MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Mødelokale på regionsgården H3. Psykiatriudvalget - mødesag

Transkript

1 BESLUTNINGER Psykiatriudvalget - mødesag MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Mette Abildgaard Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Side 1 af 19

2 INDHOLDSLISTE 1. Recovery - håbet om at komme sig 2. Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang 3. Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien 4. Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale 5. Tilsyn og magtanvendelse i de sociale tilbud 6. Eventuelt Side 2 af 19

3 1. RECOVERY - HÅBET OM AT KOMME SIG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget har ønsket en drøftelse af "Recovery" herunder, hvad der definerer begrebet, og hvad der forstås ved recovery. Der gives en introduktion hertil på mødet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget tager introduktionen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Tiltrådt. Mette Abildgaard (C) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING To af Region Hovedstadens visioner for fremtidens psykiatri handler om patienten i centrum, recoveryorientering og netværksinddragelse. Region Hovedstadens Psykiatri har derfor gennem de sidste 3-4 år arbejdet målrettet med at implementere recovery-orientering og brugerdeltagelse i voksenpsykiatrien, i retspsykiatrien, i børne- og ungdomspsykiatrien, i de tre botilbud samt i ledelserne. Det er ambitionen, at recovery-orientering er integreret i psykiatriens kultur og praksis til gavn for patienter, pårørende/netværk og medarbejdere. I 2011 etablerede Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery på Psykiatrisk Center Ballerup. Oprettelsen af Kompetencecentret markerede således beslutningen om at udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som et recoveryorienteret psykiatrisk hospital, og siden har recovery været fastsat som et strategisk indsatsområde i den årlige virksomhedsplan. I 2012 igangsatte Region Hovedstadens Psykiatri sammen med Psykiatriforeningernes Fællesråd og foreningen Outsideren (brugerproduceret blad om psykiatri) udviklingen af en strategi og handleplan for brugerdeltagelse. Strategien og handleplanen blev godkendt i januar 2014 efter grundig involvering af brugere og medarbejdere. I strategien er recovery håb og muligheder - et af de i alt fem indsatsområder. I beskrivelsen af indsatsområdet fremgår den recovery-definition Regionen Hovedstadens Psykiatri tilslutter sig, og af handleplanen fremgår det, hvordan der vil blive arbejdet med at få recovery-orientering forankret i psykiatrien i 2014 og Handleplanen består overordnet i udvikling af konkrete redskaber, kulturforandrende projekter og kompetenceudvikling. Definition af recovery Recovery er en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken - selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv. (William Anthony, 1993) Status på implementeringen af recovery-orientering er, at der er iværksat stort set alle de recoveryunderstøttende projekter, der internationalt set er enighed om skal være i gang for at opnå en recoveryorienteret behandlingspsykiatri. Det gælder bl.a. recoverymentorer (medarbejder med brugerbaggrund), personlige mål i behandlingsplanen, IPS (Individuel Placering & Støtte på arbejdsmarkedet) og udviklingen af redskaber til fælles beslutningstagning mellem behandlere og brugere Side 3 af 19

4 som eksempelvis app en Momentum. Det gælder også nogle af de indsatser, der har været i gang i et stykke tid, som IMR (Individuel Mestring og Recovery) og Åben Dialog. Det er alle evidensbaserede psykosociale interventioner, der styrker recovery-orientering i praksis. En anden vigtig driver til implementering af recovery-orientering og brugerdeltagelse er desuden recoverycolleges. Et recovery-college er i hovedtræk et recovery-orienteret uddannelsescenter og læringsmodel for både patienter, pårørende og medarbejdere. Et kerneelement i konceptet er coproduktion mellem behandlingspsykiatri og brugere. I øjeblikket er psykiatrien i samarbejde med brugerorganisationerne i gang med at udarbejde et forslag til afprøvning af en recovery-skole. Det er planen, at skolen kan afprøves med et til en start lille kursuskatalog i 1. halvår 2015, såfremt der prioriteres finansiering hertil. De enkelte metoder til recovery-orientering er nu iværksat som pilotprojekter på enkelte psykiatriske afsnit og enkelte psykiatriske centre. Der er brug for kontinuerligt at skabe læring fra pilotprojekterne, videreudvikle dem og ved god effekt implementere indsatserne på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri. På mødet præsenteres udvalget for: Recovery som begreb, teori og tilgang - "Hvor langt er vi nået og hvor skal vi hen" ved Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Eksempel på recovery-orientering: Recoverymentor på lukket døgnafsnit ved Annemarie Rafferty, recoverymentor og Betina Bennike, afdelingssygeplejerske, Psykiatrisk Center Frederiksberg. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Strategi for brugerdeltagelse 2. PsykiatriNyt maj2014 Recovery tema 3. Psykiatriudvalget 2 september NY 4. Recoverymentoroplæg 2 sep 2014 Side 4 af 19

5 2. REGERINGENS HANDLEPLAN - NEDBRINGELSE AF TVANG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Tvang er et hovedtema i regeringens handleplan for psykiatrien. Som led i aftalen om at halvere tvangen inden 2020 har Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet et oplæg til en partnerskabsaftale, som Region Hovedstaden indgår med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Aftalen vedlægges til orientering. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at psykiatriudvalget tager regionens oplæg til partnerskabsaftale for nedbringelse af tvang til efterretning, 2. at psykiatriudvalget godkender, at udvalget modtager en halvårlig status for bæltefiksering i regionen, og 3. at psykiatriudvalget fremover godkender den årlige status over regionens tvangsnedsættende initiativer inden de sendes til Task Force i Sundhedsstyrelsen. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Tiltrådt. Mette Abildgaard (C) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Som Psykiatriudvalget blev orienteret om på mødet den 24. juni 2014 har regeringen som led i sin handleplan for psykiatrien valgt at sætte særligt fokus på nedbringelse af tvang og har i samarbejde med Det konservative Folkeparti og Venstre besluttet, at der frem mod 2020 skal ske en reduktion på 50%. For at understøtte ambitionen har regeringen iværksat forskellige initiativer ved bl.a. at afsætte midler over finansloven til nedbringelse af tvang og forbedring af de fysiske rammer. Desuden er der etableret en Task Force for psykiatriområdet i regi af Sundhedsstyrelsen, hvor direktøren for Region Hovedstadens Psykiatri deltager. Task Forcen har til opgave at følge og fremme udviklingen på psykiatriområdet specielt i forhold til nedbringelse og forebyggelse af tvang, men også generelt i forhold til psykiatriområdet herunder øvrige initiativer, som sigter mod at imødegå udfordringer på området. Regeringen lægger op til, at nedbringelse og forebyggelse af tvang kræver en bred og målrettet indsats på flere forskellige områder fx i forhold til patient- og pårørendeinddragelse, kompetenceudvikling, ledelsesfokus, kultur og fysiske rammer. Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med afsæt heri indgået en aftale om, at Andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidig reduceres. Aftalen følger finanslovsaftalen for 2014, hvor der årligt er afsat 50 mio. kr. til indgåelse af partnerskabsaftaler med de enkelte regioner. Partnerskabsaftalerne skal indeholde en beskrivelse af regionernes plan for at reducere anvendelsen af tvang. Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er enige om, at tvangsfiksering kan anses for at være blandt de mest kontroversielle tvangsformer. Parterne har desuden aftalt at partnerskaberne med hver enkelt region indgås på embedsmandsniveau, og aftalerne skal justeres løbende efter behov. Region Hovedstadens oplæg til partnerskabsaftale tager afsæt i Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer i Region Hovedstadens Psykiatri. Handleplanen, som udvalget blev orienteret om den Side 5 af 19

6 24. juni 2014, indeholder 25 konkrete indsatsområder og har et ambitiøst mål om allerede i 2014 at nedbringe antallet af bæltefikseringer med 20%. Nedbringelse af bæltefikseringer prioriteres højt og det skal ske via forsøg med bæltefri afsnit og sanserum/timeout-rum, forsøg med brugerstyrede senge, fokus på kultur og kommunikation, flere aktiviteter og motion samt de fysiske rammer, der forbedres via ny- og ombyggeri. Task Force for Psykiatriområdet har til opgave løbende at følge op på regionernes udmøntning af initiativerne, og regionerne skal én gang årligt gøre status for realisering af indsatser og milepæle i partnerskabsaftalerne overfor Task Force. Det er en forudsætning for nedbringelse af tvang, at der ikke sker en uhensigtsmæssig substitution af andre tvangsformer. Der er derfor udviklet 11 indikatorer, som omfatter alle former for tvang (frihedsberøvelse, tvangsfiksering, beroligende medicin med tvang, fastholdelse, skærmning og tvangsmedicin), og som der vil blive fulgt halvårligt op på med inspiration fra kræftmonitoreringen. Region Hovedstadens oplæg til partnerskabsaftale, indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 29. august 2014 og eftersendes til udvalgets orientering. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. [Captia] Partnerskabsaftale for Region Hovedstadens Psykiatri den 21. august 2014 (DOR ) (S) Side 6 af 19

7 3. UDREDNINGS- OG BEHANDLINGSRET I PSYKIATRIEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget har til opgave at følge op på forberedelserne, herunder om regionen efterlever reglerne om udrednings- og behandlingsret i psykiatrien, der træder i kraft den 1. september INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget tager status for udrednings- og behandlingsret, herunder ventetider, til efterretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Tiltrådt. Mette Abildgaard (C) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Den 1. september 2014 indføres der udrednings- og behandlingsret i psykiatrien. Det betyder, at alle psykiatriske patienter skal være udredt inden for to måneder eller have en plan for det videre udredningsforløb. Fra 1. september 2015 er fristen én måned. Der indføres samtidig en differentieret behandlingsret på en måned ved alvorlig sygdom og to måneder ved mindre alvorlig sygdom. Der er en række undtagelser. Akutte patienter, retspsykiatriske patienter og patienter, som går i et opfølgende kontrolforløb, er ikke omfattet. Ligeledes gælder det, at patienter med en klar henvisningsdiagnose ikke skal udredes i et udredningsforløb, men visiteres direkte til den relevante behandling. Patienten er udredt, når der foreligger en lægelig beslutning om patienten skal, eller ikke skal, tilbydes en behandling. Som udvalget tidligere er orienteret om, forventer Region Hovedstadens Psykiatri at være klar til at udrede og behandle størstedelen af patienterne inden for to måneder pr. 1. september Der er dog fortsat enkelte områder i voksenpsykiatrien, hvor der er kapacitetsudfordringer. For hovedfunktionsbehandling er det nervøse og stressrelaterede tilstande, herunder angst og social fobi samt personlighedsforstyrrelser og for specialfunktionsbehandling er det indefor personlighedsforstyrrelser og traumatiserede flygtninge. Som led i implementeringen af rettighederne har udvalget ønsket at følge udviklingen i ventetiderne for børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Disse er vist nedenfor. Udvikling i aktivt ventende på udredning/behandling i 2014 fordelt på speciale Speciale 1. januar april juli 2014 Samlet venteliste Børn og unge Heraf ventet over 2 måneder Samlet venteliste Voksne Heraf ventet over 2 måneder Udviklingen i ventetiderne fremgår af vedhæftede notat. Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri er opgjort som erfarede ventetider og fremadrettede tilbudte ventetider. Udviklingen viser, at mere end 95% af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien og mere end 90% af patienterne i voksenpsykiatrien nu tilbydes tid til første besøg indenfor to måneder. Den positive udvikling i de tilbudte ventetider er gradvist også begyndt at slå igennem i de erfarede ventetider. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Side 7 af 19

8 Sagen vurderes at have omverdenens interesse og kommunikeres ud via en presseindsats og hjemmesiden. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ny status gives på psykiatriudvalgets møde i oktober DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ventetider i RHP_juli 2014 Side 8 af 19

9 4. RAMMEAFTALE 2015 PÅ DET SOCIALE OMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNING - STYRINGSAFTALE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Rammeaftalen på det sociale område og specialundervisning består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Regionsrådet tiltrådte udviklingsstrategien på møde den 13. maj Styringsaftalen vedlægges til orientering. INDSTILLING Administrationen indstiller: at psykiatriudvalget tager orientering om styringsaftale for Rammeaftale 2015 til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Tiltrådt. Mette Abildgaard (C) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Kommunerne står for den samlede koordinering af de årlige rammeaftaler. Rammeaftalen består af en udviklingsaftale og en styringsaftale. Udviklingsaftalen indgås af kommunerne med bidrag fra regionen. Udviklingsaftalens formål er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og pladser samt sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper med komplicerede problemer. Udviklingsstrategien skal være fastlagt inden 1. juni og inden for én måned herfra indsendes til socialstyrelsen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har haft udviklingsstrategien for 2015 til politisk behandling, og der foreligger derfor en politisk godkendt udviklingsstrategi for Rammeaftale 2015 for hovedstadsregionen. Formålet med styringsaftalen er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område. Styringsaftalen for Rammeaftale 2015 er en videreførelse af styringsaftalen for 2014 og bygger på den hidtidige takstaftale og beslutninger om taktsudviklingen truffet i Kommunekontaktrådet (KKR). Foruden takstberegning omhandler aftalen blandt andet pricipper for prisstruktur, frister for afregning for brug af tilbud, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser samt tidsfrister i forbindelse med eventuel kommunal overtagelse af regionale tilbud. Styringsaftalen skal være indgået mellem kommunerne og regionen inden den 15. oktober og er gældende fra 1. januar året efter. Det fremgår af styringsaftalen, at takstberegningen for de "regionsdrevne tilbud" følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det taksfinansierede driftsområde. I udviklingsaftalen til Rammeaftale 2014 blev der defineret ni specialiserede tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte. Denne styringsaftale beskriver de særlige procedurer og tiltag, som skal sikre at disse tilbud bevares og udvikles. Med styringsaftalen for 2015 indgår KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde. Strategien indebærer, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveau For de regionale tilbud vil takstreduktionen primært ske ved forhøjelse af belægningsprocenten. Herudover er der indregnet overskud fra regnskabsåret Side 9 af 19

10 I regi af styringsaftalen er der nedsat en implementeringsgruppe, som har ansvaret for gennemførelse og opfølgning på aftaler og tiltag på området. Endvidere er der nedsat en permanent takstanalysegruppe, som skal udarbejde årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. Regionsadministrationen er repræsenteret i begge arbejdsgrupper. Der er fremsat lovforslag, som betyder, at kommunerne fremadrettet kun én gang i hver valgperiode kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. Dette er indarbejdet i styringsaftalen med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag. I 2015 er det planlagt at driften af det socialpsykiatriske bo- og beskæftigelsestilbud Klintegården i Frederikssund overtages af Frederikssund Kommune. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forslaget til Rammeaftale styringsaftale, indebærer i sig selv udgifter for regionen. Udgifter og indtægter vedrørende de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles på førstkommende møde i forretningsudvalget. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. styringsaftale 2015 incl bilag Side 10 af 19

11 5. TILSYN OG MAGTANVENDELSE I DE SOCIALE TILBUD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget har ved behandlingen af sag om tvang i psykiatrien på møde den 24. juni 2014 ønsket at få en orientering om tilsyn og magtanvendelse i de sociale tilbud. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget tager orienteringen om tilsyn og magtanvendelse i de sociale tilbud til efterrretning. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Tiltrådt. Mette Abildgaard (C) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Frem til 31. december 2013 har Region Hovedstaden ført lovbestemte tilsyn med de sociale tilbud i såvel Region Hovedstadens Psykiatri som i Den Sociale Virksomhed. Den 1. januar 2014 har Socialtilsynet overtaget tilsynsforpligtelsen fra kommuner og regioner. Samtidig er forpligtelsen til at indberette magtanvendelse overgået til borgerens kommune. Den Social Virksomhed (DSV) og Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har et godt og konstruktivt samarbejde med Socialtilsynet. Med det nye Socialtilsyn er de konkrete krav til tilbuddenes kvalitet blevet mere omfattende og specifikke. Socialstyrelsen har udarbejdet en fælles kvalitetsmodel som tilbuddene vurderes ud fra. DSV og RHP vil som driftsherrer også fremover følge tilbuddene tæt, og sammen med tilbuddene sikre, at driften er effektiv, og at det faglige indhold løbende udvikles med den nyeste viden. Tilsyn i Den Sociale Virksomhed 2013 DSV gennemførte i 2013 anmeldte tilsyn på samtlige 18 tilbud i virksomheden samt uanmeldte tilsyn på de fire regionale tilbud for børn og unge. Anmeldte tilsyn Det anmeldte tilsyn i 2013 blev gennemført som et generelt tilsyn på samtlige tilbud drevet af virksomheden. Det generelle tilsyn bestod af dokumentgennemgang og interview med medarbejdere, ledelse og beboere/brugere og pårørende. Tilsynet fokuserede både på generelle organisatoriske forhold og på kvaliteten af ydelserne. For at vurdere kvaliteten af ydelserne tog tilsynet udgangspunkt i enkelte borgeres forløb på tilbuddet. Brugere og pårørende fik desuden mulighed for at kontakte de tilsynsførende. Ved tilsynene blev der givet ét påbud. Påbuddet blev givet til et tilbud, der brugte en særlig babyalarm som hjælpemiddel til en døv medarbejder. Dette forhold er bragt i orden. Der blev givet seks anbefalinger til fire tilbud. To anbefalinger vedrørte dokumentation og regnskab i forbindelse med hjælp til håndtering af borgernes penge. En anbefaling omhandlede revision af den lokale rygepolitik. Tre anbefalinger til et enkelt tilbud omhandlede forskellige aspekter om dokumentation. Der er fulgt op på samtlige anbefalinger, som alle er efterkommet. Udover DSV s eget tilsyn har der været tilsyn fra Ombudsmanden på Nødebogård den 6. februar 2013, hvor endelig rapport endnu ikke er modtaget. Side 11 af 19

12 Uanmeldte tilsyn 2013 DSV gennemførte i 2013 uanmeldt tilsyn på de fire tilbud til børn og unge. Fokus for det uanmeldte tilsyn var dagligdagen og aktiviteterne på tilbuddet. Tilsynets vurderinger blev foretaget ud fra de observationer, som de tilsynsførende gjorde sig undervejs i besøget. I nogle tilfælde blev der også gennemført korte interviews med medarbejdere og børnene/de unge. På et tilbud blev der givet påbud om at udskifte en brøndrist, der næsten var gennemtæret af rust, og om ændring af en låge, så alle børn og unge over børnehavealderen kan komme ud ved egen hjælp. På et andet tilbud blev det anbefalet at alle høje dørhåndtag udskiftes med dørhåndtag i almindelig højde, og at brugen af babyalarmer udfases og eventuelt udskiftes med lovlig overvågning af børnene og de unge. Der er fulgt op på påbud og anbefalinger, som alle er efterkommet. Tilsyn i Region Hovedstadens Psykiatris sociale tilbud, 2013 RHP gennemførte anmeldte, generelle tilsyn på alle botilbud i overensstemmelse med retningslinjerne. Der blev ikke foretaget uanmeldte tilsyn i Det generelle tilsyn bestod, i lighed med tilsynene i DSV, af dokumentgennemgang, besigtigelse af de fysiske rammer samt interview med medarbejdere, ledelse og borgere. Tilsynet fokuserede på generelle organisatoriske forhold og på kvaliteten af ydelserne, og gennemgik enkelte borgeres forløb i tilbuddet. Herudover blev der fulgt op på anbefalinger og påbud fra Der blev givet tre anbefalinger til et tilbud. Den ene anbefaling angik fortsat fokus på nedbringelse af sygefravær. De to øvrige anbefalinger angik udarbejdelse af en skriftlig forretningsgang for håndtering af borgerens midler, og at tilbuddet bør følge regionens generelle regler for fakturabehandling. Der blev ikke fundet grundlag for at give påbud. Magtanvendelser 2013 Ved magtanvendelser forstås fysiske indgreb. På voksenområdet er indgreb i selvbestemmelsesretten også magtanvendelse. Der må kun anvendes magt, når barnet eller den voksne er til fare for sig selv eller omgivelserne eller til væsentlig gene for fællesskabet. Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, og den skal udøves så skånsomt som muligt. Hidtil har det været et krav, at indberetninger om magtanvendelse skulle behandles og besvares enkeltvis. Med den nye lovgivning skal henholdsvis kommunen og Socialtilsynet alene vurdere om indberetningen giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunalbestyrelsens afgørelser om borgerens forhold eller tilsynsmæssige overvejelser. DSV har sammen med tilbuddene haft fokus på at minimere antallet og omfanget af magtanvendelser. Det er erfaringen, at man ved at målrette de pædagogiske metoder til den enkelte borgers behov i stort omfang kan minimere antallet af magtanvendelser. Som eksempel kan nævnes at DSV i efteråret 2013 iværksatte projekt Ikke konfronterende pædagogik på tværs af tilbuddene for børn og unge. Projektet evalueres i efteråret Alt tyder på, at projektet har været en succes. Eksempelvis er antallet af magtanvendelser på Sølager (undtaget undersøgelse af person og rum) mere end halveret i projektperioden. DSV vil fortsætte med at have fokus på magtanvendelser, og giver tilbuddene tilbagemeldinger med kommentarer på hver enkelt indberetning om magtanvendelse. Bilag 1 viser oversigt over antallet af magtanvendelser fra de sidste tre år fordelt på Børn og unge, Unge på sikrede afdelinger og Voksne på bostederne i DSV samt RHP s sociale tilbud. Det fremgår af oversigten, at der samlet set har været et fald i antallet af indberetninger om magtanvendelser. Der har dog været en stigning i antallet af indberetninger på Lyngdal og Rønnegård. På Rønnegård er årsagen, at en beboer har haft brud på sit ben, hvorfor det har været nødvendigt at fastholde/tilbageholde ham i forbindelse med behandling af bruddet. Der kan ikke peges på et konkret Side 12 af 19

13 forhold på Lyngdal, der begrunder stigningen der. RHP har i 2013 undervist tilbuddenes medarbejdere i reglerne for magtanvendelse, herunder hvad der er at betragte som magtanvendelse og hvordan disse indberettes. Det er væsentligt at vide, at socialpsykiatriens målgruppe tilsiger, at en betragtelig del af medarbejdernes oplæring og supervision omhandler forebyggelse og håndtering af konflikter, og dette er en integreret del af tilbuddenes pædagogiske tilgang og indsats. Antallet af magtanvendelser i de socialpsykiatriske botilbud vil naturligt variere fra år til år. Det kan ikke ud fra de foreliggende tal konkluderes, hvorvidt der er en tendens til stigning eller fald i antal magtanvendelser i psykiatriens tilbud. Magtanvendelser må forventes at forekomme i varierende omfang særligt i tilbud, hvor borgerne udover en sindslidelse har et aktivt misbrug (Orion og Lunden). Antallet af magtanvendelser i RHP`s tilbud i 2013 giver ikke anledning til at iværksætte større kvalitetsforbedrende tiltag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikation. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over magtanvendelser_2013 Side 13 af 19

14 6. EVENTUELT EVENTUELT Program for institutionsbesøg for psykiatriudvalget den 17. september 2014 blev omdelt. Hanne Andersen ønskede et notat med tal for anvendelsen af tvang på de somatiske afdelinger i regionen. Administrationen udarbejder et notat, der omdeles til udvalget. Side 14 af 19

15 BESLUTNINGER Psykiatriudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Mette Abildgaard Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Side 15 af 19

16 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse - Folketingsspørgsmål om udgående retspsykiatriske team 2. Meddelelse - Bekendtgørelsen om almen praksis 3. Meddelelse - Arbejdsplan for psykiatriudvalget Side 16 af 19

17 1. MEDDELELSE - FOLKETINGSSPØRGSMÅL OM UDGÅENDE RETSPSYKIATRISKE TEAM MEDDELELSER Folketingets Sundheds- og forebyggelsesudvalg har stillet spørgsmål 936 til alle regioner om, hvor mange forebyggende og opsøgende teams der er for retspsykiatriske patienter. Region Hovedstaden har bidraget med svar af 14. august 2014 til Danske Regioner, som vedlægges til udvalgets orientering. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Svar på folketingsspg. 936 om retspsykiatriske team Side 17 af 19

18 2. MEDDELELSE - BEKENDTGØRELSEN OM ALMEN PRAKSIS MEDDELELSER Region Hovedstaden er blevet bedt om at afgive høringssvar til bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken. Høringssvar fra Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation er vedlagt til orientering. Desuden vedlægges administrationens redegørelse for vilkårene om ovenstående særligt med fokus på identificerbare og personhenførbare data. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat vedr bekendtgørelse om kodning og datafangst august Høringssvar fra Region H vedrørende bekendtgørelse om kodning og datafangst 3. PLO høringssvar til bekendtgørelse om kodning og datafangst Side 18 af 19

19 3. MEDDELELSE - ARBEJDSPLAN FOR PSYKIATRIUDVALGET MEDDELELSER Der vedlægges en revideret arbejdsplan til orientering. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan pr. august 2014 Side 19 af 19

20 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -1 af 28 Psykiatri På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse & samarbejde

21 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -2 af 28 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

22 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -3 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 Forord Hvorfor? Hvem? Hvad vil vi? Hvordan? Fra ord til handling FÆLLES BESLUTNINGER RECOVERY HÅB OG MULIGHEDER UDVIKLING AF BRUGERE & MEDARBEJDERES KOMPETENCER FEEDBACK- OG LÆRINGSKULTUR STRUKTURERET DIALOG OG SAMARBEJDE Hvornår er vi i mål? Vi holder strategien levende Bilag 1: Begrebsafklaring Bilag 2: Baggrund for strategien organisering & proces

23 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -4 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri

24 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -5 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 FORORD Denne strategi sætter retningen for arbejdet med brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Strategien skal sikre, at der samarbejdes systematisk og innovativt med brugerne i alle dele af psykiatrien. Brugere er både patienter, voksne som børn, deres familie og netværk. Strategien sætter psykiatriens brugere i centrum. Det er deres ønsker og behov, der skal være udgangspunktet for det enkelte patientforløb, for hvordan vi udvikler behandlingsmetoder og kvalitet, og for hvordan vi indretter os som organisation, så vi understøtter de recoveryprocesser, vi danner rammen om. En af de vigtigste opgaver, vi har i psykiatrien, er at være med til at bære håbet, når den enkelte er for syg til selv at bære det. Målet er, at det enkelte menneske igen kan bære håbet selv. Det er et mål, vi kun kan nå, hvis vi arbejder sammen. I recovery- og rehabiliteringsfilosofien er det helt centralt, at hvis et menneske med psykisk sygdom skal komme sig, skal han eller hun have arbejdshandskerne på og selv deltage og tage medansvar for recoveryprocessen. Det er ikke en proces, andre kan klare for én. Psykiatri handler derfor om samarbejde og brugernes deltagelse. Målet med behandlingen og forløbet skal derfor tilrettelægges og gennemføres i et samarbejde mellem bruger og medarbejdere. Samarbejdet skal være baseret på respekt og anerkendelse af det enkelte menneske og troen på, at det er muligt at komme sig og leve godt med eller uden sygdom. Brugeren skal gives afgørende bestemmelse over sit eget behandlings- og rehabiliteringsforløb samtidig med, at behandling og rehabilitering i Region Hovedstadens Psykiatri skal kendetegnes ved et højt fagligt niveau. Den grundlæggende tanke i denne strategi for brugerdeltagelse er således, at både medarbejdernes faglige ekspertise og brugerens ekspertise i eget liv er afgørende for et godt forløb i psykiatrien såvel som for videreudviklingen af psykiatrien. I rigtig mange dele af vores organisation bliver der arbejdet med at forbedre arbejdsgange og metoder til brugernes deltagelse. Det kan vi se på de psykiatriske centre og i undersøgelsen Patienters og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri Denne strategi skal give næring til det arbejde, så brugernes deltagelse bliver en integreret del af arbejdet i hele Region Hovedstadens Psykiatri. Vi er allerede langt, og jeg håber, at denne strategi kombineret med konkrete værktøjer og ledelsesopbakning vil skabe endnu mere viden om og motivation til at arbejde med recovery og brugerdeltagelse. Med venlig hilsen Anne Hertz vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri 5

25 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -6 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 HVORFOR? Regionsrådets ti visioner for fremtidens psykiatri lægger vægt på, at patienten er i centrum, og at pårørende og netværket inddrages. Disse visioner skaber afsættet for indsatsen i Region Hovedstadens Psykiatri. Brugernes indsigt og medvirken er essentiel for en vellykket behandling og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og brugere. Brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri handler derfor om at bringe brugernes ønsker, ideer og viden i spil for at forbedre behandlings- og rehabiliteringsindsatserne og for at øge brugernes oplevelse af autonomi og evne til at mestre og komme sig over sygdom (recovery). Dette gælder også i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor samarbejdet i høj grad sker med barnets familie, myndighedspersoner og netværk. HVAD DÆKKER BRUGERE OVER Brugere anvendes som samlebetegnelse for alle patientog pårørendegrupper, børn såvel som voksne, herunder forældre og familier til børn, retspsykiatrien samt beboere i Region Hovedstadens Psykiatrisk socialpsykiatriske botilbud. Når strategien omhandler enten patienter eller beboere specifikt, angives dette eksplicit. Strategien er værdibaseret og skal bidrage til, at alle medarbejdere og ledere understøtter brugerdeltagelse på trods af de dilemmaer og udfordringer, som findes og opstår - for eksempel hvis det bliver nødvendigt at anvende tvang over for en patient, eller hvis en patient eller beboer ikke ønsker pårørende involveret. Dilemmaer understreger, at brugerdeltagelse ikke blot er en bestemt teknik. Brugerdeltagelse er et menneskesyn, der kræver, at vi forholder os til brugerne som hele mennesker og samarbejdspartnere, og at beslutninger om den enkeltes forløb træffes sammen med brugeren. Det indebærer også, at vi i alt hvad vi gør fra mødet med den enkelte til udvikling af organisationen inddrager brugernes perspektiver og inviterer til deltagelse. I psykiatrien arbejdes der allerede i dag med brugerdeltagelse på flere niveauer. Denne strategi er udarbejdet for at videreudvikle det arbejde og skabe retning og sammenhæng mellem de mange initiativer, der er i gang og skal i gang på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med strategien er derfor: at skabe en psykiatri, hvor brugerne deltager aktivt og systematisk i eget forløb såvel som i udviklingen af tilbud og Region Hovedstadens Psykiatri som organisation. 6

26 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -7 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 HVEM? Strategien er udarbejdet for at udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som organisation. Det er derfor en strategi, der retter sig mod organisationen Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at udvikle en kultur og praksis og etablere strukturer, der fremmer brugernes deltagelse. Målgruppen for strategien er derfor medarbejdere og ledere på Region Hovedstadens Psykiatris centre og botilbud. Strategien retter sig ogs mod patienter, pårørende, netværk og beboere i Region Hovedstadens Psykiatri. Brugerne er samarbejdspartnere i udvikling af en kultur og praksis baseret på brugerdeltagelse. Brugerne er en bred og forskelligartet gruppe med forskellige ressourcer også set henover et forløb. Det er ikke alle, der kan eller vil deltage aktivt på alle tidspunkter. Brugerdeltagelse skal ske i respekt herfor og altid tage individuelt afsæt med forståelse for den enkeltes situation, ønsker og behov. Brugerne og deres pårørende skal støttes i at deltage aktivt i deres forløb med fokus på deres ressource- og kompetenceudvikling. Det tværsektorielle samarbejde er en central del af mange forløb i psykiatrien. Derfor har Region Hovedstadens Psykiatri særskilt fokus på dette samarbejde både i en række samarbejdsfora og i udviklingsindsatser. Brugerdeltagelse er essentielt for at skabe sammenhæng mellem sundhedsfaglige og sociale indsatser, fordi brugerne oplever det samlede forløb på tværs af sektorer og derfor har en unik viden om samspillet, som kan anvendes både i det konkrete forløb og i udviklingen af samarbejdet på tværs. Nogle indsatser vil derfor række ud over Region Hovedstadens Psykiatri og involvere samarbejde med andre sektorer, særligt kommuner. 7

27 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -8 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 HVAD VIL VI? Strategien er udviklet i samarbejde med brugere af psykiatrien, repræsentanter for brugerorganisationer samt medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri. Den har sit afsæt i: Regionsrådets visioner om Fremtidens Psykiatri Bruger- og pårørendepolitik for Region Hovedstaden Empowermentstrategi for Region Hovedstaden Region Hovedstadens Psykiatris værdigrundlag Region Hovedstadens Psykiatris Kommunikationspolitik Virksomhedsplan for Region Hovedstadens Psykiatri Den Danske Kvalitetsmodel Danske Regioners Bidrag til en ny sundhedspolitik herunder Patienten som partner Charter for brugerindflydelse 2013, Det Centrale Handicapråd Region Hovedstadens Psykiatris strategi for brugerdeltagelse tager desuden afsæt i visionerne for fremtidens psykiatri og Region Hovedstadens Psykiatris værdier. Strategien er et redskab til at udmønte visionerne om en psykiatri med patienten i centrum bl.a. ved at opstille mål for og initiativer til brugerdeltagelse. Strategien bygger ligeledes på Region Hovedstadens Psykiatris værdier: faglighed, respekt, ansvar og udvikling. Brugerdeltagelse udmøntes gennem høj faglighed baseret på evidens og nyeste viden. Lige såvel som øget brugerdeltagelse skal videreudvikle kultur og praksis i Region Hovedstadens Psykiatri, skal Region Hovedstadens Psykiatri bidrage til at udvikle og forbedre metoder til brugerdeltagelse. Derfor prioriterer vi udvikling og forskning på området. Det er medarbejdernes ansvar at samarbejde med brugeren og inddrage pårørende og netværk optimalt. Det indebærer bl.a. at skabe rammer for en brugerdeltagende proces og understøtte brugernes og evt. pårørendes/ netværkets muligheder for at deltage så aktivt som muligt heri. Et samarbejde kræver ligeledes anerkendelse af og respekt for den enkelte brugers situation, ressourcer, ønsker og behov. VISIONER FOR FREMTIDENS PSYKIATRI En psykiatri med patienten i centrum En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering En psykiatri med en bred vifte af behandlingstilbud En psykiatri med let adgang til udredning og behandling En psykiatri med fokus på forebyggelse, ambulant og opsøgende indsats En psykiatri med sammenhængende forløb og samarbejde på tværs En psykiatri hvor tvang minimeres En psykiatri med kompetente og engagerede medarbejdere En psykiatri i stimulerende fysiske rammer En psykiatri med fokus på forskning, udvikling og fornyelse Tiltrådt af Regionsrådet december

28 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -9 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 UDVIKLING Brugere & pårørende inddrages systematisk i innovativ udvikling af psykiatrien ORGANISATION Brugere & pårørende inddrages i organisationens drift & udvikling BEHANDLING & REHABILITERING Brugere og evt. pårørende inddrages i eget forløb Figur 1: Niveauer i brugerdeltagelse BRUGERDELTAGELSE PÅ TRE NIVEAUER Brugerdeltagelse udspiller sig på tre overordnede niveauer i Region Hovedstadens Psykiatri. Indflydelse på behandlingen og rehabilitering i det konkrete møde mellem medarbejder og bruger. Indflydelse på organisationen ved deltagelse i faste dialogfora og faglige råd og udvalg og gennem systematisk opsamling på bruger- og pårørendeoplevelser. Indflydelse på udviklingen af Region Hovedstadens Psykiatri ved deltagelse i udviklingsprocesser. Med strategien målretter vi udviklingen af en psykiatri, der inviterer til brugerdeltagelse på alle niveauer. Vi når målet ved at: Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at mestre sin sygdom og livsvilkår og støtter hans/ hendes recoveryproces Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden Vi inddrager, lytter og samarbejder med pårørende og netværk i forståelse med og respekt for patienten Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandlingen i samarbejde med brugerne 9

29 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -10 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 HVORDAN? FRA ORD TIL HANDLING For at strategien kan gøre en forskel i det daglige arbejde, skal den udmøntes på alle niveauer i organisationen. Strategiens målsætninger skal integreres i den daglige behandling og kontakt med brugerne. Derudover skal der igangsættes udviklingsaktiviteter med brugerne, der løbende forbedrer praksis. Endelig skal målsætningerne afspejle sig i de organisatoriske processer herunder i sammensætning af og arbejdet i de centrale mødefora og komiteer, i hospitalets politikker, strategier, målstyring, kliniske vejledninger og i vores interne såvel som eksterne kommunikation. Strategien udmøntes gennem fælles mål og ved at målene udmøntes gennem lokale og tværgående aktiviteter og forbedringer. Lokale indsatser & løbende forbedringer Region Hovedstadens Psykiatris centre og botilbud integrerer strategien, så målsætningerne afspejler sig i den daglige behandling/kontakt med brugerne og så de fælles, tværgående indsatser udmøntes lokalt. De psykiatriske centre og botilbud skaber rammerne for læring og refleksion om brugerdeltagelse og sikrer samtidig, at de rette kompetencer er til stede. Det vil stimulere udvikling af en kultur og praksis baseret på brugerdeltagelse, hvor indsatser tager afsæt i de specifikke lokale problemstillinger og tager farve af lokale brugere og medarbejdere. For at understøtte det lokale arbejde indgår der forpligtende mål i resultataftalerne for, hvordan brugerdeltagelse udvikles og integreres i praksis. Tværgående indsatser & målstyring De fælles mål & indsatser på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri understøtter ligeledes udviklingen af en kultur og praksis baseret på brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri dels gennem fælles rammer og værdier dels gennem kvalitets- og metodeudvikling og forskning. MÅLSTYRING LØBENDE FORBEDRINGER Figur 2: Forbedringscirklen 10

30 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -11 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 FEM INDSATSOMRÅDER Figuren illustrerer, at vejen mod en psykiatri baseret på brugerdeltagelse er en udviklingsproces, der vil kræve målrettede tiltag. Der skal udvikles nye metoder til at samarbejde med brugerne og til at understøtte brugernes deltagelse. Og der vil undervejs være brug for grundige drøftelser af muligheder og udfordringer på de enkelte centre og botilbud, så både patientsikkerhed, faglig kvalitet og brugernes ønsker tilgodeses. For at sikre at vi bevæger os fra ord til handling, skal vi arbejde med og implementere følgende fem indsatsområder: 1. Fælles beslutninger 2. Recovery fokus på håb og muligheder 3. Udvikling af brugeres og medarbejderes kompetencer 4. Feedback- og læringskultur 5. Struktureret dialog og samarbejde Indsatsområderne rummer både lokale og tværgående tiltag, driftsaktiviteter såvel som udviklings- og pilotprojekter. Nogle tiltag er i gang, mens andre tiltag skal udvikles, før de kan påbegynde. Livsstil/ organisations kultur Udvikling & integration Strategisk afklaring Strategiudvikling Handleplan Prioritering I gangsætning af udviklings- og driftsinitiativer Fælles mål Pilotprojekter Prioritering Målfastlæggelse Igangsætning Videreførelse af udviklings- og drifts initiativer Udbredelse/ virksomhedsdrevet Udbredelse af strategiens indsatsområder i hele organisationen Strategien er en integreret del af: RHPs virksomhedsplan og arbejdet med forbedringskultur og recovery De årlige resultataftaler Der er struktur for læring på tværs af organisationen Ledelsesdrevet Mål- og resultatstyrring Brugerdeltagelsesprincipperne er integrerede i det samlede ledelsessystem Brugerdeltaeglse understøtter den samlede strategiudmøntning Forbedrings- og udviklingsarbejdet er baseret på brugerdeltagelse Brugerdeltagelse bidrager til resultatskabelse Brugerdeltagelse er forankret som en del af organisationskulturen Alle i organisationen engagerer sig i ord og handlinger i løbende forbedringer Ledelsen coacher og skaber rammer for nytænkning og læring både indenfor eget center og på tværs af RHP Brugerdeltagelse bringes aktivt i spil i udvikling af nye behandlingstilbud og organisering Tid Mål & strategi Udvikling Afprøvning Videreudvikling Udbredelse Figur 3: På vej mod en brugerdeltagelse i psykiatrien 11

31 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -12 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 INDSATS 1 FÆLLES BESLUTNINGER Indsatsområdet skal understøtte, at patienter og beboere har medbestemmelse på alt, der vedrører deres eget forløb. Pårørende og netværk involveres i det omfang, som patienten og beboeren ønsker det. Initiativer: Alle behandlingsmæssige arbejdsgange inkluderer så vidt muligt patienterne, pårørende og netværk herunder i behandlingsplaner, behandlingskonferencer, medicinering, journalskrivning mv. Hertil udvikles guidelines og værktøjer. Der skal være særskilt fokus på, hvordan fælles beslutninger omsættes i børne- og ungdomspsykiatrien. Centrale kliniske vejledninger udpeges og revideres, så de understøtter brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri og lever op til Den Danske Kvalitetsmodel ver.2. Der skabes sammenhæng med arbejdet omkring forbedringskultur. Kodeks for god medicinsk behandling integreres i praksis på centrene. Udvikling af konkrete it-baserede værktøjer, der skal understøtte både patienten og medarbejderne i at være fælles om beslutninger og være forberedte på behandlingsmødet (shared decision making). Siden primo 2013 er en app og webside under udvikling i et pilotprojekt. Patientstyrede indlæggelser afprøves som metode på tre psykiatriske centre. I det igangværende gennembrudsprojekt om tvang afprøves brug af samarbejdsaftaler som samarbejdsværktøj mellem behandler og patient, med henblik på at forebygge og forbedre anvendelsen af tvang. Systematisk netværksinddragelse udvikles i Region Hovedstadens Psykiatri med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov og evidensbaserede metoder. Det skal afklares hvilke tilgange og metoder, der skal udvikles i Region Hovedstadens Psykiatri herunder metoden Åben Dialog. 12

32 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -13 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri

33 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -14 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 INDSATS 2 RECOVERY FOKUS PÅ HÅB & MULIGHEDER Indsatsområdet og de følgende initiativer skal understøtte brugeres muligheder for at komme sig og styrke en recoverybaseret kultur og praksis i Region Hovedstadens Psykiatri. Initiativer: Der udvikles konkrete guidelines og en værktøjskasse til at arbejde recovery-orienteret i praksis i forskellige kontekster i Region Hovedstadens Psykiatri herunder i akut fase, åbne og intensive døgnforløb, i distriktspsykiatriske forløb samt i pakkeforløb og sociale tilbud. Medarbejdere med brugerbaggrund ansættes på bl.a. døgnafsnit med henblik på at agere rollemodel og brobygger i forhold til recovery overfor både brugere og medarbejdere. Initiativet er allerede opstartet som pilotprojekt på tre centre udbredes til alle voksenpsykiatriske centre. Recovery-workshops for alle medarbejdere og ledere er i gang og fortsætter i 2014, så alle enheder afholder en workshop. Undervisningen varetages af medarbejdere med egne patienterfaringer og sundhedsfaglige medarbejdere. Behandlings- og rehabiliteringsprogrammet IMR (illness management and recovery) er i gang med at blive videreudviklet med henblik på implementering i Region Hovedstadens Psykiatri. I 2014 udkommer randomiseret effektevaluering af IMR afprøvet i Region Hovedstadens Psykiatri. Projekt Din gode udskrivning fortsætter med henblik på at styrke implementeringen og videreudviklingen af det recovery-orienterede udskrivningsværktøj. Projektet er et partnerskab mellem civilsamfundsaktører, brugerorganisationer og Region Hovedstadens Psykiatri. En ny guide: Guide til et godt hverdagsliv recovery på din måde skal udvikles på basis af udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri og erfaringer fra Udskrivningsguiden. Guiden skal styrke brugere i at arbejde aktivt for at komme sig og genskabe deres hverdag under og efter et behandlingsforløb. Guiden vil være tværfaglig og tværsektoriel og er målrettet alle brugere i behandling og rehabilitering. EN AF OS kampagnen fortsætter uddannelse af patientambassadører. Via ambassadørerne og kampagnen frembringes personlige fortællinger om psykisk sygdom, behandling og recovery til gavn for professionelle, brugere og pårørende såvel som på skoler, arbejdspladser og i social- og sundhedsfaglige myndigheder. 14

34 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -15 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri

35 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -16 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 INDSATS 3 UDVIKLING AF BRUGERES OG MEDARBEJDERES KOMPETENCER Initiativerne skal understøtte brugere i at mestre sygdom ved at øge viden og handlekompetencer hos brugere såvel som medarbejdere i forhold til sygdom og recovery. Initiativer: Det skal undersøges om der er grundlag for at etablere en recoveryskole i Region Hovedstadens Psykiatri jvf. den britiske model for recoverycollege (IMROC). Ideen med en recoveryskole er at forbedre patient- og pårørendeuddannelserne i RHP ved, at uddannelserne bliver recoveryorienterede og skabes i et partnerskab med brugerne. Dertil skal uddannelserne også være for Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere, så brugerne og medarbejderne udvikler kompetencer sammen. Undervisning i brugerdeltagelse. Medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri tilbydes undervisning i begreber, teori og konkrete metoder/værktøjer til brugerdeltagelse i efteråret Videreudvikling af pårørendesamarbejdet på baggrund af eksisterende praksis og resultater fra pårørendeprojekter. Region Hovedstadens Psykiatris eksisterende patientog pårørendeinformation videreudvikles og målrettes brugernes behov. Børn som pårørende i psykiatrien er et igangværende EU-finansieret projekt, der arbejder på at styrke indsatsen overfor børn, som er pårørende til mennesker med psykisk sygdom. 16

36 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -17 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri

37 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -18 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 INDSATS 4 FEEDBACK- OG LÆRINGSKULTUR Indsatsområdet skal sikre én fælles model for systematisk indsamling af viden om brugernes erfaringer og implementere denne viden i forslag til løbende forbedringer. Initiativer: Der skal udvikles en samlet model for brugerfeedback for hele organisationen, herunder LUP, direkte patientfeedback og andre løbende målinger. Der udvikles konkrete initiativer, som understøtter motivation, engagement og videndeling med henblik på kompetenceudvikling indenfor brugerdeltagelse på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri. Blandt initiativerne indgår personlige bruger- og pårørendefortællinger om erfaringer med psykisk sygdom, behandling og recovery samt udvikling af en værkstøjskasse til brugerdeltagelse. 18

38 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -19 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri

39 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -20 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 INDSATS 5 STRUKTURERET DIALOG OG SAMARBEJDE Her følger de initiativer, der skal understøtte udviklingen af et dynamisk og ligeværdigt samarbejde mellem brugerne og Region Hovedstadens Psykiatri, som led i udviklingen af behandlings- og rehabiliteringsindsatser og Region Hovedstadens Psykiatri som organisation. Initiativer: Den faste samarbejdsstruktur i form af dialogfora og faglige råd og udvalg videreudvikles. Der skal udvikles rammer for brugersamarbejdet i hhv. formelle fora, udviklingsprojekter, arbejds-/fokusgrupper samt ad hoc prægede initiativer for bl.a. rekruttering af brugere og honorering af brugernes deltagelse. 20

40 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -21 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri

41 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -22 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 HVORNÅR ER VI I MÅL? I det følgende fremgår de succeskriterier, som brugere, medarbejdere og ledere har formuleret som pejlemærker for, at vi når i mål med strategien. Vi ved, at vi er på rette vej når: Patienten og evt. pårørende er medproducent af den skriftlige dokumentation, når behandlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med patienten (eller forældre) og evt. pårørende, og når den er skrevet i et sprog, som patienten og pårørende forstår. Vi har brugere, som er kompetente og uddannede til at varetage uddannelse eller være mentor/dialogpartner for andre brugere. Kommunikationen i Region Hovedstadens Psykiatri er præget af åbenhed og brugeren ikke opfattes som en diagnose, men som et menneske med en sygdom. Vi kan sige, at vi ved, hvad det er brugerne vil have, fordi vi har spurgt på mange måder og flere niveauer. Organisationen er i stand til at skabe muligheder for brugernes indflydelse, uanset hvem de er, og hvordan de har det. Forskere inddrager brugerne i udvikling af nye behandlingsmetoder. HVORDAN FØLGER VI OP PÅ STRATEGIEN? Strategiens formål, målsætninger og succeskriterier er kvalitative værdier, der om-handler samspil og relationer, som kan være vanskelige at måle på. Opfølgningen på udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri konkretiseres ved, at der hvert år i virksomhedsplanen og resultataftaler fastlægges ambitiøse, konkrete mål og der iværksættes tværregionale udviklingstiltag for brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri med afsæt i denne strategi. Derudover følger vi udviklingen indenfor brugerdeltagelse via de evaluerings- og opfølgningskanaler, der er til rådighed. Det vil sige: LUP-undersøgelserne og løbende tilfredsundersøgelser Direkte patientfeedback Drifts- og udviklingsmål vedr. brugerdeltagelse og recovery-orientering i resultataftaler Brugerdrevne aktiviteter bidrager til virkeliggørelse af strategien. 22

42 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -23 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 VI HOLDER STRATEGIEN LEVENDE Strategien er ikke statisk, men derimod et dynamisk og levende udviklingsspor, der skal hjælpe os til at udvikle kvaliteten i behandling og rehabilitering i tæt dialog med brugerne. Strategien skal være en integreret del af ledernes arbejdsredskaber. Den kan bruges til at strukturere de tiltag, der sættes i gang lokalt. Den skal formidles til medarbejdere og brugere, så de bidrager til og bakker op om de lokale tiltag, som strategien afføder. På ledelsesniveau skal strategien tænkes ind i den årlige virksomhedsplan og resultataftaler med centre og botilbud. Den skal være et fast punkt på dagsordenen, når ledelsen taler om prioriteringer og mål. Strategien skal også tænkes med i planlægningen af andre typer møder f.eks. tværfaglige temadage, i Klinisk Etisk Komite, Dialogfora og i MED-udvalgene samt i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsindsatser for kommende såvel som nuværende medarbejdere. 23

43 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -24 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 BILAG 1: BEGREBSAFKLARING RECOVERY: Recovery er en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/ eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv. Definition ved W.A. Anthony. Kilde: s 41, Wilken JP & Den Hollander D. Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang. Akademisk forlag, 2008 RECOVERY I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Recovery skal ses som en personlig og relationel udviklingsproces, hvor barnet får mulighed for en så normal opvækst som muligt; udvikle sig emotionelt, kognitivt og socialt bedst muligt og dermed blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger og symptomer, sygdommen måtte påføre barnet. I nogle tilfælde afhænger barnets recovery af en parallel udviklingsproces hos forældrene. Definition udarbejdet i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden 2013 med udgangspunkt i Anthonys definition. REHABILITERING, RECOVERY OG BRUGERINDDRAGELSE Ved rehabilitering betragtes processen fra de professionelles side Ved recovery betragtes processen fra individets synsvinkel Med andre ord Rehabilitering ved psykisk sygdom har til formål at understøtte personen med psykisk sygdom i vedkommendes recoveryproces. En recoveryorienteret kultur består af følgende elementer: Fokus på individet Brugerinvolvering Selvbestemmelse/valg Mulighed for vækst/håb Brugerinddragelse er et centralt element i den enkeltes recovery og i den professionelles recovery-orienterede tilgang. Oplæg på workshop for styregruppen for brugerinddragelsesstrategien, januar 2013, ved Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri. 24

44 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -25 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 EMPOWERMENT Empowerment er et rummeligt begreb, der indbefatter menneskers evne til selv at udvikle, overskue, kontrollere og håndtere deres egne ressourcer. Patient empowerment handler således om at styrke og understøtte patienters egne ressourcer og kompetencer. Patient empowerment indeholder to lige vigtige elementer: En tilfreds, tryg og involveret patient Et sundhedsvæsen, der samarbejder med patienter og pårørende og ser dem som aktive, ligeværdige partnere Patient empowerment handler ikke alene om, at sundhedsvæsenet gør noget for patienternes skyld. Det handler også om, at patienterne understøttes i at være aktive og ligeværdige parter og derigennem motiverer en effektiv drift med høj sikkerhed og kvalitet. Patient Empowerment i Region Hovedstaden: Rapport fra Koncern, Plan, Udvikling, Kvalitet 2012 EMPOWERMENT I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN Empowerment er en mobilisering af de positive kræfter og ressourcer i barnets/den unges omgivelser og et særskilt fokus på, hvad familien og barnet/den unge kan, frem for hvad de ikke kan. Forældre og børn sikres ejerskab over de mål og resultater, de selv og andre i barnets/den unges dagligdag har i forhold til den iværksatte indsats. Definition udarbejdet i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden 2013 med udgangspunkt Region Hovedstadens generelle empowerment definition. 25

45 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -26 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 BILAG 2: BAGGRUND FOR STRATEGIEN ORGANISERING OG PROCES Strategien er udviklet i regi af styregruppen for brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Styregruppen består af brugerrepræsentanter og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri, udpeget af centerchefkredsen og direktionen. Styregruppen har til opdrag at udvikle og styrke brugerinddragelse- og samarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri, herunder at udvikle en samlet strategi for dette område. Styregruppen for brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri: Anne Hertz (vicedirektør & styregruppeformand) Klavs Serup Rasmussen, (patientrepræsentant, projektleder for Din Gode Udskrivning & formand for Outsideren) Kirsten Elise Hove (formand for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden) Kristen Kistrup (centerchef, PC Frederiksberg) Gitte Busch Pedersen (udviklingschef, PC Nordsjælland) Birgitte Borgbjerg Moltke (klinikchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) Lone Petersen (leder af Kompetencecenter for rehabilitering & recovery) Lene Falgaard Eplov (forskningsleder, PC København) Line Top Abildtrup (forstander, Orion) Line Duelund Nielsen (sekretariatschef) Figur 1 viser, hvordan strategien er blevet til. Foruden styregruppen har i alt ca. 60 personer både som brugere, medarbejdere og ledere deltaget i workshops og givet deres bidrag til strategien. I perioden maj-november 2013 har strategien været i høring; først i tværgående medarbejder-, leder- og brugerfora og herefter på de psykiatriske centre og botilbud. 1. WORKSHOP December 2012 Idegenerering og målsætning Deltagere: brugere, medarbejdere & ledere 2. WORKSHOP Januar 2013 Idegenerering og målsætning Deltagere: strategiens styregruppe 3. WORKSHOP April 2013 Kvalificering af indhold og implementering Deltagere: brugere, medarbejdere & ledere BRUGERDELTAGELSSTRATEGI 4. CENTRAL HØRING Maj-juni 2013 i tværgående mødefora Kvalificering & implementering 5. DIALOGFORAS TEMADAG 11. juni 2013 Kvalificering & implementering 6. LOKAL HØRING August-november 2013 på centre og bosteder Kvalificering & implementering Figur 1: Involverings- og høringsproces for udvikling af strategien 26

46 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -27 af 28 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING 27

47 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 1 - Side -28 af 28 På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Strategi for Region Hovedstaden Psykiatri 2014 Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Telefon: psykiatri@regionh.dk Grafisk design: RegionH Design Foto: Phillip Drago Jørgensen Illustrationer: Jørgen Stamp RegionH Design

48 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -1 af 23 Maj 2014 PsykiatriNyt Temanummer: Recovery Indhold Leder Samarbejde, recovery og co-produktion er afgørende for den gode behandling...side 2 Hvad er recovery?...side 3 Der er gang i recoveryarbejdet i RHP...Side 4 Brikkerne er på plads...side 8 Gode udskrivelser kræver samarbejde...side 11 Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Patientdeltagelse på behandlingskonferencer erfaringer fra Helsingør...Side 13 Tidligere patienter afholder workshops i psykiatrien...side 15 Indblik i recoverymentorers hverdag...side 17 Dagbog fra lukket afsnit: Jeg håber, at jeg kan være et forbillede...side 18 Dagbog fra åbent afsnit: Man lærer sig selv langsomt at kende igen...side 19 PS Kort Nyt... Side 21 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Hedvig Cecilie Jonasson (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, DR mv. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

49 Maj 2014 Leder Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -2 af 23 Samarbejde, recovery og co-produktion er afgørende for den gode behandling Du sidder nu med et særnummer af PsykiatriNyt om recovery og brugerdeltagelse. Region Hovedstadens Psykiatri, Foreningen Outsideren og Projekt Din Gode Udskrivning, som drives af nuværende og tidligere brugere af psykiatrien, står bag ideen og udarbejdelsen af dette temanummer. I RHP har vi netop fået vores første strategi for brugerdeltagelse, og i den anledning er temanummeret skrevet i samarbejde med brugerne. Dette co-producerede nummer er et eksempel på, hvad vi mener med brugerdeltagelse, og hvordan det kan implementeres i psykiatrien også på direktionsgangen og i RHP s organisatoriske udvikling. Som brugerforening og direktion er vi enige om, at recovery handler om håb og fokus på mulighederne for at komme sig og/eller leve godt med psykisk sygdom. Recovery er en proces hen imod et nyt selvbillede, og det er derfor afgørende, at patienten deltager aktivt i sit behandlings- og rehabiliteringsforløb. Vicedirektør Anne Hertz Klavs Serup Rasmussen Projektleder på Projekt Din Gode Udskrivning og tidligere patient i RHP. Fra et brugerperspektiv er patientens afgørende gevinst ved recoveryorientering øget håb, mening og selvbestemmelse og på sigt forhåbentlig at kunne skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv med eller uden psykisk sygdom. Det øgede fokus på recovery er godt nyt for patienten, fordi det der er vigtigt for patienten, i stigende grad er det, behandlingen bygger på. Det er vigtigt, at alt ikke handler om problemer, men også om fokus på den enkeltes ressourcer, kompetencer, håb og drømme. I et samarbejde mellem patienter, pårørende og medarbejdere handler det om at flytte fokus, så ikke kun patienterne, men også medarbejderne ser nye muligheder og mål. Som medarbejdere i psykiatrien skal vi turde indtage nye roller og se de nye handlemuligheder, som recoverytilgangen giver os. Vi skal blive ved med at understøtte mennesker med psykisk sygdom til at have troen på og lysten til at skabe et meningsfuldt liv. Og vi skal være med til at bære håbet, når patienten er for syg til selv at bære det, med det mål for øje, at patienten igen skal bære håbet selv. Det er et mål, vi når, når vi samarbejder. Og det gør vi hver dag, når vi tilrettelægger og gennemfører behandlingsforløb og mål i samarbejde mellem patienter, pårørende og medarbejdere. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri RHP s arbejde med recoveryorientering og brugerdeltagelse er kommet for at blive. Det fremgik af virksomhedsplanen for 2013, og det fremgår igen af virksomhedsplanen for 2014 fordi det har afgørende betydning for tilgangen i vores psykiatriske behandling og rehabilitering. Helt konkret arbejder vi aktivt for, at psykiatriens brugere altid er i centrum og er med til at træffe de vigtige beslutninger. Alle patienter skal deltage i egne behandlingsplansmøder, ligesom patientens personlige mål med behandlingen er et nyt punkt i behandlingsplanen. Udover at vi får brugerdeltagelse og recoveryorientering ind i vores faste mål og skabeloner, har vi ansat medarbejdere med brugerbaggrund i et pilotprojekt, som skal udbredes til alle centre i år. At arbejde recoveryorienteret er et naturligt led i udviklingen af et fagligt velfunderet psykiatrisk hospital, og vi håber, at de etablerede projekter og nye initiativer vil understøtte medarbejderne til i endnu højere grad at kunne støtte den enkelte patient i at komme sig. Du kan læse mere om de konkrete initiativer på de følgende sider. God læselyst Anne Hertz Vicedirektør Klavs Serup Rasmussen Projektleder 2

50 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -3 af 23 Hvad er recovery? Recovery betyder at komme sig. Recovery er en personlig og individuel proces. Recovery er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten bliver symptomfri og vender tilbage til en hverdag, som den var før sygdommen, men snarere at patienten kommer videre i livet og genfinder ny mening. Recovery er et begreb, et fænomen og en tilgang, hvor muligheden for håbet om at komme sig fremmes. Den recoveryorienterede tilgang tager udgangspunkt i den enkelte persons oplevelse og fokuserer på håb, mening og selvbestemmelse med henblik på at få et meningsfuldt liv, selv med de begrænsninger, der følger med psykisk sygdom. I den recoveryorienterede tilgang er det patienten, som har unik viden om sine symptomer, ønsker, erfaringer og livssituation. I den recoveryorienterede tilgang er behandleren med til at bære troen på, at det er muligt at komme sig og vise patienten, at der er håb. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri En udbredt og anerkendt definition på personlig recovery er følgende: en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der følger med sygdommen. Recovery indebærer skabelsen af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom. I Børne- og Ungdomspsykiatrien lyder definitionen: For barnet og den unge skal recovery ses som en personlig og relationel udviklingsproces, hvor det får mulighed for at få en så normal opvækst som muligt; udvikle sig emotionelt, kognitivt og socialt bedst muligt og dermed blive i stand til at leve et tilfredsstillende liv på trods af de begrænsninger og symptomer, sygdommen måtte påføre barnet. I nogle tilfælde afhænger barnets recovery af en parallel udviklingsproces hos forældrene. 3

51 Marts 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at Projekter komme sig Bilag 2 - Side -4 af 23 Der er gang i recoveryarbejdet i RHP Der foregår mange gode, tværgående recoveryprojekter og -tiltag i Region Hovedstadens Psykiatri, og her på siderne kan du se et væsentligt udpluk af dem. Læs mere på PROJEKTER EU-projekt: børn som pårørende Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med Psykiatri Skåne om et projekt, der arbejder for at styrke indsatsen over for børn som er pårørende. Projektets fokus er på kompetenceudvikling af personale, udvikling af materialer og en hjemmeside til børn som er pårørende, der tilsammen skal sikre øget opmærksomhed og flere tilbud til denne pårørendegruppe. Projektet kører i tre år og afsluttes ved udgangen af Kontakt: Maren Urban Swart, kommunikationsmedarbejder, Børn som pårørende i psykiatrien, RHP. mswa0002@regionh.dk IMR - Illness Management and Recovery Projektet undersøger effekten af programmet Illness Management and Recovery (IMR) på dansk oversat til Individuel Mestring og Recovery ved to delprojekter, der undersøger effekten af IMR som gruppeintervention sammenlignet med standardbehandling til at rehabilitere mennesker med skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse, samt hvordan recoverytankegangen introduceret gennem IMR afspejles i primærbehandler-patient-samarbejdet hos personalet, der underviser i IMR. Desuden undersøges det, hvordan patienterne oplever at deltage i IMR-undervisning, og hvordan de opfatter recovery i forhold til deres eget liv. Kontakt: Helle Stentoft Dalum, Msc Public Health/ PhD Student, PC Frederiksberg og PC Ballerup. helle.stentoft.dalum@regionh.dk. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri INKLUSION (IPS og Sherpa) INKLUSION arbejder med at forbedre beskæftigelsesindsatsen overfor en bred gruppe af mennesker med psykisk sygdom. INKLUSION undersøger, om mennesker med psykisk sygdom får bedre mulighed for at komme tilbage i arbejdslivet, hvis de kommer direkte ud på en arbejdsplads med hjælp fra en støtteperson, der følger forløbet helt tæt, frem for at komme igennem forberedelseskurser først, som det typisk sker i dag. Kontakt: Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, ph.d., Programleder for forskning i rehabilitering, recovery & shared care. Lene.Falgaard. Eplov@regionh.dk. Patientstyrede indlæggelser Projektet undersøger, om anvendelsen af patientstyrede indlæggelser mindsker brugen af tvang, og om de nedsætter patienternes samlede behov for indlæggelse. Projektet undersøger også effekten af patientstyrede indlæggelser på patientens medicinforbrug og vurderer, om patientstyrede indlæggelser påvirker patienttilfredshed, det psykosociale funktionsniveau og selvmordsadfærd. Projektet kører i landets fem regioner. I Region Hovedstadens Psykiatri er projektet i opstartsfasen på tre centre: PC Frederiksberg, PC Glostrup og PC Nordsjælland. Kontakt: Christoffer Torgaard Thomsen, læge, ph.d.-studerende, PC Frederiksberg og PC København. christoffer.torgaard.thomsen@regionh. dk 4

52 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -5 af 23 Projekt Din Gode Udskrivning Projekt Din Gode Udskrivning arbejder med at implementere Udskrivningsguiden i den daglige praksis på de psykiatriske døgnafsnit. Udskrivningsguiden er et skriftligt recoveryredskab, der guider til livet efter indlæggelsen. Den er skrevet af tidligere patienter, pårørende og medarbejdere i psykiatrien. Projektet skal også gennemføre en evaluering Udskrivningsguiden. Formålet er at styrke patienternes aktive deltagelse i deres behandlings- og rehabiliteringsforløb. Projekt Din Gode Udskrivning drives af Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden, Foreningen Outsideren og Askovfonden. Projektet har en samarbejdsaftale med RHP og er støttet af TrygFonden. Læs mere om Udskrivningsguiden på Kontakt: Klavs Serup Rasmussen, projektleder, Din Gode Udskrivning. klavs@udskrevet.dk Læs mere i artiklerne på side 11 og15. Recoveryguiden Guide til et godt hverdagsliv recovery på din måde skal udvikles på basis af udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri og erfaringer fra Udskrivningsguiden. Guiden skal styrke brugere i at arbejde aktivt for at komme sig og genskabe deres hverdag under og efter et behandlingsforløb. Guiden vil være tværfaglig og tværsektoriel og er målrettet alle brugere i behandling og rehabilitering. Recoveryguiden er finansieret af RHP og projektets materialer skal skabes i et samarbejde mellem nuvæ-rende og tidligere patienter, pårørende og medarbejdere fra RHP, kommuner i regionen og relevante faglige selskaber. Kontakt: Marie Brogaard, tovholder på projektet. marie@udskrevet.dk Recoverymentorer I 2013 igangsatte RHP et pilotprojekt, hvor recoverymentorfunktionen skulle afprøves. Seks personer med brugerbaggrund har siden juni 2013 været ansat på seks lukkede, såvel som åbne døgnafsnit på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Ballerup. En recoverymentor agerer rollemodel og brobygger for både brugere og medarbejdere. Funktionen har til hensigt, via bruger-til-brugerstøtte, at understøtte patientens recoveryproces og deltagelse i eget behandlingsforløb. Det forventes, at alle centre og botilbud i RHP har ansat medarbejdere med brugerbaggrund senest ved udgangen af Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Kontakt: Lone Petersen, projektleder for recoverymentorer og leder, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. lone.petersen@ regionh.dk Merete Benedikte Johansen, recoverymentor og tovholder, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. merete.benedikte.johansen@regionh.dk Læs dagbøger af to recoverymentorer på side 18 og 19 Shared Decision Making Momentum Momentum er en app til smartphones, som patienter kan bruge til at forberede behandlersamtaler og arbejde med personlige mestringsstrategier. Formålet med app en er at bidrage til patientinddragelse og patientindflydelse i beslutningsprocesser vedrørende behandling, samt at understøtte individuelle recoveryprocesser. App en indeholder videoer og tekster om recovery, og brugerne bliver løbende støttet af medarbejdere med brugerbaggrund i at bruge app en og bl.a. forberede behandlersamtaler. Momentum afprøves i første omgang på to afsnit på PC Ballerup samt i Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg. Kontakt: Lisa Korsbek, projektleder for Momentum og seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. lisa.korsbek@ regionh.dk 5

53 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -6 af 23 Strategi for brugerdeltagelse På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse og samarbejde udkom i marts Strategien sætter retningen for arbejdet med brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri og skal understøtte, at der samarbejdes systematisk og innovativt med brugerne i alle dele af psykiatrien. Brugerne patienter, pårørende, familier og netværk, børn såvel som voksne er omdrejningspunktet for strategien. Det er deres ønsker, der skal være udgangspunktet for det enkelte patientforløb og for udviklingen af psykiatriens behandlingsmetoder. Strategien skal sikre, at psykiatrien som organisation bedst muligt understøtter brugernes recoveryproces. Kontakt: Louise Holm, konsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. louise.holm@regionh.dk Undervisning i recovery Siden sommeren 2013 er medarbejdere med patientkontakt begyndt at modtage undervisning i recovery og recoveryorientering. Formålet er at gennemføre et ledelsesunderstøttet uddannelsesprogram, hvor medarbejdere udvikler deres forståelse af, hvordan metoder og værdier fremmer eller hæmmer en recoveryorienteret kultur. Undervisningen har form af workshops og består af teoretiske oplæg om recovery, dialog og refleksioner over praksis gennem situationsspil. Workshopdagen faciliteres af to projektmedarbejdere, en med sundhedsfaglig uddannelse og en med brugerbaggrund. Alle enheder har ved udgangen af 2014 gennemført undervisning i recovery. Kontakt: Lone Petersen, projektleder for recoveryundervisning og leder ved Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery. lone.petersen@ regionh.dk Åben dialog Orion, et bo- og rehabiliteringstilbud i RHP, har i foråret 2014 indledt en indsats for at etablere Åben Dialog som en overordnet tilgang, tænkning og metode i hele Orion. Tryghed, rummelighed og relationsdannelse funderet i en systemisk og narrativ faglighed er allerede centrale elementer i Orions arbejde og danner derfor udgangspunkt for indsatsen Åben Dialog. Ambitionen er en organisationsog kompetencemæssig udvikling, der styrker dialog og refleksion i hverdagen, i den faglige praksis og i samarbejdsflader internt og eksternt. Målet er at skabe reelle partnerskaber, som kan styrke valg, meningsfuldhed og ansvar i recoveryprocessen for de mennesker, der bruger Orion. Kontakt: Richard Armitage, Orion. john.richard.william.armitage@ regionh.dk Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri ANDRE TILTAG Direkte Patientfeedback For at få mere viden om og indsigt i patienternes oplevelser og erfaringer med behandlingen, afholdes der patientfeedbackmøder på alle centre. Møderne bliver holdt efter metoden Direkte Patientfeedback, hvor patienterne i fokusgrupper fortæller om deres møde med psykiatrien, imens personale og ledere lytter. Feedbackmøderne giver indsigt i patienternes oplevelser, ønsker og behov og skal være med til at styrke samarbejdet mellem psykiatrien og patienter og deres pårørende. Kontakt: Katrine Magelund, specialkonsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. katrine.magelund@regionh.dk Læs mere: og 6

54 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -7 af 23 Patientdeltagelse i behandlingen Der arbejdes løbende på, at patienten og evt. pårørende/netværk er med til at udarbejde egen behandlingsplan. Det betyder, at patienten og evt. pårørende/ netværk deltager i behandlingskonferencer eller andre relevante møder, hvor behandlingen fastlægges. Målet er, at minimum 75 procent af alle patienter i RHP i 2014 er med til at udarbejde deres behandlingsplan. Kontakt: Louise Holm, konsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. louise.holm@regionh.dk Læs mere i artiklen på side 13 Patientens personlige mål i behandlingsplaner Som en del af arbejdet med fælles beslutningstagning (Shared Decision Making) arbejdes der med revidering af behandlingsplanen, så patientens personlige mål indgår i denne. I de nye behandlingsplaner er der gjort plads til patientens personlige mål med behandlingen som et punkt for sig. Kontakt: Louise Holm, konsulent, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, RHP. louise.holm@regionh.dk Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri 7

55 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om Interview at komme sig Bilag 2 - Side -8 af 23 Brikkerne er på plads Hverdagen på afsnittene begynder at bære præg af Region Hovedstadens Psykiatris recoveryorienterede arbejde. På flere afsnit har en af medarbejderne nu brugerbaggrund. Alle afsnit deltager i recoveryundervisning, og mange steder er medarbejderne i gang med deres egne recoveryorienterede tiltag. Seniorforsker Lisa Korsbek fortæller her om sammenhængen mellem de forskellige recoveryprojekter og om arbejdet med at bruge redskaber, der omsætter recovery til konkret praksis. Af Klavs Serup Rasmussen, projektleder Projekt Din Gode Udskrivning Jeg kan sagtens forstå, hvis man ude på afsnittene kan have svært ved at få øje på den røde tråd i de mange recoveryprojekter, der kører i Region Hovedstadens Psykiatri lige nu, siger Lisa Korsbek, seniorforsker og projektleder ved Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery. Lisa Korsbæk, Seniorforsker For der sker meget lige nu. Men man kan faktisk krydse alle de recoveryunderstøttende projekter af på listen over det, der internationalt set er enighed om, at der skal være i gang for at understøtte en recoveryorienteret behandlingspsykiatri. Det gælder recoverymentorerne, IPS og udviklingen af Momentum-app en, som jeg sidder med. Det gælder også nogle af de ting, der har kørt i et stykke tid, som fx IMR (Illness Management and Recovery, red.). Det er alle sammen evidensbaserede psykosociale interventioner, der styrker recoveryorienteringen i praksis. På den måde kan jeg se en tydelig rød tråd, fortæller Lisa Korsbek. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Recovery har betydning både for de mennesker, der har sygdommen, men i høj grad også for vores forståelse af os selv som medarbejdere Lisa Korsbek Seniorforsker Recovery i hverdagen Lisa Korsbek var en af de første forskere, der rykkede ind, da Region Hovedstadens Psykiatri i 2011 etablerede Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery på Psykiatrisk Center Ballerup. Det var første gang recovery blev nævnt i virksomhedsplanen, og oprettelsen af Kompetencecentret markerede beslutningen om at udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som et recoveryorienteret psykiatrisk hospital. Kompetencecentret arbejder med at udvikle metoder, der gør det muligt at arbejde konkret med recovery i hverdagen på afsnittene. Fordi der sker så meget, tror jeg ikke kun, at der er en udfordring i at få øje på sammenhængen mellem de mange forskellige projekter og initiativer. Jeg tror også, at der nemt kan opstå en vis usikkerhed omkring, hvad ønsket om at arbejde mere recoveryorienteret konkret betyder i forhold til de udfordringer, man som personale står med i hverdagen, siger Lisa Korsbek. Derfor ligger der en stor opgave i at tydeliggøre, hvad det betyder, at der ledelsesmæssigt og politisk ønskes, at vi som hospital skal flytte os og være mere recoveryorienterede, understreger Lisa Korsbek. Nye muligheder Allerede i 2004 skrev Lisa Korsbek sin første artikel om recovery og mulighederne for at komme sig. Selv om det dengang var kendt, at en vis procentdel af mennesker med psykisk sygdom kom sig, blev svære psykiske lidelser, herunder især skizofreni, anset som kroniske. Men ifølge Lisa Korsbek er der i dag bred enighed om, og forskningsmæssig evidens for, at de fleste med psykisk sygdom herunder også skizofreni har en mulighed for at komme sig helt eller delvist. Da man begyndte at tale om, at selv mennesker med svære psykiske lidelser kunne komme sig, så jeg nogle helt nye muligheder for at arbejde med mennesker med psykisk sygdom gennem en recoveryorienteret praksis. Jeg tror på, at det betyder noget, når vores opfattelse af psykiske lidelser som fx skizofreni ændrer sig. Det ændrer også vores forståelse af de ting, vi gør i hverdagen. Recovery 8

56 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -9 af 23 var en ny måde at tænke psykisk sygdom på. Det har stor betydning både for de mennesker, der har sygdommen, men i høj grad også for vores forståelse af os selv som medarbejdere, siger Lisa Korsbek. Bro mellem verdener Den generelle diskussion om recovery har flyttet sig mod at fokusere på veje til at omsætte ord til praksis, hvilket passer Lisa Korsbek godt; Konkrete redskaber er en af de bedste måder at udvikle praksis på. Fordi redskaber er noget andet end det abstrakte niveau, hvor vi kan tale længe om recoverybegrebet og om kulturændringer. Det er en tankegang, jeg selv er blevet stadig mere optaget af, og derfor iværksatte jeg sidste år app-projektet Momentum, siger Lisa Korsbek. Som projektleder for et team med en overvægt af medarbejdere med brugerbaggrund, står Lisa Korsbek for at udvikle app en Momentum til fælles beslutninger og recovery, der fra maj skal pilottestes tre steder i Region Hovedstadens Psykiatri. (...) psykiatriske patienter ønsker at tage del i de beslutninger der angår deres behandlingsforløb. Alvorlig psykisk sygdom er ikke er nogen hindring. Lisa Korsbek Seniorforsker Momentum bygger på kvalitative studier, der viser, at psykiatriske patienter ønsker at tage del i de beslutninger, der angår deres behandlingsforløb, og at selv alvorlig psykisk sygdom ikke er nogen hindring for at deltage. Momentum er udviklet til at være patientens redskab, men skal styrke både patienter og personale i at kunne tage fælles beslutninger også kaldet Shared Decision Making (SDM). Fælles beslutninger er et af de fem indsatsområder i Region Hovedstadens Psykiatris nye strategi for brugerdeltagelse, der blev lanceret i slutningen af marts måned. Fælles beslutninger tager udgangspunkt i, at mødet mellem patient og behandler er et møde mellem to ligeværdige parter, der udveksler afgørende og relevant information relateret til behandlingen. I mødet er behandleren ekspert i behandlingsmulighederne, og patienten bidrager med sin viden og ønsker. Derudfra etableres et partnerskab om behandlingen. For mig er fælles beslutningstagning afgørende i den recoveryorienterede tilgang, fordi det bidrager til at gøre samarbejdet mellem personale og patient ligeværdig. Jeg tror, at tilgangen til patienterne kan blive en anden, og at det set fra personalets side kan bidrage til at styrke mødet og dialogen med patienten, siger Lisa Korsbek. Men selvfølgelig er det ikke alle patienter, der ønsker at være med i fælles beslutningstagning. Derfor er det vigtigt for mig at slå fast, at modellen om fælles beslutningstagning ikke gør andre modeller ugyldige. Var det mig, der stod i en akut situation, ville jeg sikkert gerne af og til have, at nogen tog visse beslutninger for mig, fortsætter Lisa Korsbek. Den autonome patient Hvad er det for en type patient, man håber at fælles beslutningstagning er med til at fremme? Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Den autonome patient. En patient som bevarer sin selvstændighed og måske først og fremmest sin selvtillid. De fleste, der er ude for en voldsom oplevelse og bliver indlagt, vil opleve, at selvtilliden får et knæk. I den situation er det vigtigt at bevare integriteten og troen på, at man selv kan handle og tage beslutninger. Jeg tror, det er det helt afgørende. Jeg tror også, at patienterne kan fortælle meget om, at det gør en stor forskel, hvordan de er blevet mødt, og at det har betydning for, hvem de er i dag. På både godt og ondt, siger Lisa Korsbek. Har du et godt råd til medarbejderne, der i dagligdagen vil arbejde mere recoveryorienteret? Jeg tror, det er meget vigtigt, at man som medarbejder kan se sig selv i det, der sker. Recovery skal selvfølgelig give mening, og det skal relateres til praksis, ellers er der ikke den samme interesse for at arbejde recoveryorienteret i hverdagen. Jeg tror, det er udfordringen lige nu, at vi i Region Hovedstadens Psykiatri får forklaret hinanden det, der sker, så man kan genkende sin egen praksis i det. Jeg forstår udmærket, når folk vender ryggen til noget, de ikke kan se meningen med. Derfor må ledelsen gå forrest og hele tiden tydeliggøre, hvorfor vi som hospital går den vej vi gør, siger Lisa Korsbek. 9

57 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -10 af 23 Selv om Lisa Korsbek har været aktivt involveret i de seneste års arbejde med at implementere recoverytankegangen og konkret fælles beslutningstagning som relevante og evidensbaserede indsatsområder i behandlingspsykiatrien, er det ifølge hende også vigtigt at være ydmyg over for, hvad der i sidste ende gør, at et menneske kommer sig af en psykisk lidelse; Rigtig mange faktorer spiller ind i den enkeltes unikke recoveryproces. Der findes en klassisk fortælling om patienten, der får det bedre, for hver gang han besøger sin behandler. Behandleren tror, at det er behandlingen der virker men det viser sig, at det, der rent faktisk giver virkningen, er, at klienten altid er inde på en cafe lige før en behandleraftale. Her drikker han en kop kaffe med en pige, som han er ved at blive forelsket i. Derfor er det vigtigt altid at have hele patientens livssituation for øje og huske på, at den enkeltes recoveryproces er unik. Hvad er fælles beslutningstagning? Fælles beslutningstagen benyttes ved beslutninger i forbindelse med et behandlingsforløb. Beslutningerne bliver truffet mellem patienten og de sundhedsprofessionelle i fællesskab. Patientens værdier, præferencer og behov samt viden om egen sygdom bliver på den måde styrende for de beslutninger, der bliver truffet. Fælles beslutningstagning i praksis forudsætter konkrete redskaber, der sætter den enkelte patient i stand til at opnå det nødvendige beslutningsgrundlag. Det er dokumenteret, at fælles beslutningstagen er med til at skabe bedre behandling. Kilde: Vibis Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri 10

58 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -11 af 23 Gode udskrivelser kræver samarbejde Når man bliver indlagt på et psykiatrisk center, er der mange overvejelser, man som patient skal gøre sig om at komme godt videre i livet bagefter. Udskrivningsguiden er et recoveryorienteret værktøj, som kan ruste medarbejderne til at hjælpe patienten godt igennem både indlæggelse og udskrivelse. Af Marie Brogaard, kommunikationsmedarbejder, Projekt Din Gode Udskrivning Det handler i bund og grund om, at du som medarbejder har mulighed for at komme rundt om patienten og de ting, som fylder hos ham eller hende lige nu. Udskrivningsguiden er et forsøg på at skabe et overblik over de emner, der typisk er vigtige for den, som er indlagt. Og at opstille værktøjer som kan hjælpe vedkommende godt videre i hverdagen efter indlæggelsen, fortæller Klavs Serup Rasmussen, som er en af hovedkræfterne bag Udskrivningsguiden. Klavs Serup Rasmussen har tidligere været indlagt med diagnosen skizofreni. I dag er han projektleder på Projekt Din Gode Udskrivning, som skal udbrede kendskabet til og brugen af Udskrivningsguiden på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Han bruger sine erfaringer som tidligere psykiatrisk patient til at undervise patienter og personale i, hvordan Udskrivningsguiden kan bruges i et samarbejde for at sikre gode indlæggelser og udskrivelser. Christina var indlagt på lukket afsnit på Frederiksberg Psykiatrisk Center i sommer sidste år. Hun er uddannet mag. art. i litteraturvidenskab og arbejder i dag i psykiatrien. Foto: Jette Nielsen. En følelse af ikke at stå alene Christina på 33 år var indlagt to uger på et lukket afsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg i juni måned 2013 i forbindelse med sin barsel. Hun har siden hun var i begyndelsen af 20 erne været i behandling hos privat praktiserende psykiater for bl.a. angst, men havde aldrig været indlagt på et psykiatrisk afsnit før. Folk havde det utrolig dårligt, nogle var psykotiske. Det var ret voldsomt, fortæller Christina. Psykiatrisk Center Frederiksberg har været med til at udvikle Udskrivningsguiden, og Christina fik den også udleveret, mens hun var indlagt. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Udskrivningsguiden Jeg kan huske, at jeg bladrede lidt i den, og tænkte, at den kunne være god at have med hjem. Jeg identificerede mig meget med hende på forsiden, og hende som bliver citeret. Hun var jo ligesom mig og så ikke specielt syg ud, fortæller hun, og fortsætter: Den talte direkte til mig og satte fingeren meget præcist på, hvordan det føles at have været indlagt på et psykiatrisk afsnit. Det er normalt, at det føles ret voldsomt. Det gav en følelse af ikke at være alene med mine tanker og følelser. Udgangspunkt i patientens perspektiv Flere af de redskaber, som guiden opstiller, var også gode for Christina. Mange af dem havde hun selv brugt tidligere, men guiden bekræftede hende i, at det var de rigtige redskaber. Det med at være opmærksom på krisetegn, det vidste jeg godt, men jeg vidste ikke, at det var så alment gyldigt. Jeg synes også, det er rigtig godt, at man skal have nogle små mål for, hvad man gerne vil opnå. Det at sætte nogle ting i gang sætter tingene i perspektiv og har betydet meget for min recoveryproces, forklarer hun. Når Christina tænker tilbage på sin udskrivningssamtale, husker hun, at det handlede meget om medicinering. Jeg havde mere brug for at tale om, hvordan 11

59 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -12 af 23 vi skulle håndtere hverdagen med et lille barn efter min udskrivelse. Når man bliver udskrevet, er man jo ikke helt rask endnu og det kan være svært for omgivelserne at forstå, forklarer hun. Og det understøtter tilblivelsen af Udskrivningsguiden og Projekt Din Gode Udskrivning. Vores håb er, at vi med guiden og vores workshops kan støtte op om, at personalet har patienten og patientens perspektiver i fokus både under indlæggelsen og ved udskrivningssamtalen. Så patienten får mest muligt ud af begge dele, siger projektleder, Klavs Serup Rasmussen. Det handler om, at få talt om det, der er vigtigt for patienten og gjort det tydeligt, hvad man som patient selv kan gøre, og hvad der er brug for, at personalet støtter op om. Klavs Serup Rasmussen Projektleder, Projekt Din Gode Udskrivning Erfaringsudveksling og diskussioner På Psykiatrisk Center Nordsjællands afsnit 2621 i Hillerød bliver patienterne introduceret til Udskrivningsguiden. Klinisk sygeplejespecialist, Pia Marquard, har brugt Udskrivningsguiden i afsnittets psykoedukation, siden den udkom i I første omgang havde jeg den med til vores kulturgruppe, som kører hver onsdag aften. Det var tydeligt, at der var et stort behov for at gennemgå den, og der kom en rigtig god diskussion mellem patienterne om det at blive udskrevet, fortæller Pia Marquard. Guiden indgår nu konsekvent i psykoedukationen og danner fortsat grundlag for erfaringsudvekslinger mellem patienterne. Nogle har måske været indlagt før. De kan fortælle om, hvor vigtigt det er at holde en struktur på hverdagen, når man kommer hjem. Hvor vigtigt det er at bede om hjælp fra sine omgivelser og være opmærksom på at gøre gode ting for sig selv, fortæller hun. Den måde at bruge Udskrivningsguiden på, er ifølge Klavs Serup Rasmussen i god tråd med guidens budskaber. Det handler om, at få talt om det, der er vigtigt for patienten og gjort det tydeligt, hvad man som patient selv kan gøre, og hvad der er brug for, at personalet støtter op om. Og man lærer rigtig meget af at erfaringsudveksle med andre, som står eller har stået i samme situation, siger han. Guiden supplerer andre aktiviteter Klavs Serup Rasmussen erfarer også, at Udskrivningsguiden bliver brugt til at supplere allerede eksisterende aktiviteter. Både på afsnit 2621 på PC Nordsjælland og flere andre afsnit i RHP finder medarbejderne plads i dagligdagen til at bruge guiden. Personalet på det enkelte afsnit kender jo deres hverdag bedst og er derfor de bedste til at finde ud af, hvordan de kan bruge guiden som en del af en aktivitet, de allerede har. Ligesom man har gjort på afsnit 2621 på PC Nordsjælland, siger Klavs Serup Rasmussen. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Udskrivningsguiden Er en håndbog på 40 sider Indgår i RHP s velkomstmateriale og skal udleveres til alle patienter, der er indlagt på et døgnafsnit i RHP i mere end syv dage. Udkom i 2. oplag i april Den blev ajourført på baggrund af feedback fra medarbejdere og patienter i RHP. Den nye udgave kan bruges fra dag 1 under indlæggelsen. Med fokus på personlige mål, fælles beslutninger samt opdatering af alle faktuelle oplysninger, styrker Udskrivningsguiden personalets muligheder for at arbejde med det, der fylder mest hos patienterne. Medarbejdere i RHP kan bestille 2. oplag af Udskrivningsguiden i TrykPortalen. Læs mere på og Projekt Din Gode Udskrivning Gennemfører undervisningsaktiviteter på de psykiatriske afsnit i år for at implementere Udskrivningsguiden. Undervisere med brugerbaggrund afholder aktiviteter for patienter og personale. Er sat i værk af Psykiatriorganisationernes Fællesråd i Region Hovedstaden, Foreningen Outsideren og Askovfonden med støtte fra TrygFonden. Har en samarbejdsaftale med Region Hovedstadens Psykiatri. Tilmelding til Din Gode Udskrivnings nyhedsbrev: send en mail til marie@udskrevet.dk Læs mere på side 15 om, hvordan Udskrivningsguiden bliver brugt i workshops på de psykiatriske afsnit 12

60 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -13 af 23 Patientdeltagelse på behandlingskonferencer erfaringer fra Helsingør På Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør har man siden 2011 afprøvet, at patienter deltager i deres egne behandlingskonferencer. I slutningen af marts besøgte PsykiatriNyt Helsingør til en snak om motivationen for og udfordringerne ved at gøre op med den klassiske behandlingskonference, hvor patienten ikke selv er til stede. PsykiatriNyt mødte en af hovedkræfterne bag forandringsarbejdet i Helsingør, udviklingschef Gitte Busch. Af Louise Norup Hellener, AC konsulent i Region Hovedstadens Psykiatri Hvad var udfordringerne ved at implementere den nye konferenceform, hvor patienten deltager? Her på Helsingør har vi længe været optaget af brugerinddragelse. Derfor var der bred opbakning blandt personalet og forståelse for interessen i at ændre praksis. Udfordringerne lå hovedsageligt i at ændre arbejdsgangene, rent logistisk med kalenderplanlægning, men udfordringen lå også i den faglige selvforståelse og tilgangen til mødet med patienten. Vi har endnu ikke oplevet, at en patient ikke vil være med. Patienterne er altid interesserede i at deltage i deres egen plan Gitte Busch Udviklingschef, PC Nordsjælland Der har i psykiatrien længe hersket en forståelse af, at det er vigtigt med fælles forståelse inden mødet med patienten en forståelse af, at vi som sundhedspersonale skal være færdigpåklædte, før vi kommer ud til patienterne. Denne forståelse ville vi gerne udfordre, og det er naturligvis en udfordring i sig selv at ændre opfattelser, vaner og tilgange, siger Gitte Busch. Hvordan tacklede I udfordringerne? Vi brugte interessen for brugerinddragelse til at udfordre de klassiske tanker og satte fokus på devisen om at tale med patienten og ikke om patienten. Før vi kan øge brugerinddragelsen og bede patienterne om at deltage aktivt, har patienterne brug for at høre, hvad vi tænker sammen med dem. Og for at vi kan se problematikkerne fra patientens sted, må vi tage drøftelserne i plenum, som det fx er tilfældet på de tværfaglige behandlingskonferencer. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Hvad gjorde I rent praktisk for at implementere den nye metode, hvor patienten er med til behandlingskonferencen? For at få det til at lykkes, var vi nødt til at ændre rammerne. Før vi indførte den nye metode, havde vi daglige konferencer uden patientdeltagelse fra klokken En stor del af formiddagen var derfor gået, før vi overhovedet snakkede med patienterne. Med den nye metode ændrede vi strukturen, sådan at personalet mødes til et koordinationsmøde fra klokken Her taler de udelukkende koordinering og ikke planlægning af indhold i samtalen med patienten samt dennes behandlingsplan. På den måde er personalet klar til at starte samtaler med patienterne klokken Når patienten deltager i behandlingsplansmøde drøftes indholdet sammen med fælles nysgerrighed. Et andet praktisk tiltag, vi tog, var at udvælge en konkret medarbejder til at være tovholder og ordstyrer på de enkelte koordinationsmøder. På den måde sikrer vi, at vi holder koordinationsmøderne på en halv time og ikke taler specifikt indhold. Ingen var uenige i, at vi gerne ville inddrage patienterne. Mange inddrog allerede patienterne, når de snakkede med patienten om behandlingsplan m.m. Men til forskel fra tidligere, var planen nu, at ikke alt skulle planlægges, inden patienten blev inddraget, men kun koordineres kort. Hvor lang tid tog det at omorganisere konferencestrukturen? Der gik et års tid, før alle kendte forskel på koordinationsmøder og konferencer, og 13

61 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -14 af 23 vi lærte at reducere mødetiden. Adfærden har en tendens til at blive ved det gamle, derfor skal det helt ind på rygraden, at patienten er med i dialogen. Som afdelingsledelse har vi et ansvar for at hjælpe med at understøtte den nye metode og funktion. I det første lange stykke tid sørgede vi for hele tiden at følge op fx ved en gang om ugen at være med til koordinationsmøderne på skift i afdelingen. Derudover afholder afdelingsledelsen månedlige dialogmøder med afsnitsledelserne for at drøfte, hvad der er svært, og hvordan vi kommer omkring det. Er det relevant for alle patienter at være med til behandlingskonference? Det er afgjort relevant for alle patienter. Vi har endnu ikke oplevet, at en patient ikke vil være med. Patienterne er altid interesserede i at deltage i deres egen plan. Vi kan opleve, at de ikke kan på den pågældende dag, fordi de er for dårlige. I sådanne tilfælde må vi rykke mødet. Vi kan også opleve, at de forlader mødet. Her er det så vigtigt, at følge op bagefter og sørge for at støtte dem til at deltage igen næste gang. Effekten er stor både på de interne og eksterne linjer. Vi når meget hurtigere patientens drømme, håb og ønsker med behandlingen, fordi vi spørger dem direkte. Gitte Busch Udviklingschef, PC Nordsjælland Hvordan forbereder I patienten? Vi har udarbejdet en skabelon til invitation til mødet omkring behandlingsplan på den tværfaglige behandlingskonference. Denne skabelon kan bruges i både distriktet og på døgnafsnit. Patienterne får en skriftlig invitation til at deltage i konferencen. Og med udgangspunkt i denne skabelon, har patienten sammen med sin kontaktperson en forberedende samtale, hvor de drøfter, hvad der er vigtigst at snakke om til mødet, og hvordan personalet bedst kan understøtte patienten med at bevare drømme og håb. Her beder kontaktpersonen patienten om også at tage stilling til, hvem der skal med til konferencen både blandt det tværfaglige personale og fra netværket. Skabelonen har været anvendt på det ene åbne afsnit i knapt et år og implementeres nu i resten af afdelingen. Hvad er effekten af at have patienterne med på behandlingskonference? Effekten er stor både på de interne og eksterne linjer. Vi når meget hurtigere patientens drømme, håb og ønsker med behandlingen, fordi vi spørger dem direkte. På den måde undgår vi at tolke på fornemmelser og prøve at forstå, hvad andre mener. Og vi kan se, at det gavner patienten at være med i beslutningstagningen ingen ønsker at få taget store beslutninger, uden selv at udtrykke sine behov. Det store fokus på brugerinddragelse kan også mærkes uden for centret. Fx får vi respons fra bostøtterne ude i kommunerne, der fortæller, at de mærker større indsigt og viden om eget behandlingsforløb hos deres brugere. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Hvilke råd vil du give til de afsnit, der står over for at skulle ændre konferencestrukturen? Det kræver planlægning og tålmodighed. Man skal turde gribe ind i kalendersystemerne og kaste sig ud i omorganiseringen, og så er det vigtigt at lægge tid og arbejde i at ændre arbejdsgange og adfærd. Derudover handler det om at lade interessen for brugerinddragelse, som allerede er der, komme frit frem. Det er vigtigt at bruge tid på at lytte og være nysgerrige på, hvad visionen for arbejdet med patienter og pårørende er og drøfte, hvad det kræver at få ændret på noget. Det kan være en god ide at afholde inspirationsdage med deltagelse af nogen, der har prøvet det fx invitere medarbejdere, patienter og pårørende ind og fortælle, hvad det har gjort af forskel for dem. Og så er det vigtigste at huske på, at alle medarbejdere grundlæggende ønsker at hjælpe patienterne. FAKTA: Patientdeltagelse på behandlingskonferencer I hele RHP arbejdes der for at sikre, at patienterne deltager direkte i drøftelse og planlægning af deres egen behandling Det er et driftsmål for 2014, at minimum 75 procent af alle patienter i RHP er med til at udarbejde deres behandlingsplan gennem deltagelse i behandlingskonferencer eller møder, hvor behandlingen bliver fastlagt Formålet er øget patientdeltagelse, hvor patienterne i højere grad opnår ejerskab over deres behandlingsplan og forløb, hvilket fremmer patientens recoveryproces 14

62 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -15 af 23 Tidligere patienter afholder workshops i psykiatrien Hverken medarbejdere eller patienter var i tvivl efter to timers fælles workshop på PC Nordsjælland i Frederikssund: Det betød alt, at det var tidligere patienter, der stod bag. Workshoppen er en unik aktivitet, hvor samarbejdet mellem RHP og bruger- og pårørendeforeninger foregår direkte ude på de enkelte afsnit. Af Marie Brogaard, kommunikationsmedarbejder, Projekt Din Gode Udskrivning Syv patienter og syv medarbejdere sidder samlet i det store konferencerum på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund. De har tilbragt det meste af marts sammen på døgnafsnittene 5441 og 5541, men det er første gang, at de er sammen på denne måde. I starten troede jeg ikke på, at jeg ville blive rask, men så begyndte der at komme nogle små glimt, hvor jeg kunne se og mærke mit gamle jeg igen. Jane Tidligere patient De to undervisere fra projekt Din Gode Udskrivning, Klavs Serup Rasmussen og Pia Frydensberg, begynder workshoppen med at fortælle om deres egne behandlingsforløb og vejen tilbage til en meningsfuld hverdag. Derefter introduceres Udskrivningsguiden, en håndbog på 40 sider, der indeholder gode råd og værktøjer til at bruge sin indlæggelse bedst muligt og en guide til livet efter udskrivelsen. Som noget af det første begynder samtalen at handle om, hvordan man som patient selv finder et meningsfuldt mål at arbejde hen imod. Jeg kan huske, at min drøm, da jeg var indlagt, var at kunne tage ind på Strøget og sidde på en bænk blandt mange mennesker og have det godt med det. For jeg havde det meget svært med at være sammen med andre mennesker, fortæller Klavs Serup Rasmussen, og spørger en af de mandlige tilhørere, hvad hans mål eller drøm er. At se nogle nuancer i livet igen. Så alt ikke bare er gråt, lyder svaret med et smil, som ikke når øjnene. Patienter og medarbejdere deltager på lige fod På workshoppen gennemgår medarbejdere og patienter Udskrivningsguidens kapitler om tanker og følelser i forbindelse med indlæggelsen, netværkets rolle, tjekliste og kriseplaner samt andre forhold, der er vigtige for den gode indlæggelse og udskrivelse. Der opstår hurtigt enighed blandt patienterne om, at det er svært at tage imod opbyggelige råd, når hverdagen er brændt sammen, og en ny begyndelse kan være svær at få øje på. Personalet spiller ind med den udfordring, der ligger i at ville hjælpe - uden at risikere at overtage patientens initiativ. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Det helt særlige og meget spændende er, at patienter og personale deltager på lige fod. Relationen er lige. Vi er til et kursus sammen, hvor både patienter og personale skal lære noget. Det er rigtig godt, siger social- og sundhedsassistent, Jytte Pedersen, i en af pauserne. Jane, som har været indlagt siden januar, og nu kun er dagpatient på afdelingen, supplerer: Begge parter har noget på spil. I vil som personale gerne gøre jeres arbejde godt. Og vi vil gerne få det bedre. Underviserne skaber håb Hvordan er det for jer, at det er tidligere patienter, der sidder her og fortæller? Spørgsmålet fra sygeplejersken er oprigtigt nysgerrigt, og henvendt til de patienter, som på trods af deres sygdom følger koncentreret og deltagende med i workshoppen. Det er da glædeligt. Jeg håber at stå i deres sko en dag, svarer en mandlig workshopdeltager. Flere andre giver ham ret. 15

63 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -16 af 23 Både for personalet og de patienter, som deltager i workshoppen, er det helt afgørende, at oplægsholderne selv har været patienter i psykiatrien. Det skaber håb og gør det nærværende at snakke om udfordringerne ved at være indlagt. De små glimt På workshoppen er der en tydelig stemning af, at her er ingen eksperter. Der er lige så mange opskrifter på den gode indlæggelse og udskrivelse, som der er indlagte patienter. Det er meget individuelt, hvad en god udskrivelse indebærer. Man skal finde sig selv på en ny måde finde tilbage til sit gamle jeg. I starten troede jeg ikke på, at jeg ville blive rask, men så begyndte der at komme nogle små glimt, hvor jeg kunne se og mærke mit gamle jeg igen, fortæller Jane. Hun blev indlagt med stressreaktion i januar og har siden starten af marts sovet hjemme og kun været på afdelingen om dagen. Det startede en dag, da min store datter sagde mor du sidder sgu også bare og hækler giraffer. Og det gjorde jeg jo, for i en periode var det, det eneste jeg kunne. Jytte Pedersen supplerer: Vi skal som personale være gode til at se og fange de her glimt. De kommer typisk, når familien begynder at behandle én normalt igen. Det er meget vigtigt at have de pårørende med, fordi det typisk kan være dem, der starter de her små glimt. Der er relationskortet i Udskrivningsguiden rigtig godt. Medarbejderne har jo aldrig været indlagt Workshoppen på den psykiatriske afdeling i Frederikssund slutter med, at deltagerne diskuterer forskellen på at være patient og medarbejder. Der er jo ingen af jer, der har været indlagt, siger en patient henvendt til medarbejderne. Det ved du faktisk ikke. I kender ikke vores baggrund og vores bevæggrunde for at arbejde i psykiatrien. De fleste af os har nok været i berøring med området på den ene eller anden måde, siden vi har valgt netop det fag, svarer en afdelingssygeplejerske. Et par af de andre medarbejdere giver hende ret. Det kunne godt være, man skulle begynde at bruge sine egne erfaringer noget mere. Men det er en svær balance, påpeger en anden. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Relationskortet fra Udskrivningsguiden. Illustration: Lais Christensen. FAKTA Workshoppen på de to åbne døgnafsnit på PC Nordsjælland i Frederikssund blev afholdt 19. marts i år Syv patienter og syv medarbejdere deltog i workshoppen Projektet tilbyder workshops til afsnittene på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri Læs mere om Udskrivningsguiden og Projekt Din Gode Udskrivning på udskrevet.dk Hvis du vil høre mere om projektet og muligheden for at få besøg enten på en workshop eller et personalemøde, så send en mail til marie@udskrevet.dk 16

64 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -17 af 23 Indblik i recoverymentorers hverdag I 2013 igangsatte vi i Region Hovedstadens Psykiatri et pilotprojekt, der havde, og stadig har, til hensigt at udvikle og afprøve recoverymentorfunktionen i RHP. Seks personer med brugerbaggrund har siden juni 2013 været ansat på seks lukkede såvel som åbne døgnafsnit på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center Ballerup. PsykiatriNyt har bedt to af mentorerne om at give os et indblik i deres arbejdsdag. På de følgende sider kan du læse to recoverymentorers dagbøger fra henholdsvis et åbent og et lukket afsnit på Psykiatrisk Center København. En recoverymentor er medarbejder på lige fod med alle andre medarbejdere har selv været igennem et sygdomsforløb og har oplevet at komme sig helt eller delvist agerer rollemodel og brobygger for både brugere og medarbejdere er ikke behandler, men fungerer som de sundhedsprofessionelles medhjælp er et levende bevis for patienter og medarbejdere på, at det er muligt at komme sig og/eller leve godt med psykisk sygdom understøtter patienternes recoveryproces og fremmer recoveryorienteringen blandt medarbejdere i RHP Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri 17

65 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -18 af 23 Dagbog fra lukket afsnit: Jeg håber, at jeg kan være et forbillede Af Karina, recoverymentor på afsnit 6112, Psykiatrisk Center København Solen skinner og morgenmaden er spist. Nu er det tid til at komme op på cyklen og tage på arbejde på lukket afsnit 6112 på Psykiatrisk Center København. Endnu en dag står for døren, og jeg kan igen i dag glæde mig til gode samtaler og aktiviteter med patienterne i mit virke som recoverymentor. Samtalerne handler om at give disse mennesker håb og mod på livet. Vi taler både om fortid, nutid og fremtid. Karina Recoverymentor Jeg låser hoveddøren op, siger godmorgen til mine dejlige kolleger og de søde patienter og lægger dagens Metroxpress på sofabordet i tv-stuen. Dagen skal selvfølgelig have en god start, så jeg laver morgengymnastik og morgensang med de patienter, som har lyst. Det er altid hyggeligt at begynde dagen med en sang. Jeg synes, at det er super dejligt at deltage i de daglige morgenmøder, også fordi der er mulighed for at sludre lidt med patienterne og høre, om der er nogen specielle ønsker til dagen. Derefter står dagen på aktiviteter med patienterne i og uden for afsnittet. Dette kan eksempelvis være gåture i Fælledparken, besøg på være- og rehabiliteringssteder, bagning eller spil af forskellig art. Under aktiviteterne taler jeg selvfølgelig med patienterne. Under disse samtaler har jeg altid recovery for øje. Samtalerne handler om at give disse mennesker håb og mod på livet. Vi taler både om fortid, nutid og fremtid. Det er meget vigtigt for mig at spørge ind til det hele menneske og det levede liv og til de kompetencer, som patienten besidder. Det er desuden vigtigt for mig at skabe en ligeværdig relation til patienterne og møde dem på deres præmisser. Anerkendelse er også et nøgleord for mig. Det er derfor vigtigt at anerkende det menneske, man taler med. Som recoverymentor handler det desuden om at tale til patienternes iboende styrker, så de føler, at de får magten over eget liv tilbage, hvis de føler, at de har mistet den i løbet af deres sygdomsforløb. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Samarbejdet med mine kolleger er godt. Mine kolleger beder mig for eksempel om at tage en snak med en patient ofte fordi mine kolleger mener, at jeg kan bidrage med gode råd til, hvordan patienten håndterer sin sygdom, og hvordan man kan komme sig ovenpå et sygdomsforløb. Jeg ser som humanist (jeg er cand. mag. i pædagogik) og tidligere psykiatribruger måske anderledes på patienterne end mine kolleger og kan således bidrage med nye perspektiver på patienternes sygdomsforløb. Hermed kan vi sparre med hinanden på en frugtbar måde. Min uddannelse giver mig en ballast i forhold til mit virke som recovery mentor, og da jeg også har taget en tilvalgsuddannelse inden for coaching, bruger jeg meget forskellige spørgeteknikker og pædagogiske værktøjer i mit arbejde. At komme sig ovenpå et sygdomsforløb handler for mig også om læring og i denne sammenhæng er min uddannelse til megen gavn, når jeg skal rådgive patienterne i, hvordan de kan komme sig bedst muligt. Jeg har altid arbejdet med mennesker, og det er utroligt givende at kunne hjælpe og give håb til andre mennesker, som har ondt i sindet. Jeg får meget ud af mit arbejde som recoverymentor på det personlige plan såvel som på det faglige plan. Vi mødes hver anden tirsdag i et netværk for recoverymentorer. I netværket er der blandt andet fokus på, hvor vigtige vores kompetencer og erfaringer som tidligere brugere af psykiatrien er. Jeg bruger mine personlige erfaringer som bruger af psykiatrien hver dag i mit arbejde. Det betyder, at jeg bruger mig selv meget i mit arbejde. Det kan nogle gange være hårdt at skulle øse ud af erfaringer, som også har gjort ondt, men på den anden side er det også meget givende. Jeg føler, at jeg bliver klogere på mig selv og min egen psykiske skrøbelighed gennem mit arbejde som recoverymentor. Og jeg håber, at jeg kan være et forbillede for patienterne med henblik på at komme sig og levet et godt liv på trods af at man er psykisk sårbar. 18

66 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -19 af 23 Dagbog fra åbent afsnit: Man lærer sig selv langsomt at kende igen Af Nanna, recoverymentor på afsnit 6221, Psykiatrisk Center København Jeg ankommer klokken 8 på Edel Sauntes Allé på afsnit Det er her, jeg arbejder som recoverymentor. Jeg kan stadig mærke cykelturens puls i kroppen. Jeg lægger ræset bag mig, idet jeg træder ind på afsnittet. Folk er ved at stå op, og her er roligt. Nogle patienter spiser morgenmad, én sidder og ser morgennyheder, andre nipper til te og kaffe. Sollyset lægger sig lavt ind gennem vinduerne, og den er velkendt, solen. For sådan kunne jeg også ane den, dengang jeg rejste mig fra sengen under min indlæggelse på Psykiatrisk Center Hvidovre. Godmorgen nikker jeg og udveksler hilsner og blikke med de tilstedeværende. Mine kolleger møder jeg længere nede af gangen på kontoret. Ergoterapeuten og jeg finder hinanden og overvejer en situation med en patient den foregående dag. En anden kontaktperson og jeg stikker hovederne sammen, fordi jeg senere i dag tager med en patient til samtale hos et ambulant behandlingstilbud. Overgangen fra hospital til det, som kommer efter en indlæggelse, husker jeg netop som væsentlig i min proces med at komme mig. Klokken 9 samles vi til morgenmøde i fællesrummet, hvor dagens aktiviteter bliver gennemgået: Klokken 9.30 er der Walk And Talk med mentoren, læser min kollega op. Jeg fortæller til forsamlingen, at jeg står for frivillige gåture hver morgen. På en gåtur kan der nemlig være mulighed for at få gang i samtalen og kroppen. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Min recoveryproces har i høj grad drejet sig om at finde en livsduelighed sammen med andre mennesker; en livsduelighed, som på ingen måde er fuldendt men lige nu tilfredsstillende for et liv. Nanna Recoverymentor Senere på dagen i metroen, sammen med patienten, spørger patienten mig om, hvad der førte til, at jeg blev indlagt. Hvordan oplevede jeg angsten, da jeg var psykotisk? Hvordan gjorde jeg brug af OPUS, som jeg blev tilknyttet efter min udskrivelse? Og hvordan fik jeg min deltagelse i et fælles liv med andre tilbage? Jeg oplever ofte, at det at være mentor også betyder, at man har en særlig funktion, der for patienten synes lettere at tilnærme sig. For her er jo netop én, der har haft det lige så dårligt, som patienten måske har det lige nu. Samtidig er jeg et bevis på, at man godt kan finde samling på sig selv, overleve og få et almindeligt liv igen. Jeg oplever også, hvor vigtigt det er at snakke sammen om almindeligheder. Ikke kun om sygdommen eller om medicinens påvirkning, men også om hvordan man har det med andre ting i livet. Mens vi går, patienten og jeg, kommer vi sammen frem til en ide, som nok kan løse et helt lavpraktisk problem, som har skabt bekymring: en konkret løsning, som vi ved fælles ideudveksling finder frem til. Da vi kommer tilbage til afdelingen, inddrager vi ergoterapeuten i ideen og drøfter sagen videre. Refleksioner, håb og tillid Mange gange falder jeg tilfældigt i snak med en patient eller flere. Patienten og jeg kan dele dét at have eller have haft et knugende afsavn efter at kunne tale roligt med nogen i ens omgangskreds. Vi kan dele oplevelsen af meningsløshed og uforudsigelighed, som kan ramme en, når man bliver indlagt. At kunne forholde sig reflekteret til den proces, man er i gang med, er også en væsentlig side af recovery. Det drejer sig om at gøre sig nogle nye erfaringer, som en patient engang fortalte mig. Sygdom udelukker ikke, at man på et tidspunkt igen kan se på de ressourcer, man har. Det er vigtigt at blive vist håb og tillid til, at man som patient godt kan. Min recoveryproces har i høj grad drejet sig om at finde en livsduelighed sammen med andre mennesker; en livsduelighed, som på ingen måde er fuldendt men lige nu tilfredsstillende for et liv. Jeg håber og tror, at jeg kan give noget af det videre i min funktion som recoverymentor. 19

67 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -20 af 23 Empowerment gruppe et tilbud i aftentimerne På afsnit 6221 skal vi i gang med at etablere en empowerment gruppe, hvor jeg skal deltage som mentor under ledelse af afdelingens psykolog og ergoterapeut. Det ser jeg meget frem til, fordi jeg husker, hvor svært det var at lære et nyt sprog at kende i mødet med psykiatrien. Et sprog, som formåede at bære mig og min oplevelsesverden, min færden og erfaringer med psykose og depression omsorgsfuldt igennem dagligdagen. Et sprog, som kunne være en blanding mellem det sprog, jeg blev mødt med i journaler og plejeplaner, og min egen og mit baglands stemme. Empowerment-gruppen vil måske netop kunne kaste lys over, hvordan man som patient kan finde veje ind i behandlingen. Fx stille spørgsmål til og udveksle, hvordan man kan have gavn af en socialrådgiver, imens man er indlagt. Netop en facilitering af behandlingen, en ny sprogliggørelse med recovery for øje, er vigtig, når man bliver indlagt. For man lærer sig selv langsomt at kende igen, som en behandler engang beskrev det. Citater fra medarbejdere og ledere, der har en recoverymentor som kollega Bygger bro mellem personale og patient Åbner for dialog med og omkring ressourcekrævende patienter Repræsenterer håb om bedring for patienterne Har tid, hvor personalet ikke har Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Viser en anden indgangsvinkel til patienterne, hvilket bidrager til større forståelse for patienterne Kan lave aktiviteter med patienterne, som ikke er direkte behandlingsorienterede (stor fordel) Har flyttet personalegruppen i retning af en mere recoveryorienteret retning 20

68 Maj 2014 PS Kort Nyt Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -21 af 23 Vi KRAM -mer stadig, selv om KRAM-projektet er slut Region Hovedstadens Psykiatri har gennemført et 2-årigt projekt om KRAMfaktorerne. Projektet, der har været støttet af TrygFonden med kroner, har fokuseret på at formidle viden til patienterne om KRAM-faktorerne gennem pjecer og små film om kost, rygning, alkohol og motion. 50 KRAMambassadører er blevet uddannet i at formidle viden til patienterne og vejlede dem og kolleger i, hvordan der kan arbejdes med at ændre livsstil. Der er udarbejdet en kort rapport om projektet med information om KRAM-faktorerne. Psykisk syge har en høj overdødelighed bl.a. på grund af livsstilssygdomme. Selv om projektet er afsluttet, fortsætter den gode indsats, for der er fortsat et stort behov for at vejlede patienterne i, hvordan de kan foretage livsstilsændringer og få et bedre og længere liv. Se rapporten og læs KRAM-håndbogen på: Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - LUP 2013 Nu er LUP-resultaterne fra 2013 offentliggjort. Alle psykiatriske centre har fået tilsendt deres center- og afsnitsrapporter i løbet af april måned. Som noget nyt i år er undersøgelsen også gennemført blandt børn og unge på dag- og døgnafsnit samt deres forældre. Størstedelen af alle patienter har et godt samlet indtryk af deres behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det gælder også blandt forældre til børn og unge i psykiatrisk udredning eller behandling. 9 ud af 10 patienter både voksne og børn og unge har et godt samlet indtryk af behandlingen. 9 ud af 10 patienter giver en positiv vurdering af tilrettelæggelsen af deres samlede undersøgelses- eller behandlingsforløb. 9 ud af 10 forældre har et godt samlet indtryk af oplevelsen af behandlingen børne- og ungdomspsykiatri Den samlede tilfredshed blandt patienter, der modtager behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, er stort set uændret fra 2012 til 2013, når fokus er på andelen af patienter, der vurderer forløbet i psykiatrien virkelig godt eller godt. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Selvom patienter og pårørende(forældre) samlet set er tilfredse med Region Hovedstadens Psykiatri, peger deres besvarelser også på forbedringspotentialer, som omhandler følgende forhold: Modtagelse af skriftlig information om sygdom & behandling Kendskab til behandlingsplan Information om livsstil og fysisk helbred Personalets håndtering af fejl Tilbud til forældre og inddragelse af søskende i børne- og ungdomspsykiatrien Brug af og opfølgning på tvang Læs mere om undersøgelsen og se rapporterne fra de seks delundersøgelser på Stor interesse for at skabe rammerne til fremtidens psykiatri på Bispebjerg 24 totalrådgiverteams fra både ind- og udland har søgt om prækvalifikation til konkurrencen for byggeprojektet Ny Psykiatri Bispebjerg. Det er et flot udgangspunkt for den kommende projektkonkurrence om m² nybyggeri til fremtidens psykiatri. Ny Psykiatri Bispebjerg vil signalere åbenhed og imødekommenhed og samtidig tilgodese patienters og besøgendes privatsfære og integritet. Indretningen skal understøtte en respektfuld og ligeværdig relation mellem patient og behandler og samtidig bidrage til et sikkert miljø for alle i afdelingen. 21

69 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -22 af 23 Samspillet med de udendørsarealerne bliver vægtet højt, og der skal være let adgang til haveanlæg og forskellige udendørsaktiviteter. Bygningerne skal både invitere til aktivitet og sociale fællesskaber samt give mulighed for ro og tilbagetrækning. Det forventes, at i alt seks totalrådgiverteams prækvalificeres i løbet af august De skal herefter udarbejde konkurrenceforslag til aflevering ved årsskiftet 2014/2015. Tre teams bliver udvalgt til at gå videre til anden fase af konkurrencen. Den endelige vinder offentliggøres ved årsskiftet 2015/2016. Klinisk farmakologisk dialog indstillet til kvalitetspris Klinisk farmakologiske dialogmøder, som afholdes på alle centre tre gange årligt, er indstillet til Region Hovedstadens Kvalitetspris. Målet med klinisk farmakologisk dialog er at etablere et samarbejde mellem psykiatere og kliniske farmakologer, hvor man gennem ligeværdig dialog mellem forskellige specialister finder brugbare løsninger på komplicerede farmakologiske problemstillinger. Kvalitetsprisen uddeles den 12. maj 2014 kl på First Hotel Copenhagen. Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi skifter navn til Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi Det nye navn skal afspejle bredden i det psykoterapeutiske felt i Region Hovedstadens Psykiatri. Navneskiftet sker på baggrund af Psykoterapikomiteens arbejde under ledelse af vicedirektør Peter Treufeldt. Evidensbaseret vil i denne sammenhæng sige, at de psykoterapeutiske metoder, der undervises i på skolen, vil have et stærkt videnskabeligt fundament i form af positive randomiserede studier. Chefpsykolog, ph.d. Irene Oestrich, vil også fremover være leder af Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi, ligesom de nuværende kognitive adfærdsterapeutiske uddannelser vil fortsætte som før. Gratis temadag: Sociale færdigheder og succes i arbejdslivet Mandag den 19. maj 2014 kl er der temadag i Region Hovedstadens Psykiatri. Den erfarne psykolog, Irene Oestrich, underviser i effektive, psykologiske redskaber, som kan komme medarbejdere og patienter til gode. Målgruppe: Alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri. Pris: Gratis for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri. 300 kr. for eksterne deltagere. Tilmelding: Plan2Learn søg efter temadag. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri Kom til workshop om angst og depression med Padesky Den verdenskendte kognitive psykolog Christine Padesky afholder en todages workshop den maj om den nyeste behandling af angst og depression. Målgruppe: Psykologer og læger og op til 25 procent andre faggrupper obs. der er plads til andre faggrupper. Pris: kr. for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri kr. for eksterne. Tilmelding: Plan2Learn søg på Padesky. Workshop: terapeutiske dokumenter ved David Epston Onsdag den 11. juni 2014 kl er der workshop med David Epston om empowermentsprog og behandlingsdokumenter som terapeutiske værktøjer. David Epston, den ene af to fædre til narrativ terapi, er eminent i sit arbejde med sproget. Han har samarbejdet med flere psykiatriske hospitaler om, hvordan skriftlige dokumenter kan bruges som redskaber i behandlingsarbejdet med patienter. David Epston vil på workshoppen give konkrete eksempler på, hvordan skriftlige dokumenter formuleres og bliver en del af behandlingen i form af terapeutiske dokumenter. 22

70 Maj 2014 Punkt nr. 1 - Recovery - håbet om at komme sig Bilag 2 - Side -23 af 23 Workshoppen er et led i Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med empowerment. Alle medarbejdere, som arbejder med erklæringer, statusattester, breve, epikriser, behandlingsplaner, KISO og lignende kan deltage i workshoppen. Du kan læse mere om arrangementet i Plan2learn, søg på Epston. Tid: onsdag den 11. juni 2014 kl Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø, lokalerne 5.03a+ 5.03b. Sundhedsplatformen Den nye it-løsning, Sundhedsplatformen, vil blive implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i Mange har hørt om Sundhedsplatformen, men hvad kommer systemet til at betyde for din hverdag? Det kan du få svar på her. Sundhedsplatformen er et nyt og tidssvarende sundheds-it-system, der samler de vigtigste kernefunktioner, som sundhedspersonalet bruger mest i deres hverdag nemlig patientadministration, notatskrivning, medicinering, planlægning og booking samt bestilling og svar. Sundhedsplatformen er et åbent og fleksibelt system, der træder i stedet for H-EPJ i Region Hovedstaden og OPUS-portalen i Region Sjælland. Sundhedspersonalet får adgang til alle relevante data på den enkelte patient. Det sikrer sammenhæng i behandlingen på tværs af afdelinger, sektorer og regioner. Sundhedsplatformen vil på sigt gøre sundhedspersonalets arbejde papirløst. Sundhedsplatformen samler alle kernefunktioner i ét. Det reducerer risiko for fejl og minimerer behov for dobbeltindtastninger samt giver overblik over patientens forløb. Med Sundhedsplatformen sættes patienten i centrum. Patienten får en større rolle i sit eget sygdomsforløb ved at få adgang til relevante informationer og mulighed for at booke tider til behandling og selv indtaste relevante oplysninger i Sundhedsplatformen. Den ny sundhedsplatform forventes at blive taget i brug i Region Hovedstaden i løbet af 2016 og være fuldt implementeret i både Region Hovedstaden og Region Sjælland inden udgangen af Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri 23

71 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -1 af 11 SKABELON Partnerskabsaftale Baggrund Regeringen har indgået finanslovsaftale med Venstre og De Konservative for Det fremgår af finanslovaftalen, at Der afsættes 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at indgå partnerskaber med regionerne til opnåelse af målsætningen om halvering af tvangsanvendelsen. Ministeren for sundhed og forebyggelse og Danske Regioner har, som opfølgning på finanslovaftalen, indgået en aftale om nedbringelse af tvangsanvendelsen i psykiatrien. Der er enighed om, at tvangsfiksering kan anses for at være blandt de mest kontroversielle tvangsformer, og der er endvidere enighed om nedenstående målsætning om halvering af tvang, jf. boks 1. Boks 1 Mål om halvering af tvang Andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres. Et mål om at nedbringe anvendelsen af tvang har som overordnet formål at sikre psykiatriske patienter en behandling af høj kvalitet. Der er ingen enkle løsninger i forhold til at få anvendelsen af tvang bragt ned, og det kræver en bred indsats og ledelsesmæssigt fokus, herunder udvikling af en kultur, der understøtter målet. Regionerne er forskellige, hvad angår fysiske rammer, personalets kompetencer, erfaringer og organisering, og vil have forskellige behov for initiativer og strategier, når en varig nedbringelse af tvang, skal sikres på de psykiatriske afdelinger. Partnerskabsaftalerne Partnerskabsaftalerne skal beskrive hver enkelt regions plan for frem mod at reducere anvendelsen af tvang baseret på de overordnede principper og konkretiseret ved milepæle og tiltag for hvert af de enkelte fokusområder, jf. Principper og fokusområder for partnerskaber om nedbringelse af tvang. Der vil blive fulgt op på partnerskabsaftalerne i Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatriområdet. Overordnede principper for udformning af partnerskaberne For at understøtte en behandling af høj kvalitet til gavn for patienterne er det vigtigt, at indsatsen så vidt muligt bygger på viden, erfaringer og bedste praksis, samt at behandling sker på baggrund af videnskabelig forskning og faglig evidens. En god og målrettet indsats er en afgørende forudsætning for nedbringelse af tvang. 1

72 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -2 af 11 Regionens navn Region Hovedstaden Kontaktperson om partnerskabsaftalen Vicedirektør Anne Hertz, Region Hovedstadens Psykiatri: mail anne.gotlieb.hertz@regionh.dk / tlf Specialkonsulent Helle Hartmann, Region Hovedstadens Psykiatri: mail helle.hartmann-madsen@regionh.dk / tlf eller Redegør for hvilken eksisterende viden, herunder evidensbaserede metoder og nationale og internationale erfaringer partnerskabets initiativer tager udgangspunkt i Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer (2014), hvor der tages udgangspunkt i følgende artikler, metoder og erfaringer: Bergen-modellen The bulldozer and the ballet dancer: aspects of nurses caring approaches in acute psychiatric intensive care, A. Björkdahl, T., Palmstierna & G. Hansebo,m_ Cluster-Randomized Controlled Trial of Reducing Seclusion and Restraint in Secured Care of Men With Schizophrenia, Anu Putkonen, Satu Kuivalainen, Olavi Louheranta, Eila Repo-Tiihonen, Olli-Pekka Ryynänen, Hannu Kautiainen, Jari Tiihonen, 2013 Disclosure: What is the point and for whom?, Lisa Korsbek, PC Ballerup/Region Hovedstadens Psykiatri, 2013 Do locked doors in psychiatric hospitals prevent patients from absconding?, Undine E. Lang, Susanne Hartmann, Sandra Schulz-Hartmann, Yehonala Gudlowski, Roland Ricken, Ingrid Munk, Dorothea von Haebler, Juergen Gallinat, Andreas Heinz, 2010 Low Arousal, Managing Aggressive Behaviour in Care Settings. Understanding and Applying Low Arousal Approaches, Andy McDonnell, 2010 MOHOST scoringsark, dansk version af Kirsten Petersen, Jette Andersen og Tine Bieber Lunn, Pennsylvania State Hospital System s Seclusion and Restraint Reduction Program, Gregory M. Smith, Robert H. Davis, Edward O. Bixler, Hung-Mo Lin, Aidan Altenor, 2

73 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -3 af 11 Roberta J. Altenor, Bonnie D. Hardentstine, George A. Kopchick RTE Guide til Review af Tvangsfikseringsepisoder, Jesper Bak, PC Sct. Hans, 2013 The Safewards Projects, Len Bowers, Institute of Psychiatry at The Maudsley/South London and Maudsley NHS/King s College London Final Intervention List, 2013 Underartikler: The Safewards Model. A Brief Guide Model Safewards Understanding unsafe and risky patient behaviors Staying calm, poised, confident, unworried, open, friendly and positive towards patient Six Core Strategies for Reducing Seclusion and Restraint Use, National Association of State Mental Health Program Directors, USA, rev. af Kevin Ann Huckshorn, 2006 Speaking out - Illness Insight and Recovery: How Important is Illness Insight in Peoples Recovery Process, Lisa Korsbek, PC Ballerup/Region Hovedstadens Psykiatri, 2013 TERMA: TERapeutisk Møte med Aggresjon, Geir Olsen,

74 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -4 af 11 Minimumskrav til partnerskabsaftalen, jf. SKABELON i Principper og fokusområder for partnerskaber om tvang. 1. Beskriv, hvordan regionen vil sikre ledelsesfokus, prioritering og organisering i partnerskabet Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) arbejder målrettet på at nedbringe brugen af tvang og har med udarbejdelsen af Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer prioriteret nedbringelse af bæltefikseringer. Bæltefikseringer er den mest indgribende form for tvangsanvendelse, og det er derfor besluttet, at der sættes særligt fokus på denne form. Handleplanen beskriver de konkrete initiativer inden for fire overordnede områder med i alt 25 prioriterede indsatsområder, som iværksættes for at nedbringe bæltefikseringerne. De fire overordnede områder er: Målstyring og datadrevet ledelse Behandling Samarbejde og kompetencer Aktiviteter Handleplanen udgør dermed det strategiske grundlag for indsatsen. RHP deltager desuden i den nationale indsats Sikker Psykiatri og fastholder udviklingsarbejdet i Gennembrudsprojektet. Det igangværende arbejde i RHP med at udvikle en leanbaseret forbedringskultur danner sammen med de øvrige indsatsområder og strategier herunder hospitalets brugerdeltagelsesstrategi (2014) rammen om arbejdet. RHP s handleplan sætter allerede i 2014 mål for antallet af bæltefikseringsepisoder: Det skal i 2014 nedbringes med 20 %, dvs. 360 episoder. Det svarer til, at hospitalet samlet set skal have én bæltefiksering mindre hver dag. Dette mål understøtter regeringens målsætning, der er fastlagt til en nedbringelse af tvang med 50 % inden udgangen af Nedbringelsen af antallet af bæltefikseringer sker ved: At ledere og medarbejdere i alle led af organisationen involverer sig og tager ejerskab på indsatsen for at nedbringe bæltefikseringer, herunder den ændring i kultur og ledelse, der forudsættes. At der er vedvarende fokus på forbedringstiltag i forhold til at nedbringe tvang i det enkelte patientforløb, i det lokale arbejde på det enkelte center og i det generelle udviklingsarbejde i hele organisationen. At udgangspunktet altid er den enkelte patients recovery-proces, og at samarbejdet med patienten og dennes pårørende styrkes. Ledere og medarbejdere i RHP har adgang til en række relevante data om tvang og relaterede forhold i fx det fælles ledelsesinformationssystem og i medicinmonitoreringssystemet. Målstyring og en øget brug af data som en aktiv del af både det ledelsesmæssige og det kliniske arbejde er et væsentligt led i implementering og realisering af handleplanens prioriterede indsatsområder. Målstyring, monitorering, datadrevet ledelse samt fastlæggelse og synliggørelse af fælles mål er afgørende for en systematisk, ledelsesmæssig styring og opfølgning. Målstyringsarbejdet er både 4

75 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -5 af 11 forankret lokalt i de enkelte centre og på centralt niveau herunder især de ugentlige centerchefmøder og direktionsmøder. Bæltefikseringer og arbejdet med at nedbringe antallet skal ses i sammenhæng med hele den behandlingsindsats, der generelt foregår i RHP, dvs. både alle de konkrete behandlingstilbud og det samlede forløb, som patienterne indgår i. En indsats for at nedbringe bæltefikseringer må derfor ikke isoleres til kun at handle om selve den konkrete situation, hvor en konflikt eskalerer med risiko for bæltefiksering. Følgende behandlingsmæssige indsatser og milepæle i RHP s handleplan kan henføres til partnerskabsaftalens fokusområde 1: Ledelsesfokus, prioritering og organisering: Forsøg med bæltefri afsnit: igangsættes 1. halvår 2015 Systematisk gennemgang af alle bæltefikseringer: igangsættes 2. halvår 2014 Fokus i behandlingsplanerne på medicin i akutte situationer: igangsættes 2. halvår 2014 Bedre registrering af dobbeltindlagte patienter: igangsat 1. halvår 2014 Fokus på misbrug: igangsættes 2. halvår 2014 Undersøgelse af forløb, der ikke førte til bæltefikseringer: igangsættes 2. halvår 2014 Mulighed for og effekt af åbne gruppetilbud: igangsættes 1. halvår 2015 Projekt om behandling af selvskadende adfærd hos indlagte psykiatriske patienter med henblik på at nedbringe anvendelse af tvangsforanstaltninger: igangsættes 2. halvår

76 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -6 af Beskriv regionens milepæle for udvikling af medarbejdernes kompetencer med relevans for partnerskabet Stærke faglige og personlige kompetencer og et tværfaglig samarbejde er udgangspunktet for at sikre patienterne god behandling og dermed nedbringe antallet af bæltefikseringer. I RHP betragtes det som grundlæggende og nødvendige kompetencer, at medarbejdere og ledere dels har relevant sundhedsfaglig viden, dels arbejder recovery-orienteret, dels kan kommunikere og samarbejde anerkendende med patienterne. RHP arbejder med at implementere en forbedringskultur, hvor der løbende sættes mål, følges op og iværksættes de relevante ændringer. Patienter og pårørende inddrages i dette arbejde. Både i beslutninger om eget behandlingsforløb og i udviklingen af RHP s tilbud og organisering herunder i arbejdet med at nedbringe tvang. I forbindelse med nedbringelse af bæltefikseringer er følgende indsatser og milepæle vedtaget for at udvikle og styrke medarbejdernes kompetencer (partnerskabsaftalens 2. fokusområde): Konfliktforebyggende kultur og god kommunikation forholdet mellem rammer og relationer: igangsat 1. halvår 2014 Særlige kompetencer for medarbejdere i lukket afsnit: igangsættes 2. halvår 2014 Uddannelse i behandling efter DAT-principperne: igangsættes 2. halvår 2014 Ansættelse og inddragelse af medarbejdere med brugerbaggrund: igangsat 1. halvår 2014 Introduktionsprogram målrettet yngre læger: igangsættes 2. halvår 2015 Integrering af vedligeholdelsestræning i forebyggelsesarbejdet samt model for effektevaluering: igangsættes 2. halvår 2014 Gennembrudsprojektet: årlig workshop om erfaringer: igangsættes 2. halvår 2014 Deltagelse i Sikker Psykiatri med særligt indsatsområde vedr. reducering af tvang: igangsat 1. halvår 2014 RHP s Uddannelsesråd udarbejder en plan for uddannelses- og kompetenceindsatser: igangsættes 2. halvår

77 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -7 af Beskriv regionens milepæle for inddragelse og dialog med patienter og pårørende i regi af partnerskabet For at styrke samarbejdet med patienter og pårørende har RHP udarbejdet På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse & -samarbejde (2014). Brugerinddragelsesstrategien udgør den strategiske ramme om og sætter retning for det fortsatte arbejde med brugerinddragelse i RHP. Strategien skal sikre, at der samarbejdes systematisk og innovativt med brugerne i alle dele af psykiatrien. Brugere defineres som patienter (både voksne, unge og børn) og patienternes pårørende eller netværk. Strategien er udviklet i samarbejde mellem patienter, pårørende, medarbejdere og ledere i RHP. Strategien udmøntes via følgende fem overordnede indsatsområder: Fælles beslutninger Recovery-orientering Udvikling af bruger- og medarbejderkompetencer Feedback- og læringskultur Struktureret dialog og samarbejde Med strategien er der desuden vedtaget en række succeskriterier som pejlemærker for, at RHP er i mål med brugerinddragelsen. Heraf er følgende særligt relevante ifm. partnerskabsaftalen om nedbringelse af tvang: Patienten og evt. pårørende er medproducent af den skriftlige dokumentation, behandlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med patienten (eller forældre) og evt. pårørende, og den er skrevet i et sprog, som patienten og pårørende forstår. Brugerne er kompetente og uddannede til at varetage uddannelse eller være mentor/dialogpartner for andre brugere. Kommunikationen i RHP er præget af åbenhed, og brugeren opfattes ikke som en diagnose, men som et menneske med en sygdom. Forskere inddrager brugerne i udvikling af nye behandlingsmetoder. Brugerinddragelsesstrategien er gældende for perioden I forbindelse med nedbringelse af bæltefikseringer er følgende indsatser og milepæle vedtaget for at udvikle og styrke inddragelse og dialog med patienter og pårørende (partnerskabsaftalens 3. fokusområde): Individuelle samarbejdsaftaler med patienterne vedr. forebyggelse af konflikter: igangsat 1. halvår 2014 Patientens personlige mål med behandlingen som fast punkt i alle behandlingsplansskabeloner: igangsættes 2. halvår 2014 Behandlingsplanen udarbejdes sammen med patienten og evt. pårørende, og behandlingsplanskonferencer holdes sammen med patienten og evt. pårørende, såfremt patienten samtykker hertil: igangsættes 2. halvår 2014 Herudover ansætter og inddrager RHP som nævnt under partnerskabsaftalens 2. fokusområde medarbejdere med brugerbaggrund i afdelingernes daglige arbejde. Den overordnede opfølgning på hospitalsniveau på brugerinddragelsesstrategien sker ved, at der hvert år i virksomhedsplanen fastlægges konkrete mål og iværksættes 7

78 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -8 af 11 tværgående indsatser. Alle centre og botilbud i RHP skal integrere strategien, så målsætningerne afspejler sig i den daglige behandling/kontakt med brugerne, og således at de fælles, tværgående indsatser udmøntes lokalt. For at understøtte det lokale arbejde indgår der forpligtende mål i resultataftalerne mellem direktionen og centre/botilbud for, hvordan brugerdeltagelse udvikles og integreres i praksis. Derudover følger RHP udviklingen indenfor brugerdeltagelse via de evaluerings- og opfølgningskanaler, der er til rådighed: LUP-undersøgelserne og de løbende tilfredshedsundersøgelser Direkte patientfeedback Drifts- og udviklingsmål vedr. brugerdeltagelse og recovery-orientering i resultataftalerne. 4. Beskriv regionens milepæle for fysiske rammer og aktiviteter i regi af partnerskabet Aktivitet og meningsfuld beskæftigelse kan medvirke til at forebygge situationer, der kan resultere i en bæltefiksering. Undersøgelser af patienttilfredsheden viser, at især patienter på de lukkede afsnit keder sig og efterspørger flere aktiviteter. Derfor ønsker RHP at forbedre aktivitetstilbuddene til patienterne. Rammerne kan være forskellige fra center til center, og der vil derfor ikke være mulighed for at tilbyde den samme type aktivitet alle steder. Men alle centre kan øge aktivitetsniveauet inden for de rammer, der er til stede Med handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer er følgende indsatser og målepæle vedtaget for at øge omfanget af aktiviteter: Bedre mulighed for motion / fysisk aktivitet, herunder individuelle planer for patienterne: igangsat 1. halvår 2014 Bedre aktivitetsmuligheder, herunder bedre fysiske rammer for besøg af pårørende på afsnittene: igangsat 1. halvår 2014 Fleksibel adgang til mad og drikke: igangsættes 2. halvår 2014 Øget brug af kognitiv miljøterapi: igangsættes 2. halvår 2014 Etablering af sanserum/time out-rum på fem centre: igangsat 1. halvår 2014 RHP gennemfører endvidere forbedringer af fysiske rammer for at nedbringe brungen af tvang. Der investeres således i udstyr til indendørs og udendørs aktiviteter samt i bedre indendørs forhold generelt, der bygges en ny motionshal, og der etableres bedre haveanlæg/udendørs arealer på samtlige centre. Der gennemføres desuden forsøg med en større integration af patient- og personaleområder for at øge kontakten og dialogen. De specifikke tiltag for at nedbringe brugen af tvang/bæltefikseringer skal ses i sammenhæng med de igangværende om- og nybyggerier i RHP. Med de nye byggerier fokuseres på at etablere fysiske rammer, der passer til moderne 8

79 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -9 af 11 behandlingsmetoder, og som sikrer en bedre sammenhæng på tværs af psykiatrien. Der etableres bl.a. nye, store akutmodtagelser, enestuer til alle patienter, der er fokus på patienternes velvære, på patientsikkerhed og på at sikre, at det er let at komme i kontakt med psykiatrien. Derudover bygges en helt ny retspsykiatri. 5. Redegør for, hvordan partnerskabets erfaringer kan bredes ud til andre regioner og sygehuse Region Hovedstadens Psykiatri vil anvende følgende eksisterende, formaliserede samarbejder til at udbrede gode erfaringer og videndele generelt: Fortsat deltagelse i Gennembrudsprojektet Fortsat deltagelse i Sikker Psykiatri Via Psykiatridirektørkredsmøder i regi af Danske Regioner med deltagelse af regionernes psykiatridirektører samt repræsentanter fra koncerndirektionen Via Psykiatriledelsesmøder mellem psykiatridirektionerne (direktør og vicedirektører) fra alle fem regioner Via møder i styregruppen for pakkeforløb i psykiatri med deltagelse af de fem lægefaglige chefer i regionerne Løbende møder på direktionsniveau mellem Psykiatrien i Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri (ved møderne drøftes aktuelle udfordringer, relevante samarbejdsmuligheder, organisatorisk udvikling m.m.) Fortsat deltagelse i dialog og debat ved konferencer, seminarer m.m. vedr. tvang. 9

80 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -10 af Redegør for, hvordan partnerskabet evalueres Indsatsen for at nedbringe brugen af tvang, særligt med fokus på bæltefikseringer, evalueres i: Taskforce for Psykiatriområdet (i regi af Sundhedsstyrelsen) Udvalg for Psykiatri (i regi af Sundhedsstyrelsen) Via løbende målstyring i Region Hovedstadens Psykiatri specielt i Centerchefgruppen Via halvårlige status til Region Hovedstadens psykiatriudvalg 7. Øvrige relevante oplysninger om partnerskabet fx aftaler med kommuner om forebyggelse og opfølgning mv. (Eventuelle bilag) Samarbejdet mellem kommuner og region vedr. bl.a. forebyggelse og opfølgning er fastlagt i Sundhedsaftalerne og Samarbejdsaftalerne. Begge dele revideres p.t. Der arbejdes endvidere på to konkrete samarbejdsprojekter med Københavns kommune vedr. dobbeltdiagnosepatienter og et botilbud til patienter, der har vanskeligt ved at følge behandlingen. RHP har ansøgt Sundhedsstyrelsen om satspuljemidler til to sammenkoblede projekter vedr. etablering af bæltefri afsnit. Det forventes også, at RHP sender ansøgning om satspuljemidler i samarbejde med udvalgte kommuner vedr. særlig indsats for selvskadende patienter (ofte med personlighedsforstyrrelser). 10

81 Punkt nr. 2 - Regeringens handleplan - nedbringelse af tvang Bilag 1 - Side -11 af 11 Partnerskabets kontaktoplysninger: Institution: Region Hovedstadens Psykiatri Navn på kontaktperson: Adresse: Vicedirektør Anne Hertz / specialkonsulent Helle Hartmann Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg Kbh. Ø Kontaktpersons telefonnummer: Anne Hertz: tlf Helle Hartmann: tlf eller Kontaktpersons adresse: anne.gotlieb.hertz@regionh.dk helle.hartmann-madsen@regionh.dk 11

82 Punkt nr. 3 - Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Sundhed Til: Psykiatriudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr Ref.: hasura Dato: 14. august 2014 Ventetider i Region Hovedstadens Psykiatri I det følgende vises udviklingen i ventetiderne i Region Hovedstadens Psykiatri fordelt på børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri set i lyset af den kommende udrednings- og behandlingsret. Ventetiderne vises opdelt på: De erfarede ventetider. Det vil sige den faktiske ventetid patienter, der er kommet i udredning/behandling i den pågældende måned, har oplevet. De fremadrettede tilbudte ventetider. Det vil sige den ventetid, som nyhenviste patienter tilbydes fra henvisningen modtages i psykiatrien til datoen for deres opstart i udredning/behandling. Baggrunden for at medtage de to forskellige opgørelsesmetoder er, at de supplerer hinanden godt, når ventetidsudviklingen skal vurderes. De erfarede ventetider er de ventetider som hospitalsvæsnet nationalt bliver målt på, og de ventetider Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at nedbringe. Effekten af de ventetidsnedbringende initiativer, som Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat, slår dog først gradvist igennem i de erfarede ventetider i takt med, at de ventende patienter starter i udredning og behandling. Derfor er de fremadrettede tilbudte ventetider også medtaget, da de giver et her og nu billede af effekten af de ventetidsnedbringende initiativer. Den udvikling, der ses i de fremadrettede tilbudte ventetider, vil forventeligt slå igennem i de erfarede ventetider med en tidsmæssig forskydning. Børne- og ungdomspsykiatri Ventelisteudfordringen i børne- og ungdomspsykiatrien er ved at være afviklet, og kun en meget lille andel af patienter kommer ikke i udredning og/eller behandling inden for 2 måneder. Ventetidsudviklingen Nedenfor vises de erfarede ventetider til udredning og behandling for de seneste tolv måneder i børne- og ungdomspsykiatrien. Diagrammerne viser mere specifikt andelen

83 Punkt nr. 3 - Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien Bilag 1 - Side -2 af 5 af børn og unge, der har ventet mindre end to måneder på at starte i udredning eller behandling. Udredning og behandling er adskilt i børne- og ungdomspsykiatrien, hvorfor der er lavet separate opgørelser for disse. Side 2

84 Punkt nr. 3 - Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien Bilag 1 - Side -3 af 5 Som det ses af de erfarede ventetider, starter hovedparten af børn og unge i behandlingen inden for 2 måneder. Andelen af børn og unge, der starter i et udredningsforløb inden for 2 måneder er kraftigt stigende. Andelen er således siden januar i år gået fra 55 % til 96 % juli det højeste niveau de seneste 12 måneder. Nedenfor er de fremadrettede tilbudte ventetider vist. Opgørelsen viser mere specifikt, hvor stor en andel af de nyhenviste patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, der er tilbudt en ventetid, som ligger under 2 måneder i de enkelte uger af Opgørelsen løber fra uge 1 til uge 30. De fremadrettede ventetider viser, at andelen af patienter, der tilbydes en tid inden for 2 måneder til opstart i udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien har været stigende i 2014, og ligger mellem 98 % og 95 % de seneste uger af opgørelsen. Som det kunne ses i stigningen i de erfarede ventetider, er den positive udvikling i de fremadrettede tildelte ventetider i 2014 begyndt at slå igennem i de erfarede ventetider. Med det nuværende niveau i de tildelte ventetider forventes denne udvikling at fastholdes og konsolidere sig. Voksenpsykiatrien Ventelisteudfordringerne i voksenpsykiatrien er fortsat inden for det ikke-psykotiske område til behandling i ambulatorium. Med dette menes behandling i pakkeforløb og ikke-psykotiske specialfunktioner. Ventelisteudfordringen er blevet klart mindre siden foråret, men der forestår et fortsat arbejde med at sikre, at alle patienter får tider inden 2 måneder pr. 1. september. Side 3

85 Punkt nr. 3 - Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien Bilag 1 - Side -4 af 5 Der opleves kun i mindre grad ventelisteudfordringer for psykotiske patienter, der som hovedregel i ambulant regi behandles i fx distriktspsykiatrien, OP-team eller OPUSteam. For hovedfunktionsbehandling er udfordringen størst for: o nervøse og stressrelaterede tilstande, herunder angst og social fobi o personlighedsforstyrrelser For specialfunktionsbehandling er udfordringen størst for: o personlighedsforstyrrelser o traumatiserede flygtninge. Ventetidsudviklingen Nedenfor vises de erfarede ventetider til behandling for de seneste tolv måneder i voksenpsykiatrien. Diagrammerne viser mere specifikt andelen af voksne, der har ventet mindre end to måneder på at starte i behandling. Lovgivningsmæssigt skelnes der ikke mellem udredning og behandling i voksenpsykiatrien. Dette ændres pr. 1. september, De erfarede ventetider viser, at andelen af patienter, der starter i behandling i voksenpsykiatrien inden for 2 måneder, svinger over de seneste 12 måneder, men med en stigende tendens i Andelen med en tid til behandling inden for to måneder er således steget fra 69 % i januar til 86 % i juli det højeste niveau de seneste 12 måneder. Side 4

86 Punkt nr. 3 - Udrednings- og behandlingsret i psykiatrien Bilag 1 - Side -5 af 5 Nedenfor er de fremadrettede tilbudte ventetider vist for voksenpsykiatrien. Opgørelsen viser mere specifikt, hvor stor en andel af de nyhenviste patienter i voksenpsykiatrien, der er tilbudt en ventetid, som ligger under 2 måneder, i de enkelte uger af Opgørelsen løber fra uge 1 til uge 30. De fremadrettede ventetider viser, at andelen af patienter, der tilbydes en tid til opstart til behandling i voksenpsykiatrien inden for 2 måneder har været svingende, men dog med en stigende tendens, og den ligger nu over 90 %. Den generelt stigende tendens i 2014 har gradvist givet sig udtryk i de erfarede ventetider, som også har haft en stigende tendens. Frem mod 1. september 2014 vil der være et skarpt fokus på, at de psykiatriske centre tilbyder patienterne tid til udredning og behandling inden for 2 måneder, som udredningsretten foreskriver. Den nedsatte udrednings- og behandlingskapacitet, som sommerferien medfører, har givet en midlertidig udfordring i arbejdet med at nedbringe ventetiden. Forventningen er fortsat, at andelen af patienter der tilbydes tid til udredning og behandling vil stige de kommende uger, således at udrednings- og behandlingsretten overholdes for langt hovedparten af patienterne pr. 1. september. Side 5

87 Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -1 af 22 Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

88 INDHOLDSFORTEGNELSE Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -2 af 22 Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Takstmodel... 4 Takstmodellens omkostningselementer... 4 Ens omkostningsmodeller... 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 5 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstgrupper... 7 Aftale om prisstruktur... 8 Beregningsgrundlaget... 8 Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstgrupper... 8 Kendte og faste takster... 9 Efterregulering... 9 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstgrupper... 9 Forhøjelse af beregningsgrundlaget... 9 Særlige tilbud og ydelser... 9 Principper for samarbejde Styrings- og udviklingstiltag for Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstgrupper Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Kommuners overtagelse af regionale tilbud Tværregional koordination af de sikrede afdelinger Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

89 INDLEDNING Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -3 af 22 Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 3

90 AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -4 af 22 KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. I forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser har KKR Hovedstaden godkendt følgende nye tiltag, som vil blive indarbejdet i kommende analyser: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2015, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Der forventes en ny takstbekendtgørelse per 1. januar Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015, der tilpasser nærværende styringsaftale til de nye takstregler. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER 4

91 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -5 af 22 KKR Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen, indgår i kommunernes takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom at den vil lette kommunernes indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: 5

92 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -6 af 22 Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. 1 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte udgifter end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. Udgifterne til det nye socialtilsyn skal fremover indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Som følge heraf anbefaler KL, at overheadprocenten reduceres. K29 og KKR Hovedstaden har dog besluttet at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter på 7 procent i Dette betyder, at den særlige aftale om håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen, som blev indgået af K29 for 2014, også er gældende i Således skal udgifter til socialtilsynet i 2015 ikke indregnes i de direkte omkostninger, ligesom der ikke, som følge af socialtilsynet, foretages en nedjustering af overheadprocenten i Det er muligt for driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte udgifter til socialtilsynet i Afholdte udgifter til socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Tilbud drevet af Region Hovedstaden er ikke omfattet af denne særskilte efterregulering. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 1 KKR Hovedstaden har besluttet at iværksætte en nærmere afdækning af overheadprocenten, herunder udarbejdelse af principper for beregning af et fælles udgangspunkt for overheadprocenten på socialområdet. Afdækningen gennemføres af et uafhængigt revisionsfirma. 2 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og Udsendt via KL s Dialogportal den

93 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -7 af 22 - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Det betyder, at: Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER I tilbud med flere takstgrupper skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstgrupper. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstgrupper. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 7

94 AFTALE OM PRISSTRUKTUR Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -8 af 22 I forbindelse med takstfastsættelse refererer tilbud til et tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Et fysisk tilbud kan indeholde flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Således kan et fysisk tilbud for eksempel både indholde tilbud efter 104 og 108 i Serviceloven. Hvis et fysisk tilbud indeholder flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven, skal der, jævnfør Takstbekendtgørelsen, fastsættes en takst for hvert af disse tilbud. Taksten beregnes i udgangspunktet som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke), som tilbuddet, efter bestemmelserne i Serviceloven, tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Driftsherre kan vælge at inddele tilbuddet i to eller flere takstgrupper. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstgrupper på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstgrupper skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hver takstgruppe skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hver takstgruppe tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2015 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2012 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af belægningsprocenten i tilbud med flere takstgrupper. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på 8

95 KENDTE OG FASTE TAKSTER Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -9 af 22 Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. EFTERREGULERING Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal efterreguleringen det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstgrupper. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 9

96 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -10 af 22 Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 10

97 PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -11 af 22 Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår af 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. KKR Hovedstaden opfordrer, på baggrund af analysearbejdet til, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder: At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. For at understøtte et stort fokus på ovenstående samt på den flerårige strategi for takstudviklingen, har KKR Hovedstaden godkendt følgende tiltag: At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. 11

98 FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -12 af 22 På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2015 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTGRUPPER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten en højere eller en lavere takstgruppe. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstgruppe. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra én takstgruppe til en anden. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 12

99 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -13 af 22 AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: 13

100 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -14 af 22 Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse/byråd, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til Regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i TVÆRREGIONAL KOORDINATION AF DE SIKREDE AFDELINGER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med Regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner, de regionale driftsherrer og Københavns Kommune. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 14

101 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -15 af 22 PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2015 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 3 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 3 til Styringsaftale Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2015 kan findes på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. 15

102 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -16 af 22 Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside under menupunktet rammeaftale/task force de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsynet og Børnehuset finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 16

103 BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2015: Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -17 af 22 Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Bilag 3: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på 17

104 KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering af over /underskud ved Styringsaftalen anvendelse af enhedstakst Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -18 af 22 Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Princip for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/ 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget.efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Vejledning til udfyldelse af model: Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra beboere m.v., efterreguleringen, det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne i styringsaftalen. Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i taksten for tilbuddet to år efter. Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed skal afholdes af driftsherre selv. Model til beregning af efterregulering Afvigelse (+=underskud/ = overskud) Omkostningsbaseret budget regnskab Direkte omkostninger Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostninger Indtægter fra beboere m.v. Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U skud Budgetteret takstgrundlag 0,0% Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse i procent Afvigelse Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Nettoresultat 0,0% +5 % grænse 5 % grænse Endeligt Afvigelse i procent Til efterregulering 0,0% Tab/gevinst for driftsherre 0,0% Bilag 1: Model til beregning af efterregulering af over /underskud Side 1

105 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering af over /underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering, når der anvendes flere takstgrupper i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Principper for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/ 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Vejledning til udfyldelse af model Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra beboere m.v. og efterreguleringen. I hver takstgruppe angives det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne i styringsaftalen. I feltet "Andel af omk. Bas. Budget" anføres den pågældende takstgruppes andel af det omkostningsbaserede budget for tilbuddet. Takstgruppernes andel af det omkostningsbaserede budget kan enten beregnes ud fra en konkret fordeling eller vha. fordelingsnøgler. Der kan selvfølgelig anvendes færre eller flere takstgrupper end angivet i modellen. Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i taksten for tilbuddet to år efter. Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed tilfalder/skal afholdes af driftsherre selv. Model til beregning af efterregulering Afvigelse (+=underskud/ = overskud) Omkostningsbaseret budget regnskab Direkte omkostninger Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostninger Indtægter fra beboere m.v. Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U skud Budgetteret takstgrundlag 0,0% Takstgruppe 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstgruppe 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt Endeligt regnskab Afvigelse i procent Afvigelse i procent Afvigelse Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstgruppe 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstgruppe 4 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstindtægter samlet afvigelse 0,0% Nettoresultat 0,0% +5 % grænse 5 % grænse KKR Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftalen Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag Eksempel 1 - på Side model -19 til beregning af 22af efterregulering af over /underskud ved anvendelse af flere takstgrupper Til efterregulering 0,0% Tab/gevinst for driftsherre 0,0% Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over /underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Side 1

106 Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -20 af 22 Bilag 3 - Styringsaftale 2015 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

107 Bilag 3 Styringsaftale 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -21 af 22 SAMARBEJDSMODEL OM DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I HOVEDSTADSREGIONEN I Styringsaftale i Rammeaftale 2015 indgår, som i 2014, en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der defineres som nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet omtilbuddet skal tildeles særlige vilkår. De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, jf. Udviklingsstrategieni Rammeaftalen. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force, og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. 2

108 VÆRKTØJSKASSE MED SÆRLIGE TILTAG Bilag 3 Styringsaftale 2015 KKR Hovedstaden Punkt nr. 4 - Rammeaftale 2015 på det sociale område og specialundervisning - styringsaftale Bilag 1 - Side -22 af 22 Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansiere unødig kapacitet. 3

109 Punkt nr. 5 - Tilsyn og magtanvendelse i de sociale tilbud Bilag 1 - Side -1 af 2 Bilag: Oversigt over magtanvendelser på børne- og ungeområdet, 2013 Børn og unge Tilbud I alt 2011 I alt 2012 I alt 2013 Fastholde/ føre 2011 Fastholde/ føre 2012 Fastholde/ føre 2013 Andet 2011 Andet 2012 Andet 2013 I alt Børn og unge, sikrede afdelinger Tilbud I alt 2011 I alt 2012 I alt Kløveren Nødebogård Geelsgårdskolen BUCR Lyngdal Fastholde/ føre 2011 Fastholde/ føre 2012 Fastholde/ føre 2013 Andet 2011 Andet 2012 Andet 2013 Sølager

110 Punkt nr. 5 - Tilsyn og magtanvendelse i de sociale tilbud Bilag 1 - Side -2 af 2 Bilag: Oversigt over magtanvendelser på voksenområdet, 2013 Tilbud for voksne borgere i Den Sociale Virksomhed Tilbud I alt 2011 I alt 2012 I alt 2013 Fastholde/ føre 2011 Fastholde/ føre 2012 Fastholde/ føre 2013 Andet 2011 Andet Kløveren Andet 2013 Bredegård Hulegården Jonstrupvan g Klintegården Kamager Lyngdal Nødebogård Rønnegård Solgaven I alt Tilbud for voksne borgere i Psykiatrien Tilbud I alt 2011 I alt 2012 I alt 2013 Fastholde/ føre 2011 Fastholde/ føre 2012 Fastholde/ føre 2013 Andet 2011 Andet 2012 Orion Andet 2013 Lunden Skovvænget I alt

111 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Folketingsspørgsmål om udgående retspsykiatriske team Bilag 1 - Side -1 af 3

112 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Folketingsspørgsmål om udgående retspsykiatriske team Bilag 1 - Side -2 af 3

113 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Folketingsspørgsmål om udgående retspsykiatriske team Bilag 1 - Side -3 af 3

114 Punkt nr. 2 - Meddelelse - Bekendtgørelsen om almen praksis Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Opgang B & D Afsnit Stuen Kongens Vænge Hillerød Telefon Mail csu@regionh.dk Web Dato: 18. august 2014 Vedrørende bekendtgørelsen om kodning og datafangst i almen praksis I bekendtgørelsen om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken fremgår det: - Jævnfør Sundhedsloven, skal de praktiserende læger i det elektroniske journalsystem ICPC-kode ved diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, osteoporose, kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og ikke psykotiske psykiske lidelser. - Jævnfør Sundhedsloven, skal de praktiserende læger anvende datafangsts indikatorsæt for diagnoserne diabetes, KOL, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom samt stress, angst og depression. - Data tilvejebragt på baggrund af kodning og datafangst skal de praktiserende læger stille elektronisk til rådighed for regionerne til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. - De oplysninger der stilles til rådighed må ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient. De praktiserende læger har igangsat en debat omkring brud på det fortrolige rum mellem læge og patient, samt at data deles på identificerbart niveau. Til det kan der siges, at; - Sundhedsloven samt bekendtgørelsen gør det klart, at oplysninger ikke må identificeres på individniveau eller kunne gøres identificerbare. - Hvorvidt der kan eller er sket brud på fortroligheden og identificerbarheden, er en opgave for datatilsynet samt sundhedsjurister i ministeriet og styrelsen at afdække samt tage hånd om. - Regionen ønsker data med henblik på videreudvikling af sundhedsvæsenet, samt til kontrol, kvalitetsudvikling og planlægning. Vedlagt er: - Region H s høringssvar. - PLO s høringssvar.

115 Punkt nr. 2 - Meddelelse - Bekendtgørelsen om almen praksis Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Kongens Vænge Hillerød HØRINGSSVAR Til: Danske Regioner Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Dato: 21. juli 2014 Svar på høring over udkast til bekendtgørelse vedrørende almen praksis Region Hovedstaden skal bemærke følgende til de foreliggende udkast til bekendtgørelserne: Bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissektoren 1, stk. 8, pkt. 2 ægtefæller og samlevende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken. Region finder, at der skal stå: ægtefæller, samlevende eller andre familiemedlemmer på samme adresse tilmeldt lægen. 4, stk. 1 Gruppe 1-sikrede personer har ret til vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge eller praksis. Regionen bemærker, at det tidligere fremgik, at gruppe 1-sikrede havde ret til vederlagsfri behandling i overensstemmelse med de regler, der var fastsat i overenskomsten. Således forhindres det, at der kan opstå misforståelser, hvis en borger kræver behandling, som hverken fremgår af overenskomsten, Sundhedsloven eller anden lovgivning. I 1, stk. 5 er sikredes stavet forkert. I 1, stk. 10, mangler ordet praksis efter almen. Bekendtgørelse om datafangst, indberetning af data og praksisdeklarationer I 4, punkt 8 har der indsneget sig et ord for meget: 8) fra hvilket år, lægen eller lægerne har været nedsat sig som praktiserende læge, samt såfremt lægen er speciallæge i almen medicin, lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber,