Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen"

Transkript

1 Luftvejsinfektion Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Af Rune Aabenhus og Lars Bjerrum Biografi Rune Aabenhus er læge og under hoveduddannelsen i almen medicin, og han er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet. Lars Bjerrum er praktiserende læge, ph.d. og professor på, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet. Rune Aabenhus adresse Forskningsenheden for Almen Praksis, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. Denne artikel omhandler et af de områder, der hyppigst håndteres i almen praksis. Selvom det er diskuteret før, er det stadig relevant at belyse spørgsmålet om, hvornår det er rationelt at behandle øvre luftvejs-infektioner med andet end lindrende tiltag. Almen praksis skal nemlig til stadighed undgå at benytte antibiotika, når det ikke gavner patienten, men kun bidrager til resistensudvikling. Akutte luftvejsinfektioner er meget hyppige og giver anledning til mange lægekontakter, konsultationer og sygebesøg og betydelig morbiditet. Akutte luftvejsinfektioner deles ofte i øvre og nedre (se Figur 1) og spænder bredt fra banale forkølelser til livstruende pneumonier. Ofte er diagnosen forbundet med stor usikkerhed, da det er svært klinisk at afgøre, om infektionen er forårsaget af virus eller bakterier, specielt i de tidlige faser. Det er imidlertid lægens opgave at træffe beslutning, om patienten skal have antibiotika eller ej. En beslutning, der ofte tages, mens patienten er i konsultationen. Kriterierne, der ligger til grund for denne beslutning, er sjældent udelukkende lægefaglige, idet tidspres, usikkerhed i bedømmelsen, patientens forventninger og den voksende antibiotikaresistens alle har en betydelig indflydelse på lægens valg af behandling. I europæisk sammenhæng er der stor variation i antibiotikaordination mellem sammenlignelige diagnoser for luftvejsinfektioner, hvilket er en indikation på, at kulturelle forskelle ofte er vigtigere end medicinske faktorer ved antibiotikaudskrivning og illustrerer behovet 5

2 Figur 1 / Inddeling af øvre og nedre luftvejsinfektioner. for evidensbaserede strategier til at nedsætte overforbruget af antibiotika. 6Månedsskrift for almen praksis januar 2013 Nedre Øvre Luftvejsinfektioner Forekomst af akutte luftvejsinfektioner Man regner med, at voksne får 1-2 luftvejsinfektioner årligt, mens børn kan have betydeligt flere, specielt i vuggestuealderen. Det klassiske billede af et vuggestuebarn med løbende næse (»togskinner af snot«) er ikke ubegrundet, idet et canadisk studie har vist, at børn er»forkølede«en fjerdedel af tiden i daginstitution. Varigheden til fuldstændig symptomfrihed for akut hoste hos voksne er gennemsnitlig 15 dage (1), mens børns naturlige forløb ved luftvejsinfektioner i hjemmet varer ca. syv dage (2). Forekomsten af specifikke diagnoser i almen praksis kan ses i Tabel 1. Effekten af antibiotika ved luftvejsinfektioner Et relevant spørgsmål er naturligvis, om det overhovedet virker at give antibiotika til luftvejsinfektioner? Og hvordan definerer vi effekten? Er det når en antibiotikakur redder liv, nedsætter forekomsten af komplikationer eller gør patienterne markant hurtigere raske? Det er vigtigt at gøre sig klart, at i almen praksis skal effekten af antibiotika ved luftvejsinfektioner måles i dage og oftere i timer. Som med meget andet inden for vores fag findes der ikke udtømmende ja-nej-svar. Ingen er i tvivl om

3 betydningen af antibiotika på velindiceret baggrund, men andre gange»drukner«effekten af antibiotika blot i infektionens naturlige forløb. Studier, hvor man har sammenlignet det kliniske forløb af antibiotika over for placebo (Tabel 2), er ikke overbevisende. Antallet af komplikationer (f.eks. hospitalsindlæggelser eller død) i behandlingsgruppen og kontrolgruppen er ens, og man skal typisk behandle > 15 patienter, før en af disse bliver ca. et halvt døgn hurtigere rask (Tabel 2). Det store europæiske GRACE-studie med > patienter i seks lande med nedre luftvejs-infektion fandt heller ingen forskel i sygeligheden mellem antibiotikabehandlede og ubehandlede patienter (1). Et hollandsk studie fra almen praksis undersøgte patienter med pneumoni, som ikke fik relevant antibiotikabehandling pga. resistens, eller fordi patienten aldrig hentede medicinen. Her sås ingen forskel i komplikationsraten, når man sammenlignede gruppen af patienter, som tog medicinen samvittighedsfuldt, med dem, som ikke fik behandling (4). Behandlingseffekten i almen praksis som angivet i Tabel 2 skal vurderes varsomt, idet effekten af antibiotika kan drukne i andelen af patienter, som spontant helbredes, 80-90% for akut sinuitis og akut bronkitis. Derfor er antibiotika naturligvis fortsat velindiceret ved mistanke og eller tegn på bakteriel genese. Samtidigt er der aktuelt ikke tegn på, at en generel restriktiv holdning til antibiotikaudskrivning kompromitterer patientsikkerheden, og man skal behandle ca. 45 patienter med akut bronkitis, for at tre af dem bliver et døgn hurtigere symptomfri, selv om effekten på hoste er mere udtalt. Antibiotikum som hostedæmpende middel kan dog ikke anbefales generelt pga. risiko for bivirkninger og resistensudvikling. For eksempel vil antibiotikabehandling af 45 patienter med akut bronkitis gøre to patienter syge pga. bivirkninger. I USA har man vist, at 20% af medicinbivirkninger, som fører til sygehuskontakt, skyldes antibiotika. Et par vigtige undtagelser vedrørende behandlingseffekten gælder sværere tilfælde af streptokokfaryngitis med minimum 3 af Centor kriterierne (feber >38,5, belægninger på Tabel 1 / Forekomsten af akutte infektionssygdomme i almen praksis (voksne/ børn) i Holland (3). Diagnose/symptom ICPC-kode Akut øvre luftvejs-infektion R74 51 Hoste R05 34 Akut sinuitis R75 23 Akut tonsilitis R76 11 Akut otitis media R78 16 Akut bronkitis H71 22 Akut pneumoni R81 6 Astma/KOL in exacerbation R78 2 Antal episoder pr personår 7

4 Luftvejsinfektion tonsiller, hævede ømmme lymfeknuder på hals og fravær af hoste), hvor penicillin i gennemsnit gør patienten 2½ dag hurtigere rask (5). Ligeledes gælder for børn i alderen 6 måneder til 2 år med sikker akut otitis media (frembulende trommehinde) at penicillinbehandling sikrer at færre tilbagefald på dagen (NNT 5) (6). Symptomer og objektive fund er ikke alene nok til at skelne mellem bakterier og virus De hyppigste symptomer ved akutte luftvejsinfektioner omfatter f.eks. hoste, dyspnø, feber, ekspektoration, smerter over bihuler, i ører, i hals, respirationssynkrone smerter, hovedpine, diare og muskelsmerter. Det er velkendt, at kliniske tegn har lav sensitivitet og specificitet, og der er stor interobservatørvariation. Objektive fund som dæmpning, krepitation og nedsat stemmefrenitus er ikke gode nok til at afgøre ætiologien af luftvejsinfektioner, altså om der er tale om virus eller bakterier. Heller ikke forekomst af grønt slim eller det forhold, at patienten føler sig alment dårlig, kan forudsige effekt af antibiotika (7, 8). Diagnosen pneumoni er i almen praksis ofte forskellig fra den typiske lærebogsanamnese med tydelige kliniske tegn. I almen praksis Tabel 2 / Oversigt over effekten (se Boks 1) af antibiotikabehandling ved udvalgte akutte luftvejsinfektioner i almen praksis (vurderet ud fra Cochranereview (kan findes på 8 Diagnose Antal patienter a Målepunkt Resultat Akut bronkitis ) Klinisk rask ved opfølgning (dag 7-14) 2) Varighed af symptomer nedsat ca. 1 dag 3) Ingen hoste ved (dag 7-14) 4) Bivirkninger 1) Ingen effekt af AB 2) NNT 15 3) NNT 6 4) NNH 37 Akut sinuitis 631 1) Klinisk rask ved opfølgning (dag 7-15) 1) NNT 15 2) Bivirkninger 2) NNH 8 Akut otitis media b ) Alvorlige komplikationer (mastoiditis, meningitis) 2) Recidiverende akut otitis media 3) Færre smerter < 24 timer 4) Færre smerter dag 2-7 5) Bivirkninger 1) Ingen effekt af AB 2) Ingen effekt af AB 3) Ingen effekt af AB 4) NNT 16 5) NNH 9 Akut tonsillitis ) Komplikationer (gigtfeber, glomerulonefritis) 2) Varighed af synkesmerter nedsat ca. 1 dag Catharalia ) Klinisk rask ved opfølgning (7-14 dage) 2) Bivirkninger 1) Ingen effekt af AB c 2) Dag 3 er NNT 5; dag 7 er NNT 21 1) Ingen effekt af AB 2) NNH 12 AB = antibiotika; NNH = number needed to harm. Der er tale om overvejende milde bivirkninger som diare, opkast og udslæt, NNT = number needed to treat. a) Maks. antal patienter i analysen, flere af effektmålene har færre deltagere. b) Hos børn < 2 år er effekten ikke undersøgt, men vurderes mere udtalt (5). c) Effekten er meget svær at kvantificere, da kun meget få udvikler disse alvorlige komplikationer. I europæisk sammenhæng anses det ikke relevant at behandle tonsilitis for at undgå sequelae som reumatoid feber og glomerulonefritis.

5 Det er markant sværere at skelne mellem alvorlige og mindre alvorlige luftvejsinfektioner på et tidligt tidspunkt i forløbet. Foto: Colourbox. ses hyppigst de mindre alvorlige tilfælde med måske kun ét eller to tegn fra anamnese og/eller klinisk undersøgelse, hvorfor det bliver markant sværere at skelne mellem alvorlige og mindre alvorlige luftvejsinfektioner på et tidligt tidspunkt. Holm et al (9) har bl.a. vist, at der er tale om en betydelig overdiagnostik af pneumoni i almen praksis, hvor kun 13% af 364 patienter med klinisk nedre luftvejs-infektion (in casu pneumoni) havde røntgenverificeret pneumoni. I almen praksis vil der ofte være adgang til simpel paraklinisk diagnostik, f.eks. C-reaktivt protein (CRP), leukocyttælling og evt. henvisning til akut røntgen af thorax, men bortset fra Strep A-testen er ingen test specifikke for bakteriel infektion. Som det fremgår af ovenstående, kan sikre diagnoser være svære at stille i almen praksis, og den angivne diagnose vil ikke nødvendigvis Boks 1 Number needed to treat (NNT): Et effektmål, som estimerer, hvor mange der i gennemsnit skal behandles med interventionen (her antibiotika), for at én opnår den angivne effekt inden for det angivne tidsrum. Number needed to harm (NNH): Estimerer, hvor mange der i gennemsnit skal behandles med interventionen (her antibiotika), for at én oplever den angivne utilsigtede effekt inden for det angivne tidsrum. 9

6 Luftvejsinfektion reflektere den mikrobiologiske årsag til sygdommen. I almen praksis er f.eks. sinuitis og bronkitis næppe udtømmende diagnostiske enheder, men udtrykker nærmere det anatomiske sted, hvor infektionen var tydeligst på diagnosetidspunktet. Denne diagnostiske usikkerhed kommer bl.a. til udtryk i flere pragmatiske kliniske studier af nyere dato, hvor man i stedet for diagnoser, anvender symptombaserede inklusionskriterier, f.eks. akut hoste (< 2 uger) (1, 10, 11). Månedsskrift for almen praksis januar 2013 Prognose vs. diagnose Præcise diagnoser er svære at stille i almen praksis, specielt hvad angår nedre luftvej-infektioner (se afsnittet:»symptomer og objektive fund er ikke alene nok til at skelne mellem bakterier og virus«). Vi taler på ingen måde for helt at se bort fra diagnoser, endsige relevante kliniske undersøgelser for at be- eller afkræfte disse, men hvis man accepterer, at traditionelle diagnoser er mindre anvendelige i almen praksis, og at de stillede diagnoser, inkl. pneumoni, heller ikke nødvendigvis per se behøver at blive behandlet med antibiotika (f.eks. mild pneumoni), er vi fremme ved den prognostiske tilgang: Her fokuseres på patientens oplevelse af sygdommen gennem f.eks. måling af symptomatiske og funktionelle begrænsninger som følge af infektionen, antal sygedage, antal dage til patient angiver sig helt rask etc. (12, 13). Randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, som måler på patientrelevante faktorer frem for f.eks. medicinsk definerede surrogatmål (inkl. røntgen af thorax, mikrobiologi etc.), kan være mere relevante i almen praksis. Hvis patienten kommer sig uden antibiotika med samme hastighed som de antibiotikabehandlede, kan det konkluderes, at infektionen var mindre alvorlig, og at antibiotikabehandlingen kunne undværes. Det er vores vurdering, at CRP kan bruges prognostisk til sikkert at reducere overforbruget af antibiotika ved luftvejsinfektioner i almen praksis, primært ved at udelukke tegn på alvorlig infektion (14). Der mangler dog aktuelt gode metaanalyser. I Holland kræves et e-kursus i brug af CRP-testen ved akut hoste, før praktiserende læger kan få honorar herfor fra Sygesikringen, da CRP-testen brugt uden lægefaglig indikation kan føre til fejlslutninger og øgede omkostninger (f.eks. alle dem, som lægen er sikker på ikke skal have antibiotika, bør heller ikke CRP-testes) (15). Vi tillader os at konkludere, at når vi som læger ser patienter med luftvejsinfektioner, inkl. nedre luftvejs-infektioner, skal vi huske at stille spørgsmålet: Vil antibiotisk behandling ændre prognosen for denne patient? Oftest vil svaret være nej. Perspektivering og konklusion Læge og patient deler et fælles mål om at mindske varigheden og intensiteten af luftvejsinfektioner, forhindre komplikationer og mindske bivirkninger fra evt. antibiotisk behandling. Ud over at tilvejebringe den bedste behandling for patienten er lægen en nøgleperson i bestræbel- 10

7 serne på at mindske udviklingen af antibiotikaresistens. Problemerne med at reducere antibiotikaforbruget er forståeligt nok associeret med frygten for at overse en alvorlig infektion, typisk pneumoni. En valideret test eller klinisk algoritme, som sikkert kan differentiere mellem mild og alvorlig (sandsynlig bakteriel) ætiologi, er stærkt savnet. Der arbejdes forskningsmæssigt på at reducere den diagnostiske usikkerhed ved akutte luftve==infektioner, bl.a. ved at anvende CRP-test til at udelukke behandlingskrævende infektioner. Forbedret kommunikation og forståelse for patientforventninger er andre vigtige elementer til at opnå evidensbaserede metoder til at reducere antibiotikaforbruget og dermed dæmme op for den stigende antibiotikaresistens. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Butler CC, Hood K, Kelly MJ et al. Treatment of acute cough/lower respiratory tract infection by antibiotic class and associated outcomes: a 13 European country observational study in primary care. J Antimicrob Chemother 2010;65: Mitra A, Hannay D, Kapur A et al. The natural history of acute upper respiratory tract infections in children. Prim Health Care Res Dev 2011;12: Hak E, Rovers MM, Kuyvenhoven MM et al. Incidence of GP-diagnosed respiratory tract infections according to age, gender and high-risk co-morbidity: the Second Dutch National Survey of General Practice. Fam Pract 2006;23: Hopstaken RM, Coenen S, Butler CC. Treating patients not diagnoses: challenging assumptions underlying the investigation and management of LRTI in general practice. J Antimicrob Chemother 2005;56: Zwart S, Sachs AP, Ruijs GJ et al. Penicillin for acute sore throat: randomised double blind trial of seven days versus three days treatment or placebo in adults. BMJ 2000;320: Tähtinen PA, Laine MK, Huovinen P et al. A placebo-controlled trial of antimicrobial treatment for acute otitis media. N Engl J Med 2011;364: Wipf JE, Lipsky BA, Hirschmann JV et al. Diagnosing pneumonia by physical examination: relevant or relic? Arch Intern Med 1999;159: Butler CC, Kelly MJ, Hood K et al. Antibiotic prescribing for discoloured sputum in acute cough/lower respiratory tract infection.eur Respir J 2011;38: Holm A, Pedersen SS, Nexoe J et al. Procalcitonin versus C-reactive protein for predicting pneumonia in adults with lower respiratory tract infection in primary care. Br J Gen Pract 2007;57: Cals JW, Butler CC, Hopstaken RM et al. Effect of point of care testing for C reactive protein and training in communication skills on antibiotic use in lower respiratory tract infections: cluster randomised trial. BMJ 2009;338:b Cals JW, Schot MJ, de Jong SA et al. Point-of-care C-reactive protein testing and antibiotic prescribing for respiratory tract infections: a randomized controlled trial. Ann Fam Med 2010;8: Hopstaken RM, Coenen S, Butler CC. Treating patients not diagnoses: challenging assumptions underlying the investigation and management of LRTI in general practice. J Antimicrob Chemother 2005;56: Aabenhus R, Jensen JU. Procalcitoninguided antibiotic treatment of respiratory tract infections in a primary care setting: are we there yet? Prim Care Respir J 2011;20: Melbye H, Francis NA, Butler CC. Inflammatory markers are helpful when treating LRTI in primary care. Prim Care Respir J 2011;20: Engström, S, Mölstad S, Lindström K et al. Excessive use of rapid tests in respiratory tract in fections in Swedish primary health care. Scand J Infect Dis 2004;36: De 15 vigtigste referencer er medtaget. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne. 11

8 Luftvejsinfektion Se også supplerende materiale fra MediBox KOL, akut exacerbation Lungebetændelse pneumoni hos voksne Hoste problemorienteret diagnostik Månedsskrift for almen praksis januar

Luftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark

Luftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark Luftvejsinfektioner i Almen Praksis Resultater fra 12 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 28. Results from 12 doctors in Denmark A European project supported by EU (work package 5): Intervention material

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

2. registrering 2009 Resultater fra 78 læger i Danmark

2. registrering 2009 Resultater fra 78 læger i Danmark Luftvejsinfektioner i Almen Praksis 2. registrering 29 Resultater fra 78 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 29. Results from 78 doctors in Denmark A European project supported by EU (FP6): Intervention

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Audit om luftvejsinfektioner Island 2009

Audit om luftvejsinfektioner Island 2009 Audit om luftvejsinfektioner Island 29 Resultater fra 21 læger i Island Registrering som i HAPPY AUDIT 2 Audit om luftvejsinfektioner i almen praksis - Island 1. registrering januar/februar 29 Denne rapport

Læs mere

Status for EU-projektet HAPPY AUDIT. Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Status for EU-projektet HAPPY AUDIT. Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Status for EU-projektet HAPPY AUDIT Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense HAPPY AUDIT Health Alliance for Prudent Prescribing Yield And Use of anti-microbial

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution

Læs mere

Har det 20. århundredes mirakelmiddel en fremtid?

Har det 20. århundredes mirakelmiddel en fremtid? Antibiotika-resistens Antibiotikaoverforbrug og resistens Har det 20. århundredes mirakelmiddel en fremtid? Af Rune Aabenhus og Lars Bjerrum Biografi Rune Aabenhus er læge og under hoveduddannelsen i almen

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit. om luftvejsinfektioner i almen praksis 2009

Elektronisk luftvejsaudit. om luftvejsinfektioner i almen praksis 2009 Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 29 Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 1. registrering 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APO og DAK-Es audit

Læs mere

Barrierer og muligheder ved vent og se -recepter til børn med øvre luftvejsinfektioner

Barrierer og muligheder ved vent og se -recepter til børn med øvre luftvejsinfektioner Projektbeskrivelse 28. oktober 2015 Antal tegn: 11.994 Barrierer og muligheder ved vent og se -recepter til børn med øvre luftvejsinfektioner Et tværsektorielt projekt i Region Hovedstaden Baggrund 90

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Luftvejsinfektioner. diagnose og behandling

Luftvejsinfektioner. diagnose og behandling Luftvejsinfektioner diagnose og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2014 Luftvejsinfektioner diagnose og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin, 2014 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN (trykt version):

Læs mere

Akutte luftvejsinfektioner i ørelægepraksis

Akutte luftvejsinfektioner i ørelægepraksis Akutte luftvejsinfektioner i ørelægepraksis Svarrapport 23 læger i Region Syddanmark 21 Audit om akutte luftvejsinfektioner i ørelægepraksis Region Syddanmark 21 Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Oplæg til tre nationale mål Følgende oplæg til mål er udarbejdet på baggrund af input fra Det Nationale Antibiotikaråd.

Oplæg til tre nationale mål Følgende oplæg til mål er udarbejdet på baggrund af input fra Det Nationale Antibiotikaråd. Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPCHO Koordineret med: Sagsnr.: 1700915 Dok. nr.: 342506 Dato: 25-04-2017 Nationale mål for antibiotika til mennesker Resumé Danmark skal, jf.

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Nationalt projekt, ansøger fra Region Sjælland DATO: 16-3-17 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN,

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Akut bronkitis og antibiotika

Akut bronkitis og antibiotika Akut bronkitis og antibiotika Almenmedicinsk forskningstræningsopgave ÅRHUS, November 2010-Marts 2011 Hold 12 Tanja Nygaard Henriksen Lise Bøg Christoffersen Christina Kaas Løber Vejleder: Morten Charles

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Småbørn, Infektioner og Antibiotika

Småbørn, Infektioner og Antibiotika Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika

Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika Region Hovedstaden Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika Centerdirektør Bettina Lundgren Ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen 20. Januar 2017, Vilvorde Kursuscenter

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Audit efter APO-metoden om

Audit efter APO-metoden om Audit efter APO-metoden om akutte luftvejsinfektioner i ørelægepraksis i Region Syddanmark 21/211 Projektrapport Audit efter APO metoden om akutte luftvejsinfektioner i ørelægepraksis i november 211 Forfattere:

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Diagnostik og behandling af akut sinuitis i almen praksis

Diagnostik og behandling af akut sinuitis i almen praksis Diagnostik og behandling af akut sinuitis i almen praksis - et litteraturstudie Vejleder Kaj Sparle Christensen Udarbejdet af Inger Staugaard, Charlotte Holm og Nikolai Hoffmann-Petersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 216 1 Kolofon: Pilotaudit om luftvejsinfektioner foråret 216 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik 2017 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle URINVEJENES ANATOMI OG MIKROBIOLOGI ASYMPTOMATISK BAKTERIURI Asymptomatisk bakteriuri Bakterier

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Antibiotika hvornår og hvornår ikke? (Kursus 510 lokale 6)

Luftvejsinfektioner i almen praksis Antibiotika hvornår og hvornår ikke? (Kursus 510 lokale 6) Luftvejsinfektioner i almen praksis Antibiotika hvornår og hvornår ikke? (Kursus 510 lokale 6) Bente Gahrn Hansen, Rune Aabenhus og Lars Bjerrum Kursusleder: Lars Bjerrum, praktiserende læge, professor,

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Baggrund.. side 3. Formål...side 6. Materiale og metode..side 6. Resultater.. side 7. Diskussion...side 16. Konklusion.. side 20

Baggrund.. side 3. Formål...side 6. Materiale og metode..side 6. Resultater.. side 7. Diskussion...side 16. Konklusion.. side 20 Indholdsfortegnelse Baggrund.. side 3 Formål...side 6 Materiale og metode..side 6 Resultater.. side 7 Diskussion...side 16 Konklusion.. side 20 Perspektivering side 20 Referencer... side 22 Bilag 1.side

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis

Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 39 praksis 1 Kolofon: Forbedret diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis Udgivet af: Audit Projekt

Læs mere

CRP og SR i almen praksis. Per Grinsted, Bjarne Steen Dahler-Eriksen

CRP og SR i almen praksis. Per Grinsted, Bjarne Steen Dahler-Eriksen CRP og SR i almen praksis Per Grinsted, Bjarne Steen DahlerEriksen Pjece fra DSAM og PLO 2000 CRP og SR vejldning i almen praksis Pjece nr. 1 Arbejdsgruppen bestod af: Per Grinsted og Bjarne Steen DahlerEriksen

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere