LITTERATURSTUDIE AF PÅRØRENDES ROLLE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURSTUDIE AF PÅRØRENDES ROLLE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE"

Transkript

1 LITTERATURSTUDIE AF PÅRØRENDES ROLLE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE 2007

2 Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom en systematisk litteraturgennemgang Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Videncenterleder, ph.d., mag.art. Helle Timm, ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam, cand.scient. soc. Rikke Vittrup Alle fra Videncenter for sammenhængende patientforløb, CVU Øresund Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S URL: Emneord: dokumentation, forebyggelse, pårørende, kronisk sygdom, interventioner, litteraurgennemgang Kategori: Rådgivning Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Schultz Grafisk Copyright: Sundhedsstyrelsen Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse: Timm, H; Glasdam, S; Vittrup, R Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom en systematisk litteraturgennemgang København: Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, 2007 ISBN: (elektronisk) ISBN: (trykt) Rapporten indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse bliver løbende publiceret i Evidensbasen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

3 Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom. En systematisk litteraturgennemgang

4 Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom. En systematisk litteraturgennemgang Indholdsfortegnelse 1. Indledning Pårørende og socialt netværk Pårørendes situation og behov Definition af begreber Litteratursøgning Kriterier for inklusion og eksklusion Søgning og inkluderede studier Resultater: Interventionsstudier rettet mod pårørende til mennesker med diabetes apopleksi, kræft og hjerte-karsygdom Udvælgelse af studier Randomiserede, kontrollerede studier Målgrupper Deltagere, rekruttering, frafald m.v Interventionsformer Effekt Diskussion Resultater Det begrænsede antal studier Metode Litteraturstudiet Perspektiver Bilagsmateriale Bilag A: Søgeprofil, 1. søgning Bilag B: Søgeprofil, 2 søgning Bilag C: Søgeproces Bilag D: Oversigt over effekt og måleredskaber på tværs af studierne Bilag E: Oversigt over studier rettet mod pårørende til mennesker med apopleksi Bilag F: Oversigt over studier rettet mod pårørende til mennesker med kræft Bilag G: Oversigt over studier rettet mod pårørende til mennesker med hjerte-karsygdomme

5 1. Indledning Formålet med denne rapport er at undersøge effekten af sundhedsprofessionelle interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kroniske sygdomme. Metoden er en systematisk litteraturgennemgang. Rapporten kan læses som en status over, hvordan man internationalt og sundhedsvidenskabeligt har dokumenteret effekten af at drage omsorg for og understøtte pårørende som væsentlige aktører i kronisk syge menneskers liv. Rapporten er begrænset til udvalgte diagnosegrupper: Mennesker med apopleksi, kardiovaskulære sygdomme, diabetes mellitus og cancer 1. Det anslås, at omkring halvanden million danskere, svarende til en tredjedel af befolkningen, lider af en eller flere kroniske sygdomme. Det anslås ligeledes, at % af sundhedsvæsenets ressourcer er forbundet med forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering af mennesker med kroniske sygdomme. De største kroniske sygdomsgrupper er: Hjerte-karsygdomme, apopleksi og andre neurologiske lidelser, kræft, psykiske lidelser, lungesygdomme, diabetes mellitus samt muskel- og skeletsygdomme (1). I Sundhedsstyrelsens publikationer vedrørende de otte folkesygdomme nævnes en række problem- og indsatsområder, som går på tværs af kroniske sygdomme og kronisk syge uanset den enkelte diagnose: Forebyggelse, egenomsorg, familiens og det omgivende samfunds ressourcer, behandling, kontinuitet og samspil i den professionelle indsats (2). I denne rapport er det sundhedsfaglige interventioner i forhold til de pårørendes belastning og ressourcer, der er i fokus. Og effekt er afgrænset til resultater i forhold til de pårørende. Med den befolkningsmæssige stigning i livsstilsbetingede kroniske sygdomme er der politisk sat øget fokus på sundhedsfremme, forebyggelse samt tiltag, som understøtter tilværelsen med kronisk sygdom for den enkelte og dennes familie. Flere og flere mennesker får kroniske sygdomme, hvilket har mere eller mindre indflydelse på deres hverdagsliv Derfor synes det oplagt ikke bare at tænke handlemuligheder i forhold til de borgere, der lider af en kronisk sygdom, men også i forhold til deres nærmeste pårørende og bredere sociale netværk. 1.1 Pårørende og socialt netværk Fra blandt andet kræftområdet ved man, at patienter oplever de pårørende som den væsentligste støtte i hverdagen (3-7). Det at være en del af en familie og et socialt netværk er umiddelbart afgørende for, hvem man er, hvordan man lever og hvilke muligheder, man har i tilværelsen (8-9). De kroniske folkesygdomme er vor tids sygdomme. Når flere mennesker bliver kronisk syge, bliver kronisk sygdom også en del af livet for flere pårørende og de bredere sociale netværk, som omgiver det syge menneske. Kronisk sygdom er ulige fordelt mellem forskellige sociale grupper i samfundet. Der er en klar sammenhæng mellem sociale livsvilkår, udviklingen af kroniske sygdomme og gennemsnitlig levealder (10-14). Dette kan have betydning for, hvilke interventioner, der er mest hensigtsmæssige i forhold til konkrete grupper af kronisk syge og her altså deres pårørende. Epidemiologiske undersøgelser har desuden vist, at et menneskes sociale netværk kan have betydning for risikoen for 1 På dansk oversættes disse medicinske diagnoser til: Hjerneblødning/blodprop i hjernen, hjerte-karsygdomme, sukkersyge og kræft. I herværende rapport bruges en blanding af de latinske og danske betegnelser: Apopleksi, hjerte-karsygdomme, diabetes og kræft, da disse betegnelser er almindeligt anvendte. 3

6 at blive syg og sandsynligheden for at blive rask igen (3). Prognose for og livskvalitet i kroniske sygdomsforløb kan forbedres via aktivering af menneskets egne ressourcer og en tværfaglig indsats (1,15). Kronisk syge menneskers egne ressourcer, såsom egenomsorg, kan være medvirkende til at få et godt liv med en kronisk sygdom (16)..Herudover tilskrives især ægtefællens eller partnerens rolle stor betydning. Først og fremmest er en positiv betydning for helbredet ved at have en partner og et socialt aktivt liv belyst (17). Flere studier viser, at kvaliteten af ægteskab har indflydelse på helbred eller det at leve med en kronisk sygdom (18-20). I Sundhedsstyrelsens rapport Patienten med kronisk sygdom defineres særligt sårbare kronisk syge patienter blandt andet ved at have et svagt personligt netværk (2). Det er først og fremmest kvinder generelt samt kvinder og mænd i ægteskab/parforhold, der påtager sig/får pålagt rollen som nærmeste omsorgsgiver for nærtstående med kronisk sygdom (21-22). Og det er herudover livsforms- og klassespecifikt, hvad rollen som pårørende eller socialt netværk indebærer; det er forskelligt i forskellige sociale grupper, hvilken hjælp og støtte pårørende vil og kan forvente af hinanden. Socialt betingede typer af støtte er henholdsvis praktisk hjælp, følelsesmæssig støtte eller dét at organisere og koordinere forskellige indsatser. Det samme gælder for de pårørendes samarbejde med og relation til de sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet (5,21,23). Inden for blandt andet kræftområdet findes flere studier, som beskriver, hvilken støtte nogle pårørende efterlyser fra professionelle. Eksempelvis kan nævnes ønsket om mere individuel vejledning, mere skriftlig information samt mere gruppebaseret undervisning. Studier har vist, at pårørende har behov for mere støtte, end de får, og at de samtidig oplever, at få mindre følelsesmæssig støtte fra deres sociale netværk, end patienten får (4,5,7,24). 1.2 Pårørendes situation og behov Kronisk sygdom kan beskrives som en begivenhed, der indikerer et brud i måden at leve på, i hverdagslivet (25,26). At leve med symptomerne (og diagnosen) på en kronisk sygdom kan vende op og ned på den hidtidige tilværelse, fordi både indhold, fokus og perspektiv forandres. Fra omfattende forskning, både sundhedsfaglig og sygdomskulturorienteret, findes viden om de pårørendes erfaringer, belastninger og behov for støtte (27-35). En stor del af dette forskningsfelt omhandler den såkaldte psyko-sociale belastning, det er at leve med og være nærmeste omsorgsperson for et menneske med en kronisk sygdom. Nogle pårørende fremtræder grundet en nærtståendes kræftsygdom angste, depressive og stressede, har bekymringer af eksistentiel og økonomisk karakter, har ægteskabelige problemer, bliver oftere syge eller udviser andre fysiske symptomer, medens andre pårørende har det relativt godt. Der findes studier, der handler om, hvor længe de pårørende er angste, depressive og/eller stressede eller udviser andre tilpasningsproblemer i forhold til at leve sammen med en kræftpatient, og hvordan pårørende i det hele taget lever med det faktum, at deres nærmeste har kræft (5). Umiddelbart ser det ud til at være mere eller mindre samme problemkompleks som pårørende oplever uanset hvilken kronisk sygdom, deres nærtstående har. Forhold som alle kan tilskrives ændrede sociale, økonomiske, fysiske og/eller psykiske livsbetingelser for den syge og for den pårørende selv (19, 37-41). Flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem den kroniske sygdoms indgriben i og invaliditetsgrad for den syge - og den 4

7 pårørendes reaktioner. Det vil sige, at jo mere påvirket den syge er af sin sygdom, jo sværere er det også at være pårørende og finde balance i sit liv og i livet med den kronisk syge (19,38,42). Alt i alt kan man sige, at de pårørende, ligesom patienterne, er påvirket af den kroniske sygdom. Det har implikationer for de pårørendes liv at være nærtstående til et kronisk sygt menneske. Derfor synes det vigtigt både for den nærmeste pårørende, den syge og familien som helhed, at også de pårørende tilbydes støtte og handlemuligheder. 1.3 Definition af begreber Pårørende defineres i rapporten som nærtstående, dvs. mennesker, som er tæt knyttet til og har betydning for et andet menneske (som eksempelvis partner, ægtefælle, familiemedlem, ven eller nabo). Kronisk sygdom er karakteriseret ved at være vedvarende og have blivende følger, der skyldes irreversible forandringer. Kronisk sygdom kræver langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats. De kroniske sygdomme kendetegnes ved, at de delvis kan forebygges, ligesom der for flere af sygdommene findes gode behandlingsmuligheder. Sundhedsfaglige interventioner defineres her som velbeskrevne, systematiske forsøgsprojekter i klinisk praksis. Det vil sige, at der tages afsæt i evidensniveau Ia, Ib og IIa. Evidenstype Evidensniveau Anbefalelsesgrad Ia Meta-analyser af Randomiserede Kontrollerede Forsøg (RKF) A Ib Mindst ét RKF A IIa Mindst ét godt designet, kontrolleret studie men uden randomisering B IIb Mindst ét godt designet, kvasi-eksperimentalt studie B III Mindst ét godt designet, ikke-eksperimentalt deskriptivt studie B (f.eks.sammenlignende studier, korrelationsstudier, case studier) IV Rapporter fra ekspertkomiteer, meninger og/eller erfaringer fra respekterede fagfolk C Skema Evidenshierarkiet. Kilde: (43) Tom Pedersen, Christian N. Gluud, Peter C. Gøtzsche, Peter Matzen & Peer A. Wille Jørgensen: Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskrift for Læger 2001:27, Effekt forstås her som resultat i form af forholdet mellem årsag (intervention) og virkning (statistisk signifikant resultat), som det er fremkommet i randomiserede, kontrollerede forsøg, jf. evidenshierarkiet ovenfor. Randomiseret betyder tilfældig udvælgelse fra en ens gruppe til henholdsvis en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Kontrolleret henviser til, at det er muligt at sammenholde resultaterne af én indsats med resultaterne af en anden med henblik på at kunne forklare effekt ved en klart defineret (og reproducerbar) indsats. 5

8 2. Litteratursøgning 2.1 Kriterier for inklusion og eksklusion Inklusionskriterier: Udvalgte diagnoser: Apopleksi, diabetes, hjerte-karsygdomme og kræft Reviews og kontrollerede enkeltstudier Dansk- og engelsksproget litteratur Eksklusionskriterier: Studier rettet mod pårørende o < 18 år o til børn (< 18 år) o til døende voksne (>18 år) 2.2 Søgning og inkluderede studier Der er søgt litteratur i danske og internationale databaser fra juni oktober Søgehistorie fremgår af bilag A og B. Processen er nærmere beskrevet i bilag C. 1. søgning (se bilag A) bestod i en bred fritekstsøgning og en gennemgang førte til ny søgning med fokus på: 1. Interventioner rettet mod pårørendes situation og behov 2. Interventioner rettet mod kronisk syge mennesker og deres pårørende 2. søgning (se bilag B) bestod i en søgning efter reviews og kontrollerede enkeltstudier om interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kræft, hjerte-karsygdom, diabetes eller apopleksi. Der blev søgt i PubMed/Medline, CINAHL, Embase og PsycINFO, hvilket gav 883 poster. Heraf blev udvalgt studier med fokus på: 1. Støttende interventioner i forhold til pårørende til kronisk syge 2. Interventioner i forhold til pårørende som socialt netværk (støtte, behandling eller andet) for kronisk syge Der blev fundet 135 relevante artikler, der dog ved efterfølgende gennemgang blev reduceret til 20. Årsagerne var følgende: a. Gengangere/dubletter b. Enkeltstudier inkluderet i reviews c. Studier før 1997 d. Design (ikke kontrolleret) e. Ingen intervention (men diskuterende, beskrivende eller teoretiske artikler) f. Målgruppe (børn, pårørende til døende eller effekt kun målt på patienterne) g. Andet (som for eksempel et andet fokus på pårørende - som risikogruppe i forhold til at blive syge) Endvidere er gennemført en kædesøgning via referencer fra (40 af) de 135 artikler. Herved blev fundet yderligere 26 titler, hvoraf 13 var relevante. Endelig er søgt supplerende i samfundsvidenskabelige og humanistiske databaser (Web of Science, SocIndex og Sociological Abstract) samt den pædagogiske database ERIC. Ingen poster herfra er inddraget. 6

9 I alt er, jf. skema 2.2.1, inkluderet 32 enkeltstudier (44-78) samt ét review (79), som dog indgår som 16 (af de 32) enkeltstudier: Diagnose Apopleksi Diabetes Hjerte-kar Kræft I alt Reviews Kontrollerede enkeltstudier (3 +16) Skema Inkluderet litteratur. 32 studier (beskrevet i 35 artikler). Søgeprocessen er nærmere beskrevet i bilag C, og artiklerne er resumeret i bilag E-G. 7

10 3. Resultater: Interventionsstudier rettet mod pårørende til mennesker med diabetes, apopleksi, hjerte-karsygdom eller kræft 3.1 Udvælgelse af studier Af de 135 studier, der blev gennemgået, var 11 reviews, heraf er, som nævnt, kun ét inkluderet. Af de 22 studier, der indgår i dette eneste inkluderede review, er 16 relevante for denne litteraturgennemgang. De ti reviews, der udgik, omfattede kun i ringe grad pårørende, eller omfattede pårørende til børn eller døende, eller havde ikke fokus på interventioner. Eksempelvis er et review om pårørende til mennesker med apopleksi (80) ekskluderet, fordi kun tre artikler i reviewet var relevante for denne litteraturgennemgang. Disse tre artikler indgår alle i det review, der ér medtaget. Det gælder i det hele taget, at de enkeltstudier, der i ekskluderede reviews opfylder inklusionskriterierne i denne litteraturgennemgang, er medtaget som enkeltstudie. I et review (81) gennemgås systematisk 19 randomiserede, kontrollerede studier med fokus på intervention til familier til mennesker med diabetes. Men kun tre af disse studier drejer sig om voksne patienter og pårørende, og alle tre studier er publiceret i , hvorfor de heller ikke er medtaget. De få publicerede reviews tages som udtryk for, at der er begrænset fokus på og dokumentation af indsatsen for voksne pårørende til voksne mennesker med de her udvalgte kroniske sygdomme. Armours (81) litteraturgennemgang på diabetesområdet viser således mest af alt, at pårørende ikke er en gruppe, som sundhedsprofessionelle har fokus på i indsatsen for mennesker med diabetes. Det samme konkluderer Cole på baggrund af et systematisk review: Intervention research with type 2 in adult families is not yet developed (82, p.625). 3.2 Randomiserede, kontrollerede studier Alle 32 studier er kontrollerede. Som det fremgår af skema er langt de fleste også randomiserede (29 studier). Tre studier er ikke randomiserede (53,66,71). Diagnose Apopleksi Hjerte-kar Kræft I alt Randomiserede studier Ikke-randomiserede I alt Skema Antallet af randomiserede og ikke-randomiserede studier fordelt på diagnose I stedet for randomisering har eksempelvis Cohen et al. (71) inkluderet alle pårørende til en bestemt gruppe patienter i en bestemt kontekst (alle pårørende til kræftpatienter i et ambulatorium), og fordelingen har bestået i, at de, der ønskede at deltage, kom i interventionsgruppen og de, der fravalgte interventionen, kom i kontrolgruppen. Stringens i randomisering og kontrolgruppe varierer meget i de forskellige studier. For eksempel udvælger Northouse et al. (72) en gruppe, der opfylder bestemte inklusionskriterier (> 21 år, mentalt og fysisk i stand til at deltage, i stand til at tale og forstå engelsk, identificeret af patienten som den nærmeste omsorgsperson). Alle, der ønskede at deltage i studiet, blev undersøgt i forhold til blandt andet livskvalitet og herefter randomiseret til henholdsvis interventions- og kontrolgruppe. Et andet eksempel er Grant et al. (48), som går på kompromis med de gængse randomiseringsprincipper ved at indføre et separat eksklusionskriterium for interventionsgruppen, som ikke er gældende for kontrolgrupperne (bopæl over 50 miles fra studiestedet). 8

11 Flertallet af studier er, som det fremgår af skema 3.2.2, fra USA (12 studier) og Vesteuropa (10 studier): /Diagnose Apopleksi Kræft Hjerte-kar I alt USA Storbritanien Holland Australien Sverige Finland Canada Taiwan Israel Uoplyst I alt Skema Oversigt over, hvor studierne er gennemført Ti ud af 19 studier vedrørende pårørende til mennesker med apopleksi er gennemført i Vesteuropa, mens studierne vedrørende pårørende til mennesker med kræft (ti studier) er gennemført bredt internationalt. De tre studier vedrørende pårørende til mennesker med hjerte-karsygdomme er gennemført i USA. 3.3 Målgrupper For de 32 studier gælder, som det fremgår af skema 3.3.1, at fire interventioner er rettet mod pårørende alene, mens de øvrige (28 interventioner) er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er i en stor del af studierne (17 studier) defineret bredt og kan være både en partner, et familiemedlem, en ven, nabo eller andet. Ofte angives dog et nærmere kriterium, for eksempel dén pårørende, der er mest involveret i dagligdagen. I seks studier er nærmeste pårørende angivet som partner/ægtefælle/samlever. I ni studier fremgår nærmere definition ikke. Diagnose Apopleksi Kræft Hjerte-kar I alt Målgrupper Kun pårørende Både pårørende og patienter I alt Skema Oversigt over målgrupper, fordelt på diagno ser For de 19 studier vedrørende pårørende til mennesker med apopleksi gælder, at to er rettet mod pårørende alene, 17 er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er defineret som ægtefælle eller ægtefællelignende relation i to af studierne, som nærtstående omsorgsgiver i otte af studierne og uoplyst i ni af studierne. For de ti studier vedrørende pårørende til mennesker med kræft gælder, at et er rettet mod pårørende alene, ni er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er defineret som ægtefælle eller ægtefællelignende relation i tre af studierne og som nærtstående omsorgsgiver i syv af studierne. For de tre studier vedrørende pårørende til mennesker med hjerte-karsygdomme gælder, at ét er rettet mod pårørende alene, og to er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er defineret som ægtefælle eller ægtefællelignende relation i et af studierne og som nærtstående omsorgsgiver i to af studierne. 9

12 3.4 Deltagere, rekruttering, frafald m.v. I de 32 studier indgår 30 (pårørende) personer i det mindste studie og 1040 personer (520 patient-pårørende-par) i det største studie. Fire studier har mindre end 100 inkluderede, og generelt er der i forhold til det kontrollerede design og i statistisk sammenhæng tale om mindre studier. Det er meget forskelligt, hvorvidt artiklerne omhandler overvejelser om rekruttering og frafald. I nogle studier er der stor forskel på det antal personer, der er screenet til at indgå i studiet og det antal, der ønsker at deltage (over 70 % frafald), uden at konsekvenserne heraf diskuteres nærmere (71,78); kun få studier omtaler denne problemstilling. De fleste studier beskriver frafald og analyserer frafaldsgruppen i forhold til interventionsgruppen, men ikke alle. Frafald forklares oftest ved patienternes helbredstilstand, død eller manglende ressourcer/interesse i at fortsætte. Det største frafald ligger efter selve interventionsperioden, men påvirker effektmålingerne over tid. 3.5 Interventionsformer Eksperimentelle interventioner De eksperimentelle interventioner handler om at støtte de pårørende eller de pårørende og patienter sammen. Fire studier vægter informationsmateriale (video, skriftligt materiale m.v.), og ét studie vægter deltagelsen i en udskrivningssamtale. Men de eksperimentelle interventioner er alle udformet som forskellige former for samtale og undervisning med det formål at formidle viden og at give råd fra de professionelle til pårørende og patienter, samt i visse tilfælde at bidrage til en koordineret indsats for patienter og pårørende. Undervisning/vidensformidling og rådgivning organiseres, jf. skema 3.5.1, som individuelle (eller parsamtaler) eller som gruppeundervisning og gennemføres på hospital og/eller i eget hjem (hjemmebesøg) og/eller i form af telefonsamtale. Ingen af studierne er tilrettelagt under hensyn til deltagernes sociale baggrund. Sted På Hjemme Telefonkontakt Andet I alt hospital personligt ml. hjem og hospital Målgruppe Individuelt Apopleksi Kræft Hjerte/kar Par Apopleksi Kræft Hjerte/kar Gruppe Apopleksi Kræft Hjerte/kar I alt Skema Eksperimentel int ervention = samtale og undervisning, ford elt på målgruppe, diagnoser og sted. Enkelte studier sammenligner forskellige interventionsformer, for eksempel gruppe versus standard/individuel indsats (71), gruppe versus par (61), på hospitalet versus hjemme (50-51), indsats 1 på hospital versus indsats 2 på hospital (67). Nogle interventioner omfatter således både hospital, hjem og telefonisk kontakt, derfor er antallet af interventioner (46 interventioner/steder) større end antal 10

13 studier (32 studier). Tre af studierne er placeret under kategorien Andet. De tre studier er henholdsvis en gruppeintervention for kræftpatienter og deres pårørende på et psykologisk institut (74), en intervention afholdt i en apopleksiorganisation målrettet par (53) samt en gruppeintervention for pårørende og apopleksipatienter afholdt i et lokalt hjemmeplejekontor (61). Halvdelen af interventionerne omfatter hjemmebesøg ved en professionel person, der rådgiver, underviser eller koordinerer og understøtter praktiske tiltag i hjemmet. De syv interventioner, der i tabel er angivet som telefonkontakt, supplerer alle interventioner enten i hospitalsregi eller i hjemmet i den eksperimenterielle del af studierne. Som kontrolintervention står telefonisk kontakt også alene i nogle studier (48,49). Alle interventioner vedrørende pårørende til mennesker med kræft gennemføres på hospital, i et enkelt tilfælde dog suppleret med hjemmebesøg. De interventioner, der retter sig mod pårørende til kræftpatienter drejer sig næsten alle om afhjælpning af psyko-sociale symptomer hos de pårørende og/eller støtte til at håndtere patientens fysiske symptomer (smerte og kvalme). De interventioner, der retter sig mod pårørende til patienter med apopleksi eller hjerte-karsygdomme foregår oftere helt eller delvist i hjemmet. De har, som studierne rettet mod pårørende til kræftsyge, alle fokus på de pårørendes trivsel, og herudover har nogle af studierne fokus på hjælp og støtte i forhold til den syges (begrænsede) fysiske funktionsevne (44,48,49,52,58). Man kan sige, at for kræftområdet gælder, at der er fokus på de pårørendes oplevelse af situationen, for de andre to diagnoseområder gælder, at der mere bredt er fokus på at håndtere situationen hjemme efter udskrivelse fra hospital. Studierne har tilsyneladende alle implicit eller eksplicit et psykologisk videns- viden betragtes som forudsætning for adfærdsændringer, og samtidigt betragtes adfærds (kognitivt-behavioristisk) teoretisk udgangspunkt: Formidling/tilegnelse af adfærdsændring som en følge af videnstilegnelse Kontrolinterventioner Langt de fleste studier omfatter en eksperimentel intervention og en kontrolgruppe. Kontrolgruppen er ofte udsat for vanlig praksis, men der er også studier med to eksperimentelle interventioner, der både sammenlignes med hinanden og med en kontrolintervention (48,50,51,61,75,76) eller en eksperimentel intervention og to kontrolinterventioner (49). Interventionerne er beskrevet i meget varieret omfang. De eksperimentelle interventioner er ikke altid beskrevet så detaljeret, at de umiddelbart vil kunne gennemføres af andre. Typisk beskrives den ikke-eksperimentelle indsats (kontrolindsatsen) ikke, men angives altså i flere studier at være vanlig praksis (44,52,54,62,65,69,73). 11

14 Diagnose Apopleksi Kræft Hjerte-kar I alt Kontrolintervention Ikke specificeret vanlig praksis Specificeret vanlig (eller anden) praksis Ikke omtalt/beskrevet I alt Skema Specificeret og uspecificeret kontrolintervention fordelt på diagnosegrupper Kategorien Ikke specificeret vanlig praksis, jf. skema 3.5.2, henviser til de studier, hvor kontrolindsatsen benævnes som vanlig praksis uden yderligere uddybning af, hvad den vanlige praksis består i. Kategorien Specificeret praksis, jf. skema 3.5.2, henviser til de studier, som beskriver særlige interventioner for kontrolgruppen eller vanlig praksis. Når det i over halvdelen af studierne (19 studier) ikke fremgår, hvad vanlig/almindelig praksis er, er grundlaget for effekt vanskeligt at vurdere. Det er endvidere vanskeligt at reproducere eventuelle positive resultater af de gennemførte studier, idet det ikke vides om vanlig praksis i studierne adskiller sig fra den praksis, man selv indgår i Professionelle aktører De sundhedsprofessionelle, der gennemfører interventionerne og evalueringerne af dem har hovedsalig en mellemlang videregående grunduddannelse; først og fremmest sygeplejersker, men også terapeuter og socialrådgivere. Herudover er fire interventionsstudier gennemført af psykologer og/eller tværfaglige teams. Terapeuter (ergo- og fysioterapeuter) og tværfaglige teams er kun involveret i forbindelse med studierne vedrørende mennesker berørt af apopleksi. Ingen læger deltager i studierne. 3.6 Effekt Der er dokumenteret effekt af interventioner, der har som formål at støtte pårørende til kronisk syge mennesker. Den dokumenterede effekt er dog ikke så entydig, at der kan gives klare anbefalinger af, hvilke interventionsformer, der er mest hensigtsmæssige. Af de 32 studier rapporteres i 22 studier (9+13 studier, jf. skema 3.6.1), om effekt på et eller flere af de områder, interventionerne retter sig imod. I ni af de 22 studier er der effekt på alle eller flertallet af effektmålene, i 13 af de 22 studier er der effekt på mindst et effektmål. I ti af de 32 studier rapporteres ingen effekt. Diagnose Apopleksi Hjerte-kar Kræft I alt Effekt på alle eller flertallet af mål Effekt på minimum et mål Ingen effekt I alt Skema Effekt og manglende effekt af interventionerne fordelt på diagnoser I ni af 10 studier vedrørende pårørende til mennesker med kræft er der effekt på mindst et af de opstillede mål. Det samme gælder for godt halvdelen (ti af 19 studier) vedrørende pårørende til mennesker med apopleksi og for alle tre studier vedrørende hjerte-karsygdomme. 12

15 I skema er nærmere beskrevet de ni studier, hvor der er effekt på alle (to studier) eller flertallet (syv studier) af mål: Studier med signifikant effekt på flertallet af mål fordelt på diagnoser Apopleksi Dennis et al. (1997), (46) Intervention Professionel koordination og rådgivning versus ingenting Positiv effekt for pårørende på følgende effektmål umiddelbart efter interventions ophør Depressive symptomer Tilfredshed med professionel indsats Måleredskab i forhold til pårørende (fuld titel til forkortelser angivet i bilag D) HADS GHQ CHS FAI Grant et al. (1999), (48) Social problemløsning over tid via enten telefon eller hjemmebesøg versus et enkelt telefonopkald For telefonintervention: Depressive symptomer Problemløsning Pleje-parathed SF-36 CSQ PSI CES-D CBS PCS Grant et al. (2002), (49) Social problemløsning via telefon versus placebo-opkald eller intet opkald Depressive symptomer Mental tilstand Vitalitet Social funktion Problemløsning Pleje-parathed SF-36 CSQ PSI CES-D CBS PCS Mant et al. (2000, 2005), (56,57) Kræft Familiestøtte organisator for den enkelte familie versus ingen støtteperson Sociale aktiviteter Energi og vitalitet Mentalt helbred Smerte Fysisk funktion Generel helbredsopfattelse Tilfredshed med vidensniveau Særlig udviklet skema CSI GHQ-28 FAI SF-36 COOP Cohen et al. (2006), (71) Gruppeundervisning og støtte for pårørende over 9 uger versus ingenting Følelsesmæssig belastning Tilpasning Søvn Social støtte SCL-90-R PAIS-SR Mini Sleep Questionnaire Multidimensional Scale of Perceived Social Support Selvkonstrueret mål for compliance Lin et al. (2006), (73) Gennemgang (ambulant) af skriftligt materiale vedr. smerter og smertehåndtering Barrierer (for at håndtere smerter, for eksempel kommunikation) BQT 13

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD

PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT 14:02 LISBETH TRILLE G. LOFT 14:02 PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD EN SYSTEMATISK FORSKNINGOVERSIGT LISBETH TRILLE G. LOFT KØBENHAVN

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere