Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stenvad Mosebrugscenter Stendyssevej 14, Stenvad, 8586 Ørum Djurs Dato: Mandag den 23. februar 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Stenvad Mosebrugscenter Budgetopfølgning pr. ultimo januar 2015 for kultur- og Studietur for kultur- og og miljø- og teknikudvalget Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg Beslutning om udsættelse af proces for revision af vindmølleplanlægning Orientering områdefornyelse Grenaa midtby Status på torvet ved Søndergade, Grenaa Orientering om status på analyse på fritidsområdet Orientering om Fritidscenter Enslevgaarden Ansøgning om flytning af statuen Gredanapigen, Grenaa Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby Arbejdsplan kultur- og Meddelelser...29 Bilagsoversigt...31 Norddjurs Kommune

3 1. Dialogmøde med Stenvad Mosebrugscenter A00 14/10089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Til kultur- og s møde er Stenvad Mosebrugscenter inviteret til dialogmøde. Følgende deltager fra Stenvad Mosebrugscenter: Carsten Jensen, daglig leder. Stenvad Mosebrugscenter ønsker at drøfte: Dagsorden: 1. Orientering om stedet og status for Stenvad Mosebrugscenter p.t., herunder den økonomiske situation. 2. Fremtidsønsker og udviklingsmuligheder, herunder muligheden for arealudvidelse. 3. Personalesituationen og fremtidssikring af denne, herunder benyttelse af Stenvad Mosebrugscenter som arbejdsprøvningssted. 4. Eventuelt. Dialogmødet er berammet til at vare 3 kvarter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og den Daglig leder Carsten Jensen fortalte om Stenvad Mosebrugscenters historie og om, at Djursland for fuld Damp siden 2010 har drevet centret. 1

4 Centret har en udfordring med opvarmning af de store lokaler. Varmeudgiften er en stor post på budgettet. Stenvad Mosebrugscenter modtager mange borgere i virksomhedspraktik, og derfor er det et ønske fra centrets side, at der kunne ansættes mere fast personale med fx en tømrer-, smede-, eller kokkefaglig uddannelse. Kultur- og udtrykte stor anerkendelse af det arbejde, der udføres, og bad forvaltningen om, i en sag til udvalgets dagsorden, at udrede mulige fremtidsscenarier for Stenvad Mosebrugscenter. 2

5 2. Budgetopfølgning pr. ultimo januar 2015 for kultur- og S00 15/4 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Der skal indenfor udvalgets ramme findes finansiering til Kraftværkets husleje m.v. for Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift i alt 49,1 49,1 0,0 Anlæg 4,4 4,4 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at finansieringen af Kraftværkets husleje samt øvrige driftsudgifter for 2015 på 0,126 mio. kr. foretages af projektpulje under udvikling af yder- og landdistrikter. Bilag: 1 Åben KUU bilag januar 2015 budgetopfølgning.pdf 27926/15 2 Åben Anlægsoversigt - januar 2015.pdf 27941/15 3

6 Beslutning i Kultur- og den Kultur- og tog budgetopfølgningen til efterretning og godkendte indstillingen. 4

7 3. Studietur for kultur- og og miljø- og teknikudvalget S00 14/16569 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU Sagsfremstilling På kultur- og s møde den 27. oktober 2014 besluttede udvalget at planlægge en studietur fælles med miljø- og teknikudvalget til Holland fra den 14. til den 17. april Efter aftale med formandsskabet, foreslår forvaltningen, at udvalget drøfter, om turen skal udsættes. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og den Kultur- og ønsker til næste møde et forslag til nyt tidspunkt. 5

8 4. Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg P00 15/3030 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og har på mødet den 26. januar 2015 udsat behandling af sagen om opstilling af solcelleanlæg på Karevej 1 ved Voer. Udvalget ønsker at drøfte nærmere principper og forudsætninger for opstilling af større solcelleanlæg. Det er en del af de overordnede statslige interesser og et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Etablering af store solcelleanlæg vil med produktion af vedvarende energi være medvirkende til en reducering af CO 2 udslippet og dermed være understøttende for Norddjurs Kommunes klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og borgmesterpagten for energirelaterede sektorer. Der er i planloven ikke krav om, at kommuner planlægger for store solcelleanlæg i modsætning til kommunernes forpligtelse til at tage stilling til, om der kan planlægges for opstilling af vindmøller. Solcelleanlæg påvirker ikke omgivelserne med udledning af støj, blink eller miljøforurening af anden art. Eventuelle refleksioner fra solcelleelementerne imødegås ved at anvende paneler af en særlig glastype og med en belægning, som sikrer en lav refleksion. Der er ikke foretaget en overordnet planlægning for placering af store solcelleanlæg i Norddjurs Kommune. Ansøgninger vedrørende solcelleanlæg er hidtil behandlet for hver enkelt modtaget ansøgning. Ansøgningen er blevet fremlagt til politisk behandling på baggrund af en tidlig naboorientering, bemærkningerne fra denne, en landskabsvurdering samt en screening for VVM. Opsætning af store solcelleanlæg beror på det private initiativ. Solcellefirmaer, ex. Solenergi Danmark, udarbejder sammen med en privat lodsejer et projekt for opstilling af et solcelleanlæg, hvorefter projektet sendes til godkendelse i den berørte kommune. 6

9 Solenergianlæg har i lovgivningen ikke en øvre grænse for, hvor store de kan være, men ved placeringen af anlæggene er der krav om en natur- og landskabsmæssig indpasning. Hvis der i kommuneplanen er udpeget beskyttelsesområder, betragtes placering af solcelleanlæg på det pågældende sted som udgangspunkt som uforenelige med de beskyttelseshensyn, der skal varetages. Der kan dog i beskyttelsesområderne være topografiske forhold, som enkelte steder muliggør indpasning af et anlæg, uden at det påvirker et større sammenhængende område. Landskaber, der efter landskabskortlægningen er udpeget som værdifulde, bør friholdes for store energianlæg. Der skal i forhold til eksempelvis udpegning af vindmølleområder foretages en afvejning af beskyttelses- og benyttelsesinteresser, som kan være modstridende. Det kan være hensynet til beskyttelsen af landskabet overfor hensynet til udbygningen med vedvarende energi. Der kan være en samfundsmæssig nødvendighed i forhold til statslige målsætninger. Tekniske anlæg bør efter Naturstyrelsen vejledning som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller øvrige tekniske anlæg og indpasses i landskabet. Solcelleanlæggenes funktion er ikke afhængig af specielle landskabs-, vejr- og vindforhold, da anlægget alene skal have den rigtige opstillingsretning og vinkling i forhold til solen. Solcelleanlæg bør placeres så tæt på transformatorstationer som muligt for at mindske transmissionstabet ud til forbrugerne, og for at der er økonomisk balance i projektet. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor de placeres i forhold til transformatorstationer. Da solcelleanlæg er forholdsvis store, er det vigtigt, at placeringen sker i områder, hvor den visuelle påvirkning kan begrænses til et minimum ved hjælp af de eksisterende terræn- og beplantningsforhold, og hvor anlægget og den eventuelle ekstra afskærmende beplantning ikke påvirker et større sammenhængende landskab. 7

10 Der kan ved tilladelse til opstilling af større solcelleanlæg, stilles betingelse om, at der skal etableres afskærmende beplantning omkring anlægget. Beplantningen vil mindske synligheden af solcelleanlægget og i stedet ændre udsigten til et grønt beplantningsbælte. Forvaltningen gør opmærksom på, at det for eksempel ikke kræver en særlig tilladelse at etablere beplantningsbælter eller dyrke høje afgrøder på landbrugsjorder, som i sig selv kan hindre en udsigt for de omkringliggende naboer. Kommunens landskabskortlægning forholder sig til de store landskabstræk, og derfor kan der i dele af værdifulde landskaber opsættes solcelleanlæg, hvis disse kan afskærmes af beplantning eller placeres, så de ikke skæmmer landskabet. Modsat kan der i landskaber, der ikke er vurderet som særligt værdifulde, være delområder, hvor påvirkningen fra et større solcelleanlæg vil være uheldig, og opstilling bør undgås. Ved vurderingen af ansøgningerne for de konkrete områder kan der på baggrund af kommentarerne fra naboorienteringen, landskabsvurderingen og screeningen for VVM, være behov for at tilpasse anlægget. Anlægget kan eventuelt begrænses, og der kan friholdes dele af arealerne for at tilpasningen til landskabet bliver bedst og påvirkningen af området så begrænset som muligt. Der kan derfor ikke gives eksakte retningslinjer for placering af store solcelleanlæg, fordi de lokale forhold sammenholdt med de planmæssige forhold kan betyde både mulighed for tilladelse til eller afslag på opstilling af anlæg. Såfremt der skal udpeges områder for store solcelleanlæg vil det være særdeles ressourcekrævende at lave en samlet overordnet kortlægning og udpegning i hele Norddjurs Kommune. Større solcelleanlæg i det åbne land, i landzone, vil som hovedregel kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Det er afgørende for lokalplanpligten, om et anlæg vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Anlægget skal ses i forhold til karakteren og størrelsen af det miljø, hvor anlægget påtænkes etableret. Der skal ske en bedømmelse af anlæggets omfang og visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til det eksisterende områdes karakter. Lokalplanpligten er skærpet i sårbare områder, f.eks. områder med særlige kulturhistoriske-, natur- eller landskabsinteresser. 8

11 Solcelleanlæggene ønskes ofte placeret på marginaljorder, hvor landmændene ikke har en god fortjeneste på at drive dem og dermed er interesserede i solcelleprojekterne. Arealerne ønskes så store som muligt, da etableringsomkostningerne hermed bliver relativt mindre. Arealerne skal have den rette hældning og være fri for skyggepåvirkning fra høje bygninger og lignende. Ofte vil der ikke kunne findes passende arealer i tilknytning til byområderne, og grundene vil være for dyre, da der kan være udgifter forbundet med tilslutningsbidrag, som ikke er nødvendige for solcelleanlægget. Grundene kan ligeledes være for dyre, hvis de er udlagt til byudvikling eller erhvervsområde. Arealerne kan efter endt brug til solcelleanlæg umiddelbart tilbageføres til landbrugsjord, og der kan ved tilladelsen stilles krav om fjernelse af solcelleanlægget efter endt drift og krav om retablering til natur- eller landbrugsformål. Solcelleanlæggene kan med fordel placeres på områder med særlige drikkevandsinteresser, da der ikke sprøjtes eller gødes på arealerne, så længe anlægget er opstillet. Der sås græs på arealerne og der vedligeholdes ved græsslåning eller afgræsning ved dyrehold, for eksempel med får. Solcelleanlæggene giver gode forhold for mindre dyr og fugle, som kan færdes sikkert på arealerne uden trusler fra større dyr og landbrugsmaskiner. Hvis der friholdes arealer, der ikke klippes, giver det yderligere gode leveforhold og mulighed for små biotoper. Større vildt vil ikke kunne komme ind på arealet, da det skal hegnes af hensyn til sikkerhed og overvågning. Det er vanskeligt at finde egnede arealer i tilknytning til byerne, der opfylder behov for størrelse til disse anlæg. Det vil desuden være hensigtsmæssigt, at friholde byzonearealerne og de nært tilknyttede arealer til den fremtidige byudvikling. Randers kommune har modtaget 6 samtidige ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg. Mængden af samtidige ansøgninger kunne give et indtryk af, at der er tale om overordnet planlægning, men det er ikke tilfældet. Der er tale om konkrete ansøgninger på placering af anlæg blot som en kollektiv ansøgning. Ansøgningerne er fremsendt af Solenergi Danmark, 9

12 der er samme firma, som har fremsendt ansøgninger til Norddjurs Kommune både for projekt på Drammelstrupvej i Allingåbro, som kommunalbestyrelsen besluttede at meddele afslag til, projekt på Rygårdevej ved Nørager, som blev trukket tilbage af ansøger inden politisk behandling, og det aktuelle projekt på Karevej ved Voer. Projekterne for de 6 anlæg i Randers Kommune er samlet i et debatoplæg, som er offentliggjort og udsendt til naboer indenfor 250 m fra solcelleanlægget. Der er ikke lavet nærmere forundersøgelser i form af landskabsvurderinger. Der vil først i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen komme en nærmere redegørelse. Ligesom der først ved lokalplan- og kommuneplanudarbejdelsen vil blive screenet for VVM. Der vil blive udarbejdet en lokalplan for hvert enkelt af solcelleanlæggene. Dette sker for at undgå, at problemer ved et enkelt anlæg skal bremse for hele planlægningen. Forvaltningen har ikke kunnet finde eksempler på, at kommuner udpeger arealer til større solcelleanlæg. Der er derimod flere eksempler på, at kommuner planlægger for anlæg, hvor der foreligger konkrete ansøgninger. Norddjurs kommune har indtil nu modtaget 3 ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg. Disse er ikke kommet samtidigt, og er derfor blevet behandlet særskilt. Norddjurs Kommune har i forbindelse med hver enkelt ansøgning foretaget en tidlig naboorientering, som svarer til debatoplægsperioden i Randers. Orienteringen er foretaget ud over en afstand på 250 meter fra solcelleanlægget og er foretaget på baggrund af en besigtigelse i området, hvor det er registreret hvilke naboer, der potentielt kunne blive påvirkede af anlægget. Der er foretaget nærmere landskabsvurderinger og VVM screeninger for at give et bedre oplyst beslutningsgrundlag i forhold til en eventuel kommune- og lokalplanlægning. Forvaltningen anbefaler, at det ved placering af store solcelleanlæg sikres ved lokalplanlægning, at 10

13 anlæggene ikke placeres hvor der i kommuneplanen er udpeget beskyttede områder medmindre det af landskabsvurderingen fremgår, at der er delområder, hvor den landskabelige påvirkning er lille i forhold til det sammenhængende landskab, der etableres afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget, og at denne sikres med vedligeholdelsesbestemmelser, det tinglyses, at solcelleanlægget skal fjernes umiddelbart efter ophørt drift og arealerne tilbageføres til landbrugs- eller naturarealer, som udgangspunkt friholde byzonearealerne og de nært tilknyttede arealer til den fremtidige byudvikling placering ift. transformatortilslutning Forvaltningen anbefaler ikke, at det udelukkes fuldstændigt, at værdifulde landskaber kan rumme solcelleanlæg, såfremt terrænforhold og mulighed for beplantning kan afskærme solcelleanlæg. Forvaltningen foreslår, at der ved vurderingen af ansøgninger om tilladelse til etablering af store solcelleanlæg lægges vægt på, at anlæggene placeres i tilknytning til udlagte erhvervsområder, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser, anlæggene placeres i områder med drikkevandsinteresser, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser, anlæggene placeres i tilknytning til større veje, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs- og naturinteresser. Økonomiske konsekvenser Ingen. 11

14 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. alle fremtidige ansøgninger om opstilling af store solcelleanlæg behandles individuelt og ud fra et konkret projekt, 2. alle fremtidige ansøgninger om placering af store solcelleanlæg, som vurderes at være lokalplanpligtige, fremsendes til udvalgets behandling og beslutning på baggrund af en tidlig naboorientering, borgermøde, en VVM-screening og en landskabsvurdering, 3. den eventuelle lokalplan samt byggetilladelse til projektet fastlægger betingelserne for etableringen af det konkrete anlæg, herunder krav om retablering ved ophør med brug af anlægget. Bilag: 1 Åben Beskyttede områder.jpg 28477/15 2 Åben Karevej_1.jpg 28476/15 3 Åben Naturstyrelsens vejledende udtalelse om solcelleanlæg.pdf 28630/15 Beslutning i Kultur- og den Kultur- og drøftede sagen, og forvaltningen udarbejder til næste møde i udvalget et udkast til et samlet grundlag, der kan fungere som en vejledning til behandlingen af kommende sager. 12

15 5. Beslutning om udsættelse af proces for revision af vindmølleplanlægning P15 14/18417 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. december 2014 at igangsætte revision af planlægning for vindmøller i Norddjurs Kommune med et temamøde den 20. januar 2015 og efterfølgende en sag om proces for revision af planlægning for vindmøller på kultur- og s møde den 23. februar Imidlertid er der brug for mere tid til dialog om den politiske proces, og sagen om proces for revision af planlægning for vindmøller indstilles derfor udsat efter aftale med formanden for kultur- og. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sag om proces for revision af planlægning for vindmøller i Norddjurs Kommune udsættes til kultur- og møde den 23. marts Beslutning i Kultur- og den Tiltrådt. Olaf Krogh Madsen (L) blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 13

16 6. Orientering områdefornyelse Grenaa midtby P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og orienteres løbende om områdefornyelsesprogrammet for Grenaa, der er igangsat august 2014 og strækker sig 5 år frem. Sagen er en opdatering på den seneste måneds aktiviteter. Møde omkring aktiviteter på pladsen foran rådhuset i 2015 Norddjurs Kommune har skabt en midlertidig ramme til aktiviteter og arrangementer på pladsen foran rådhuset, indtil kultur- og træffer beslutning om, hvordan pladsen skal organiseres. Indtil videre er det derfor op til byen selv at fylde rammerne ud. Organiseringen af dette har i 2014 været varetaget af Shop-I-City i samarbejde med foreninger. Når skøjtebanen nedtages fra 1. marts 2015, skal der iværksættes nye aktiviteter. Forvaltningen har inviteret en række aktører til et speeddating arrangement, hvor de sammen kan udvikle nye ideer til aktiviteter eller få gamle ideer til at vokse. Det forventes ikke, at der efter denne aften ligger et fuldt skema med aktiviteter og faste aftaler for resten af året, men at der er sået frø til samarbejder og ideer, aktørerne kan arbejde videre med. Invitation og invitationsliste er vedlagt som bilag. Skøjtebanen Shop-I-City og Auning Handelstandsforening er interesserede i at indgå i yderligere dialog om at købe skøjtebanen og sammen tage sig af driften af banen. Købet skal finansieres gennem fundraising, hvilket forvaltningen hjælper med. Forvaltningen har udarbejdet et notat, som redegør for, hvordan skøjtebanen kan erhverves med mindst mulige omkostninger for Norddjurs Kommune. Dette kan ske ved, at de to foreninger erhverver skøjtebanen, fordi det er lettere for foreningerne at få rejst finansiering via eksterne puljer og fonde. 14

17 En del af omkostningerne ved at opsætte og drive banerne skal der ligeledes rejses finansiering til, og der vil de to handelsstandsforeninger via deres netværk og organisering have mulighed for at finde sponsorer. Såfremt det lykkes de to foreninger at rejse finansiering til skøjtebanen, vil de stå for aftaler om, hvornår skøjtebanen skal opstilles i det to byer. Det vil være muligt for foreninger at leje skøjtebanen til opstilling andre steder i kommunen, i de perioder skøjtebanen er ledig Udbudsproces for den attraktive midtby I den kommende tid udarbejdes materiale til prækvalificering af idékonkurrence i forbindelse med design af midtbyen. I prækvalifikationsrunden bliver der alene set på, om det kan forventes, at virksomheder, der byder ind på deltagelse i idékonkurrencen, råder over de kompetencer eller kan sammensætte et konsortium, som realistisk set kan løse opgaven fra ide over proces til færdigt anlæg. Økonomiske konsekvenser Aktiviteterne holder sig inden for rammen af det tidligere afsatte beløb. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat - muligheder for køb af kunstisskøjtebane 21319/15 2 Åben Invitation og invitationsliste til møde om aktiviteter på pladsen foran 27399/15 Rådhuset Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 15

18 7. Status på torvet ved Søndergade, Grenaa G00 09/3077 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Anlægsprojektet vedr. etablering af ny stiforbindelse fra det kommende torv ved Søndergade til Åbyen, via tunnel under jernbanen, blev i efteråret 2014 vundet af VAM A/S i licitation. Anlægsprojektet blev påbegyndt den 17. november 2014, og projektet forventes at stå færdigt i juli måned Status for projektet er, at størstedelen af råjorden er afgravet. Derudover er betonstøttemurene støbt og den nye del af spunsen er etableret. Arbejdet ligger stille i vinterperioden og forventes at blive genoptaget i marts/april Projektet følger således den forventede tidsplan. Af de afsatte økonomiske midler på 3,85 mio. kr. til projektet, er 0,30 mio. kr. afsat til flytning af kabelskabe samt uforudsigelige udgifter. De 0,30 mio. kr. er fordelt således, at det forventes, at der skal bruges 0,15 mio. kr. til flytningen af kabelskabe, og der er derfor 0,15 mio. kr. til uforudsigelige udgifter. Efter anlægsarbejdet er igangsat, er der dukket uforudsigelige projektforhold op, som overstiger de økonomiske afsatte midler på 0,15 mio. kr. Det drejer sig om mere indgribende brinksikring end antaget i udbudsmaterialet. Støbning af bundplade i tunnel, svejsning og rengøring af eksisterende spunsvægge, udskiftning af blødbund, tilpasning af afvandingsforhold samt mængdereguleringer. De uforudsigelige projektforhold udgør en økonomisk udgift på omkring 0,60 mio. kr. Da der oprindeligt er afsat 0,15 mio. kr. til dette område, skal der yderligere tilføres ca. 0,45 mio. kr. for at gennemføre projektet som besluttet. Økonomiske konsekvenser Bevillingen er tidligere flyttet fra miljø- og teknikudvalget til kultur- og for at skabe sammenhæng med områdefornyelsesmidler. 16

19 Projektet kan ikke gennemføres uden bevilling af ekstra midler. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og den Kultur- og sender sagen til økonomiudvalget med henblik på, at økonomiudvalget finder finansieringen til den ekstra udgift. 17

20 8. Orientering om status på analyse på fritidsområdet I02 11/9575 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af fritidsområdet med henblik på at tilvejebringe et grundlag for eventuel ændret administrationspraksis på området. DGI er engageret til at varetage analysen. Kultur- og har bedt om at få et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder, indtil analysen er færdiggjort, og indtil der er truffet en beslutning om eventuelle ændringer i forbindelse med organiseringen og administrationen på området. Kultur- og blev på mødet den 26. januar 2015 orienteret om afholdelse af møder og de foreløbige hovedpunkter i forhold til halbestyrelser og foreningers indmeldinger. DGI er gået i gang med at bearbejde materialet. Denne fase varer indtil udgangen af februar Den 18. februar 2015 blev der afholdt et projektgruppemøde og følgegruppemøde, hvor den foreløbige rapport blev gennemgået. Her var der mulighed for at komme med input til indhold af analysen og drøfte anbefalinger til den fremtidige udnyttelse af de potentialer, der er i kommunen i forhold til idræts- og fritidstilbud, anbefalinger til driftsaftaler med idrætsfaciliteter samt gebyrordning. Det forventes, at DGI s rapport gennemgås og drøftes på kultur- og s møde den 23. marts 2015 med henblik på stillingtagen til de foreslåede scenarier og til den videre proces herunder i hvilken form og omfang, der skal foretages en høring. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 18

21 9. Orientering om Fritidscenter Enslevgaarden S49 08/6463 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fritidscenter Enslevgaarden er en kommunal facilitet, der er stillet til rådighed for fritidsbrugere. Faciliteten er etableret i en gammel trelænget gård og er beliggende på Næsgårdsvej i Grenaa. Fritidscenter Enslevgaarden har været organiseret med en selvstændig bestyrelse og en række forskellige foreninger tilknyttet stedet. Nogle foreninger har haft råderetten over bestemte lokaler med faste ugentlige aktiviteter, mens andre foreninger har været mere løst tilknyttet stedet. Pt. er Sportsfiskerklubben for Grenaa og Omegn, Djursland Fjerkræklub og Østjyllands Racedueklub fast tilknyttet stedet. Herudover er ASF Dansk Folkehjælp og Forsvarsbrødrene også tilknyttet gården dog lidt løsere. Tidligere har stedet også huset Amerikanerbiler og dartklub samt bueskytteforening. Der er lidt tvivl om, hvorvidt foreningen med Amerikanerbiler stadig er aktiv, da der stadig står en bil i garagen, hvor foreningen tidligere har haft aktiviteter. Der har været årlige generalforsamlinger, hvor foreningsmedlemmer er blevet valgt ind i bestyrelsen. Bestyrelsen har herefter haft mandat til at organisere fælles arbejdsdage, tage sig af nye ansøgere til stedet og styre økonomien, idet alle forbrugs- og renoveringsudgifter er blevet betalt direkte af bestyrelsen. Bestyrelsen har årligt administreret et kommunalt driftstilskud på 0,046 mio. kr. Stedet rummer også udendørs faciliteter som madpakkehus og 4 shelters, der driftes af vej og ejendom. Det har vist sig over en årrække, at organiseringen trænger til at blive drøftet, idet der de seneste år ikke har været afholdt generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og arbejdsdage. Det har også vist sig svært at styre driftsudgifterne, der ikke er blevet betalt, så både vand- og 19

22 elforsyning i perioder har været lukket. Der er dog enighed blandt de faste brugere om, at stedet rummer et stort potentiale til at blive et attraktivt sted for foreninger og grupper, der arbejder med friluft, natur og rekreation. Der er udtrykt stor vilje til at lave frivilligt arbejde og samtidig udtrykt stort ønske om, at stedet fremadrettet vil bestå. Forvaltningen har spurgt Kyst- og Fjordcentret om mulighederne for at udvikle Enslevgården som et støttepunkt for naturformidling. Kyst- og Fjordcentret er positivt over for at indgå i et samarbejde og kan se potentialer i at anvende stedet til naturformidling og lejrskoleaktiviteter. Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra en borger, der påpeger, at der ikke er adgang til offentligt toilet. Der er et toilet i den ene bygningslænge, som kunne bruges til formålet, men som i dag ikke betragtes som offentligt. Det betyder, at toilettet kun benyttes til grupper og skoler, der booker den udendørs plads ved madpakkehuset, og får udleveret nøgle til toilettet efter aftale med kultur- og udviklingsafdelingen. Det vil være oplagt at lave det omtalte toilet offentligt, da der færdes mange borgere i området, herunder også golfspillere og vandrere på Kløverstierne. Da Fritidscenter Enslevgaarden har eget driftsbudget, er stedet ikke omfattet af den kommunale pulje til vedligehold af bygninger. Man har samtidig ikke haft mulighed for at få midler fra renoveringspuljen til idrætsanlæg, da det er en kommunal bygning. Bygningsmassen er i forfald, hvorfor der er behov for at tilføre midler ekstraordinært til at renovere bygningen. Der vil muligvis være behov for at øge driftsbudgettet, ligesom det kunne overvejes at overdrage bygningsvedligehold til forvaltningen. Til brug for forhandlingerne om budget 2015 blev der udarbejdet et overslag på en minimums anlægsbevilling til at bringe hoveddele af bygningsmassen i ordentlig stand. Overslaget lød på 1,5 mio. kr. Forslaget blev ikke medtaget i budget Der vil med en anlægsbevilling sandsynligvis være mulighed for at supplere beløbet med ekstern fundraising. Der er behov for en principbeslutning, der kan vise, om forvaltningen skal gå yderligere ind i processen vedr. udarbejdelse af forslag til: 20

23 inddragelse af interessenter og nye potentielle brugergrupper, herunder aktivitetsmuligheder oprydning og mulighed for hurtig ibrugtagning af uudnyttede dele af faciliteten, herunder økonomien i dette hvordan der kan etableres samarbejde med Kyst- og Fjordcenteret, så Enslevgaarden kan blive et støttepunkt for naturformidling ny organisering og hvordan Kyst- og Fjordcentret kan indgå i den daglige ledelse af Enslevgaarden, herunder udarbejdelse af driftsbudget langsigtet renoveringsplan inklusiv økonomisk overslag. Alternativt bør faciliteten afvikles indenfor en kort årrække, da bygningen ellers vil være i en tilstand, hvor nedrivning vil være nødvendig. Økonomiske konsekvenser Sagen kan medtages som et anlægsønske for budget Såfremt der er politisk stemning for renovering af Enslevgården allerede i 2015, skal der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb, hvortil der skal findes finansiering. Såfremt en del af finansieringen findes via fundraising, skal der gøres opmærksom på, at når en kommune modtager tilskud fra fonde mv., skal den kommunale momsrefusionsordning modregnes med 17,5 % af tilskuddet, da der ikke kan hjemtages moms af udgifter, som er finansieret af private fonde. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. 21

24 Beslutning i Kultur- og den Forvaltningen anmodes om at komme med forslag til konkrete modeller (organisering, renovering, aktiviteter og økonomi) for videreførelse af Enslevgaarden. 22

25 10. Ansøgning om flytning af statuen Gredanapigen, Grenaa G01 15/1268 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Skulpturen Gredanapigen blev oprindeligt givet til Grenaa af Grenaa Dampvæveri og opstillet i 1954 på H.P. Rosenvinges Plads. Skulpturen er udført af billedhugger Karl Otto Johansen i granit og med springvand, der dog ikke fungerer p.t. Pladsen er siden opstillingen blevet indskrænket. Fra B45 Boligudlejning foreligger ansøgning af 29. januar 2015 om kommunens godkendelse af, at statuen flyttes fra dens nuværende placering på H.P. Rosenvinges Plads til et grønt område syd for de bygninger, der er ved at blive opført af GD ud mod Østerbrogade og Øster Allè. Det er ansøgerens opfattelse, at statuen med den foreslåede placering vil få en mere fremtrædende plads, end den har på den nuværende placering. B45 Boligudlejning oplyser endvidere, at en flytning af statuen til den foreslåede placering samt reetablering af belægninger på den nuværende placering vil ske efter nærmere aftale og uden udgift for kommunen, hvis tilladelse til flytning gives, ligesom B45 Boligudlejning vil stå for renholdelse og drift af området. Det er endvidere tanken, at springvandet genetableres via pumpe koblet på solceller og med opsamlet regnvand. B45 Boligudlejning har fået sponsorering til projektet fra bl.a. Grundfos og flere lokale firmaer. Der er ingen planlægningsmæssige forhold til hinder for en flytning af statuen som ansøgt, dog skal der søges byggetilladelse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at den foreslåede flytning af Gredanapigen godkendes uden udgift for Norddjurs Kommune. 23

26 Bilag: 1 Åben Ansøgning om flytning af kommunal statue - "Gredana pigen" - Brev 20119/15 Norddjurs Kommune - Anmodning om flytning af statuen Gredana pigen.pdf 2 Åben Gredana-pigen - oversigtskort 20813/15 3 Åben Gredanapigen - skulpturen 20905/15 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 24

27 11. Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby P20 13/22907 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby er et udviklingsprojekt, der har elcykler og cykling generelt som omdrejningspunkt. Projektet skal udnytte mulighederne i den kommende letbane og støtte op om bosætningen, sammenhængskraften og det gode liv på landet i lokalområdet Trustrup-Lyngby ud fra et fokus på sundhed, oplevelser og mobilitet. Projektet er finansielt støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Norddjurs Kommune. Status på projektet er, at der i samarbejde med lokale borgere og foreninger og på tværs af afdelinger i forvaltningen bliver arbejdet i indsatser, som enten er gennemgående elementer i projektet eller afgrænset som enkeltstående begivenheder. Projektet er desuden i løbende dialog med lokale foreninger og borgere om yderligere tiltag i Trustrup-Lyngby. De forskellige indsatser er: Elcykler: Projektet har planer om at indkøbe 15 elcykler og 2 elladscykler, hver med plads til 4 børn. Elcyklerne vil blive udlånt til borgere, som undergår konditionstests før og efter udlånsperioden for at kunne dokumentere sundhedsfremgang hos borgerne. Udlåningen vil ske inden for temaerne hjem til arbejde/skole og samlet mobilitet, hvor man bruger elcykel til stationen i Trustrup. Elladcyklerne udlånes til vuggestue og børnehave i Toubro Børneby med mulighed for, at familier også kan låne dem i weekender for at tage på tur. Projektet har indhentet erfaringer fra Randers Cykelby, som har adskillige elcykler og mountainbikes til udlån. Det forventes, at projektet kan udlåne de første elcykler fra primo april Lyngbygaard Asylcenter: Røde Kors-frivillige har indsamlet et stort antal cykler til asylansøgerne fra private borgere, men asylansøgerne skal først lære de danske færdselsregler, så de kan færdes sikkert. Røde Kors-frivillige og projektleder i Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby har lavet forsøg med færdselsundervisning på cykel for asylansøgere fra Eritrea. Projektet har inddraget politiet i Grenaa for at kunne lave 25

28 færdselsundervisning for asylansøgerne fra foråret 2015 og frem, mens underviserne for børnene på Asylcentret er inddraget i det videre forløb med både færdselsundervisning på cykel og undervisning i at cykle. Der har vist sig stor interesse fra medierne i at følge dette, så vidt det har at gøre med decideret cykelundervisning. Trustrup messen: Den 25. april 2015 fra afholder Trustrup Håndværkerog Borgerforening sin årlige messe. Borgerforeningen og Cykellandsbyen Trustrup- Lyngby har aftalt, at projektet får 2 stande på messen, 1 stand til en cykelforhandler og 1 stand til en cykelmekaniker. Projektet har lavet forespørgsel til 3 cykelforhandlere i Norddjurs Kommune om muligheden for at varetage standene. Projektet har tilbudt at betale standene, 200 kr. pr. stk. samt sponsorpræmie og for mekanikerens arbejdstid i de 6 timer, som messen varer, hvor denne vil lave gratis forårstjek af borgernes cykler. Cykelforhandleren opfordres til at demonstrere sine cykler og fremhæve fordelene ved cykling for messedeltagerne. Projektet betaler desuden for en elcykel, som udloddes i det amerikanske lotteri på messen. Der er blevet accepteret et meget fordelagtigt bud, hvor cykelforhandleren bl.a. vil sende 2 cykelmekanikere ud, betalt af cykelforhandleren selv. Toubro Festival: Den 8. og 9. maj 2015 afholder Toubro Børneby og borgerforeningerne i Trustrup og Lyngby Toubro festival, som er en børnebyfest for alle. Festivalen vil være den første af en årligt tilbagevendende festival for de to landsbyer. Temaet for første festival bliver Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby. Der er indtil videre planlagt at lave indoor cycling-konkurrence i samarbejde med Trustrup Ålsrode Idrætsforening TÅIF, cykeltræk som er en slags traktortræk på cykel, cykelopvisning og sjov på 1-hjulet væltepeter som udlånes fra Hornbæk Skole, Randers Cykelby. Herudover vil festivalen byde på en række ikke-cykelrelaterede aktiviteter, som fodboldkamp, musik, skuespil etc., alt sammen med henblik på at bygge bro mellem mennesker og skabe inklusion i lokalområdet. Post Danmark Rundt 2015: Projektet arbejder for at få Post Danmarks Rundt s rute på Djursland sommeren 2015 til at have Trustrup-Lyngby som en central del af ruten. 26

29 Kulturby 2017: Der er dialog med Kulturby 2017 om Cykellandsbyen Trustrup- Lyngbys deltagelse i Kulturby 2017 s projekt Kulturcyklisme. Markedsføring: Projektet tænker løbende markedsføring ind i alle aktiviteter, herunder pressemeddelelser og direkte henvendelse til bestemte medier, for at fortælle de gode historier fra Trustrup-Lyngby. Økonomiske konsekvenser Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspuljen 2014 med 0,30 mio. kr. samt kultur og s udviklingspulje i Norddjurs Kommune med 0,30 mio. i 2014 og 0,325 mio. kr. i 2015 kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben _v1_Tidsplan Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby.pdf 27141/15 Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 27

30 12. Arbejdsplan kultur- og A00 14/10089 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for kultur- og i Af arbejdsplanen fremgår kultur- og s egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i 2015, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetaftalen. Også udvalgets dialogmøder for 2015 fremgår af arbejdsplanen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Flyttede punkter: Nyt bibliotekssystem - KOMBIT (fra udmøntningsplanen) flyttet fra januar til marts 2015 Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben 02 Arbejdsplan KUU februar 13668/15 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 28

31 13. Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra kultur- og s medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Kommende møder og konferencer: marts - Bygningskultur 2015, København. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: 6. marts - Kulturpolitisk topmøde, Aalborg. Målgruppe: borgmestre og kulturudvalgsformænd fra alle landets kommuner og et mindre antal embedsmænd, som udgangspunkt én fra hver kommune. o Følgende deltager: Else Søjmark 10. marts - Landbruget i landskabet, Middelfart. Målgruppe: Kurset henvender sig til kommunale politikere og chefer, embedsmænd fra centraladministrationen og kommuner (planlægning, landbrug, natur, miljø), samt fagfolk indenfor planlægningsområdet og andre fagområder inden for det åbne lands udvikling. o Følgende deltager: 21. marts - Kulturdag, Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: Bente Hedegaard april - Kulturby 2017, udstilling i Ridehuset, Aarhus. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: april Biblioteksforeningens årsmøde. Aarhus. Målgruppe: alle. 29

32 o Følgende deltager: april - Politisk Forum, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: maj KL kultur- og fritidskonference, Helsingør. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: oktober Byplanmøde, Vordingborg. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: oktober - Kulturstyrelsens årsmøde, Hotel Nyborg Strand. Målgruppe: alle. o Følgende deltager: Afholdte møder og konferencer: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 30

33 Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo januar 2015 for kultur- og 1. KUU bilag januar 2015 budgetopfølgning.pdf (27926/15) 2. Anlægsoversigt - januar 2015.pdf (27941/15) 4. Planlægning for opstilling af store solcelleanlæg 1. Beskyttede områder.jpg (28477/15) 2. Karevej_1.jpg (28476/15) 3. Naturstyrelsens vejledende udtalelse om solcelleanlæg.pdf (28630/15) 6. Orientering områdefornyelse Grenaa midtby 1. Notat - muligheder for køb af kunstisskøjtebane (21319/15) 2. Invitation og invitationsliste til møde om aktiviteter på pladsen foran Rådhuset (27399/15) 10. Ansøgning om flytning af statuen Gredanapigen, Grenaa 1. Ansøgning om flytning af kommunal statue - "Gredana pigen" - Brev Norddjurs Kommune - Anmodning om flytning af statuen Gredana pigen.pdf (20119/15) 2. Gredana-pigen - oversigtskort (20813/15) 3. Gredanapigen - skulpturen (20905/15) 11. Orientering om udviklingsprojektet Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby _v1_Tidsplan Cykellandsbyen Trustrup-Lyngby.pdf (27141/15) 12. Arbejdsplan kultur- og Arbejdsplan KUU februar (13668/15) 31

34 Underskriftsside Else Søjmark Olaf Krogh Madsen Bente Hedegaard Allan Gjersbøl Jørgensen Inger K. Andersen Rikke Albæk Jørgensen Birgitte Poulsen 32