Alkoholprojekt i hjemmeplejen. Kerteminde Kommune

Transkript

1 Alkoholprojekt i hjemmeplejen Kerteminde Kommune Oktober september 2011 Et projekt i den rehabiliterende enhed og i hjemmeplejens udegruppe Munkebo under temaet Forebyggelse i sundhed og social indsats. Kontaktpersoner Rikke Ipsen rip@kerteminde.dk og Lisbeth Windeballe Rasmussen lwr@kerteminde.dk

2 side 1 Indhold 1. Resume... side 2 2. Indledende kommentarer... side 2 3. Baggrund for projektet... side Generelle forhold 3.2. Lokale forhold 4. Problemformulering... side 4 5. Projektets formål... side 4 6. Projektets design... side Aktører... side Spørgeskema... side Folder om projektet... side Kompetenceudvikling af netværksgruppe... side Fokusgruppeinterview... side Evaluering af indsatsen... side 6 7. Resultater... side Databehandling fra screeningen... side Spørgeskemaet... side Deltagerprofil... side Storforbrug... side Konklusion... side Identifikation af borgere, der drikker for meget (jf. pkt. 5) side Starte en samtale... side Støtte og vejlede borgerne... side Faglig enighed, kultur, tryghed... side Tidligere... side Tabuemne, berøringsangst... side Indegruppen... side Udegruppen... side Kolleger... side Faglig enighed, tryghed udviklingsmuligheder... side Tryghed og kvalitet for borgerne... side Ledelsens betydning... side Reglers betydning... side At løfte i flok... side Afsluttende kommentarer... side Diskussion... side Konklusion... side Bilag... side 19 1

3 side 2 1. Resumé Kerteminde Kommunes hjemmepleje har gennemført et et-årigt projekt med det formål at blive inspireret til, hvordan sundhedspersoner i fremtiden målrettet kan støtte borgere med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug til at mestre eget liv og opnå større sundhed og livskvalitet. Hjemmeplejen valgte at udpege en medarbejdergruppe og give disse nøglepersoner en specialiseret kompetenceudvikling målrettet opgaven. Indsatsen i forhold til borgerne omfattede to spørgeskemaundersøgelser til screening for alkoholforbrug med tre til fire måneders interval. Desuden en evalueringsdel bestående af dataopgørelse fra screeningsredskaberne samt to fokusgruppeinterviews med nøglepersonerne, hvor fokus var personalets oplevelser omkring borgere med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Resultaterne viser, at 120 borgere indgik i projektet. Af dem er 117 screenet første gang. Heraf har 26 personer et storforbrug* (se definition under afsnit 7.1.1). 11 personer af de 26 med et storforbrug har reduceret deres forbrug fra første til anden screening, svarende til 42,3 % af storforbrugerne. Medregner vi personerne, der ændrede fra forbrug til ikke problem, bliver det 46,4 %, som har reduceret forbruget fra første til anden screening. Fokusgruppeinterviewene indikerer, at nøglepersonerne ved afslutning af projektet generelt føler sig meget mere trygge i forhold til denne målgruppe. De oplever, at de nyerhvervede kommunikative færdigheder hjælper dem til at tale om alkohol med borgerne på en konstruktiv og respekterende måde. Screeningsresultaterne viser, at når borgere med et stort alkoholforbrug oplever faglighed og respekt, så øges sandsynligheden markant for, at de efterfølgende selv reducerer deres forbrug. 2. Indledende kommentarer Projektet har været støttet af Socialministeriet , Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Projektet har været i tæt samarbejde med Alkoholbehandlingen, nu Behandlingscenter Odense, Odense Kommune. Den afsluttende rapport er sammenskrevet af konsulent på projektet alkoholkonsulent Marianne Peter. I rapporten benyttes vendingen drikker for meget. Det skal her forstås på den måde, at personalet vurderer, at borgerens alkoholvaner og alkoholforbrug har en negativ indvirkning på adfærd, sociale relationer samt sundhed og sygdom.. Der bliver i rapporten benyttet anonymiserede udsagn fra fokusgruppeinterviewene. De er gengivet i kursiv. I rapporten bliver henvist til diverse bilag. De vil være at finde bagerst i rapporten. 2

4 side 3 3. Baggrund for projektet 3.1. Generelle forhold Kerteminde Kommune har ca indbyggere, fordelt på de tre gamle kommuner, nu kaldet distrikter: Munkebo, Kerteminde og Langeskov. En stor arbejdsplads i kommunen, er nu lukket, og mange tidligere medarbejdere er bosat i distrikt Munkebo. Man forventer en stigende arbejdsløshed i distriktet og dermed måske en øget risiko for et øget antal borgere, der drikker for meget. Projektets kommissorium (se bilag 1) beskriver en generel og markant stigning af ældre over 65 år, der drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser - 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. Tal fra 2005 viser, at det gjaldt for 18 % af mændene og 10 % af kvinderne. Det er en fordobling i forhold til 2000 (Misbrugspolitisk Magasin; nr. 4, 2009). I kommissoriet skriver projektgruppen, at i følge Sundhedsstyrelsens statistik fra 2008 over borgere med alkoholbetinget skrumpelever er Kerteminde Kommune blandt de fem kommuner i hele landet, som har flest borgere med kontakt til hospitalet på grund af alkoholbetingede sygdomme. Kommissoriet nævner desuden, at en lang række symptomer generelt bør give anledning til at udspørge indgående om alkoholvaner (citat slut). Da alkoholvaner og alkoholforbrug ofte er tabubelagt, kan det få de konsekvenser, at en kvalificeret udredning af borgernes reelle problemstillinger kan blive mangelfuld Lokale forhold (bilag 2) I projektbeskrivelsen står, at Munkebo har en stor vækst i antallet af ældre og en stigning i antallet af borgere med kroniske lidelser og livsstilssygdomme. Denne stigning er større i Munkebo end på landsplan, og Munkebo fører også, hvis man sammenligner med den øvrige del af Kerteminde Kommune, (jvf. Projektbeskrivelsen og bilag 2). Videre står der, at borgernes alkoholforbrug fylder i personalets hverdag og skaber usikkerhed om og, hvordan man som fagperson kan tage hånd om problemstillingen. Det bliver fremhævet, at personalet generelt synes, at de mangler redskaber til at yde hensigtsmæssig træning, pleje og omsorg for borgere, der drikker for meget. Samtidig er alkohol en faktor, som kan flytte fokus fra den ydelse, borgeren reelt er visiteret til. Det er et problem, idet de borgere, der visiteres til Rehabiliteringsenheden, så ikke får optimalt udbytte af indsatsen. De nævnte faktuelle forhold betyder, at ledelsen i Kerteminde Kommunes hjemmepleje ønsker et øget fokus på ældres alkoholvaner og alkoholforbrug. Hjemmeplejen vil gerne sikre sig, at kommunen kan tilbyde borgere, der drikker for meget, en målrettet hjælp, så de bliver i stand til at mestre eget liv og dermed opnå større sundhed og livskvalitet (bilag 1). 3

5 side 4 4. Problemformulering Hvordan kan man som sundhedsperson målrettet støtte borgere, der drikker for meget, sådan at de kan mestre eget liv og opnå større sundhed og livskvalitet? 5. Projektets formål (fra side 3 i projektbeskrivelsen): 5.1. Systematisk screening for alkoholproblemer som led i modtagelsessamtalen med borgere, der visiteres til rehabiliteringsenheden samt hos borgere med kendt alkoholproblem, der modtager hjælp fra hjemmeplejen Gennemføre en specialiseret kompetenceudvikling af 8 udvalgte medarbejdere, der har deres daglige arbejde blandt før omtalte borgere med henblik på at øge viden om emnet og træne færdigheder således, at de: Kan identificere borgere med alkoholproblemer og kan støtte, vejlede og rådgive borgere med alkoholproblemer Etablere en tværfaglig netværksgruppe, der modtager supervision af Alkoholbehandlingens alkoholkonsulent Evaluering af indsatsen Dataindsamling fra screeningen Sammenskrivning af 2 fokusgruppeinterviews med fokus på projektets mål i henhold til projektbeskrivelsens punkt 7, side 5. - Første fokusgruppeinterview, (se bilag 3) - Afsluttende fokusgruppeinterview er indeholdt i den afsluttende rapport. 6. Projektets design Af praktiske grunde beslutter man sig for at begrænse projektet til distrikt Munkebo, hvor de fysiske rammer bliver centreret omkring Rehabiliteringsenheden Aktører Netværksgruppen, som også benævnes nøglepersoner, i projektet bliver en tværfaglig gruppe på otte personer, som naturligt har berøring med målgruppen. Faggrupper repræsenteret i netværksgruppen er ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og sygeplejerske. Funktioner repræsenteret er træningspersonale, personale fra inde-gruppen, personale fra udegruppen og en visitator. En styregruppe bestående af ledere fra forskellige områder af hjemmeplejen etableres. Tovholder på projektet har tæt kontakt til styregruppen. Målgruppen for indsatsen er borgere, som har misbrugsproblemer og er knyttet til Rehabiliteringsenheden eller distrikt Munkebo, (bilag 1). Man skønner, at ca. 300 borgere er et realistisk antal kvinder og mænd, der vil kunne være omfattet af projektet i løbet af projektperioden på ét år Spørgeskema Borgernes alkoholforbrug screenes systematisk af netværksgruppen. Tovholder fra netværksgruppen er praktisk koordinator og den, der indsamler spørgeskemaer. 4

6 side 5 Hensigten er at tilbyde borgeren en såkaldt første-screening og en andenscreening ca. 3-4 måneder efter den første. En analyse af svarene til slut i projektet ville så kunne sammenligne de to besvarelser med henblik på at identificere en evt. ændring i borgernes alkoholvaner og alkoholforbrug. Det valgte screeningsredskab er Audit, et spørgeskema anbefalet af Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin i publikationen Spørg til alkoholvaner publiceret foråret. Her nævnes det, at et RCT-studie fra 2008 har vist, at alene det at anvende spørgeskemaet AUDIT kan få patienter til at ændre alkoholvaner. Publikationen er målrettet praktiserende læger. Det betyder, at alle borgere i princippet kan møde skemaet hos deres egen læge. Dette faktum var medbestemmende for projektgruppens valg af netop AUDIT. Overvejelserne gik på, at hvis der var borgere, der var eller i fremtiden ville blive præsenteret for spørgeskemaet hos egen læge, så var det kendt. Projektgruppen vurderede, at det ville give en god signalværdi. Projektgruppen har udvidet spørgeskemaet med nogle suppleringsspørgsmål, heriblandt et par skaleringsspørgsmål (bilag 4 og 5) 6.3. Folder om projektet Ret tidligt blev det besluttet, at netværksgruppen havde behov for en folder, der kunne fortælle både borgere og kollegaer om projektet og især spørgeskemaet (bilag 7). En folder, som de selv og kollegaer kunne udlevere til borgeren. Folderen tjente således to formål, nemlig information til borgeren og et signal om, at projektet var funderet i Kerteminde Kommune og dermed ikke noget, den enkelte medarbejder selv fandt på. Hensigten var at skabe tryghed omkring projektet for både borger og medarbejder Kompetenceudvikling af netværksgruppen Af de medarbejdere, der har deres daglige arbejde blandt målgruppen for projektet, bliver otte udvalgt til at danne en netværksgruppe. Disse otte medarbejdere skal forestå screeningen af samtlige borgere, de enten selv umiddelbart har kontakt med eller som kolleger henviser, fordi de har en formodning om, at borgerne drikker for meget. At spørge til et andet menneskes alkoholforbrug er forbundet med en vis blufærdighed. Sagt på en anden måde, så er menneskers alkoholvaner og alkoholforbrug et tabuemne. For at øge sandsynligheden for, at screeningen bliver gennemført, har projektet indbygget kompetenceudvikling af nøglepersonerne. Hensigten er, at nøglepersonerne bliver i stand til fagligt at identificere borgere, der drikker for meget, og til kommunikativt evt. at tilbyde relevant rådgivning og vejledning uden at skabe modstand og konfrontationer. Projektet antager, at en forudsætning for at spørgeskemaerne bliver præsenteret for borgerne, bliver udfyldt og gentaget er, at medarbejderne føler, de kan, skal og vil deltage. Kompetenceudviklingen har omfattet: Viden om alkohol, myter og fakta, alkohols betydning for sundhed og sygdom samt præsentation af screeningsredskabet (1 dag). Undervisning i den evidensbaserede kommunikationsstil Motivational Interviewing, også kaldet motivationssamtalen eller blot forkortelsen MI. Omfanget af denne undervisning har været to plus to plus èn dag, også kaldet 5

7 side 6 modul 1, modul 2 og modul 3 og har indeholdt en teoretisk indføring med samtidig træning af kommunikative færdigheder, der er specifikke for MI og med fokus på korttidsintervention som supplement til al øvrig kommunikation, ikke behandling. Indholdet i undervisningen har været helt i tråd med de nordiske retningslinjer for god undervisning i Motivational Interviewing (bilag 8). Kursus Når en borger drikker, hvor deltagerne fik generel viden om alkohol 2 temadage med fokus på motiverende samtale og alkohol. Hovedoplægsholdere hhv. Rolf Bang Olsen og William R. Miller 32 timers supervision fra underviseren i Motivational Interviewing på brugen af færdighederne i deres praksis Fokusgruppeinterviews Deltagerne i fokusgruppeinterviewene er de 8 personer fra netværksgruppen. Nogle udefra kommende vilkår bevirkede, at første fokusgruppeinterview først fandt sted i marts 2011, altså ca. tre måneder efter, at netværksgruppen var startet med at screene borgere. Selve kompetenceudviklingen var startet i efteråret, umiddelbart inden selve projektet startede. Første fokusgruppe-interview nåede ikke at blive inden projektet startede. Det blev afviklet 3 måneder inde i forløbet og blev således en statusrapport (bilag 3). Andet og afsluttende fokusgruppeinterview blev afviklet den sidste dag i oktober 2011 og foregik på samme måde som interviewet i marts Udsagn fra dette sidste fokusgruppe-interview er indeholdt i denne afsluttende rapport. Metoden: Med projektbeskrivelsen som udgangspunkt udvikledes en spørgeguide. Intervieweren kendte ikke deltagerne og deres praksis, men kendte projektet fra projektbeskrivelsen. Interviewet strakte sig over 11/2 time og blev optaget på video. Videooptagelsen er derefter gennemlyttet og sammenskrevet af underviser og konsulent på projektet Marianne Peter, Alkoholbehandlingen, Behandlingscenter Odense, Odense Kommune Evaluering af indsatsen Dokumentation (side 5, punkt 7 i projektbeskrivelsen) vedr. dokumentation af opnåelse af målene / resultaterne: At borgere spørges til alkoholvaner ved modtagelse, og der sker opfølgning efter 4-6 måneder. Dokumenteres i omsorgssystemet opgøres i slutningen af projektet At nøglepersonerne oplever, at de kan agere i forhold til borgere med uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Dokumenteres ved fokusgruppeinterviews At nøglepersonerne oplever, at der er faglig enighed om tilgangen til alkoholproblemstillinger. Dokumenteres ved fokusgruppeinterviews. 6

8 side At nøglepersonerne oplever øget tryghed i hverdagen for medarbejderne. Dokumenteres ved fokusgruppeinterviews At nøglepersonerne oplever færre konflikter med borgere og pårørende på grund af borgerens alkoholforbrug. Dokumenteres ved fokusgruppeinterviews. 7. Resultater: 7.1. Dataindsamling fra screeningsdelen Som et led i identifikationen af borgere, der drikker for meget, ønsker projektet en systematisk screening, og det skal ske som led i modtagesamtalen med borgere, der visiteres til Rehabiliteringsenheden samt hos borgere med kendt alkoholproblem, der modtager hjælp fra hjemmeplejen. (citat fra projektbeskrivelsen side 3) Spørgeskemaet Spørgeskemaerne (bilag 4 og 5) er anonyme, hvilket gør, at man ikke kan benytte den elektroniske patientjournal og omsorgssystemet, som oprindelig tænkt. Alle data samles derfor i papirudgaver og analyseres manuelt. Projektgruppen har tilladt sig at simplificere scoresystemet en anelse på følgende måde: Ikke problem: Score 0-7, så foreligger næppe alkoholproblem. Grænseværdien på 7 gælder for mænd, mens man for kvinder må anvende en lavere grænse på 5 eller 6. Forbrug: Score 8-15 tyder på et forbrug, som vil kunne afhjælpes med en kort intervention. *Storforbrug: Score > 16 tyder på et storforbrug, som kræver større indsats. Projektet har i sin resultatopgørelse valgt at lægge de to betegnelser: skadeligt forbrug og afhængighed, sammen under ét og beskriver den som storforbrug Deltagerprofil Projektbeskrivelsen nævner, at der er ca. 250 borgere, som visiteres til Rehabiliteringsenheden i distrikt Munkebo om året. Desuden modtager 208 husstande praktisk og personlig hjælp i hjemmet fra udegruppen i distrikt Munkebo. På baggrund af disse tal, skønner man, at ca. 300 borgere vil kunne indgå i projektet, der strækker sig over 12 måneder. Deltagerprofil i screeningen Kvinder Mænd I alt Kerteminde Munkebo Langeskov I alt

9 side 8 Registreringerne er manuelt listet (bilag 6). Opgørelsen viser, at i alt 120 borgere har været involveret i screeningen, svarende til 40 % af det potentielt mulige antal. Senere i rapporten bliver der redegjort for forhold, der formentlig har haft betydning for, at deltagerantallet er mindre end de ca. 300 potentielt mulige deltagere. Af disse 120 ønskede 2 slet ikke at deltage, 2 andre var demente, og 3 var terminale. Disse 7 personer blev derfor ikke screenet. I alt blev 113 personer screenet første gang og 36 personer anden gang. To døde inden anden screening. Screeningsresultater efter første screening; K= kvinder M= mænd Første screening Ikke problem Forbrug Storforbrug K M K M K M I alt Kerteminde Munkebo Langeskov I alt Screeningsresultater efter anden screening Anden screening Ikke problem Forbrug Storforbrug K M K M K M I alt Kerteminde Munkebo Langeskov I alt Storforbrug - Reduktion fra første til anden screening Ved første screening havde 26 personer et storforbrug. Af disse 26 personer er foreløbigt 14 personer screenet anden gang. Af disse 14 personer har 7 halveret pointtallet ved screeningen anden gang. 5 af disse 7 har en score < 15 og er således rykket fra kategorien storforbrug til kategorien forbrug. 4 personer har rykket fra storforbrug til ikke problem. 7 personers points var stort set uændret ved anden screening. 2 personer har ændret fra forbrug til ikke problem Konklusion: 46,4 % har reduceret forbruget 11 personer af de 26 med et storforbrug har reduceret deres forbrug fra første til anden screening, svarende til 42,3 % af storforbrugerne. Medregner vi personerne, der ændrede fra forbrug til ikke problem, bliver det 46,4 %, som har reduceret forbruget fra første til anden screening. 8

10 side 9 15 personer scorer 0 9 points, men vurderes af personalet som urealistisk, hvilket skal forstås på den måde, at personalet skønner et forbrug større end det angivne. Af disse 15 er 13 personer screenet anden gang. Anden screening viser i 5 tilfælde en let stigning i points, hvilket kunne tolkes som, at de drikker mere. Det kunne også tolkes som et udtryk for tryghed ved spørgeskemaet og personalets præsentation af det, så svarene måske anden gang er mere realistiske end ved første screening. For de øvrige personers vedkommende er pointtallet stort set uændret fra første til anden screening Identifikation af borgere, der drikker for meget. (se definition i afsnit. 2) Alkoholvaner og alkoholforbrug bliver ofte opfattet som et tabuemne - som noget, der hører privatlivet til, ligesom holdningen til tobak for ca. tyve år siden. En del af projektet er formuleret med et ønske om, at nøglepersonerne skal kunne identificere, støtte og vejlede borgere, der drikker for meget. Derfor omfatter projektet et fagligt kompetenceløft af nøglepersonerne (afsnit 6.4) Starte en samtale En nøgleperson siger under interviewet: Jeg har god gavn af spørgeskemaet til at holde fokus, for hvis borgeren er sådan én med mange ord, og som hele tiden er ved at komme ud af en ny tangent, så kan jeg bruge skemaet til ligesom at komme tilbage på sporet... eller hvis det er én, der ikke siger så meget... På spørgsmålet om, hvordan praksis har ændret sig, siger en anden: Den største forandring for mig har da været, at jeg føler mig meget bedre klædt på, og at jeg kan gøre en forskel for mange borgere. At alkohol er en meget vigtig ting. Hvor jeg før, da jeg så en kvinde stå ude i garderoben og drikke af en lille lommelærke... og jeg løb langt væk og tænkte: Uh, hvad skal jeg sige... hvad gør jeg nu... og sådan.. Det ville jeg ikke gøre i dag. Men i dag føler jeg mig meget bedre rustet og jeg føler mig... du kan sgu godt. Så selv om jeg stadig af og til føler, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, så er den største forskel i dag, at jeg nu ved noget om alkohol og hvor vigtigt, at man tør konfrontere på en ordentlig måde... Det får snakken til at blomstre omkring de forandringer, de synes, de har gennemgået i projektperioden: Mistanken... jeg er hurtigere til at reagere på min mistanke i dag... I dag hviler jeg mere i mig selv i den samtale. Vi behøver ikke et delmål, som nu stopper du, nu går du altså ned på 4 øl om dagen..eller... jeg er meget mere afslappet.. Det er jo borgeren selv, der skal komme frem til, hvad han gerne vil, og vil han fortsætte med at drikke, så er det jo fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg siger eller gør...men det at kunne være med til, måske alligevel at få borgeren til at rykke sig altså det er ligesom det er... En ny fortsætter: Ja, ligesom da vi i starten af projektet talte om at så et lille korn. Selv om vi talte om, at vi med screeningen bare skulle så et lille korn, og vi tænkte: Jamen batter det noget med det her lille korn? Og så kommer vi om en 3 4 9

11 side 10 måneder igen...men jo, når vi så ser resultaterne, så har det battet noget at så det lille korn.. for vi har jo ikke været ude og lave samtaler med borgeren en gang om ugen eller hver 14. Dag... Vi har været ude og lave den første screening, og så har borgeren fået lov til at gå og overveje - der har jo gået en periode inden vi er kommet for at screene anden gang... Så har det her korn altså battet Støtte og vejlede borgerne (jf. afsnit 5 og 6.6) Med hensyn til at støtte og vejlede borgerne i forbindelse med screeningen, så bliver det formuleret på følgende måde: Når først screeningen viser et overforbrug, så har jeg nu spurgt ind til, om det er noget, de vil tale lidt mere om. Og faktisk - rigtig mange har lyst til at tale om det, når vi først lige har fået italesat det. Vi tør åbne op, og det er lige så legalt at tale om som om rygning eller vægt eller, hvad det nu kan være. Og vi har da fået nogle stykker til at tale med de alkoholbehandlere vi har her i kommunen, og de resterende har vi spurgt, om de vil fortsætte med at snakke lidt med os om det, og det har de. Én taler om at hjælpe borgerne med at fastholde det positive: Ja, så arbejder vi også med at fastholde det positive, de positive tanker, for der kan hurtigt komme de der negative tanker, så fastholdelse er vigtigt. Så vi kan nu se, når de er begyndt at dykke. De positive ting, der er ved ikke at drikke. Der er jo mange, der giver udtryk for, hvordan de har det når de ikke drikker, så oplever de de der gode perioder, hvor de har det rigtig godt, når de ikke drikker. Og når de så begynder at dykke, så kan vi sige: kan du huske Faglig enighed, kultur, tryghed (jf. afsnit 6.6) Tidligere Inden projektstart oplevede personalet, at der kunne være uenighed og megen usikkerhed blandt kollegaerne. Især når de skulle udføre deres kerneopgaver i relation til pleje og omsorg til borgere, der drikker for meget, og som derfor kan være utilregnelige samarbejdspartnere. Denne uenighed fjernede fokus fra borgerne og kom i stedet til at handle om, hvem der havde ret, hvem i personalegruppen, der kunne være mest overbevisende. Plejeplaner blev af og til fortolket afhængig af den enkelte medarbejders holdninger: Vi oplevede, at borgerne lige vidste, hvem de kunne overtale til at give dem en øl Tabuemne, berøringsangst (Dette afsnit er kopieret fra bilag 3) Alkohol var generelt et tabuemne, som alle kollegaer havde en mening om og en holdning til. Borgere med et vist alkoholforbrug kunne være nogle, man forsøgte at undgå. Der var ingen fælles alkoholpolitik og ingen skrevne regler eller standarder for, hvordan personalet skulle agere i forhold til borgernes eventuelle berusede adfærd. 10

12 side 11 Nøglepersonerne opfordres nu til at tænke tilbage på arbejdssituationer fra før projektet og undervisningen startede. Situationer, som har involveret borgere, der drikker for meget. Der er stor fortællelyst, om end hver enkelt er en smule nølende i starten. Det virker som om, de lige skal sikre sig, at det er i orden at fortælle højt om situationer, hvor de fagligt og menneskeligt har følt sig på usikker grund. På trods af lidt nølen begynder den næste nøgleperson at tale næsten inden, den forrige er færdig med sit indlæg. At opfordre én til at fortælle om egne erfaringer med denne målgruppe før projektet startede en dominolignende effekt på de andres iver og lyst til også at fortælle historier fra deres arbejdsliv. Historier, som måske for første gang ser dagens lys: Een siger: Jeg har f.eks. den her mand til genoptræning, og der er en frygtelig mistanke om, at han drikker og jeg kender ham ikke.. og jeg har det så svært med at gå hen til ham og sige: hallo, du drikker Hvad søren gør man i det tilfælde? En anden supplerer: En af mine kollegaer siger til mig, at hun er sikker på, han drikker. Men hvad søren gør jeg.. jeg føler mig magtesløs.. hvordan skal jeg tackle det?? En tredje fortsætter: Tidligere kunne det køre helt af sporet for nogle borgere. Vi havde ingen regler, og så sagde nogen, at de ikke måtte drikke, og andre sagde ikke noget... og det gjorde os frustreret. Også fordi vi hele tiden skulle argumentere for, hvorfor de ikke måtte og hele tiden fortælle, hvad de måtte og ikke måtte Endnu en nøgleperson siger: Inden projektet startede, var det sådan, at når der lå en henvendelse, hvor der stod, at han drikker lidt for meget så kunne man da godt sige, at jeg har ikke tid i min kalender..så blev den sådan skubbet hen ad bordet.. Berøringsangst... Hvad gør vi lige, når vi kommer derud.. og hvis vi endelig tog derud, så var det lidt svært at italesætte det, at jeg kan se, der lige stod bajere. Det var noget med at sige, hvornår er det bedst for dig på dagen at træne.. Fint, så kommer jeg der..ikke noget med at spørge ind til, hvorfor lige det.. På spørgsmålet om, hvordan de tidligere snakkede med borgere, der drikker for meget, lyder nogle svar: Sådan almen viden og daglig small-talk.. Ja det var det jo og så kunne man sådan lige få noget ud mellem sidebenene og sådan på en pæn måde ikk Og hvis snakken faldt på alkohol, så var det noget med, at jeg synes faktisk ikke du skal drikke så meget...og sådan - den løftede pegefinger er det vel Indegruppen: Nu struktur og tryghed, en fælles kultur Nøglepersonerne fortæller, at kollegerne nu ved det afsluttende fokusgruppeinterview ved, at hvis der er noget med alkohol på en henvisning vedrørende en ny borger, så tager nøglepersonerne sig af borgeren. På Rehabiliteringsenheden vedtog man ret tidligt i projektet at indføre en alkoholpolitik, hvor man screener nye borgere, laver 11

13 side 12 skriftlige aftaler med borgeren om brugen af alkohol og jævnligt har alkohol som punkt til personalemøder. Førhen var der rigtig mange frustrationer, og vi kunne diskutere rigtig længe med vores leder. Og nu, hvor vi har fået meget mere styr på det med regler og aftaler, og hvad vi gør. Og vores kollegaer ved, hvem de kan gå til. Forandringen skyldes projektet og vores nye alkoholpolitik Udegruppen Anderledes er det for nøglepersoner, der arbejder i borgernes eget hjem, den såkaldte udegruppe. De mangler en fælles kultur. De synes, deres arbejdsvilkår er anderledes. De skal screene de borgere, der har et kendt alkoholproblem. De arbejder ofte alene i borgerens hjem og synes, de ligesom udvælger de borgere, der skal tilbydes screening som en del af projektet. De bliver da også mødt med kommentarer fra borgerne: Hvorfor lige mig? Tror du, jeg er alkoholiker... I et enkelt tilfælde har en nøgleperson følt sig vældig utilpas i et hjem, hvor borgeren havde gæster, og alle drak alkohol, mens hun var der: Og der faldt flere ubehagelige bemærkninger, som jo er med til at gøre personalet utryg... Der breder sig en slags solidaritet i netværksgruppen. Alle er enige om, at det er vanskeligere at screene borgere i eget hjem så længe, det ikke er en regel, at alle skal screenes. På den anden side kan der også være fordele ved at skulle screene i borgerens eget hjem, for så kan man se, om der står flasker og hvilke gæster, borgeren har. Men nøglepersonerne er en kreativ og handlekraftig gruppe: Men jeg har selv lavet mig nogle rutiner for at komme til at screene... Ellers i udegruppen har vi forsøgt at få lavet nogle aftaler, så når der er en borger, der drikker, så bliver det én fra netværksgruppen, som besøger vedkommende frem for en anden altså allerede i planlægningen er man begyndt at være obs på det her med alkohol... Så nu har vi fået nogle videnspersoner, som vi kan sende ud i de her tilfælde og det er noget nyt... De er enige om, at projektet og deres nye viden har været med til at skærpe opmærksomheden generelt også blandt deres kolleger, og det kan godt give lidt mere ro: Tidligere, så var det tit, vi hørte: Åhhh, han fylder også altid så meget. Han drikker også så meget... Den der vrisne tilgang Afmagt... Når jeg hører det i dag, så spørger jeg, om det er noget vi skal snakke om, og så lyder det tit: neeej, det er vist heller ikke så galt.. Der bliver lagt lidt låg på... Det jeg hører er, at personalet nu har nogen, de kan lægge det over på... Ligesom de ved, hvem der har forstand på det med bleer.. Det giver mere ro.. 12

14 side Kolleger Nøglepersonerne har ikke modtaget de nødvendige henvendelser fra kollegaer, så målet på de 300 borgere kunne nås. 120 personer har i projektperioden haft besøg og indgår i datamaterialet. Nøglepersonerne drøfter det faktum, at især udegruppen får så få henvendelser fra kollegaer om borgere, der drikker for meget og derfor ville kunne modtage besøg af en nøgleperson med et spørgeskema: Vi får ikke mange henvendelser fra kollegaer om borgere, de synes, vi skal screene. Nej, det er først, når kollegaer selv står i problematikken, at de kommer og spørger: hvordan tackler jeg lige det der? Også træningscentret mangler henvendelser fra kollegaer om borgere, der drikker for meget, og som derfor kunne indgå i projektet: I træningscenteret får jeg meget få henvendelser fra mine nærmeste kollegaer, men derimod fra andre centre, de kan ringe til mig.. Og jeg undrer mig, for der er rigtig mange på de forskellige hold, så det kan ikke passe, at der ikke er nogen, men jeg hører ikke noget.. Alligevel synes projektet at have påvirket kollegaerne til at have skærpet fokus på det med alkohol. Og ikke uden humor. En nøgleperson fortæller: Jeg havde da nogle kollegaer, der spontant kom til mig og sagde, at i går drak jeg slet ikke rødvin...de har fokus på det.. En anden supplerer: Mine kollegaer har da spurgt, om det er nødvendigt, at jeg kommer med til julefrokost... Midt i projektperioden blev tovholderen opmærksom på de manglende henvendelser, og det udløste forskellige nye tiltag som f.eks. at invitere alkoholkonsulenten på projektet med på et personalemøde i udegruppen, hvor der blev lejlighed til at drøfte forskellige tanker og betænkeligheder omkring projektet. Tovholder på projektet mødte op flere gange på personalemøder for at fortælle om projektet. Tovholder var meget opsøgende for at minde kollegerne om at få skemaerne udfyldt. Generelt tog tovholder flere initiativer i forhold til koordineringsopgaverne end oprindelig tænkt. Kollegernes manglende viden og personlige holdninger har tilsyneladende stor betydning for det, de gør i praksis Faglig enighed og tryghed (afsnit 6.6) - Udviklingsmuligheder Indegruppen i Rehabiliteringsenheden har, som tidligere nævnt, opnået faglig enighed og tryghed med den nye alkoholpolitik. Det betyder færre konflikter med borgere og pårørende, for borgeren har selv skrevet under på alkoholaftalerne. Skulle der være optræk til uoverensstemmelse, så har både borger og personale stor tryghed i sammen at kunne kontrollere aftalen, tilpasse den og tale om de konsekvenser et brud på den evt. ville kunne indebære. 13

15 side 14 Rehabiliteringsenheden modtager borgere fra de to andre distrikter, Kerteminde og Langeskov. Projektet foregår kun i distrikt Munkebo, og det giver anledning til generel kollegial frustration i overlevering af borgerne: Vi har jo også det her klassiske eksempel, hvor vi forsøgte MI (Motivational Interviewing/ red) med en borger, og hvor en sygeplejerske kommer ind og ligesom sætter stolen for døren hun har ikke lært MI så hun siger, at sådan og sådan er det her, og sådan skulle du gøre i fremtiden, og den dag borgeren rejste herfra, da dykkede hun med det samme og begyndte at drikke på trods af, at borgeren havde været her i jah... 2 måneder, hvor hun havde været alkoholfri og på antabus også, og som hun havde selv sagt ja tak til. Og hun havde det rigtig godt her... Eksemplet giver anledning til et ønske om, at flere kollegaer får samme kompetenceløft som Munkebo-gruppen: De andre distrikter har ikke den viden, vi har. Og i Rehabiliteringsenheden har vi mange fra de øvrige distrikter. Personalet er dybt frustreret over, at de ikke ved, hvordan de kan følge op på det, der er igangsat i Munkebo. Så hvis noget skulle udvikles, så måtte det være, at personale fra de to øvrige distrikter også får samme viden som os, så de kan fortsætte med at støtte og vejlede borgerne. Måske en lille folder, som man lige kan have i lommen med telefonnumre, hvor man kan henvende sig, hvis man står i en situation, hvor en borger f.eks. ønsker at vide, hvor han eller hun kan henvende sig. Så alle personaler havde det ved hånden her og nu, hvor borgeren måske er motiveret for noget Tryghed og kvalitet for borgerne Der opstår nu en livlig debat med kreative ideer til at sikre borgere, der drikker for meget, støtte til at mestre eget liv og samtidig give personalet faglig enighed og dermed tryghed i arbejdet: Det felt jeg arbejder i, er borgerens eget hjem, så det er svært at skabe nogle regler der, men vi kan jo snakke om... man kan lave en kultur, hvor vi kan snakke om, hvordan vi griber det her an.. hvordan vi i vores kommune vil hjælpe de her borgere med et stort alkoholforbrug. Fra træningscentret lyder det: Jeg kunne godt tænke mig i alle aktivitetscentre, at det er ved modtagelsen, når vi alligevel har en indledende samtale, at så er det også der, vi tager spørgeskemaet frem.. så undgår du alle de der situationer, og man kan jo hurtigt fornemme: Siger de noget vrøvl... men så er det ligesom gjort, og så er det nemmere senere at tage den op igen, men så er linjen lagt og man ved, at det ligesom er obligatorisk.. Og så skulle det være sådan... og træning og så alkohol hører jo absolut heller ikke sammen.. så det vil jeg faktisk tale med min chef om... Og vi får jo faktisk fat i mange borgere på den konto, hvor vi ikke selv har haft en mistanke om, at der har været et alkoholforbrug, og så med det her screeningsredskab, ja, så er vi blevet lidt forundrede, for pludselig viser det, at der faktisk er et alkoholforbrug. 14

16 side 15 Dernæst bliver erfaringerne omkring rygning og rygepolitik bragt ind i samtalen: Man kan jo se, hvor meget rygning har fået af betydning for kommunen.. Og i forhold til alkohol kunne man også sagtens lave nogle arbejdsrutiner... selv om det er borgere i eget hjem... Der burde vel også laves nogle regler om, at hvis en borger vil have besøg, så skal der ikke være andre gæster, og der skal ikke drikkes alkohol, mens besøget står på... Det bringer samtalen ind på holdninger og holdningsændringer:... jeg hører jo tit en hjemmehjælper sige, at hende der da vist drikker lidt for meget, men herregud, hun er jo gammel og har ikke så mange fornøjelser. Men nej, det gør det ikke mere legalt... Det er sådan noget med, at det er sgu i orden, hun er gammel og hun er ensom og hun skal da have lidt fornøjelse... Det er nok noget med en holdningsændring, for det er jo ikke i orden... vi kan nævne 20 ting, som alkohol forværrer... der er jo det med faldtendensen bliver noget større og i den dur... Faktisk er én af nøglepersonerne i dialog med storkøkkenet, der leverer en halv flaske rødvin rutinemæssigt til julemaden:...og jeg har haft nogle samtaler med pårørende, der højlydt har undret sig, for nu var far eller mor lige blevet tørlagt, og så sidder de alene juleaften, og så står der sådan en flaske vin og ser så frygtelig ensom ud... ja så begyndte de at drikke igen... Så nu er jeg i dialog med køkkenet, om den rutine måske kunne ændres til f.eks en mandelgave i stedet Ledelsens betydning Flere gange under interviewet bliver ledelsen nævnt som en meget vigtig medspiller, når noget nyt skal indføres i praksis. Også i relation til et eventuelt nyt projekt. Det aktuelle projekt skulle mere eller mindre hvile i sig selv, ressourcemæssigt. Tovholderen fik tilført én ekstra time om ugen et godt stykke inde i projektet. Det har langt fra været nok, idet bl.a. omsorgssystemet ikke kunne anvendes, så koordinering af nøglepersoner, første og anden screening er blevet udført manuelt. Tidsrøvere var desuden diverse informationsmøder med samarbejdspartnere, netværksmøder, udarbejdning af folder, indsamling af skemaer og registrering til den endelige opgørelse:.. og hele tilrettelæggelsen, det organisatoriske...det har været en stor proces.. Hvis vi skal gøre det her med projekt en anden gang, så skal vi nok have ledelsen mere med på et andet plan til f.eks. at give nogle timer til det, så det ikke skal ligge som ekstra arbejde til det, vi laver i forvejen. Altså ledelsen har været med, den har også sagt, at vi har tiden til det, men en anden gang skal vi have præciseret, hvad tiden til det helt konkret indebærer.... ledelserne har så mange fokusopgaver så mange projekter og der har vores projekt måske ikke haft så stor opmærksomhed... 15

17 side Reglers betydning Projektet har ønsket at identificere handlemuligheder i forhold til et tabuemne som alkohol (afsnit 6.6). Selv om man er sundhedsfaglig, er tabuet lige stort. Rigtig mange fagpersoner har den holdning, at alkoholvaner og alkoholforbrug hører til privatlivets fred. Derfor er det ikke blot et kompetenceløft, personalet har behov for. Der er brug for en holdningsændring, hvori en debat om livskvalitet, faglighed og privatlivets fred indgår. En nøgleperson udtrykker det dilemma på følgende måde: Jeg kan huske, i starten med disse samtalerne. Jeg havde i tankerne, når jeg stod i et privat hjem Hvad pokker bilder jeg mig egentlig ind her står jeg i et privat hjem og spørger hvor meget drikker du hver dag og forventer bare at de lægger det hele frem på bordet breder det hele ud... hvis der kom nogen til mig og spurgte hvor mange gange om ugen har du sex og sådan... Altså... Den der privatsfære... Igen bliver forskelle og ligheder mellem arbejdsvilkår for udegruppe og indegruppe drøftet: Men jeg tror også, at grunden til at vi ikke har nået den her fælles kultur, er at Rehabiliteringsenheden har en leder, der også synes, at det her felt er vældig interessant... I Rehabiliteringsenheden er det med alkohol nu blevet en procedure som så mange andre. Og nogle borgere siger da også, at det er rart at snakke om det.. Altså alkohol.., som én siger. I udegruppen siger de, at:...når vi får en ny patient, så skulle spørgeskemaet være en del af proceduren for nye patienter. Så er der heller ingen, der kan føle sig udvalgt, og det er det jo lidt nu, hvor vi kun spørger dem, hvor der er mistanke At løfte i flok Følelsen af opbakning, accept for det, man gør, er vigtige motivationsfaktorer, når man vil indføre nyt i daglig praksis. I projektet er temaet endda et tabu-emne, hvor nøglepersonerne skal udføre en praksis, som både for borgerne, deres pårørende, nøglepersonernes kolleger og dem selv er forbundet med den almindelige holdning, at alkohol er en privat sag. Nøglepersonerne har fået viden, bl.a. om alkohols betydning for sundhed og sygdom samt øvet kommunikationsfærdigheder, og det virker motiverende for handling. Det har de øvrige aktører ikke. Det udtrykker de således: Så hvis det her skal blive til noget, så er der endnu flere, der skal bringes i spil i de forskellige grupper... Ja ellers er det for sejt for den enkelte----som en anden tilføjer. Nøglepersonerne nævner den trykte informationsfolder som et redskab, der retfærdiggør deres spørgsmål, så de minimerer risikoen for, at spørgsmålene bliver opfattet som udtryk for medarbejderens personlige nysgerrighed: Folderen har legaliseret, at det er et projekt i kommunen det er ikke noget jeg har fundet på... En anden tager sagen i egen hånd og fortæller: Ja, somme tider siger jeg, at det har jeg fået befalet, altså det med spørgeskemaet, og der er aldrig nogen, der siger nej.. det har jeg fået ordre på 16

18 side 17 ovenfra. Og så bliver det ligesom lidt mindre farligt, det er jo ikke noget, jeg har fundet på Afsluttende kommentarer Inden projektet startede, var det især indegruppen, der oplevede konflikter med borgerne og med kollegaer. Splitting var et kendt fænomen. I takt med kompetenceudviklingen af nøglepersonerne støttede lederen op, og sammen fik de ret hurtigt i projektforløbet formuleret en alkoholpolitik og samarbejdsaftaler med borgerne. Det har bevirket, at der stort set aldrig er konflikter inde:...det er fordi vi sidestiller det med rygning og siger: du må ikke ryge inde og det betyder, at du heller ikke må drikke inde i det store rum og max 1-2 genstande på eget rum. Sådan er det bare... I indegruppen har kollegaer også accepteret, at nøglepersonerne har mere viden om alkohol. Det betyder, at de også bliver brugt som videnspersoner:...vores kollegaer ved nu, hvem der har viden på området og de bruger os, så på den måde er der ingen konflikter nu. De ved, vi er meget faglige... og de lytter til den viden, vi har. I udegruppen er det ikke helt så ligetil, og alligevel er der sket forandringer:...privatsfæren ude kontra inde er en problematik på deres enemærker - men igen synes jeg, jeg har fået den vendt til, at jeg kommer med et tilbud, det er ikke noget, de behøver at tage imod Et helt konkret borgereksempel hjælper til med at illustrere forandringen. En forandring, som har betydning for borgeren, for kolleger, for arbejdsbyrden, for kvaliteten af arbejdet: Jeg tænker på en borger, hvor vi hele tiden fik opringninger, hun skulle hele tiden have fat i sygeplejersken. Og vi kunne ikke finde fokus: er hun dement eller alkoholiker eller... Og så fandt jeg tilfældigvis ud af, at hun havde et stort alkoholforbrug hver dag... og det gjorde, at jeg blev mere afslappet og tog højde for det i den situation...tidligere ville jeg ikke have haft den opmærksomhed... Situationseksemplet følges op af tanker om kommunens betrængte økonomi og forebyggende sygepleje som et tema at investere i: Jeg synes, det er enormt vigtigt med forebyggende sygepleje. For det er her, vi ligesom kan reagere på det her med alkohol. Vi kommer jo ud til dem op til flere gange. Det koster jo mange penge for kommunen, at vi kører ud gang på gang som udekørende sygeplejerske. Så det er der en stor økonomisk udgift for kommunen. Hvor man hvis man kiggede mere på det forebyggende arbejde og flere sygeplejersker fik viden om MI (Motivational Interviewing/ red) og alkohol... Jeg hører jo fra mine kollegaer, at de jo synes, de nogen gange er klemt. Det er svært det der.. og tage mistanken op... og siger: Hallo, jeg har en mistanke om, at den og den drikker, men jeg bryder mig ikke om at sige det, nævne det. Altså det er også svært, for hvordan er det lige, vi kan gribe situationen og hvordan ruster vi os lige til at gribe situationen og hjælpe på en anden måde, end det vi nu lige gør... 17

19 side Diskussion At præsentere en borger for et spørgeskema skulle være en simpel opgave, som forholdsvis ukompliceret skulle kunne blive et mindre supplement til alle de øvrige opgaver, sundhedspersonalet har. En netværksgruppe på otte nøglepersoner blev udvalgt til at gå i front. Hurtigt viste det sig imidlertid, at begreber som holdninger, tabuemne, faglighed og tryghed skulle spille en vigtig rolle. Man havde måske nok været opmærksom på dette ved udformningen af projektet, men omfanget af betydning og tidsforbrug var nok underkendt. Et forsøg på at kompensere for det blev en folder om projektet. Evalueringen har vist, at folderen havde størst betydning for nøglepersonerne. Folderens betydning for kolleger og borgere er tvivlsom. Det kunne tyde på, at det trykte ord ikke kan erstatte dialog, idet meget få kolleger er kommet til nøglepersonerne med navne på borgere, der skulle screenes. I samme forbindelse kan det overvejes, om nøglepersoner skal være frivillige eller udpeges. Uforudsete tidsrøvere var udarbejdelse af folder, manuel dataregistrering, motivations- og informationsmøder med kollegaer. Èt er at skulle præsentere et spørgeskema for en borger, noget andet er det, at skulle motivere kolleger til at være aktive. En opgave, som måske kunne have ligget hos de respektive ledere. På trods af de mange uforudsete udfordringer undervejs i projektet, har screeningsdelen bevist, at et spørgeskema kan hjælpe sundhedspersonale til at holde fokus. Screeningsresultaternes nøjagtighed kan diskuteres. Og spørgsmålet er, om nøglepersonernes oplevelse af tryghed, øget faglighed og fælles mål qua kompetenceudviklingen kombineret med et spørgeskema til at holde fokus er det, der giver borgerne håb og motivation til at forsøge sig med en ændring af deres alkoholvaner og alkoholforbrug. 9. Konklusion Kertemindeprojektet har valgt at anvende et spørgeskema dels for at støtte nøglepersonerne til at tale alkohol med borgerne, dels for evt. at kunne spore en effekt på borgernes alkoholforbrug. Evalueringen viser, at redskaber og procedurer kan skabe tryghed for både medarbejdere og borgere. En forholdsvis enkel kompetenceudvikling giver mod til at tage faglig hånd om et tabuemne som alkoholforbrug og alkoholvaner. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne taler deres tydelige sprog. 46,4% af de borgere, der er kategoriseret som havende et forbrug eller storforbrug har reduceret deres alkoholforbrug fra første til anden screening. Screeningsresultatet for 15% af de, der er screenet første gang, blev af personalet vurderet som urealistisk lave scorer. Størstedelen af disse deltog i anden screening, og her viste scoren en let stigende tendens, hvilket kunne tolkes som en reel stigning i forbruget. På den anden side kunne det tolkes som begyndende tryghed og tillid til personalets hensigter og faglighed og dermed en begyndende erkendelse af et måske større forbrug. Starten på en mulig reduktion. Her kunne en tredje screening være interessant. Personalets frustrationer på egne og borgernes vegne opstår i overleveringssituationer, hvor personale ikke har samme faglige tilgang til borgerens situation. Ligeledes har det været vanskeligt at motivere kollegaer til at henvende sig med navne på borgere, 18

20 side 19 der skulle have besøg af en nøgleperson med et spørgeskema. En tydelig og engageret ledelse har vist sig at være af stor betydning for at implementere nyt i hjemmeplejen. Nøglepersonerne har fortalt, at de positive resultater, de oplevede ved anden screeningsrunde, var medvirkende til, at de bevarede engagementet ved projektet, selv om, især tovholderen, har haft en del ekstra arbejde med den manuelle registrering. Indegruppen har tidligt i projektperioden indført alkoholregler, som både personale og borgere anerkender, og det har betydet arbejdsro, tryghed og samarbejde i stedet for splitting. Udegruppen har anderledes arbejdsvilkår, idet de ofte arbejder alene i borgerens hjem. Alligevel har projektet medført stor kreativitet i opgaveløsningen. Nøglepersonerne har personligt ændret holdninger til og fokus på borgernes alkoholvaner. I forhold til at opnå fælles kultur i udegruppen er der endnu et stykke vej. 10. Bilag 1. Projektets kommissorium side Noter til alkoholprojektet side Statusrapport marts 2011 side Spørgeskema første screening side Spørgeskema anden screening side Registreringslister side Folderen fra projektet side De nordiske retningslinjer for god undervisning i den evidensbaserede kommunikationsstil Motivational Interviewing, - side 41 19

21 side 20 Bilag 1 Kommissorium for projekt omkring alkoholbehandling i Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune Baggrund: (kort beskrivelse af baggrunden) Som en del af rehabiliteringen i rehabiliteringsenheden peges der på problematikker vedr. misbrug af alkohol som et af de parametre, der skal fokuseres på. Der er sket en markant stigning af ældre over 65 år, som drikker over gennemsnitsgrænserne. I 2005 var det gældende for 18 % af mændene og 10 % af kvinderne i Danmark. Dette er en fordobling i forhold til 2000 (Misbrugspolitisk magasin, nr. 4, 2009). Ifølge Sundhedsstyrelsens statistik fra 2008 over borgere med alkoholbetinget skrumpelever er Kerteminde kommune blandt de 5 i hele landet, som har flest borgere med kontakt til hospitalet. Erfaringen viser, at mange af de borgere, som visiteres til rehabiliteringsenheden, har problemer med alkohol og behov for vejledning, rådgivning eller behandling i forbindelse med alkohol. Følgende symptomer bør give anledning til at udspørge indgående om alkoholvaner: Symptomer på leversygdomme Forhøjet blodtryk Symptomer på dårligt hjerte, som kortåndethed og vand i benene Diarre Inkontinens Dårligernæringstilstand Utilstrækkelig hygiejne Dårlig gangfunktion pga nedsat muskelstyrke eller nervebestændelse Hyppige fald evt. med knoglebrud Krampetilfælde (abstinenskramper) Depression Søvnproblemer med dårlig søvnkvalitet, mange opvågninger Nedsat sexlyst Konfusion og demens Uventede reaktioner på lægemidler Disse symptomer er ret almindelige blandt personer over 64 år. Symptomerne kan skyldes andre årsager, og det kan føre til, at man glemmer, at forklaringen på symptomerne kan skyldes et forhøjet alkoholforbrug. 20

22 side 21 ( Tanken bag alkoholtiltaget på ældreområdet er at opnå en specialiseret kompetenceudvikling af udvalgte medarbejdere, for derigennem at kunne målrette den faglige indsats, så borgere med misbrugsproblemer kan få støtte til at mestre eget liv. Formål med alkoholbehandlingen: At tilbyde borgerne i rehabiliteringsenheden og distrikt Munkebo, som har misbrugsproblemer, målrettet hjælp til at mestre eget liv og dermed opnå større sundhed og livskvalitet Mål i forhold til indsatsen - Identificere borgere med misbrugsproblemer - Støtte, vejlede og rådgive borgere med misbrugsproblemer - Dannelse af tværfaglig netværksgruppe for at opnå større faglig viden gennem supervision og undervisning af alkoholkonsulent Marianne Peter Hvordan måles på indsatsen I modtagelsessamtale i Rehabiliteringsenheden benyttes spørgeskema til alkoholvaner fra Sundhedsstyrelsen til alle borgere. Øvrige borgere, der vurderes egnet til deltagelse i projektet inkluderes med samme metode. Spørgeskemaet lægges ind i omsorgssystemet, så der kan trækkes statistik på indsatsen. Målgruppe Opfølgning på indsatsen Borgere i distrikt Munkebo, som er i kontakt med Hjemmeplejen og borgere, der kommer i ophold i Rehabiliteringsenheden på Lindhøj Plejecenter Nøglepersoner følger op på indsatsen ved hjælp af spørgeskemaet efter 4-6 måneder hos de borgere, der har et misbrug. Tovholder på indsatsen med reference til styregruppen: Rikke Ipsen og Lisbeth Windeballe Rasmussen Tidsplan: Maj : Information om projektet til alle via nyhedsbrev fra Rehabiliteringsenheden Maj : Udpegning af nøglepersoner Primo november : Spørgeskemaer benyttes til alle borgere, der kommer i Rehabiliteringsenheden Primo februar 2011: 1. opfølgning på antallet af identificerede borgere med misbrugsproblemer Oktober 2011: Opfølgning på hele indsatsen 21

23 side 22 Styregruppens sammensætning: Sammensætning af netværksgruppe Rammebetingelser: Formidling Ældre- og Handicap Udvalgsformand Marianne Machon Ældrechef Bente Fournaise Myndighedschef Dorthe Dabelsteen Teamleder Trine Gisselmann Teamleder Lisbeth Windeballe Rasmussen Leder af Hjemme- og sygeplejen Charlotte Gjørup Visitator Jette Henriksen Centerleder Susanne Klint Jensen Rehabiliterende terapeut Rikke Ipsen (tovholder) 2 medarbejdere fra Rehabiliteringsenheden 2 medarbejdere for udegruppen, distrikt Munkebo 1 aktivitetsmedarbejder fra Team træning, aktivitet og rehabilitering 1 hjemmesygeplejerske 1 visitator Mødeaktivitet: Netværksgruppen mødes 4 gange årligt Styregruppen: Styregruppen får orientering fra netværksgruppemøderne og efter projektopfølgning i november og august Medarbejdere: Nyhedsbrev fra Rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen, Rikke Ipsen, Trine Gisselmann Kommissoriet godkendt i styregruppen Revideret

24 side 23 BILAG 2 NOTER TIL ALKOHOLPROJEKT KERTEMINDE KOMMUNE Alkoholprojektet er afgrænset til kun at omfatte Munkebo Ude og Lindhøj Plejecenter inkl. Rehabiliteringsenheden Begrundelsen for dette er at man oplevede flere borgere, som kom i midlertidigt ophold i Rehabiliteringsenheden havde et alkoholforbrug. Der var et behov blandt personalet for at få øget viden til at håndtere de problematikker, man stod i samt et ønske om at kunne hjælpe borgerne. Man har ligeledes i udegrupperne oplevet problematikker i forhold til borgere, der har indtaget alkohol. Det kunne være ønskeligt at uddanne medarbejdere i hele kommunen, men af ressourcemæssige årsager har projektet været begrænset til distrikt Munkebo. Rehabiliteringsenheden modtager borgere fra hele Kerteminde Kommune. 23