Idekatalog til alle grundskoler

Transkript

1 2016 Idekatalog til alle grundskoler FESTLIG & FAGLIG INSPIRATION TIL UGE 39 Årets tema hjerte & hjerne vind med hjernen / side 2

2 Kolofon Redaktør: Marie Louise Poder og Liva Rønn-Petersen Redaktion: Anne Strandsbjerg Petersen, Camilla Lund Mikkelsen, Signe Birkum Petersen, Idahella Hyldgaard Bacher, Anette Vestergaard Nielsen, Lene Christensen og Susanne Hjortlund. Layout: Kontrapunkt Foto: Sanne Vils Axelsen og Carsten Andersen Mindmap illustration: Ea Eskildsen Tryk: PE Offset Udgiver: Astra Kontakt: Du er altid velkommen til at kontakte os i Naturvidenskabsfestivalen, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller gode ideer. Find kontaktoplysninger på Naturvidenskabsfestival.dk, hvor du også har mulighed for at danne dig et overblik over hele Naturvidenskabsfestivalens mange muligheder og tilbud.

3 ndh ld Forord 6. Science der stimulerer hjerte og hjerne 8. Hvordan kan du holde Naturvidenskabsfestival? Gratis festivalaktiviteter 11. MasseEksperiment 2016 og testoteket 12. Videnskaben på Besøg 13. Festivalpuljen Søg støtte til din festivalaktivitet 13. Festivaloversigt Kom på festivalens Danmarkskort 14. Årets Festivalaktivitet Vind det vildeste stomp-show 15. Lav fællesfaglige fokusforløb i din festivaluge 16. Unge Forskere Brug Naturvidenskabsfestival som start 18. Linksamling Meget mere inspiration 19. Naturvidenskabsfestival mindmap 22. Undervisningsaktiviteter og -forløb Inspiration til festival i undervisningen 23. Forløb 01 Kærlighedens kemi 25. Forløb 02 Hvem skal jeg redde først 29. Forløb 03 Hjertet - fra symbol til organ 31. Forløb 04 Trækker græshoppen vejret på samme måde som fisken? Ekstra aktiviteter 33. Inspirationsaktiviteter til hjerte og hjerne 36. Tak til alle Jer der gør det muligt

4 2016 hjerte & hjerne

5 Science der stimulerer hjerte & hjerne Velkommen til Naturvidenskabsfestival 2016, hvor vi den 26. september september sammen kan samles om aktiviteter og hylde science. Glæd dig til en hel uge med udfordringer, leg og forundring med science. Naturvidenskabsfestivalen er en festlig og faglig begivenhed, der samler børn og unge i hele Danmark omkring science. Med Naturvidenskabsfestival får du konkrete muligheder for at arbejde på tværs af fag og klassetrin og koble den teoretiske undervisning med praktiske og spændende udfordringer. Du og din klasse, eller hele skolen, kan holde Naturvidenskabsfestival på et utal af måder, og det er ikke formen, størrelsen eller længden på den aktivitet, I vælger at lave, der afgør, om det er rigtig Naturvidenskabsfestival. Det vigtigste er at skabe engagement og involvere eleverne, så de får pirret og udfordret deres nysgerrighed. I år kan du lade dig inspirere af temaet for Naturvidenskabsfestival, Hjerte og Hjerne. Ideer til aktiviteter På de kommende sider finder du konkrete ideer til aktiviteter og undervisningsforløb, som knytter sig til temaet. Vi håber, det sætter en masse gode ideer og kreativitet i gang. God Naturvidenskabsfestival

6 Gratis festivalaktiviteter Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Vi vil så gerne vide, at du er med Vi forsøger hele tiden at udvikle nye, engagerende aktiviteter og tilbud til Naturvidenskabsfestivalen, der giver mening for alle jer derude. For at vi kan skabe overblik og lave en endnu bedre festival for dig, har vi derfor brug for, at du tilmelder din festivalaktivitet på Naturvidenskabsfestival.dk/oversigt inden onsdag d. 31. august 2016 Når du har gjort det, sørger vi for, at du inden uge 39 får tilsendt en pakke med festivalbanner, plakat, miniforsøg med mere. Samtidig deltager du automatisk i konkurrencen om, at det, du laver, bliver kåret til Årets Festivalaktivitet, hvor præmien er et stomp-show. Læs mere om konkurrencen på side 14. 7

7 Hvordan kan du holde Naturvidenskabsfestival? At holde Naturvidenskabsfestival handler om at få og skabe engagerende oplevelser med science. For at gøre det nemt og interessant for dig og dine elever at være med i Naturvidenskabsfestivalen har vi i Naturvidenskabsfestivalsekretariatet samlet en række gratis tilbud og inspirerende ideer til undervisningsaktiviteter og -forløb, som du kvit og frit kan bruge i og omkring undervisningen. Gratis aktiviteter Du kan vælge mellem en lang række festivalmuligheder i og omkring uge 39. Du og dine elever kan fx helt gratis deltage i MasseEksperiment 2016, Videnskaben på Besøg og meget andet. Kig ind og få et overblik over de mange muligheder Desværre har vi ikke plads til alt i kataloget, men på vores hjemmeside er der meget mere inspiration og flere konkrete aktiviteter: Naturvidenskabsfestival.dk Undervisningsforløb Du kan sidst i dette katalog finde fire undervisningsforløb om Hjerte og Hjerne, der går på tværs af temaerne fra mindmappen. Under hvert af de fire undervisningsforløb er der ideer til konkrete hands on-forsøg og undervisningsaktiviteter, som er tilpasset forskellige klassetrin og mål. 8

8 Gratis festivalaktiviteter

9 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Grat s f stivalaktivite er Vi har på de følgende sider samlet en lang række aktiviteter, som du kan lave i og omkring uge 39. Du kan vælge mellem så mange - eller så få aktiviteter - du vil. Det afhænger af dit mål og jeres tid. Aktiviteterne i Naturvidenskabsfestival kan også sagtens fungere som en del af noget, du og dine elever allerede er i gang med. Det er gratis at deltage i alt, og du kan tilmelde dig på Naturvidenskabsfestival.dk 10

10 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 MasseEksperiment 2016 Deltag i Danmarks største skoleeksperiment og vær med til at skabe helt ny viden. Dette års MasseEksperiment handler om hjernen. Børn og unge i hele Danmark skal teste deres evne til at lytte og huske. Måske kan de træne sig bedre? Eksperimentet kombinerer teori og praksis. Du og dine elever skal sammen med tusindvis af andre elever hjælpe en forsker med at indsamle data på tværs af hele Danmark. Eleverne får den naturvidenskabelige metode helt op under neglene ved selv at skulle måle og undersøge en problemstilling, der tager afsæt i deres egen hverdag. Hjerneforskning i skolen Hvor god er du til at lytte til musik? Og kan du blive bedre til det, hvis du træner dine ører i en uge? Når eleverne træner evnen til at lytte, er det faktisk hjernen, de træner. I dette års MasseEksperiment vil eleverne sammen med forskere fra Center for Music in the Brain undersøge, om man ved hjælp af et mobilspil kan træne sig til at blive bedre til at lytte. De kommer også til at undersøge, om træningen kan påvirke deres evne til at huske. Industriens Fond støtter MasseEksperiment og Testoteket Meld din klasse til MasseEksperiment 2016 Fra torsdag d. 10 marts 2016 på MasseEksperiment.dk Vi har plads til klasser i eksperimentet, så tilmeld jer hurtigt, hvis I vil være sikre på at komme med. Gratis festivalaktiviteter Testoteket Gratis forsøg og eksperimenter I Testoteket finder du over 150 gratis hands on-forsøg og sjove eksperimenter til din undervisning. På Testoteket.dk kan du finde forsøg, som relaterer sig til årets tema. Prøv for eksempel Optisk illusion med brune felter, hvor du snyder din hjerne til at tro, du ser noget, som du i virkeligheden ikke ser. Kampen mellem højre og venstre hjernehalvdel, hvor du tester, hvilken hjernehalvdel, du bruger mest Testoteket indeholder forsøg til forskellige fag og klassetrin, og du kan nemt sortere forsøgene efter emne, fag eller den tid, du har til rådighed. De fleste eksperimenter er ganske simple, kræver ikke særlige faglokaler og kan laves med ting, du kan købe i et supermarked for en 20 er. Kig ind og find inspiration og gratis forsøg på Testoteket.dk. Testoteket holder åbent 24/7 året rundt, og du er meget velkommen til at bruge forsøgene hele året. Der er forsøg inden for stort set alle genrer og sværhedsgrader, så brug gerne Testoteket når det passer ind i lige din undervisning. 11

11 Elever fra 0. klasse til 3. g får rollen som forskere i MasseEksperimentet - Danmarks største skoleeksperiment. Foto: Carsten Andersen. Videnskaben på Besøg Stor efterspørgsel Der plejer at være stor efterspørgsel, så sid klar ved tasterne når der åbnes for bestillinger på Naturvidenskabsfestival.dk/foredrag fredag d. 13. maj 2016 kl. 12 Gratis foredrag Videnskaben på Besøg er Naturvidenskabsfestivalens foredragsordning, hvor vi udbyder foredrag til elever i både grundskoler og på ungdomsuddannelser i hele landet i uge 39. Foredragene handler om alt fra en spand fyldt med krabber til citroner eller matematiske gåder, og de afvikles altid i uge 39. Vores engagerede science-formidlere kan for eksempel være forskere, specialestuderende eller ansatte i virksomheder, som arbejder med naturvidenskab til hverdag. Det eneste, skolen skal betale for, er foredragsholderens transportomkostninger. 12

12 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje Få op til kr. til din festivalaktivitet Nordea-fonden støtter igen i år nyskabende og kreative festivalaktiviteter og uddeler i alt 1,2 mio. kr. til aktiviteter i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i uge 39. I år håber vi at få mange ansøgninger med fokus på innovation i undervisningen og projekter og aktiviteter, hvor grundskoler og erhvervsskoler samarbejder. I 2015 støttede festivalpuljen flere forskellige typer af projekter og aktiviteter rundt om i hele Danmark, bl.a. en aktivitet om insekthoteller, et projekt om enzymer, et om sunde og bæredygtige sandwiches og mange, mange flere. Mangler din festivalaktivitet et økonomisk boost, kan du søge op til kr. fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. Retningslinjerne finder du på Naturvidenskabsfestival.dk/pulje. Det er også her, du skal indsende din ansøgning inden fredag d. 27. maj Innovation På Naturvidenskabsfestival.dk/pulje kan du også finde inspiration til, hvordan du kan inddrage innovation i undervisningen. Gratis festivalaktiviteter Festivaloversigt Tilmelding Når du tilmelder dig, deltager du automatisk i konkurrencen om at blive kåret som Årets Festivalaktivitet, hvor du kan vinde et stomp-show for hele skolen. Sæt din festival på Danmarkskortet I uge 39 vrimler det med festivalarrangementer i hele Danmark, og det er en stor hjælp for os at vide, hvem der holder festival hvor. Dine ideer og aktiviteter kan også hjælpe os med at udvikle festivalen og gøre den endnu bedre til næste år. Det er lige meget, om aktiviteten tager én dag eller en hel uge, eller om den involverer én klasse eller en hel kommune - vi vil gerne høre om det! Du er nemlig med til at gøre uge 39 til noget helt særligt. Tilmeld derfor din festivalaktivitet på Naturvidenskabsfestival.dk/oversigt inden onsdag d. 31. august Når du tilmelder din aktivitet i festivaloversigten, kommer din skole eller institution på festivalens Danmarkskort, og du får tilsendt en pakke med et festival-kit. Pakken indeholder bl.a. festivalbanner, plakat og et miniforsøg. 13

13 HabenGoods spreder gode vibes med stor energi og opfindsomhed, når de spiller temaerne fra store heltefilm på prototyper af pvc rør i deres helt eget Gadget Show. HabenGoods forvandler skrot til musikalske gadgets i deres prisvindende performance. Foto: HabenGoods Vind det vildeste stomp-show Sidste års vinder var Fredericia Kommune som viste en ny måde at lave naturfagsaktiviteter for de mindste. Her fik indskolingsbørn til opgave at undervise børnehavebørn i naturfag. Er det jeres aktivitet der skal vinde i år? Årets Festivalaktivitet er en hyldest til det festivalarrangement, som sætter naturvidenskab i spil på en ny og kreativ måde eller tilfører Naturvidenskabsfestival særlige faglige og festlige dimensioner. Når du laver en aktivitet under Naturvidenskabsfestival i uge 39 og tilmelder den festivaloversigten, deltager du automatisk i konkurrencen om at vinde et stomp-show fra HabenGoods. 14

14 Gratis festivalaktiviteter Brug festivalen til at gennemgå et af de obligatoriske fællesfaglige forløb, og skab synergi på tværs af fagene. Foto: Sanne Vils Axelsen Fællesfaglige fokusområder Lav fællesfagligt forløb i din festivaluge Den nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi stiller krav til tværfaglig undervisning, og her er det oplagt at udnytte festivalen. Fællesfaglige fokusområder Du kan lære mere om fællesfaglige fokusområder og den nye fælles prøve på NTSnet.dk/fællesprøve. Her kan du også få ideer til fællesfaglige undervisningsforløb eller tips til at lave dit eget. Eleverne skal igennem mindst seks fællesfaglige forløb i løbet af klasse, og du kan vælge at lægge et af disse i festivalugen. Fællesfaglige fokusforløb skal forberede dine elever til den nye fælles prøve, hvor de skal formulere naturvidenskabelige problemstillinger og belyse dem ud fra de tre fag fysik/kemi, biologi og geografi. Du kan enten lade eleverne selv formulere en problemstilling eller lave din egen, som eleverne kan arbejde ud fra. Vil du koble det til festivaltemaet, Hjerte og Hjerne, kan du for eksempel bruge det fællesfaglige fokusområde fra læreplanen, som handler om Strålings indvirkning på levende organismer. Du kan også dykke ned i et hvilket som helst andet fællesfagligt fokusområde enten et fra læreplanen eller dit helt eget. 15

15 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Brug Naturvidenskabsfestivalen som start Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for science. Vinderne udnævnes ved en kæmpe finale, som afholdes i foråret 2017 ved Science i Forum. Her uddeles store pengepræmier og spændende rejsepræmier. Det er oplagt at bruge Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 til at starte projekter, der senere på året kan tilmeldes Unge Forskere. Brug uge 39 til at udvikle, undersøge og lege. Hele klassen kan fx vælge et overordnet tema, hvorefter eleverne i grupper à højst tre elever arbejder på deres idé til Unge Forskere. Du kan også vælge at lade hele klassen eller nogle få elever indsende projekter til den mindre krævende konkurrence, Min Vildeste Idé. Du behøver ikke allerede i uge 39 at tage stilling til, om I vil tilmelde jer talentkonkurrencen. Men brug Unge Forskereforløbet til at give eleverne mulighed for at teste sig selv og tænke anderledes. Se mere om Unge Forskere Junior og Min Vildeste Ide på Ungeforskere.dk Besøg finalen for Unge Forskere 2016 Kom selv, eller tag hele din klasse med til Science i Forum, hvor finalen for Unge Forskere 2016 afholdes. Science i Forum - Danmarks største science-event afholdes d april 2016, og der er gratis adgang for alle. Oplev science-shows, byg en robot, prøv en 3D-printer og meget mere. Se mere på Scienceiforum.dk Unge Forskere har to konkurrencer for grundskoleelever: Unge Forskere Junior for elever med et spændende, naturfagligt projekt. Min Vildeste Idé for elever med en vild, naturfaglig idé. På ungeforskere.dk/nyhed/undervisningsmaterialejuniorforskerne kan du finde inspiration til, hvordan du kan arbejde med Unge Forskere i din undervisning. Kickstart dit Unge Forskere forløb i festivalugen. Hvem ved - måske ender en af dine elever med den helt store præmie. Foto: Sanne Vils Axelsen

16 Gratis festivalaktiviteter 17

17 Linksamling* * Naturvidenskabsfestivalens linksamling indeholder endnu flere gode ideer, spændende forsøg og undervisningsforløb til alle klassetrin. Alle links i linksamlingen er relateret til temaet, Hjerte og Hjerne. Linksamlingen indeholder over 100 links, og i løbet af året udvides samlingen med nye og spændende ideer. Hvis du har et spændende link, der burde ligge i samlingen, så giv os endelig besked. Kig ind og find inspiration inden for årets festivaltema, Hjerte og Hjerne på Naturvidenskabsfestival.dk/links 18

18 Hjerte & hjerne Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 årets tema Science der stimulerer Hjerte og Hjerne I år kan du lade dig inspirere af temaet for Naturvidenskabsfestival, Hjerte og Hjerne. Naturvidenskabsfestivalens mindmap er som en hjerteog hjernestarter for festival-ideer og nysgerrighed. Brug den til at brainstorme på ideer til at udfolde temaet i dine festivalaktiviteter. Det kan være, den skal hænge på lærerværelset, så dine kolleger kan få gode ideer, eller du kan bruge den på et opstartsmøde for jeres festivalplanlægning. Find årets mindmap på Naturvidenskabsfestival.dk/ mindmap. Dette års mindmap blev udviklet sammen med lærere og formidlere på naturfagskonferencen Big Bang i foråret

19 C M Y CM MY CY CMY K

20 Hjerte & hjerne 21

21 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 ndervisningsinsp rati n Undervisningsforløb og -aktiviteter Du kan bruge Naturvidenskabsfestival til meget mere end de muligheder, vi har givet dig i første del af kataloget. På de følgende sider præsenterer vi fire forløb inspireret af temaerne i årets mind map og udfolder nogle aktiviter inden for forløbet. I beskrivelsen af hvert forløb er fagenes kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål illustreret. Nogle af forløbene kan bruges som de er, andre kræver lidt mere forberedelse og faglig supplering af materialet. Apps i undervisningen Mange elever har en smartphone eller en ipad, og den kan være et nyttigt redskab i undervisningen. Brug fx apps, der viser hjertet eller hjernen i 3D. 3D heart, Heart cam og Heart 3D Atlas of anatomy er nogle af de apps, der viser 3D-billeder af hjertet. 3D Brain kan undersøge hjernen og vise dens forskellige områder. Du kan frit benytte de enkelte aktiviteter, eller du kan besøge naturvidenskabsfestival.dk/forløb, hvor du kan finde supplerende materiale og aktiviteter. 22

22 Forløb 01 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Kærlighedens kemi Hvor kommer følelserne fra? Taler vi om kærlighed, tegner vi et hjerte. Og ofte, når vi taler om følelser, bruger vi også hjertet som metafor og billede på, hvor følelser sidder. Men hvor sidder følelserne egentlig? Og hvordan ser de ud? I dette forløb lærer eleverne om følelsers udtryksformer, og om hvor og hvordan de skabes. Fag: Biologi (Dansk) Mind map-tema: Hjerne og Hjerte Klassetrin: Udskoling (7.-8. klasse) Omfang: 5-6 lektioner Fælles Mål Udskoling Biologi - Modelleringskompetencen, Krop og Sundhed, fase 1 Færdighedsmål: Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Vidensmål: Eleven har viden om sammenhænge mellem stimuli og respons. - Kommunikationskompetencen, faglig læsning og skrivning Færdighedsmål: Eleven kan målrettet læse og skrive tekster i naturfag. Vidensmål: Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og struktur og deres objektivitetskrav. Aktivitet 1 Se sur ud! Hver dag oplever vi en række følelser, som vi ikke tænker så meget over. Måske bliver vi glade for, at det endelig er frikvarter eller sure over, at vi skal tømme opvaskemaskinen derhjemme? Følelserne kommer helt af sig selv, men hvilke følelser kender vi? Og hvordan ser de egentlig ud? Det ser eleverne på i denne aktivitet. Tidsforbrug: 2 lektioner Telefon med kamera Tal med eleverne om følelser. Hvilke følelser kender de? Lad eleverne tage billeder af hinanden i grupper, hvor de udtrykker følelser, fx afsky, forelskelse, frygt, glæde, overraskelse, sorg, vrede osv. Herefter deler eleverne sig op og diskuterer billederne i klassen. Hvordan kommer følelserne til udtryk? Hvordan føles de? Hvor kan de mærkes? Eleverne skriver stikord fra diskussionen Eleverne vælger herefter en følelse hver og skriver en kort tekst om den ud fra stikord. Nyere forskning har vist, hvor følelserne faktisk sidder i kroppen. Du kan se en oversigt over følelsernes placering her: Staytrue.dk/ foelelser-sidder-i-kroppen. Brug oversigten til at tale med eleverne om, hvor følelser kan mærkes. Mærker de dem på samme eller en anden måde end på billederne? 23

23 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Aktivitet 2 Hvor kommer følelserne fra? åben skole Aktivitet 3 Hvad ved vi nu? Eleverne ved nu, hvordan følelser ser ud og hvordan de føles i kroppen. Men hvor kommer de egentlig fra? Hvor sidder de henne? Det skal eleverne nu undersøge. Tidsforbrug: 2 lektioner Bøger om hjernen, 3D-modeller af hjernen, apps, computere til informationssøgning m.v. Udvælg enkle tekster om hjernen og nervesystemet, som eleverne kan bruge til at lære om følelser i hjernen Papir til plancher, tuscher m.m. til elevernes modeller Tal med eleverne om følelser. Hvor tror de følelserne sidder? Hvor og hvordan tror de følelserne opstår? Inddel eleverne i grupper, som bruger apps, internet, fagbøger og enkle tekster til at søge viden om, hvor og hvordan følelserne opstår. Eleverne præsenterer deres nye viden og tanker for klassen. Gennemgå sammen centrale begreber som som fx det limbiske system, amygdala, hypothalamus og nerveceller. Eleverne laver modeller om følelser i hjernen, fx plancher, tegninger, små videoer eller lignende, som de præsenterer i klassen. Elevernes billeder, modeller og plancher tegner nu et billede af den viden, de har fået gennem forløbet. Den viden er vigtig at fastholde, så eleverne skal nu skrive en fagtekst om følelser i hjernen. Tidsforbrug: 1 lektion Elevernes modeller, noter og materialer fra de tidligere aktiviteter Brug noget tid på at samle op på elevernes viden om følelser i hjernen, da det er kompliceret stof. Lad eleverne orientere sig i deres noter, modeller, plancher med videre. Eleverne skriver en fagtekst om følelserne i hjernen Tal med eleverne om, hvad forskellen er på deres første tekst om følelser og den, de har skrevet nu. Hvad har de lært om følelser, som de ikke vidste før? Når man taler om kærlighed, taler man tit også om at have god kemi. Det er ikke helt forkert, for vi ved efterhånden, at kærlighed og andre følelser er kemiske reaktioner i hjernen, der får os til at reagere på vores omgivelser. Hypothalamus er fx den kirtel i hjernen, der sender signalstoffer til andre dele af hjernen og får os til at reflektere over vores omgivelser og på den måde ansvarlig for vores følelser. Inviter lægen med i undervisningen Du kan invitere det lokale sundhedshus, en lokal læge eller måske en sundhedsuddannet med ind i undervisningen for at fortælle og gå i dialog med eleverne om hjernens kemi. På den måde kan du også involvere lokalsamfundet i skolen og fagene.

24 Forløb 02 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Hvem skal jeg redde først? Et fagligt forløb om førstehjælp Hurtige og målrettede beslutninger kan redde liv. Når der sker en ulykke, og man skal yde førstehjælp, er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre, i hvilken rækkefølge det skal gøres og hvorfor. Det kræver viden om fx kroppens reaktioner, knogler og kredsløb. I første omgang får eleverne dog til opgave at træffe beslutningerne uden disse forudsætninger. Derefter kommer de gennem et forløb, som klæder dem fagligt på til måske at ændre deres umiddelbare vurdering. Gennem forløbets aktiviteter får eleverne samtidig viden om førstehjælp og førstehjælpsteknikker, som de kan bruge, hvis uheldet en dag er ude. Supplerende materialer til forløbet om førstehjælp vil være tilgængeligt på hjemmesiden Naturvidenskabsfestival.dk/førstehjælp Fag: Biologi (evt. fysik) Mind map-tema: Hjerte, hjerne og sundhed Klassetrin: Udskoling (7. klasse) Omfang: 6-8 lektioner Fælles Mål Udskoling Biologi Undersøgelseskompetencen, Krop og Sundhed, fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale Vidensmål: Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø Modelleringskompetencen, Krop og sundhed, fase 1 Aktivitet 1: Hvem skal jeg redde først? I løbet af et splitsekund har en fredelig dag udviklet sig til et ægte drama. Uheldet er ude, og dine elever står midt i trafikuheldets kaos. Nu skal der træffes en hurtig beslutning: Hvem skal reddes først og hvorfor? Tidsforbrug: 1 lektion Tegning af trafikuheldet og beskrivelse af scenariet fra Naturvidenskabsfestival.dk/førstehjælp Del eleverne op i grupper. Udlever en tegning og beskrivelse af uheldet til hver gruppe. Hver gruppe laver en plan for, hvordan de vil yde førstehjælp. De fortæller, i hvilken rækkefølge de vil hjælpe og begrunder hvorfor. Hver gruppe præsenterer deres plan med ord, plancher eller en model. Undlad at kommentere, om de har løst opgaven rigtigt eller ej. Worst case-scenario I aktiviteterne er der beskrevet et worst casescenario, som viser eleverne de mere ekstreme tilfælde. Det er meningen, at de skal fungere som en knage for eleverne, som de kan hænge deres viden på. Tal gerne med eleverne om, hvad førstehjælpsindsatsen ville være i den pågældende situation. Færdighedsmål: Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Vidensmål: Eleven har viden om sammenhænge mellem stimuli og respons. Førstehjælp for børn Læs mere om førstehjælp til og for børn på Boerneliv.org. Materialet er henvendt til indskoling og mellemtrin, men kan sagtens bruges som inspiration til undervisning i udskolingen. 25

25 Sæt fysikfaget i spil Det er oplagt at inddrage fysik i dette forløb. Man kan eksempelvis arbejde med elevernes undersøgelseskompetence inden for området Jorden og Universet ved at undersøge de kræfter, der er i spil ved et trafikuheld. Lær dine elever om førstehjælp, mens de samtidig bliver klogere på deres egne kroppe. Foto: Carsten Andersen.

26 Forløb 02 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Aktivitet 2 Store og små pupiller Når der sker et uheld i trafikken, er der ofte en eller flere, der får hjernerystelse eller bliver bevidstløse. Det er vigtigt at kunne tjekke pupiller, for de kan nemlig vise noget om en persons bevidsthed og hjernens tilstand. Måske har eleverne set det i fx CSI, hvor de lyser ind i ofrenes øjne? Hvis pupillerne reagerer, er der hjerneaktivitet. Er pupillerne derimod forskellige i størrelsen, kan det være et tegn på hjernerystelse. I denne øvelse lærer eleverne at tjekke hinandens pupiller og ser, hvordan de opfører sig under forskellige forhold. Tidsforbrug: 0,5 lektioner ingen Del eleverne op i par To og to taler de om, hvad der sker med pupiller i mørke og i lys? Hvorfor? Eleverne observerer deres makkers pupil i almindeligt lys. Hvor stor er den? Lyset slukkes, og eleven observer makkerens pupil igen. Hvor stor er den nu? Hvad skete der? Lyset tændes igen, og eleven observer makkerens pupil. Hvad sker der nu? Klassen diskuterer samlet: Hvornår er pupillen størst? Hvorfor? Lad eleverne notere i deres logbøger Worst case-scenario Worst case-scenario er, at pupillerne slet ikke reagerer ved påvirkning. Det betyder, at der ingen hjerneaktivitet er, måske på grund af manglende ilt til hjernen. Tal med eleverne om, hvor lang tid hjernen kan klare sig uden ilt, og hvad man skal gøre. Pas på hovedet Mange hovedskader kan formindskes eller undgås helt ved brug af cykelhjelm. Brug fx forsøget ægge-airbag fra Testoteket.dk/ægge-airbag eller aktiviteter fra undervisningsmaterialet Beskyt din hjerne fra Experimentarium til illustration. Aktivitet 3 Hvad sker der, når en knogle brækker? Brækkede knogler er en anden hyppig skade ved uheld - det sker ofte, at en arm, et ben eller en helt tredje knogle brækker. Men hvad sker der egentlig, når en knogle brækker, og hvad består den af? Det undersøger eleverne i et forsøg med kyllingeknogler. Læs mere om denne aktivitet og find flere forsøg på Testoteket.dk Tidsforbrug: 2 lektioner (kræver opfølgning dagen efter) Kyllingeknogler (minimum et pr. forsøg) Beholder med låg Eddikesyre Bunsenbrænder Aktiviteten er delt i to, hvor I skal se, hvad der sker, når man hhv. kommer en kyllingeknogle i eddike og brænder en kyllingeknogle. Tal først med eleverne om, hvad de tror en knogle består af. Hvad tror de der sker, når man kommer en knogle i eddike? Og hvad sker der, når den brændes? Undersøg det sammen med eleverne og tal med dem om, hvad der sker i de to undersøgelser og hvorfor? Undersøgelse 1: Kom kyllingeknoglen i en beholder, dæk den med eddikesyre og kom låg på. Undersøg knoglen dagen efter. Tal med eleverne om, hvad der sker og hvorfor? Undersøgelse 2: Hold en anden kyllingeknogle ind over en bunsenbrænder. Tag kyllingeknoglen ud af brænderen, og tab den ned på bordet. Tal med eleverne om, hvad der sker og hvorfor? Lad eleverne notere i deres logbøger Worst case-scenario Worst case-scenario er et åbent benbrud, da der er risiko for, at sener eller blodårer rives over af den brækkede knogle. Hvad er risikoen ved det? Hvordan skal man håndtere det i forbindelse med en ulykke? 27

27 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 åben skole Aktivitet 4 Hvorfor er det vigtigt at lære førstehjælp? Nogle af de farligste situationer i et uheld er, hvis hjertet stopper med at slå, eller hvis der er en stor blødning, fx. en arterieblødning. I forløbet om hjertestarter er der fokus på, hvad man gør, hvis hjertet stopper med at slå. Når en person mangler puls eller stopper med at trække vejret, er det vigtigt hurtigt at få gang i iltningen igen. Derfor laver man hjerte/lunge-redning (hjertemassage), hvor man skiftevis masserer hjertet og blæser luft ind i luftvejene. Tidsforbrug: 2 lektioner Bestil materialet Hjertestart i skolen på Hjertestarter.dk/Skoleindsats Tal med eleverne om, hvorfor det er vigtigt at få vejrtrækningen i gang. Hvad sker der, når kroppen ikke får ilt? Hvorfor? Brug førstehjælpskittet fra Hjertestarter.dk til at lære eleverne førstehjælp Tal med eleverne om, hvorfor det er vigtigt at kunne førstehjælp Lad eleverne notere i deres logbøger Worst case-scenario Worst case-scenario er en arterieblødning. Tal med eleverne om, hvad der er karakteristisk ved en arterieblødning, hvor hurtigt man forbløder, og hvordan man stopper blødningen. Brug det eventuelt som en mulighed for at tale med eleverne om blod, hæmoglobin og blodtryk. En god huskeregel i førstehjælp er ABC A = Airways (skab frie luftveje) B = Breathing (tjek vejrtrækning) C = Circulation (kredsløbet og hjertet) Chok - den oversete skade Når kroppen går i chok, er det fordi kredsløbet svigter, og det systoliske blodtryk falder. Hvis en person går i chok, er det vigtigt at sikre, at der kommer ilt til hjernen. For at få ilten tilbage til hjertet og hjernen skal man ned at ligge med benene oppe. Hvorfor er det vigtigt at have benene oppe? Tal med eleverne om det. Et menneske i chok har bleg hud, svag puls, klam/fugtig hud, øget vejrtrækning og sløret eller hysterisk sindstilstand. Tal med eleverne om, hvordan man bedst hjælper én, der er i chok. Aktivitet 5 Hvad har eleverne lært? Nu er I tilbage i trafikuheldet, hvor det hele startede. Ofte ville man bagefter ønske, at man kunne spole tiden tilbage og gøre vigtige beslutninger om. Den mulighed får I nu, hvor eleverne er blevet klogere og måske kan træffe nogle bedre beslutninger end første gang. Tidsforbrug: 1 lektion Tegning af trafikuheldet og beskrivelse fra Naturvidenskabsfestival.dk/førstehjælp Gentag aktivitet 1 igen Del eleverne op i grupper og giv dem tegningen og beskrivelserne. Hvordan ville eleverne gøre det anderledes nu, hvor de har haft et forløb om førstehjælp - og hvorfor? Eleverne kan gøre brug af noterne i deres logbøger. Eleverne laver og præsenterer en figur eller model, der illustrerer deres prioritering og viser deres førstehjælpsindsats trin for trin. Hvad er forskellen fra første gang til nu? Brækkede ben kan være en af konsekvenserne ved at være i et trafikuheld. Hvad gør man?

28 Forløb 03 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Hjertet Fra symbol til organ Når der bliver sagt hjerte, giver det typisk én af to associationer. Nogle tænker på kærlighed, hjertesorger og symbolsprog, andre tænker på hjertet som et organ. Hjertet er kroppens vigtigste organ, der holder liv i vores indre kredsløb. I dette forløb undersøger eleverne hjertet gennem hands on-opgaver, og de går fra at se på hjertet som symbol til organ. Den nye viden omsætter de til en lille, personlig fagbog om hjertet. Fag: Natur/teknologi (evt. billedkunst + dansk) Mind map-tema: Hjertet + kærlighed (hjertet som symbol) Klassetrin: Indskoling ( Klasse) Omfang: Ca. 8 lektioner Fælles Mål efter 2. klassetrin, natur/teknologi Undersøgelses-kompetencen, undersøgelser i naturfag, fase 1 og 2 Færdighedsmål: Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Vidensmål: Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder. Modellerings-kompetencen, Mennesket, fase 1 og 2 Færdighedsmål: Eleven kan fortælle om kropsdelene på en model af menneskekroppen. Vidensmål: Eleven har viden om kroppens ydre opbygning. Kommunikations-kompetencen, faglig læsning og skrivning, fase 1 og 2 Færdighedsmål: Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst. Vidensmål: Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål. Aktivitet 1 Hjertet som symbol Man siger, hjerte rimer på smerte. Lad eleverne tegne deres bud på, hvordan et hjerte ser ud og skrive en lille tekst eller et digt om hjertet som symbol. Hvad betyder hjertet? Tidsforbrug: 1 lektion Tegneredskaber og papir str. 10 x 10 cm Hjertebogen printet i A3 fra Naturvidenskabsfestival.dk/symbol-organ Hver elev tegner et hjerte på papir str. 10 x 10 cm og limer den på hjertebogen Hver elev skriver en lille tekst eller et kærlighedsdigt/rim ved hjertet Aktivitet 2 Pulsmåling Hjertet er ikke bare et symbol. Det er en livgivende pumpe, der får blodet til at bruse rundt i kroppen. Lad eleverne undersøge deres pulsslag og lad dem undre sig over, hvorfor pulsen nogle gange er kraftigere end andre. Tidsforbrug: 1 lektion Teknologi til at måle/registrere hjerterytme, hvis skolen har det Del eleverne op i par Hvert par måler hjerterytme på hinanden med et apparat eller med fingrene og noterer antal slag pr. minut Eleverne løber en tur eller laver anden fysisk aktivitet, der får pulsen op Parrene måler derefter hinandens hjerterytme igen og noterer antal slag pr. minut. Hvor stor er forskellen? Hvorfor slår hjertet hurtigere, når vi er fysisk aktive? bevægelse i undervisningen 29

29 Tag et kig på hjertet indefra. Med festivalens dissektionsvejledning er det ingen sag Foto: Carsten Andersen Aktivitet 3 Hjertet indefra En ting er det, du kan mærke og måle om kredsløbet uden på kroppen. Men for at forstå hjertets funktion er man nødt til at se det med egne øjne. Tidsforbrug: 2-3 lektioner En filmfremviser, fx interaktivt board Find filmen om hjertet på Naturvidenskabsfestival. dk/symbol-organ Et svinehjerte, evt. flere Skalpel og dissektionsbakke Plasthandsker Se filmen om hjertet. Brug evt. en app, der kan vise hjertet i 3D Tag svinehjertet frem, og lad eleverne se og røre det Skær hjertet op, og tal om de forskellige dele og funktioner Lad eleverne på skift fortælle om hjertets funktion Sådan skaffer du et svinehjerte Kontakt din lokale slagter og sig, at hjertet skal bruges til dissektion. Du kan eventuelt forhøre dig, om det også er muligt at få grisens lunger. Regn med ca. 20 kr. pr. hjerte Aktivitet 4 Hjertets fagord For at fastholde elevernes viden, skal de nu arbejde med fagord om hjertet. Det skal de gøre ved at udfylde en tegning om hjertets forskellige bestanddele og skrive en fagtekst om hjertets funktion. Tidsforbrug: 2 lektioner Elevens egen foldebog om hjertet Lad eleverne slå op på foldebogens tegning af hjertet Eleverne farvelægger tegningen og skriver de rigtige ord på stregerne til hjertet Eleverne formulerer en lille, faglig tekst om hjertets funktion Aktivitet 5 Hjertet som organ Nu har eleverne set, rørt, og undersøgt både modeller og rigtige hjerter. Lad dem nu tegne hjertet som organ, og sæt tegningen fra første lektion op ved siden af. Tidsforbrug: 2-3 lektioner Tegneredskaber og papir str. 10 x 10 cm Et billede eller en model af hjertet Elevernes egne foldebøger om hjertet Vis eleverne et billede eller en model af hjertet Lad eleverne tegne hjertet ud fra modellen, som kan være i 2D eller 3D Lad eleverne skrive en informationstekst om hjertet Sammenlign tegninger og tekster om de to hjerter Lav eventuelt en fernisering, hvor eleverne viser deres hjertekunst frem for deres familie samt resten af skolen 30

30 Forløb 04 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Trækker græshoppen vejret på samme måde som fisken? Hands on-viden om dyrenes anatomi og kredsløb Hvordan trækker græshoppen vejret? Er der forskel på hjertet hos en fisk og en fugl? Gennem dissektioner af forskellige dyr i dyrerækken får eleverne indsigt i dyrenes iltningssystemer, organer og i den evolutionære udvikling. Hands on-tilgangen gør det konkret for eleverne og hjælper dem med at forstå organernes funktion og dyrenes forskelligheder. Find alle dissektionsvejledningerne på Naturvidenskabsfestival.dk/dissektion Fag: Natur/teknologi Mind map-tema: Hjerte og hjerne Klassetrin: Mellemtrin (3. og 4. klasse) Omfang: 5-8 lektioner Fælles Mål efter 4. klassetrin natur/teknologi Undersøgelses-kompetencen, mennesket, fase 1 Færdighedsmål: Eleven kan deltage i dissektion af dyr Vidensmål: Eleven har viden om sammenlignende anatomi. Undersøgelses-kompetencen, mennesket, fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan undersøge åndedræt og kredsløb. Vidensmål: Eleven har viden om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning. Modellerings-kompetencen, mennesket, fase 1 Færdighedsmål: Eleven kan med modeller fortælle om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning Vidensmål: Eleven har viden om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning Aktivitet 1 Introduktion til forskellige klasser i dyreriget Til lands, til vands og i luften. For at kunne sammenligne anatomi hos forskellige dyr, skal eleverne kende lidt til de forskellige klasser. Tidsforbrug: 1 lektion Logbog til eleverne. Skolens materialer om dyr - plancher, modeller, billeder, udstoppede dyr eller dyr i sprit. Find materialer om dyrene frem og lad eleverne se på dem. Tal om deres forskelligheder og om deres levesteder Hvordan trækker de forskellige dyr vejret? Hvor sidder dyrenes hjerne? Hvordan ser den ud? Eleverne laver en logbog, som de kan bruge i hele forløbet. I logbogen noterer eleverne dyrenes klasse, kendetegn, hjerte, kredsløb, hjerne m.m. Aktivitet 2 Dissektion af sild Tidsforbrug: 1 lektion En frisk sild til hver elev (alternativt 1 sild pr. gruppe med 4-5 elever). Bestil sildene hos fiskehandleren en uge før, og gør opmærksom på, at de IKKE må være renset! Dissektionsbakker Skalpeller, saks og pincetter (plast) Dissektionsvejledning fra Naturvidenskabsfestival. dk/dissektion Tal med eleverne om silden. Hvordan tror de, den trækker vejret? Hvor tror de, dens hjerne sidder? Find materialerne frem, og gør klar til dissektionen Følg dissektionsvejledningen Tal med eleverne om, hvad de nu ved om sildens vejrtrækning, kredsløb og hjerne Lad eleverne notere i deres logbøger 31

31 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Aktivitet 3 Dissektion af græshoppe Tidsforbrug: 1 lektion Aktivitet 5 Dissektion af grisehjerte - eller en hel gris Tidsforbrug: 1 lektion åben skole Køb græshopper på fx Avifauna.dk - køb gerne en til hver elev. Indret evt. et terrarium, og hold levende græshopper. Frys græshopperne inden dissektion. Det er en human aflivning. Dissektionsbakker. Skalpeller og pincetter (plast) Stereolupper. Hvis skolen ikke har dem, så forstørrelsesglas. Dissektionsvejledning fra Naturvidenskabsfestival. dk/dissektion Tal med eleverne om græshoppen. Hvordan tror de, den trækker vejret? Hvor tror de, dens hjerne sidder? Find materialerne frem og gør klar til dissektionen Følg dissektionsvejledningen Brug stereolup eller forstørrelsesglas til at se græshoppens organer Tal med eleverne om, hvad de nu ved om græshoppens vejrtrækning, kredsløb og hjerne Lad eleverne notere i deres logbøger Aktivitet 4 Dissektion af høne Tidsforbrug: 1 lektion Lav en aftale med en hønseavler om at få en hel urenset og nyslagtet høne. Det kan også være en fasan eller agerhøne fra en naturvejleder eller jæger (Jægerforbundet). Det skal være hele, urensede dyr - ikke til spisning Dissektionsbakker Skalpeller, saks og pincetter (plast) Gummihandsker Dissektionsvejledning fra Naturvidenskabsfestival. dk/dissektion Tal med eleverne om hønen. Hvordan tror de, den trækker vejret? Hvor tror de, dens hjerne sidder? Find materialerne frem, og gør klar til dissektionen Følg dissektionsvejledningen Tal med eleverne om, hvad de nu ved om hønens vejrtrækning, kredsløb og hjerne Lad eleverne notere i deres logbøger Bestil eventuelt hos slagter Christensen i Kødbyen i København. De leverer til skoler i hele landet. Bestil 3-4 hjerte/lungesæt - svarende til antal grupper Sorte affaldssække Gummislanger til at puste i Dissektionsbakker Skalpeller og pincetter (plast) Gummihandsker Dissektionsvejledning fra Naturvidenskabsfestival. dk/dissektion Tal med eleverne om grisen. Hvordan tror de, den trækker vejret? Hvor tror de, dens hjerne sidder? Del eleverne i grupper Find materialerne frem, og gør klar til dissektionen Følg dissektionsvejledningen Tal med eleverne om, hvad de nu ved om grisens vejrtrækning, kredsløb og hjerne Lad eleverne notere i deres logbøger Brug din lokale slagter Lav en aftale med din lokale slagter (ikke supermarked) og bestil et intakt hjerte/lungesæt. Slagteren kan både hjælpe med dissektionen og med at lave mad af resten af grisen i Madkundskab. Inviter forældrene til en aften, hvor de kan smage maden og høre eleverne forklare om dyrenes organer og deres forskelle. En hel gris kommer altid uden hjertelungesæt, så husk at bestille det særskilt. Aktivitet 6 Opsamling og sammenligning af dyrene Nu har eleverne været med til at dissekere dyr fra flere klasser og fået viden og erfaring med dyrenes kredsløb og organer. Ved at sammenligne dyrenes anatomi får eleverne mulighed for at sætte ord på denne viden og omsætte den til konkrete produkter. Tidsforbrug: 1 lektion Elevernes logbøger Materiale til at lave modeller af dyrenes hjerte-/ lungesystemer Tal med eleverne om dissektionerne af de enkelte dyr. Brug gerne elevernes noter i logbøgerne. Sammenlign dyrene og dissektionerne. Lav simple modeller, der illustrerer hjerte/lungesystemet hos alle fire dyr. Se fx context.dk/ kompetencecirklen. Fremlæg modellerne.

32 Ekstra aktiviteter Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Inspirationsaktiviteter til hjerte & hjerne De sidste aktiviteter i kataloget er til dig, der kun har kort tid til forberedelse og udførelse af din festival eller som gerne vil tilføje lidt til de foregående forløb. Hvis undervisningsforløbene bliver for stor en mundfuld, skal det naturligvis ikke holde dig fra at hylde naturfagsundervisningen med sjove og anderledes aktiviteter. Her har vi samlet en bunke ekstra aktiviteter, der kan give en lille vitaminindsprøjtning til din undervisning i uge 39. Snyd din synssans Eleverne har sikkert prøvet at se forskellige optiske illustrationer, der snyder deres synssans og deres hjerne. Her får de lov at prøve endnu en og får forklaret, hvordan og hvorfor de bliver snydt. Fag: Natur/teknologi + biologi Mind map-tema: Hjerne Klassetrin: Alle Tidsforbrug: Mindre end én lektion Skabelon på Testoteket.danishsciencefactory.dk/ content/optisk-illusion-med-brune-felter Tag en saks, og klip pladen, samt de fem felter ved siden af pladen, ud Læg de løse felter på pladen, så de passer med farven på pladens felter Hvorfor tror du, det løse felt passer alle steder? Dilemma: Præstationsfremmende midler De fleste har nok hørt om dopingskandalerne inden for cykelsporten. EPO, bloddoping og amfetamin kan være både skadeligt og vanedannende, og derfor er det ulovligt. Men hvis atleten kender til risici, er det så ikke hans eller hendes eget problem? Hvem har ansvaret for brug af præstationsfremmende midler, og hvor går grænsen? Hvad med dem, der lider af eksamensangst og tager medicin for at holde hjerterytmen i ro, så man ikke føler sig så nervøs? Tag en snak i grupper om præstationsfremmende midler for hjerte og hjerne. Forklaring Alle felterne er lysere i toppen end i bunden, og faktisk er de helt ens, selvom det er svært at se. Når vi ser på noget med en farve, så har hjernen en tendens til at fokusere på kontrasten mellem farverne. Når du kigger på pladen i dette forsøg, fokuserer din hjerne mere på forskellen mellem felterne end på selve felternes farve. Derfor får vores hjerne svært ved at opfatte den nuanceovergang, der er på de enkelte felter. 33

33 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Hastigheden af et nervesignal Hver gang vi bevæger os, sender nervesystemet besked fra hjernen ud til musklerne om, at de skal spænde sig. I dette forsøg kan I teste, hvor hurtigt nerverne kan sende signaler rundt i kroppen. Fag: Biologi Festivaltema: Hjerne Klassetrin: Udskoling Tidsforbrug: Mindre end én lektion Opdel klassen i grupper à seks personer, hvoraf en i gruppen er tidtager De resterende fem lægger sig på gulvet med lukkede øjne og danner en lukket cirkel ved at gribe fat i sidemandens ankel Tidtageren starter tiden og klemmer samtidig en af de fem på anklen. Denne klemmer den næste, som klemmer den næste osv. Tidtageren holder nu øje med den ankel, hvor signalet blev sat i gang og tæller, hvor mange gange signalet kommer forbi. Efter fem omgange stoppes tiden. Gentag eventuelt forsøget, eller prøv at klemme andre kropsdele (hånden, øret osv.). Er der forskel på hastigheden? Forklaring Når ens ankel bliver klemt, stimuleres nerverne i huden, der straks sender et signal op til hjernen. Derefter sender hjernen et signal ud til håndens muskler og fortæller dem, at de skal spændes, så ens egen hånd klemmer den næste persons ankel. Jo længere nerveimpulsen skal bevæge sig, desto længere tid tager det at sende signalet videre. Få inspiration til at variere forsøget på Testoteket.dk/ eksperiment/hastigheden-af-et-nervesignal Se animationsfilmen Inderst inde Hvordan ser virkeligheden egentlig ud i en teenagepiges hoved? Det har Pixar givet et bud på. Her er hjernen blevet til et kontor, hvor personificeringer af teenagepigen Rileys følelser holder styr på hendes reaktionsmønstre, tanker og minder. Se filmen med din klasse og brug den som udgangspunkt for at tale om fx kort- og langtidshukommelse, hjernen og følelser eller opdelingen af hjernen i forskellige centre. Brug eventuelt en hjerne-app til at vise de forskellige centre i hjernen. I de større klasser kan eleverne se filmen Tankens anatomi, som kan ses via Filmcentralen.dk/grundskolen/film/tankens-anatomi. Tal bagefter om hjernens udseende, opdeling og funktioner. Hvorfor kalder man hjernen for kroppens computer? Robotter og kunstig intelligens overhaler computeren den menneskelige hjerne? Man siger, at hjernen er kroppens computer, og at computeren efterligner hjernens måde at være på. Men hvor går grænsen mellem computer og hjerne? Undersøg forskellige robottyper med eleverne og tal om robotternes funktioner og begrænsninger i forhold til den menneskelige hjerne. Inddrag eventuelt engelskfaget, da en del film om robotteknologi er på engelsk. Fag: Fysik, engelsk, samfundsfag, dansk og teknologi Festivaltema: Hjerne Klassetrin: Udskoling Tidsforbrug: 1-2 lektioner Filmfremviser Elevernes egne computere, tablets eller smartphones, så de kan søge information Start med at spørge eleverne, hvad de forbinder med robotter Undersøg derefter sammen eller i grupper forskellige robottyper, fx: IBM-robotten Watson, søg fx efter IBM Watson: How it works Sociale robotter, søg efter film om fx Asimo eller NAO Robotsælen Paro, fx filmen Min ven Paro, der på den ene side viser forholdet mellem Paro og ældre mennesker og på den anden side tager etiske dilemmaer med robotter op Humanoid DK, som er den eneste danske robot med et menneskeligt udseende og mimik, søg fx efter Robot Revolution: Androids are Coming på online-magasinet 16x9 eller Youtube Hvilke robotter kender eleverne ellers fra deres hverdag? Lad eleverne præsentere de forskellige robotter/ robottyper Diskuter følgende spørgsmål/dilemmaer i klassen eller tag udgangspunkt i elevernes egne undringsspørgsmål: Hvad er robotternes funktion? Hvad er deres begrænsninger? Kan de noget, som mennesket ikke kan og omvendt? Hvordan kan man kommunikere og interagere med dem? Hvordan kan man relatere til dem? Hvor går grænsen? Diskuter også det teknologiske aspekt: Hvad består en robot af? Hvordan virker den? Prøv at bygge en robot selv, hvis skolen har fx NAO, LEGO Mindstorm eller lignende. Fag: Natur/teknologi Festivaltema: Hjerne, sundhed, træning Klassetrin: Indskoling eller mellemtrin Tidsforbrug: 2-3 lektioner Filmfremviser

34

35 Naturvidenskabsfestival / idékatalog 2016 Tak til alle jer, der gør det muligt Naturvidenskabsfestival arrangeres af Astra i samarbejde med lokale festivalarrangører fra uddannelsesinstitutioner, museer, naturskoler, biblioteker, virksomheder, organisationer mm. Astra er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark Astra er en sammenlægning af NTS-centeret og Danish Science Factory. I Astra arbejder vi for at styrke undervisere og rammer for science-undervisning i grundskoler og på ungdomsuddannelser, så alle børn og unge får handlekompetencer inden for science. Astra står bag bl.a. Unge Forskere, Naturvidenskabsfestival, Big Bang og en lang række andre projekter og initiativer. Vi samarbejder med alle, der arbejder med læring og science ift. børn og unge og er repræsenteret i alle fem regioner i Danmark. Naturvidenskabsfestivalen er non-kommerciel og er støttet af organisationer, fonde og ministerier. Dette gør det muligt for dig og dine elever at deltage i alle aktiviteter og tilbud hvert år i uge 39. Se alle samarbejdspartnere og økonomiske partnere på Tak for støtten! 36

36 fællesskab* energi* fordybelse* *Astra er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark