Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004"

Transkript

1 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006

2 Indholdsfortegnelse 0. Forord Arbejdskraftbalancen for Sjælland og øerne Arbejdskraftbalancen i de enkelte arbejdskraftopland Befolkningen Udviklingen Arbejdskraftoplande Aldersfordelingen Opsamling Arbejdsstyrken Udviklingen Arbejdsstyrkens aldersfordeling Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Erhvervsfrekvensen Erhvervsfrekvens og uddannelse Opsamling Ledigheden Udviklingen Ledigheden fordelt på køn, alder og uddannelse Ledighed fordelt på køn Ledighed fordelt på alder Ledighed fordelt på uddannelse Omsætningen på jobmarkedet Omsætningen på jobmarkedet fordelt på køn Omsætningen på jobmarkedet fordelt på aldersgrupper Omsætningen på jobmarkedet fordelt på uddannelsesgrupper Udviklingen i CRAM-ledigheden Sammenfatning Beskæftigelsen Udviklingen Beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsen fordelt på køn og alder Beskæftigelsen fordelt på uddannelse Beskæftigelse og uddannelse, køn og alder Uddannelse og geografisk mobilitet Opsamling Produktion og arbejdspladser Udviklingen i arbejdspladser øst og vest for Storebælt Erhvervsstrukturen øst og vest for Storebælt Arbejdskraftoplande på Sjælland og øerne

3 6.4 Udviklingen inden for arbejdskraftsoplande Sammenfatning Vandring af arbejdspladser Alle uddannelser Ikke-faglærte Faglærte Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Sammenfatning Handel med andre regioner og med udlandet Betydningen af handel og eksport Udvalgte erhverv Handel Globalisering Udlændinge på arbejdsmarkedet Udlændinge i Danmark Udlændinge på arbejdsmarkedet Oprindelsesland og opholdstid Indvandrere og efterkommere Alder Uddannelse Eksistensgrundlaget for indvandrere uden arbejde Sammenfatning

4 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en beskrivelse af såvel udviklingen fra 1997 og frem til 2004 som en status for arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne. Beskrivelsen af den historiske udvikling og status for arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne skal ses i sammenhæng med 3 andre delprojekter. Det drejer sig om: En pendlingsanalyse, der danner grundlag for at identificere en række, som beskrivelsen af arbejdsmarkedsstrukturerne på Sjælland og øerne tager udgangspunkt i. En fremskrivning arbejdsmarkedsudviklingen på Sjælland og øerne fra 2005 og frem til En strukturbeskrivelse af hver enkelt af de nye kommuner på Sjælland og øerne Formålet med nærværende delprojekt er at give en aktuel og forbedret viden om det samlede arbejdsmarked på Sjælland og øerne, og hvordan det er flettet sammen gennem ud- og indpendling. Strukturanalysen giver et forbedret vidensgrundlag om det arbejdsmarked og arbejdskraftopland, som det enkelte jobcenter i den kommende struktur befinder sig i. Analysen giver derfor et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se ud over den enkelte kommunes grænser i planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen. 4

5 1. Arbejdskraftbalancen for Sjælland og øerne. Arbejdskraftbalancen belyser forholdet mellem arbejdsstyrken (summen af beskæftigede og ledige), beskæftigelsen (den del af befolkningen, der pt. har succes med at udbyde sin arbejdskraft), de ledige (den del, der pt. ikke har succes med at udbyde sin arbejdskraft) og antallet af arbejdspladser i det betragtede område. I det omfang der ikke er balance mellem arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser, giver det sig udslag i enten ledighed eller pendling. 1 I tabel 1.1 ses arbejdskraftbalancen for Sjælland og øerne. Det fremgår, at der pr. 1. januar 2004 bor 2,4 mio. mennesker på Sjælland og øerne, hvilket svarer til 45pct. af Danmarks befolkning. Heraf er 1.6 mio. mennesker mellem 15 og 64 år, hvilket er den aldersgruppe man almindeligvis regner for den erhvervsaktive aldersgruppe. Tabel 1.1 Arbejdskraftudbudet på Sjælland og Øerne 2004 Andel Antal Andel region* resten af landet** årige Andel region Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,9 47, ,8 22,1 Arbejdsstyrke ,1 52, ,2 77,9 Ledighed ,9 5, ,0 5,6 Beskæftigelse ,1 94, ,0 94,4 Løntilskudsjob ,5 0, ,5 0,6 Ordinært beskæftigede ,6 94, ,5 93,9 Note 1:* Andel Region = andel af Sjælland og øerne. ** Andel resten af landet = andel af Fyn og Jylland Note 2:** Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i f.h.t. befolkningen. Andelen af ledige og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen Ledigheden er beregnet p.b.a. tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Ud af de 2,4 mio. i befolkningen er 1,1 mio. (svarende til 47 pct.) ude af erhverv. Det drejer sig hovedsageligt om børn og uddannelsessøgende samt pensionister. Sammenlignes med den tilsvarende andel for resten af landet (47,3 pct.), fremgår det, at relativt færre er ude af erhverv på Sjælland og øerne. Blandt de årige er knapt 23 pct. ude af erhverv. Det er hovedsageligt uddannelsessøgende, førtidspensionister og hjemmegående ægtefæller. For denne aldersgruppe er andelen i resten af landet en anelse lavere end på Sjælland og øerne. Hvis man ikke er ude af erhverv, så er man i arbejdsstyrken. Det gælder for knapt 1,3 mio., svarende til ca. 53 pct. af befolkningen. Denne procentandel kendes også som erhvervsfrekvensen. Som oftest angives erhvervsfrekvensen for den aldersgruppe man almindeligvis regner for den erhvervsaktive aldersgruppe, dvs. gruppen af årige. Erhvervsfrekvensen er ca. 77 pct. på Sjælland og øerne, hvilket dækker over, at knapt 1,3 mio. af de årige er i arbejdsstyrken. Sammenlignes Sjælland og øerne med resten af landet, fremgår det, 1 Pendling defineres som det forhold, at den arbejdssøgende tager til et andet geografisk område for at finde beskæftigelse, eller at der kommer folk udefra ind, og udfylder arbejdspladserne. 5

6 at erhvervsfrekvensen er en anelse lavere, når alle aldersgrupper betragtes. Erhvervsfrekvensen er en anelse højere, når man alene betragter de årige. Man kan således slutte, at der er forholdsvis flere unge og/eller personer i pensionsalderen i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne, mens der er forholdsvist færre i arbejdsstyrken i aldersgruppen år. Dette betyder, at der er forholdsvis flere unge og/eller personer i pensionsalderen i beskæftigelse på Sjælland og øerne, de kun indgår i arbejdsstyrken hvis de er i beskæftigelse. Antallet af ledige udgør personer svarende til 4,9 pct. af arbejdsstyrken. Betragtes ledigheden for de årige udgør disse personer, hvilket svarer til 217 færre ledige end det totale antal. Ledighedsprocenten for gruppen af årige er 5,0 pct. Umiddelbart kan det måske undre, at ledigheden for alle er lavere end for aldersgruppen, der traditionelt regnes for den erhvervsaktive gruppe. Det skyldes imidlertid, at de unge og de gamle udelukkende tælles med i arbejdsstyrken i det omfang de er i beskæftigelse, og dermed kun tæller positivt i opgørelsen. Sammenlignes med resten af landet, fremgår det, at ledigheden på Sjælland og øerne ligger 0,5-0,6 procentpoint under niveauet i resten af landet. Antallet af beskæftigede er godt 1,2 mio., svarende til godt 95 pct. af arbejdsstyrken. Heraf er godt yngre end 15 år eller ældre end 64 år, idet beskæftigelsen i aldersgruppen år er godt lavere end for alle aldersgrupper. Andelen af beskæftigede set i forhold til arbejdsstyrken er ca. 0,5 procentpoint højere på Sjælland og øerne end i resten af landet, jf. den lidt højere ledighed her. Personer i løntilskudsjob udgør med ,5 pct. af arbejdsstyrken på Sjælland og øerne, svarende til niveauet for resten af landet. Hvad angår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen, er der godt 1,2 mio. arbejdspladser på Sjælland og øerne, hvilket er knapt flere arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. De knapt repræsenterer således en nettoindpendling af arbejdskraft udefra. 1.1 Arbejdskraftbalancen i de enkelte Til denne arbejdsmarkedsanalyse er Sjælland og øerne opdelt i 8, der er afgrænset således 2 : Hovedstadsområdet = København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Ringsted, Solrød og Stevns kommune. Odsherred = Odsherred kommune Holbæk = Holbæk kommune Kalundborg = Kalundborg kommune 2 jf. Akf working paper: Pendlingsoplande I Østdanmark, maj

7 Slagelse = Slagelse og Sorø kommune Næstved = Faxe, Næstved og Vordingborg kommune Lolland-Falster = Lolland og Guldborgsund kommune Bornholm = Bornholms kommune I tabel 1.2 ses de enkelte s andel af hhv. befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser på Sjælland og øerne. Det fremgår, at Hovedstadsområdet er det altdominerende arbejdskraftopland med andele fra godt 75 pct. af befolkningen til godt 80 pct. af arbejdspladserne. Af sidstnævnte høje andel fremgår det, at der sker en nettoindpendling til Hovedstadsområdet fra det øvrige Sjælland. De øvrige syv fordeler sig med andele (målt på befolkningen) fra 7,4 pct. i Næstved som det næststørste til 1,3 pct. i Odsherred, som er det mindste. 7

8 Tabel 1.2 Fordeling af befolkning, m.m. på Procent Hovedstads området Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Lolland- Falster Bornholm Sjælland og øer Befolkning 75,8 1,3 2,7 2,0 4,3 7,4 4,7 1,8 100 Befolkning år 76,6 1,3 2,7 1,9 4,2 7,2 4,4 1,7 100 Arbejdsstyrke 76,9 1,2 2,7 1,9 4,2 7,3 4,1 1,7 100 Beskæftigelse (ordinær) 77,2 1,2 2,7 1,9 4,1 7,3 4,0 1,6 100 Arbejdspladser 80,4 1,0 2,3 1,7 3,7 5,7 3,7 1,5 100 Arbejdskraftbalance Hovedstadsområdet I tabel 1.3 ses arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstadsområdet. Det fremgår, at befolkningstallet er godt 1,8 mio., hvoraf godt 1,2 mio. er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 22,3 pct. ude af erhverv, hvilket er en lidt mindre andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 77,7 pct. for denne aldersgruppe er lidt højere end i resten af landet. Tabel 1.3 Arbejdskraftudbudet i Hovedstadsområdet 2004 Hele befolkningen Andel resten af landet Andel resten af landet Andel opland* årige Andel opland Befolkning Ude af erhverv ,1 47, ,3 22,5 Arbejdsstyrke ,9 52, ,7 77,5 Ledighed ,6 5, ,7 5,6 Beskæftigelse ,4 94, ,3 94,4 Løntilskudsjobs ,5 0, ,5 0,5 Ordinært beskæftigede ,9 94, ,8 93,8 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen Betragtes erhvervsfrekvensen for alle aldersgrupper, ses det, at den med 53,9 pct. er 1,5 procentpoint over andelen erhvervsaktive i resten af landet. Sammenholdt med erhvervsfrekvensen for de årige betyder det, at der er forholdsvis flere unge og/eller personer i pensionsalderen i Hovedstadsområdets arbejdsstyrke end i resten af landet. Som den mest markante afvigelse fra resten af landet er andelen af ledige indenfor arbejdsstyrken ca. 20 pct. lavere i Hovedstadsområdet. Sammenholdt med en lidt lavere forekomst af løn- 8

9 tilskudsjob indenfor Hovedstadsområdet i forhold til det øvrige land, giver det anledning til en andel af ordinært beskæftigede indenfor arbejdsstyrken, som ligger en procent over andelen indenfor resten af landet. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Sidstnævnte udgør 77,2 pct. af hele beskæftigelsen på Sjælland og øerne (jf. tabel 1.2). Af tabel 1.4 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i Hovedstadsområdet, hvilket er godt (4,6 pct.) flere arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Dette arbejdskraftbehov i Hovedstadsområdet dækkes ved indpendling af arbejdskraft udefra. Tallet dækker over, at bosiddende (svarende til 2,5 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor Hovedstadsområdet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Hovedstadsområdet. Således besættes 6,8 pct. af Hovedstadsområdets arbejdspladser af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 97,5 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.4 Arbejdspladser og pendling indenfor Hovedstadsområdet 2004 Bor og arbejder Arbejdspladser Indpendling Udpendling Nettoudpendling i området i Beskæftigelse pct , Arbejdskraftbalance Odsherred I tabel 1.5 ses arbejdsmarkedsbalancen for Odsherred, der er en kommune, der repræsenterer sit eget arbejdskraftopland. Det fremgår, at befolkningstallet er godt , hvoraf godt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 26,6 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 73,4 pct. for denne aldersgruppe er lavere end i resten af landet. Tabel 1.5 Arbejdskraftudbudet i Odsherred 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,0 47, ,6 22,4 Arbejdsstyrke ,0 52, ,4 77,6 Ledighed 868 5,5 5, ,7 5,3 Beskæftigelse ,5 94, ,3 94,7 Løntilskudsjobs 16 0,1 0,5 16 0,1 0,5 Ordinært beskæftigede ,4 94, ,2 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 9

10 Betragtes erhvervsfrekvensen for alle aldersgrupper, ses det, at den med 49 pct. er næsten 4 procentpoint under andelen af erhvervsaktive i resten af landet. Ledigheden er relativt høj i kommunen. Af tabel 1.6 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i kommunen, hvilket er knapt (16 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 32 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor kommunen, mens udefra pendler til arbejdspladserne i kommunen. Således besættes 19 pct. af arbejdspladserne i Odsherred af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 81 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.6 Arbejdspladser og pendling indenfor Odsherred 2004 Udpendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Holbæk I tabel 1.7 ses arbejdsmarkedsbalancen for Holbæk. Det fremgår, at befolkningstallet er godt , hvoraf knapt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 22 pct. ude af erhverv, hvilket er en lidt lavere andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 78 pct. for denne aldersgruppe er en anelse højere end i resten af landet. Tabel 1.7 Arbejdskraftudbudet i Holbæk 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,7 47, ,0 22,5 Arbejdsstyrke ,3 52, ,0 77,5 Ledighed ,3 5, ,4 5,3 Beskæftigelse ,7 94, ,6 94,7 Løntilskudsjobs 116 0,3 0, ,3 0,5 Ordinært beskæftigede ,4 94, ,2 94,1 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 10

11 Ledigheden er lav i dette arbejdskraftopland, næsten et pct. -point lavere end resten af landet. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.8 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er knapt (17 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 41 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor kommunen, mens udefra pendler til arbejdspladserne i kommunen. Således besættes 29 pct. af Holbæks arbejdspladser af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 71 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.8 Arbejdspladser og pendling indenfor Holbæk 2004 Udpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Arbejdspladser Indpendling Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Kalundborg I tabel 1.9 ses arbejdsmarkedsbalancen for Kalundborg. Det fremgår, at befolkningstallet er , hvoraf er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 23,9 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 76,1 pct. for denne aldersgruppe er lavere end i resten af landet. Tabel 1.9 Arbejdskraftudbudet i Kalundborg 2004 Andel Hele befolkningen Andel opland* resten af landet årige Andel opland Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,1 47, ,9 22,4 Arbejdsstyrke ,9 52, ,1 77,6 Ledighed ,9 5, ,1 5,3 Beskæftigelse ,1 94, ,9 94,7 Løntilskudsjobs 98 0,4 0,5 98 0,4 0,5 Ordinært beskæftigede ,7 94, ,5 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen Ledigheden er relativt høj i dette opland. 11

12 Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.10 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i kommunen, hvilket er knapt (12 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 31 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Kalundborg. Således besættes 21 pct. af arbejdspladserne i Kalundborg af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 79 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.10 Arbejdspladser og pendling indenfor Kalundborg 2004 Udpendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Slagelse I tabel 1.11 ses arbejdsmarkedsbalancen for Slagelse. Det fremgår, at befolkningstallet er godt , hvoraf godt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 23,7 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 76,3 pct. for denne aldersgruppe er lavere end i resten af landet. Tabel 1.11 Arbejdskraftudbudet i Slagelse 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,5 47, ,7 22,4 Arbejdsstyrke ,5 52, ,3 77,6 Ledighed ,7 5, ,9 5,3 Beskæftigelse ,3 94, ,1 94,7 Løntilskudsjobs 332 0,6 0, ,6 0,5 Ordinært beskæftigede ,6 94, ,4 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 12

13 Ledigheden er relativt høj i dette opland. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.12 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er (9 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 30 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Slagelse. Således besættes 23 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 77 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.12 Arbejdspladser og pendling indenfor Slagelse 2004 Ud -pendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Næstved I tabel 1.13 ses arbejdsmarkedsbalancen for Næstved. Det fremgår, at befolkningstallet er knapt , hvoraf knapt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 22,8 pct. ude af erhverv, hvilket er på niveau med andelen i resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 77,2 pct. for denne aldersgruppe ligeledes er svarende til niveauet for resten af landet. Tabel 1.13 Arbejdskraftudbudet i Næstved 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet Andel resten af landet Andel årige opland* Befolkning Ude af erhverv ,7 47, ,8 22,4 Arbejdsstyrke ,3 52, ,2 77,6 Ledighed ,8 5, ,9 5,3 Beskæftigelse ,2 94, ,1 94,7 Løntilskudsjobs 392 0,4 0, ,4 0,5 Ordinært beskæftigede ,8 94, ,6 94,1 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 13

14 Ledigheden er relativt lav i dette opland. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.14 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er knapt (21 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 32 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Næstved. Således besættes 14 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 86 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.14 Arbejdspladser og pendling indenfor Næstved 2004 Udpendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Lolland-Falster I tabel 1.15 ses arbejdsmarkedsbalancen for Lolland-Falster. Det fremgår, at befolkningstallet er knapt , hvoraf ca er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 29,3 pct. ude af erhverv, hvilket er en betydelig større andel end i resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 70,7 pct. for denne aldersgruppe også er et godt stykke under niveauet for resten af landet. Tabel 1.15 Arbejdskraftudbudet på Lolland-Falster 2004 Andel resten Hele befolkningen Andel opland* af lan- det årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,3 47, ,3 22,3 Arbejdsstyrke ,7 53, ,7 77,7 Ledighed ,5 5, ,7 5,3 Beskæftigelse ,5 94, ,3 94,7 Løntilskudsjobs 369 0,7 0, ,7 0,5 Ordinært beskæftigede ,8 94, ,5 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 14

15 Ledigheden er høj i dette opland. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.16 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er (8 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 13 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne på Lolland-Falster. Således besættes 6 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 84 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.16 Arbejdspladser og pendling indenfor Lolland-Falster 2004 Udpendling Bor og arbejder i området i pct. Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Bornholm I tabel 1.17 ses arbejdsmarkedsbalancen for Bornholm. Det fremgår, at befolkningstallet er ca , hvoraf knapt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 25 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end i resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 74,9 pct. for denne aldersgruppe er et stykke under niveauet for resten af landet. Tabel 1.17 Arbejdskraftudbudet på Bornholm 2004 Andel resten Hele befolkningen Andel opland* af lan- det Andel opland* Andel resten af landet årige Befolkning Ude af erhverv ,8 47, ,1 22,4 Arbejdsstyrke ,2 52, ,9 77,6 Ledighed ,5 5, ,8 5,3 Beskæftigelse ,5 94, ,2 94,7 Løntilskudsjobs 92 0,4 0,5 92 0,4 0,5 Ordinært beskæftigede ,1 94, ,8 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 15

16 Ledigheden på 9,5 pct. af arbejdsstyrken, er den højeste på Sjælland og øerne. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.18 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen, og det fremgår tydeligt, at Bornholm har sit eget isolerede arbejdsmarked. Der er knapt arbejdspladser i oplandet, hvilket er 517 (0,3 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 5,7 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens 588 udefra pendler til arbejdspladserne på Bornholm. Således besættes 3,1 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 97 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.18 Arbejdspladser og pendling indenfor Bornholm 2004 Udpendling Bor og arbejder i området i pct. Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Beskæftigelse , Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, samt pendling indenfor ne I tabel 1.19 har vi mulighed for at sammenligne nogle af de arbejdsmarkedsmæssige karakteristika på tværs af de enkelte. Det fremgår, at erhvervsfrekvensen (såvel for hele befolkningen som for de årige) ligger over gennemsnittet i Hovedstadsområdet og i Holbækoplandet, mens det ligger et stykke under gennemsnittet i oplandene Lolland-Falster og Bornholm. Årsagerne hertil skal findes i erhvervsstrukturen og befolkningssammensætningen i de enkelte oplande, som er nærmere beskrevet i afsnit 2 og 6. Også hvad angår ledighed er der væsentlige forskelle oplandene imellem. Hovedstadsområdet, Holbæk og Næstved ligger under gennemsnittet mens Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Lolland- Falster og især Bornholm ligger over gennemsnittet. Den generelle tendens er, at jo længere væk fra Hovedstadsområdet, des højere er ledigheden. 16

17 Tabel 19. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, samt pendling indenfor ne Procent Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Hovedstadsområdet Lolland- Falster Bornholm Sjælland og øer Erhvervsfrekvens (befolkning) Erhvervsfrekvens ( årige) Ledighed ( pct.) Beskæftigelsesfrekvens (ordinært besk.) Beskæftigelsesfrekvens ( årige i ordinær besk.) Bor og arbejder i området (beskæftigede) 53,9 49,0 53,3 50,9 51,5 52,3 46,7 49,2 53,1 77,7 73,4 78,0 76,1 76,3 77,2 70,7 74,9 77,2 4,6 5,5 4,3 5,9 6,7 4,8 6,5 9,5 4,9 51,1 46,2 50,8 47,7 47,7 49,6 43,3 44,3 50,2 73,7 69,1 74,3 71,1 70,5 73,0 65,5 67,2 72,9 97,5 67,9 58,7 69,3 70,1 67,8 87,1 94,3 98,8 Tilsammen er de to foregående parametre (erhvervsfrekvens og ledighed) bestemmende for beskæftigelsesfrekvensen, så også her genfindes mønstret med nærheden til hovedstaden, således at Hovedstadsområdet og Holbækoplandet har en beskæftigelsesfrekvens over gennemsnittet for Sjælland og øerne, mens Lolland-Falster og Bornholm har de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Tilsvarende afspejler nærheden til hovedstaden sig i hvor stor en andel af de beskæftigede, der både bor og arbejder i oplandet. Jo længere væk fra Hovedstadsområdet des mere hviler oplandet i sig selv, tydeligst illustreret ved Bornholm, hvor 94 pct. af de beskæftigede såvel bor som arbejder i området. Sammenholdt med ledighedsprocenten indebærer den begrænsede udpendling fra Bornholm og Lolland-Falster, at der ikke er lige så gunstige beskæftigelsesmuligheder for de områder på Sjælland og øerne, der ligger længst væk fra metropolen 2. Befolkningen 2.1 Udviklingen Pr. 1. januar 2004 boede der 2,4 mio. mennesker på Sjælland og øerne svarende til 45 pct. af Danmarks befolkning. 1,8 mio personer af befolkningen på Sjælland og øerne bor i Hovedstads-området svarende til ca. 75,0 pct. af befolkningen på Sjælland og øerne og 0,6 mio. på den resterende del af Sjælland og øerne, svarende til ca. 25pct. Befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne (regionen) har siden 1997 været stærkere end befolkningsudviklingen i resten af landet. (figur 2.1). På Fyn og Jylland er befolkningen vokset med 1,7 pct., mens den på Sjælland og øerne er vokset med 3,0 pct. 17

18 Den positive udvikling i befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne genfindes i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder (15-59 år), som er steget, dog kun med 0,1pct. Dette skal imidlertid sættes i relation til, at udviklingen i hele landet har været negativ med et fald i antallet af personer i denne aldersgruppe på 1,3 pct. Stigningen i befolkningen på Sjælland og øerne er fortrinsvis sket i aldersgruppen fra 0 til 14 år og fra 60 år og opefter, hvor langt den største stigning ses fra de 0-14-årige, idet antallet i denne gruppe er steget med 11,8 pct. i perioden fra 1997 og til 2004 jf. bilagstabel 2.b. Figur 2.1: Befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne (1997= indeks 100) Sjælland & Øerne Fyn & Jylland Sjælland og øerne har i perioden fra 1997 og frem til 2001 haft en årlig befolkningstilvækst, der er dobbelt så stor som tilvæksten på Fyn og i Jylland. Dette fremgår tydeligt af figur 2.2 der viser væksten år for år for Sjælland og øerne, Fyn og Jylland samt hele landet. Det fremgår af figuren, at den årlige vækst for Sjælland og øerne har været 0,5 pct. med et toppunkt i 2001/2002, hvorefter den flader ud, og nærmer sig væksten på Fyn og i Jylland, som ligger på mellem 0,2 til 0,3 pct. i årlig vækst gennem hele perioden. Den faldende vækst i befolkningstallet på Sjælland og øerne fra 2001 hænger nøje sammen med, at beskæftigelsen efter en årrække med uafbrudt vækst begynder at falde omkring årsskiftet 2001/2002. Samtidig er der sket en faldende indvandring efter

19 Figur 2.2: Årlig befolkningstilvækst for Sjælland og øerne og Fyn og Jylland ,6 0,5 0,4 Sjælland og øer Fyn og Jylland 0,3 0,2 0,1 0, Samlet set har Sjælland og øerne i perioden 1997 til 2004 været inde i en positiv udvikling med et stigende samlet befolkningstal, dog er stigningen i antallet af personer i den erhvervsaktive alder minimal og svarende til 0,1 pct. Til gengæld har gruppen af 0-14 årige været i kraftig vækst, idet antallet af 0-14 årige er 11,8 pct. højere i 2004 sammenlignet med Udviklingen i befolkningstallet hænger bl.a. sammen med udviklingen i beskæftigelsen, som er mere positiv øst for Storebælt. Befolkningstallet, herunder antallet af personer i den erhvervsaktive alder har en tendens til at stige under en højkonjunktur, idet flere flytter til områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Derudover skyldes en del af den positive befolkningsudvikling flere fødsler i relation til stigningen i de 0-14 årige. 2.2 Arbejdskraftoplande Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland og øerne adskiller sig på mange måder fra hinanden. Det gælder også i forhold til befolkningsudviklingen, som samlet set i Hovedstadsområdet jf. tabel 2.1 er steget med 4,5 pct. fra 1997 til 2004 sammenlignet med den resterende del af Sjælland og øerne, der i samme perioden har opnået en vækst i folketallet på 2,4 pct. Hovedstadsområdet ligger på en årlig befolkningstilvækst, der er dobbelt så stor som resten af Sjælland og øerne frem til 2001, hvorefter den årlige vækst i Hovedstadsområdet falder til et lavere niveau end den årlige vækst i det øvrige Sjælland og øerne. Faldet i Hovedstadsområdet efter 2001 hænger bl.a. sammen med faldet i beskæftigelsen, der kombineret med stigende huspriser, får folk til at flytte væk fra Hovedstadsområdet. 19

20 Betragtes den samlede befolkningsstigning i forhold til forskellige aldersgrupper adskiller Hovedstadsområdet sig ved at have fået flere børn i alderen 0-14 år, end de øvrige arbejdskraft-oplande på Sjælland og øerne, og særlig markant er udviklingen i deloplandet København og Frederiksberg, der har opnået en stigning på næsten 20 pct. på 7 år for de 0-14 årige. Tabel 2.1: Befolkningsudviklingen i ne på Sjælland og øerne og øerne 1997 og 2004 Antal Vækst Δ % København og Frederiksberg ,2 Ydre København ,6 Sydvestkysten ,9 Ydre Nordsjælland ,2 Roskilde, Køge, Ringsted mv ,7 Hovedstadsområdet ,5 Odsherred ,5 Holbæk ,3 Kalundborg ,7 Slagelse ,4 Næstved ,1 Lolland-Falster ,4 Bornholm ,8 Sjælland og Øerne ,0 Fyn og Jylland ,7 Hele landet ,3 Den positive befolkningsudvikling på Sjælland og øerne dækker, som vist i tabel 1, over en meget forskelligartet udvikling internt i regionen. Lolland-Falster og Bornholm har oplevet et fald i befolkningstallet, mens de øvrige har oplevet vækst. Den relative vækst i befolkningstallet svinger fra en negativ vækst på Lolland-Falster og Bornholm og til en positiv vækst på 5,3 pct. i t omkring Holbæk, hvilket er betydeligt over gennemsnittet for det samlede arbejdsmarked på Sjælland og øerne på 3,0pct. Lolland-Falster og Bornholm har ligeledes oplevet et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder mens t omkring Holbæk har haft den største stigning i antallet af årige af samtlige i regionen jf bilagstabel 2.a. Inden for Hovedstadsområdet, som i en befolkningsmæssig sammenhæng udgør 75 pct. af hele arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne, differentierer udviklingen ligeledes fra deloplandet Ydre Nord-Sjælland og øerne, som oplever en stagnerende befolkningsudvikling til deloplandet Sydvestkysten og deloplandet Roskilde, Køge, Ringsted m.v., hvor der kan konstateres en relativt høj befolkningstilvækst i perioden

21 2.3 Aldersfordelingen Tabel 2.2 viser aldersfordelingen i pct. i Det ses af tabel 2, at aldersfordelingen i befolkningen på Sjælland og øerne henholdsvis Fyn og Jylland i store træk kun adskiller sig ved, at andelen af de 0-14 årige på Fyn og Jylland er større end på Sjælland og øerne, mens andelen af årige omvendt er større på den østlige end på den vestlige side af Storebælt. Tabel 2.2: Befolkningens aldersfordeling i pct., år år år Procent København og Frederiksberg 14,8 26,1 26,4 16,1 9,5 6,1 0,9 100 Ydre København 20,2 13,9 22,4 21,7 14,3 7,0 0,6 100 Sydvestkysten 19,3 13,7 22,2 22,7 15,6 5,9 0,5 100 Ydre Nordsjælland 19,6 17,6 22,3 20,8 13,8 5,5 0,4 100 Roskilde, Køge, Ringsted mv. 20,5 14,7 23,6 22,3 13,7 4,8 0,4 100 Hovedstadsområdet 18,3 18,4 23,8 20,0 12,7 6,1 0,6 100 Odsherred 17,1 13,0 19,7 23,9 18,0 7,7 0,6 100 Holbæk 19,9 16,2 22,4 22,1 12,9 5,9 0,5 100 Kalundborg 18,8 15,1 21,1 22,6 15,0 6,8 0,6 100 Slagelse 19,1 16,1 21,9 21,6 14,1 6,6 0,6 100 Næstved 18,5 15,1 21,2 23,0 14,9 6,7 0,6 100 Lolland-Falster 16,5 14,0 19,0 23,8 17,2 8,6 0,8 100 Bornholm 17,6 13,2 19,5 24,4 16,0 8,5 0,9 100 Sjælland og Øerne 18,3 17,6 23,1 20,7 13,3 6,4 0,6 100 Fyn og Jylland 19,5 17,6 21,5 21,0 13,4 6,3 0,6 100 Hele landet 19,0 17,6 22,2 20,8 13,4 6,3 0, år år år 90 år + Alle Tabellen viser også, at det på Sjælland og øerne er Hovedstadsområdet, der tiltrækker de unge, hvilket i høj grad må tilskrives de mange uddannelsesinstitutioner i området. Generelt har Hovedstadsområdet flere i de yngre aldersgrupper (0-44 år) og færre i de ældre aldersgrupper ( over 60 år) end de øvrige på Sjælland og øerne. Udviklingen vender omkring de 45 år, og det kunne se ud som om, at de unge, når de færdiguddannede og etablerede på arbejdsmarkedet, flytter ud af Hovedstadsområdet, idet andelen af personer fra 45 år og opefter er lavere end i den øvrige del af Sjælland og øerne. Deloplandet København og Frederiksberg skiller sig dog ud ved at have markant flere personer i alderen år og markant færre personer i gruppen af årige end for Hovedstadsområdet som helhed. Personer i den erhvervsaktive alder fra år udgør i Hovedstadsområdet 62,2 pct. af det samlede antal indbyggere mod 58,7 pct. i den øvrige del af Sjælland og øerne. Det er deloplandet København og Frederiksberg, der med mange personer i alderen 15 til 44 år er med til at forøge andelen af 21

22 personer i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsområdet sammenlignet med den øvrige del af Sjælland og øerne. Set ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv er Hovedstadsområdet og især deloplandet København og Frederiksberg bedre stillet end oplandene uden for Hovedstadsområdet, idet Hovedstadsområdet har flere unge til at tage over for færre ældre, der er på vej ud af arbejdsmarkedet sammenlignet med det øvrige Sjælland og øer. 2.4 Opsamling Ud af en befolkning på 2,4 mio. personer bor 75 pct. i Hovedstadsområdet og 25 pct. på den øvrige del af Sjælland og øerne. Regionen (Sjælland og øerne) har haft en stigning i befolkningstallet, både for befolkningen som helhed og for den erhvervsaktive del af befolkningen. Sjælland og øerne har haft en mere positiv befolkningsudvikling end den øvrige del af Danmark. Den positive befolkningsudvikling på Sjælland og øerne dækker over en meget forskelligartet udvikling internt i regionen. Hovedstadsområdet har haft en større vækst i folketallet end den øvrige del af Sjælland og øerne. Baggrunden er et fald i ne Lolland-Falster og Bornholm. Til gengæld har de øvrige oplande - uden for Hovedstadsområdet - Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Slagelse og Næstved, haft en befolkningstilvækst over regionens gennemsnit. 3. Arbejdsstyrken 3.1 Udviklingen i arbejdsstyrken Arbejdsstyrken på Sjælland og øerne er på personer og udgør 45,2 pct. af arbejdsstyrken i Danmark, heraf bor de i Hovedstadsområdet, hvilket svarer til 76,9 pct. af den samlede arbejdsstyrke på Sjælland og øerne. Det næststørste arbejdskraftopland på Sjælland ligger omkring Næstved med personer i arbejdsstyrken svarende til 7,3 pct. af arbejdsstyrken. Det mindste arbejdskraftopland er Bornholm med indbyggere svarende til 1,8 pct. Arbejdsstyrken = den erhvervsaktive del af befolkningen mellem 15 og 59 år Tabel 3.1 viser, at Sjælland og øerne til forskel fra landet som helhed har oplevet en vækst i arbejdsstyrken på personer fra 1997 til 2004 svarende til 0,2 pct. Danmark har samlet set oplevet et fald i arbejdsstyrken på 0,3 pct. i den samme periode. 22

23 Den uafbrudte vækst i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne fra 1997 og frem til 2003, brydes i 2003, hvor udviklingen vender, og arbejdsstyrken begynder at falde jf. bilagstabel 3.a. En af forklaringerne er den faldende beskæftigelse og stigende ledighed, som sætter ind omkring 2002 efter 10 års uafbrudt vækst i regionen. Den positive udvikling i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne dækker over relativt store fald i nogle dele af regionen, mens andre områder i regionen har haft stigninger i arbejdsstyrken. Ydre København og Ydre Nordsjælland inden for Hovedstadsområdet samt Lolland-Falster og Bornholm på det øvrige Sjælland har haft fald i arbejdsstyrken. De øvrige og deloplande i Hovedstadsområdet har alle oplevet stigninger i arbejdsstyrken. De største stigninger har kunnet konstateres i t Holbæk og deloplandet København og Frederiksberg. Det er generelt kendetegnene for de deloplande og, der har haft de største fald i arbejdsstyrken er, at de geografisk er beliggende langt fra Hovedstaden. Tabel 3.1 Udviklingen i arbejdsstyrken indenfor de enkelte oplande Andel af befolkningen Arbejdsstyrken i arbejdsstyrken Antal Δ % Δ % København og Frederiksberg ,4 54,5 54,9 0,8 Ydre København ,2 55,7 52,9-4,9 Sydvestkysten ,9 54,9 52,6-4,1 Ydre Nordsjælland ,8 54,4 52,5-3,5 Roskilde, Køge, Ringsted mv ,7 58,5 55,6-5,0 Hovedstadsområdet ,3 55,4 53,9-2,8 Odsherred ,3 50,8 49,0-3,6 Holbæk ,4 53,8 53,3-0,8 Kalundborg ,1 52,2 50,9-2,5 Slagelse ,4 52,5 51,5-1,9 Næstved ,7 54,0 52,3-3,2 Lolland-Falster ,3 48,1 46,7-3,0 Bornholm ,3 50,6 49,2-2,6 Sjælland og øerne ,2 54,6 53,1-2,7 Fyn og Jylland ,8 54,0 52,7-2,5 Hele landet ,3 54,3 52,9-2,6 Trods en mindre stigning i antallet af personer i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne, er andelen af befolkningen i arbejdsstyrken faldet med 2,7 pct. De fleste deloplande i Hovedstadsområdet har oplevet et væsentligt større fald i andelen af befolkningen i arbejdsstyrken end gennemsnittet for hele regionen, hvor København og Frederiksberg skiller sig ud som eneste område med en positiv udvikling i perioden jf. tabel

24 Stigningen i befolkningen på Sjælland og øerne er fortrinsvis sket i aldersgruppen fra 0 til 14 år og fra 60 år og opefter, hvor langt den største stigning ses fra de 0-14-årige, hvilket kan være med til at forklare, at andelen af personer i arbejdsstyrken ud af det samlede befolkningstal er faldet. 3.2 Arbejdsstyrkens aldersfordeling På Sjælland og øerne er der - i lighed med landet som helhed - sket en ældning af arbejdsstyrken fra 1997 til Der er således inden for de seneste 8 år kommet 6,2 pct. flere i aldersgruppen år på Sjælland og øerne. Der er samtidig sket et fald på 15,0 pct. i antallet af personer i arbejdsstyrken i aldersgruppen år i området, jf. bilagstabel 3.b. Denne udvikling skyldes, at befolkningens aldersgennemsnit er øget. Forskydningen til flere ældre og færre unge i arbejdsstyrken forøger risikoen for, at en større andel af arbejdsstyrken i løbet af de kommende år vil træde ud af arbejdsmarkedet p.g.a. pension eller sygdom. Denne forskydning er en yderligere forklaring på den mindskede andel af befolkningen, der er af finde i arbejdsstyrken i 2004 sammenlignet med Figur 3.1 viser en arbejdsstyrke i Hovedstadsområdet, der er præget af mange unge fra år og mange i mellemgruppen fra år og få i de ældste aldersgrupper. Tilsammen er ca. totrediedele mellem 15 og 44 år og kun ca. en trediedel mellem 45 og 59 år. Hovedstadsområdet har den største andel af unge mellem 15 og 29 år og den største andel af indbyggere i gruppen af årige af samtlige på Sjælland. Modsat har Lolland-Falster og Bornholm relativt mange ældre - omkring 40 pct. - og relativt få unge - hhv. 18 pct.og 19 pct. - i arbejdsstyrken. De resterende på Sjælland og øerne ligger i et mere samlet felt med en andel af personer i de yngre aldersgrupper på omkring 20pct. Der er ligeledes i disse oplande en mere ligelig fordeling mellem gruppen af personer fra år og de ældre aldersgrupper. Figur 3.1 Arbejdsstyrken for de årige indenfor fordelt på aldersgrupper i pct.,

25 % år år år Bornholm Lolland-Falster Næstved Slagelse Kalundborg Holbæk Odsherred Hovedstadsområdet Note: Søjlerne i figuren summer ikke til 100 pct. Den resterende andel op til 100 pct. udgøres af gruppen over 60 år. Inden for Hovedstadsområdet hæver deloplandet København og Frederiksberg sig markant over gennemsnittet for Hovedstadsområdet i forhold til andelen af unge i arbejdsstyrken. København og Frederiksberg er således kendetegnet ved at have en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken i aldersgrupper med høj erhvervsfrekvens (30-44 år) kombineret med en meget høj andel af arbejdsstyrken i de yngre aldersgrupper (15-29 år), som er på vej ind på arbejdsmarkedet for at erstatte den forholdsvis lille andel af ældre (45-59 år), der inden for en overskuelig fremtid er på vej ud af arbejdsmarkedet. Set i et arbejdsmarkedsperspektiv, står Hovedstadsområdet og især København og Frederiksberg umiddelbart godt rustet til fremtidens arbejdsmarked set i forhold til arbejdskraftudbuddet. Imidlertid viser tidligere arbejdsmarkedsanalyser, at en relativt stor andel af arbejdsstyrke i Hovedstadsområdet består af nydanskere fra ikke-vestlige lande, som traditionelt har en højere ledighed og lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Ifølge tabel 3.2 er uddannelsesniveauet på Sjælland og øerne generelt højere sammenlignet med uddannelsesniveauet på Fyn og Jylland, idet de faglærte udgør en mindre andel og gruppen af personer med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse udgør en større andel af arbejdsstyrken. 3 jf. AF-Storkøbenhavns analyser af arbejdsmarkedet for nydanskere i 2002, 2003 og

26 Siden 1997 er uddannelsesniveauet på Sjælland og øerne steget. Området har fået færre ikkefaglærte og flere med en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Samme udvikling ses for landet som helhed jf. bilagstabel 3.c Tabel 3.2: Arbejdsstyrken indenfor ne fordelt på uddannelsesgrupper i procent, 2004 Procent Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Hovedstadsområdet Lolland- Falster Bornholm Ikke-faglærte 35,4 36,9 39,7 38,2 38,2 37,5 37,5 37,5 Ufaglært/Uoplyst 23,6 30,2 35,2 33,6 33,6 31,6 31,6 31,6 Studenter, hf, hhx, htx 11,7 6,7 4,5 4,7 4,7 6,0 6,0 6,0 Faglærte 32,2 39,9 43,0 43,0 43,0 41,4 41,4 41,4 Handel- og kontor 14,5 16,1 14,9 14,0 14,0 16,0 16,0 16,0 Bygge og anlæg 4,2 6,1 7,3 6,6 6,6 6,3 6,3 6,3 Jern og metal 4,9 7,0 8,2 10,2 10,2 7,5 7,5 7,5 Social og sundhedsass. 2,9 3,7 5,4 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 Andre 5,7 7,1 7,2 8,2 8,2 7,7 7,7 7,7 Kort Videreg. Udd. 5,4 4,7 3,3 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Mellemlang Videreg. Udd. 16,2 14,6 11,2 11,5 11,5 13,1 13,1 13,1 Pædagogiske 3,3 3,6 3,7 3,6 3,6 3,5 3,5 3,5 Folkeskolelærere 2,3 3,9 3,0 2,4 2,4 3,2 3,2 3,2 Samfundsfaglig 2,5 1,2 0,8 0,7 0,7 1,2 1,2 1,2 Teknisk mv. 3,0 2,1 1,4 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 Sundhed 2,8 3,2 2,1 2,3 2,3 2,7 2,7 2,7 Bachelor, alle 2,3 0,6 0,4 0,3 0,3 0,5 0,5 0,5 Lang Videreg. Udd. 10,9 4,0 2,7 2,6 2,6 3,3 3,3 3,3 Humanistiske 3,8 1,0 0,6 0,4 0,4 0,9 0,9 0,9 Naturvidenskabelig 2,8 0,9 0,6 0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 Samfundsvidenskabelig 1,9 0,7 0,7 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 Sundhed 1,2 0,8 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 Andre 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,5 0,5 0,5 Forskere og Ph.d. 0,7 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Alle uddannelser 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Kort videreg. udd. = Kort videregående uddannelser, Mellemlang videreg. udd. = mellemlang videregående uddannelser, Lang videreg. udd. = lang videregående uddannelser. Ifølge tabel 3.2 har Hovedstadsområdet en lavere andel af ikke-faglært og faglært arbejdskraft og en højere andel af personer i arbejdsstyrken med kort, mellemlang og lang videregående uddannelse end de øvrige i regionen. 11,9 pct. af arbejdsstyrken i Hovedstadsområdet har en lang videregående uddannelse. Til sammenligning ligger denne pct. på mellem 2,6 og 4,0 i de øvrige oplande. Billedet af uddannelsesniveauet for alle 12 på Sjælland og øerne er, at ikke-faglærte og faglærte udgør mellem ca. 30 pct. og ca. 40 pct. af arbejdsstyrken, og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse udgør mellem ca. 20 pct. og ca. 30 pct. Uden for Hovedstadsområdet 26

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål sammenfatning Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Netværksdialogmøde 3. kvartal 2010 September

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HOLBÆK JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

BAGGRUNDSRAPPORT - Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2009

BAGGRUNDSRAPPORT - Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2009 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland BAGGRUNDSRAPPORT - Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2009 JANUAR 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Resultatrevision 2009 for Jobcenter Vordingborg

Resultatrevision 2009 for Jobcenter Vordingborg Vordingborg Vordingborg 16. april 2010 Resultatrevision 2009 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2009 gennemgået en positiv udvikling på en række af de centrale

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i 1 NOTAT Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i Notatet supplerer plancher fra Beskæftigelsesregionen til møde mellem det regionale Beskæftigelsesråd og det

Læs mere

11. april 2009. Resume:

11. april 2009. Resume: 11. april 2009 af Jeppe Druedahl, og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) STIGENDE ARBEJDSLØSHED RAMMER BREDT HVEM ER RAMT? Den økonomiske krise har for alvor bidt sig fast

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos

Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal for Beskæftigelsesindsatsen hos Andre Aktører (ny betalingsmodel) Serviceudbuddet 3. kvartal 2009 Indholdsfortegnelse Side: Tabel: Antal ledige i forløb

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere