Værdiansættelsesprincipper

Transkript

1 Økonomistyrelsens serie af vejledninger om regnskabsreformen i staten Værdiansættelsesprincipper Procesvejledning nr. 4 Juni

2 1. Indledning Formål Målgruppe Afgrænsning Resume af implementeringsforløbet Læsevejledning og overblik over værdiansættelsesprocessen Ændringer i forhold til 2. udgave af 20. februar Generelle principper for værdiansættelse af anlægsaktiver Bagatelgrænse Historisk kostpris Genanskaffelsesværdi som estimat for kostpris Forbedringer Akkumulerede afskrivninger Afskrivningsmetode Nedskrivning Anlægsaktiver under bagatelgrænsen (frivillig bunkning) Værdiansættelse Afskrivning Strukturering af informationer/oplysning om værdiansættelsen Specielle principper for værdiansættelse af anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Værdiansættelse Forbedring Afskrivning Oversigt Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv Værdiansættelse Afskrivning Oversigt Udviklingsprojekter under udførelse Værdiansættelse Opgørelse af kostpris Afskrivning Oversigt Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Matrikler, arealer og associerede grunde Værdiansættelse Afskrivning Domicilejendomme Værdiansættelse Afskrivningsgrundlag Afskrivning SEA ejendomme

3 Værdiansættelse Afskrivning Indretning af lejede lokaler Værdiansættelse Afskrivning Nedskrivning Reetableringsforpligtelser Installationer Værdiansættelse Afskrivning Oversigt Infrastruktur Værdiansættelse Oversigt Produktionsanlæg og maskiner Værdiansættelse Forbedring Afskrivning Oversigt Transportmateriel Værdiansættelse Afskrivningsgrundlag Oversigt Inventar og IT-udstyr Inventar Værdiansættelse Afskrivning IT-udstyr (obligatorisk bunke) Værdiansættelse Afskrivning Øvrigt IT-udstyr Oversigt Igangværende arbejder for egen regning Finansielle anlægsaktiver Udlån og andre langfristede tilgodehavender Kapitalandele Andre værdipapirer Oversigt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Produktionslagre Værdiansættelse Nedskrivning Andre lagre Værdiansættelse Oversigt

4 3.4.2 Tilgodehavender Tilgodehavende fra salg af vare og tjenesteydelser Værdiansættelse Igangværende arbejde for fremmed regning Værdiansættelse Andre tilgodehavender Værdiansættelse Periodeafgrænsningsposter Værdiansættelse Værdipapirer mv Værdiansættelse Likvide beholdninger Bankkonti Værdiansættelse Kassebeholdninger Værdiansættelse Hensatte forpligtelser Værdiansættelse Oversigt Langfristede gældsforpligtelser Statsgæld Prioritetsgæld Værdiansættelse Anden langfristet gæld Værdiansættelse Oversigt Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af vare og tjenesteydelser Værdiansættelse Anden gæld Værdiansættelse Skyldige feriepenge Værdiansættelse Igangværende arbejder for fremmed regning Værdiansættelse Periodeafgrænsningsposter Værdiansættelse Oplysninger til åbningsbalancen Kontraktlige forpligtelser Eventualforpligtelser Oversigt Afslutning Bilag 1. Værdiansættelsesnotat Beskrivelse af aktivet eller forpligtelsen Beskrivelse af værdiansættelsens omfang og afgrænsning Forudsætninger for værdiansættelsen

5 Usikkerheder omkring værdiansættelsen Konklusion Bilag 2: Værdiansættelsesgrundlag Kostpris Amortiseret kostpris Genanskaffelsesværdi Nettorealisationsværdi

6 1. Indledning Det er besluttet, at der skal implementeres omkostningsbaserede regnskabsprincipper i samtlige statslige virksomheder. Det betyder, at alle de statslige virksomheder skal udarbejde en åbningsbalance pr. 1. januar 2005 samt foretage en omlægning af den daglige driftsbogføring, pr. denne dato. Omlægningen skal gøre statens institutioner i stand til at anvende omkostningsprincipper i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og den interne styring i institutionerne, og på sigt også i forbindelse med bevillingsudmålingen på finansloven. 1.2 Formål Når institutionen har været igennem registreringsprocessen, som er behandlet i den foregående procesvejledning, og dermed har fået registreret og dokumenteret ejerskabet samt tilstedeværelsen af aktiver og forpligtelser, som skal indregnes i åbningsbalancen, er institutionen klar til at værdiansætte disse. Dette er formålet med denne procesvejledning. Det overordnede formål med værdiansættelsen er at tilvejebringe en konsistent, pålidelig og dokumenteret opgørelse af aktivernes og forpligtelsernes værdi i åbningsbalancen pr. 1. januar En tilstrækkelig konsistent, pålidelig og dokumenteret værdiansættelse forudsætter, at der tages udgangspunkt i de principper og krav som denne procesvejledning fastsætter, herunder: Konsistens - at aktiver og forpligtelser af samme type værdiansættes på baggrund af det samme grundlag og princip beskrevet i denne procesvejledning Pålidelighed at værdien af aktiver og forpligtelser kan opgøres med en vis sikkerhed Dokumentation at institutionen kan forklare hvorledes værdiansættelsen af de enkelte aktiver og forpligtelser er foretaget. De principper en institution benytter ved værdiansættelsen af aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen, skal også følges fremover. Der er ikke mulighed for at skifte princip fra år til år, med mindre det kan begrundes udfra et mere retvisende billede. Værdiansættelsesprincipperne skal beskrives i regnskabspraksis, som vedlægges åbningsbalancen. Finder en institution, at der bør gælde andre principper for bestemte og særegne aktiver eller forpligtelser som institutionen besidder, kan Økonomistyrelsen dispensere herfor. En dispensationsansøgning skal forelægges Økonomistyrelsen af det pågældende ressortministerium. I det omfang værdiansættelsen bygger på skøn er det vigtigt, at de er udtryk for ledelsens vurdering af det mest sandsynlige økonomiske forløb og den indvirkning, de forventes at få i fremtiden. Det færdige værdiansættelsesmateriale skal som udgangspunkt være så fyldestgørende at det beskriver den dokumentation, der forligger vedrørende de enkelte balanceposters tilstedeværelse, indregning og værdiansættelse. Hvis institutionen har konstateret usikkerhed i forbindelse med værdiansættelse af poster skal dette fremgå af dokumentationen. 6

7 Krav til dokumentation er væsentlig højere for større og risikofyldte poster, og særligt for poster som baserer sig på valg og skøn i åbningsbalancen. Hvor der udøves skøn er det en god idé, at værdiansættelsen efterprøves og understøttes af alternative beregninger eller eventuelt yderligere ekstern dokumentation. I bilag til denne procesvejledning er der en beskrivelse af det indhold der som minimum bør fremgå af et dokumentationsnotat for et enkeltstående aktiv, som er væsentligt og risikofyldt. 1.3 Målgruppe Procesvejledningen henvender sig til den gruppe af medarbejdere, der er involveret i værdiansættelsen af aktiver og forpligtelser i forbindelse med opstillingen af åbningsbalancen. Dette arbejde danner grundlaget for udarbejdelsen af en omkostningsbaseret årsrapport. Med henblik på at sikre kontinuitet i værdiansættelsen af aktiver og forpligtelser er det hensigtsmæssigt, at alle personer (også dem i de faglige enheder) der er inddraget i værdiansættelse af institutionens aktiver og forpligtelser samles, og mødes jævnligt i værdiansættelsesprocessen med henblik på at sikre og koordinere, at retningslinierne for værdiansættelsen i vejledningen (herunder hvor valg og skøn udøves) bliver foretaget på et ensartet grundlag på alle områder. 1.4 Afgrænsning Denne procesvejledning er afgrænset til værdiansættelse af aktiver og forpligtelser. Når værdiansættelsen er foretaget skal værdierne indarbejdes i en åbningsbalance. Dette er formålet med den næste Procesvejledning nr. 5 Åbningsbalancen. I Procesvejledning nr. 5 beskrives de nærmere krav til den samlede dokumentation af værdiansættelsen af åbningsbalancens poster. Nedenstående figur viser processen frem mod en omkostningsbaseret årsrapport. Hvis der er tvivl om, hvordan de enkelte processer hænger sammen eller deres rækkefølge, kan institutionen få et overblik i den overordnede procesvejledning Kom godt i gang. 7

8 1.5 Resume af implementeringsforløbet Det overordnede forløb i implementeringen fremgår af figuren nedenfor: Arbejdsspor 1: Udarbejdelsen af åbningsbalancen Kom godt i gang (PV0) Kortlægning (PV1) Vejledning om departementets rolle Klassifikation (PV2) Arbejdsspor 2: Omlægning af og i drift Selvopsætningsvejledning lager og anlæg Registrering (PV3) Overgang til drift (PV6) Ny kontoplan Validering af åbningsbalancen Værdiansættelse (PV4) Periode- og årsafslutning (PV7) Konteringsvejledning Rigsrevisionens gennemgang af åbningsbalancen Åbningsbalance (PV5) Årsrapporten (PV8) Godkendelse af årsrapporten Ved forberedelse og organisering af projektet og gennem hele processen fra kortlægning til endelig årsrapport, herunder særligt værdiansættelse, er det afgørende at have tilrettelæggelsen af institutionens økonomistyring for øje, fordi de enkelte processer udgør byggeklodser til den endelige økonomistyringsmodel. Hvis resultatkontrakten fx er bygget op omkring nogle aktiviteter, er det hensigtsmæssigt gennemgående at styre på aktivitetsdimensionen og fordele omkostninger ud på aktiviteter. Det har lig betydning for, hvordan åbningsposterne lægges ind i økonomisystemets anlægsmodul m.v., for hvordan kontoplanen opsættes, bogføringen tilrettelægges og endelig for den finansielle rapportering og målrapporteringen i årsrapporten. 8

9 1.6 Læsevejledning og overblik over værdiansættelsesprocessen Indledningsvist gives en kort generel introduktion til hovedprincipper, begreber og opmærksomhedspunkter for værdiansættelse af immaterielle og materielle anlægsaktiver, som alle bør læse. Herefter beskrives de specielle principper for værdiansættelse af de enkelte typer af aktiver og forpligtelser. Gennemgangen følger strukturen i Procesvejledning nr. 2 og nr. 3 om Klassifikation og Registrering. Til sidst beskrives hvorledes poster som eventual- og kontraktlige forpligtelser behandles. Disse poster skal ikke indregnes i åbningsbalancen, men oplyses i noterne til åbningsbalancen. Udgangspunktet for værdiansættelsen er den dokumentation, som er udarbejdet i forbindelse med registreringsprocessen. Værdiansættelsen tager udgangspunkt i den dokumentation og regneark m.v., som er anvendt under registreringen. Dette dokumentationsmateriale anvendes i den videre værdiansættelsesproces. Ofte vil det fx være tilfældet, at oplysninger fra registreringsprocessen om kostpriser og levetider for anlægsaktiver, kan genbruges i værdiansættelsesprocessen. I forbindelse med implementeringen af regnskabsreformen er der fremstillet et elektronisk fremdriftsværktøj som kan give inspiration til planlægning og styring af implementeringsprocessen. Værktøjet findes på Økonomistyrelsens hjemmeside. Det betyder, at følgende milepæle skal hakkes af, når de er nået: Startdato Slutdato Milepæle: Værdiansættelse Aktiviteter: Værdiansættelse af problemfyldte områder gennemført Værdiansættelse af øvrige områder gennemført Ledelsens og Departementets validering af problemfyldte områder gennemført Fremtidige procedurer for aktivering m.v. fastlagt 1.7 Ændringer i forhold til 2. udgave af 20. februar 2004 Procesvejledning nr. 4 om værdiansættelse er ændret siden sidste udkast udgave af 20. februar 2004 på følgende områder: Principperne om værdiansættelse af bunker er ændret Kravet om nedskrivning af anlægsaktiver er præciseret Principper for værdiansættelse af grunde og bygninger er ændret. 9

10 2. Generelle principper for værdiansættelse af anlægsaktiver I dette afsnit beskrives de generelle principper for værdiansættelse af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Omsætningsaktiver, hensættelser, lang- og kortsigtede gældsposter er ikke omfattet af beskrivelsen. Her henvises til de specielle principper for de enkelte poster. 2.1 Bagatelgrænse Kun anlægsaktiver såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver, der har en oprindelig kostpris på kr eller derover, skal indregnes og værdiansættes på åbningsbalancen. 2.2 Historisk kostpris Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal tage udgangspunkt i historisk kostpris på anskaffelsestidspunktet. Kostprisen defineres som de omkostninger institutionen har afholdt i forbindelse med anskaffelsen af anlægsaktivet. Kostprisen er en fælles betegnelse for det beløb, der er ydet som vederlag for anlægsaktivet, indtil aktivet er taget i brug, uanset om dette er anskaffet fra en ekstern part, internt fremstillet eller modtaget ved donation eller tilskud. Kostprisen består af købsprisen inklusiv de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, fx installationsomkostninger, fragt- eller leveringsomkostninger. Eventuelle pris- og mængderabatter eller lignede fratrækkes kostprisen. Kostprisen på et aktiv, som institutionen selv fremstiller, fastsættes ud fra samme retningslinier, således at alle omkostninger forbundet med at producere og ibrugtage aktivet medregnes. Et doneret aktiv skal optages til den kostpris, som det ville have haft, hvis institutionen selv havde anskaffet aktivet. Eksempel på opgørelse af historisk kostpris for et anlægsaktiv erhvervet 1. januar 2001: kr. Købspris 1. januar kr. Direkte omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen (transportomkostninger, installationsomkostninger og lignende henførbare omkostninger indtil aktivet er klart til brug) kr. Kostpris pr. 1. januar Genanskaffelsesværdi som estimat for kostpris Der kan være tilfælde, hvor registreringerne til brug for opgørelsen af kostprisen ikke er til stede eller hvor det vil kræve uhensigtsmæssigt store ressourcer at genskabe disse. Dette vil typisk være tilfældet ved ældre aktiver. I sådanne tilfælde kan en genanskaffelsesværdi anvendes for et tilsvarende aktiv med samme egenskaber, funktion, ydeevne mv., hvis denne kan opgøres pålideligt. Genanskaffelsesværdien tilbagediskonteres herefter til anskaffelsesåret for det konkrete aktiv, hvor- 10

11 ved der regnes sig baglæns til den historiske anskaffelsespris, som herefter er et estimat for den oprindelige kostpris. Som tilbagediskonteringsfaktor skal anvendes Pris og Lønindeks på ØAV til brug for fastpris beregninger Forbedringer Aktivets kostpris skal tillægges eventuelle omkostninger afholdt efter købet til forbedringer. Forbedringer opgøres til kostpris. Forbedringer aktiveres og værdiansættes hvis institutionen har afholdt væsentlige omkostninger, der har forbedret det oprindelige aktivs værdi efter anskaffelsestidspunktet. Dvs., hvor det kan påvises, at graden af målopfyldelse ved aktivets anvendelse forøges som følge af afholdelse af de pågældende omkostninger. Omkostninger indregnes og værdiansættes som forbedringer, når: De forbedrer anlægsaktivets egenskaber ud over det oprindeligt vurderede, dvs. fx forlænger hovedaktivets levetid efter forbedringen er foretaget De ændrer aktivets egenskaber med henblik på at aktivet bedre kan opfylde formålsbestemte aktiviteter Omkostningerne er væsentlige og er baseret på en forudgående hjemmel, som normalt indebærer at de står opført som en del af en drifts- eller særbevilling, fx nævnt i Finanslovens anmærkninger. I visse situationer kan det være svært at skelne mellem hvorvidt omkostninger afholdt på et aktiv er forbedring eller vedligeholdelse af aktivet. Efterhånden som et aktiv anvendes falder nytteværdien af aktivet. Den grad hvormed nytteværdien falder afhænger af omfanget af reparation og vedligeholdelse af aktivet. Dvs. omkostninger som er afholdt med henblik på at sikre, at aktivets nytteværdi ikke falder hurtigere end normalt forventet er vedligeholdelsesomkostninger og aktiveres ikke. Hvis der er uklarhed om hvorvidt en omkostning er forbedring eller vedligeholdelse kan tages udgangspunkt i en væsentlighedsbetragtning på 10 pct. For at indregne en omkostning som en forbedring af et aktiv, skal omkostningen normalt overstige 10 pct. af aktivets regnskabsmæssige værdi (kostpris minus akkumulerede afskrivninger). Hvis væsentlighedsgrænsen anvendes skal det beskrives i regnskabspraksis. Forbedringer afskrives over hovedaktivets restlevetid efter forbedringen. Eksempel på opgørelse af kostpris for et anlægsaktiv erhvervet 1. januar 2001 som forbedres 1. januar 2003: kr. Købspris 1. januar

12 kr. Direkte omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen (transportomkostninger, installationsomkostninger og lign. henførbare omkostninger, indtil aktivet er klart til brug) kr. Forbedring 1. januar kr. Kostpris pr. 1. januar Akkumulerede afskrivninger Når anlægsaktiver værdiansættes i åbningsbalancen skal kostprisen reduceres med afskrivninger, som udtryk for det slid, som har været på aktivet. Forskellen mellem kostprisen og de akkumulerede afskrivninger udgør den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen. Akkumulerede afskrivninger er den samlede løbende værdiforringelse, der som følge af de årlige afskrivninger, har været fra aktivet blev anskaffet, indtil tidspunktet for etablering af åbningsbalancen. Afskrivning af anlægsaktiver skal påbegyndes, når aktivet er klart og tages i brug. Materielle og immaterielle anlægsaktiver under opførelse afskrives ikke før de er færdiggjort. Når de er færdiggjort påbegyndes afskrivningen, uanset om institutionen har begyndt sin anvendelse af aktivet. Eksempel på opgørelse af regnskabsmæssig værdi for et anlægsaktiv erhvervet 1. januar 2001 som forbedres 1. januar Det oprindelige aktivs levetid er 10 år. Forbedringen medvirker til, at aktivets levetid forlænges 2 år: kr. Købspris 1. januar kr. Direkte omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen (transportomkostninger, installationsomkostninger og lign. direkte henførbare omkostninger, indtil aktivet er klart til brug, reduceres for rabat) kr. Forbedring 1. januar kr. Kostpris pr. 1. januar kr. Akkumulerede afskrivninger vedrørende oprindelig kostpris kr (afskrivninger i 2001, 2002) kr. Akkumulerede afskrivninger vedrørende oprindelig kostpris med fradrag af afskrivninger i 2001 og 2002 kr (afskrivninger i 2003 og 2004) kr. Akkumulerede afskrivninger på forbedring (afskrivninger i 2003 og 2004) kr. Regnskabsmæssig værdi til åbningsbalance 1. januar Afskrivningsmetode Alle anlægsaktiver hvor den historiske kostpris overstiger bagatelgrænsen på kr. afskrives efter den lineære metode. Lineære afskrivninger betyder, at kostprisen i form af ressourceforbruget (fx slid, teknologisk forældelse osv.) fordeles i lige store dele over aktivets levetid. 12

13 Levetiden er defineret som den økonomiske levetid. Den økonomiske levetid udtrykker det antal år, aktivet forventes at have en økonomisk værdi for institutionen. Hvis aktivet udskiftes før udløbet af den økonomiske levetid, udgør brugstiden afskrivningsperioden. Økonomistyrelsen har fastsat levetider for alle anlægsaktiver, som er angivet i oversigter til de enkelte afsnit. Kun helt særlige forhold kan begrunde afvigelse fra de anførte levetider. Finder en institution, at der alligevel bør gælde andre levetider for bestemte og særegne anlægsaktiver kan Økonomistyrelsen dispensere herfor. En dispensationsansøgning skal forelægges Økonomistyrelsen af det pågældende ressortministerium. Afvigelser fra de vejledende levetider i denne procesvejledning, skal beskrives og begrundes i regnskabspraksis I Staten tillades det ikke i forbindelse med beregning af afskrivninger at indregne en forventet scrapværdi. Scrapværdi defineres som den rest-, skrot eller salgsværdi et materielt anlægsaktiv forventes at have på det tidspunkt i fremtiden, hvor aktivet udtages af driften og eventuelt sælges. Der kan dog i visse tilfælde gives dispensation, hvis en institution har specielle procedurer eller aftaler, som begrunder anvendelse af scrapværdi. En dispensationsansøgning skal forelægges Økonomistyrelsen af det pågældende ressortministerium. 2.6 Nedskrivning Anlægsaktiver som er uforudset forringet skal nedskrives i åbningsbalancen. Nedskrivningskravet omfatter immaterielle og materielle anlægsaktiver. Nedskrivningskravet vil kun omfatte større og væsentlige aktiver, såvel materielle og immaterielle, hvor værdifaldet ikke er forbigående eller midlertidigt. Nedskrivningen skal foretages med forsigtighed. Nedskrivningen foretages kun i de tilfælde, hvor aktivets værdi er forringet betydeligt på grundlag af en faktisk hændelse, hvilket vil sige, at nedskrivningen skal ske på baggrund af et objektivt grundlag. Det kan fx være som følge af en brand, materiel beskadigelse eller at et anlæg er utidssvarende i forhold til det formål aktivet har. Anlægsaktivers må ikke nedskrives på grundlag af subjektive vurderinger eller som følge af den generelle prisudvikling. Hvis værdien af et immaterielt eller materielt anlægsaktiv fx nedskrives som følge af en beskadigelse, reduceres afskrivningsgrundlaget tilsvarende. Nedskrivning foretages udfra følgende retningslinjer: Anlægsaktiver som er teknisk forældede eller beskadigede, hvor anvendelsen i institutionens virksomhed er meget begrænset og nedskrivningen kan begrundes ud fra en faktisk hændelse, nedskrives i åbningsbalancen Anlægsaktiver som det er besluttet officielt skal skrottes eller udskiftes indenfor en nærmere årrække, dvs. før normal levetid, nedskrives ikke. I stedet forkortes afskrivningsperioden. Dette medfører, at nedskrivningen tages fremadrettet og fører til afskrivninger bliver større end oprindeligt forudsat Anlægsaktiver under opførelse nedskrives når udviklingsomkostninger som indgår i aktivets kostpris ikke opfylder indregningskriterierne. Dvs. udviklingsomkostninger som er spildte 13

14 eller omkostningerne som relaterer sig til ineffektivitet og indledende driftstab medregnes ikke i kostprisen. Nedskrivningskravet omfatter såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver under opførelse, herunder særligt interne IT projekter, som er i en udviklingsfase. Generelle krav til nedskrivning Når nedskrivninger indregnes er der nogle fælles krav som skal opfyldes: a) Der skal være tale om et væsentligt værdifald før en nedskrivning foretages b) Større og væsentlige nedskrivninger skal forelægges og godkendes af Finansudvalget, når de omfattes af gældende forelæggelsesregler c) Alle nedskrivninger skal kunne dokumenteres og fremgå af åbningsbalancen med begrundelse for, hvorfor de er foretaget. 2.7 Anlægsaktiver under bagatelgrænsen (frivillig bunkning) For institutioner som har særlige formålsbestemte aktiviteter hvori der indgår væsentlige mængder af ensartede aktiver kan værdiansætte disse aktiver i åbningsbalancen som en frivillig bunke. Dette kan være relevant for institutioner som har særlige formålsbestemte aktiviteter hvori der indgår mange ensartede aktiver og hvor det er formålstjenligt, at der sker en nærmere opfølgning på området. Frivillige bunker Frivillig bunkning af ensartede materielle anlægsaktiver kan ske, hvis de enkelte aktiver: samlet set er væsentlige og nødvendige for institutionens opgavevaretagelse, drift eller produktion, samlet set er af betydelig værdi for institutionen har en brugstid på over 1 år har en ensartet levetid det enkelte aktiv har en selvstændig værdi under bagatelgrænsen på kr. Eksempler på aktiver som kan bunkes: Laboratorieudstyr Stambesætning Særligt måleudstyr Værdiansættelse Frivillige bunker værdiansættes udfra faktisk kostpris eller en gennemsnitlig kostpris. Herfra skal fratrækkes akkumulerede saldoafskrivninger. 14

15 Kostpriser eller gennemsnitsværdier kan fastsættes af de organisatoriske enheders chefer og/eller fagligt ansvarlige indkøbsmedarbejdere, som normalt har de detaljerede oplysninger til brug herfor Afskrivning Frivillige bunker afskrives efter saldometoden. Levetiden for frivillige bunker er bestemt udfra aktivernes karakter. Procenten fastsættes udfra bunkens levetid. Udfra levetid anvendes følgende saldoafskrivningsprocenter: Levetid Afskrivningsprocent Strukturering af informationer/oplysning om værdiansættelsen Når informationer og oplysninger om værdiansættelse af anlægsaktiver skal struktureres kan der tages udgangspunkt i den dokumentation og regneark mv. som ligger til grund for registreringen og tilføje de kolonner, som skal anvendes til værdiansættelse. Nedenfor er et eksempel på de kolonner som kan tilføjes for registrering af produktionsanlæg og maskiner. Produktionsanlæg og maskiner Antal Tilstede/ optalt af/ dato Entydig identi- fi- Kation Dokumentation Anskaf felsesdato tidspunkt Anskaf-felsespris/stk. Indregnes ikke Korrektion I alt Levetid Akkumuleret afskrivning Regnskabsmæssig værdi Prod. Anlæg Radar-anlæg 1 XX Mask.: Svejsemaskiner ZZ Serienr. xxxx Stel-nr Faktura Faktura X år år 10 år 10 år

16 3. Specielle principper for værdiansættelse af anlægsaktiver 3.1 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Under Færdiggjorte udviklingsprojekter værdiansættes fx færdigudviklede IT systemer eller anden software til håndtering af konkrete arbejdsprocesser og lignende i institutionen. Systemerne kan være udviklede fra grunden, hvor institutionen specificerer kravene eller det kan være ekstern og intern videreudvikling af anskaffede standardsystemer, hvor funktionaliteten af systemet ændres på baggrund af institutionens kravspecifikationer. Er udviklingsprojektet ikke færdiggjort på åbningsbalancetidspunktet værdiansættes det under udviklingsprojekter under udførelse. De værdiansættelsesregler som gælder for færdiggjorte udviklingsprojekter bygger på de principper som er beskrevet i afsnittet om Udviklingsprojekter under udførelse. Internt oparbejdede rettigheder m.v. som følge af et udviklingsprojekt hvor formålet er at udnytte rettigheden kommercielt værdiansættes også under færdiggjorte udviklingsprojekter Værdiansættelse Færdiggjorte udviklingsprojekter værdiansættes til kostpris inklusiv indirekte produktionsomkostninger med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. En forudsætning for at aktiverne indregnes er, at de kan opgøres pålideligt, er vigtige for opgavevaretagelsen og har en fremtidig værdi for institutionen. Dette kan være gennem omkostningsbesparelser eller andre økonomiske fordele fra anvendelse af aktivet i institutionen. For færdigudviklede udviklingsprojekter gælder som hovedregel at kun udviklingsprojekter erhvervet mod vederlag, indregnes og værdiansættes i åbningsbalancen. Hvor der er medgået et væsentligt internt ressourceforbrug til udvikling i form af løn m.v. og dette kan opgøres pålideligt, indregnes disse omkostninger også i kostprisen for aktivet. Interne ressourcer indregnes kan ikke indregnes, medmindre følgende indregningskriterier er opfyldt: Der er tale om et færdiggjort udviklingsprojekt som er væsentlig og central for opgavevaretagelsen eller indgår i prisfastsættelsen af institutionens ydelser i form af gebyrer eller takster At der er medgået væsentlige mængder af interne ressourcer til udvikling af aktivet i form af løn m.v. 16

17 At det interne ressourceforbrug er veldefineret dvs., at det kan identificeres og opgøres pålideligt Omkostninger anvendt til oparbejdning af større systemer er godkendt og anført som en del af driftsbevillingen, ved særskilt bevilling (fx nævnt i Finanslovens anmærkninger), eller har været forelagt for og godkendt af Finansudvalget At systemet har en vis økonomisk levetid, dvs., at systemet har en forventet levetid på 5 år henholdsvis 8 år, alt afhængig af om der er tale om tilpasning af standardsystemer eller et egen udviklet system Såfremt udviklingen vedrører tilpasning af et standardsystem kan ressourcerne kun aktiveres hvis nytteværdien bliver større for institutionen fra brug af aktivet. Det er et særligt indregningskrav, at ressourceforbruget som er medgået til at fremstille aktivet er veldefineret, dvs. at institutionen forholdsvis nemt kan identificere og dokumentere såvel de interne og eksterne ressourcer, som er medgået til at udvikle aktivet. Hvis det kun er de eksterne ydelser i form af leverandører, som kan identificeres og opgøres pålideligt aktiveres kun disse. Ressourceforbruget kan identificeres fx via tidsregistrering eller andet registreringsmateriale som kan understøtte opgørelsen af det enkelte udviklingsprojekts kostpris, herunder: Budgetopfølgning på projektet For- og efterkalkulationer på projektet Rapporter m.v., der dokumenterer den samlede kostpris for projektet Opfølgningsrapporter på ressourceforbruget vedrørende det ibrugtagne udviklingsprojekt. Kun omkostninger afholdt til aktiviteter i udviklingsfasen som har en værdiskabende effekt, kan aktiveres som en del af kostprisen. Udviklingsomkostninger kan omfatte egne lønomkostninger, eksterne konsulentudgifter, udgifter og investeringer i software m.v. anvendt til udviklingsaktiviteten. Efterfølgende omkostninger til driftsafvikling og uddannelse af medarbejdere i brug af det færdige system, kan ikke indgå i kostprisen. Det er vigtigt, at der foreligger et veldefineret grundlag og afgrænsning af udviklingsomkostningerne på det færdiggjorte udviklingsprojekt. Dvs. at ledelsen i institutionen har et rimeligt sikkert grundlag for og det kan dokumenteres hvornår den egentlige udviklingsaktivitet er påbegyndt og afsluttet, således at omkostningerne afholdt forud for og efter udviklingsaktiviteten ikke medtages i kostprisen. Reglerne for hvilke typer af omkostninger, herunder indirekte produktionsomkostninger afholdt på udvikling som kan aktiveres, er beskrevet nærmere i afsnittet om Udviklingsprojekter under opførelse. I opgørelse af systemets kostpris medtages kun udviklingsomkostninger anvendt systemløsninger som har en værdiskabende effekt og som indgår i det færdige system. Udviklingsomkostninger som er spildte eller omkostninger som relaterer sig til ineffektivitet eller indledende driftstab nedskrives og indregnes ikke i kostprisen. Situationer som kan indikere behov for nedskrivning kan være: 17

18 Omkostninger anvendt på udvikling af systemløsninger som er teknologisk forældede og som ikke indgår i det færdigudviklede system Merforbrug af omkostninger i forhold til planlagte budgetter, hvor det ikke kan dokumenteres at merforbruget har en reel udviklingsværdi Tidsmæssige overskridelser, som udtrykker at det blev væsentligt dyrere at udvikle aktivet end først antaget. Omkostninger til internt oparbejdede rettigheder m.v. som følge af et udviklingsprojekt hvor formålet er at udnytte rettigheden kommercielt, aktiveres, hvis det tydeligt kan dokumenteres, at rettigheden m.v. kan udnyttes teknisk, og at der eksisterer et potentielt marked, fx gennem en underskrevet samarbejdsaftale med en ekstern part Forbedring Væsentlige omkostninger afholdt på efterfølgende forbedring eller opgradering i form af tilretning af bestående IT systemer skal aktiveres såfremt de er væsentlige og kan afgrænses fra almindelig vedligeholdelse. Definitionen på en forbedring er om den medvirker til en ny eller forbedret funktionalitet og øger aktivets værdi væsentligt. Omkostninger forbundet med fejlrettelser efter systemets ibrugtagning, vedligehold af data, mindre funktionelle udvidelser, der ikke leverer ny funktionalitet, herunder almindelig vedligeholdelse aktiveres ikke Afskrivning Der afskrives med virkning fra det tidspunkt det færdige system er klart til brug. Der afskrives over aktivets økonomiske levetid efter den lineære metode. Økonomisk levetid er fastsat til 5 år for videreudvikling af et standardsystem og 8 år for egen udviklede systemer. Internt oparbejdede rettigheder opstået som følge af et udviklingsprojekt afskrives lineært over den enkelte rettigheds levetid. Afskrivningsperioden kan ikke overstige rettighedsperioden, medmindre rettigheden uden videre kan fornys ved ophør, og det er sikkert, at den vil blive fornyet Oversigt Ekstern og egen udvikling/videreudvikling af IT-systemer Værdiansættelse Levetid Videreudvikling af Kostpris + indirekte produktionsomkostninger 5 år standard systemer Egen udvikling af Kostpris + indirekte produktionsomkostninger 8 år systemer Internt oparbejdede Kostpris + indirekte produktionsomkostninger Rettighedens levetid rettigheder som følge af et udviklingsprojekt 18

19 19

20 3.1.2 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. Under erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. aktiveres fx rettigheder og licenser for brug af standard IT-systemer, applikationer, Microsoft Office-pakken mv., hvor det kun er selve rettigheden der erhverves og ikke systemet som helhed. I den forbindelse er det vigtigt at klarlægge hvorledes afregningen for brug af IT-licenser og opgraderinger sker Værdiansættelse Erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen kan ofte bestemmes udfra den fremskaffede dokumentation i forbindelse med den tidligere registreringsproces, fx faktura, register over anvendt IT-software, skriftlige servicekontrakter, koncernaftaler om IT-drift mv. De omkostninger som må aktiveres må maksimalt udgøre det ydede vederlag og omkostninger ved erhvervelsen, herunder installationsomkostninger mv. Hvor anskaffelserne eller betalinger dækker 1 år eller de perioder licenserne anvendes, skal der ikke ske nogen aktivering og værdiansættelse. Dette skyldes, at de periodevise betalinger er at sidestille med leje og dækker periodens ressourceforbrug. Hvis licensbetalingen løber over skæringsdagen for åbningsbalancen skal denne dog periodiseres Afskrivning Anskaffelser af IT licenser og IT-software m.v. afskrives lineært over 3 år. Anskaffelser af rettigheder afskrives over rettighedens varighed hvis den er kontraktligt fastsat Oversigt IT og software licenser m.v. Andre licenser koncessioner, patenter, licenser m.v. Erhvervet koncessioner, patenter eller licenser Værdiansættelsesmetode Levetid Kostpris 3 år Kostpris Over levetiden hvis den er kontraktlig fastsat 20

21 3.1.3 Udviklingsprojekter under udførelse Igangværende aktiviteter vedrørende fx udvikling af IT systemer, software mv. i institutionen værdiansættes under Udviklingsprojekter under udførsel. Udviklingen kan relaterer sig til systemer som udvikles fra grunden, hvor institutionen har specificeret kravene eller være ekstern og intern videreudvikling af anskaffede standardsystemer, hvor funktionaliteten af systemet ændres på baggrund af institutionens kravspecifikationer. Hvis udviklingsprojektet er færdiggjort klassificeres det under Færdiggjorte udviklingsprojekter Værdiansættelse Hvorvidt et internt udviklingsprojekt under opførsel skal indregnes på balancen afhænger af projektets størrelse og af om det er godkendt af de bevilgende myndigheder. Kun de interne udviklingsprojekter under udførsel, der er veldefinerede og identificerbare hvor den tekniske udnyttelsesgrad og udviklingsmulighed kan påvises, værdiansættes og indregnes i åbningsbalancen. Som hovedregel er det kun udviklingsprojekter erhvervet mod vederlag som indregnes og værdiansættes i åbningsbalancen. Hvor der er medgået et væsentligt internt ressourceforbrug til udvikling i form af løn m.v. og dette kan opgøres pålideligt, indregnes disse omkostninger også i kostprisen. Interne ressourcer kan ikke indregnes medmindre følgende indregningskriterier er opfyldt: Der er tale om et igangværende udviklingsprojekt som forventes at blive central for opgavevaretagelsen eller som skal indgå i prisfastsættelsen af institutionens ydelser i form af gebyrer eller takster, når det er færdigudviklet At de budgetterede interne ressourcer til udvikling af aktivet i form af løn m.v. er væsentlige At det interne ressourceforbrug er veldefineret dvs., at de anvendte ressourcer kan identificeres og opgøres pålideligt fx via et tidsregistreringssystem eller lignende registreringer At det interne ressourceforbrug til udviklingsaktiviteterne er veldefineret og kan afgrænses og opgøres pålideligt. Omkostninger anvendt på oparbejdning af aktivet er godkendt og anført som en del af driftsbevillingen eller ved særskilt bevilling (fx. nævnt i Finanslovens anmærkninger), eller som har været forelagt for og godkendt af Finansudvalget At systemet forventes at have en vis økonomisk levetid, dvs. en forventet levetid på 5 år henholdsvis 8 år når det er færdigudviklet, alt afhængig af om der er tale om tilpasning af standardsystemer eller egen udvikling af et system. At der er tilstrækkelige tekniske, finansielle og andre ressourcer til at fuldføre og færdiggøre udviklingsprojektet. En aktivering forudsætter normalt, at institutionen via tids registreringssystemer eller andet materiale kan identificere og opsamle data over tidsforbrug m.v. for personer som indgår i udviklingsprocessen, og at informationer er blevet underkastet behørig intern kontrol. 21

22 Til brug for vurdering af om aktivet opfylder indregningskriterierne vil der normalt skulle fremskaffes dokumentation i form af: Projektbeskrivelser og budgetter, godkendt af ledelsen med specifikation af forventede direkte og indirekte omkostninger, tidsplan for færdiggørelse af projektet samt hvornår projektet eller processen forventes at blive taget i brug Udviklingsplan godkendt af ledelsen samt beskrivelse som begrunder aktivering af udviklingsprojektet. Et udviklingsprojekt omfatter normalt en indledende opstartsfase, en udviklingsfase og en driftsfase, jf. nedenstående figur. Det er kun omkostninger afholdt i udviklingsfasen som resulterer i en reel udviklingsværdi som aktiveres. Dvs. omkostninger afholdt til aktiviteter i opstarts- og planlægningsfasen aktiveres ikke. Dette kan dreje sig om aktiviteter som har til formål at indhente tilbud, søgen efter eller evaluering forskellige alternativer og endelig udvælgelse af et systemgrundlag mv. Heller ikke omkostninger til aktiviteter afholdt i den efterfølgende driftsfase medtages. Opstartsfasen er normalt afsluttet når der er taget beslutning om teknologi, valg af leverandør og skriftlig kravspecifikation er udarbejdet og udviklingsarbejdet kan påbegyndes. Udviklingsfasen er normalt afsluttet når systemet er færdigudviklet og gjort klart til brug. Driftsklargøring af fx et IT-system indgår normalt i udviklingsfasen. Driftsfasen omfatter normalt omkostninger afholdt til implementering og opsætning af systemet i institutionen samt træning og uddannelse af medarbejdere i brug af systemet mv. Nedenstående figur viser de udviklingsaktiviteter hvor omkostningerne kan aktiveres: 22

23 Tid Indledende fase (opstarts- Udviklingsfase Driftsfase og planlægningsfasen) Kan ikke aktiveres Kan aktiveres Kan ikke aktiveres Eksempler på aktiviteter: Udarbejdelse af kravspecifikation Design, software og konfiguration mv. Træning af medarbejdere Evaluering af alternativer indenfor systemløsninger og teknologi Beslutning om teknologi Udvikling af applikation og infrastruktur Programmering Installation på hardware Test og parallelkørsel Løsninger til konvertering af gamle data til nyt system Konceptmæssig driftsklargøring Systemvedligeholdelse Uspecificerede opgraderinger m.v Opgørelse af kostpris Udviklingsprojekter under opførelse værdiansættes til kostpris inklusiv indirekte produktionsomkostninger (IPO). Kostprisen omfatter intern løn til medarbejdere direkte involveret i udviklingsprocessen, eksterne konsulentudgifter, udgifter til software m.v. Indirekte produktionsomkostninger omfatter alle henførbare omkostninger fx andel af løn til projektledelse som deltager i udviklingsprocessen, husleje, energiforbrug og vedligeholdelse af de aktiver som bruges til at udvikle aktivet samt udarbejdelse af uddannelsesmateriale m.v. Omkostninger til intern løn m.v. værdiansættes udfra den medgåede tidsforbrug der er anvendt specifikt til udvikling udfra et tidsregistrering eller lignende. Den interne løn som værdiansættes skal normalt være attesteret og godkendt af projektledelsen. Indregning af IPO sker normalt kun når disse omkostninger er veldefinerede og kan henføres til projektet på en rimelig og konsekvent måde. Såfremt der er usikkerhed omkring opgørelse af indirekte omkostninger medtages disse ikke som en del af kostprisen. 23

24 Der skal i forbindelse med åbningsbalancen foretages en vurdering af de samlede udviklingsomkostninger som er afholdt og aktiveret med henblik på identifikation af eventuelle behov for nedskrivning. Nedskrivning skal sikre, at udviklingsprojekter under opførelse ikke værdiansættes for højt i åbningsbalancen. Det vil normalt være de projektansvarlige og projektledelsen som inddrages i vurderinger omkring hvilke omkostninger som skal nedskrives og ikke medtages i kostprisen. Situationer som indikerer behov for nedskrivning kan være: Uklarhed om fremtidig projektforløb Spildte udviklingsomkostninger afholdt på systemløsninger som er teknologisk forældede og som ikke indgår i det færdig system Merforbrug af omkostninger i forhold til planlagte budgetter Tidsmæssige overskridelser, som udtrykker at det bliver væsentlige dyrere at udvikle aktivet end først antaget Afskrivning Der skal ikke foretages afskrivning på udviklingsprojekter under udførelse. Afskrivning sker først når aktivet er færdiggjort og klar til brug Oversigt Udviklingsprojekter under udførelse Værdiansættelsesmetode Udviklingsprojekter Kostpris + indirekte omkostninger under udførelse Levetid Afskrives ikke 24

25 3.2 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Under grunde, arealer og bygninger værdiansættes: Matrikler, arealer og associerede grunde Domicilejendomme SEA-ejendomme Indretning af lejede lokaler Installationer Matrikler, arealer og associerede grunde Værdiansættelse Matrikler, arealer og associerede grunde værdiansættes til den seneste offentlige ejendomsvurdering Afskrivning Der foretages ingen afskrivninger på matrikler, arealer og associerede grunde Domicilejendomme Værdiansættelse Alle domicilejendomme værdiansættes til seneste offentlig ejendomsvurdering Afskrivningsgrundlag Afskrivningsgrundlaget er ejendomsvurderingen eksklusiv grundværdi og installationer. Grunde afskrives ikke fordi de som udgangspunkt ikke værdiforringes. Installationer afskrives særskilt fordi de har en kortere levetid. Installationer værdiansættes og udskilles som 10% af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Eksempel på udskillelse af installationer: Kostpris for ejendom 20,0 mio. kr. - heraf grundværdi 3,0 mio. kr. Bygning inklusiv installationer 17,0 mio. kr. Almindelige installationer (10% af 17,0 mio. kr.) 1,7 mio. kr. Bygning eksklusiv installationer 15,3 mio. kr. 25

26 Afskrivning Der foretages lineære afskrivninger på domicilejendomme. Levetiden ansættes som udgangspunkt til 50 år fra tidspunktet for åbningsbalancen. Der beregnes således ikke afskrivninger i åbningsbalancen SEA ejendomme Værdiansættelse For ejendomme i byggestyrelsernes ejerskab anvendes de eksisterende regnskabsprincipper herfor, herunder sondringen mellem omkostningsfastsat leje og markedsbestemt leje Afskrivning Der foretages ikke afskrivning på SEA ejendomme Indretning af lejede lokaler Omkostninger til indretning og forbedringer af lejede lokaler skal værdiansættes som et aktiv i den enkelte institution, når institutionen har status som lejer, jf. Procesvejledning 3 Registrering, og det er institutionen selv som afholder omkostningerne. Hvis lokaleindretningen afholdes af udlejer som ofte er tilfældet for SEA ejendomme indregnes omkostningerne som anvendes til indretningen ikke som et aktiv. Deposita betalt i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter om leje af lokaler mv. klassificeres som et omsætningsaktiv Værdiansættelse Indretning af lokaler værdiansættes til kostpris. Det er en forudsætning for aktivering og værdiansættelse, at omkostningerne er afholdt med henblik på vedvarende udnyttelse i institutionen. Indretning af lejede lokaler vedrører omkostningerne relaterer sig til nagelfast indretning. Dette kan fx være særlige omkostninger til etablering af laboratorier eller indretning som tilgodeser lejers særlige krav til indretning, fx sol afskærmning m.v. Indretning som relaterer sig til opsætning af skillevægge m.v. som ikke er nagelfast værdiansættes ikke så indretning i åbningsbalancen. Hvis indretningsomkostningerne har karakter af som inventar som kan flyttes, reklassificeres dette og værdiansættes under posten Inventar og IT udstyr Afskrivning Indretning af lejede lokaler afskrives over den lejeperiode som er aftalt i lejekontrakten. Såfremt der ikke er en tidsbegrænsning i lejekontrakten sættes levetiden til 10 år. 26

27 Nedskrivning Hvis en institutionen forventer at fraflytte sine lokaler før tid skal omkostningerne til indretning nedskrives. Nedskrivningen foretages som en forkortelse af afskrivningsperioden som er sammenfaldende med den resterende lejeperiode. Dette medfører, at nedskrivningen tages fremadrettet og fører til afskrivninger bliver større end oprindeligt forudsat Reetableringsforpligtelser I åbningsbalancen skal indregnes forpligtelser til reetablering af lejemål. Det er er en forudsætning for indregning, at forpligtelsen er klart formuleret i lejekontrakten samt at den økonomiske konsekvens kan opgøres. Hensættelse til reetablering af lejemål kan omfatte reparation, istandsættelse og genopretning af lejemålet. Omkostninger til disse forpligtelser kan være nymalede vægge, gulve og lofter og reetablering af installationer, laboratorier m.v. Forpligtelser til reetablering periodiseres dvs. bygges op hen over lejemålet varighed. Forpligtelsen til reetableringen af lejemålet indregnes derfor på åbningsbalancetidspunktet med den forholdsmæssige andel af den samlede økonomiske byrde, som forventes at skulle anvendes til reetablering, når lejemålet fraflyttes. Det forholdsmæssige værdi beregnes udfra lejemålets varighed Installationer Afskrivning Installationer afskrives over 20 år Værdiansættelse Installationer i ejendomme værdiansættes til 10% af seneste ejendomsvurdering, ekslusiv grundværdi Oversigt Grunde og bygninger Værdiansættelsesmetode Levetid (år) Matrikler, arealer og associerede grunde Matrikler Kostpris Ubegrænset (afskrives ikke) Associerede grunde Kostpris Ubegrænset (afskrives ikke) Arealer Kostpris Ubegrænset (afskrives ikke) Domicilejendomme SEA bygninger Omkostningsfastsat leje Afskrives ikke og markedsbestemt leje Seneste offentlige ejendomsvurdering Domicilejendomme 50 år fra tidspunktet for åbningsbalancen. Der beregnes ingen afskrivninger i åbningsbalancen. Indretning af lejede lokaler Kostpris 10 år eller over lejekon- 27

28 Installationer i bygninger Installationer 10% af seneste offentlige ejendomsvurdering traktens varighed. 20 år 28

29 3.2.2 Infrastruktur Værdiansættelse Retningslinierne for værdiansættelse af infrastruktur veje, banestrækninger, broer, regionale netværk mv. er fastsat efter nærmere drøftelse med Vejdirektoratet, Banedanmark/Banestyrelsen og Trafikministeriet. Infrastruktur antages ikke at forekomme. Der er således ikke fastsat særlige værdiansættelsesprincipper for infrastruktur Oversigt Infrastruktur Infrastruktur Værdiansættelsesmetode Ingen særlige værdiansættelsesprincipper Levetid (år) Der fastsættes pt. ikke levetider 29

30 3.2.3 Produktionsanlæg og maskiner Produktionsanlæg og maskiner omfatter tekniske anlæg, produktionsudstyr, radaranlæg, entreprenørmaskiner, skovrejsningsmaskiner, fejemaskiner og gravemaskiner m.v. Endvidere omfatter kategorien laboratorie og andet produktionsteknisk udstyr Værdiansættelse Produktionsanlæg og maskiner skal måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter købspris samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen. Dette kan være told og afgifter samt leverings- og transportomkostninger. Såfremt der indgår konsulentydelser eller intern løn til opsætning eller driftsklargøring af aktivet skal disse omkostninger medtages i kostprisen. Kostprisen måles med fradrag af prisreduktioner og rabatter. Hvor kostprisen ikke kan fremskaffes kan genanskaffelsesprisen anvendes. Genanskaffelsesprisen kan opgøres vedtage udgangspunkt i, hvad et tilsvarende aktiv koster i dag. Denne pris tilbagediskonteres herefter til anskaffelsesåret for det konkrete aktiv, hvorved man har regnet sig baglæns til den historiske anskaffelsespris. Denne pris skal derefter reduceres med afskrivninger og eventuelle nedskrivninger som følge af teknisk forældelse i forhold til, afhængig af hvor længe aktivet har været ejet. Indkøbsmedarbejdere i de faglige enheder kan eventuelt skønne et ibrugstagningstidspunkt samt indkøbspris som udtryk for genanskaffelsesværdien for et tilsvarende aktiv med samme egenskaber, funktion ydeevne mv. Til brug for en estimering af genanskaffelsesprisen kan også indhentes oplysninger hos leverandører m.v. Prisskønnene kan foretages ved fx at sammenligne aktivet med andre lignende indkøbte aktiver. Hvor genanskaffelsesværdier anvendes, skal dette oplyses i regnskabspraksis Forbedring Efterfølgende omkostninger som har karakter af forebringer og som forøger det oprindelige aktivs funktionalitet skal tillægges aktivets kostpris. Eksempler på forbedringer, der forøger produktionsanlæg og maskiners egenskaber ud over de oprindeligt vurderede, kan være omkostninger, der er afholdt for at: Forlænge aktivets brugstid, herunder forøger dets samlede produktionsvolumen Forbedrer service- eller produktionskvaliteten eller Indføre en ny produktionsproces for at reducere fremtidige omkostninger Hvis der er uklarhed om hvorvidt en omkostning er forbedring eller vedligeholdelse kan tages udgangspunkt i en væsentlighedsbetragtning på 10 pct. For at indregne en omkostning som en forbedring af et aktiv, skal omkostningen normalt overstige 10 pct. af aktivets regnskabsmæssige værdi 30