilometer kører kommunens borgere pr. år henholdsvis i bil/på cykel Hvor mange ture har andre kommuners borgere til/i kommunen Hvor mange minutter rejser kommunens borgere i gennemsnit pr. hverdag/i weekenden Hvilke transportmidler bruger borgerne i kommunen fordelt på indkomst/alder/afstand til arbejdsplads Hvordan er transportmiddelfordelingen i forbindelse med pendling ind og ud af kommunen. < Figur 2. Antal ture pr. dag fordelt på turformål og køn, TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 11

12 Transportplanlægning Att tänka om I oktober 2013 samlades ett åttiotal deltagare från de nordiska länderna i Helsingfors till seminariet Rethinking transport planning - strategic position and strategic choices, som ordnats av Nordiskt Vägforums utskott för strategisk planering. Seminariets mål var att ge en översikt över transportplaneringens läge och utmaningar i våra länder. Avsikten är att i april 2015 komma tillbaka till dessa frågor på ett nytt seminarium i Bergen, då vi kan visa, hur vi i vår strategiska planering möter alla de utmaningar, vi identifierat Arkitekt Anders HH Jansson, Trafikverket, Finland Transportmyndigheterna världen över försöker hitta sätt att svara på en hela tiden växande efterfrågan, allt svårare miljöproblem och, oftast, allt mindre resurser att sköta sitt uppdrag. Så här har det ju nästan alltid varit, det är egentligen bara fråga om, vilket slags utmaningar det just nu gäller. Gemensamt för de nordiska länderna är, att vi har rätt liten befolkning, tämligen stora avstånd, en hög kostnadsnivå och ett egentligen mycket väl utvecklat väg- och bannät, som nu behöver både mera underhåll och nya lösningar för att möta helt nya transportfrågor. Det är ju den strategiska planeringen, som skall se tillräckligt långt framåt med ett tillräckligt brett perspektiv för att leda oss in på rätt spår. Men lyckas vi göra det? Hur ser det ut i dag, och vad är det, vi behöver fråga oss för morgondagen? Vi började seminariet med Ole Svendsens översikt över de drastiska förändringar, som skett i trafiksystemet under hundra år, och vad det betytt för människor och näringar. Vilka är nu utgångspunkterna för vår strategi politiskt, miljömässigt, samhälleligt, tekniskt, ekonomiskt, juridiskt? Vad är utvecklingstrenderna i Norden? Vad har vi för strategiska val, och vad gör vi sedan? Trender Gunnar Eriksson, Henrik Backteman Larsen, Risto Kulmala, Sampo Hietanen och Hanna Kalenoja analyserade administrationens, planeringens, teknologins och samhällsutvecklingens trender i våra olika länder. Vi gör våra framtidsstudier på olika sätt, organiserar om vår administration enligt olika modeller, men gemensamt är, att en allt större del av arbetet görs av företag, delvis statsägda, men allt oftare privatiserade, och regionerna får en allt större roll i vägnätets skötsel. Vi har alla funderat på att få mera pengar till underhåll och investeringar med vägavgifter, men inte alla lyckats få sådana system i bruk. Konkurrensen vinner sakta insteg också i järnvägstrafiken, och där blir problemen helt nya. I Danmark svarar man på utmaningarna med stora och små politiska överenskommelser tjugo stycken på ett dussin år. Den strategiska planeringen följer i princip en logisk fyraårscykel, från beslut om projektstudier via investeringsbeslut till planering och miljövärdering, men i praktiken blir det ofta annorlunda. Man måste då fråga sig, om det faktiskt går att se en trovärdig kedja från visionen över målen till åtgärder. I Sverige och Norge görs nationella planer på regeringsnivå, och på den regionala nivån görs tunga paket för storstäderna stöder de varandra? I Finland är både den nationella planeringens politiska roll och stadsregionernas avtal på intentionsnivå man kommer överens om, vad man behöver göra, i princip, men sällan om hur det skall gå till i praktiken. Vad som ju händer är, att trafiken fortsätter att öka bilarna blir allt fler trängseln i städerna och på de stora transportlederna ökar urbaniseringen fortsätter, både människor, företag och service söker sig till stadsregionerna produktion och service splittras på allt fler parter, som behöver ännu mera kontakter och trafik sinsemellan, snart snurrar quadrikopterna med böcker, ölflaskor, jeans och sushi på varje bakgård och klimatet håller verkligen på att ändras i en rätt förfärande takt. I Finland prövar vi rita upp en ny karta över landets samhällsstruktur och trafiksystem Det blir flera varianter, allt som förut, eller alla i städerna, eller regionerna först, eller den arktiska omvälvningen eller teknologin löser problemen. "När jag frågade mina kunder, vad de ville ha, fick jag svaret 'en snabbare häst" (Henry Ford 1910). Teknologi, it, intelligens, automatisering är det svaret på alla våra frågor? Seminariet följde strömmen och fokuserade på denna enda tekniska trend med ett öga på den tionde ITS-kongressen i Finland i juni Fordonen kan ju redan i dag ha vilken utrustning som helst, och kring 2020 kan antagligen alla fordon kommunicera med varandra och med alla andra apparater. Men går tillverkarna med på att standardisera kommunikationen? Om den ena bilen håller kontakt med Jeppes mobiltelefon på ett övergångsställe på en smal gata på sitt sätt och den andra bilen med hans rollator på sitt sätt, vad händer sen? Infraservicens producenter, trafikmyndigheterna, måste också standardisera sin service, så att den kan kommunicera med alla dem, som använder infran vägen, spåret, farleden, cykelstigen, trottoaren. Det vi myndigheter köper är inte längre vägbanor eller räls, utan en viss nivå på mobilitetsservice för våra resande och transporterande kunder traffic as a service. Samtidigt har vi ju den infrastruktur, vi har, vi kan inte och kommer inte att lämna den åt sitt öde, hur informerade vi än blir. Men vi skall kunna utnyttja våra investeringar i infran allt effektivare, och vi behöver ta rätt beslut om, vad vi investerar i. Val Eeva Linkama, Olli Holm, Per Lindroth och Ylva Löf drog upp linjer, för hur vi skall gå vidare. Vi har ännu en hel del att göra 12 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

13 för att fortsätta förnya vår egen verksamhet, göra anskaffningar på ett klokare sätt, stärka innovationsförmågan både i och utanför förvaltningen och skapa kostnadseffektiv service för våra kunder. Men det lönar sig också att hålla igen: inte ställa upp 42 mål med 12 goda ting och 14 ännu bättre, utan göra verkliga val. Strategiskt tänkande är inte bara att se långt framåt och brett, utan också att kunna prioritera det som är viktigt just nu, för att vi skall komma vidare. Trafikmyndigheterna har bättre redskap för att svara på efterfrågan än för att styra den, men säkert också ett ansvar för hur de genom sin service påverkar olika trafikslags användning och efterfrågan. Vi har byggt bilarnas samhälle nu i hundra år; vill vi bygga något annat, så måste vi bereda oss på, att det tar både tid och krafter. Långt och brett: att kunna använda alla sex trafikslag och telekommunikationen att ta med kunderna och alla partners i transport och resor att använda ett brett urval av åtgärder, egna och andras möjligheter och alternativ att värdera effekter och konsekvenser på en objektiv, realistisk bas att ifrågasätta finansieringen och söka nya vägar för win-win-resultat. Prioriteringarna är olika för var och en. I storstadsregioner är ju trängseln den stora frågan, men är svaret att bygga mera förbifarter, eller skall man söka det på annat håll? Ute i regionen blir frågan allt oftare hur man överhuvudtaget skall kunna nå den service, de arbetsplatser, de leverantörer och de andra verksamheter, man behöver ha kontakt med. När vi vill förnya vår planering, möter vi en hel del problem också i metodiken: beslut tas på många nivåer av flera olika aktörer, hur få en samverkan som ger resultat vi kan analysera åtgärders nytta och kostnader, men hur analyserar vi behov, hur balanserar vi olika regioners olika behov i ett nationellt perspektiv med vilka modeller hanterar vi en osäker framtid, och vad är det våra modeller egentligen behandlar långsiktig planering tar lång tid, de förra planerna och de förra besluten är i bruk,när den nya planen görs, hur reagerar vi på verkliga trendskiften? Att tänka om Seminariedeltagarna samlades i åtta arbetsgrupper, som helt kort skulle studera några frågor med den gemensamma nordiska erfarenheten som bakgrund. Våra största strategiska misstag var att underskatta CO 2, och vad det innebär bygga nytt utan att beakta det existerande väg- och bansystemets skick och underhållskostnad fokusera på projekt, inte konsekvenser underskatta hur nya projekt genererar ny trafik. Problemen i dag är globala och utmaningarna långt de samma. För oss alla gäller att städerna växer, bostäder blir allt dyrare, barnfamiljer flyttar ut i randområdena och skaffar minst två bilar, pendlingsresorna blir längre, trafiken ökar. Städerna satsar hårt på kollektivtrafik, gång och cykling, men hur effektivt blir det, och hur får man det att löna sig? Utanför städerna är alternativen mycket färre. Olikheterna syns i var vi söker svar på problemen tullar i Norge, Sverige, Danmark, men inte Finland eller Island. Investeringsbeslut i Finland och Danmark staten, i Sverige delvis länen med statens finansiering, i Norge delvis fylkets egna medel. Koppling till markplaneringen via riksintresse i Sverige, regionplaner i Finland, projektlagstiftning i Danmark, nationella riktlinjer i Norge. Någon gemensam modell här torde inte stå att finna, men vi kan lära mera av varandra. Hur bestäms servicenivån, och varifrån kommer målen? Politiska visioner möter kunders önskemål, men vem vill betala? Har vi lärt oss använda sociala media? Vi satsar på samverkan och medverkan, men har vi de rätta verktygen? Kungörelser, hörandetillfällen, inlämning av anmärkning, besvärsskrift har de någon plats i dagens värld? När planeraren går ut i offentligheten, är det som representant för sin organisation, men får man ha en egen åsikt i media? Vi behöver se på transportsystemet som en investering, inte kostnad. Då ser vi också vilken avkastning investeringen ger, och hur den avkastningen kan optimeras. Mera vikt vid små effektiva åtgärder kan en större lokal roll i besluten ge det? Att spara pengar betyder dock alltid också att minska på någonting kan vi göra det så klokt, att servicen inte blir lidande? Blir det bättre lösningar, när det blir ont om pengar? Sjö- och flygtrafik har en central roll i alla nordiska länder, men dem sköter vi på mycket olika sätt. Statens har en viktig roll i väg-, järnvägs- och farledsservicen, men hamnar och flygfält är, oavsett ägare, företag med företags lönsamhetskrav. När rederier och flygbolag väljer sina rutter och terminaler, spelar trafikmyndigheternas planer ingen större roll. Och så går det vidare Hildegunn Hausken sammanfattade några av våra utmaningar vem talar för framtiden, hur skall vi kunna kommunicera vår syn på problemen, hur få människorna att övergå från bilberoende till någon annan attraktiv form av mobilitet. Top-down duger inte längre, det är dags för bottom-up: inte bestämma mål utan utveckla dem. I Bergen 2015 tar vi en ny titt på det strategiska läget drar vi upp linjer för strategisk verksamhet analyserar vi stadsregioners erfarenheter, tex Bergen och Helsingfors frågar vi, om det finns metoder för beslutsfattande som duger i verkliga livet och diskuterar vi om våra senaste erfarenheter, ideer och innovationer. Detta är ett öppet seminarium utskottet för strategisk planering gärna inbjuder alla intresserade till. Ett seminariereferat finns på NVFs hemsidor (http://www.nvfnorden.org/library/ Files/Utskott-och-tema/Strategist-planering/Seminariumdokument/Rethink1PM. pdf). < Kan vi säkra ett fungerande trafiksystem? Eller har vi redan tappat kontrollen? Hållbar trafik i god miljö. TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 13

14 Forskning og efteruddannelse Trafikdage i et efteruddannelsesperspektiv Trafikdage på Aalborg Universitet har siden 1994 hvert år samlet omkring 300 professionelle inden for trafik- og transportområdet til en todages konference. Hvert år præsenteres og debatteres et stort antal artikler med den nyeste viden på konferencen, der også omfatter et antal Workshops og Special Sessions. Alt dokumenteres på Trafikdages hjemmeside, der også omfatter et artikelarkiv på mere end sider. Trafikdagene er således en oplagt mulighed for efteruddannelse. Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Konferencer som en vigtig del af efteruddannelsen Igennem de sidste 20 år er der kommet mere og mere fokus på efteruddannelse. Dagens arbejdsmarked kræver livslang uddannelse og en stor grad af vidensdeling med kollegaerne. Derfor er dagens efteruddannelsesbillede langt mere nuanceret end tidligere tiders 3-dages internatkursus. En vigtig del af moderne efteruddannelse er konferencer. På konferencer præsenteres og debatteres den nyeste viden mellem kollegaerne, og den præsenterede viden dokumenteres i artikler, der efterfølgende er tilgængelige for kollegaerne. Viden, der gemmes i skrivebordsskuffen, er ikke til meget nytte, den må publiceres, før andre kan få glæde af den og gerne på en måde så den giver fagfællerne muligheder for kritik kun på den måde bliver vi alle klogere. En sådan konference er Trafikdage på Aalborg Universitet. Konferencen varer to dage og afholdes hvert år i slutningen af august. fra forsknings- og udredningsprojekter, en dansk version af de svenske VTI-dage, hvor man sammensatte konferenceprogrammet ud fra et åbent Call for abstracts, og hvor de accepterede abstracts leverer en artikel. Inden for trafik- og transportområdet var traditionen i Danmark på det tidspunkt konferencer, hvor arrangørerne indbød foredragsholdere, og hvor der ikke blev udgivet konferenceproceedings. Det kunne fx være Ingeniørforeningen, TØF eller en af styrelserne, der stod for disse konferencer. Samtidig var der ikke den store tradition for at skrive forskningsartikler. Traditionen var mere at skrive rapporter og notater, som så blev udgivet af forfatterens ansættelsessted men uden fagfællebedømmelse. Og måske en artikel i Dansk Vejtidsskrift. Der var selvfølgelig nogle få inden for trafik- og transportområdet, der skrev til internationale fagfællebedømte tidsskrifter men det var fåtallet. Tanken var derfor: Vi laver en hjemlig andegård, hvor forskerne kan vænne sig til at afrapportere deres forskning igennem artikelskrivning og efterfølgende præsentation af artiklen på en konference. Det første år, 1994, havde vi 285 deltagere, 95 indlæg og 752 siders konferenceproceedings, men Trafikdage voksede, og i løbet af de kommende år steg deltagertallet til over 500 i år I 2001 fik Trafikdage en henvendelse fra en kreds omkring Dansk Vejtidsskrift, der ikke følte, at der var nok fokus på vejdelen på Trafikdage, så enten skulle Trafikdage indgå i en ny bredere årlig konference, eller også ville kredsen lave en Lidt historie Trafikdage startede i 1994 som et fælles initiativ mellem det da nystartede Transportråd og Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet. Målet var at etablere et fagligt forum for præsentation af resultater Figur 1. Rundbordsdiskussion mellem de transportpolitiske ordførere med Kurt Strand som moderator. 14 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

15 Figur 2. Trafikdages indledningssession giver fuldt hus i Aalborg Universitets største auditorium. Indledningsession Hvert år indledes Trafikdage med en fælles indledningssession, hvor der er fokus på transportpolitiske spørgsmål. Ofte har den siddende transportminister være på besøg, og i en række år har der været rundbordsdiskussion mellem de transportpolitiske ordførere. Indimellem har vi også inviteret en udenlandsk foredragsholder til at give et indlæg om et emne med særlig dansk interesse eksempelvis skal Garrett Emmerson fra Transport for London i år fortælle om, hvordan trafikken i London er organiseret med én ansvarlig myndighed som modsætning til Københavns mange aktører på såvel vej- som kollektivsiden. Indledningssessionen videotransmitteres over Internettet så alle har mulighed for at følge indlæggene her. Efter Trafikdage lægges indlæggene ud på Trafikdages hjemmeside. Indledningssessionen er fælles for alle deltagere, men efter indledningssessionen fordeles deltagerne ud på et antal parallelle linjer varierer mellem 6 og 8. ny konference. Selv om kredsen bag Trafikdage var bange for, at endnu en konference ville betyde færre deltagere på Trafikdage, valgte man ikke at indgå i en sådan konference og resultatet blev Vejforum, som i dag holdes hvert år først i november på Nyborg Strand. Vejforum har en mere praksis orienteret tilgang og er igennem årene blevet en stor succes, hvor antal deltagere langt overstiger Trafikdages som i dag har et stabilt deltagertal på omkring 300. Der viste sig heldigvis at være plads til begge konferencer. Trafikdage er primært en dansk trafikkonference, men er åben for alle, og der er altid et mindre antal deltagere fra primært Norge og Sverige. Sproget er valgfrit dansk/ norsk/svensk/engelsk uden tolkning. Bag Trafikdage står en Organisationskomité og en Programkomité. Organisationskomitéen består af 8 repræsentanter fra centrale dele af trafik- og transportsektoren og støtter Trafikforskningsgruppen i den strategiske planlægning og udvikling af Trafikdage. Programkomitéen har ansvaret for at bedømme indkomne forslag til præsentationer og ud fra denne bedømmelse fastlægges programmet. Programkomitéen består af 49 medlemmer fordelt på 11 undergrupper med hvert sit faglige fokusområde. Lidt statistik Hvert år udsender vi et webbaseret spørgeskema til deltagerne, og af det kan vi se, at lidt under halvdelen af deltagerne er ingeniører medens resten af deltagerne fordeler sig på en lang række primært samfundsvidenskabelige uddannelser. Deltagerne er hovedsagelig embedsmænd fra stat, region og kommuner, forskere og konsulenter, men også politikere, journalister og interesseorganisationer finder vej til Trafikdage. Endelig inviteres studerende fra relevante højere uddannelser hvert år til at deltage i Trafikdagene på særdeles favorable økonomiske vilkår. Kommunerne er relativt underrepræsenteret på konferencen, både som deltagere og som oplægsholdere. Måske fordi de kommunale ansatte tror, at Trafikdage kun er for forskere, men intet kan være mere forkert målet med Trafikdage har altid været at bygge bro mellem forskere og praktikere. Vi har i forbindelse med Trafikdage 2014 gjort en særlig indsats for at gøre de kommunale ansatte og ikke mindst deres chefer opmærksom på, at der er megen nyttig viden for kommunerne at hente på Trafikdage, og ved samme lejlighed har vi understreget, at vi gerne ser projektpræsentationer fra kommunerne. Ca. ⅔ af deltagerne er gengangere, så selv om Trafikdage på denne måde måske er lidt af en fætter-kusine komsammen, er en ⅓ af deltagerne hvert år dog nye. Trafikdages fire former Fra Trafikdages start var der stor fokus på artikelpræsentationer både forskningsartikler og mere praktisk orienterede artikler. Men igennem årene har der vist sig behov for at supplere med andre præsentationsformer. Først blev artikelpræsentationerne suppleret med workshops og senere såkaldte Special Sessions. Trafikdage har derfor i dag fire præsentationsformer. Artikelpræsentationer Artikelpræsentationer er stadig det centrale element på Trafikdage. Hvert år præsenteres artikler fordelt på de 6-8 linjer. Artikelpræsentationerne er på den ene side forfatternes mulighed for at præsentere deres arbejde for fagfæller og få deres kritik og på den anden side tilhørernes mulighed for at få indsigt i områdets nyeste viden. Artiklerne er tilgængelige på Trafikdages hjemmeside og på Trafikdages APP til smartphone/tablet format før konferencen. Så deltagerne har gode muligheder for at læse artiklerne før/under og efter konferencen. Workshops Trafikdage definerer workshops således: En workshop vil typisk handle om et aktuelt emne, hvor der ønskes en faglig debat, men hvor der ikke nødvendigvis foreligger forskningsresultater, analyser eller offentliggjorte erfaringer. En workshop indledes med en række korte oplæg på max. 10 minutter om emnet. Med udgangspunkt i oplæggene gennemføres en debat blandt workshoppens deltagere. Der programsættes typisk 3-7 workshops, og efter Trafikdage dokumenteres workshoppen ved at workshoppens oplæg og et referat af workshoppen lægges ud på Trafikdages hjemmeside. Special Sessions Trafikdage definerer en Special Session således: En special session kan omhandle et aktuelt emne, hvor der inviteres specifikke foredragsholdere, og hvor emnet ikke nødvendigvis er af forskningsmæssig karakter. Sessionen vil blive programsat for sig, og foredragene vil TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 15

16 alle skulle fokusere på emnet for sessionen.. Foredragsholderne opfordres til at indlevere en artikel som dokumentation på deres foredrag. Special Sessions er en populær form på Trafikdage, og hvert år programsættes mellem 10 og 20 Special Sessions. Alle Special Sessions dokumenteres ved at oplæg, slide shows, eventuelle artikler og et referat fra sessionen lægges ud på Trafikdages hjemmeside. Trafikdage som netværksskaber En vigtig del af alle konferencer er muligheden for at netværke at pleje sine kontakter og skabe nye kontakter. Sådan er det også på Trafikdage, og netværksmulighederne understøttes af en uhøjtidelig konferencemiddag mellem de to konferencedage, men nogle vil måske sige, at Trafikdage giver mindre mulighed for netværk end andre konferencer vi har ingen udstilling og dertil hørende lange pauser. Men det er et bevist valg vi tror på, at netværk er vigtig, men vi tror også på, at det allerbedste netværk er det, der opstår under de faglige diskussioner i sessionerne derfor prioriterer vi tiden her. Figur 3. Call for abstract udsendes hvert år først i februar. Trafikdages artikelarkiv Alle artikler præsenteret på Trafikdage udgives i den webbaserede publikation: Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Artiklerne kan findes dels igennem et kronologisk arkiv og dels igennem en søgefunktion, hvor der kan søges på en vilkårlig kombination af forfatter, titel, nøgleord, abstrakt og fuldtekst. Med artikler i arkivet tilbage fra 1994 har arkivet i dag et omfang på mellem og sider og er dermed en guldgruppe af viden om danske forsknings og udviklingsprojekter inden trafik- og transportområdet i perioden. Arkivet er frit tilgængeligt for alle fra Fagfællebedømmelse Indtil 2007 var der ikke en faglig bedømmelse af de indsendte artikler, men den faglige bedømmelse bestod alene i, at programkomiteen bedømte de indsendte abstracts. Siden 2007 har det været muligt at få sin artikel fagfællebedømt på Trafikdage. Det foregår ved, at forfatterne efter Trafikdage genindsender deres artikel med henblik på fagfællebedømmelse og gerne i revideret form efter fagfællernes kritik på Trafikdage. Fagfællebedømmelsen foregår efter områdets almindelig akademiske kriterier, og for artikler, der opnår fagfællebedømmelse, udskiftes den oprindelige artikel med den fagfællebedømte artikel og flyttes til publikationen Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Denne publikation er optaget på forskningsministeriets såkaldte autoritetslise for serier, der giver point i det bibliometriske forskningsindikator system, et system som finansministeriet benytter til fordeling af universiteternes basisforskningsmidler. Trafikdages fagfællebedømmelse er i øvrigt den eneste mulighed, som forskere inden for trafik og transportområdet har for at få fagfællebedømt en dansksproget artikel. På denne måde bidrager Trafikdage til bevarelse af det danske sprog som forskningssprog og yder dermed et kulturpolitisk bidrag til bevarelse af det danske sprog på et højt niveau. Hvad bruger deltagerne Trafikdage til? Deltagerne i Trafikdage er en broget skare. Nogle er nye på trafik- og transportområdet og kommer for at få et overblik og snuse lidt rundt og få en fornemmelse af, hvad der foregår på de forskellige områder. Andre kommer for at få en opdatering og inspiration på deres kerneområder og følger måske kun sessioner inden for eget område, samtidig med at de benytter lejligheden til at få snakket med gamle og nye kollegaer men det ender ofte med, at disse fagligt smalle deltagere alligevel lister ind og hører en præsentation på et tilgrænsende fagområder. Og måske får de derved inspiration til et nyt tværfagligt samarbejde. Rigtig mange har en aktiv rolle på Trafikdage enten har de selv en artikelpræsentation, har arrangeret en Workshop eller en Special Session eller deltager som oplægsholder på en Workshop eller Special Session. Workshops og Special Sessions bliver ofte meldt ind, fordi man ønsker at få fokus på et område eller måske blot for at orientere om nye muligheder. Igennem årene har fokusområderne inden for trafikog transportområdet flyttet sig, og ofte har vi set, hvordan et område i starten er belyst igennem Workshops og Special Sessions for efterfølgende, når området er blevet mere modent, at ændre sig mod flere artikelpræsentationer. Trafik- og transportområdet er karakteriseret ved, at alle færdes i trafikken til daglig, og alle er dermed eksperter. Det præger den offentlige meningsdannelse på området, der naturligt nok ofte tager udgangspunkt i debattørernes egne enkelterfaringer og mindre af solid faglig viden. Foruden fagfolk byder Trafikdage derfor også politikere og journalister velkomne fordi vi tror på at dialog mellem fagfolk, borgere og politikere er vigtig. Igennem årene har mange folketingspolitikere da også deltaget i Trafikdage ikke alene i Indledningssessionen, hvor de selv optræder, men også som tilhørere ved de efterfølgende sessioner. Konklusion I et efteruddannelsesperspektiv er Trafikdage således en særdeles attraktiv mulighed for både at få opdateret din egen specialviden, snuse til andre fagområder og pleje sit netværk. Og efter at man er kommet hjem, har man 24/7 adgang til en omfattende vidensbank i Trafikdages artikelarkiv. < 16 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 16

17 Nyt fra Vejreglerne Trafiksikkerhedsinspektion Ny håndbog i høring Lommebog for afmærkning af vejarbejder Mere om afmærkning af vejarbejder Har du brug for hjælp med dit udbud Vejregler på engelsk. Anna Laurentzius, Vejdirektoratet Trafiksikkerhedsinspektion Ny håndbog i høring Trafiksikkerhedsinspektioner iværksættes af en vejbestyrelse, der ønsker at få gennemgået vejnettet på en systematisk måde, hvor trafiksikkerhed er i fokus. Målet er at afdække forhold, som er til fare for trafikanterne, samt at komme med forslag til hvordan trafiksikkerheden kan forbedres på inspicerede lokaliteter. Det er vejbestyrelsens ansvar, eventuelt i samarbejde med inspektionsteamet, at tage stilling til og prioritere de problemer, der identificeres i forbindelse med trafiksikkerhedsinspektionen. Håndbogen beskriver principperne for trafiksikkerhedsinspektion. Den er tænkt som en vejledning til både beslutningstagere hos vejbestyrelserne og for personer, som udfører trafiksikkerhedsinspektioner. Der er således afsnit målrettet til beslutningstagere og bestillere af trafiksikkerhedsinspektioner hos vejbestyrelserne og afsnit målrettet til trafiksikkerhedsfaglige deltagere i et inspektionsteam. Håndbogen er også en lærebog, som kan indgå i trafiksikkerhedsrevisoruddannelser på genopfriskningskurser i trafiksikkerhedsrevision og til fx VEJ-EU kurset i Trafiksikkerhedsinspektion. Håndbogen supplerer Håndbog for Trafiksikkerhedsrevision og Inspektion med en mere håndgribelig beskrivelse af, hvem der gør hvad og hvordan i forbindelse med en inspektion. Høringen løber frem til den 15. september 2014, og du finder høringsbrev og materiale på www. vejregler.dk. Lommebog for afmærkning af vejarbejder Som sidste led i rækken af dokumenter om afmærkning af vejarbejder er Lommebog for afmærkning af vejarbejder nu også blevet opdateret. Lommebogen er en illustreret udgave af en række af de væsentligste dele af Håndbogen Afmærkning af vejarbejder. Nyheder og ændringer i forhold til den tidligere version af lommebogen er omtalt i Trafik & Veje 06/07. Lommebogen er blevet trykt og kan købes hos Schultz boghandel. Du finder et link til boghandlen på Her kan du også finde en pdf-version af lommebogen, så du selv kan printe dit eksemplar. Mere om afmærkning af vejarbejder Selvom vejreglerne om afmærkning af vejarbejder er revideret for nylig, opstår der behov for at uddybe og supplere. Der er indkommet en række spørgsmål til Håndbogen Afmærkning af vejarbejder. De er samlet og besvaret i et nyt dokument Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder. Såfremt der bliver behov for at besvare yderligere spørgsmål, forventes det gjort ved, at dette dokument bliver opdateret. Der er ligeledes behov for at tilføje flere arbejdsprocesser m.m. til Håndbogen Afmærkning af vejarbejder. Disse er samlet i dokumentet Tillæg til afmærkning af vejarbejde dateret juni Såfremt der bliver behov yderligere tillæg, forventes det gjort ved, at dette dokument bliver opdateret. Begge dokumenter findes sammen med de øvrige dokumenter om afmærkning af vejarbejder på under afmærkning af vejarbejder. Har du brug for hjælp med dit udbud I Vejregelsamarbejdet laves der udover de mange Vejregler også Udbudsforskrifter. En Udbudsforskrift er i virkeligheden en række dokumenter, der knytter sig til en bestemt type af opgave, Det kan fx være et udbud af asfalt, ledningsgrave eller kørebaneafmærkning. Udbudsforskrifterne bliver udarbejdet af repræsentanter for hele branchen, hvilket betyder, at der er enighed om de betingelser, der beskrives. Udbudsforskrifterne sparer dig for en masse tekniske og juridiske overvejelser. De sikrer, at gældende standarder overholdes, og at der er taget højde for den seneste viden. Håndbog i udbud er stedet at starte, hvis du vil forstå Vejreglernes Udbudsforskrifter. På 36 sider forklares Udbudsforskrifternes opbygning og anvendelse på en enkel og overskuelig måde. Du finder Håndbog i udbud på Vejregler på engelsk I Vejregelsekretariatet arbejder vi for tiden intensivt med at få oversat Vejreglerne til engelsk og etablere en engelsk portal til de oversatte dokumenter. De engelske dokumenter skal gøre det lettere for udenlandske firmaer at byde på danske udbud inden for vejsektoren, ligesom det vil være en hjælp for rådgiverfirmaer, der benytter internationale underleverandører, når de løser opgaver for danske kommuner. Når den engelske portal åbner om nogle måneder, vil det være med en stor del af Vejreglerne på engelsk. Vi forventer at have oversat de fleste Vejregler og Udbudsforskrifter ved udgangen af Herefter vil nye vejregler og udbudsforskrifter løbende blive oversat. Vi glæder os til at kunne åbne for den nye portal i efteråret Vidste du At du kan se, hvilke projekter der er i gang i Vejregelgrupperne, se hvem der er medlemmer af de enkelte grupper, eller se om der er nogle aktuelle høringer på dk. Her finder du en masse baggrundsviden om Vejreglerne og vejregelarbejdet. Har du brug for konkret vejregelmateriale, en håndbog, en eksempelsamling eller en baggrundsrapport, så skal du ind i vejregelbiblioteket kendt som Vejregelportalen. Den finder du på dk. < TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 17

18 Transportplanlægning POPE Post Opening Project Evaluation og andre erfaringer med ex post evaluering i Storbritannien I Storbritannien arbejder man systematisk med ex-post evaluering af vejprojekter. Det giver vigtige indspil til de ex ante projektvurderinger, der fremover laves af mulige nye infrastrukturprojekter. Derfor er ex post evalueringer særligt nyttige for den type projekter, der kan tænkes gentaget et andet sted på et andet tidspunkt. Annette Christensen, DI Kan man lære af fortiden? Ja, men det kræver, at man går systematisk til værks og samtidigt er åben over for overraskelser. Dette var nogle af de konklusioner, jeg drog, da jeg deltog i en workshop om Evaluation, som Department for Transport (DfT) i Storbritannien holdt i juni Workshoppen havde fokus på ex post vurderingen af større infrastrukturprojekter og lå i forlængelse af den Monitoring and Evaluation Strategy, som DfT lancerede i marts Målet for DfT er, at ex post vurderinger skal bidrage med viden om, what works og hvilke typer projekter, der giver value for money. Samtidig skal ex post vurderinger skabe grundlag for bedre ex ante projektvurderinger. I Storbritannien skelnes skarpt mellem appraisal, der laves ex ante og evaulation, der laves ex post. Flagskibet POPE Highways Agency i Storbritannien har i en årrække arbejdet med ex post evaluering af større vejprojekter. Det sker i regi af programmet POPE (Post Opening Project Evaluation), hvor man siden 2002 systematisk har indsamlet data om effekterne af alle vejprojekter til mere end 5 million. Highways Agency offentliggør løbende evalueringer af både specifikke vejprojekter og meta rapporter fra POPE programmet. De forskellige evalueringer kan findes på hjemmesiden For POPE projekterne laves en evalueringsplan allerede inden, projektet åbner. Her beslutter man eksempelvis, hvor der skal laves konkrete trafiktællinger i såvel baseline (før projektet åbner) og i årene efter åbningen. Indtil videre har man valgt at indsamle data både et og fem år efter åbningen. Man overvejer også at se på effekter år efter åbningen, da det kan tage tid, før forskellige typer af effekter er målbare. Evalueringsspørgsmål For at give et overblik på tværs af projekter har Highways Agency formuleret et antal centrale evalueringsspørgsmål, der er gennemgående for alle ex post evalueringer. Oversigten i figur 1 illustrerer den overordnede evalueringsramme. Som det fremgår, er evalueringsspørgsmålene inddelt i tre grupper, hvor den første har fokus på, i hvor Achieving Major Schemes Objectives How well are scheme objectives being achieved? What are the main benefits of the scheme? Are Major Schemes offering money for value? Do Major Schemes improve journey time reliability? Are Major Schemes stimulating economic development? What impact do Major Schemes have on the number of accidents? Forecasting Accuracy Are Highway Agency traffic models accurately predicting traffic volumes? Are Highways Agency traffic models accurately predicting journey time savings? How accurate are safety predictions? How accurate is the forecasting of Major Scheme costs? How accurate is the forecasting of Major Scheme benefits? Further analysis Is there evidence of induced traffic? What is the impact of background changes in accidents on the performance of Major Schemes? How successful are the Highways Agency in managing the handover of environmental aspects of schemes after construction? Figur 1. Overordnet evalueringsramme med opstillede evalueringsspørgsmål. 18 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

19 høj grad projektet indfrier målsætningerne, mens den anden har fokus på, hvor god man har været til at forudsige effekterne, og den tredje gruppe går i dybden med mere specialiserede temaer. For hver af de tre grupper er angivet en række eksempler på evalueringsspørgsmål. Gevinst på 4 kr. pr 1. kr. i omkostning Hovedparten af de vejprojekter, som er gennemført i perioden i Storbritannien, har været en god idé. Også set i bakspejlet. Det er en central konklusion, man kan drage på baggrund af de 75 ex post evalueringer af større vejprojekter, der er gennemført i perioden. I snit er benefit-cost forholdet for projekterne 4,1, hvilket indikerer, at for hver offentlig krone, der er brugt på projekterne, høster samfundet gevinster svarende til fire kroner. Benefit-cost forholdet er dog lavere end skønnet forud for realiseringen af projekterne, hvor man forventede et benefitcost forhold på 5,7. Finanskrisen betød mindre trafik Mange af vejprojekterne i POPE evalueringerne har set dagens lys i løbet af finanskrisen. Det afspejles i resultaterne, hvor en stor del af vejprojekterne har fået et mindre trafikomfang end forventet før åbningen. Udover finanskrisen mener man også, at andre eksogene faktorer så som høje brændstofpriser kan forklare, at trafikken har været mindre end forventet. I forhold til uheld viser evalueringerne, at der også generelt har været færre uheld end forventet. Det kan dels tilskrives et lavere trafikomfang, men også eksogene faktorer såsom, at nye biler er blevet mere sikre, samt at vejene er blevet mere sikre i takt med, at sorte pletter på vejkortet er fjernet, og vejtræer fældet. Endelig har prisstigninger på bilforsikringer reduceret antal af yngre bilister, der typisk er involveret i flere uheld. Større præcision I POPE er hovedfokus på kvantificerbare effekter. Projektomkostninger, trafikomfang og uheld er centrale nøgletal. Derudover ser man eksempelvis også på ændringer i rejsetid og rejsetidsvariabilitet. I takt med at der er gennemført stadigt flere POPE evalueringer, er man blevet bedre til at lave realistiske skøn. Det gælder ikke mindst i forhold til skøn over omkostningerne ved at realisere projekterne. For 10 år siden blev en stor del af projekterne underbudgetteret, men i de senere år er man blevet langt bedre til at lave realistiske budgetskøn. Hvad kan vi lære? Ex post evalueringer kan tjene flere formål. Først og fremmest kan ex post evalueringer bruges til at vurdere, om man rent faktisk opnåede, det man ville med et givent projekt. Samtidigt kan ex post vurderinger bidrage med viden, der er nyttig i forhold til at få skabt et solidt og fyldestgørende beslutningsgrundlag for fremtidige projekter. Når man systematisk gennemfører ex post evalueringer, bliver det muligt at vurdere, om der laves systematiske fejl i de ex ante projektvurderinger, der gennemføres. I Storbritannien kunne man eksempelvis konstatere, at man tidligere var for optimistisk i vurderingen af projektomkostninger. Erkendelsen af optimism bias på dette område har ført til, at man i de senere er blevet bedre til at lave mere realistiske budgetoverslag. Systematiske ex post evalueringer giver også indblik i, hvilke usikkerheder der knytter sig til realiseringen af infrastrukturprojekter. Ex post analyser kan således bidrage med nyttig viden om, på hvilke områder det er relevant at gennemføre følsomhedsanalyser. Bred tilgang er vigtig, men svær Nogle infrastrukturprojekter viser sig at være en god idé, men af andre grunde end de, der var drivende for beslutningen om at realisere projektet. I Storbritannien har man erfaret, at der knytter sig en række fordele til en bred tilgang til ex post vurderinger, hvor man også er åben over for overraskelser i form af gevinster, man ikke oprindeligt havde forudset. Den brede tilgang forudsætter dog, at man ikke alene har fokus på de effekter, som man forventede i ex ante projektvurderingen. I praksis kan det være særdeles svært at vurdere, hvorvidt et konkret vejprojekt har udløst forskellige typer af afledte effekter. Det er eksempelvis vanskeligt at sige, hvorvidt jobskabelsen i et givet område kan tilskrives et konkret projekt, eller det skal tilskrives forskellige eksogene faktorer. En mulighed er at gennemføre surveys hos det lokale erhvervsliv, men det er imidlertid langt fra givet, at sådanne surveys vil give et fyldestgørende billede af de afledte effekter. Selvom det er svært, har man i Storbritannien en ambition om at blive bedre til at vurdere de bredere økonomiske effekter af infrastrukturprojekter. Figur 2. Rapportforside. Hele rapporten kan downloades fra: Hvor skal man sætte ind? Store spektakulære projekter påkalder sig stor interesse. Det gælder også i forhold til ex post evalueringer. En vigtig pointe fra workshoppen i Storbritannien var, at ex post evalueringer ofte er mere relevante for de mindre spektakulære projekter. Det er netop for de projekter, som man fremadrettet regner med at lave flere af, at der kan være fordele ved at lave ex post analyser. Danske erfaringer med ex post I en dansk kontekst har man en række erfaringer med ex post vurderinger af mindre projekter, der typisk er finansieret med puljemidler. De danske ex post evalueringer tæller blandt andet evalueringer af projekter i Cykelpuljen og Rådighedspuljen. For projekter i Cykelpuljen er der eksempelvis gennemført evalueringer af, i hvilket omfang projekterne har ført til en stigning i antallet af cyklister, mens der for projekter i Rådighedspuljen ofte har været fokus på evaluering af reduktion i antallet af trafikuheld samt fremkommeligheds- og tidsgevinster. Derudover er der også gennemført en række tematiske evalueringer på miljøområdet, herunder eksempelvis en overvågning af paddetunneler på Kliplev-Sønderborg motorvejen og en undersøgelse af faunaens brug af fauna/menneskepassager på Give- Billund motortrafikvejen og Kolding-Esbjerg Motorvejen. Der er kun i begrænset omfang gennemført samlede større ex post vurderinger af de større vejprojekter, de faste forbindelser etc. En dansk ex post vurdering af ét af historiens største infrastrukturprojekter er dog på trapperne. Konsulentfirmaerne Incentive og Tetraplan er for Transportministeriet og Sund & Bælt i gang med at gennemføre en samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen. Målet er, at analysen, der forventes offentliggjort i 2. halvår 2014, skal værdisætte de (klassiske) samfundsøkonomiske gevinster samt rumme et bud på de bredere økonomiske effekter af Storebæltsforbindelsen. < TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST 19

20 Transportplanlægning Strategisk transportplanlægning gør vi bæredygtige fremskridt? SUSTAIN projektet har fokus på strategisk national transportplanlægning i et bæredygtighedsperspektiv. Vi arbejder med operationalisering af bæredygtighedsbegrebet, opstilling af værktøjer til at analysere transportpolitiske projekter og strategier, samt analyser af den faktiske transportpolitik. I artiklen beskrives et par af de emner, vi i øjeblikket arbejder med i projektet, nemlig indikatorer og beslutningsstøtte. Vi kommenterer også kort på Transportministeriets strategiske analyser, som bidrager med spændende resultater, men ikke rigtig besvarer om der opnås bæredygtige fremskridt. Projektet løber til Af Henrik Gudmundsson, DTU Transport Claus Hedegaard Sørensen, DTU Transport Steen Leleur, DTU Transport Bæredygtighed er aktuelt Bæredygtighed er et højaktuelt emne i transportplanlægningen kloden rundt og i Danmark. Herhjemme er opstillet en række principper og mål for transportpolitikken, herunder at transportsektoren skal gøres fossiluafhængig. EU kommission opfordrer alle større byer til at lave planer for bæredygtig mobilitet. I FN skal der vedtages brede globale mål for bæredygtig udvikling i 2015, og transport er et af de emner, der er fokus på. I de konkrete løsninger, som foreslås, brydes ofte med det klassiske svar på transportproblemerne, nemlig at lade skatteyderne finansiere en udbygning af infrastrukturen. Der suppleres med nøgleord som efterspørgselsstyring, overflytning, effektivisering, Mobility Management og Offentlig-Private Partnerskaber. I flere lande arbejder man med en strategisk fremtidsorientering af transportplanlægningen, som går ud over, hvad man kan besvare med traditionelle transportmodeller og -metoder for infrastrukturen. Her kan bæredygtighedsbegrebet ses som et bud på en helhedsorienteret og langsigtet ramme for vurderingerne, som udvider de tekniske løsninger og det samfundsøkonomiske perspektiv. SUSTAIN projektet om bæredygtig national transportplanlægning blev præsenteret i en artikel i januar år. Projektet omfatter tre elementer en operationalisering af bæredygtighedsbegrebets betydning i strategisk transportsammenhæng, analyser af hvordan den nationale transportforvaltning rent faktisk tilrettelægges, samt udvikling og afprøvning af værktøjer som kan understøtte bæredygtige planer og beslutninger. Projektet udføres af DTU Transport og CBS sammen med udenlandske partnere og danske brugere. Vi omtaler her kort to af de områder, vi arbejder med. Indikatorer En oplagt metode til operationalisering af bæredygtighed er indikatorer. Indikatorer er udvalgte variable, som kan beskrive et vigtigt fænomen, som ikke nødvendigvis kan måles eksakt. Det passer på et fænomen som bæredygtig transport. Med brug af faste indikatorer kan forskellige strategier sammenlignes og udvikling og fremskridt følges over tid. Indikatorer kan give et godt grundlag for debat, forhandling og videre analyse. Mere konsoliderede variable kan bruges til kontrol og styring. I Danmark anvendes indikatorer ikke særlig systematisk i den nationale transport politik. Dette blev senest påpeget som en mangel af Trængselskommissionen i deres betænkning fra Der er således i dag ikke noget samlet dansk system til at måle på i hvilket omfang de samlede transportpolitiske mål realiseres, endsige om transportudviklingen bevæger sig i bæredygtig retning. SUSTAIN har identificeret en række udenlandske og internationale indikatorsystemer til måling på transportudvikling og -politik. De har ofte fælles træk, men er ikke generelt konsistente. Internationalt set bygger det mest benyttede koncept på de tre søjler af bæredygtig udvikling (miljømæssig, økonomisk og social dimension). Søjlemodellen må ofte udbygges og tilpasses til transportsektoren. Fx er det ikke oplagt at effekter som ulykker og tilgængelighed hører til i en bestemt søjle. Der er også relationer i selve transportsystemet (fx trafikvækst, modal split mv.), som er strategisk vigtige for bæredygtighed uden nødvendigvis at være knyttet til en enkelt effektsøjle. Endelig kan man diskutere, om dimensioner og effekter blot er sideordnede, eller om der må opstilles et hierarki. Der er også stor risiko for både mangler og overlap i den type systemer. Figur 1 viser et (ikke-realiseret) eksempel med globalt sigte. Men selv, hvis der bygges på mere avancerede konceptuelle modeller, bliver indikatorerne ikke nødvendigvis brugt i praksis. Indikatorers relevans og anvendelighed afhænger bl.a. af, om de er udformet og timet, så de understøtter et konkret behov for 20 TRAFIK & VEJE 2014 AUGUST

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014 HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HVAD ER TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION (TSI)? Systematisk gennemgang af eksisterende veje. Afdække forhold, som er til fare for trafikanterne Forslag til hvordan trafiksikkerheden

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl.

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. 15-18 i København Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere