Forebyggelsespakke om alkohol

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsespakke om alkohol"

Transkript

1 Forebyggelsespakke om alkohol 1

2 Indholdsfortegnelse Fakta... 3 Forekomst... 3 Brug af sundhedsvæsenet... 5 Tal på sundhed i kommunen... 6 Lovgivning... 6 Evidens... 7 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats... 8 Anbefalinger... 9 Rammer... 9 Tidlig opsporing Tilbud Information og Undervisning Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og partnerskaber Monitorering og indikatorer Omkostninger Dimensionering af de anbefalede indsatser Litteraturliste

3 Der er et stort forebyggelses- og behandlingspotentiale for kommunerne på alkoholområdet. Estimater viser, at ca danskere har et storforbrug af alkohol, ca danskere har et skadeligt forbrug og ca danskere et afhængigt forbrug. I gennemsnit går der år før en borger med et stort alkoholforbrug kommer i alkoholbehandling. Det har betydelige omkostninger ikke kun for borgeren men også for børnene og samfundet. (1,2) Forebyggelsespakken skal gøre kommunerne i stand til at udarbejde konkrete planer og iværksætte indsatser, der understøtter og bidrager til at nå følgende kommunale mål på alkoholområdet: o At begrænse tilgængeligheden af alkohol. o At reducere alkoholforbruget til lavrisikogrænsen. o At udskyde alkoholdebuten og reducere unges alkoholforbrug. o At sikre en systematisk tidlig indsats. o At sikre en kvalificeret alkoholrådgivning og behandling. En række af forebyggelsespakkens anbefalinger vedr. unge og alkohol adresserer også stoffer, idet der er en tæt sammenhæng mellem brug af alkohol og brug af stoffer blandt unge. Fakta Forekomst Sundhedsstyrelsen lancerede i 2010 en højrisikogrænse og en lavrisikogrænse for indtagelse af alkohol. Den nationale sundhedsprofil fra 2010 er den første og nyeste befolkningsundersøgelse, der er gennemført efter de supplerende udmeldinger på alkoholområdet. Undersøgelsen er derfor den primære reference i beskrivelsen af omfanget af brug af alkohol i Danmark. Sundhedsstyrelsens udmeldinger på alkoholområdet: Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd (lavrisikogrænse) Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen (højrisikogrænse) Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld 10 % af danskerne drikker over højrisikogrænsen og godt 24 % af danskerne overskrider lavrisikogrænsen. Andelen er dog sandsynligvis en del højere, da alkoholforbrug underrapporteres med op til 40 %, og da grupper med et stort alkoholforbrug ofte ikke deltager. (3). Næsten 28 % af de danskere, der drikker over højrisikogrænsen ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug (3). 3

4 I alle aldersgrupper er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der overskrider højrisikogrænsen. Det gælder ikke for lavrisikogrænsen, hvor andelen mellem kønnene er mere lige. (3). For begge risikogrænser er der flest unge (16-24-årige), der drikker over grænserne. De laveste andele ses blandt aldersgruppen år, som ofte er den periode, hvor man etablerer sig på arbejdsmarkedet og stifter familie. (3). Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Der ses dog en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget blandt danske unge er faldet de senere år (4). Det er blandt andet 15 års aldersgrænsen fra 1998 og 16 års aldersgrænsen fra 2004 samt den nye 18 års grænse fra marts 2011 vedr. salg af stærk alkohol, der har medvirket til et fald i alkoholforbruget, navnlig blandt drengene. De nyeste tal fra Den Europæiske Skolebørnsundersøgelse (ESPAD) viser, at der fra 2007 til 2011 er sket en halvering af andelen af danske unge, der har været fulde mere end 1-2 gange inden for den sidste måned. Der er sket et fald fra 24 % blandt de 15 årige drenge og 16 % blandt de 15 årige piger til 12 % blandt drengene og 7,5 % blandt pigerne. (4) Alkoholbruget ligger dog stadig højt blandt børn og unge. I alt 22 % af de årige, lidt flere drenge end piger, overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Her af ønsker 8,2 af de årige at nedsætte deres alkoholforbrug. (5). Et drikkemønster hvor der drikkes 5 eller flere genstande på én gang (binge drinking), er mere skadeligt end et jævnt forbrug fordelt ud på alle ugens dage. Det er karakteristisk for det danske alkoholforbrug, at binge drinking er udbredt. 59 % af de årige og 38 % af de årige har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed indenfor den seneste måned. (3). Der er flere drenge end piger der binge-drikker. (5). Den højeste andel, der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse findes blandt unge og ældre med en længere, videregående uddannelse. I de aldersgrupper hvor man fokuserer på familie og arbejde er der en tendens til, at andelen, der drikker over højrisikogrænsen, er højst blandt de, der ikke har en erhvervsuddannelse og de som har en kort erhvervsuddannelse. (3) Der er sammenhæng mellem beskæftigelse og alkoholforbrug. Der er flere blandt arbejdsløse, førtidspensionister og personer på efterløn, der overskrider højrisikogrænsen, sammenlignet med personer i beskæftigelse. (3) Personer der er socialt belastede eller bor i belastede boligområder oplever flere skader ved samme alkoholforbrugsniveau end socialt bedrestillede grupper (X). Mange børn og unge i Danmark vokser op i hjem belastet af alkohol. Det skønnes at ca børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer. I alt vurderer voksne danskere, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer. (6). Tabte leveår tabte gode leveår 4

5 o Mindst 3000 dødsfald om året kan tilskrives alkohol. I perioden registreredes 25 alkoholrelaterede dødsfald blandt de årige. Blandt de årige mænd er ca. hvert tredje dødsfald alkoholrelateret og blandt kvinder i samme aldersgruppe er ca. hvert femte. (7). o Alkohol resulterer hvert år i godt tabte leveår for mænd og tabte leveår for kvinder. (7). o Mænd der overskrider højrisikogrænsen kan forvente 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom sammenlignet med mænd, der ikke overskrider højrisikogrænsen. For kvinder er det knap et år. (7) o Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 17 % af den samlede sygdomsbelastning (X). o Alkohol er i aldersgruppen år den største årsag til sygdom og for tidlig død målt i DALY - før usikker sex og dobbelt så betydningsfuld som tobak. (X). o Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst, depression mv. (13). o Alkohol er skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold, selvmord og lignende. (13). o Alkoholindtag under graviditeten øger risikoen for føtal død, og kan give føtale skader, lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Et højt alkoholforbrug under graviditeten kan medføre, at barnet fødes med føtalt alkoholsyndrom. (13, 15). Brug af sundhedsvæsenet o I 2008 var der alkoholrelaterede hospitalskontakter blandt borgere over 14 år, hvilket i gennemsnit svarer til 21 alkoholrelaterede kontakter pr borgere over 14 år pr. kommune. (8). o I 2008 havde ca unge i alderen år kontakt til hospital på grund af akut beruselse eller forgiftning med alkohol. (16). o I 2010 var der ca borgere over 18 år registreret i alkoholbehandling og ca modtog antabus i almen praksis. (18). o De kommunale meromkostninger, der er forbundet med den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er 2,5 gange højere blandt borgere med alkoholoverforbrug sammenlignet med borgere uden. (12). o Kommunerne medfinansierer årligt til indlæggelser, skadestuebesøg, ambulante besøg samt ekstra besøg hos praktiserende læge forårsaget af 5

6 alkoholoverforbrug. (7). Tal på sundhed i kommunen I det følgende er der taget udgangspunkt i en kommune med borgere. Det antages at borgere er 18 år eller derover. Mindst 3900 borgere (10 %) drikker over højrisikogrænsen for alkohol børn lever med en forælder, hvis alkoholforbrug kan reducere omsorgsevnen i større eller mindre omfang. Af de 3600 borgere, der drikker over højrisikogrænsen, vurderes borgere (5-15 %) at være afhængige af alkohol. Disse borgere vil have behov for et mere intensivt alkoholbehandlingstilbud. Ca af kommunens borgere drikker over højrisikogrænsen uden at være afhængige. Disse borgere bør tilbydes en kort samtale. Pårørende til borgere med alkoholproblemer kan have behov for støttende samtaler. Det antages, at kommunen kan have op til 450 borgere med alkoholafhængighed, hvis pårørende, herunder navnlig børn, kan have behov for støtte I 44 % af kommunernes anbringelsessager er alkohol en væsentlig medvirkende årsag. (17). For både gruppen af alkoholoverforbrugere, der har haft en alkoholrelateret sygehuskontakt og borgere i alkoholbehandling er der 3-4 gange så mange, der modtager førtidspension sammenlignet med personer uden et alkoholoverforbrug. (12). Lovgivning Alkoholforebyggelse- og behandling: Alkoholforebyggelse er omfattet af Sundhedsloven 119 og alkoholbehandling af Sundhedsloven 141. Alkoholreklamer: 13 i Kulturministeriets BEK nr. 338 af 16/04/2011 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on-demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber samt de frivillige retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer. Markedsføring af alkohol: 8, stk. 2 i Lovbekendtgørelse nr. 839 af 31/08/2009 om markedsføring. Udskænkningsregler og alkoholbevillinger: Restaurationsloven 29 i Lovbekendtgørelse nr. 135 af 18/01/2010 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. samt Restaurationsloven 10 15: I henhold til restaurationsloven har kommunen 6

7 myndighedsopgaven med at udstede alkoholbevillinger og politiet har opgaven med at udstede lejlighedstilladelser. Butikssalg: 2 i Lovbekendtgørelse nr af 21/10/2008 om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år, som ændret ved lov nr. 707 af 25/06/2010 om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år. Kørsel i beruset tilstand: 53 i Lovbekendtgørelse nr af 24/10/2011 om færdselsloven. Undervisning i folkeskolen: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, kapitel 2, 7, hvori det fremgår, at der i folkeskolen skal være undervisning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt faghæfte 21, hvor trinmålene for de enkelte klassetrin præciseres. Underretning af kommunen: Servicelovens 153 i den kommende Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr.3 til Serviceloven). Evidens På alkoholområdet foreligger der god dokumentation for effekten af forskellige metoder til forebyggelse, tidlig indsats og behandling. WHO har samlet evidensen for effekt af de mest centrale metoder i rapporterne European Status Report on Alcohol and Health 2010 og Alcohol in the European Union Consumption, Harm and Policy Approaches fra De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som samtidig er relevante i en kommunal sammenhæng er: Begrænsning af tilgængeligheden af alkohol Håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning (Ansvarlig udskænkning) Tidlig opsporing og en kort rådgivende samtale (Kort intervention) Alkoholbehandling Der er god dokumentation for, at begrænsning af tilgængeligheden af alkohol er effektiv i forhold til at reducere alkoholforbruget hos borgerne. Flere studier peger på, at begrænsninger på antal af steder, hvor alkohol sælges, samt begrænsning på antallet af dage og timer, hvor der sælges alkohol har god effekt. Herudover er et centralt tiltag at håndhæve lovgivningen om forbud mod salg og udskænkning af alkohol til unge og udskænkning til personer, der i forvejen er berusede. Metoden Ansvarlig udskænkning har vist dokumenteret effekt blandt andet i forhold til at reducere vold i nattelivet og alkohol- og stofrelaterede skader. (X) Metoden har til formål at varetage den kommunale og politimæssige opgave med at udstede alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser med et alkohol- og stofforebyggende sigte. Metoden Kort intervention, som er defineret som en kort samtale på 5-20 minutter 1 til 5 gange, har vist dokumenteret effekt i forhold til at nedsætte alkoholforbruget hos patienter i almen praksis med et storforbrug eller skadeligt forbrug af alkohol. (X). Kort intervention kan være en god metode til tidlig opsporing. Jo tidligere der sættes ind, jo mindre indgribende indsats er nødvendig, idet det er lettere at ændre vaner inden, der har udviklet sig en afhængighed. Det er baggrunden for 7

8 at anbefale, at andre faggrupper i kommunen, der i forvejen har kontakt med eller udreder brede grupper af borgere fx i socialforvaltningen eller jobcentre, benytter den korte samtale om alkohol til at opspore alkoholproblemer. WHO og PHEPA har opstillet en model for udførelse af kort intervention (X). Der er desuden god evidens for effekt af såvel farmakologisk behandling som psykosocial behandling af personer med et afhængigt og/eller skadeligt forbrug af alkohol. (X). Derudover er der en række tilgange og indsatser som det vurderes, at der er positiv effekt af, men hvor der ikke er dokumentation for effekten i samme omfang: Alkoholpolitik på arbejdspladser, i institutioner og i sportsklubber kan begrænse tilgængeligheden af alkohol og lægge vægt på kvalificering af nøglepersoner med henblik på tidlig intervention og henvisning til alkoholbehandling. Alkoholpolitikker sammenfatter således tre af de metoder, der har en overbevisende dokumentation. (X). Skoleundervisning og kampagner har ikke i sig selv en dokumenteret effekt, men understøtter indsatser, der har direkte betydning for begrænsning af forbruget af alkohol. Desuden er undervisning og information en vigtig kilde til viden, der er et centralt afsæt i en adfærdsændringsproces. (X). Generelt vil den største effekt af det forebyggende og behandlende arbejde opnås, når der samtidigt arbejdes på forskellige niveauer med flere forskellige tilgange og indsatser. Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Der eksisterer ikke noget samlet overblik over kommunernes indsats på alkoholområdet. En række kommuner har gennemført puljeprojekter med fokus på at opbygge en systematisk indsats i forhold til forebyggelse, tidlig indsats og behandling på alkoholområdet (X). Flere undersøgelser viser dog, at alkohol er det område, som kommunerne fokuserer mindst på af de fire KRAM-faktorer (X). Det er generelt et underprioriteret område til trods for, at alkoholområdet er præget af en høj grad af modenhed i forhold til dokumentation af alkohols skadelige konsekvenser og i forhold til dokumentation af effektive metoder til forebyggelse, tidlig indsats og behandling. Kommunerne har ansvaret for både forebyggelse og behandling af alkoholproblemer. Med det samlede ansvar rummer kommunen en lang række arenaer og muligheder for at styrke og udvikle En sammenhængende indsats med fokus på at reducere borgernes forbrug af alkohol. En systematisk tidlig indsats for at forebygge alkoholskader hos den, der drikker og de pårørende, navnlig børnene. At flere borgere kommer i behandling, og at behandlingen etableres på et tidligt tidspunkt. En forudsætning for en kvalificeret forebyggelses og behandlingsindsats på alkoholområdet er, at der samarbejdes på tværs af kommunen. Alkoholproblemer vedrører en lang række af kommunens forvaltninger, og mange af kommunens ansatte har kontakt med borgere med alkoholproblemer og deres pårørende. Det gælder både arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområdet, i børnefamiliesager, i hjemmeplejen, i sygedagpengesager, i sundhedsplejen og ved fx fastsættelse af udskænkningsregler og bevillinger i festmiljøer. Det gælder også skole- og kulturområdet, hvor man møder børn i skole og institutioner, der er belastet af forældres alkoholproblemer. 8

9 Alkoholproblemer er ofte en barriere for, at borgeren kommer fri af offentlig forsørgelse, eller hurtigere bliver rask og bedre i stand til at håndtere sit liv og sin familie tilfredsstillende. Fx har en tredjedel af kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere i jobcentre alkoholproblemer (X). Sociale sager med alkoholproblemer kan være tunge og langvarige sager, hvis ikke disse borgere henvises til alkoholbehandling. Anbefalinger De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet og som bl.a. forudsætter mere opsøgende arbejde og udvikling af nye kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det bør tydeliggøre hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Anbefalingerne som gives i forhold til grundniveau (G) og udviklingsniveau (U) er opdelt under afsnittene rammer, tidlig opsporing, tilbud og information og undervisning, og knytter an til de tilgange, metoder og indsatsområder, hvor der er vist god dokumentation for effekt. Rammer (G) Kommunal alkoholpolitik Kommunen vedtager en kommunal alkoholpolitik med egne forpligtende mål. Alkoholpolitikken bør dække både forebyggelse, tidlig indsats, rådgivning og behandling samt tage stilling til alkoholopgaven på tværs af forvaltninger. (G) Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner Der vedtages alkoholpolitikker for kommunens arbejdspladser og institutioner med fokus på indtagelse af alkohol blandt medarbejdere og borgere, der benytter institutionen og hvordan man reagerer ved formodning om et alkoholproblem. Det drejer sig om: daginstitutioner, skoler, fritidshjem, arbejdspladser, plejehjem, klubber, sportshaller mv. (G) Dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner Kommunen iværksætter en dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen for at sikre en ensartet alkoholpolitik. Målsætningen kan være, at der ikke udskænkes alkohol på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. (U) Alkoholpolitik på private arbejdspladser Kommunen støtter private arbejdspladser i kommunen i at udarbejde og implementere alkoholpolitikker. (U) Krav om alkoholpolitik ved leje af kommunens haller 9

10 Kommunen stiller krav til de foreninger og lignende som lejer kommunens haller, festlokaler etc., om at de bør have en alkoholpolitik. Inspiration til handling: - Inspirationshæfte alkoholforebyggelse i kommunen - 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats, Sundhedsstyrelsen Kommunale eksempler, alkoholforebyggelse i kommunen, Sundhedsstyrelsen Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner, Sundhedsstyrelsen Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen Til grundskolens lærere og ledelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer, Sundhedsstyrelsen Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur - sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer, Sundhedsstyrelsen Til ungdomsuddannelsernes lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning, Sundhedsstyrelsen Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager, Sundhedsstyrelsen Festkultur og rusmidler i Gymnasieskolen, Sundhedsstyrelsen Børn i familier med alkoholproblemer - gode eksempler på kommunal praksis, Sundhedsstyrelsen (G) Ansvarlig udskænkning Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter ansvarlig udskænkning metoden. Kommunen etablerer et fast samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelserne løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.) og foreninger, sportshaller og andre, der typisk får lejlighedstilladelser. I samarbejdet indgås aftaler om at sikre et trygt natteliv, ligesom behovet for kurser for udskænkningspersonale vurderes og etableres. Herudover udarbejder kommunen en samlet restaurationsplan. (U) Alkohollovgivning håndhæves Lovgivning om salg af alkohol håndhæves. Det kan gøres via etablering af dialog og samarbejde med fx handelsstandsforeningen og gennem et samarbejde med politiet. Inspiration til handling: - Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen Inspirationskatalog: Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen Tidlig opsporing (G) Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kommunens medarbejdere, der møder borgere i socialforvaltningen, jobcentre, sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv. har tidlig opsporing og indsats over for borgere og familier med alkoholproblemer som en del af deres professionelle funktion. 10

11 (G) Handlevejledninger Kommunen udarbejder handlevejledninger til frontpersonale med fokus på spørgeguides til samtalen om alkoholvaner og henvisning til rådgivning og behandling. Handlevejledningen til den pædagogiske sektor bør desuden omfatte retningslinjer for samarbejde og underretning til socialforvaltningen samt retningslinjer for hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres alkoholproblemer. (G) Udskolingssamtale om alkohol Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om alkohol i folkeskolens afgangsklasser og tilbyder rådgivning ved behov. (U) Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen Kommunen etablerer et samarbejde med det regionale sundhedsvæsen for at sikre en systematisk tidlig opsporing af alkoholproblemer hos patienterne. Alle patienter med et alkoholproblem bør henvises til en tidlig indsats eller alkoholbehandling. Tilsvarende bør der systematisk spørges til familiens belastning og henvises til relevant behandling. (U) Samarbejde om gravide og børnefamilier Kommunen har i samarbejde med det regionale sundhedsvæsen fokus på alkoholproblemer blandt gravide og i børnefamilier. Alle gravide bør spørges til alkoholvaner og ved behov henvises til det regionale familieambulatorium. Inspiration til handling: - Handlevejledning til sagsbehandlere i voksenforvaltningen vedr. klienter med alkoholmisbrug, Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt Handlevejledning til sagsbehandlere i børneforvaltningen vedr. klienter med alkoholmisbrug, Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt Inspirationshæfte, alkoholforebyggelse i kommunen, Sundhedsstyrelsen Børn i familier med alkoholproblemer. Gode eksempler på kommunal praksis. Sundhedsstyrelsen Børn som lever med forældres alkohol-og stofproblemer, Sundhedsstyrelsen Den nødvendige samtale, Sundhedsstyrelsen En børnehavefe og en skolealf, Sundhedsstyrelsen Når forældre har alkoholproblemer pædagogisk støtte til børn i dagtilbud, Lene Lind, Dansk pædagogisk forum Tilbud (G) Korte rådgivningsforløb til storforbrugere, partner, børn og pårørende Kommunen tilbyder korte rådgivningssamtaler (kort intervention) af høj kvalitet til storforbrugere med et skadeligt forbrug af alkohol samt til partner, børn og andre pårørende. Tilbuddet tilpasses og placeres så det svarer til målgruppens behov, fx i sundhedscentre eller som udgående tilbud til fx ældre, eller i forbindelse med uddannelsesinstitutioner. 11

12 (G) Differentierede alkoholbehandlingstilbud Kommunen kvalificerer alkoholbehandlingen, så den imødekommer behandlingsbehovet hos borgere med alkoholproblemer på forskellige niveauer og med baggrund i den eksisterende dokumentation for kvalificeret alkoholbehandling. Der bør i kommunen være differentierede alkoholbehandlingstilbud af høj kvalitet rettet mod: Borgere med alkoholproblemer. Særligt tilrettelagte familieorienterede behandlingstilbud rettet mod familier, partnere, børn og andre pårørende. Dobbeltfokuseret behandling til borgere med både et afhængigt eller skadelig forbrug og med en personlighedsforstyrrelse eller anden psykisk belastning i samarbejde med det regionale sundhedsvæsen, herunder psykiatrien. Gravide i samarbejde med det regionale familieambulatorium. (G) Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Kommunen sikrer samspil mellem alkoholbehandlingen og den kommunale socialforvaltning med henblik på at sikre social støtte til familien som opfølgning på behandlingen. Herunder bør der sikres samspil og kompetencedeling mellem alkoholbehandlingen og familiebehandlingen, da begge institutioner arbejder med familier, der kan have alkoholproblemer og familieproblemer. (G) Information om regler for alkoholbehandling og tilbud Kommunen sikrer, at information vedr. regler for alkoholbehandling samt kommunens behandlingstilbud er synlige for borgere og samarbejdspartnere fx på kommunens hjemmeside. (U) Familieorienteret alkoholbehandling Kommunen gør familieorienteret alkoholbehandling til et fast tilbud, der systematisk tilbydes alle familier, hvor et medlem af familien har et alkoholproblem. (U) Dobbeltfokuseret alkoholbehandling Kommunen gør dobbeltfokuseret alkoholbehandling til et fast tilbud til alle borgere med behov. (U) Implementering af kvalitetssystem Kommunens alkoholbehandling implementerer et kvalitetsudviklingssystem. Det omfatter tydelige udviklingsmål, indsamling af data for de ydelser, der tilbydes, måling af tilfredshed samt løbende analyser af behandlingsforløb med henblik på at finde kvalitetsproblemer. Inspiration til handling: - Kvalitet i alkoholbehandling et rådgivningsmateriale, Sundhedsstyrelsen Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder, Sundhedsstyrelsen Vedr. rådgivningssamtaler: Inspirationshæfte alkoholforebyggelse i kommuner, Sundhedsstyrelsen

13 Information og Undervisning (G) Sundhedsskadelige konsekvenser Kommunen informerer borgerne om de sundhedsskadelige konsekvenser af alkohol for såvel unge som voksne. (G) Nationale informationskampagner Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol gennem spredning af centralt informationsmateriale til borgere og nøglepersoner. (G) Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Kommunens medarbejdere i sundhedsplejen, hjemmeplejen, daginstitutioner, skoler, social- og jobcentre mv. informerer om kommunens rådgivnings og behandlingstilbud samt familieambulatoriernes tilbud til gravide. (G) Information til detailhandel Kommunen bidrager til at viderebringe information til detailhandelen og understøtte budskaberne om regler for salg af alkohol. (G) Forældremøder og inddragelse af forældre Forældre inddrages gennem forældremøder, herunder indgåelse af forældreaftaler i klasserne om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester. (G) Undervisning i folkeskolen Kommunen gør undervisning i folkeskolen om alkohol obligatorisk med henblik på at udskyde alkoholdebut, mindske forbrug af alkohol, stoffer og andre rusmidler og med henblik på at informere såvel børn som forældre om de belastninger børn lever med, hvis deres forældre har alkoholproblemer. (U) Udvidet indsats ved nationale kampagner Kommunen udvider indsatsen i forbindelse med nationale informationskampagner. Det kan ske ved aktivt at støtte de nationale informationskampagner med egne informationsaktiviteter rettet mod særlige målgrupper eller arenaer. Inspiration til handling: - Tackling, Sundhedsstyrelsen og Forlaget Alinea Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer, Sundhedsstyrelsen Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur, Sundhedsstyrelsen Til Ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning, Sundhedsstyrelsen Til forældre til unge på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager, Sundhedsstyrelsen Når mor og far drikker 8 faktablade, Sundhedsstyrelsen Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer, Sundhedsstyrelsen

14 Implementering og opfølgning Kompetencer Grundlæggende kompetencer Kommunen sikrer kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, der arbejder med alkoholforebyggelse, så der sikres grundlæggende viden om og kendskab til: - Alkoholproblematik og konsekvenser for den der drikker, partner og børn. - Alkohols fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. - Unges brug af stoffer, virkningen af de vigtigste stoffer og samspillet mellem alkohol og stoffer. - Relevante alkoholforebyggende og tidligt opsporende metoder. - Relevante alkoholforebyggende materialer. - Kommunens tilbud om rådgivning og behandling for at kunne henvise hertil. Kommunens frontpersonale bør kunne foretage en kort opsporende samtale ved formodning om alkoholproblemer samt henvise til kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud for såvel den, der drikker, som de pårørende. Det sikres, at der i den pædagogiske sektor er kompetencer til stede med hensyn til at yde daglig støtte til børn i familier med alkoholproblemer. Det er relevant, at kommunens alkoholbehandlere har viden og kompetencer svarende til en grunduddannelse i alkoholbehandling. Supplerende kompetencer Mulige supplerende kompetencer: Det vil være relevant, at kommunens alkoholbehandlere opnår viden og kompetencer inden for familieorienteret alkoholbehandling og dobbeltfokuseret alkoholbehandling. Det vil være relevant, at kommunens frontpersonale opnår kompetencer inden for motiovational interviewing. Samarbejde og partnerskaber Samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner er et vigtigt fundament for implementering af den kommunale alkoholpolitik omfattende forebyggelse, tidlig opsporing, korte samtaler og behandling. Alkoholbehandlingen forudsættes at have et samarbejde med almen praksis samt den regionale psykiatri og familieambulatorier. Samarbejde med det øvrige regionale sygehusvæsen er relevant i forhold til henvisning af patienter med til alkoholbehandling. Samarbejde med restaurationsbranchen og politiet er relevant i forbindelse med ansvarlig udskænkning, herunder ved udstedelse og overholdelse af lejlighedsbevillinger i haller, diskoteker med videre. Kommunen vurderer, om det er relevant at inddrage flere 14

15 interessenter. Samarbejde med politiet er desuden særligt relevant i forbindelse med tidlig opsporing af alkoholproblemer fx ved husspektakler, andre voldstilfælde, samt spirituskørsel. Samarbejde med detailhandelen er relevant i forbindelse med salg af alkohol til unge under 16/18 år i butikker. Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner er relevant i forhold til at koordinere rammer og normer for unges alkoholforbrug. Partnerskab med de frivillige alkoholforebyggende organisationer er relevant bl.a. i forbindelse med netværksstøtte til alkoholafhængige i et efterbehandlingsforløb. Monitorering og indikatorer Den nationale sundhedsprofil tilvejebringer kommunale data om alkohol. Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år og omfatter følgende indikatorer på alkoholområdet til at monitorere de kommunale mål: - Andel af borgere, der indenfor den sidste uge har drukket under lavrisikogrænsen på 7/14-genstande om ugen. - Andel af borgere, der indenfor den sidste uge har drukket over højrisikogrænsen på 14/21 genstande om ugen. - Andel af borgere, der indenfor den seneste uge har drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed åriges og åriges alkoholforbrug. Opfølgning på alkoholbehandling kan fx ske ved at anvende data fra NAB-registret. Der bliver sandsynligvis mulighed for at følgende indikatorer kan gøres tilgængelige på kommunalt niveau: - Antal der modtager alkoholbehandling. - Antal der færdigbehandles. - Antal børn i familier med alkoholproblemer, der modtager familieorienteret alkoholbehandling. - Gennemsnitstiden fra et alkoholproblems opståen til der søges behandling. Opfølgning på kommunale indsatser med opsporing og tidlig indsats kan ske gennem monitorering ift følgende indikatorer (se boks med case): - Antal borgere med alkoholproblemer, der er opsporet i den sociale og pædagogiske sektor, i jobcentre samt i ældresektoren. - Antal borgere, der har fået et rådgivningstilbud. - Antal borgere, der ikke længere har et alkoholproblem efter at have modtaget et rådgivnings-eller behandlingstilbud. 15

16 Eksempel på hvordan oparbejdning af data i forhold til monitorering af kommunale indsatser med opsporing og tidlig indsats kan gennemføres i kommunen. Opsporing af borgere med alkoholproblemer kan ske gennem systematisk screening ved anvendelse af screeningsinstrument. Det kan være fx være Audit C screeningsinstrument eller Cage-C. Resultatet af scoringen efter den enkelte screening kan opsamles i en database. Det vil være relevant samtidig at registrere hvor screeningen er foretaget og om der er givet råd om at opsøge rådgivningstilbud/behandlingstilbud. Databasen vil dække indikator om antal borgere opsporet. Hvis der er udviklet alkoholrådgivningstilbud fx i sundhedscenter, vil det være hensigtsmæssigt, at der opbygges en database med oplysninger vedrørende: personoplysninger, omfang og type af rådgivning, alkoholforbrug før og efter rådgivningen. Opfølgning på tilbuddet kan fx ske ved telefonisk kontakt efter 1 år (med borgeren tilladelse til at tage kontakt), og indføring af alkoholforbruget efter dette år kan indføres i databasen. Databasen kan dække indikatorerne om antal borgere, der har fået rådgivningstilbud og effekten af tilbuddet. Omkostninger Omkostninger til at implementere forebyggelsespakken afhænger af opgavens omfang, og hvilke opgaver der betragtes som nye i en kommunal sammenhæng. Indsatser som betragtes som en del af den allerede eksisterende forebyggende indsats og som derfor ikke kræver yderligere omkostninger: Implementering af alkoholpolitikker på kommunens arbejdspladser og institutioner og gennemførelse af forældreaftaler i 7-10 klasse vurderes at være en del af den allerede eksisterende forebyggende indsats. Opsporing af og støtte til børn i familier med alkoholproblemer i daginstitutioner og skoler betragtes også som en opgave, som kommunens institutioner i forvejen varetager i relation til omsorgssvigtede børn. Alkoholbehandling gennemføres aktuelt i kommunerne. Forebyggelsespakken peger på hvilke metoder, der kan kvalificere indsatsen. Et forstærket fokus på tidlig opsporing og tilbud til partner og børn vil øge antallet i alkoholbehandling. Det vil være en fordel for kommunens økonomi, da alkoholbehandling er billig sammenlignet med de eksisterende udgifter til sygedagpenge, førtidspensioner, anbringelser, sygehusbehandlinger mv. De nye opgaver, som forebyggelsespakkerne peger på, er: Kort intervention i sundhedscentre til borgere, der drikker over højrisikogrænsen, men som ikke har et afhængigt forbrug, det vil sige borgere med storforbrug og skadeligt forbrug. Rådgivningssamtaler til pårørende. Opkvalificering af frontpersonale til at gennemføre en tidlig opsporende indsats og en kort samtale samt henvisning til rådgivning og behandling. I den følgende estimering af omkostninger er der taget udgangspunkt i en kommune med borgere. Kort intervention 16

17 Ca af kommunens borgere drikker over højrisikogrænsen uden at være afhængige. Disse borgere bør tilbydes en kort samtale. Antages det, at frontpersonalet opsporer og får positivt tilsagn fra 25 %, der tager mod tilbud om kort samtale, vil der være behov for 625 samtaler om året. Der anvendes max. ¼ time pr kort samtale. Det betyder, at behovet for personaleressourcer til kort samtale er 3 timer ugentligt. Rådgivningssamtale til pårørende Det antages, at kommunen kan have op til 450 borgere med alkoholafhængighed. Antages det, at pårørende til ¼ af disse borgere tager imod tilbud om samtale, vil der være behov for i alt 112 samtaler årligt. Antages det, at samtalen tager ½ time, kan personaleressourcerne beregnes til omkring 1time ugentligt. Opkvalificering af frontpersonale Ved deltagelse i et veltilrettelagt kursus på mindst to dage vurderes personalet at være rustet til at samtale om alkohol med borgerne. Med afholdelse af fx 5 årlige kurser med i alt 20 personer pr. kursus vil 100 frontpersonaler kunne have gennemgået et alkoholkursus. Kommunale meromkostninger De kommunale meromkostninger til borgere med et betydeligt alkoholforbrug er opgjort til i alt 3,1 mia. kr. årligt. Beregninger er opgjort ud fra de borgere med svære alkoholproblemer, der allerede er i behandling. For en kommune med borgere svarer det til 28,3 mio. kr., her af : 4,2 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, 18,6 mio. kr. til overførselsindkomster 5,4 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger til børn og unge. Det estimeres, at danskere er alkoholafhængige. Hvis udgifterne til hele denne gruppe svarer til udgifterne for de, der allerede er i behandling vil de kommunale meromkostninger til borgere med alkoholproblemer være på 7,8 mia. kr. I forhold til en kommune med borgere svarer det til 70 mio. kr. Der er tale om et underestimat, idet ikke alle kommunale ydelser indgår, fx udgifter til pleje og omsorg. Omkostninger forbundet med en enkelt familie med alkoholproblemer Som en illustration af omkostningsniveauet i forbindelse med familier med alkoholproblemer har Viborg kommune beregnet udgifterne på en konkret familie med 4 børn, der i 6 år har modtaget ydelser fra kommunen. Først indenfor de sidste to af årene er alkoholproblemet blevet identificeret og behandlet. Omkostningerne for denne familie viste sig at være knap 9 mio. kr. over den 6-årige periode. Forudsætningen for at kommunen kan spare penge er, at den tidlige indsats opprioriteres og familien kommer i familieorienteret alkoholbehandling, inden der er behov for dyre sociale ydelser som førtidspensioner og anbringelser. Dimensionering af de anbefalede indsatser Skadeligt og afhængigt alkoholforbrug er et meget underbehandlet problem. Det estimeres, at der er ca afhængige og ca med et skadeligt forbrug. Kun ca modtager egentlig alkoholbehandling modtager antabus uden at det vides i hvilket omfang der er tale om superviseret antabustildeling. For at øge antallet af borgere, der modtager alkoholrådgivning eller - 17

18 behandling, bør der ske en væsentlig forøgelse af den tidlige opsporing og henvisning af borgere til rådgivning eller behandling. Kommunerne bør på kort sigt arbejde for følgende dimensionering: Tidlig opsporing Inden for en kortere periode bør alle borgere med kontakt til social og sundhedsforvaltningen og i jobcentre spørges om alkoholvaner. Inden for en kortere periode bør 25 % af borgere, der på denne måde er identificerede som storforbrugere af alkohol, modtage et rådgivnings eller behandlingstilbud. Tilbud Inden for en kortere periode bør 30 % af borgere, der ifølge kommunens sundhedsprofil er storforbrugere af alkohol, modtage et rådgivnings eller behandlingstilbud. Inden for en kortere periode bør der ske en 20 % stigning i antallet af borgere, der modtager alkoholbehandling. Inden for en kortere periode bør 50 % af personer i alkoholbehandling med partnere og børn modtage familieorienteret alkoholbehandling. Information og Undervisning Inden for en kortere periode bør alle kommunens 7-8 klasser have undervisning om alkohol og stoffer. Inden for en kortere periode bør der gennemføres forældremøder med forældreaftaler om alkohol i alle 7-10 klasser Litteraturliste Faglige referencer 1. Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2008; Kvalitet i alkoholbehandling et rådgivningsmateriale, Sundhedsstyrelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?, Sundhedsstyrelsen The 2011 ESPAD report - The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs, The Swedish Council for Information on Alcohol and Other Drugs (CAN) National Sundhedsprofil Unge 2011, Sundhedsstyrelsen Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed Tal på alkohol i kommunerne, netpublikation, Sundhedsstyrelsen Alkohol, livsstil og helbred en screeningsundersøgelse blandt borgere på Jobcenter Faxe og Jobcenter Holbæk, TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk 18

19 Universitet, København Danquah IH, Hansen MB, Mortensen NP, Tolstrup JS, Nielsen AS, Becker U. 10. European Status Report on Alcohol and Health Alcohol in European Union Consumption, Harm and Policy Approaches, WHO Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, medfinansiering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger. Sundhedsstyrelsen Alkohol og Helbred, Sundhedsstyrelsen, Alkoholproblemer i børnefamilier En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager, CASA Andersen AN, Andersen PK, Olsen J, Grønbæk M, Strandberg-Larsen K. Moderate alcohol intake during pregnancy and risk of fetal death. International Journal of Epidemiology 2012; Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning , Statens Institut for Folkesundhed, Små børn anbragt uden for hjemmet, Tine Egelund et al, SFI Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). x Inspirations- og rådgivningsmaterialer Tackling sundhed, selvværd og samvær, Sundhedsstyrelsen og Forlaget Alinea Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling, Sundhedsstyrelsen Til grundskolens lærere ledelse og skolebestyrelse - Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer, Sundhedsstyrelsen Til forældre med børn i grundskolen - Dit barns festkultur, Sundhedsstyrelsen Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse - Politik for rusmidler og rygning, Sundhedsstyrelsen Til forældre til unge på ungdomsuddannelsen - Hjælp din teenager, Sundhedsstyrelsen Når mor og far drikker 8 faktablade, Sundhedsstyrelsen Børn som lever med forældres alkohol-og stofproblemer opgaver og ansvar lokalt, Sundhedsstyrelsen Kvalitet i alkoholbehandling et rådgivningsmateriale, Sundhedsstyrelsen Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder, Sundhedsstyrelsen

20 Inspirationshæfte alkoholforebyggelse i kommunen 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats, Sundhedsstyrelsen Kommunale eksempler alkoholforebyggelse i kommunen - 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats, Sundhedsstyrelsen Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel, Sundhedsstyrelsen En børnehavefe og en skolealf og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer, Sundhedsstyrelsen Børn i familier med alkoholproblemer gode eksempler på kommunal praksis, Sundhedsstyrelsen Når forældre har alkoholproblemer pædagogisk støtte til børn i dagtilbud, Lene Lind, Dansk Pædagogisk Forum Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen Inspirationskatalog - Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner, Sundhedsstyrelsen Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen Handlevejledning til sagsbehandlere i voksenforvaltningen vedr. klienter med alkoholmisbrug, Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt Handlevejledning til sagsbehandlere i børneforvaltningen vedr. klienter med alkoholmisbrug, Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt

21 Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet 1

22 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Dødelighed, fraværsdage, førtidspension og brug af sundhedsvæsenet ved fysisk inaktivitet Lovgivning på området Evidens Kommunernes erfaringer Muligheder for en styrket kommunal indsats Anbefalinger Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Implementering og opfølgning Kompetencer Samarbejde og Partnerskaber Monitorering og indikatorer Omkostninger Dimensionering af de anbefalede indsatser Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet Litteratur 2

23 Formålet med forebyggelsespakken om fysisk aktivitet er, at alle borger får gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet for at forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og understøtte god trivsel. Befolkningens forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet er forskellige. Derfor må indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænde bredt, hvis hele befolkningen skal have mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet. Udover en lang række forskellige tilbud om sport, idræt og motion både til borgerne generelt og til særligt udsatte grupper, er det vigtigt, at rammerne, de steder hvor børn, unge, voksne, ældre og særligt udsatte grupper færdes og opholder sig i løbet af dagen, understøtter muligheden for at være fysisk aktiv. Forebyggelsespakken har for børn, udover fysisk aktivitet, også fokus på motorik. Gode motoriske færdigheder hænger sammen med lyst til bevægelse og fysisk aktivitet hos børn. Derudover har gode motoriske færdigheder en række andre væsentlige positive effekter bl.a. for barnets selvværd og sociale kompetencer (1). Definitioner og afgrænsninger Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, dvs. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet (2). Fysisk aktivitet indeholder således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og hård motion til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, en gåtur, cykling som transport, at tage trappen mm. Forebyggelsespakken omhandler fysisk aktivitet som primær forebyggelse. Genoptræning og fysisk træning som sygdomsbehandling indgår således ikke i pakken. Fysisk aktivitet som primær forebyggelse adskiller sig fra både genoptræning og fysisk træning som behandling, da syge borgere særligt i starten oftest har behov for individuelt tilrettelagt superviseret træning med lægelig henvisning og opfølgning.. Derudover er genoptræningsområdet reguleret lovgivningsmæssigt, det udgør et obligatorisk område i sundhedsaftalerne og indgår i forløbsprogrammer for sygdom. Selvom forebyggelsespakken omhandler primær forebyggelse, vil nogle af de anbefalede indsatser fx gode muligheder aktiv transport også kunne anvendes af fx personer med kronisk sygdom. Fakta Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppige i befolkningen samt på for tidlig død. Sygdomme, hvor der er sikker viden om fysisk aktivitets forebyggende effekt, omfatter hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft(2). Udover den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet bidrager særligt idræt med sociale fællesskaber, almen dannelse og kropslige erfaringer. Forekomst Blandt årige er det % af pigerne og % af drengene, der dyrker hård motion mindst fire timer om ugen i fritiden (3) Blandt de årige dyrker 50 % konkurrence- eller motionsidræt mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større for drenge (60 %) end piger (39 %) (4) Blandt voksne danskere er 28 % moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større for mænd (35 %) end kvinder (22 %) og falder for begge køn med stigende alder. For beskæftigede er andelen 31 %, for førtidspensionister 9 % og for arbejdsløse 20 %. Der er en mindre andel af personer med ikke-vestlig baggrund (19 %), der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden sammenlignet med personer med dansk (29 %) eller anden vestlig baggrund (26 %) (5) 3

24 Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil (6) Blandt indskolingsbørn har 8 % motoriske vanskeligheder ifølge tal fra kommuner i Region Hovedstaden (7) Børn, der er fysisk aktive mindre end en time dagligt, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder (ca. 22 %) end børn, der er aktive mere end en time dagligt (ca 7 %) (7). Dødelighed, fraværsdage, førtidspension og brug af sundhedsvæsenet ved fysisk inaktivitet Hvis fysisk inaktive danskere opnår mindst at blive moderat fysisk aktive vil det årligt medføre knap 4500 færre dødsfald i Danmark svarende til syv til otte procent af alle dødsfald (8). Der ville dog være endnu større gevinster, hvis alle inaktive fik et højt aktivitetsniveau. Dermed er potentialet større end det, der angives her. Det gør sig også gældende for de følgende estimater for fraværsdage, førtidspension mm. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end personer som mindst er moderat fysisk aktive. Hvis fysisk inaktive opnår mindst at blive moderat fysisk aktive vil det årligt medføre: o 3,1 mio. færre fraværsdage fra arbejdet (8) o ca 1266 færre tilfælde af førtidspension (9) o 2,6 mio. færre henvendelser til almen praksis (8) o ca færre hospitalsindlæggelser (9) o De årlige nettoomkostninger i sundhedsvæsenet relateret til fysisk inaktivitet er mio. kr. hvoraf den kommunale andel udgør i alt mio. kr. svarende til 9,6 mio. kr. (9) Lovgivning på området Overordnet danner Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 udgangspunkt for arbejdet med forebyggelse i kommunerne. Den lovgivning, som har betydning for fysisk aktivitet, er dog skrevet ind i andre lovgivninger, som kan deles op i lovgivning, der vedrører rammerne for fysisk aktivitet, og lovgivning der giver borgerne visse rettigheder. Der drejer sig om følgende love: - Planloven (lovbekendtgørelse nr. 937) hvor der via kommune- og lokalplaner fastsættes retningslinjer for opførelse af faciliteter for fysisk aktivitet og planlægning af indretning af omgivelserne til fysisk aktivitet, herunder udlægning af rekreative arealer til natur- og friluftsliv - Folkeoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 854) som sikrer tilskud til bl.a. idrætsforeninger, og som fastslår, at kommunen har pligt til at stille faciliteter til rådighed for foreningerne. - Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998) der sikrer, at den enkelte elev modtager undervisning i bl.a. idræt og sundhed. - Byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1185) som sikrer, at ejendommes ubebyggede arealer indeholder tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne - Dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668) og serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904), som tilsammen definerer en ramme for indsatser, der kan indeholde tilbud om fysisk aktivitet målrettet børn og unge med særlige behov, handicappede, psykisk syge og ældre. 4

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Forebyggelsespakke om alkohol

Forebyggelsespakke om alkohol Forebyggelsespakke om alkohol 1 Indholdsfortegnelse Fakta... 3 Forekomst... 3 Brug af sundhedsvæsenet... 5 Tal på sundhed i kommunen... 6 Lovgivning... 6 Evidens... 7 Kommunernes erfaringer og muligheder

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FOREB Alk YGGELSESP ohol AKKE

FOREB Alk YGGELSESP ohol AKKE FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF alkohol 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med ALKOHOL 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop... Side 1 af 39 V565-LXZ9-GPYN Distributionsform E-mail Brevfletning Papir E-mail post@frederikshavn.dk Region Nordjylland region Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Sjælland Syddanmark Kommune Frederikshavn

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område Status på forebyggelsespakkerne indenfor s område Kortlægningen er foretaget af Sundhedsafdelingen i efteråret 2015. Indhold Status på forebyggelsespakkerne...2 1) Alkohol...4 2) Fysisk aktivitet...4 3)

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

Kommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Kommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Kommuneprojektets baggrund Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Hvorfor skal vi lave et kommuneprojekt om alkohol? I Alkohol - et kæmpeproblem for folkesundheden og går ud over mange uskyldige:

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M.

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Nødvendigt at styrke sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune

Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune Notat Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune Der er i perioden fra medio maj 2013 til medio juni 2013 udarbejdet status for arbejdet med sstyrelsens Forebyggelsespakker i Rebild

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen fra 2013 er der afsat 112 mio. kr. i perioden

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-

Læs mere

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt

Læs mere

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED National Alkoholkonference 19. januar 2016 Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis og adj. professor Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det

Læs mere

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken

Læs mere

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 November 2009 10. udkast Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et

Læs mere

Generelle tværgående sundhedsindsatser

Generelle tværgående sundhedsindsatser Bilag 3 Uddybende beskrivelse af indsatser i handleplan for sundhedsområdet I bilag 2 (regnearket) er de forslåede indsatser angivet med nummerering 1-28. I dette bilag er indsatserne uddybende beskrevet:

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Esbjerg Kommunes alkoholpolitiske handleplan 2011-2014 er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra:

Esbjerg Kommunes alkoholpolitiske handleplan 2011-2014 er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra: Alkoholpolitisk handleplan 2011-2014 1. udgave 2010. Esbjerg Kommunes alkoholpolitiske handleplan 2011-2014 er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra: Borger & Arbejdsmarked Børn & Kultur Sundhed

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere