KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)"

Transkript

1 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

2 INDHOLD 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET Eksisterende forhold i projektområdet på Lolland Grundvand Ferskt overfladevand Eksisterende forhold i projektområdet på Fehmarn Grundvand Ferskt overfladevand Eksisterende forhold af de kystnære vande på begge sider af Femern Bælt Bundflora Planteplankton og bundfauna Integreret vurdering Projektets mulige virkninger på de vandområder, der er dækket af vandplanerne Lolland: Grundvand og overfladevand Fehmarn: Grundvand og overfladevand Femern Bælt og tilgrænsende vandområder Konklusion Referencer 1383 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1366

3 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET Vurderingen er foretaget i forhold til vandplanen for hovedopland Østersøen, som Naturstyrelsen sendte i teknisk forhøring i maj I dette kapitel behandles potentielle virkninger, som en Femern Bælt-forbindelse kan have på opfyldelse af vandplanernes målsætninger. Vandplanerne er en udmøntning af vandrammedirektivet (2000/60/EF). Vandrammedirektivet har til formål at tilvejebringe en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og de kystnære farvande i alle EU medlemslandene. Den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet sker i Danmark og Tyskland gennem de statslige vandplaner. Kyst-kyst projektet kan påvirke miljøtilstanden i vandområderne direkte eller indirekte, hvoraf nogle af de vigtigste faktorer kan være: Arealinddragelse og nedlæggelse af vandområder Fysiske barrierer i eller opdeling af vandløb Permanent eller midlertidig sænkning af grundvandsspejlet Frigivelse af miljøfarlige stoffer Frigivelse af næringsstoffer til vandmiljøet Øgede koncentrationer af sediment i vandet Ændringer i kystmorfologi 21.1 EKSISTERENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET PÅ LOLLAND Vandplanen for hovedopland Østersøen er udarbejdet i henhold til Miljømålsloven, som implementerer vandrammedirektivet i Danmark. Miljømålene i vandplanerne omfatter økologisk og kemisk tilstand. Vandplanen omfatter to for nærværende VVM relevante marine vandområder: Rødsand Lagune og Femern Bælt. Miljømål for søer, vandløb og kystnære områder fastsættes ud fra forskellige kriterier. For vandløb gælder, at den økologiske tilstand fastsættes ud fra smådyrsfaunaen. For søer fastsættes den økologiske tilstand ud fra koncentrationen af klorofyl-a. For de kystnære vandområder fastsættes den økologiske tilstand ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. For de kystnære farvande gælder den økologiske tilstand ud til 1-sømilgrænsen regnet fra basislinjen, som den er defineret i vandrammedirektivet, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømil-grænsen. I miljømålet for kemisk tilstand indgår bl.a. miljøkvalitetskrav for de miljøfarlige forurenende stoffer, som er angivet i vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer samt andre stoffer, hvor der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsniveau. De øvrige biologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer kan indgå i tilstandsvurderingen som støtteparametre. Vandområder i vandplanen , hovedvandopland Østersøen, er fastsat med miljømålet god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale. Målet er således, at alle naturlige vandområder skal have opnået dette miljømål i Der kan dog være undtagelser, og fristen for opnåelse af god økologisk tilstand kan forlænges, hvor målkravene først opfyldes i senere vandplansperioder. Med mindre der gælder specifikke fritagelser, må der uanset målsætningen ikke foretages ændringer, som kan forringe den økologiske tilstand eller forhindre, at målsætningerne kan opfyldes. Vandløb, som er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, skal som hovedregel opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale i 2015 (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1367

4 Grundvand Målet for alle grundvandsforekomster er en god kemisk tilstand og en god kvantitativ tilstand, og vandplanerne for indeholder en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser. Vandplanerne skal tillige udpege områder, som er følsomme for drikkevandsindvinding, og områder hvor der er særligt behov for at beskytte drikkevandsinteresser. Grundvandsforekomsterne opdeles i de terrænnære forekomster, som har direkte forbindelse til overfladevandet, i de regionale forekomster, som har en mere begrænset forbindelse til overfladevandt, og i de dybe forekomster, som ikke har kontakt til overfladevandet. I projektområdet er der udpeget få og perifere grundvandsområder og ingen områder med særlige drikkevandsinteresser, da der er et højt naturligt saltindhold. Et lille område i den nordøstlige del af projektområdet er udpeget til område med drikkevandsinteresser. Der indvindes dog ikke vand fra dette område. FIGUR 21.1 Drikkevandsinteresser i undersøgelsesområdet VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1368

5 Der findes terrænnært grundvand i området, hvilket fremgår af detaljerede geotekniske undersøgelser, som er udført under dette projekt (Cowi 2013). Niveauet af dette grundvand holdes kunstigt lavt på grund af dræning. Da grundvandet er i kontakt med overfladevandet, har det særlig betydning for områdets naturtyper Ferskt overfladevand I ferske vande fastsættes miljømålet for vandløb både ud fra en kemisk tilstand, som vurderes ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer og ud fra smådyrsfaunaens sammensætning. Smådyrsfaunaen bestemmes ud fra Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) og angives på en skala fra 1 (dårligste tilstand) til 7 (bedste tilstand). I vandløb, hvor strømningshastigheden på grund af naturgivne forhold er lille og sedimentet derfor finkornet, betragtes 4 som god tilstand, hvor 5 og 6 betragtes som god tilstand for vandløb med højere strømningshastighed ( normale vandløb ), og hvor bundsedimentet derfor er noget grovere. Ingen normale vandløb er sat til højere end 6, det vil sige god tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand for søer fastsættes ud fra koncentrationen af klorofyl-a. Miljømålet for søernes kemiske tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer. Inden for projektområdet findes Strandholm Sø og Stengård Sø, som begge er opstået i forbindelse med råstofudgravning. Begge søer indgår i vandplanerne, hvor Stengård Sø er målsat til ringe økologisk tilstand, mens Strandholm Sø er målsat til god økologisk tilstand. FIGUR 21.2 Vandløb og søer i undersøgelsesområdet VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1369

6 Strandholm Sø omfatter et areal på ca. 8 ha og er beliggende øst for Rødbyhavn bag havdiget (figur 21.2). Søen er gravet i ved opførsel af diget og udvidet i 1941 ved udgravning til vejbyggeri. Strandholm Sø er en brakvands-sø med salinitet på ca. 12 promille. Søen er klarvandet med en udbredt undervandsvegetation af bl.a. vandaksarter, kransnålalger og havgræs. Søen er angivet at have en middeldybde på 0,4 m, en maksimumdybde på 0,9 m, og et vandvolumen på m 3. Det topografiske opland til Strandholm Sø er vanskeligt at afgrænse præcist, da det er beliggende i et meget fladt landskab med ganske små højdeforskelle. Det vurderes på baggrund af en detaljeret højdemodel, som er baseret på flyscanning og tætliggende målepunkter, at oplandet har et areal svarende til søens størrelse eller lidt mindre. Søen afvandes af et kunstigt vandløbs- og grøftesystem baseret på flere pumpestationer. Den nærmeste pumpestation er beliggende ganske tæt på Strandholm Sø. Det lille topografiske opland indikerer, at søen i hovedsagen opretholder sin vandstand ved vandudveksling med Østersøen via grundvandet. Vandudvekslingen drives af forskellen mellem vandspejlskoten i søen og vandspejlskoten i Østersøen, der er ca. + 1,0 m. Indstrømning fra Østersøen via grundvand kombineret med et lille topografisk opland er antageligvis den primære årsag til søens høje salinitet. Saliniteten er eventuelt yderligere forhøjet af fordampning. Stengård Sø ligger tæt ved kysten umiddelbart øst for Rødbyhavn i det inddigede område. Søen er udgravet i i forbindelse med etableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er rektangulær med stejle brinker, hvilket formodentligt vanskeliggør etableringen af en rodfæstet undervandsvegetation. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Der tilledes overfladevand fra dele af DSB s jernbanearealer og fra dele af Rødbyhavn. Desuden modtager den spildevand fra spredt bebyggelse. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, det vil sige primært fosfor, der frigives fra sedimentet, som vil hindre målopfyldelse i Fristen for at Stengård Sø opnår god økologisk tilstand er udsat til næste planperiode. Strandholm Sø skal ifølge planen bibeholde sin nuværende miljøtilstand. Hele projektområdet afvander til Femern Bælt. En del vandløb er helt eller delvist rørlagte. De åbne vandløbs fysiske tilstande er påvirket af manglende fysiske variationer, af ringe fald (og dermed lille vandgennemstrømning), kraftig vedligeholdelse mv. Vandkvaliteten og biodiversiteten er i baggrundsmaterialet til vandplanen angivet at være dårlig til medium. De større vandløb inden for undersøgelsesområdet herunder Næsbæk 40L og vandløb 17RØ er 3-beskyttede (kapitel 10 Eksisterende miljømæssige forhold). Vandløb 39L (Kirkenorsløbet/ Rødby Kanal), 22RØ (Mellemnorskanal, samt tilløb til 39L ved Rødby er målsat til godt økologisk potentiale i vandplanen). Vandløbene fremgår af figur De resterende vandløb inden for undersøgelsesområder indgår ikke i vandplanen, men af baggrundsmaterialet til vandplanen fremgår det, at Næsbæk (40L) har moderat økologisk tilstand/potentiale EKSISTERENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET PÅ FEHMARN Vandrammedirektivet er også implementeret på Fehmarn. Direktivet har, som nævnt, til formål at opnå en god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale i 2015 for alt overfladevand og grundvand inden for EU. Vandplanerne for Fehmarn er fastsat i Flussgebietseinheit Schlei/Trave (dansk; Vandområde Slien/Trave) og omfatter delstaterne Slesvig-Holsten (SH), Mecklenburg-Vorpommern (MV). Vandplanerne for Slesvig-Holsten og for Mecklenburg-Vorpommern blev offentliggjort i 2008 og sendt i offentlig høring i 2009 før vedtagelsen i slutningen af Vandområdet er yderligere opdelt i planlægningsenheder, hvis grænser er baseret på afvandingsområder, og bedømmelsen og regulering af grundvand og overfladevand sker på vandområdeniveau. Fehmarn tilhører planlægningsenhed Kossau/Oldenburg Graben. Overfladevandets kemiske målsætninger bedømmes ud fra vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer. Ifølge denne liste har en overvejende del af overfladeområderne i planlægningsenhed Kossau / Oldenburg Graben en god kemisk tilstand. Derimod er der en overvejende del vandløb og søer, som ikke opfylder målsætningen om god økologisk tilstand eller VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1370

7 godt økologisk potentiale. Dette skyldes hovedsagligt, at mange vandløb og søer er regulerede med det formål at forbedre afvandingen og udnyttelse af bl.a. landbrugsarealer. Omkring 40 pct. af de terrænnære grundvandsforekomster er truet af forhøjede koncentrationer af nitrat, hvilket hænger sammen med den landbrugsmæssige udnyttelse af jorden. Dette er ikke tilfældet med de dybe grundvandsforekomster på fastlandet, som opretholder god kemisk tilstand. Der er ikke drikkevandsindvinding og drikkevandsbeskyttelsesområder på Fehmarn Grundvand Målet for grundvandsforekomsterne på Fehmarn er at opretholde en god kemisk og kvantitativ tilstand. Vandplanerne for Fehmarn skal indeholde en udpegning af områder af særlig interesse for drikkevandsindvinding og områder, som er særligt følsomme over for drikkevandsindvinding. Grundvandets betydning vurderes i forhold til naturen. Terrænnært grundvand, hvor dette er i kontakt med overfladevandet, vurderes til at have høj betydning for vandbalancen i områdets naturtyper. Niveauet af dette grundvand holdes kunstigt lavt ved hjælp af dræning og kan ved yderligere sænkning påvirke overfladevandet. Dette gælder bl.a. for lavmoser i området Blankenwisch, hvor en yderligere sænkning af grundvandsspejlet vil kunne udtørre området. Der er ingen drikkevandsindvinding på Fehmarn, og drikkevand kommer fra fastlandet Ferskt overfladevand Betydningen af de forskellige vandområder er baseret på de observerede fysiske og biologiske forhold og vandområdernes beskyttelsesstatus. Miljømålet for overfladevand på Fehmarn er at opnå god økologisk tilstand eller et godt økologisk potentiale i Vandløbene i undersøgelsesområdet udgøres af afvandingsgrøfter, der afvander til Femern Bælt via flere pumpestationer. Den biologiske og fysiske tilstand er ofte ringe, og mange af grøfterne tørrer ud om sommeren. Disse grøfter har ikke fået fastsat miljømål. På Fehmarn findes enkelte større vandløb, som alle er modificerede i forskellig grad, f.eks. ved at dele af vandløbene er rørlagte eller rettet ud. Inden for projektområdet findes vandløbene Todendorfer Graben/ Bannesdorfer Graben, som er målsat til moderat økologisk potentiale, og Kobendorfer Au (Å) som er målsat til ringe økologisk potentiale på grund af næringssaltbelastning. Kobendorfer Au er det længste vandløb på Fehmarn, som har tilløb af flere grøfter og kanaler, inden den løber ud i havet. Kobendorfer Au vurderes at have stor betydning for områdets vandbalance. På Fehmarn findes talrige damme og vandhuller spredt ud i landskabet. Af større søer kan nævnes Kopendorfer See, Fastensee, Salzensee, Nördlichen Binnensee og Sarensdorfer Binnensee, som alle ligger uden for undersøgelsesområdet på Fehmarn. Strandnære søer, vandhuller, damme og beskyttede naturtyper vurderes at have stor økologisk betydning EKSISTERENDE FORHOLD AF DE KYSTNÆRE VANDE PÅ BEGGE SIDER AF FEMERN BÆLT Medlemsstater i EU, herunder Danmark og Tyskland, har udviklet forskellige vurderingsmetoder til klassificering af kystnære farvande, som inddeler kystvandene i fem økologiske tilstandsklasser, som er henholdsvis høj, god, moderat, ringe og dårlig tilstand. Dette udtrykkes gennem såkaldte EQR værdier (økologisk kvalitet ratio) fra 0 (dårlig tilstand) til 1 (høj tilstand), som udtrykker forholdet mellem den målte tilstand og referencetilstanden. I undersøgelsesområdet for de kystnære vandområder har Danmark tre og Tyskland to vandområder dækket af vandrammedirektivet. Disse områder fremgår af figur Inden for undersøgelsesområdet i de kystnære farvande er kvaliteten af de tre komponenter; planteplankton, bundfauna og bundflora blevet vurderet. Alle tre komponenter har stor betydning i forhold til det VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1371

8 marine økosystems funktion, men kun dybdegrænsen for hovedudbredelsen af ålegræs indgår i fastsættelsen af miljømål i vandplanen i Danmark. Er data for ålegræsudbredelsen utilstrækkelig, kan der foretages en supplerende tilstandsvurdering, hvor flere støtteparametre indgår (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013): En teoretisk dybdegrænse for ålegræs beregnet ud fra sammenhæng med totalt kvælstof (eller sigtdybden) Niveauet af kvælstofpåvirkningen, det vil sige, om den fremskrevne kvælstofbelastning (baseline 2015) i forhold til kvælstofbelastningen ved målopfyldelse understøtter opfyldelse af miljømålet En samlet ekspertvurdering af andre kvalitetselementer end ålegræs f.eks. bundfauna, niveauet af næringssalte og fytoplankton-biomasse (klorofyl-a), forekomst af uønskede makroalger (f.eks. søsalat og trådalger), forekomst af iltsvind i området, og forekomst af forurening mv Bundflora For undersøgelsesområdet er såvel det danske system for de danske kystvande og det tyske system for de tyske kystvande anvendt. De enkelte evalueringssystemer for bundflora i medlemsstaterne er forskellige. På nuværende tidspunkt anvendes der i Danmark én måleparameter for vurdering af tilstanden af bundfloraen, nemlig dybdegrænsen for hovedudbredelsen af ålegræs (Zostera marina). I henhold til retningslinjerne er der beregnet et gennemsnit af hovedudbredelsen (minimum 10 pct. Dækning) i perioden Der er en begrænset forekomst af ålegræs i den danske del af undersøgelsesområdet. Ålegræs findes alene i større sammenhængende områder i projektområdet i Rødsand Lagune på dansk side og på tysk side i Orht Bugt, på Fehmarns sydøstlige kyst og kysten syd for Grossenbrode. Dette betyder, at det eneste vandområde i projektområdet på dansk side, hvor en tilstandsvurdering ved brug af dybdeudbredelse af ålegræs er mulig, er i Rødsand Lagune, mens de resterende vandområder er uden evaluering med hensyn til denne indikator (figur 21.3). Som tidligere anført kan områder uden ålegræs vurderes ud fra en supplerende tilstandsvurdering, og dette kan give en indikation på graden af målopfyldelse. I nærværende undersøgelse er den maksimale dybdegrænse i 2009 estimeret til 4,5 m, hvilket svarer til en hovedudbredelse på ca. 4 m (beregnes som 90 pct. af maksimal udbredelse jf. Retningslinjerne). Man må forvente både år-til-år og stedsspecifikke variationer i dybdegrænsen. Dybdegrænsen er bestemt i den østlige, dybe del af lagunen. Denne værdi resulterer i det danske rating-system i god økologisk tilstand af Rødsand Lagune. I den nyeste version af vandplanerne for Østersøen er referenceværdien for dybdegrænsen for hovedudbredelsen af ålegræs angivet til at være 5,6 m (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013), men det er angivet, at der ikke er tilstrækkelige data til at foretage en klassifikation. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1372

9 FIGUR 21.3 Udbredelsen af blomsterplanter i undersøgelsesområdet For de tyske kystfarvande i Østersøen, er der to metoder i brug til at værdisætte områderne, som anvender forskellige parametre. For de indre kystvande, som hovedsagelig er bestemt af blød bunds-vegetation (f.eks. Orth bugt), bruges Elbo systemet. Dette opererer med følgende tre parametre: Karakteristisk plantesamfund Dybdegrænse for charophyter (kransnålalger) og Dybdegrænse for blomsterplanter (f.eks. ålegræs) Ved brug af disse parametre klassificeres Orth Bugt til moderat økologisk tilstand. Selv om næsten alle de karakteristiske plantesamfund er forekommende inde i bugten, er deres dybdefordeling reduceret i forhold til god økologisk tilstand. Resultatet af Femern A/S vurdering er i overensstemmelse med resultaterne af den nationale overvågning i henhold til vandrammedirektivet. For de ydre kystnære farvande anvendes BALCOSIS-systemet på grund af de tre dominerende plantehabitater i Østersøen, som er ålegræs, blæretang/savtang og rødalger. BALCOSIS (Baltic ALgae COmmunity AnalySIs System) er et klassificeringssystem for makrofyter (defineret som makroalger og blomsterplanter). Klassificeringssystemet er gyldigt for ydre kystnære vandområder og kombinerer en vurdering af blød og hård bunds-vegetation. Systemet anvender følgende syv parametre: Dybdegrænse for ålegræs (Zostera marina) Forholdet mellem opportunistiske algers biomasse/samlede biomasse (ålegræs/rødalger) Dybdegrænse for Fucus spp. (savtang og blæretang) VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1373

10 Arealdækkeforholdet mellem Fucus-arter/samlet dække af fucus spp. og rødalger Forholdet mellem opportunistiske algers biomasse/samlede biomasse af rødalger Artsreduktion (i forhold til en referenceliste over arter) af rødalger, og Biomasseforholdet gaffeltang (Furcellaria lumbricalis)/samlede biomasse af rødalger Ved hjælp af dette klassificeringssystem har Femern A/S vurderet Femern Bælt til at have god økologisk tilstand (grænsende til moderat tilstand). Dybdegrænser for ålegræs og Fucus spp. er reduceret, og dominansforholdene og artssammensætningen af plantesamfund er typiske for artsfordelingen i den næsten naturlige tilstand. Klassificeringen er i overensstemmelse med resultaterne af den nationale overvågning i forhold til vandrammedirektivet. På figur 21.4 er den økologiske tilstand af de nævnte vandområder vist. FIGUR 21.4 Økologisk tilstand af de vurderede vandområder i undersøgelsesområdet ud fra bundflora Note: De gule og grønne områder, er de områder, det har været muligt at klassificere ved hjælp af BALCOSIS Planteplankton og bundfauna Som tidligere anført, kan man i tilfælde af, at ålegræs ikke forekommer i vandområdet, lade andre støtteparametre indgå og på denne måde give en indikation af områdets økologiske tilstand. For forskellige områder af Østersøen er der f.eks. tidsserier til rådighed vedrørende planteplankton. Resultatet af planktonundersøgelser fra kyst-kyst projektet er anvendt til at opdatere tidsserierne. Der findes dog i øjeblikket ikke et samlet vurderingssystem. I stedet for direkte målinger af produktionen eller artssammensætning bruges klorofyl-a internationalt som en parameter for VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1374

11 planteplankton-biomasse. Vurderingen af planteplankton indgår som et led i den integrerede vurdering, der er beskrevet i afsnit Bundfauna. I undersøgelsesområdet har Danmark tre og Tyskland to vandområder dækket af vandrammedirektivet, hvor der blev lavet tilstandsvurderinger på grundlag af data genereret fra dette projekt, som er de seneste data, der har været til rådighed for de nationale vurderingssystemer, jf. figur I Danmark blev Dansk Index (DKI) systemet anvendt, mens MarBIT blev anvendt i Tyskland. Dansk Indeks (DKI) bygger på bundfaunaens artssammensætning og tæthed i forhold til danske referencelister og er et faunaindeks for blødbundsfauna. MarBIT bygger på en metode, hvor der ses på faunasammensætning i forhold til en referenceliste for vandområdet, hyppighed af disse arter, følsomme arter og tolerante arter. Med hensyn til følsomme arter ses der på andelen af disse arter i forhold til alle arter på referencelisten, og det samme gøres med hensyn til tolerante arter. Bundfaunaindeksene, der bruges i Danmark og Tyskland, adskiller sig fra hinanden på flere områder. Vurderingsresultaterne, som er baseret på data indsamlet under dette projekt, og som vises på figur 21.4 er baseret på Dansk Index (DKI) i danske vandområder og på det tyske MarBIT i tyske vandområder. Vurderingen viser, at den økologiske tilstand i de danske vandområder er moderat (langs med Lolland, i Rødsand Lagune, ud for Rødsand Lagune og vest for Gedser) og også moderat i tyske vandområder (rundt om Fehmarn, i Femernsund og i de vurderede områder i Kiel Bugt og Mecklenburg Bugt). FIGUR 21.5 Vandområder i forhold til vandrammedirektivet i undersøgelsesområdet Note: Pilene viser den del af kysten (i henhold til prøveudtagningssteder), som udgør de vandrammedirektiv vandområder, der er vurderet i forhold til projektet. Bogstaverne V, C og Ø (Vest-, Central og Øst) adskiller de respektive dele af de kystnære vandområder entydigt VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1375

12 Alle tyske vandområder i Femern Bælt blev, ud fra de data, som blev tilvejebragt fra disse undersøgelser, klassificeret som moderate i uden store lokale forskelle, jf. tabel Dette antyder, at der ikke er lokale punktkilder, der påvirker den økologiske status, men at den nuværende økologiske tilstand er generel for området. Den beregnede ensartede tilstand svarer godt overens med resultaterne af den regelmæssige nationale monitering. For 2009 er der også angivet moderat tilstand af Femern Bælt-regionen (Voss et al., 2010). TABEL 21.1 Beregnede EQR værdier for den økologiske status af de tyske vandområder inden for undersøgelsesområdet. Grundlaget for vurderingerne bygger på data, som er tilvejebragt fra dette projekt Vandområder Tidspunkt MarBIT EQR Femern Bælt (Ø) Forår ,479 (moderat) Femern Bælt (V) Forår ,436 (moderat) Femernsund (Ø) Forår ,535 (moderat) Femernsund (V) Forår ,420 (moderat) Femern Bælt (Ø) Forår ,459 (moderat) Femern Bælt (V) Forår ,474 (moderat) Femernsund (Ø) Forår ,551 (moderat) Femernsund (V) Forår ,492 (moderat) Note: (Ø = østlige del, V = vestlige del, M = midterste del) ifølge det tyske MarBIT vurderingssystem TABEL 21.2 Beregnede værdier for EQF miljøtilstanden i danske vandområder inden for undersøgelsesområdet. Grundlaget for vurderingerne bygger på data som er tilvejebragt fra dette projekt Vandområder Tidspunkt DKI EQR Femern Bælt (Ø) Forår ,65 (moderat) Femern Bælt (M) Forår ,63 (moderat) Åbne del Femern Bælt 12 sømil Forår ,63 (moderat) Femern Bælt (V Forår ,62 (moderat) Femern Bælt (Ø) Forår ,65 (moderat) Femern Bælt (M) Forår ,61 (moderat) Åbne del Femern Bælt 12 sømil Forår ,64 (moderat) Femern Bælt (V) Forår ,61 (moderat) Rødsand Forår ,62 (moderat) Note: (Ø = østlige del, V = vestlige del, M = midterste del) ved hjælp af det danske DKI-vurderingssystem Integreret vurdering Som beskrevet i de forudgående afsnit er den økologiske tilstand for bundflora vurderet som værende god langs Fehmarns nordkyst og moderat i det øvrige Femern Bælt. Den økologiske status for bundfauna vurderes at være moderat i hele Femern Bælt. Tilstandsvurderinger i henhold til vandrammedirektivet skal være integrerede og som udgangspunkt være baseret på flere kvalitetselementer. Baseret på denne integrerede vurdering fremstår Femern Bælt som værende påvirket af eutrofiering svarende til en moderat tilstand, VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1376

13 Ved en integreret vurdering anvendes HEAT-metoden (HELCOM Eutrofiering Assessment Tool), som kombinerer effekterne af eutrofiering fra diffus næringssaltbelastning, spildevandsudledninger og andre punktkilder. Den nuværende samlede økologiske tilstand af områderne i den vestlige og sydlige del af Østersøen beskrives som moderat til god i henhold til denne metode, jf. figur 21.6 (HELCOM 2010). Det ses af figur 21.6, at Femern Bælt har en farve, der svarer til moderat tilstand, og at de tilstødende havområder også har moderat tilstand gående mod dårlig økologisk tilstand. FIGUR 21.6 Integreret klassificering af eutrofiering baseret på 189 områder Note: 1 Grøn = god status, gul = moderat status, orange = ringe status, og rød = dårlig status. God status svarer til områder ikke påvirket af eutrofiering, mens moderat, ringe og dårlig status svarer til områder påvirket af eutrofiering. Store cirkler repræsenterer åbne havområder, mens små cirkler repræsenterer kystnære områder eller målestationer (HELCOM 2010) 2: HEAT = HELCOM Eutrophication Assessment Tool VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1377

14 21.4 PROJEKTETS MULIGE VIRKNINGER PÅ DE VANDOMRÅDER, DER ER DÆKKET AF VANDPLANERNE Som en del af undersøgelsesprogrammet analyseres projektets virkninger på vandplanerne i området, og hvilke mulige konsekvenser dette kan få for opfyldelsen af målsætningerne om god økologisk tilstand. Projektets virkninger vurderes for grundvand, ferske vande såvel som for de kystnære vandområder Lolland: Grundvand og overfladevand Graden af virkninger på grundvand og på overfladevand vurderes i forhold til de målsætninger som er sat i vandplan for Hovedvandopland Østersøen sendt i høring i Ved etablering af tunnelportal og af tunnelelementfabrik vil der være behov for at sænke grundvandsspejlet, og virkningerne som følge af grundvandssænkningen vil blive søgt begrænset ved brug af afværgende foranstaltninger, f.eks. ved at spunse omkring det område, som skal holdes tørt og pumpe grundvand ud over de områder, som skal holdes våde (COWI 2013). Der vil ikke være permanente grundvandssænkninger. De ca m 3 vand som samlet vurderes at skulle bruges i produktionen af tunnelelementer mv. leveres enten af Lolland Vand A/S, sejles til projektområdet eller produceres ved afsaltning af havvand, således at lokale grundvandsressourcer spares. Det vurderes således, at der ikke vil ske påvirkninger af grundvandet på Lolland i projektets anlægs- eller driftsfase, som vil forhindre målopfyldelse af eksisterende vandplaner. I driftsfasen vil det eksisterende afvandingssystem retableres, og de nye grøfter etableres som erstatning for de gamle. Vandløb, Næsbæk og et tilløb til Næsbæk, der krydses af linjeføringen, vil blive ført under som åbne vandløb med banketter, og rørlagte vandløb vil blive frilagt svarende til den strækning, der kommer til at løbe under vej og bane. Etablering af erstatningsvandløb er beskrevet i afsnit 13.2 Lolland, Planter og dyreliv. Dette vil sikre, at der skabes tilsvarende eller bedre livsbetingelser for flora og fauna. Ingen af de vandløb, der ventes omlagt, er omfattet af eksisterende vandplaner. Det vurderes således, at der ikke vil ske påvirkninger af vandløb på Lolland i projektets anlægs- eller driftsfase, som vil forhindre målopfyldelse af eksisterende vandplaner. Strandholm Sø bliver nedlagt, og en ny sø etableres som erstatning herfor. Den nye sø vurderes på sigt at kunne opnå samme miljøtilstand som Strandholm Sø, og konsekvenserne for det økologiske system i området vurderes derfor på sigt ikke at være væsentlige. Stengård Sø vil i mindre omfang have ændrede tilløbsforhold. Effekten af disse afværges gennem etablering af et regnvandsbassin. Afværgeforanstaltningerne er nærmere beskrevet i kapitel 13 Lolland. Det vurderes således, at der sker en påvirkning af Strandholm Sø på Lolland, som vil forhindre målopfyldelse af den eksisterende vandplan for Strandholm Sø. Strandholm Sø erstattes af tilsvarende vandområder, som forventes at opfylde de eksisterende målsætninger Fehmarn: Grundvand og overfladevand Graden af virkninger af grundvand og af overfladevand vurderes i forhold til de målsætninger, som er sat i vandplan for vandområdedistrikt Schlei/Trave. I projektets anlægsperiode vil der være grundvandssænkning. Virkningerne som følge af grundvandssænkningen vil blive begrænset ved brug af afværgende foranstaltninger. Det er vurderet, at der ikke er væsentlig virkning på grundvandsressourcen på Fehmarn, idet den primære produktion sker på Lolland, hvor også hovedparten af arbejdere vil bo. Derfor er der ikke et betydende mervandforbrug på Fehmarn i anlægsperioden. Det vurderes således, at der ikke vil være virkninger på grundvandet på Fehmarn i projektets anlægs- eller driftsfase, som vil forhindre mål opfyldelse af eksisterende vandplaner for henholdsvis grundvand og overfladevand. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1378

15 I alt nedlægges seks vandhuller og flere mindre afsnit af vandløbene Drohn- og Nielandsgraben overdækkes, da de ligger i det område som inddrages til anlægget. Disse inddragelser gælder også for driftsfasen. Andre vådområder påvirkes ikke. Det berørte areal udgør ca. 0,17 ha. Større og mere betydningsfulde vådområder friholdes for påvirkninger. Forringelserne vil blive afværget /kompenseret ved at genskabe naturværdier svarende til tilstanden, som den var, inden projektet blev gennemført. Hvor dette ikke er muligt, giver den tyske naturbeskyttelseslov mulighed for kompensering, der kan bruges til andre naturgenopretningsformål. Dette er uddybet i Landskabsbevarelsesplanen, (LBP, Landschaftspflegerischer Begleitplan), som ifølge tysk lovgivning, er udarbejdet for den del af projektet, som ligger på tysk territorium. Samlet set vil projektet ikke forhindre målopfyldelse af vandplanerne Femern Bælt og tilgrænsende vandområder For de kystnære områder er potentielle virkninger på planteplankton, bundflora og bundfauna relevante, da det vil kunne påvirke målopfyldelsen af vandplanerne ved anlæg af en sænketunnel. Belastningerne fra projektet er overvejende tidsbegrænsede, og størst i anlægsfasen. Kun, hvor der har været arealinddragelser i form af etablering af fysiske strukturer, vil der ikke finde en retablering af de tabte arealer sted. I nogle tilfælde vil der dog ofte som følge af nyt tilgængeligt hårdt substrat etablere sig nye bundflorasamfund og nye bundfaunasamfund. Kemiske påvirkninger Etablering af en sænketunnel vil resultere i spild af sediment. Analyser af havbundssedimenterne viser, at sedimentets indhold af tungmetaller og svært nedbrydelige organiske forbindelser er meget lille (kapitel 10). Det vurderes derfor, at der ikke i forbindelse med anlægsarbejdet og den midlertidige frigivelse af sediment i vandfasen kan ske overskridelser af givne miljøkvalitetsstandarder og vandkvalitetskriterier, hvorfor kyst-kyst projektet ikke vurderes at forhindre opfyldelse af målsætningerne i vandplanerne. Med hensyn til frigivelse af næringsstoffer fra sediment er dette undersøgt i laboratoriet, og der er beregnet gennemsnitlige daglige belastninger på 0,5 kg uorganisk kvælstof og 2 kg fosfat-p ved en graveintensitet på m 3 /d. Sammenlignet med tilførsler fra land og transport fra Østersøen og Storebælt under de eksisterende forhold er bidraget fra sedimentet ubetydeligt. De frigivne næringsstoffer vurderes hverken særskilt eller som tillæg til den øvrige pulje af næringsstoffer at kunne medføre en væsentlig virkning på vandkvaliteten, hvorfor frigivelse af næringsstoffer ikke er vurderet yderligere. Kyst-kyst projektet vurderes derfor ikke at forhindre opfyldelse af målsætningerne i vandplanerne med hensyn til næringsstofbelastning. Samlet set er vurderes kyst-kyst projektet ikke at forhindre opfyldelse af målsætninger i vandplanerne med hensyn til kemiske påvirkninger. Virkninger på plankton Projektets mulige påvirkninger af plankton er relateret til ændringer i hydrografi og vandkvalitet igennem sedimentspild. Der er ingen væsentlige hydrografiske påvirkninger fra etablering- og drift af en sænketunnel. Således er der heller ikke påvirkninger af plankton som følge af hydrografiske ændringer ved en sænketunnel. Sedimentspildet kan påvirke plankton direkte ved frigivelse af næringsstoffer, og miljøfarlige stoffer kan påvirke vækst, rekruttering og biomasse af planteplankton. Øget sedimentkoncentration i vandsøjlen vil endvidere reducere mængden af lys og reducere lysets nedtrængning i vandet. Øget sedimentation reducerer rekrutteringen af dyreplankton, idet deres hvileæg kan blive be- VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1379

16 gravet under sedimentet og gå til grunde. Endelig kan dyreplanktons fødeoptag forstyrres af store sedimentkoncentrationer. En mulig indirekte virkning på dyreplankton som følge af sedimentspil er, at de direkte virkninger på planteplankton kan føre til afledte effekter på dyreplankton og filtrerende bundfauna, som lever af planteplankton. Virkningen på plankton som følge af etablering og drift af en sænketunnel er beskrevet i afsnit 12.1 Belastninger. Til grund for vurderingen er bl.a., at belastninger fra sedimentspild er midlertidige. Endvidere er virkninger som følge af sedimentspild afgrænsede i den forstand, at der ikke sker en samtidig påvirkning af hele Femern Bælt, Rødsand Lagune eller tilsvarende områder. Det er i afsnit 12.1 vurderet, at belastninger fra anlægsarbejdet ikke på noget tidspunkt og sted i forhold til sedimentation og suspenderet sediment afviger mere end 10 pct. fra baggrundsværdierne. Påvirkningerne er begrænset til dele af anlægsfasen og er meget små i forhold til de naturlige variationer, som planktonorganismerne er udsat for. Virkningen fra gravearbejdet på planteplankton og dyreplankton vurderes derfor at være ubetydelig. Når der ses bort fra påvirkninger i anlægsfasens 1. år, i de lavvandede dele af Rødsand Lagune, som er af lille betydning for plankton, overstiger virkningen som følge af den øgede sedimentkoncentration i vandet ikke grænsen for en ubetydelig virkning på plankton, som er under 10 pct. reduktion af planktonbiomassen. Samlet set vil virkningen af øget sediment i vandet under anlægsfasen på planteplankton og dyreplankton være ubetydelig, og kyst-kyst projektet vurderes derfor ikke at forhindre målopfyldelse for de generelle mål for vandplanerne. Virkninger på bundfauna Bundfaunaen påvirkes direkte og indirekte; de direkte belastninger opstår, når projektets fysiske strukturer eller aktiviteter i anlægs- eller driftsfasen fjerner bundfaunaen, eller væsentligt forringer forholdene for bundfaunaen f.eks. ved en øget grad af sedimentspild. For aflejret sediment er belastningens størrelse bestemt ud fra modellerede data for sedimentationsrater, sedimentlagets tykkelse (mm), og varigheden af aflejringen (tiden sedimentet bliver liggende, inden det igen hvirvles op). Yderligere er den naturlige variation og bundfaunasamfundenes sårbarhed over for sedimentation inddraget i vurderingen. Sedimentet vil danne en fane fra graveområdet og derefter aflejres. Herefter vil sediment af flere omgange blive resuspenderet. Aflejringer med en tykkelse < 3 mm før næste resuspensionshændelse er vurderet som værende ubetydelig, da selv de mindste og mindst mobile arter af bundfaunaen vurderes at være upåvirket af så tynde sedimentlag (afsnit 12.8). Påvirkninger fra sedimentspild er jf. afsnit 12.8 begrænset til en del af anlægsperioden. Indirekte belastninger optræder, når virkninger på de øvrige miljøkomponenter påvirker bundfaunaen (saltholdighed, mængden af føde osv.). Påvirkningerne kan have negative eller positive konsekvenser for bundfaunaen. Der er jf. afsnit 12.8 ikke vurderet at være væsentlige indirekte påvirkninger af bundfauna. Virkningerne på bundfaunaen er ofte reversible, således at bundfaunasamfundene genetableres, og artsammensætning, antal og biomasse bliver, som de var før projektet. I områder, hvor arealer inddrages, tabes bundfaunaen og bundfaunaens levesteder permanent. Samtidig skabes nye muligheder for etablering af samfund på anlæggets nye hårde overflader. Modelsimuleringer af sammenhæng mellem sedimentkoncentration og de enkelte bundfaunasamfunds tolerance over for forøgede sedimentkoncentration og sedimentation viser, at de største påvirkninger på bundfaunaorganismerne sker omkring linjeføringen, hvor sedimentspildet fra gravearbejdet er mest intenst, samt i mindre områder i Rødsand Lagune, hvor sedimentet efterfølgende sedimenterer. Mulige biomassereduktioner af bundfauna i områder, hvor forringelsen er vurderet til at være høj, kan dog ikke udelukkes. Områder med høj forringelse/stor belastning har begrænset udbredelse i forhold til referencezonen, hvorfor påvirkningerne af bundfaunaen vurderes til ikke at være væsentlig for bundfaunasamfundenes biomasse og udbredelse som helhed. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1380

17 I de tilfælde, hvor der forventes lille eller middel forringelse, vil virkningerne udmøntes i forringet vækst, fødeindtag og reproduktion, hvorimod en øget dødelighed ikke forventes. Erfaringer fra tilsvarende projekter viser, at hvis effekterne fra aflejring af sediment er kortvarige, vil bundfaunaen være i stand at retableres relativt hurtigt (1-2 år efter anlægsfasen er slut). Da der ikke forventes væsentlige reduktioner i biomasse, vil større dyr ikke blive påvirket som følge af reduceret fødetilgængelighed. Blåmuslingernes biomasse vil lokalt reduceres med op til 10 pct. Da blåmuslingers vækst er hurtig, vurderes det, at biomassen vil være retableret i løbet af et par måneder efter, at sedimentbelastningen er stoppet. Der forventes således ingen væsentlig virkning, hverken på muslingepopulationerne, bundfaunasamfundenes forekomst, funktion i økosystemet, biodiversitet eller forringelser i forhold til beskyttelsesmæssig status. Det konkluderes derfor, at forringelser af bundfaunasamfundene på grund af belastningen ved aflejring af sediment fra projektet ikke er væsentlige. Samlet set vurderes Femern Bælt-projektet derfor ikke at forhindre målopfyldelse for de generelle mål for bundfauna i vandplanerne. Virkning på bundflora De primære påvirkninger er en midlertidig, øget sedimentkoncentration i vandet som en følgevirkning af gravearbejdet og en efterfølgende aflejring af sedimentspildet på dele af havbunden, hvor det vil indgå i den naturlige materialeomsætning. Egentlige tab af bundflora sker alene i de områder, hvor havbunden tildækkes som en del af de nye landområder. Projektet vil ved beskyttelseslaget af sten over sænketunnelen og andre hårde substrater, der befinder sig under overfladen, give bundfloraen, herunder makroalger nye muligheder for at etablere sig. Øget sediment i vandet mindsker lysets nedtrængning i vandsøjlen, og dermed det lys, der er til rådighed for fotosyntese og væksten hos bundfloraen. Reduktion i lys er midlertidig og primært knyttet til anlægsfasens 1. og 2. år, hvor sedimentspildet fra udgravningen til sænketunnelen vil øge den samlede mængde af mobilt sediment i Femern Bælt. Der vurderes dog ikke at ville forekomme nogen permanent virkning på vegetationens dybdegrænse, dagslysreduktionen er lille i de områder, hvor lyset sætter dybdegrænsen, og bundfloraen er desuden i disse områder tilpasset variationer i lystilgængeligheden. Vurderingen på bundflora, den anvendte metode er beskrevet i større detalje i afsnit 12.7 Bundflora. Langs Lollands sydkyst er lysreduktionen det 1. år efter anlægsstart relativt stor tæt på det område, hvor sænketunnelen føres i land, og hvor arbejdshavnen til den planlagte tunnelelementfabrik uddybes. Bundfloraen i dette eksponerede område består næsten udelukkende af gaffeltang, og biomassen reduceres midlertidigt (figur 21.7). I Rødsand Lagune mindskes lyset ved bunden midlertidigt, fordi dele af den øgede mængde sediment, der spredes langs Lollands sydkyst, kan nå ind i lagunen og bidrage til resuspensionen, for sammen med det naturligt forekommende finkornede sediment til sidst at blive aflejret i de mest beskyttede dele af lagunen. Senere i anlægsfasen, hvor graveaktiviteter er små, sker der kun en lille eller ingen reduktion i mængden af tilgængeligt lys. I dele af Rødsand Lagune forventes der, som et konservativt estimat i det 1. år efter anlægsstart, en reduktion på op til 50 pct. af ålegræssets biomasse. Den største procentvise reduktion forventes i et mindre område ved lagunens vestlige åbning, hvor spildt sediment kan komme ind. I størstedelen af lagunen forventes det 1. år en reduktion i ålegræssets biomasse på mellem pct. Den største lysreduktion sker det første år og foregår i områder, hvor ålegræsset har rigeligt lys, mens der kun forventes mindre lysreduktion i de dybere områder, hvor ålegræsset kan være lysbegrænset. Den østlige del af lagunen er dybere, og det estimeres at ca pct. af ålegræsset vokser nær deres minimumlyskrav. Det første år øges området, hvor vækstforholdene nærmer sig minimumlyskravet, med 1 pct., så 9-13 pct. af ålegræsset vokser nær minimumlyskravet. Dybdegrænsen for hovedudbredelsen og den maksimale dybdegrænse for ålegræs vurderes derfor kun at blive påvirket marginalt det første år, og der forventes ingen påvirkning de følgende år. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1381

18 Langs Fehmarns kyster er reduktionen i lysnedtrængningen meget begrænset, da der kun er få anlægsaktiviteter i vækstsæsonen (figur 21.7), og biomassereduktionerne er beregnet til at være 2-10 pct. i 1. og 2. år efter anlægsstart, samt 0-2 pct. i 3. år efter anlægsstart. Også syd for Fehmarn i og omkring Orth Bugt forventes der kun en lille, midlertidig reduktion i ålegræssets biomasse FIGUR 21.7 Reduktion i biomasse af bundflora (i pct. af referencebiomassen modelleret uden sedimentspild) i anlægsfasens 1. år, hvor graveaktiviteten er på sit højeste I de følgende vækstsæsoner (3 5 år efter anlægsstart), vil lysforholdene være normaliseret, og genvækst vil genoprette bundfloraens nuværende biomasse. De midlertidige, modellerede forringelser anses for at være et konservativt estimat, da bundfloraens kapacitet til at lagre og bruge ressourcer til vedligeholdelse og senere vækst ikke er inkluderet i den anvendte model. Der vurderes i forlængelse af anlægsfasen at ske en fuld retablering af biomassen. For at beskytte tunnelelementerne dækkes disse af et lag sten. Dette beskyttelseslag af sten vil skabe et stenrev, som over i de efterfølgende årtier vil blive tilført sand fra den naturligt forekommende sandtransport i Femern Bælt. Erfaringer fra andre tilsvarende projekter viser, at de arter, som koloniserer disse nye, hårde substrater, er algearter, som allerede findes i området. Det kan konkluderes, at der ved Lollands sydlige kyst vil være en midlertidig reduktion i biomassen af gaffeltang. I den dybere del af Rødsand Lagune er ålegræssets dybdegrænse midlertidigt begrænset af lys. Lyset reduceres i denne del af lagunen med pct. i 1. år efter anlægsstart og 2-5 pct. i 2. år efter anlægsstart. Da reduktionen af lys er lille og primært begrænset til én vækstsæson, vil etableringen af en sænketunnel ikke give permanente ændringer i lysforholdene og dermed i dybdeudbredelsen af ålegræs i Rødsand Lagune. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1382

19 I de områder, hvor der etableres nye landområder og beskyttelsesrev og foretages ændringer i kystmorfologien, fortrænges havbundens vegetation. 8 pct. af gaffeltangsamfundet i Femern Bælt forsvinder ved de nævnte anlægsarbejder (ca. 190 ha), mens 20 ha tabes midlertidigt. Tabet sker udelukkende på den danske side. Tabet vil ikke true eksistensen af samfundet eller nøglearter i samfundet i Femern Bælt. Der vurderes at være en væsentlig, lokal virkning på det kystnære økosystem, uden at dette dog vurderes at forringe gaffeltang-samfundets bidrag til den samlede økologiske funktionalitet i den vestlige Østersø. Samlet set vurderes kyst-kyst projektet derfor ikke at forhindre målopfyldelse for bundfloraen, herunder ålegræs i vandplanerne KONKLUSION Påvirkningerne af de økologiske forhold ved etablering af en Femern Bælt-forbindelse er forholdsvis beskedne, og der kan, bortset fra arealinddragelserne, ikke forventes varige negative virkninger på komponenterne. Dermed forventes Femern Bælt-forbindelsen ikke at indvirke på opfyldelsen af vandplanernes målsætninger og på tilstanden i forhold til vandplan for området. Projektets arealinddragelser på Lolland vil blive kompenseret via etablering af nye vandområder, hvorved vandmiljøet og den dertil knyttede økologiske funktionalitet i området sikres. På dette grundlag, og da øvrige væsentlige virkninger på vandmiljøet afværges, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med vandplanerne for området. På Fehmarn friholdes betydningsfulde vandområder for påvirkninger. Der sker også her erstatning af enkelte vandområder, og vandmiljøet, den dertil knyttede økologiske funktionalitet og dermed vandplanernes målsætninger i området vurderes at kunne opretholdes. I det marine område konkluderes det, at anlæg og drift af en sænketunnel, i en samlet vurdering af de nye landområders fortrængning af kystnær makroalgesamfund og påvirkninger, som til dels afværger tabet af bundflora, ikke vil medføre en væsentlig forringelse af den økologiske tilstand i den vestlige Østersø. Projektet vil derfor ikke forhindre målopfyldelse af vandplanerne i danske eller tyske vandområder REFERENCER COWI (2013). Det danske tilslutnings og rampeanlæg for en fast Femern Bælt forbindelse - Miljøkortlægning, Femern A/S COWI (2013). Det danske tilslutnings og rampeanlæg for en fast Femern Bælt forbindelse - Miljøvurdering, Femern A/S FEMA (2013a). Fauna and flora - Benthic Marine Biology, Benthic flora of the Fehmarnbelt Area - Baseline, Volume I, Femern A/S FEMA (2013b). Fauna and flora -Benthic Marine Biology, Benthic fauna of the Fehmarnbelt Area - Baseline, Volume II, Femern A/S FEHY-FEMA (2013). Fauna and flora baseline, Marine biology, Volume IV, Water Quality and Plankton of the Fehmarnbelt Area, Femern A/S FEMA (2013a) Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Fauna and Flora impact Assessment. Benthic flora of the Fehmarnbelt Area, Volume I, Femern A/S FEMA (2013b) Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Biology Impact Assessment Benthic Fauna of the Fehmarnbelt Area, Volume II, Femern A/S FEHY-FEMA (2013). Marine water and flora Impact Assessment, Marine biology, Volume III, Water Quality and Plankton of the Fehmarnbelt Area, Femern A/S Femern A/S (2013a). Groundwater. Interplay, Groundwater and project. Report prepared by Jens Kammer for Femern A/S. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1383

20 Femern A/S (2013b). Umweltverträglichkeitsstudie der Festen Fehmanbeltquerung HELCOM (2010). HELCOM Initial Holistic Assessment, Marine Environment Protection Commission, Ecosystem Health of the Baltic Sea, Baltic Sea Environment Proceedings No. 122 Miljøministeriet, Naturstyrelsen (maj 2013). vandplan (forhøring), Østersøen, Hovedvandopland 2.6. Vanddistrikt: Sjælland forslag, 2011 rev pp. Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und Verbraucherschutz Mecklenburg-Vorpommern og Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein (2010). Bewirtschaftungsplan nach Art. 13 der Richtlinie 2000/60/EG für die Flussgebietseinheit Schlei/Trave. 293pp. TGP (2011). Feste Fehmarnbeltquerung, Fehmarn Fixed Link, Bestansermittlung und -bewertung, Deutscher Rampenbereich, Baseline German ramp and approach area, Entwurf, Femern A/S Voß, J., Knaack, J., von Weber, M. (2010). Ökologische Zustandsbewertung der deutschen Übergangs- und Küstengewässer Meeresumwelt Aktuell Nord- und Ostsee 2010/2, VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 21 KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL VANDRAMMEDIREKTIVET 1384

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION 203 6.1 Lovgrundlag 203 6.1.1 Grundloven 203 6.1.2 Ekspropriationsprocesloven

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 13 MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 13 MILLJØVURDERING LOLLAND 974 13.1 Landskab og jordbund 974 13.1.1 Betydning 977 13.1.2 0-alternativet

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden Offentlig høring, juni 2013 Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 5 ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 5 ALTERNATIVE LØSNINGER 131 5.1 0-alternativet 131 5.1.1 Anvendelse af 0-alternativet i VVM-redegørelsen

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG

NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG Nr. 19 26. november 2012 Indholdsfortegnelse 1. Lancering af Sølaugets nye hjemmeside 2. Vort høringsindlæg om Vandhandleplanen og Spildevandsplan 3. Søvandringen sammen med Museumsforeningen

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014 Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt December 2014 Titel: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

2) Præsentation af projektet og anlægsarbejdet v/ projektchef Rasmus Warborg Larsen, Femern A/S

2) Præsentation af projektet og anlægsarbejdet v/ projektchef Rasmus Warborg Larsen, Femern A/S NOTAT Dato J. nr. 28. november 2013 2013-2313 Referat af borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af VVM-redegørelsen for en fast forbindelse over Femern Bælt Dato og sted: Torsdag den 29. august

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere