Valg af virksomhedsform
|
|
- Birgitte Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af virksomhedsform Under hensyntagen til den erhvervsdrivendes skatteretlige og selskabsretlige stilling. Vejleder: Christen Amby Afleveret den. 20. marts 2012 Antal anslag: Normalsider: 75 Udarbejdet af: Jacob Helly Juell-Hansen XXX
2 Executive summary The focus of this thesis is the choice of business format to obtain the best thinkable solution in regard of company legislation as well as in terms of taxation. I have tried to identify characteristics in different kinds of companies, to determine if it s possible to put up some basic guidelines that could be helpful in the process of choosing the optimal business form. Through the thesis I have made a theoretical description of the Danish company legislation, by describing key elements in the Danish Company act Selskabsloven, to disclose differences in the regulation to the sole proprietorships that are far less regulated. I Denmark the proprietors are free to choose between existing forms of business formats, or to create a new unseen kind, due to the contractual freedom that is present. Though the possibility to create a new kind of business format exists I have had focus on the most common forms, sole proprietorships and sole shareholder companies. Secondly I have presented taxation of Danish companies that are subject to company taxation, which is paid by 25 % of the taxable income. Likewise I have made a brief introduction to the taxation of the sole proprietorships that are not subject to taxation, whereas the proprietor is subject to the taxation due to transparency. There are three different methods of calculating the taxation of the proprietor which I have introduced. In the section of the analysis I have selected four companies with different characteristics, of which I have tried to find some general guidelines when given the choice between a sole shareholder company and a sole proprietorship. The analysis is carried out one company at a time, starting by evaluating the different implications given by choosing between different business formats in relation to company legislation and hereafter evaluating the effects of the different kinds of taxation. The analysis shows that it is possible to put up some basic guidelines that give an indication on which of the methods for taxation of the proprietor or shareholder results in the highest disposable income. But at the same time it is important to state that it is not directly possible to deliver guidelines that can clearly supply the right solution. In any case the choice depends on several individual needs from the proprietor that, in combination with the evaluation of risk, tax costs, and other, will be the best solution for the individual in question.
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og struktur Præsentation af casevirksomheder Dataindsamling og kildekritik Målgruppe De forskellige virksomhedsformer Den selskabsretlige aftalefrihed Personlige virksomheder Retlig regulering af personlige virksomheder Tegning og hæftelse Skattemæssig behandling af personlige virksomheder Årsrapport Kort opsummering af personlige virksomheder Kapitalselskaber Regulering af kapitalselskaber Stiftelse Tegning og ledelse af kapitalselskaber Kapitalforhold Årsregnskab, herunder revisionspligten Opsummering af virksomhedsformen kapitalselskaber Det danske skattesystem Beskatning af personlige virksomheder Personskattelovens almindelige regler Underskud Beskatning ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen Betingelser for at anvende virksomhedsskatteordningen... 25
4 4.2.2 Indtræden i VSO og indskudskonto Kapitalafkast og rentekorrektion Indkomstopgørelsen efter VSO og hæverækkefølge Ophør af virksomhed eller anvendelse af VSO Virksomhedsomdannelse Beskatning ved anvendelse af kapitalafkastordningen Opgørelse af kapitalafkast Konjunkturudligningskonto Sammenfatning af beskatningsformerne for personlige virksomheder Kort sammenfatning af beskatning efter personskattelovens almindelige regler Kort sammenfatning af virksomhedsskatteordningen Kort sammenfatning af kapitalafkastordningen Beskatning af kapitalselskaber Skattepligten Skatteopgørelsen Aktier gevinst og tab samt udbytte Udbytter Kursgevinstloven tab og gevinster Overførsel af midler fra selskabet til kapitalejeren Kort sammenfatning af beskatning af kapitalselskaber Analyse Produktionsvirksomhed Erhvervsretlige overvejelser Skattemæssige overvejelser Beskatning efter personskattelovens almindelige regler Beskatning efter virksomhedsskatteordningen Beskatning efter kapitalafkastordningen Beskatning via et kapitalselskab Opsamling af beskatningsformer, virksomhed Udlejningsvirksomhed fremmedfinansieret Erhvervsretlige overvejelser... 61
5 Personlig virksomhed Kapitalselskab Delkonklusion på den erhvervsretlige vurdering af udlejningsvirksomheden Skatteretlige overvejelser Beskatning efter personskattelovens almindelige regler Beskatning efter virksomhedsskatteordningen Beskatning efter kapitalafkastordningen Beskatning via et kapitalselskab Opsamling af beskatningsformer, virksomhed Udlejningsvirksomhed egenfinansieret Erhvervsretlige overvejelser Personlig virksomhed Kapitalselskab Delkonklusion på den erhvervsretlige vurdering af udlejningsvirksomheden Skatteretlige overvejelser Beskatning efter personskattelovens almindelige regler Beskatning efter virksomhedsskatteordningen Beskatning efter kapitalafkastordningen Beskatning via kapitalselskab Opsamling på beskatningsformer, virksomhed Konsulentvirksomhed Erhvervsretlige overvejelser Personlig virksomhed Kapitalselskab Delkonklusion på de erhvervsretlige overvejelser konsulentvirksomheden Skattemæssige overvejelser Beskatning efter personskattelovens almindelige regler Beskatning efter virksomhedsskatteordningen Beskatning efter kapitalafkastordningen Beskatning via kapitalselskab Opsamling af beskatningsformer, konsulentvirksomheden... 81
6 7. Konklusion Litteraturliste... 86
7 1. Indledning Når man står over for at starte egen virksomhed, er der en række forhold, man skal tage stilling til. Hvilken virksomhedsform man ønsker at drive sin aktivitet igennem er en af dem, og dette skal denne afhandling tage udgangspunkt i. Når man starter sin virksomhed op, er der frit valg mellem de kendte former for virksomheder eller man kan finde på en ny slags. De mest almindelige former for virksomheder, er de kendte enkeltmandsvirksomheder i personligt regi, samt anparts- og aktieselskaber. De personlige virksomheder udgør 52 % af de samlede registrerede rede virksomhedstyper i 2008, mens anparts- og aktieselskaber tegner sig for hhv. 24 % og 10 %. Fordeling af virksomhedsformer i 2008 Andelsforening 1% Offentlig myndighed 0% Anpartsselskab 24% Anden ejer 2% Enkeltmandsfirma 52% Fond, forening mv. 5% Aktieselskab 10% Interessentskab mv. 6% Figur 1 - Egen tilvirkning. Der er stor forskel på den skatteretlige stilling og den selskabsretlige stilling mellem de forskellige virksomhedsformer. Hvis man vælger selskabsformen, er man underlagt en række formelle krav fra selskabsloven, samt krav om offentliggørelse af årsrapport hvert år. Skatteretligt har selskabsformen et overraskende godt ry, til trods for at erhvervsdrivende af mindre virksomheder ofte opnår en mere gunstig situation ved at drive virksomhed i personligt regi. Særligt i tilfælde hvor der er store renteindtægter, eller der er indskudt store midler fra den erhvervsdrivende, vil drift i personligt regi være mere hensigtsmæssigt, da der her vil være en inddeling mellem personlig- og kapitalindkomst, hvoraf sidstnævnte beskattes mere lempeligt jf. senere afsnit. 1
8 I praksis er det ofte tradition og mode som er afgørende for valget af virksomhedsformen. Der er ligeledes stor fokus på at reducere sin personlige hæftelse, hvorfor det må antages, at der er en større andel af kapitalselskaber end hvad der er hensigtsmæssigt, dette skal ses i lyset af, at den begrænsede hæftelse i mange tilfælde ikke er en realitet. Da de fleste selskaber er eneanpartshaverselskaber, er der typisk stillet personlig sikkerhed fra kapitalejerens side for at selskabet kan få lån i banken mv. I disse tilfælde synes fokus på begrænset hæftelse at være irrationelt. Valg af den rette virksomhedsform er vigtig, og bør træffes på et velfunderet grundlag. Dog ser man ofte, at selvstændige træffer beslutningen omkring formen ud fra mere eller mindre tilfældige kriterier, såsom hvordan bekendte driver deres virksomhed, eller hvis der er særlige former, som er hyppigt anvendt i den konkrete branche. Det er derfor mere tilfælde og tradition som er afgørende, frem for en konkret vurdering. Derfor bør man blandt andet, tage ovenstående indledende kommentarer med i sine overvejelser, omkring valg af virksomhedsform, så man finder den form, der giver en den bedst mulige selskabsretlige såvel som skatteretlige stilling. 2
9 1.1 Problemformulering Formålet med denne afhandling er, at give et indblik i hvilke faktorer der er bestemmende i forbindelse med erhvervsdrivendes valg af virksomhedsform. Problemstillingen er aktuel for revisorer, i deres daglige omgang med kunder, og tilsvarende for selvstændige som står over for at etablere egen virksomhed. Dette har ledt mig frem til følgende hovedspørgsmål, som jeg vil bruge denne afhandling til at give overblik over: Hvilken virksomhedsform skal man vælge, når man skal starte egen virksomhed? For at uddybe og præcisere problemformuleringen, har jeg valgt følgende underspørgsmål: Hvilke virksomhedsformer er mulige ved opstart af virksomhed. Hvordan adskiller beskatningsformerne sig fra hinanden, mellem de forskellige virksomhedsformer. Hvilken betydning har virksomhedens karakteristika a. Risikoprofil b. Finansieringsprofil, egenfinansieret eller fremmedfinansieret; rente indtægter, eller rente omkostninger c. Svingende indtjening contra stabil indtjening 3
10 1.2 Afgrænsning Formålet med opgaven er at give et overblik over mekanismer, der spiller en væsentlig rolle ved valg af virksomhedsform. Det er derfor vigtigt for mig, at dette holdes forholdsvis simpelt, og at der tages udgangspunkt i de mest gængse virksomhedsformer. For at beregningerne bliver til at overskue, og der er et fornuftigt sammenligningsgrundlag, vil jeg kun beskæftige mig med virksomheder med én deltager. Således afgrænser jeg mig fra Interessentskaber, Partnerselskaber, og Kommanditselskaber. Af de virksomhedsformer, hvor deltagerne er skattesubjekt, vil jeg således kun behandle den personlige virksomhed, skatteberegningsformerne efter personskatteloven, virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen. Ved behandling af kapitalselskabsbeskatning tager jeg ligeledes udgangspunkt i et selskab med én ejer. Ovenstående typer af virksomheder, har for det meste kun aktivitet i Danmark, hvorfor jeg ikke i teorien eller i analysen, vil fortage en konkret gennemgang af beskatning ved faste driftssteder i udlandet, grænseoverskridende handler, eller tilfælde som giver anledning til CFC-beskatning. I analysedelen vil jeg lave beregninger på skatten, som strækker sig over en periode på 5 år, på de virksomheder som har svingende indtjening, hvorimod jeg udelukkende vil foretage min vurdering baseret på 1 år, i de tilfælde hvor der er tale om en virksomhed med stabil drift. Beregninger i denne afhandling, er foretaget med skattesatser kendt fra indkomstår Metode og struktur Afhandlingens overordnede formål er, at give et indblik i hvilke skatteretlige såvel som erhvervsretlige faktorer, som bør medtages ved valg af virksomhedsform. Gennemgangen tager udgangspunkt i problemformuleringen, og vil være en primært teoretisk gennemgang af lovgivningen, og eksemplificeret på en række cases, for at kunne vise hvordan det fungerer i praksis. Strukturen i afhandlingen er som følger; Kapitel 1 indeholder indledningen til afhandlingen, hvori problemformulering, opgavens metode, og cases præsenteres. Kapitel 2 er den beskrivende del, af det juridiske grundlag for personlige virksomheder og kapitalselskaber, med fokus på aftalefriheden i relation til de personlige virksomheder, og en gennemgang af selskabsloven som er gældende for kapitalselskaber. Kapitlerne 3-5 indeholder en gennemgang af skatteregler for personlige virksomheder og kapitalselskaber. Fokus er rettet på simpel beskatning af personer, hvor den progressive beskatning illustreres. Yderligere gennemgår jeg virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen. Ved beskrivelsen af beskatning af kapitalselskaber bliver der gennemgået de mest basale regler, samt fokus på områder der for nyligt er ændret i forbindelse med skattereform
11 Kapitel 6 er den analyserende del, hvor jeg tager afsæt i teorien og de i kapital 1 introducerede cases. Heri vil jeg forsøge at illustrere kendetegn ved forskellige virksomhedstyper, som er væsentlige i forbindelse med valg af virksomhedsformen. Kapitel 7 indeholder konklusionen på de foregående kapitler, og besvarelsen på de stillede spørgsmål fra problemformuleringen. Kapitel 8 runder afhandlingen af med en perspektivering over opgaven. 5
12 1.3.1 Præsentation af casevirksomheder For at illustrere faktorer som er bestemmende for valget af virksomhedsformen, har jeg valg fire virksomheder med forskellige karakteristika, som kan have indflydelse på det endelige valg. Virksomhed nr. 1, er en produktionsvirksomhed, som producerer maskindele til produktionsapparater i medicinalindustrien. Kendetegnene for virksomheden er, at der skal foretages væsentlig investering i maskiner, som skal finansieres af eksterne kreditgivere, hvilket medfører store renteudgifter. Ydermere er der forventninger til udsving i resultater, med underskud de første to år, efterfulgt af stigende positive resultater grundet stigende omsætning. I relation til det hæftelsesmæssige skal der foretages en vurdering af risiko for produktansvarshæftelser, og dermed risiko for erstatningskrav rettet mod virksomheden i tilfælde af fejl i solgte produkter. Virksomhed nr. 2, er en udlejningsvirksomhed som ejer og udlejer en beboelsesejendom. Virksomheden er primært fremmedfinansieret, der er tale om en ejendom med en meget attraktiv beliggenhed, hvor samtlige lejemål er udlejet. Ejendommen er anskaffet 1. januar Afkastet forventes at væres stabilt 6-7 % af investeringen før renter, og finansiering opnås til 4 %. Karakteristisk er således, et stabilt afkast, store renteudgifter, og en stor gældspost. Dog er der her ikke det store direkte behov for risikoafgrænsning, da driften som nævnt er stabil, og der ikke vurderes at være en branche med store risici for sagsanlæg som følge af produktansvar, eller er skønnet et behov for afgrænsning af øvrig formue fra konkurs. Virksomhed nr. 3, er ligeledes en udlejningsvirksomhed som ejer og udlejer en beboelsesejendom. Virksomheden er dog egenfinansieret, da ejeren havde overskydende likviditet, der er igen tale om en ejendom med en meget attraktiv beliggenhed, hvor samtlige lejemål er udlejet. Ejendommen er anskaffet 1. januar Afkastet forventes at væres stabilt 6-7 % af investeringen før renter. Karakteristisk er således, et stabilt afkast, ingen renteudgifter, og ingen gæld. Her er der tilsvarende ikke det store direkte behov for risikoafgrænsning, da driften som nævnt er stabil, og der ikke vurderes at være en branche med store risici for sagsanlæg som følge af produktansvar, eller er skønnet et behov for afgrænsning af øvrig formue fra konkurs. Virksomhed nr. 4, er en konsulentvirksomhed. Virksomheden består af ejeren selv, som yder bogføringsmæssig assistance til forskellige mindre virksomheder. Der er ingen aktiver i virksomheden, da den til formålet anskaffede computer er under grænsen for småanskaffelser. Ejeren har en kundeporteføjle, således at han kan sælge sine timer og opnå et stabilt indtægtsgrundlag allerede første år. Beregninger foretages dermed udelukkende på baggrund af det første indkomstår. Der er ikke skønnet nogen større risici i forbindelse med opstarten af virksomheden, og risiko for tab skønnes at være forsvindende lille. 6
13 1.4 Dataindsamling og kildekritik Selve afhandlingen tager afsæt i love på området, faglitteratur, ligningsvejledninger, samt artikler og andre publikationer fra relevante kilder. En stor del af kilderne i denne afhandling er selve lovteksten fra danske skattelove og selskabslovgivningen. Disse love finder jeg det ikke relevant at forholde mig kritisk overfor. Ligningsvejledninger udgives af SKAT, som et fortolkningsbidrag med eksempler, for at give en bedre forståelse for loven. Da vejledningen netop udgives af SKAT, tillægges disse en stor grad af troværdighed. Den anvendte faglitteratur, artikler og publikationer fra danske rådgivningsvirksomheder, vil som udgangspunkt ikke være lige så neutrale som den rene lovtekst, da disse i nogen grad er farvet af forfatterens egne holdninger. Ved anvendelse af sådanne kilder, er der derfor taget højde for dette. Den anvendte litteratur er naturligvis påvirket af at såvel skattelovgivningen som selskabslovgivningen hele tiden ændrer sig. Herunder er selskabsloven ændret radikalt, således må litteraturen i høj grad suppleres af lovteksten i tilfælde hvor litteraturen er forældet. Dataindsamlingen er afsluttet den 31. oktober 2011, således at eventuelle lovforslag eller ændringer ikke vil blive behandlet i denne afhandling. 1.5 Målgruppe Denne opgave har jeg skrevet som afslutning på Cand.merc.aud studiet ved Copenhagen Business School. Målgruppen for afhandlingen er først og fremmest yngre revisorer, og studerende som ønsker at få deres viden på området opdateret. Ydermere er målgruppen de som står for at starte egen virksomhed, som kan bruge dele af opgaven som afsæt inden de træffer deres valg af virksomhedsform, således at de træffer deres valg på et mere oplyst grundlag. 7
14 2. De forskellige virksomhedsformer I dette afsnit vil der blive foretaget en gennemgang af selskabsretlige forhold, som knytter sig til hver af de enkelte virksomhedsformer. Ligeledes vil jeg beskrive skattemæssige følger ved valg af de enkelte virksomhedsformer, herunder hvorledes beskatningen foretages. 2.1 Den selskabsretlige aftalefrihed I Danmark hersker et udpræget princip omkring aftalefrihed ved valg af virksomhedsform. Denne aftalefrihed vil ikke bliver gennemgået yderligere, da den ikke praktiseres i væsentligt omfang. 1 Advokater og revisorer, som oftest assisterer med rådgivning i forbindelse med de erhvervsdrivendes valg, rådgiver primært omkring de gængse former for virksomheder som ApS, A/S, I/S og almindelige personlige virksomheder. Da jeg ydermere kun behandler virksomheder med én deltager, har det ikke væsentlig relevans, at beskrive muligheder for at skabe nye virksomhedsformer via aftalefrihed mellem flere virksomhedsdeltagere. Princippet deler sig i tre, og omfatter henholdsvis valgfrihed til at være blandt kendte virksomhedsformer, mulighed for at skabe en hidtil uset virksomhedsform som passer til ønskede kriterier og slutteligt at fastsætte indholdet i selskabskontrakten for den valgte virksomhedsform. 2 Valgfriheden af virksomhedsformen omfatter at man uafhængig af branche frit kan vælge frit blandt eksisterende virksomhedsformer. Til denne valgfrihed er der dog enkelte begrænsninger, som knytter sig til særlige erhverv. Disse begrænsninger kan være forbud mod specifikke virksomhedsformer for enkelte erhverv eller påbud om, hvilken form virksomheden skal drives i. Herunder er det ikke tilladt af drive landbrug som kommanditselskab, ligeledes skal banker og realkreditinstitutter drives som aktieselskaber. 3 I relation til forholdet til offentlige myndigheder er der ikke fri adgang til frit at fastlægge sin retsstilling. Er der eksempelvis tale om et selskab, hvor der indgår begrænset hæftelse, kan de deltagende parter ikke aftale at blive betegnet som et interessentskab, og dermed opnå de skattemæssige fordele der følger denne virksomhedsform 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har adgang til at nægte registrering af en virksomhed, hvis den valgte virksomhedsform ikke stemmer overens med realiteterne i virksomheden. Skattemyndighederne har ligeledes adgang til at omkvalificere virksomhedsformen, så beskatningsformen stemmer overens med realiteterne i virksomheden. 1 Valg af selskabsform, s Valg af selskabsform, kapitel 2. 3 Valg af selskabsform, kapitel 2. 4 Valg af selskabsform s
15 2.2 Personlige virksomheder Dette afsnit vil beskrive de erhvervsretlige forhold omkring den personlige virksomhed. Da jeg har afgrænset mig fra virksomheder med flere deltagere, bliver fokus på enkeltmandsvirksomheden, og der vil ikke blive foretaget gennemgang af virksomhedsformer som I/S, K/S eller P/S. Personlige virksomheder, også kendt som enkeltmandsvirksomheder, er den mest udbredte form for virksomhed i Danmark. Som det fremgår af indledningen, er 52 % af registrerede virksomheder i Danmark personlige virksomheder målt mod 24 % for anpartsselskaber. Det er ikke muligt at udpege enkelte brancher, som er særligt dominerende inden for denne organisationsform, men hyppigt forekommende brancher er eksempelvis håndværksvirksomheder, landbrug, fiskeri og detailhandel 5. I det efterfølgende vil der blive foretaget en beskrivelse af personlige virksomheder (enkeltmandsvirksomheden), og der vil følgende af afgrænsningen, ikke blive foretaget omtale af personselskaber herunder interessentskaber ol., hvor der er mere end én deltager Retlig regulering af personlige virksomheder Personlige virksomheder er direkte omfattet at LEV, jf. 1, stk. 1. Personlige virksomheder er herefter omfattet at samme regler for navne som interessentskaber og kommanditselskaber 6. Det medfører, at der ikke som tidligere er krav om at virksomhedens navn skal følges af indehaverens navn, hvis det ikke indgår som en del af virksomhedens navn. Tidligere var det sådan, at indehaverens navn skulle fremgå som en direkte del af virksomhedens navn, så omverdenen kunne se dette. Eks. Købmanden på hovedgaden v/ Jens Peter Jensen, nu er det tilstrækkeligt med Købmanden på hovedgaden. Når det kommer til registreringsforhold for disse personlige virksomheder, så gælder der andre regler, end dem vi kender fra kapitalselskaberne. I modsætning til krav til kapitalselskaberne kan og skal der ikke ske registrering af enkeltmandsvirksomheder hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registrering af personlige virksomheder sker i CVR-registeret 7. 5 Valg af selskabsform, s Selskabsformerne s. 54 ø 7 Jf. lov om det centrale virksomhedsregister 3, stk. 1. 9
16 2.2.2 Tegning og hæftelse Den personlige virksomhed tegnes overfor omverdenen af indehaveren, men kan tilsvarende tegnes af eventuelt ansatte som indtræder i en stilling som giver prokura til at tegne virksomheden, f.eks. i form af en stillingsfuldmagt. Prokurafuldmagt er reguleret i LEV 7, mens omtalte stillingsfuldmagter er reguleret i AFTL fra 10. I modsætning til kapitalselskaber, hvor der er begrænset hæftelse, er der i enkeltmandsvirksomheder ikke tilsvarende inddeling mellem indehaverens og virksomhedens aktiver, da enkeltmandsvirksomheden ikke er en selvstændig juridisk person, hvilket medfører at indehaveren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens kreditorer. Kreditorerne kan, hvis de har forfaldne fordringer rette henvendelse til ejeren med ønske om, at disse indfries. Kreditor skelner ikke mellem virksomheden og indehaveren, da disse i denne sammenhæng er et og samme retssubjekt. Da der ikke er et kapitalkrav til personlige virksomheder, kan indehaveren indskyde ubegrænset i virksomheden. Indskud kan ske via en mellemregning eller direkte på egenkapitalen. Nærmere omtale af indskud og hævninger, særligt ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, vil fremkomme i afsnit Skattemæssig behandling af personlige virksomheder Skatteretligt anses den personlige virksomhed ej heller for at udgøre et selvstændigt subjekt, hvorfor beskatningen af virksomheden sker direkte gennem ejerens selvangivelsesforløb til skat. Indkomståret følger derfor samme periode som for fysiske personer, hvilket normalt er kalenderåret Indsendelsesfristen for selvangivelser, i tilfælde af kalenderår, d. 30. juni året efter indkomstårets udløb. 8 Den erhvervsdrivende har mulighed for at vælge forskellige beregningsmetoder for beskatningen af virksomhedens drift. Herunder er virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen og naturligvis den almindelige beskatning efter personskattelovens almindelige regler. Virksomhedsskatteordningen blev indført, for at give personlige virksomheder lignende muligheder, som der ses i kapitalselskaberne omkring beskatningsformen, så overskuddet beskattes med en virksomhedsskat på 25 %, og den resterende del kan indestå i virksomheden til brug for investeringer ol. Virksomhedsindehaverne bliver i denne form kun beskattet af de faktiske foretagne hævninger i virksomheden. For at anvende virksomhedsskatteordningen er der særskilte krav om klar adskillelse mellem virksomheden og privatøkonomien, og der er krav om overholdelse af bogføringsloven. Nærmere gennemgang af beskatningsformen for disse personlige virksomheder, vil bliver gennemgået i afsnit 5. 8 KSL
17 2.2.4 Årsrapport For personlige virksomheder er der ikke krav om udarbejdelse af regnskaber eller krav om revision. Vælger en personlig virksomhed alligevel at aflægge årsrapport, skal denne aflægges efter reglerne for regnskabsklasse A 9. I praksis udarbejder de fleste virksomheder et sådant regnskab, som skal bruges til forskellige interessenter i særdeleshed bankforbindelser og andre kreditorer Kort opsummering af personlige virksomheder Personlige virksomheder er en meget simpel måde af drive sin virksomhed på, da det er den mindst regulerede form, underforstået at der ikke stilles så mange krav til formalia mv. At virksomhedsformen ikke er så reguleret gør opstarten lettere, da der ikke er krav om stiftelsesdokumenter eller indskud af kapital. Som hovedregel tegner indehaveren virksomheden alene dog undtaget tilfælde, hvor der indgår fuldmægtige. Af ulemper ved den personlige virksomhed nævnes hæftelsesforhold. Da virksomheden ikke er en selvstændig juridisk person, som kan indgå aftaler mv., ligger den ubegrænsede hæftelse direkte hos indehaveren, der er således ikke mulighed for at begrænse sin hæftelse i enkeltmandsvirksomheden. Personlige virksomheder er ikke underlagt krav om indsendelse af årsrapport eller krav om at have en revisor tilknyttet. Personlige virksomheder er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor beskatningen sker hos indehaveren. 9 ÅRL 3, stk
18 2.3. Kapitalselskaber I dette afsnit vil jeg redegøre for den selskabsretlige regulering af kapitalselskaber i hovedtræk tilsvarende som for forrige afsnit om personlige virksomheder. Afsnittet afslører tydeligt, at der er opsat væsentligt flere regler for dette område. Kapitalselskaber er modsat enkeltmandsvirksomheden noget mere kompliceret, og der er et større regelsæt som regulerer disse. Et kendetegn ved kapitalselskaber er, at deltagerne har begrænset hæftelse for den kapital, de har indskudt, eller lover at indskyde jf. SL 1, stk Lovgivningen som regulerer kapitalselskaberne, er nu samlet i en lov, selskabsloven, hvor der tidligere var såvel en anpartsselskabslov og en aktieselskabslov. At der er mange hensyn at tage i forbindelse med kapitalselskaber afspejles i loven. Bag kapitalselskaber er der ofte, flere ejere som i sagens natur hæfter begrænset. Derfor er der behov for regulering i forhold til selskabets medkontrahenter i form af eksterne parter. I mange tilfælde er der mange ejere bag et kapitalselskab, og disse kan ikke altid rummes i selskabets ledelsesorganer, hvorfor der er et reguleringsbehov for at beskyttes disses interesser mod eventuelt misbrug fra dominerende ejere. Selskabslovgivningen har været gennem løbende udvikling, hvor der blandt andet er gennemført regler om beskyttelse af kapitalgrundlaget, regler om gennemsigtighed i regnskaberne, således at omgivelserne ikke mister tilliden til kapitalselskaberne Regulering af kapitalselskaber Som omtalt, er alle kapitalselskaber omfattet af selskabsloven. Der er ikke som tidligere et krav om at selskabet skal være erhvervsdrivende. Efter administrativ praksis anses kapitalselskaber for at være erhvervsdrivende. Den begrænsede hæftelse er som nævnt et af grundtrækkene bag selskabsformen, hvor udgangspunktet er at deltagerne har stemmeret og udbytteret efter deres ejerandel, dog er der undtagelser, hvor der er foretaget inddeling i aktieklasser i vedtægterne, hvor stemme- og udbytteret kan fordeles frit. De fleste former for erhvervsvirksomhed kan drives i selskabsform, dog er der få undtagelser for visse liberale erhverv af hensyn til erstatningsansvar. Tidligere var eksempelvis advokatvirksomhed afskåret fra at bliver drevet i selskabsform, hvilket blev ændret i 1990, der findes dog særlige hæftelsesregler for disse jf. RPL 124 og 124 b, hvorefter advokaten hæfter personligt for ethvert krav opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient. Som hovedregel er der frit valg ved stiftelse mellem anpartsselskab og aktieselskab, men hovedtanken er at anpartsselskaber er til mindre virksomheder med få ejere og en beskeden kapital. 10 Selskabsformerne, s Selskabsformerne, s
VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER
VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder
Læs mereVEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen
VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...
Læs mereSummery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12
Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18
Læs mere1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.
Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for
Læs mereIværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.
Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab
Læs mereIndledning. Kapitel Formål og afgrænsning
Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden
Læs mereVEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen
VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2
Læs mereNotat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane
Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse
Læs mereValg af virksomhedsform
Copenhagen Business School 2011 Cand.merc.aud.- studiet - Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af virksomhedsform Ud fra erhvervsretlige og skattemæssige forhold Vejleder: Christen Amby Censor: Afleveret
Læs mereValg af virksomheds- og beskatningsform
Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...
Læs mereVEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Læs mereVEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)
VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning
Læs mereVirksomhedsetablering
Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital
Læs mereOPSTART VIRKSOMHEDSFORM
OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.
Læs mereFyraftensmøde om selskaber
Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min
Læs mereVIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE
VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereSkat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk
Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereStiftelse af ApS og A/S
Vejledning Stiftelse af ApS og A/S Denne vejledning handler om reglerne om stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder blandt andet hvilke dokumenter der skal udarbejdes, og hvad de skal
Læs mereSTART UP: VIRKSOMHEDSTYPER
START UP: VIRKSOMHEDSTYPER Det er nemt og hurtigt at registre en virksomhed og få et CVR-nummer I Erhvervsstyrelsen. Det gøres online og tager ca. 15 min, når du ved, hvilken virksomhedstype du gerne vil
Læs mereVEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Læs mereValg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder
HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring
Læs mereS E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R
15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven
Læs mereValg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed
Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Choise of business format when starting a new business Vejleder: Anders Lützhøft Udarbejdet af: Rasmus Jensen Kandidatafhandling ved Cand.merc.aud studiet
Læs mereBeskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)
2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...
Læs mereETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1
ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering
Læs merevalg AF virksomhedsform
Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab
Læs mereBogen om skat for selvstændige
Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk
Læs mereSelskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder
Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven
Læs merePartnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del
- 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,
Læs mereNye regler i selskabsloven er nu vedtaget
Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:
Læs mereVejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)
Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...
Læs mereNOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010
SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk
Læs mereIndledning... 3 Formålet med kapitalnedsættelse... 3 Beslutningen om kapitalnedsættelse... 4
Vejledning Kapitalnedsættelse Denne vejledning handler om reglerne om nedsættelse af selskabskapitalen i kapitalselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 2.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereOrientering om den nye selskabslov Kapitalafgang
Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning
Læs mereVEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF
VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereBeskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen
Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...
Læs mereVEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen
VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber
Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler
Læs mereVEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen
VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset
Læs mere2 Valg af virksomhedsform
Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den
Læs mereVejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470
Læs mereVEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond
VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.
Læs mereForældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53
home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereSelskabsskatteloven / Virksomhedsskatteloven
Copenhagen Business School 2010 Cand.merc.aud.-studiet, Juridisk institut Kandidatafhandling Selskabsskatteloven / Virksomhedsskatteloven valg af virksomhedsform ved etablering af virksomhed Forfatter:
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser
Læs mereFølgende dele af loven forventes sat i kraft
Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereLønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab
- 1 Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente
Læs mereAfsluttende hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste
Læs mereStyr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.
Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større
Læs mereSkattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart
Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...
Læs mereVirksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse
Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...
Læs mereVEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen
VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...
Læs mereVejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)
Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...
Læs mereOrientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning
Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan
Læs mereEksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen
Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over
Læs mereNye regler i selskabsloven
Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478
Læs mereVEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE
VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...
Læs mereValg af virksomhedsform
Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereValg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende
HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereValg af virksomhedsform set over 20 år
Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard
Læs mereKøbenhavn, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:
København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500
Læs mereOptimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende
Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )
Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV
Læs mereMå vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer
Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede
Læs merePartnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende
- 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereBeskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen
Læs mereValg af virksomhedsform i et livscyklus perspektiv
Copenhagen Business School 2013, Cand.Merc.Aud Valg af virksomhedsform i et livscyklus perspektiv Selecting of legal form from a life cycle perspective Kandidatafhandling Rasmus Madsen, Vejleder: Anders
Læs mereVEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Maj 2011 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereValg af selskabs-/ organisationsform
Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond
Læs mereVEJLEDNING OM. Etablering af et iværksætterselskab (IVS) Juli 2014
VEJLEDNING OM Etablering af et iværksætterselskab (IVS) Juli 2014 Denne vejledning er opdateret med hensyn til tegningskurs i afsnit 4.1.1. Hvilke oplysninger skal der gives i et stiftelsesdokument? Indholdsfortegnelse
Læs mereOpstart af virksomhed
- 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål
Læs mereIværksætteri - kom godt igang! November 2014
www.pwc.dk Iværksætteri - kom godt igang! v/partner Jesper Falk Revision. Skat. Rådgivning. Agenda De gode forudsætninger Virksomhedsbegrebet Valg af virksomhedsform Økonomistyring Budgettering 2 De gode
Læs mereVirksomhedsordningen
HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform
Læs mereForældrekøb - når de unge flytter hjemmefra
Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år
Læs mereSelvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere
Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt
Læs mereIværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014
Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereVEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.
Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...
Læs mereGenerationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.
Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen
Læs mereSOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg
SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...
Læs mereSøren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen
Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereSelvfinansiering i selskaber
Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereNotat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn
Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.
Læs mereVSO kontra ApS. HD Hovedopgave. Louise Mørk Andersen HD 2. DEL REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING. 10. maj 2016
10. maj 2016 VSO kontra ApS HD Hovedopgave Louise Mørk Andersen SIDER 75 / ANSLAG 162.037 VEJLEDER: HENRIK DICH HD 2. DEL REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.2 Problemformulering...
Læs mereNy selskabslov, nye muligheder
Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i
Læs mereSelskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016
Selskabsformer Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016 Overblik 1. Kort om de enkelte selskabsformer 2. Fordele / ulemper motiver for valg 3. Dokumenter 4. Priser 5. Spørgsmål 6. Kontaktinfo 1. Selskabsformer
Læs mereOrientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser
Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens
Læs mereOversigt over forskellige ejerformer
Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere
Læs mereAdvokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583
Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...
Læs mereTønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker
Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion
Læs mere