Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.
|
|
- Leif Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E Side 1 af 6
2 S ID E 2 A F 6 Besvarelsen tager udgangspunkt i Medical and Health Psychology (MHP) 3. udgave (den røde) samt kompendiet (K) for faget. 1) Diskuter børns oplevelse af smerte med inddragelse af Piagets udviklingsteori. Piaget Smerte er en perception eller oplevelse mere end det er en sansning, og oplevelsen af smerte afhænger af flere ting. De syv basale komponenter i smerte er af Erik Friis-Hasché (K91) beskrevet som: 1. Stimulus 2. Receptorsystem 3. Kognitive processer 4. Emotions- og motivationsprocesser 5. Perception 6. Smerteadfærd 7. Ydre faktorer Der er således sket en markant udvikling i forbindelse med den videnskabelige opfattelse af smerte, idet de første smerteteorier hovedsageligt fokuserede på smerte som en fysiologisk reaktion på vævskade el. l. Her kan blandt andet nævnes Von Freys Specificy Theory of Pain fra 1895 og Goldsneiders Pattern Theory fra Senere er psykologien i højere grad blevet introduceret som en medvirkende faktor til forståelsen af smerte først med Gate Control Theory af Melzack og Wall (fig. 12-1, MHP s. 644) og senere med tre-proces modellen (fig. 12-2, MHP s. 646). Som det også fremgår af de syv basale elementer er kognitive processer af stor betydning for smerteoplevelsen. I artiklen Children s Cognitive Level and Perception of Pain fra kompendiet behandles problemstillingen omhandlende den kognitive udvikling hos børn, og hvilken indflydelse denne har på deres oplevelse af smerte. Her konkluderes det, at børns udvikling og forståelse af sygdom samt årsagen og effekten af smerte reflekterer Piaget s stadier for den kognitive udvikling (K s. 52). Tilmednævnes det i artiklens at Hurley og Whelan 1988 har fundet at smerteoplevelsen lader til at øges med udviklingen af børnenes kognitive processer (K 2. 54). Piaget s teori omfatter i fire udviklingsstadier, hvor forståelsen af verden samt de kognitive evner gradvist avanceres. Teorien tager udgangspunkt i at vi er født med nogle mentale skemaer, der danner rammerne for vores forståelse af verden. Ved nye erfaringer kan disse enten ændres (akkomodation) eller erfaringerne kan inkorporeres i allerede eksisterende skemaer (assimilation). Der er flere aspekter af sammenhængen mellem kognitive processer og smerteoplevelse. Det ene aspekt er følelsen af kontrol, hvilket blev ret godt illustreret med et forsøg vi blev præsenteret for i undervisningen. Forsøget gik ud på at måle smertetærsklen og tolerancen hos en person over to omgange. Først skulle en anden person trykke en spids genstand mod forsøgspersonens håndflade. Efterfølgende skulle personen selv trykke den spidse genstand mod sin håndflade. Det viser sig at personens smertetærskel og tolerance er højere, når personen påfører sig selv smerte, fordi der her er en følelse af kontrol over situationen.
3 S ID E 3 A F 6 Et andet aspekt er følelser som angst og frygt omkring hvad årsagen til smerten kan være samt hvilke konsekvenser den kan få for individet. I førnævnte artikel beskrives det at børn i den konkret operationelle fase udviser en vis grad af kropsbevidsthed, hvilke forårsager en frygt for kropslig skade samt annihilation (Tabel 2, K s. 53). Dette har stor betydning for deres oplevelse af smerte bl. a. fordi frygten forårsager en øget opmærksomhed på smerten (Crombes et Al. 1999), hvilket øger sandsynligheden for uhensigtsmæssig smerteadfærd. Iflg. Gate Control Teorien vil den øgede opmærksomhed åbne porten mere, hvilket betyder at smerten opleves mere voldsom. Ydermere må katastrofetanker nævnes som en medvirkende faktor i smerteoplevelsen hos børn, og graden af disse hænger sammen med en vis forståelse af smerten som et tegn på at noget kan være galt, hvilket som tidligere nævnt ses hos børn fra det konkret operationelle stadie og op. Interessabt er det dog at Crombez et al. i 2003 har vist, at der ikke er forskel på sammenhængen mellem katastrofetanker og smerteintensitet samt disability hos børn på 8 og 16 år samt at der heller ingen kønsforskelle er (MHP s. 649). Det lader altså til at der ikke sker nogen udvikling af sammenhængen mellem katastrofetankerne og smerteoplevelsen efter barnet er blevet i stand til at danne katastrofetanker. Graden af katastrofetænkning lader således til at forblive stabil og forøgelsen i smerteintensiteten som følge af disse ligeså, hvilken formentlig skyldes at katastrofetankerne føre til angst og derved åbner porten (jf. tidl.). Det er således vigtigt i forbindelse med behandling af børn, at være opmærksom på deres kognitive niveau og vurdere deres smerter ud fra dette. I Mikael Thastums artikel Smerter hos børn understreges det at smertevurderingen hos børn iflg. Karoly bør bygge på vurderinger af barnets udviklingsniveau, omgivelser og motivationelle faktorer (K s. 56). 2) Redegør for, hvordan man kan forstå sammenhænge mellem personlighed og sygdomsrisiko. Personlighed er i bogen defineret som den distinkte og relativt vedvarende måde at tænke, føle og agere på, som karakteriserer en persons respons på livssituationer (MHP s. 288). I forbindelse med personlighed skelner man mellem personlighedstræk, som er relativt varige psykiske egenskaber, og personlighedstilstande, som er aktuelle psykiske tilstande og derfor foranderlige. Personlighedsteorien og måden at måle personlighed på at udviklet sig gennem årene fra Cattells seksten personlighedsfaktorer til Eysencks Ekstroversion-stabilitets model og frem til den model der oftest benyttes i dag 5-faktormodellen, der tager udgangspunkt i fem generelle personlighedsfaktorer (jf. tabel 15.5, MHP s. 311). Forskellige konstellationer af disse giver ophav til forskellige overordnede personlighedstyper (A, B, C og D). Erik Lykke Mortensen behandler i sin artikel Personlighed og helbred sammenhængen mellem forskellige personlighedsfaktorer og sygdomsrisiko. I artiklen fremhæves neuroticisme som værende en risikofaktor der øger sygdomsrisikoen. Dette skyldes iflg. artiklen især den depressive indstilling, der er forbundet med pessimisme og håbløshed for
4 S ID E 4 A F 6 hvilke man har fundet sammenhænge med symptom- og sygdomsadfærd samt dødelighed og høj risiko for hjertekarlidelser og cancer (K s. 7). Der kan være flere forklaringer på disse sammenhænge. Mortensen nævner bl. a. at sammenhængen kan forklares ud fra sundhedsrelateret adfærd som eksempelvis et højere forbrug af alkohol eller cigaretter (K s. 7), hvilket har negativ effekt på helbredet. Ligeledes kan det skyldes en høj stress-reaktivitet og uhensigtsmæssig coping, eller en generel tilbøjelighed til at opsøge eller fremprovokerer belastende begivenheder og livsomstændigheder hos disse individer (K s. 7). Ydermere fremhæves fjendtlighed som en risikofaktor både i Mortensens artikel, i Friedmans artikel Personality, Disease and Self-Healing og i bogen. Dette træk er beskrevet som et karakteristika for personlighedstype A. Flere undersøgelser har vist en positiv sammenhæng mellem fjendtlighed og hjertekarsygdomme samt generel dødelighed. Det er dog i 2001 af Ramsay et al. og McDermott et al. vist at det ikke er fjendtligheden i sig selv men derimod hvordan denne udtrykkes der har indflydelse på helbredet. Denne sammenhæng kan enten igen forklares ud fra sundhedsrelateret adfærd, idet disse personer ryger og drikker mere end andre (Siegler, 1994, K s. 9). Det kan også skyldes en højere stress-reaktivitet hos disse personer, hvilket Guyll og Contrada påviste i 1998 (MHP s. 574). Ligeledes påviste Frederickson et al. I 2000 at disse personer udviser større og længerevarende ændringer i blodtrykket når de bliver vrede end andre mennesker (MHP s. 574). Tilmed kan fjendtlighed været associeret med ringe social støtte og en generel modvilje mod at modtage hjælp fra andre under stressende situationer, hvilket igen kan have indflydelse på helbredet, da det efterhånden er kendt at den kroniske fysiologiske stressrespons er skadelig for kroppen. Ydermere beskrives sammenhængen mellem personlighedstype D og hjertekarlidelser i artiklen Inadequate Response to Treatment in Coronary Heart Disease fra kompendiet. Her konkluderes det at type D personlighed (der er karakteriseret ved negative følelser og tilbageholdelse af disse) er sårbare overfor kronisk emotionel bekymring og øget risiko for problemer med hjertet hos hjertekarpatienter (K s. 28). I den modsatte ende af skalaen beskrives samvittighedsfuldhed og intelligens som værende negativt relateret til skadende sundhedsrelateret adfærd (K s. 8 og 9). Dette kan i det første tilfælde bl. a. skyldes at disse individer er ansvarlige, selvdisciplinerede og pligtopfyldende og tillægger det værdi at være sund (K s. 8). I tilfældet med intelligens understreger Mortensen at der mangler forskning på dette område, men at der er vist høj korrelation mellem social status og intelligens og mellem social status og helbred. Han beskriver således at der er en mulig sammenhæng mellem høj intelligens sundhedsrelateret adfærd samt økonomiske kår grundet bedre jobs. Ligeledes fremhæver han Termans studie, der viste at intelligente mennesker var fysisk veludviklede og generelt havde en sundhedstilstand over middel (K s. 10). Man må altså konkludere at sammenhængen mellem personlighed og sygdomsrisiko i høj grad er associeret med sundhedsrelateret adfærd og evnen til at undgå kronisk stress som følge af bedre copingstrategier, bedre socialt netværk og lign..
5 S ID E 5 A F 6 3) Diskuter læge-patient forholdets betydning for behandling. Inddrag heri væsentlige individuelle og/eller socialpsykologiske forhold, som kan tænkes at indvirke herpå. Den mest indlysende problemstilling i forbindelse med læge-patient forholdet er compliance altså i hvor høj grad patienten følger lægens anbefalede behandling (def. fra undervisning i TPK på første semester). Ley s model for compliance er således central (fig. 4-1, MHP s. 714), hvor betydning af patientens forståelse og evne til at huske hvad lægen har sagt spiller ind på tilfredsheden og graden af compliance. Der er flere andre faktorer der spiller ind på compliance og det er særligt vigtigt at huske på at både læge og patient er subjektive individer med deres egne holdninger, normer, værdier og tanker. For at opnå en god compliance er det således vigtigt at lægen og patienten forstår at respektere hinanden på trods af de forskelligheder der måtte være og særligt kommunikationen er central. Illness-Disease modellen som vi blev præsenteret for under TPK illustrere ret fint vigtigheden af at der er enighed mellem læge og patient. Hvis lægen opfatter patienten som syg og patienten selv opfatter sig som rask, vil der være stor sandsynlighed for at patienten ikke følger lægens behandling hvorfor tage piller hvis man er rask? Ligeledes kan der opstå problemer når lægen opfatter patienten som rask mens patienten føler sig syg, da patienten her kan føle sig overset eller ikke føle sig taget alvorligt. Normer spiller også en rolle i forbindelse med kommunikationen mellem læge og patient og patientens førstehåndsindtryk af patienten. Man kan forestille sig at en læge, der føler sig lidt bedrevidende og måske har tendens til at tale ned til patienter, være irriteret i sin tone og virke ligeglad vil bryde de patientens normer for hvordan to mennesker opfører sig over for hinanden. Dette kan give et dårligt førstehåndsindtryk, og kan måske gøre at patientens respekt over for lægen forsvinder og graden af compliance dermed falder. Ydermere har patientens locus of control betydning for graden af compliance. Hvis patienten har en udpræget ekstern locus of control er det sandsynligt at graden af compliance vil være mindre, fordi troen på at man selv, ved at følge lægens behandling, kan ændre på sygdommens gang er lille. Har Patienten derimod en udpræget intern locus of control er det tænkeligt at graden af compliance vil være høj eksempelvis hvad angår en adfærdsændring der skal mindske risikoen for hjerte-kar sygdomme, fordi patienten tror på at han selv er i stand til at kontrollere hans risiko. Flere andre ting såsom humør, stereotyper, fordomme etc. har betydning for forholdet mellem lægen og patienten. 4) Redegør for forholdet mellem stress og sygdom, herunder faktorer, der kan have indflydelse på dette forhold. Stress opstår ifølge Lazarus og Folkmans transaktionsmodel når et individ oplever en diskrepans mellem en situations krav og individets egne ressourcer. Disse argumenterede således for at vigtigheden/alvoren/faren ved en given situation vurderes (primær vurdering) af individet, hvorefter individet foretager en vurdering af sine egne ressourcer (sekundær vurdering) og hvorvidt individet er i stand til at klare situationen. Hvis der opstår diskrepans mellem situationen krav og individets ressourcer opstår en fysiologisk stressrespons i form af øget sympaticusaktivitet samt øget udskillelse af cortisol.
6 S ID E 6 A F 6 Da stress iflg. denne model afhænger af individets egen opfattelse af situationen, er det altså individuelt hvilke situationer der opfattes som stressende og det er ligeledes individuelt hvordan man reagerer på stress. Johnstons Kronisk/akutte model for stress-sygdomsforbindelsen (fig. 11-2, MHP s. 549) viser hvordan både kronisk og akut stress kan føre til sygdom. Den kroniske stress kan føre til sygdom som følge af forlængede fysiologiske, adfærdsmæssige og psycosociale ændringer (MHP s. 530) mens den akutte stress tænkes at fører til sygdom når den optræder i forbindelse med en kronisk stresstilstand (MHP s. 551). Flere faktorer kan forbinde stress og sygdom (jf. fig. 11-4, MHP s. 565). Den ene er sammenhængen mellem stress og skadelig sundhedsrelateret adfærd som eksempelvis rygning, alkoholforbrug samt dårlige kost- og motionsvaner. De psykologiske faktorer der spiller ind er personlighed, social støtte, kontrol, self efficacy og coping ind på sygdomsrisikoen forbundet med stress. Disse faktorer interagerer med hinanden. Personligheden kan både have en betydning for udviklingen af uhensigtsmæssig sundhedsrelateret adfærd (jf. tidligere spørgsmål) i forbindelse med stress, men den kan også have betydning for hvordan et individ coper med stress. Om en copingstrategi er effektiv og hensigtsmæssig afhænger af konteksten, men forsøg har vist at nogle copingstrategier generelt er forbundet med flere positive resultater end andre. Herunder kan nævnes positiv revurdering og problemfokuseret coping (Folkman og Moskowitz 200, MHP s. 569). Kontrol har i flere forsøg vist sig at være afgørende for hvor stressende en situation opleves samt sygdomsrisikoen forbundet med stressresponsen. Sammenhængen er eksempelvis blevet undersøgt hos rotter af Seligman og Visintainer i 1985, hvor de kunne konkludere at den injicerede tumor hos de rotter, der blev udsat for ukontrollable stød voksede mens dette ikke var tilfældet hos de rotter der blev udsat for kontrollable stød. Kontrol er bl. a. forbundet med individets self-efficacy (dvs. troen på sig selv) og attributionsmønster. Hvis et individ har troen på at han/hun kan udføre en bestemt adfærd eller klare en bestemt situation har personen en implicit følelse af kontrol. Ligeledes har det betydning om et individ oplever årsagen til en stressor som kontrollabel eller ude af egne hænder. Hvis individet føler at årsagen til stressoren er i under egen kontrol, vil stressresponsen formentligt være mindre. Jo bedre et individ er til at cope med stress og dermed nedsætte de fysiologiske konsekvenser af stress des lavere er risikoen for at stress fører til sygdom hos det enkelte individ.
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21. januar 2011 Eksamensnummer: 367 21. januar 2011 Side 1 af 7 Case-relaterede spørgsmål: Besvarelsen af
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 30. juni 2008 Eksamensnummer: 362 30. juni 2008 Side 1 af 5 Spørgsmål til casen Nb. Alt hvad der er skrevet
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs mereIdræt mellem smerte og udfordring
Idræt mellem smerte og udfordring - en beretning fra et igangværende forskningsprojekt om idrætsskader og smerte, financieret af Team Danmark - ved cand.psyk., PhD Kaya Roessler 2000 "Det er jo sådan at
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereMotivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs merePSYKOLOGI 3. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Eksamen i medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 24. juni 2013 Eksamensnummer: 16 24. juni 2013 Side 1 af 7 Henvisninger til figurer i besvarelsen
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere
Læs mereEksamen i Blok 6: Klinisk psykologi
1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars valg Psykologi C Katrine Rom Bøgehøj (krb) 2-3g17 ps Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2
Læs mereStudio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar
Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereNotation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag
Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 25. juni 2010 Eksamensnummer: 212 25. juni 2010 Side 1 af 5 1) Redegør for relevant stress-teori ud fra casen.
Læs mereOdder kommune 1. februar 2010
Odder kommune 1. februar 2010 Fra Stress til trivsel - Hvordan kommer vi fra retningslinjer til handling Jette Vangslev Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 15/16 VUC
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager (Amagerafd.) Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Psykologi
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Psykologi C Sussanne Glahn 679f Grundbog: Ole Schultz
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mere