LITTERATURSTUDIE AF PÅRØRENDES ROLLE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURSTUDIE AF PÅRØRENDES ROLLE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE"

Transkript

1 LITTERATURSTUDIE AF PÅRØRENDES ROLLE I FORHOLD TIL KRONISK SYGE 2007

2 Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom en systematisk litteraturgennemgang Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Videncenterleder, ph.d., mag.art. Helle Timm, ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam, cand.scient. soc. Rikke Vittrup Alle fra Videncenter for sammenhængende patientforløb, CVU Øresund Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S URL: Emneord: dokumentation, forebyggelse, pårørende, kronisk sygdom, interventioner, litteraurgennemgang Kategori: Rådgivning Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Schultz Grafisk Copyright: Sundhedsstyrelsen Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse: Timm, H; Glasdam, S; Vittrup, R Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom en systematisk litteraturgennemgang København: Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, 2007 ISBN: (elektronisk) ISBN: (trykt) Rapporten indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse bliver løbende publiceret i Evidensbasen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

3 Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom. En systematisk litteraturgennemgang

4 Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom. En systematisk litteraturgennemgang Indholdsfortegnelse 1. Indledning Pårørende og socialt netværk Pårørendes situation og behov Definition af begreber Litteratursøgning Kriterier for inklusion og eksklusion Søgning og inkluderede studier Resultater: Interventionsstudier rettet mod pårørende til mennesker med diabetes apopleksi, kræft og hjerte-karsygdom Udvælgelse af studier Randomiserede, kontrollerede studier Målgrupper Deltagere, rekruttering, frafald m.v Interventionsformer Effekt Diskussion Resultater Det begrænsede antal studier Metode Litteraturstudiet Perspektiver Bilagsmateriale Bilag A: Søgeprofil, 1. søgning Bilag B: Søgeprofil, 2 søgning Bilag C: Søgeproces Bilag D: Oversigt over effekt og måleredskaber på tværs af studierne Bilag E: Oversigt over studier rettet mod pårørende til mennesker med apopleksi Bilag F: Oversigt over studier rettet mod pårørende til mennesker med kræft Bilag G: Oversigt over studier rettet mod pårørende til mennesker med hjerte-karsygdomme

5 1. Indledning Formålet med denne rapport er at undersøge effekten af sundhedsprofessionelle interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kroniske sygdomme. Metoden er en systematisk litteraturgennemgang. Rapporten kan læses som en status over, hvordan man internationalt og sundhedsvidenskabeligt har dokumenteret effekten af at drage omsorg for og understøtte pårørende som væsentlige aktører i kronisk syge menneskers liv. Rapporten er begrænset til udvalgte diagnosegrupper: Mennesker med apopleksi, kardiovaskulære sygdomme, diabetes mellitus og cancer 1. Det anslås, at omkring halvanden million danskere, svarende til en tredjedel af befolkningen, lider af en eller flere kroniske sygdomme. Det anslås ligeledes, at % af sundhedsvæsenets ressourcer er forbundet med forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering af mennesker med kroniske sygdomme. De største kroniske sygdomsgrupper er: Hjerte-karsygdomme, apopleksi og andre neurologiske lidelser, kræft, psykiske lidelser, lungesygdomme, diabetes mellitus samt muskel- og skeletsygdomme (1). I Sundhedsstyrelsens publikationer vedrørende de otte folkesygdomme nævnes en række problem- og indsatsområder, som går på tværs af kroniske sygdomme og kronisk syge uanset den enkelte diagnose: Forebyggelse, egenomsorg, familiens og det omgivende samfunds ressourcer, behandling, kontinuitet og samspil i den professionelle indsats (2). I denne rapport er det sundhedsfaglige interventioner i forhold til de pårørendes belastning og ressourcer, der er i fokus. Og effekt er afgrænset til resultater i forhold til de pårørende. Med den befolkningsmæssige stigning i livsstilsbetingede kroniske sygdomme er der politisk sat øget fokus på sundhedsfremme, forebyggelse samt tiltag, som understøtter tilværelsen med kronisk sygdom for den enkelte og dennes familie. Flere og flere mennesker får kroniske sygdomme, hvilket har mere eller mindre indflydelse på deres hverdagsliv Derfor synes det oplagt ikke bare at tænke handlemuligheder i forhold til de borgere, der lider af en kronisk sygdom, men også i forhold til deres nærmeste pårørende og bredere sociale netværk. 1.1 Pårørende og socialt netværk Fra blandt andet kræftområdet ved man, at patienter oplever de pårørende som den væsentligste støtte i hverdagen (3-7). Det at være en del af en familie og et socialt netværk er umiddelbart afgørende for, hvem man er, hvordan man lever og hvilke muligheder, man har i tilværelsen (8-9). De kroniske folkesygdomme er vor tids sygdomme. Når flere mennesker bliver kronisk syge, bliver kronisk sygdom også en del af livet for flere pårørende og de bredere sociale netværk, som omgiver det syge menneske. Kronisk sygdom er ulige fordelt mellem forskellige sociale grupper i samfundet. Der er en klar sammenhæng mellem sociale livsvilkår, udviklingen af kroniske sygdomme og gennemsnitlig levealder (10-14). Dette kan have betydning for, hvilke interventioner, der er mest hensigtsmæssige i forhold til konkrete grupper af kronisk syge og her altså deres pårørende. Epidemiologiske undersøgelser har desuden vist, at et menneskes sociale netværk kan have betydning for risikoen for 1 På dansk oversættes disse medicinske diagnoser til: Hjerneblødning/blodprop i hjernen, hjerte-karsygdomme, sukkersyge og kræft. I herværende rapport bruges en blanding af de latinske og danske betegnelser: Apopleksi, hjerte-karsygdomme, diabetes og kræft, da disse betegnelser er almindeligt anvendte. 3

6 at blive syg og sandsynligheden for at blive rask igen (3). Prognose for og livskvalitet i kroniske sygdomsforløb kan forbedres via aktivering af menneskets egne ressourcer og en tværfaglig indsats (1,15). Kronisk syge menneskers egne ressourcer, såsom egenomsorg, kan være medvirkende til at få et godt liv med en kronisk sygdom (16)..Herudover tilskrives især ægtefællens eller partnerens rolle stor betydning. Først og fremmest er en positiv betydning for helbredet ved at have en partner og et socialt aktivt liv belyst (17). Flere studier viser, at kvaliteten af ægteskab har indflydelse på helbred eller det at leve med en kronisk sygdom (18-20). I Sundhedsstyrelsens rapport Patienten med kronisk sygdom defineres særligt sårbare kronisk syge patienter blandt andet ved at have et svagt personligt netværk (2). Det er først og fremmest kvinder generelt samt kvinder og mænd i ægteskab/parforhold, der påtager sig/får pålagt rollen som nærmeste omsorgsgiver for nærtstående med kronisk sygdom (21-22). Og det er herudover livsforms- og klassespecifikt, hvad rollen som pårørende eller socialt netværk indebærer; det er forskelligt i forskellige sociale grupper, hvilken hjælp og støtte pårørende vil og kan forvente af hinanden. Socialt betingede typer af støtte er henholdsvis praktisk hjælp, følelsesmæssig støtte eller dét at organisere og koordinere forskellige indsatser. Det samme gælder for de pårørendes samarbejde med og relation til de sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet (5,21,23). Inden for blandt andet kræftområdet findes flere studier, som beskriver, hvilken støtte nogle pårørende efterlyser fra professionelle. Eksempelvis kan nævnes ønsket om mere individuel vejledning, mere skriftlig information samt mere gruppebaseret undervisning. Studier har vist, at pårørende har behov for mere støtte, end de får, og at de samtidig oplever, at få mindre følelsesmæssig støtte fra deres sociale netværk, end patienten får (4,5,7,24). 1.2 Pårørendes situation og behov Kronisk sygdom kan beskrives som en begivenhed, der indikerer et brud i måden at leve på, i hverdagslivet (25,26). At leve med symptomerne (og diagnosen) på en kronisk sygdom kan vende op og ned på den hidtidige tilværelse, fordi både indhold, fokus og perspektiv forandres. Fra omfattende forskning, både sundhedsfaglig og sygdomskulturorienteret, findes viden om de pårørendes erfaringer, belastninger og behov for støtte (27-35). En stor del af dette forskningsfelt omhandler den såkaldte psyko-sociale belastning, det er at leve med og være nærmeste omsorgsperson for et menneske med en kronisk sygdom. Nogle pårørende fremtræder grundet en nærtståendes kræftsygdom angste, depressive og stressede, har bekymringer af eksistentiel og økonomisk karakter, har ægteskabelige problemer, bliver oftere syge eller udviser andre fysiske symptomer, medens andre pårørende har det relativt godt. Der findes studier, der handler om, hvor længe de pårørende er angste, depressive og/eller stressede eller udviser andre tilpasningsproblemer i forhold til at leve sammen med en kræftpatient, og hvordan pårørende i det hele taget lever med det faktum, at deres nærmeste har kræft (5). Umiddelbart ser det ud til at være mere eller mindre samme problemkompleks som pårørende oplever uanset hvilken kronisk sygdom, deres nærtstående har. Forhold som alle kan tilskrives ændrede sociale, økonomiske, fysiske og/eller psykiske livsbetingelser for den syge og for den pårørende selv (19, 37-41). Flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem den kroniske sygdoms indgriben i og invaliditetsgrad for den syge - og den 4

7 pårørendes reaktioner. Det vil sige, at jo mere påvirket den syge er af sin sygdom, jo sværere er det også at være pårørende og finde balance i sit liv og i livet med den kronisk syge (19,38,42). Alt i alt kan man sige, at de pårørende, ligesom patienterne, er påvirket af den kroniske sygdom. Det har implikationer for de pårørendes liv at være nærtstående til et kronisk sygt menneske. Derfor synes det vigtigt både for den nærmeste pårørende, den syge og familien som helhed, at også de pårørende tilbydes støtte og handlemuligheder. 1.3 Definition af begreber Pårørende defineres i rapporten som nærtstående, dvs. mennesker, som er tæt knyttet til og har betydning for et andet menneske (som eksempelvis partner, ægtefælle, familiemedlem, ven eller nabo). Kronisk sygdom er karakteriseret ved at være vedvarende og have blivende følger, der skyldes irreversible forandringer. Kronisk sygdom kræver langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats. De kroniske sygdomme kendetegnes ved, at de delvis kan forebygges, ligesom der for flere af sygdommene findes gode behandlingsmuligheder. Sundhedsfaglige interventioner defineres her som velbeskrevne, systematiske forsøgsprojekter i klinisk praksis. Det vil sige, at der tages afsæt i evidensniveau Ia, Ib og IIa. Evidenstype Evidensniveau Anbefalelsesgrad Ia Meta-analyser af Randomiserede Kontrollerede Forsøg (RKF) A Ib Mindst ét RKF A IIa Mindst ét godt designet, kontrolleret studie men uden randomisering B IIb Mindst ét godt designet, kvasi-eksperimentalt studie B III Mindst ét godt designet, ikke-eksperimentalt deskriptivt studie B (f.eks.sammenlignende studier, korrelationsstudier, case studier) IV Rapporter fra ekspertkomiteer, meninger og/eller erfaringer fra respekterede fagfolk C Skema Evidenshierarkiet. Kilde: (43) Tom Pedersen, Christian N. Gluud, Peter C. Gøtzsche, Peter Matzen & Peer A. Wille Jørgensen: Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskrift for Læger 2001:27, Effekt forstås her som resultat i form af forholdet mellem årsag (intervention) og virkning (statistisk signifikant resultat), som det er fremkommet i randomiserede, kontrollerede forsøg, jf. evidenshierarkiet ovenfor. Randomiseret betyder tilfældig udvælgelse fra en ens gruppe til henholdsvis en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Kontrolleret henviser til, at det er muligt at sammenholde resultaterne af én indsats med resultaterne af en anden med henblik på at kunne forklare effekt ved en klart defineret (og reproducerbar) indsats. 5

8 2. Litteratursøgning 2.1 Kriterier for inklusion og eksklusion Inklusionskriterier: Udvalgte diagnoser: Apopleksi, diabetes, hjerte-karsygdomme og kræft Reviews og kontrollerede enkeltstudier Dansk- og engelsksproget litteratur Eksklusionskriterier: Studier rettet mod pårørende o < 18 år o til børn (< 18 år) o til døende voksne (>18 år) 2.2 Søgning og inkluderede studier Der er søgt litteratur i danske og internationale databaser fra juni oktober Søgehistorie fremgår af bilag A og B. Processen er nærmere beskrevet i bilag C. 1. søgning (se bilag A) bestod i en bred fritekstsøgning og en gennemgang førte til ny søgning med fokus på: 1. Interventioner rettet mod pårørendes situation og behov 2. Interventioner rettet mod kronisk syge mennesker og deres pårørende 2. søgning (se bilag B) bestod i en søgning efter reviews og kontrollerede enkeltstudier om interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kræft, hjerte-karsygdom, diabetes eller apopleksi. Der blev søgt i PubMed/Medline, CINAHL, Embase og PsycINFO, hvilket gav 883 poster. Heraf blev udvalgt studier med fokus på: 1. Støttende interventioner i forhold til pårørende til kronisk syge 2. Interventioner i forhold til pårørende som socialt netværk (støtte, behandling eller andet) for kronisk syge Der blev fundet 135 relevante artikler, der dog ved efterfølgende gennemgang blev reduceret til 20. Årsagerne var følgende: a. Gengangere/dubletter b. Enkeltstudier inkluderet i reviews c. Studier før 1997 d. Design (ikke kontrolleret) e. Ingen intervention (men diskuterende, beskrivende eller teoretiske artikler) f. Målgruppe (børn, pårørende til døende eller effekt kun målt på patienterne) g. Andet (som for eksempel et andet fokus på pårørende - som risikogruppe i forhold til at blive syge) Endvidere er gennemført en kædesøgning via referencer fra (40 af) de 135 artikler. Herved blev fundet yderligere 26 titler, hvoraf 13 var relevante. Endelig er søgt supplerende i samfundsvidenskabelige og humanistiske databaser (Web of Science, SocIndex og Sociological Abstract) samt den pædagogiske database ERIC. Ingen poster herfra er inddraget. 6

9 I alt er, jf. skema 2.2.1, inkluderet 32 enkeltstudier (44-78) samt ét review (79), som dog indgår som 16 (af de 32) enkeltstudier: Diagnose Apopleksi Diabetes Hjerte-kar Kræft I alt Reviews Kontrollerede enkeltstudier (3 +16) Skema Inkluderet litteratur. 32 studier (beskrevet i 35 artikler). Søgeprocessen er nærmere beskrevet i bilag C, og artiklerne er resumeret i bilag E-G. 7

10 3. Resultater: Interventionsstudier rettet mod pårørende til mennesker med diabetes, apopleksi, hjerte-karsygdom eller kræft 3.1 Udvælgelse af studier Af de 135 studier, der blev gennemgået, var 11 reviews, heraf er, som nævnt, kun ét inkluderet. Af de 22 studier, der indgår i dette eneste inkluderede review, er 16 relevante for denne litteraturgennemgang. De ti reviews, der udgik, omfattede kun i ringe grad pårørende, eller omfattede pårørende til børn eller døende, eller havde ikke fokus på interventioner. Eksempelvis er et review om pårørende til mennesker med apopleksi (80) ekskluderet, fordi kun tre artikler i reviewet var relevante for denne litteraturgennemgang. Disse tre artikler indgår alle i det review, der ér medtaget. Det gælder i det hele taget, at de enkeltstudier, der i ekskluderede reviews opfylder inklusionskriterierne i denne litteraturgennemgang, er medtaget som enkeltstudie. I et review (81) gennemgås systematisk 19 randomiserede, kontrollerede studier med fokus på intervention til familier til mennesker med diabetes. Men kun tre af disse studier drejer sig om voksne patienter og pårørende, og alle tre studier er publiceret i , hvorfor de heller ikke er medtaget. De få publicerede reviews tages som udtryk for, at der er begrænset fokus på og dokumentation af indsatsen for voksne pårørende til voksne mennesker med de her udvalgte kroniske sygdomme. Armours (81) litteraturgennemgang på diabetesområdet viser således mest af alt, at pårørende ikke er en gruppe, som sundhedsprofessionelle har fokus på i indsatsen for mennesker med diabetes. Det samme konkluderer Cole på baggrund af et systematisk review: Intervention research with type 2 in adult families is not yet developed (82, p.625). 3.2 Randomiserede, kontrollerede studier Alle 32 studier er kontrollerede. Som det fremgår af skema er langt de fleste også randomiserede (29 studier). Tre studier er ikke randomiserede (53,66,71). Diagnose Apopleksi Hjerte-kar Kræft I alt Randomiserede studier Ikke-randomiserede I alt Skema Antallet af randomiserede og ikke-randomiserede studier fordelt på diagnose I stedet for randomisering har eksempelvis Cohen et al. (71) inkluderet alle pårørende til en bestemt gruppe patienter i en bestemt kontekst (alle pårørende til kræftpatienter i et ambulatorium), og fordelingen har bestået i, at de, der ønskede at deltage, kom i interventionsgruppen og de, der fravalgte interventionen, kom i kontrolgruppen. Stringens i randomisering og kontrolgruppe varierer meget i de forskellige studier. For eksempel udvælger Northouse et al. (72) en gruppe, der opfylder bestemte inklusionskriterier (> 21 år, mentalt og fysisk i stand til at deltage, i stand til at tale og forstå engelsk, identificeret af patienten som den nærmeste omsorgsperson). Alle, der ønskede at deltage i studiet, blev undersøgt i forhold til blandt andet livskvalitet og herefter randomiseret til henholdsvis interventions- og kontrolgruppe. Et andet eksempel er Grant et al. (48), som går på kompromis med de gængse randomiseringsprincipper ved at indføre et separat eksklusionskriterium for interventionsgruppen, som ikke er gældende for kontrolgrupperne (bopæl over 50 miles fra studiestedet). 8

11 Flertallet af studier er, som det fremgår af skema 3.2.2, fra USA (12 studier) og Vesteuropa (10 studier): /Diagnose Apopleksi Kræft Hjerte-kar I alt USA Storbritanien Holland Australien Sverige Finland Canada Taiwan Israel Uoplyst I alt Skema Oversigt over, hvor studierne er gennemført Ti ud af 19 studier vedrørende pårørende til mennesker med apopleksi er gennemført i Vesteuropa, mens studierne vedrørende pårørende til mennesker med kræft (ti studier) er gennemført bredt internationalt. De tre studier vedrørende pårørende til mennesker med hjerte-karsygdomme er gennemført i USA. 3.3 Målgrupper For de 32 studier gælder, som det fremgår af skema 3.3.1, at fire interventioner er rettet mod pårørende alene, mens de øvrige (28 interventioner) er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er i en stor del af studierne (17 studier) defineret bredt og kan være både en partner, et familiemedlem, en ven, nabo eller andet. Ofte angives dog et nærmere kriterium, for eksempel dén pårørende, der er mest involveret i dagligdagen. I seks studier er nærmeste pårørende angivet som partner/ægtefælle/samlever. I ni studier fremgår nærmere definition ikke. Diagnose Apopleksi Kræft Hjerte-kar I alt Målgrupper Kun pårørende Både pårørende og patienter I alt Skema Oversigt over målgrupper, fordelt på diagno ser For de 19 studier vedrørende pårørende til mennesker med apopleksi gælder, at to er rettet mod pårørende alene, 17 er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er defineret som ægtefælle eller ægtefællelignende relation i to af studierne, som nærtstående omsorgsgiver i otte af studierne og uoplyst i ni af studierne. For de ti studier vedrørende pårørende til mennesker med kræft gælder, at et er rettet mod pårørende alene, ni er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er defineret som ægtefælle eller ægtefællelignende relation i tre af studierne og som nærtstående omsorgsgiver i syv af studierne. For de tre studier vedrørende pårørende til mennesker med hjerte-karsygdomme gælder, at ét er rettet mod pårørende alene, og to er rettet mod både pårørende og patienter. Pårørende er defineret som ægtefælle eller ægtefællelignende relation i et af studierne og som nærtstående omsorgsgiver i to af studierne. 9

12 3.4 Deltagere, rekruttering, frafald m.v. I de 32 studier indgår 30 (pårørende) personer i det mindste studie og 1040 personer (520 patient-pårørende-par) i det største studie. Fire studier har mindre end 100 inkluderede, og generelt er der i forhold til det kontrollerede design og i statistisk sammenhæng tale om mindre studier. Det er meget forskelligt, hvorvidt artiklerne omhandler overvejelser om rekruttering og frafald. I nogle studier er der stor forskel på det antal personer, der er screenet til at indgå i studiet og det antal, der ønsker at deltage (over 70 % frafald), uden at konsekvenserne heraf diskuteres nærmere (71,78); kun få studier omtaler denne problemstilling. De fleste studier beskriver frafald og analyserer frafaldsgruppen i forhold til interventionsgruppen, men ikke alle. Frafald forklares oftest ved patienternes helbredstilstand, død eller manglende ressourcer/interesse i at fortsætte. Det største frafald ligger efter selve interventionsperioden, men påvirker effektmålingerne over tid. 3.5 Interventionsformer Eksperimentelle interventioner De eksperimentelle interventioner handler om at støtte de pårørende eller de pårørende og patienter sammen. Fire studier vægter informationsmateriale (video, skriftligt materiale m.v.), og ét studie vægter deltagelsen i en udskrivningssamtale. Men de eksperimentelle interventioner er alle udformet som forskellige former for samtale og undervisning med det formål at formidle viden og at give råd fra de professionelle til pårørende og patienter, samt i visse tilfælde at bidrage til en koordineret indsats for patienter og pårørende. Undervisning/vidensformidling og rådgivning organiseres, jf. skema 3.5.1, som individuelle (eller parsamtaler) eller som gruppeundervisning og gennemføres på hospital og/eller i eget hjem (hjemmebesøg) og/eller i form af telefonsamtale. Ingen af studierne er tilrettelagt under hensyn til deltagernes sociale baggrund. Sted På Hjemme Telefonkontakt Andet I alt hospital personligt ml. hjem og hospital Målgruppe Individuelt Apopleksi Kræft Hjerte/kar Par Apopleksi Kræft Hjerte/kar Gruppe Apopleksi Kræft Hjerte/kar I alt Skema Eksperimentel int ervention = samtale og undervisning, ford elt på målgruppe, diagnoser og sted. Enkelte studier sammenligner forskellige interventionsformer, for eksempel gruppe versus standard/individuel indsats (71), gruppe versus par (61), på hospitalet versus hjemme (50-51), indsats 1 på hospital versus indsats 2 på hospital (67). Nogle interventioner omfatter således både hospital, hjem og telefonisk kontakt, derfor er antallet af interventioner (46 interventioner/steder) større end antal 10

13 studier (32 studier). Tre af studierne er placeret under kategorien Andet. De tre studier er henholdsvis en gruppeintervention for kræftpatienter og deres pårørende på et psykologisk institut (74), en intervention afholdt i en apopleksiorganisation målrettet par (53) samt en gruppeintervention for pårørende og apopleksipatienter afholdt i et lokalt hjemmeplejekontor (61). Halvdelen af interventionerne omfatter hjemmebesøg ved en professionel person, der rådgiver, underviser eller koordinerer og understøtter praktiske tiltag i hjemmet. De syv interventioner, der i tabel er angivet som telefonkontakt, supplerer alle interventioner enten i hospitalsregi eller i hjemmet i den eksperimenterielle del af studierne. Som kontrolintervention står telefonisk kontakt også alene i nogle studier (48,49). Alle interventioner vedrørende pårørende til mennesker med kræft gennemføres på hospital, i et enkelt tilfælde dog suppleret med hjemmebesøg. De interventioner, der retter sig mod pårørende til kræftpatienter drejer sig næsten alle om afhjælpning af psyko-sociale symptomer hos de pårørende og/eller støtte til at håndtere patientens fysiske symptomer (smerte og kvalme). De interventioner, der retter sig mod pårørende til patienter med apopleksi eller hjerte-karsygdomme foregår oftere helt eller delvist i hjemmet. De har, som studierne rettet mod pårørende til kræftsyge, alle fokus på de pårørendes trivsel, og herudover har nogle af studierne fokus på hjælp og støtte i forhold til den syges (begrænsede) fysiske funktionsevne (44,48,49,52,58). Man kan sige, at for kræftområdet gælder, at der er fokus på de pårørendes oplevelse af situationen, for de andre to diagnoseområder gælder, at der mere bredt er fokus på at håndtere situationen hjemme efter udskrivelse fra hospital. Studierne har tilsyneladende alle implicit eller eksplicit et psykologisk videns- viden betragtes som forudsætning for adfærdsændringer, og samtidigt betragtes adfærds (kognitivt-behavioristisk) teoretisk udgangspunkt: Formidling/tilegnelse af adfærdsændring som en følge af videnstilegnelse Kontrolinterventioner Langt de fleste studier omfatter en eksperimentel intervention og en kontrolgruppe. Kontrolgruppen er ofte udsat for vanlig praksis, men der er også studier med to eksperimentelle interventioner, der både sammenlignes med hinanden og med en kontrolintervention (48,50,51,61,75,76) eller en eksperimentel intervention og to kontrolinterventioner (49). Interventionerne er beskrevet i meget varieret omfang. De eksperimentelle interventioner er ikke altid beskrevet så detaljeret, at de umiddelbart vil kunne gennemføres af andre. Typisk beskrives den ikke-eksperimentelle indsats (kontrolindsatsen) ikke, men angives altså i flere studier at være vanlig praksis (44,52,54,62,65,69,73). 11

14 Diagnose Apopleksi Kræft Hjerte-kar I alt Kontrolintervention Ikke specificeret vanlig praksis Specificeret vanlig (eller anden) praksis Ikke omtalt/beskrevet I alt Skema Specificeret og uspecificeret kontrolintervention fordelt på diagnosegrupper Kategorien Ikke specificeret vanlig praksis, jf. skema 3.5.2, henviser til de studier, hvor kontrolindsatsen benævnes som vanlig praksis uden yderligere uddybning af, hvad den vanlige praksis består i. Kategorien Specificeret praksis, jf. skema 3.5.2, henviser til de studier, som beskriver særlige interventioner for kontrolgruppen eller vanlig praksis. Når det i over halvdelen af studierne (19 studier) ikke fremgår, hvad vanlig/almindelig praksis er, er grundlaget for effekt vanskeligt at vurdere. Det er endvidere vanskeligt at reproducere eventuelle positive resultater af de gennemførte studier, idet det ikke vides om vanlig praksis i studierne adskiller sig fra den praksis, man selv indgår i Professionelle aktører De sundhedsprofessionelle, der gennemfører interventionerne og evalueringerne af dem har hovedsalig en mellemlang videregående grunduddannelse; først og fremmest sygeplejersker, men også terapeuter og socialrådgivere. Herudover er fire interventionsstudier gennemført af psykologer og/eller tværfaglige teams. Terapeuter (ergo- og fysioterapeuter) og tværfaglige teams er kun involveret i forbindelse med studierne vedrørende mennesker berørt af apopleksi. Ingen læger deltager i studierne. 3.6 Effekt Der er dokumenteret effekt af interventioner, der har som formål at støtte pårørende til kronisk syge mennesker. Den dokumenterede effekt er dog ikke så entydig, at der kan gives klare anbefalinger af, hvilke interventionsformer, der er mest hensigtsmæssige. Af de 32 studier rapporteres i 22 studier (9+13 studier, jf. skema 3.6.1), om effekt på et eller flere af de områder, interventionerne retter sig imod. I ni af de 22 studier er der effekt på alle eller flertallet af effektmålene, i 13 af de 22 studier er der effekt på mindst et effektmål. I ti af de 32 studier rapporteres ingen effekt. Diagnose Apopleksi Hjerte-kar Kræft I alt Effekt på alle eller flertallet af mål Effekt på minimum et mål Ingen effekt I alt Skema Effekt og manglende effekt af interventionerne fordelt på diagnoser I ni af 10 studier vedrørende pårørende til mennesker med kræft er der effekt på mindst et af de opstillede mål. Det samme gælder for godt halvdelen (ti af 19 studier) vedrørende pårørende til mennesker med apopleksi og for alle tre studier vedrørende hjerte-karsygdomme. 12

15 I skema er nærmere beskrevet de ni studier, hvor der er effekt på alle (to studier) eller flertallet (syv studier) af mål: Studier med signifikant effekt på flertallet af mål fordelt på diagnoser Apopleksi Dennis et al. (1997), (46) Intervention Professionel koordination og rådgivning versus ingenting Positiv effekt for pårørende på følgende effektmål umiddelbart efter interventions ophør Depressive symptomer Tilfredshed med professionel indsats Måleredskab i forhold til pårørende (fuld titel til forkortelser angivet i bilag D) HADS GHQ CHS FAI Grant et al. (1999), (48) Social problemløsning over tid via enten telefon eller hjemmebesøg versus et enkelt telefonopkald For telefonintervention: Depressive symptomer Problemløsning Pleje-parathed SF-36 CSQ PSI CES-D CBS PCS Grant et al. (2002), (49) Social problemløsning via telefon versus placebo-opkald eller intet opkald Depressive symptomer Mental tilstand Vitalitet Social funktion Problemløsning Pleje-parathed SF-36 CSQ PSI CES-D CBS PCS Mant et al. (2000, 2005), (56,57) Kræft Familiestøtte organisator for den enkelte familie versus ingen støtteperson Sociale aktiviteter Energi og vitalitet Mentalt helbred Smerte Fysisk funktion Generel helbredsopfattelse Tilfredshed med vidensniveau Særlig udviklet skema CSI GHQ-28 FAI SF-36 COOP Cohen et al. (2006), (71) Gruppeundervisning og støtte for pårørende over 9 uger versus ingenting Følelsesmæssig belastning Tilpasning Søvn Social støtte SCL-90-R PAIS-SR Mini Sleep Questionnaire Multidimensional Scale of Perceived Social Support Selvkonstrueret mål for compliance Lin et al. (2006), (73) Gennemgang (ambulant) af skriftligt materiale vedr. smerter og smertehåndtering Barrierer (for at håndtere smerter, for eksempel kommunikation) BQT 13

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University

Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne.Glasdam@med.lu.se Kunstner Berit Othman www.berit-othman.dk 1 Definition af social praktik: Nogen gør noget med nogen i en bestemt sammenhæng

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere