Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_
|
|
- Edith Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en kort og præcis beskrivelse formuleret i én eller to sætninger). Danmark skal inden 2016 og fremover have mindst par agerhøns om foråret, og mindst harer om efteråret. Samtidig skal landbruget frem mod 2050 have en samlet vækst på 20 % via ny teknologi. 2. Begrundelse for den langsigtede målsætning (vision) for dansk landbrug Landbrugsproduktion skal hænge nøje sammen med integrering af en varieret natur. Begrebet natur er ikke entydig: For nogle er naturen det vilde eller udyrkede, men for de fleste er naturen også kulturlandskabet. Her er mennesket en del af naturen, og der findes da stort set heller ikke naturområder i Danmark, som er upåvirkede af menneskelig aktivitet. Det danske landskab er intensivt udnyttet, primært til jordbrug. Det dyrkede areal udgør cirka 75 procent af landets areal. Landbruget tegner sig for de 62 procent, mens skovene dækker 13 procent. Uberørt natur i form af heder, enge og overdrev udgør cirka 10 procent. Derudover optager bebyggede arealer og veje cirka 15 procent af arealet. Landbruget i Danmark optager således næsten to tredjedele af landets samlede areal. Derfor har erhvervet selvsagt afgørende indflydelse på, hvordan naturen, og dermed rammerne, for dyrelivet udvikler sig. Landbrugsarealer er imidlertid mange ting. Overordnet bør der skelnes mellem arealer i omdrift (dyrkede arealer) og arealer, som er permanente (enge og overdrev). Sidstnævnte er oftest beskyttet via Naturbeskyttelsesloven. Permanente arealer vil i reglen være græsarealer, som enten afgræsses, bruges til slæt (grovfoderproduktion af hø, ensilage, grønpiller mv.), eller blot slås for at opretholde muligheden for senere dyrkning. Arealer i omdrift, (som udgør hovedparten) er genstand for jordbearbejdning i en eller anden form. I de fleste tilfælde foretages jordbearbejdningen hvert år, mens den på for eksempel frøgræsmarker, græsningsarealer mv. sker med to til seks års mellemrum. Disse arealer er således med i den jord, som er i omdrift. Dansk Landbrug har stor betydning for det danske samfund og økonomi. Vi skal derfor sikre en ramme, der giver landbruget mulighed for kunne agere på konkurrencevilkår i en global sammenhæng. Dansk landbrug skal satse på teknologiudvikling, hvor der kan ske salg af know how, forædling af fødevarer og produktion af specialafgrøder, men ikke på produktion af bulkvarer. Dansk landbrug skal sikres rammevilkår for en landbrugsproduktion, der muliggør teknologiudvikling. Det må antages, at udviklingen inden for produktion af bioethanol på landbrugsarealer i udlandet, vil ske
2 på områder hvor fødevareproduktion ikke er muligt på grund af klimatiske forhold. Det vil få den konsekvens, at vi i Danmark skal fokusere mere på fødevareproduktion, udvikling af nicheproduktion, og forædlede fødevarer, end på produktion af eksempelvis majs og korn til produktion af bioethanol. En forædling af eksempelvis oksekødsproduktionen vil gavne naturen, hvis produktion kombineres med afgræsning af natur og landbrugsarealer. Det skaber ganske enkelt bedre livsbetingelser for flora og fauna, og bidrager til højere naturindhold i landbrugslandet. Uanset om afgræsning sker som pleje og genopretning af lysåbne naturtyper, eller som et led i helt traditionel fodring af kvæg ved afgræsning af marker udlagt til græsning, har det en positiv effekt på naturindholdet i landbrugslandet. Et væsentligt element i at sikre bevaringsværdige naturtyper/naturtilstande er, at bremse den naturlige plantevækst. Det kan være halvkulturer som enge, overdrev og heder, og her er afgræsning midlet, der kan sikre og udbygge natur. 3. Begrundelse for den langsigtede målsætning (vision) for natur og miljø samt landbrugets bidrag til klimaindsatsen. En række dyr og planter har så specielle livskrav, eller er så specifikt tilknyttet bestemte naturtyper, at deres tilstedeværelse på disse arealer kan bruges som udtryk for naturtilstanden på arealet. De kaldes derfor indikatorarter, hvilket betyder, at deres tilstedeværelse i et område fortæller, at der er tale om en bestemt naturtilstand eller et generelt naturindhold. Ofte er der tale om naturtyper eller tilstande, som er særdeles påvirkelige og sårbare over for driften af jorden. Agerhønen er markens indikator for et højt naturindhold. Derfor er det den art, der primært fokuseres på, hvis der skal skabes højere naturindhold på agerjord. Agerhønens tilstedeværelse og trivsel indikerer en høj grad af biodiversitet. Hvis agerhønen trives i et givet terræn, vil en række andre arter også have gode livsbetingelser. Når man plejer agerhønen og haren, skabes der mere naturindhold i marken. Herved tilgodeses naturen bredt, så også insekter, padder, krybdyr, småfugle, mv. får bedre levemuligheder. Det glæder også arter som vibe og lærke, der har det vanskeligt i det moderne agerland. Dermed bidrager rigtigt gennemført terrænpleje for agerhøns og hare til øget biodiversitet. Overordnet set skal fokus være på den brede natur i det danske landskab. Det er vigtigt, at der ikke alene fokuseres på den særligt værdifulde natur på bekostning af den mere almindelige natur, der omgiver os. Hovedparten af naturtyperne i Danmark er mere et udtryk for kulturtilstande end egentlige naturlige tilstande, idet næsten alle naturområder i Danmark er påvirkede af, eller skabt af, menneskelig aktivitet. Det danske landskab er intensivt udnyttet, primært til jordbrug, som sammen med dyrkning af skovene udgør ca. 2/3 af landets areal. Heder, enge og overdrev udgør cirka 10 procent, medens resten er bebyggede arealer og veje. Naturen, og i særdeleshed vildtets levesteder, skal sikres, samtidig med anvendelse af produktionsarealerne. Der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter i det åbne land. Derfor er det er påkrævet og væsentligt, at der fokuseres på øget natur og vildtpleje, der kan integreres i et moderne intensivt dyrket jordbrug, og samtidig skabe værdi for den bredere natur. I oktober 2011 fremhævede regeringen i regeringsgrundlaget, at arter som agerhøne og hare, der er tidligere var karakteristiske for det danske agerland, i dag er på listen over udsatte arter. For at ændre det
3 skal der fremlægges en Naturplan Danmark. Regeringen skal således fremlægge en naturplan, hvor landbrugsstøtten i højere grad skal bruges til naturformål, og EU s landbrugskommission har lagt op til vidtgående ændringer i fordelingen af landbrugsstøtten. Fra vil EU kommissionen nemlig gøre 30 % af støtten til landbruget betinget af, at den enkelte landmand opfylder en række miljøkrav. Her er der sammenfald mellem miljøkrav, som f.eks. at reducere tabet af næringsstoffer fra landbrugsarealer, og ønsker om at tilgodese markvildt, samt naturligvis en forøgelse af naturindholdet generelt. I relation til natur og vildtpleje, og dermed naturtilstanden, er der lagt op til krav om opfyldelse af en grøn komponent, for at opnå fuld enkeltbetalingsstøtte. Det vil sandsynligvis betyde, at markerne skal indeholde en række tiltag, såsom randzoner, eventuelt i form af markvildtstriber, men sikkert også beplantninger og vådområder. Som bekendt er der sket en afkortelse af jagttiderne for såvel agerhøne (nationalt) og hare (lokalt i Himmerland), og som et yderligere element af det indgåede jagttidsforlig, har Institut for Bioscience, Århus Universitet (tidligere DMU) udarbejdet forslag til nationale forvaltningsplaner for disse to arter. En væsentlig konklusion i disse forvaltningsplaner er, at man ikke hjælper hverken hare eller agerhøne ved yderligere fredninger. Der skal forvaltning til forbedringer af livsbetingelserne, og i særdeleshed forbedring af terrænet. Der skal med andre ord handles nu, så vi kan forbedre livsbetingelserne for markens vildt. Regeringsgrundlaget giver politisk opbakning til det, så timingen er helt perfekt. Forbedring af livsbetingelserne for agerhøne og hare gælder blandt andet etablering af markvildtstriber. Markvildtstriberne giver grundlag for mere føde, i form af planter og insekter, men også for flere nyttedyr i marken. Biernes bestøvning af afgrøder til fremavl er opgjort til en milliardværdi for landbruget. Udover markvildtstribernes produktion af insekter vil de, med det rette design, give bedre redeskjul for jordrugende fugle, samt i det hele tage skabe tiltrængt dækning for markens vildt i dyrkningsfladerne. De rette terrænforbedringer for markvildt vil ofte kunne kombineres med at øge biodiversiteten og stabilisere landbrugsproduktion, fordi eksempelvis markvildtstriber kan designes, så de opfanger næringsstoffer fra markerne, og dermed bidrager til et bedre miljø. Med det rette design vil terrænplejen også kunne bidrage til et bedre klima ved binding af CO2. Og det er ikke ubetydelige muligheder for binding af CO2. Næst efter verdenshavene, er jord det største lager af CO2. Hvis bare 0,1 % af den bundne CO2 i EU frigøres, ville det svare til udledningen fra ekstra biler eller ca. halvdelen af alle de biler, der eksisterer i dag. Derfor har forbedringer af markvildtets vilkår ikke kun interesse for at jægerne. Forbedringerne har også stor betydning for bestøvningen af afgrøder (og dermed udbyttet), biodiversiteten, CO2 regnskabet, og sidst men ikke mindst, for forbedring af livbetingelserne for hare og agerhøne. Det danske landbrugsareal bliver gradvist mindre, da skovrejsning og udvikling af byer og veje oftest sker på landbrugsjord. Ved en konstant bestandstæthed pr. arealenhed, vil den samlede bestandsstørrelse naturligt blive mindre, i takt med at arealet bliver mindre. Dette er dog den mindste udfordring for at nå visionen på en forårsbestand på par agerhøns og harer om efteråret inden år Beregninger viser, at disse bestandsstørrelser svarer til at have ca. 4 par agerhøns og ca. 20 harer pr. 100 ha. dyrket landbrugsjord målt på landsplan. For at nå denne vision er det nødvendigt at handle nu.
4 4. Hvilke målsætninger bør vi evt. have på mellemlang sigt (2016)? Landbrug: At landbrugsbedrifter der gennemfører en kvalificeret naturpleje, som tager hensyn til ikke blot natur, men integrerer miljø og klimahensyn, opnår en direkte belønning i forhold til landbrugsproduktionen og vilkårene for denne. At udlægning af markvildtstriber kan ske uden fratræk i gødningsnorm og udligning i forhold til harmonikrav for dyrehold. At der gennemføres større fleksibilitet i at udlægge natur og vildtplejetiltag på landbrugsarealer i omdrift uden det går ud over arealstøtten (enkeltbetalingsordningen). En model kunne være kortlægning af det areal som landmanden har betalingsrettigheder til, og herefter fastlåsning af hektarstøtten ud fra arealets størrelse. Landmanden kan herefter udlægge de naturtiltag denne har lyst til, men sæt krav om minimum 2 3 % til markvildtstriber, der kombinere hensyn til natur, miljø og klima. At give støtte til natur og vildtplejetiltag på landbrugsarealer, hvor udlægningen af f.eks. markvildtstriber har en negativ konsekvens på dækningsbidraget, så der opnås break even i forhold til at dyrke landbrugsafgrøder. At undervisning i naturpleje gøres til en obligatorisk del af landbrugsuddannelserne. Der skal fastlægges mål for undervisningen på de forskellige niveau, men den praksisnære tilgang er udgangspunktet uanset hvilken type landbrugsuddannelse, der er tale om.vildtforvaltningsskolen, Danmarks Jægerforbund Kalø, kan tilbyde udarbejdelse af undervisningsmateriale og netværk af freelance undervisere(vildtplejerådgiverne mv.), som kan varetage kortere undervisningsforløb rundt om på landbrugsskolerne. Natur: At de danske bestande af agerhøns har et niveau der sikrer mindst par agerhøns om foråret At de danske bestande af harer om efteråret er på mindst stk. Miljø: At udpegning af arealer til udlægning af randzoner sker på baggrund af en kvalificeret analyse af hvor der opnås størst miljøeffekt, og ikke en rigid standard gældende alle landbrugsområder, uden skelen til om konkrete arealer er robuste eller sårbare i forhold til tab af næringsstoffer til vandmiljøet. At der udarbejdes en miljøplan for en landbrugsejendom, som skal medvirke til at sikre og forbedre landbrugets produktionsvilkår og samtidig skabe mere natur. Det kan ske ved aktivt at indgå i en dialog med myndighederne på baggrund af en miljøplan, hvor en kortlægning af de sårbare arealer på en landbrugsbedrift og en handleplan for, hvordan næringsstoftabet med en målrettet indsats kan begrænses billigst og mest effektivt.
5 Gennemførelse af miljøplaner vil imødekomme de miljømæssige krav til landbruget, der forventes yderligere skærpet i form af de enkelte kommuners administrationspraksis og EU s Vandrammedirektiv. På de arealer, der udtages på baggrund af miljøplanerne, kan der udarbejdes forslag til etablering af markvildtstriber, beplantninger og søer, således at også den natur og landskabsmæssige gevinst bliver størst mulig. Derved vil implementering af miljøplaner være med til at imødekomme en del af de krav, der forventes med EU s Habitatdirektiv. Således vil udbredelsen af miljøplaner være en fordel for både miljøet, naturen og landbruget. Hvis indsatsen for mere natur på de dyrkede landbrugsarealer virkelig skal batte, kræver det en betydelig mindre bureaukratisk tilskudsordning, som tillader et højere naturindhold i de dyrkede marker uden en masse registreringer og opmålinger. Det vil give mere natur, gavne miljøet og spare ressourcer hos myndigheder, landbrugsrådgivere og landmænd. At der gives bedre mulighed for at etablere miljø og naturbræmmer og beplantninger, der reducerer næringsstoftab og samtidig bidrager til både at skabe øget biodiversitet, og bedre balance i forhold til harmonikrav ved husdyrproduktion. Man risikerer med gældende lovgivning at få reduceret det areal, som tæller i forhold til antal dyreenheder, hvis man udlægger randzoner. Det virker ikke motiverende, og man vil med de rette tiltag kunne tage initiativer, der bidrager til at reducere næringsstoftab og dermed opfylde kravene. Klima: At klimagevinsten i udlægning af markvildtstriber anerkendes og udbredes. Der er perspektiver i at kombinere natur og vildtplejetiltag med tiltag der medvirker til klimaforbedringer. Et projekt på Risø, DTU s forsøgsarealer, hvor der på ca. 120 ha er udlagt markvildtstriber på en tiende del af markerne, har det formål at undersøge markvildtstribernes evne til at lagre kulstof, CO2. Lagring af kulstof medvirker til at skabe et bedre klima ved at reducere den globale opvarmning. Markvildtstriberne kan samtidig skabe grundlag for en mere effektiv landbrugsproduktion, der tilgodeser vildtet. Forskerne vil undersøge, hvor stabil kulstoflagringen i striberne er. Måske skal man flytte dem efter nogle år, måske skal forholdet mellem markvildtstriberne og det dyrkede areal være anderledes. Selv om en moderne mark kan se fuldstændig ensartet ud, så er der faktisk ikke nødvendigvis de samme livsbetingelser over det hele. Man kan få et meget mere robust system, hvis man udnytter de forskellige jordbundsforhold maksimalt. 5. Strategier til at forfølge den langsigtede målsætning (visionen)? Hvilke veje skal vi gå for at forfølge mål/vision f.eks. i forhold eksport og vækst, regulering, uddannelse/kompetenceudvikling osv. Et væsentligt led i forvaltningen af hare og agerhøns, er opmærksomhed på, at landbrugets dyrkning af jorden ofte er præget af vanetænkning og bureaukratiske barrierer i forhold til at integrere naturindhold dvs. at gennemføre habitatforbedrende tiltag. Barriererne handler først og fremmest om usikkerhed om de økonomiske konsekvenser, ved integrering af habitatforbedrende tiltag på landbrugsarealer i omdrift. Det gælder dels støtte fra Enkeltbetalingsordningen, dels offeromkostningsbetragtninger, og dels break even betragtninger. På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for at bevare samlet gødningsnorm i den enkelte mark ved udlægning af markvildtstriber. Der er heller ikke mulighed for at fastholde dyreenhed/harmonikrav på
6 arealer der udlægges til markvildtstriber. Disse forhold er i høj grad begrænsende for at der sker handling. Derudover er der manglende afdækning af mulige begrænsninger på bedriften, hvis der gennemføres habitatforbedrende tiltag, og der derefter indfinder sig bilag IV arter fra EF Habitatdirektivet. Der er endvidere risiko for begrænsninger i planteavlen, hvis der indfinder sig naturtilstande, som betyder, at arealerne gror ind i en naturbeskyttelse jf. Lov om Naturbeskyttelse. Det er ligeledes forhold, som vanskeliggør handling. Dermed er der behov for større fokus på landbrugets præmisser, for at en mere langsigtet og holdbar forvaltning skal lykkes. Fokus skal endvidere være på habitatforbedrende tiltag, der praktisk kan integreres i moderne planteavl. Det handler bl.a. om, at der skal være bedre, og mere simple, muligheder for habitatforbedringer under enkeltbetalingsordningen. Fokus skal også være på motivationsfaktorer for at gennemføre habitatforbedrende tiltag, der har opbakning i landbruget. En stor del af den naturpleje, som private jordejere foretager, er motiveret af jagtinteresser. Denne indsats kan kvalificeres, så aktiviteterne bliver endnu mere bæredygtige i forhold til især den miljømæssige del. Både til fordel for biodiversiteten, for landmandens økonomi, og altså også klimaet. Danmarks Jægerforbunds Vildtplejerådgivere skal blandt andet medvirke til, at de mange forskellige naturog vildtplejetiltag, der er så vigtige at få gennemført, formildes til lodsejere og jægere. Men også at der sker øget samarbejde mellem lodsejere og jægere. I en række af Jægerforbundets forvaltningsområder afprøver vi dette i praksis. Vi sætter især fokus på det åbne land, medvirker til at lave forvaltningsplaner, ligesom vi sikrer profilering af det vi gør. Vildtplejerådgivere har modtaget særlig uddannelse til at gå ud og hjælpe jægere, lodsejere og landmænd, og i fremtiden bør dette ske i samarbejde med landbrugets rådgivningscentre. På den måde sikres det, at natur og vildtplejetiltagene kan integreres i et moderne landbrug til gavn for hele vores flora og fauna. Vi har en masse viden om hvad der skal til; der bliver lavet en masse høringer, og rapporter. Men hvad sker der med det? Hvordan går det med den praktiske implementering? Vi mangler småbiotoper, naturen er for ensrettet, er noget af det, man konkluderer i de forskellige rapporter. Men det er jagten, der er motivationsfaktoren for at gøre noget ved det. Og her er jægerne en central aktør og vildtplejerådgiverne kan hjælpe med at få sat gang i processen. 6. Andre ideer eller kommentarer med relevans for hjemmeopgaven Strip cropping Strip cropping eller strip farming er en dyrkningsmetode, der anvendes i landbruget på arealer med stejle og/eller lange hældninger, eller når dyrkningsmetoden eller særlige jordbundsforhold risikerer at forårsage jorderosion. Princippet er, at man dyrker afgrøder som græs til slæt og korn i selve hovedmarken, samt indblander strimler (strips) af rækkeafgrøder, såsom majs, sojabønner, bomuld, eller sukkerroer. Strip cropping hjælper med at stoppe jorderosion ved at skabe naturlige dæmninger for vand, og hjælper til at bevare styrken af jorden skabe robuste marker. Visse lag af planter vil absorbere mineraler og vand fra jorden mere effektivt end andre. Når vandet når den svagere jord, der mangler mineraler som er
7 nødvendige for at gøre det stærkere, skyller jorden væk. Når strimler af jord er stærke nok til at bremse vandet i at bevæge sig igennem dem, kan de svagere jorden ikke vaskes væk, som det normalt ville. De svage jorder kan stabiliseres ved at dyrke mere robuste afgrøder i striber, og det er her markvildtstriber er interessante som stabilisatorer. På grund af disse strips, forbliver landbrugsjord frugtbar meget længere. Striber med mere permanente planter, såsom vedplanter, vil have samme gavnende effekt. Det kunne være striber med pil eller poppel for produktion af biomasse(flis), striber med frugttræer, eller vedplanter der er attraktive for vildt Disse strips kan også fungere som markvildtstriber, og tiltrække insekter som kan være med til at holde sygdomme nede. Sygdomme spredes hurtigt i store ensformige marker, og jorden har både brug for store mængder gødning og pesticider, for at give det optimale udbytte. Striber med vildtafgrøder eller andre planter, vil medvirke til at reducere risikoen for spredning af sygdomme. Markvildtstriberne øger diversiteten og forbedrer vandbevægelsen i jorden, og så er de altså også med til at forbedre kulstoflagringen. Man kan sige, at de i det hele taget sætter det naturlige økosystem i spil igen. Udlægning af markvildtstriber er en af de lavthængende frugter i forbindelse med klimaforbedringerne, som også har andre positive effekter. På Risø, DTU s forsøgsarealer har man således udsået en flerårig blanding bestående af fodermarvkål, kløver, boghvede, sennep, solsikke, honningurt med mere. Disse vildtafgrøder eller vilde planter er nu på vej op i de 4 meter brede striber i kornmarken, hvor de både skal tiltrække fugle og insekter, og samtidig pynte med blomster og farver, der bryder kornmarkens monotoni. Umiddelbart forventer man ikke, at skulle foretage pleje af striberne og håber, at planterne selv kan reproducere sig, så der kan vokse nyt frem til den kommende vækstsæson. På de resterende ni tiendedele af marken med almindelige afgrøde, skal der måles på udbyttet. Man har en forventning om, at niveauet bliver det samme som da man dyrkede hele marken eller måske højere. Det forholder sig nemlig sådan, at når man dyrker det samme areal intensivt år efter år, drænes jorden for kulstof. Det er både dyrkningsmæssigt og miljømæssigt et problem. Når jorden bliver jordbehandlet, af eksempelvis pløjning og harvning, rodes der op i jorden, og herved kommer der ekstra ilt til jorden. Det bevirker, at mikroorganismerne i jorden øger deres omsætning af plantematerialet. Derved frigives kulstoffet fra jorden i form af CO2, og det medvirker til at forstærke klimaproblemerne yderligere. Problemstillingen er ikke ukendt på internationalt plan, og rundt omkring i verden eksperimenteres der med løsninger på disse problemer. Risø DTU forskerne har blandt andet hentet inspiration i nogle engelske forsøg med skovlandbrug og i amerikanske landmænds strip cropping, hvor forskellige afgrøder dyrkes sammen for at reducere risiko for jorderosion. Den stadig mere intensive udnyttelse af jorden skærper opmærksomheden på forvaltning af vildtet i det åbne land. Det står klart, at der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter, såsom agerhøne og hare. Der findes mange gode argumenter for at gennemføre natur og vildtpleje. Et af de vigtigste er, at velovervejet og aktiv indgriben i forhold til natur og vildt, vil øge naturindholdet, den biologiske mangfoldighed samt nedbringe CO2 udslippet fra landbruget. Pleje af de levende hegn Der findes ca km levende hegn i Danmark, og langt de fleste trænger til pleje. Her er jagt og vildtinteresser ofte en væsentlig faktor. Pleje skal ske både af hensyn til vildtet, naturen, landbrugets behov for et godt vækstklima, og ikke mindst af hensyn til miljøet. Et levende hegns værdi øges ved den
8 rette pleje, uanset om formålet er at tilgodese vildt, sikre læ for landbrugsproduktion, opfange tabte næringsstoffer fra marker, eller øge naturindholdet som helhed. Derfor skal alle hegn plejes. Eneste undtagelse er, hvis et levende hegn er tiltænkt fri dynamik, det vil sige, det skal henfalde til en naturlig tilstand, hvor træer og buske får fri løb til at påvirke hinanden, og selv går ud efterhånden som de skygges væk. Konsekvensen er imidlertid oftest, at hegnet bliver åbent i bunden, fordi buskene skygges væk. Træernes toppe slider mod hinanden i vinden og ødelægges, og tilbage står en samling ranglede, tynde træer, der er ustabile og ikke efterlader eller tillader dækning i bunden i form af buske mv. Set i forhold til vildtet og naturen bredt set, og ikke mindst opfyldelse af et godt vækstklima for landbrugsproduktion, er det uhensigtsmæssigt. Derfor skal der ske pleje af levende hegn, så formål i relation til vildt og planteavl bevares. De positive effekter af naturligt henfald i et hegn kan sagtens kombineres med andre formål. Det handler om at efterlade dødt ved og bunker med kvas. Det giver mulighed for en række naturlige processer og dermed livsgrundlag for forskellige organismer, og det øger biodiversiteten. Dødt ved i bunden af et hegn skaber et godt miljø for nedbrydere som insekter, bakterier og svampe. Døde træer der bevares altså ikke fældes bliver yngleplads for spætter, mejser, flagermus og insekter. Bevarelse af kvasbunker giver en række småfugle gode ynglemuligheder, skaber dækning for vildtet, og øger antallet af insekter, især bier. Generelt har bier svære livsbetingelser, fordi der naturligt mangler kvasbunker eller lign. i skoven og det åbne land. Uanset hvad formålet er med pleje af det levende hegn, så vil udtyndingen resultere i oparbejdning af biomasse i form af brænde og flis. Udnyttelse af denne biomasse sker allerede, men har store perspektiver hvis alle de mange levende hegn, som i dag ikke plejes optimalt, i stedet plejes for fremtiden. Hensyn til vildt, natur, miljø og landbrugsproduktion kan altså kombineres med produktion af biomasse biobrændsel der har en positiv effekt på CO2 balancen. Minivådområder der gavner miljø og natur Jægerforbundet medvirker i et samarbejde med Orbicon, HedeDanmark og Hedeselskabet til et minivådområdeprojekt, der skal reducere næringsstoftab fra landbrugsarealer ved at rense drænvand for næringsstoffer, samt forbedre naturen i det åbne land. Naturen i projekterne skal overvåges og registreres med hensyn til insekter, padder, planter og fugle, idet disse grupper sikres de bedst egnede forhold i forbindelse med anlæggelse af minivådområderne. Ligeledes skal de miljømæssige aspekter udvikles og undersøges, herunder omsætning af fosfor, kvælstof og pesticider. I dette udviklingsprojektet skal forskere fra både Københavns og Århus Universitet deltage. Der er nedsat en følgegruppen består af repræsentanter for NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, Naturstyrelsen under Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Jægerforbundet, Dansk Landbrug Midt Østjylland, Birkelse Hovedgaard, Vejle og Jammerbugt Kommuner, Limfjordsrådets sekretariat, Københavns Universitet og Aarhus Universitet (SupremeTech). Følgegruppen skal arbejde med kriterierne for udviklingsprojektet, således at konceptet minivådområder efterfølgende kan godkendes som fuldgyldigt virkemiddel i relation til den forestående vandplanlægning. Princippet i minivådområder er, at drænvand fra dyrkede marker ledes til et forbassin, hvor
9 partikelmateriale fra drænvandet bundfældes (sand, silt og partikelbundne næringsstoffer). Forbassinet designes og dimensioneres så det tilgodeser tilstedeværelsen af planter, padder og smådyr, og sammen med beplantning komme til at fungere som refugium og vandreservoir for fugle og andet vildt. Fra forbassinet bliver vandet infiltreret gennem en specielt opbygget matrise, hvor nitrat og fosfat i drænvandet bliver omsat. Efter matrisen opsamles vandet igen i et større bassin, som på samme måde som forbassinet tilgodeser naturen Sendes til sekretariatet (nlkom@nlkom.dk) senest d. 6. august NB! Skemaet er til inspiration. Der er ikke krav om, at alle felter skal udfyldes eller jeres bidrag nødvendigvis leveres i skema format. Vi er mest interesseret I jeres gode og kreative tanker.
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereFra top-downtil bottom-up
Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-
Læs mereNaturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet
Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5
Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFormålet med efteruddannelsen er, at kvalificere deltagerne så de kan:
Planteavl Naturplaner i Danmark Baggrund I 1999 besluttede Skov- og Naturstyrelsen af igangsætte og finansiere et projekt om udarbejdelse af frivillige naturplaner på landbrugsbedrifter. Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereØllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
Læs mereIntegrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014
DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereTil Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereRegeringens naturpakke
Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereNOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur
Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereLMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000
Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereBILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler
BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereEt harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune
Projektoplæg til politisk beslutning Solcellehaver Illustration: Arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplægget
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereAllé mellem Vester Tostrup og Møldrup
Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereDanmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen
SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt
Læs mereReform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereDispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,
Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358
Læs mereNaturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mere