Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder
|
|
- Sten Steffen Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder Af Ole Christensen og Hans-Christian Christiansen Analyser fra 2010 i har påvist at film og tv stadig er børn og unges foretrukne medier. Medierne anvendes da også pædagogisk indenfor en lang række forskellige fagområder (sprog, historie, samfundsfag m.m.) og i meget forskellige pædagogiske sammenhænge. Levende billeder kan således i mediets forskellige formater og genrer medvirke til at gøre undervisningen tidssvarende og tilføje pædagogisk merværdi, fx gennem brugen af spillefilm. I dag fokuserer vi ofte på de digitale mediers interaktivitet, men her overser vi lidt den kvalitet og læringsværdi, der skabes ved, at eleven lever sig ind i andre verdener. Vi projicerer vores egne erfaringer over på filmens handling og på den måde bliver selv abstrakte temaer vedkommende. dokumentarfilm, der kritisk og debatterende sætter fokus på et aktuelt emne, eller giver indblik i fagrelevante emner og temaer moderne tv-genreblandinger som Reality, der med kameraet som fluen på væggen giver indsigt i sociale relationer og moralske dilemmaer og på den måde indgår i Folkeskolens krav om almen kulturel og samfundsmæssig opdragelse tv-reklamer, der formidler et billede af en periodes værdier (kønsroller, social adfærd etc.) tv-programmer fra fx History Channel, Animal Planet eller National Geographic, der med substans og pædagogisk vinkling gør historiske og naturvidenskabelige emner levende og vedkommende, fremmedsprogede tv-programmer, der fungerer som et vindue til andre landes sprog og kultur. Tv-programmer fra andre lande fungerer desuden også som et spejl på vores egen kultur. At se andre landes nyheder, reklamer, tv-underholdning m.m. giver os mulighed for at reflektere over og debattere vores egne vaner og rutiner. Levende billeder udgør på denne måde et vigtigt potentiale i dagens undervisning, men det som er udfordringen er den konkrete implementering af medierne: det mediepædagogiske arbejde i praksis. En udvikling af pædagogiske forløb med og om levende billeder kræver indsigt og erfaringer indenfor en lang række fagområder (mediepædagogik, didaktik, æstetik, kommunikation, teknologi m.m.), men først og fremmest kræver det, i forhold til nutidens medieforståelse, et helt nyt udsigtspunkt. Et enøjet perspektiv på medierne Debatten omkring skolernes integration af medier ofte været præget af et teknologiperspektiv, hvor fokus ligger på fx infrastruktur, drift, antallet af pc'er og Smartboards, netværksforbindelser etc. Dette teknologiperspektiv udtrykkes også i vores sprogbrug, bl.a. gennem dominansen af et begreb som it / informationsteknologi (frem for eksempelvis medier ), som er med til at forenkle (og dermed undervurdere) mediernes komplekse og sammensatte potentialer. Levende billeder er en særlig udtryksform, sprog og også faglighed - og i denne artikel gives en introduktion til de pædagogiske aspekter omkring brugen af levende billeder.
2 1. Udsigtspunkt René Magritte problematiserede med et kendt maleri i 1933 det skel, der ligger mellem billedet som en fremstilling af verden (vindue) og billedet som en fortolkning, en ramme om virkeligheden. Rene Magritte: La condition humaine (1933). Den surrealistiske maler Magritte problematiserede forholdet mellem rammen og det afbildede univers ved at gøre det vanskeligt for beskueren at skelne mellem for- og baggrund. Dette sætter fokus på det særlige ved medier i bred forstand at de på en gang gengiver virkeligheden og fortolker denne. Medier er som fremhævet af medieteoretikere som Marshall McLuhan og Joseph Meyrowitz aldrig blot kanaler, men er altid også sprog, der præger budskaberne, og den sammenhæng de indgår i. Fx medførte introduktionen af papyrus i det gamle Ægypten (som var hurtigere at skrive på og lettere at transportere end de indtil da anvendte stentavler) at bureaukratiet blev mere fleksibelt og effektivt, og muliggjorde en ekspansion af imperiet. Og i dag har mobiltelefonen skabt helt nye koder for vores sociale samvær og eksempelvis skabt accept af telefonisk kommunikation (fx SMS) i selskabelige sammenhænge. Medier giver os altid særlige potentialer og begrænsninger det vi med Gibsons begreb kan kalde affordances. Medier muliggør bestemte handlinger, udelukker andre, præger den sammenhæng de indgår i, og den måde vi forstår det indhold, der formidles. Hvorvidt en given handling er mulig for mig afhænger af, hvad mine medier kan: Hvis jeg vil fortælle min kone, at jeg er forsinket fem minutter, så er postvæsenet ikke til megen hjælp, mens mobiltelefonen er langt mere velegnet. Hvad har dette med læring at gøre? Mediets afbildning og fortolkning af verden har ikke kun akademisk og æstetisk betydning, men er også afgørende, når vi taler om læring. Billeder afspejler ikke alene mediets iboende fortolkning af verden, men også forskellige fags viden og kultur. Ser man eksempelvis på den klassiske fremstilling af verden i Geografi-timen, var dette i mange år knyttet til landkortets endimensionelle og abstrakte fremstilling af landegrænser, topografi og bredde- og længdegrader:
3 Det klassiske atlas fra klasseværelset. Med digital teknologi bliver kloden tilgængelig på en ny måde og ligesom fjernsynet omdannede verden til det som McLuhan kaldte en global landsby, indebærer også internettets verdensbillede og kommunikation et brud med det traditionelle syn på vores verden. Geografisk visuel viden for nutidens elever kan således være baseret på en rejse med Google Earth, hvor de med et blik ude fra rummet kan zoome ind på steder og kigge nærmere på udvalgte områder. Google Earth bryder med den geometriske og fysiske forståelse af rum, der ligger i klasseværelsets atlas, da vi med mediet tilsyneladende kan bryde alle naturlove og navigere rundt i verden med piletaster (som vi kender det fra computerspil). En dynamisk synsoplevelse af verden via Google Earth samt en on location synsoplevelse og repræsentation af Golden Gate. Startbilledet af vores klode kan fungere som udgangspunkt for simulerede flyveture og landskaber og lokaliteter og er måske med til at skabe en global bevidsthed om vores klode. På samme måde har filmmediet og levende billeder ændret den måde, vi anskuer og oplever vores verden: Vi er tilvænnet et dynamisk syn på verden formidlet gennem filmens bevægelige og dynamiske indstillinger, filmiske helikopterture, montager etc. Det nye dynamiske syn på verden minder meget om at sidde i et tog og se verden flyve forbi vores øjne. Når man tidligere har forsøgt at beskrive biografoplevelsen, så har man derfor ofte draget paralleller til togrejsen, især med henvisning til oplevelsen af visuelle indtryk, som suser forbi vinduet uden for vores kontrol. Enkelte biografteatre var i begyndelsen da også udformet som togvogne, og en af de første biografer på Strøget bar faktisk navnet 'Luksustoget'.
4 Filmen har siden mediets fødsel både hvad angår kultur, æstetik og indhold haft en stærk relation til toget. Den film som om nogen etablerede spillefilmen som fortællende medie, havde da også toget som omdrejningspunkt. Det store togrøveri (Porter, 1903). Forstår vi medier i undervisningsverdenen? Debatten omkring skolernes integration af medier har været præget af et forenklet teknologiperspektiv, hvor fokus ofte ligger på f. eks. infrastruktur, drift, antallet af pc'er og smartboards, netværksforbindelser etc. I debatten omkring medier i undervisningen er det ligeledes karakteristisk, at vi ofte fokuserer på teknologi, værktøjer og it. Selve teknologien skaber helt nye muligheder for fx distribution og formidling af læring, fx gennem e-læring, men det som er problemet med fx at fokusere på it frem for medier er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen, som præger vores brug af medierne også i skolen. Medieforskeren Joshua Meyrowitz har i denne sammenhæng karakteriseret vores måde at tale om medier på som metaforer som dybtliggende synsmåder. Begreber og sprogbrug er fortolkningsskemaer, som er med til at præge vores forståelse af også vores mediebrug og dominansen af begreber som it (frem for eksempelvis medier ) er med til at forenkle (og dermed undervurdere) mediernes komplekse og sammensatte potentialer også i den konkrete undervisning. Vi oplever således ofte at arbejdet med levende billeder og film fungerer som et supplement til den almindelige undervisning og da ofte med en tekstanalytisk tilgang, der bygger på traditionelle skriftsproglige traditioner. F.eks. benyttes traditionelle danskfaglige tekstmodeller til analysearbejdet. Det særlige ved mediets æstetik og formsprog udnyttes ikke. For at forstå og anvende billedmedier i en pædagogisk praksis er det nødvendigt at gøre op med den værktøjsorienterede tilgang, som præger den måde, hvorpå vi betragter mediers betydning for læring. Billedmedier er også synsmåder, fortolkninger, læringsmønstre og at eksempelvis anvende en tv-dokumentar i geografi-timen eller en spillefilm i historie-timen kræver forståelse for den måde, hvorpå medierne fortolker virkeligheden og sætter dagsordenen for undervisningen. De fleste lærere vil således nikke genkendende til at brugen af internettet i undervisningen skaber en hel anden lean forward indstilling hos eleven (der kun er to klik fra facebook) end eksempelvis brugen af en spillefilm. Og selvfølgelig må også de digitale mediers betydning for læring ses i et helhedsperspektiv, der omfatter børn og
5 unges hverdagserfaringer med medier, herunder de brugergenererede sociale sites på Internettet. 2. Nyt mediepædagogisk og didaktisk udgangspunkt Fag og fagdidaktik har længe sat dagsordenen for arbejdet med levende billeder og film i skolen. I dette arbejde skal der arbejdes med en mediepædagogisk tilgang, der rummer et nyt kulturog dannelsesperspektiv og samtidig omsætter disse overordnede kategorier til ny praksis med udvikling af et nyt mediedidaktisk design. I den forbindelse taler Marc Prensky således også om, at Tomorow s Literate Person skal kunne arbejde i virtuelle fællesskaber, anvende video og kunne anvende digitale teknologier som skabende virksomhed ( programming ). Kilde: Prensky (2012) Interessant i denne sammenhæng er, hvorledes video beskrives som den nye tekst, der skal i fokus - både i et anvendelses-, et produktions- samt i et analytisk perspektiv. Hvad skal mediepædagogikken rumme? Mediepædagogik rummer flg. vidensformer: viden om mediekultur, viden om undervisning om og med medier samt viden om undervisningsmedier. Mediepædagogik er den helikopter, der i denne sammenhæng skal sikre tre overordnede perspektiver: 1. at mediekultur kommer på den pædagogiske dagsorden. 2. at det særlige ved levende billeder og film (æstetik, dramaturgi, kontekst) udnyttes som læringspotentiale i skolen. 3. at mediearbejdet aldrig reduceres til et spørgsmål om teknologi og tekniske løsninger. Fokus bør i denne sammenhæng være på et didaktisk design, hvor viden om bestemte mediers og medieudtryks anvendelse i en bestemt praksis (mediedidaktik) kan udfordre faget og
6 fagforståelsen (fagdidaktik) og undervisningens praksisformer (almen didaktik). Dermed kan det håndværksbaserede arbejde medvirke til udfordring af traditionelle (skriftsprogsbaserede) måder at lære på og en ofte traditionel fagforståelse: Den didaktiske model Arbejdet om og med medier og ikke mindst film og levende billeder er en produktiv måde at udfordre den pædagogiske praksis i skolen. Film og levende billeder fungerer (nærmest) som kommunikation og kultur for mange børn og unge i dag og indgår som værktøjer, når der søges informationer og videndeles udenfor skolens mure. Elevernes uformelle, mediekulturelle læringskompetencer udfordrer undervisningen i dag og udfordrer dermed asymmetrien mellem lærer og elev. Mediearbejdet skal både understøtte den pædagogiske praksis (den daglige undervisning), udfordre den pædagogiske dagsorden (skolens curriculum) og faget (fagforståelsen), og dermed lægge op til nye måder at arbejde om og med medier i skolen. De fem benspænd er: 1. Hvordan understøttes og pædagogisk praksis? 2. Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? 3. Hvordan udfordres fagforståelsen? 4. Hvordan udvikles nye måder at lære på? 5. Hvilke særlige ressourcer er film og levende billeder i den forbindelse? Anvendt mediedidaktik er det mediepædagogiske håndværk. Dermed betones betydningen af, at arbejdet om og med medier også har en håndværksmæssig dimension.
7 3. Det mediepædagogiske håndværk Det mediepædagogiske håndværk er en praktisk-teoretisk tilgang, der belyser sammenhænge mellem et bestemt medies muligheder (affordances) og en given pædagogisk praksis. Der er tale om en håndværksmæssig kunnen, der bygger på praktisk erfaring med og viden om mediearbejde. Det faglige fundament i skabelsen af værktøjer i det filmpædagogiske håndværk er funderet i samspillet mellem teknik og udstyr (hvordan håndteres teknologi i praksis), kultur, æstetik og form (her klædes brugeren på til at anvende f.eks. levende billeder baseret på en analytisk og teoretisk forståelse af levende billeder bl.a. gennem filmproduktion) og pædagogisk praksis (konkret implementering og erfaringer omkring brugen af f.eks. levende billeder). Overordnet betragtes det mediepædagogiske håndværk, som en dynamisk tilgang, der sikrer en sammenhæng mellem mediets særlige æstetik og formsprog, den valgte teknologi og udviklingen af en given pædagogisk praksis: Det mediepædagogiske håndværk a. Teknik og udstyr Hvad angår teknik og udstyr rettes fokus mod valg af teknologier, der understøtter det håndværksmæssige arbejde og evt. udfordrer den pædagogiske praksis. Der kan være tale om de tekniske betingelser, som altid er en del af arbejdet om og med medier, fra fx mørklægning af lokalet og fremvisningsudstyr til hele det pædagogiske set up (bl.a. nye måder at tænke læringsrummet på). Som udgangspunkt vælges teknik og udstyr, der er pædagogisk begrundet (hvad har vi brug for i den pædagogiske praksis?) samt enkelt og funktionelt (hvad fungerer i den pædagogiske praksis?). En særlig opmærksomhed kan med fordel rettes mod
8 udvikling af en teknologiforståelse, der vurderer teknologiers egnethed i relation til en given kontekst (relationerne) og den pædagogiske sammenhæng (praksis). b. Håndværk, æstetik og formsprog Håndværk, æstetik og formsprog betegner samspillet mellem mediebrug og så den kritisk/analytiske dimension ved mediebrug (æstetik, mediehistorie, produktion, reception). De fleste websites og digitale platforme er således multimodale og brugergenerede, og dette giver helt særlige udfordringer i relation til arbejdet og forståelsen af mediebrugen. Facebook, YouTube, kommunikation på Smartphones m.m. udfordrer således traditionel medie- og tekstforståelse og stiller krav om en helt ny tilgang til arbejdet med tekst og kontekst. Traditionelt har man i folkeskolen arbejdet med filmen ud fra et tekstanalytisk og indholdsfokuseret optik, hvor der søges efter idéen med filmen. Man har således overført et gammelt værktøj tekstanalysen på et audiovisuelt medie. På denne måde overses det æstetiske, og hvis man skal forstå mediet, og det skal indgå på grundlag af sin særlige æstetik i skolen, er det nødvendigt, at receptionen og æstetikken betones. Som dansk eller historielærer er kendskab til mediets særlige udtryksform således en forudsætning for f.eks. at udnytte films særlige potentialer i den faglige undervisning. Hvad er da det særlige ved film og levende billeder? Brugen af film præger selve læreprocesserne, og det kræver derfor en god forståelse for mediernes særlige æstetik at udnytte mediets læringspotentiale. Æstetikken er således det, der mest grundlæggende adskiller filmen fra det tale- og skriftsprog, der ellers dominerer undervisningen i folkeskolen. Levende billeder forstås således umiddelbart i forlængelse af vores naturlige perception, og taler direkte til tilskuerens følelser på en helt anden måde, end man kender det fra f. eks. skriftsproget. Endvidere er det et vigtigt element i filmens karakter, at det består af levende billeder. Illusionen af bevægelse i det kinematografiske system er så overbevisende, at den ikke er mulig at skelne fra rigtig bevægelse og dette har betydning for den formidling af virkeligheden, som mediet skaber. Dette har bl.a. betydning for den følelse af at blive forført ind i et andet univers, som projiceringen af bevægelige billeder på et lærred har for tilskueren. Den filmiske forførelse af tilskueren. Filmtilskueren er i konstant mental bevægelse gennem identifikationen med kameraet, og er på denne vis underlagt filmens fremvisning og konstante fremdrift. I modsætning hertil er fx læsning af tegneserier en crusing, hvor læseren helt styrer læsningen. Tegning: Stig Høybye Olsen.
9 Filmsprogets specifikke system gør filmmediet velegnet til at vise handlinger, fysiske udtryk, gestik og er baggrunden for det, som især er spillefilmens særlige egenart: dets evne til at formidle følelser. Følelser på film Menneskets medfødte spejlneuroner skaber fundamentale biologiske forudsætninger for, at vi aktiverer følelsesmæssig indlevelse, når vi ser spillefilm. Det er netop filmens evne til at stimulere følelser, der giver mediet dets særlige karakter: filmen kan simpelthen simulere de oplevelser og følelser, som de skildrede personer har, og som man ikke selv har mulighed for eller lyst til at opleve i sin virkelighed. Når man ser en film, simulerer og genskaber man de følelser og erfaringer, som de afbildede personer gennemlever, og vi oplever eksempelvis at blive overvældet af medlidenhed, sorg og rædsel i forbindelse med synet af den synkende luksusliner og dens passagerer akkompagneret til Celine Dions patosfyldte sang, My Heart Will Go On, i spillefilmen Titanic (Cameron, 1997). Vi er nok filmtilskuere, men samtidig gennemlever vi selv de store følelser; forelskelse, had, jalousi, hævntørst osv. Film kan derfor bruges i undervisningen til at skabe indlevelse og få den emotionelle dimension med. Nogle vil måske indvende, at et følelsesmæssigt engagement må virke hæmmende for elevernes tilegnelse af faglig indsigt. Men som illustreret ved bl.a. Blooms velkendte kognitive taksonomi, der skildrer de forskellige trin i indlæringsprocesser, vil spillefilmens identifikation og emotionelle tilgang til karaktergalleriet gennem fortolkning lede frem til en evaluering af tematikken på de øverste trin i hierarkiet (analyse, syntese og vurdering). I denne sammenhæng påviser flere undersøgelser i øvrigt, at den analytiske brug af spillefilm ligefrem fremmer aktiv indlæring og stimulerer den studerendes aktive mentale engagement omkring begreber og problemstillinger (Perry et. Al. 1996). Det analytiske (kritiske) perspektiv Spillefilm er følelser og dette giver særlige potentialer i formidlingen af ellers svært tilgængelige temaer, men kan også skygge for nuancer og fakta. Det er således altid nødvendigt at have et filmanalytisk, kritisk perspektiv som afsæt for formidlingen med spillefilm. Hvis vi ser på en spillefilm som Flammen og Citronen (2008), som kan fungere som et fremragende afsæt for debat omkring et særligt tema i Historieundervisningen, (stikkerlikvideringer) giver spillefilmens særlige logik, fx stilen og personaliseringen, en særlig tolkning på de historiske fakta som bør medtages i brugen af filmen. Filmens særlige dramaturgi og stil, funderet i Film Noir, betyder bl.a. at heltens død skildres som en fatalistisk konsekvens af femme fatalens forræderi hvilket hvis ikke passer med de autentiske begivenheder. Filmproduktion som analytisk perspektiv I filmdidaktikken tænkes produktionen i stigende grad ind som et vigtigt element i skabelsen af erkendelse, indsigt og forståelse for films dramaturgi og virkemidler og som et fagelement der kan medvirke til at gøre elever til bevidste og reflekterende mediebrugere med sans for det æstetiske
10 Når man for alvor skal have en udtryksform ind under huden, er det vigtigt dels at kende til de største og vigtigste værker, dels selv at have prøvet kræfter med at udtrykke sig kreativt indenfor denne udtryksform. I denne sammenhæng udgør film et eksemplarisk medie i og med at børn og unge gennem produktion og analyse lærer at håndtere samspillet mellem forskellige modaliteter som fx lyd, stillbilleder, musik og bevægelse. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at mange børn og unge allerede er i gang i fritiden med at arbejde kreativt med levende billeder og udveksle dem via webbaserede portaler. Mange børn og unge er dagligt på sociale sites som Facebook og Youtube og møder der film og levende billeder i forskellige udformninger. Nogle benytter også muligheden for selv at kommunikere via levende billeder. Set i et pædagogisk og didaktisk perspektiv er det dermed vigtigt at være opmærksom på, at en betydelig del af elevernes interesse og engagement omkring levende billeder ikke kun udspringer af en præference for at se film, men i lige så høj grad udspringer af en produktiv og kreativ indgang til filmmediet og til levende billeder generelt. I forhold til udviklingen af en særlig didaktik omkring levende billeder (tv) har Birgitte Tufte således også udviklet en model (zig-zag-modellen), der bygger på antagelsen om, at børn og unge ved at arbejde aktivt med videoproduktion vil tilegne sig en viden såvel på udtrykssiden som på det analytiske plan, under forudsætning af, at produktionserfaringerne verbaliseres i en medieanalyse, der omfatter såvel egen videoproduktion som professionelt producerede værker. Modellen er stadig relevant i relation til udvikling af håndværksmæssige færdigheder og kompetencer. I relation til pædagogisk praksis skal den i dag tænkes mere dynamisk og i højere grad medtænke uformelle kompetencer og brugergenerede læringsressourcer. I skolen eksperimenteres der i dag mange steder med digitale, netbaserede læringsværktøjer (Skole Tube, Mindmeister, Prezi, Blog, Bambuser mm). Mange af disse værktøjer flytter fokus fra brugen af tekstbaserede (og teksttunge) læremidler til multimodale læringsressourcer. Fokus flyttes fra ord til billede og til levende billeder. Mange af disse visuelt baserede værktøjer gør i særlig grad brug af levende billeder og film. Ikke som egentlig filmproduktion, men som del af pædagogisk dokumentation. c. Pædagogisk praksis Hvad angår pædagogisk praksis rettes fokus mod udvikling af en mediebaseret praksis baseret på brugerdreven innovation - hvor medier (fx film og levende billeder) både understøtter det pædagogiske arbejde og samtidig udfordrer den pædagogiske dagsorden. Hermed tænkes bl.a. på udvikling af læringsrum og former, der bryder med traditionelle måder at lære på, samt udvikling af nye roller og relationer mellem lærer og elever. Det kan være at flytte fokus fra traditionel klasseundervisning til mere projektorganiserede arbejdsformer og værkstedsarbejde, at flytte fokus fra ord til billeder samt at inddrage elevernes uformelle mediekompetencer på nye måder. Udfordringen er her bl.a. at udvikle læring med medier der ikke blot betoner motivationen i mediebrugen. Læring med medier skal også betone samspillet mellem fx at producere og så den krævende proces der ligger i at tilegne sig kompleks historisk, analytisk og teoretisk medieforståelse.
11 Arbejdet med udvikling af det mediepædagogiske håndværk i praksis Udviklingen af det mediepædagogiske arbejde i forhold til fx levende billeder bør på denne måde anskue medieforståelsen langt bredere end det som impliceres af it-perspektivet. Det kan fx handle om, hvordan man som underviser griber arbejdet med konkrete genrer an i relation til bestemte elevgrupper, hvordan analytisk indsigt om medierne implementeres som en naturlig del af det faglige arbejde, hvordan produktion og penneprøver kan udvikles som discipliner, hvordan der kritisk kan udvikles erkendelse og perspektiver gennem brugen af mediefiktioner og dokumentar etc. Arbejdet med film bør ske på en måde, så mediebrugen også dynamisk udfordrer en eksisterende fagforståelse. I det praktiske arbejde med medier har vi ofte en tendens til at reducere det særlige ved levende billeder (filmæstetik, filmdramaturgi, filmens kontekst) og gøre det til et vedhæng og et supplement til en eksisterende praksis. Arbejdet med (kendskabet til) det mediepædagogiske håndværk er en måde at udfordre pædagogisk praksis, der ofte og længe har været præget af en traditionel fag- og læringsforståelse. Der kan gennem dette arbejde udvikles en mere eksperimenterende praksis, der giver rum til kreativitet, men også udvikler evnen til at tilegne sig og håndtere abstrakt viden. Nye arbejds- og læringsformer skal introduceres. Levende billeder og film skal på den pædagogiske dagsorden. Litteratur: Brandt-Pedersen, Martin (2010): Filmfagligheden der blev væk. In: Christiansen, Rose m. fl. (2010) Brandt-Pedersen, Martin og Kaspersen, Flemming (2010): Fra undervisningsfilm til filmundervisning. In Christiansen, Rose m.fl. Christensen, O & Tufte, B 2010, 'Pædagogik, didaktik og levende billeder - en introduktion', i H Christiansen & G Rose (red), Læring med levende billeder. Samfundslitteratur, Frederiksberg, s Christiansen, Rose m.fl. (2010): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur Christiansen, Rose og Sibbesen (2010): Filmanalyse teori og metode, In Christiansen, Rose m.fl. Christiansen (2009): Tv og sprog: Fakta og myter. EMU: Grodal, Torben Kragh (2003): Filmoplevelse en indføring i audiovisuel teori og analyse. København: Frederiksberg: Samfundslitteratur Hjarvard, Stig (2010): Medialiseringen i undervisning og uddannelse. In: Christiansen, Rose m.fl. Perry, N. W., et Al. (1996): An active-learning approach to teaching the undergraduate psychology and law course. Teaching of Psychology 23:
12 Prensky, Mark (2012): Teaching the Right Stuff - Not yesterday s stuff or today s but tomorrow s: i Rapport fra DFI, 2010: Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm
Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder
Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder Af Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC og Hans-Christian Christiansen, AVUmedier Analyser fra 2010 i har påvist, at film og tv, på trods
Læs mereLÆRING MED LEVENDE BILLEDER
REDIGERET AF Hans-Christian Christiansen Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen Ole Christensen Henrik Poulsen LÆRING MED LEVENDE BILLEDER Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Martin Brandt-Pedersen,
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereKapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29
INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereOle Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole
Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde
Læs mereIntroduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse
Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Dette materiale er målrettet lærere, der underviser på mellemtrinnet i folkeskolen. Det giver en kort introduktion til,
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereARABISK. Valgfagsundervisning
ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereBRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen
BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereVideo Action Learning levende billeder og lyd
www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse
Læs mereDokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang
Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereFILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI
FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereDigitale veje i danskfaget
Digitale veje i danskfaget Birgi&e Therkildsen Danskfaglig konsulent for grundskole og læreruddannelse i Dansklærerforeningens Hus Er det undervisningen læremidlerne eleverne læreren der er/ skal være
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFilmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?
Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereAf Hans-Christian Christiansen, Ph.d., Kommunikationsansvarlig v. AVU-medier og Gitte B. Rose, Ph.d.
LÆRING MED LEVENDE BILLEDER DE FORSKELLIGE FILMFORMER Af Hans-Christian Christiansen, Ph.d., Kommunikationsansvarlig v. AVU-medier og Gitte B. Rose, Ph.d. Levende billeder har været et vigtigt redskab
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereHÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereBilledkunst. Status. Evaluering. Fagets formål
Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter
Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereFra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis
Fra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Merete Skjødt Jørgensen, Projektleder, Svendborg kommune Fra Ord til Billede (OTB) er et udviklingsprojekt
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereMedialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg
Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereSlip undervisningen løs med digitale medier
Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mereKonvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference
1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereSkolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen
Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved
Læs mereFælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32
Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier
Læs mereOpgavedidaktik i danskfagene
Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereÅrsplan for 0.x i dansk
Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereMetoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign
Metoder og værktøjer til læring med film Nye veje til filmfaglige læringsdesign Lærere og filmproduktion En historie om modeller Mediedidaktik i et nyt perspektiv En ny virkelighed for læreren i skolen
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mere