Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative ved erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i perioden 1. juli 2006 til 30. juni Marts 2008 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2 2. Indledning Kort om AMVAB-metoden Kort om opdateringen Læsevejledning 6 3. Udviklingen i de administrative samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative perioden 1. juli 2006 til 30. juni Udviklingen i de administrative siden De administrative s oprindelse (ABC-fordeling) Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Endeligt opgjorte ex-ante målinger Forbrugerstyrelsen Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Finanstilsynet Korrektioner til basismålingen Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Erhvervs- og Byggestyrelsen Finanstilsynet English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Economic and Business Affairs from July 2006 to June Bilag 90 Bilag A. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 90 Bilag B. Observationer fra interviews 94 AMVAB-opdatering

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De løbende administrative ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med ca. 10 mio.kr. 1, svarende til et fald på ca. 0,1 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes konsekvenserne af nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 06/07 2. I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra folketingsårene 05/06 og 06/07, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målt. 3 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. Hovediagttagelserne for denne opdatering er følgende: For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 72 mio. kr. Herudover viser ex-ante målinger af tre regler under Finanstilsynet foreløbigt opgjorte for samlet set ca. 62 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles expost. Hovedparten af de endeligt opgjorte administrative kan tilskrives bekendtgørelse nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bekendtgørelsen bidrager alene med administrative på i alt 56 mio. kr., som følge af skærpede oplysningskrav til forbrugerne i forbindelse med ejendomshandel. De endeligt opgjorte administrative lettelser stammer i overvejende grad fra bekendtgørelse nr af 17/11/2006 om information om livsforsikringsaftaler under Finanstilsynet, som alene bidrager med lettelser på i alt 112 mio. kr. Lettelserne skyldes, at livsforsikringsselskaber fremover kan nøjes med at informere forsikringstagerne om en række oplysninger omkring deres forsikringer, herunder størrelse af forsikringsydelser, bonussituation, via en passwordbeskyttet hjemmeside frem for at sende breve ud. 1 Tallet er inklusive foreløbigt opgjorte adm. omk. på 61,9 mio. kr. 2 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 06/07 indgår også love/bekendtgørelser som blev fremsat i folketingsåret 05/06 men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 3 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser ( eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. AMVAB-opdatering

4 Udviklingen i de administrative for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative for erhvervslivet ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,5 mio. kr. og er per 30. juni 2007 opgjort til ,5 mio. kr. 4 Samlet set er de løbende administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område således faldet med 938,1 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 8 pct. 5 Omkring 50 pct. af de endeligt opgjorte administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) nemlig 42 pct. samt fra krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) nemlig 8 pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative s oprindelse. I 2001 var 49 pct. af de administrative på Økonomiog Erhvervsministeriets område C-regulering, 10 pct. var B-regulering og 41 pct. var A-regulering. 4 Tallet er inklusive foreløbigt opgjorte adm. omk. på mio. kr. 5 I forbindelse med regeringens ressort omlægning er Forbrugerstyrelsen blevet overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvilket har medført øgede byrder for ministeriet. AMVAB-opdatering

5 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVABmålingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVABopdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative med op til 25 pct. i Kort om AMVAB-metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVABmanualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative og omstillings. De løbende administrative er de, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative for virksomhederne opgøres også omstillingsne for virksomhederne. Omstillings er de engangs, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til AMVAB-opdatering

6 2.2 Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative siden ministeriets nulpunktsmåling i november Endelige (ex-post målte) og foreløbige (ex-ante målte) konsekvenser Opdateringen indeholder en oversigt over udviklingen i de administrative i folketingsåret 06/07 mv. (jf. fodnote 1) baseret på: 1) Endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. 2) Foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Konsekvenserne ved de ex-ante målte regler vil i forbindelse med kommende års opdateringer, blive endeligt opgjort, dvs. ex-post målt, når reglerne har haft virkning blandt virksomhederne. Det er først, når reglernes administrative konsekvenser er blevet ex-post målt, at konsekvenserne indlæses i AMVAB-databasen. Det skyldes, at ex-ante målinger er forbundet med usikkerhed, hvilket især skyldes følgende tre forhold: at ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Af og til sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende inden forslaget vedtages/udstedes at lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. at det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Derfor kan tallet for konsekvenserne ved en lov/bekendtgørelse, som tidligere er blevet ex-ante målt, ændre sig, når loven/bekendtgørelsen ex-post måles. Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en AMVAB-opdatering

7 branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. Boks 1: Faktaboks om Økonomi- og Erhvervsministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2006 til 30. juni 2007 mv. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne som er udstedt i perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2007, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af Folketingsåret 07/08. En oversigt over disse regler er at finde i bilag A. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 32 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 3 love/bekendtgørelser. De administrative er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2007 faldet med 938,1 mio. kr., svarende til ca. 8 pct. De administrative er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.3 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2007, udviklingen i de administrative siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, herunder endeligt opgjorte ex-ante målinger, samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. AMVAB-opdatering

8 Metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen beskrives i kapitel 5. Kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. Bilag A indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. AMVAB-opdatering

9 3. Udviklingen i de administrative samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2007 Tabel 3.1 herunder viser, at der indgår i alt 35 love og bekendtgørelser i opdateringen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for 32 love og bekendtgørelser, herunder én endeligt opgjort ex-ante måling under Forbrugerstyrelsen, mens de er opgjort foreløbigt for tre love og bekendtgørelser. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen 6. Antal love/bekendtgørelsegjorte love og Endeligt op- i alt bekendtgørelser Endeligt opgjorte ex-ante målinger Foreløbigt opgjorte love og bekendtgørelser Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Forbrugerstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen I alt for ministeriet I Tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillings og de løbende administrative konsekvenser der følger af ministeriets nye eller ændrede lovgivning i perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2007 samt udskudte regler fra folketingsåret 05/06, som har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra 05/06 og 06/07, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. 6 Bilag A indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 06/07, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per 30. juni 2007 eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. AMVAB-opdatering

10 Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillings og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2006 til 30. juni Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Forbrugerstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen I alt for ministeriet Foreløbigt opgjorte omstillings (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillings (mio. kr.) Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) ,8 - -3, ,9-56,9-1,6-1,1 - -1,1 735, ,2 61,9-77,3-46,9 19,2 8-19, ,2 - -0, ,8 - -3,8 735,7 98,5-148,5-72,1 61,9-10,1 Som det fremgår af Tabel 3.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, en nettofald i de administrative på 10,1 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 72,1 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte for 61,9 mio. kr. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3.2 Udviklingen i de administrative siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative fra november 2001 til juni Som det fremgår, har ministeriet oplevet et fald i de administrative på 8 pct. eller 938,1 mio. kr. siden regeringens tiltræden i november Tallet dækker over, at langt størstedelen af lettelsen kan henføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som alene har bidraget med lettelser for i alt 1,2 mia. kr., mens virksomheder underlagt Finanstilsynets regulering samlet set har oplevet en stigning i de administrative på 29 pct. eller 224,9 mio. kr. i samme tidsrum. Det skal desuden bemærkes, at bortset fra Erhvervs- og Selskabssty- 7 Omstillingsomk. vedr. bek. nr af 17/11/2006 om information om livsforsikringsaftaler og er til udarbejdelse af software, hvormed kunderne kan fremsøge årsopgørelserne på password beskyttede hjemmesider. Omk. er skønnet til at udgøre mio. kr. Beløbet er ansat som et interval, idet virksomhedernes eksisterende IT-systemer er ganske forskellige og tilpasningerne bliver gennemført i forbindelse med projekter der også opfylder andre forretningsmæssige formål, hvorfor der ikke kan siges at eksistere nogen normal effektiv virksomhed i denne sammenhæng. 8 Bemærk venligst, at de adm. omk. på 19,2 mio. kr. under Forbrugerstyrelsen dækker over en endeligt opgjort ex-ante måling af markedsføringsloven, som indgik i sidste års opdateringsrapport som ex-ante måling med foreløbigt opgjorte adm. omk. på 19,1 mio. kr. 9 Tallene inkluderer ex-ante vurderinger AMVAB-opdatering

11 relsen, Danmarks Statistik og Konkurrencestyrelsen har den erhvervsrettede regulering under de øvrige styrelser forøget de administrative for virksomhederne siden Tabel 3.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative fra november 2001 til juni 2007 i 2001 (mio. kr.) i juni 2007 (mio. kr.) Procentvis reduktion/stigning i de administrative siden 2001 Danmarks Statistik 167,8 139,9-16,6 Erhvervs- og Byggestyrelsen 455,2 491,6 8,0 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.049, ,3-17,1 Finanstilsynet 783,8 1008, ,7 Forbrugerstyrelsen 2.971, ,6 0,9 Konkurrencestyrelsen 28,5 26,0-8,8 Sikkerhedsstyrelsen 65,7 69,9 6,5 Søfartsstyrelsen 179,3 182,4 1,7 I alt for Ministeriet , ,5-8,0 3.3 De administrative s oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser hvorfra de administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, stammer fra. Af tabellen fremgår det, at de administrative både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der har oprindelse i EUlovgivning (A-regulering) og national lovgivning (C-regulering), mens international lovgivning kun bidrager med omkring 8 pct. af de administrative. På styrelsesniveau er der værd at bemærke, at 52,2 pct. af Erhvervs og Selskabsstyrelsens lovgivning i dag har oprindelse i EUlovgivning mod 44,3 pct. i ,7 pct. har i dag oprindelse i national lovgivning mod 41,8 pct. i I forbindelse med regeringens ressort omlægning er Forbrugerstyrelsen blevet overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvilket har medført øgede byrder for ministeriet. 11 Inklusive administrative fra Ex-ante vurderinger af hhv. Lov nr. 108 af 07/02/2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven (4,9 mio. kr.), bek nr. 212 af 05/03/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapir-handel (53,6 mio. kr.), Lov nr. 524 af 07/06/2006 om ændring af lov om forsikringsformidling (23,1 mio. kr.) samt Bek. nr af 22/12/2006 om kapitaldækning (3,5 mio. kr.) AMVAB-opdatering

12 Tabel 3.4: De administrative s oprindelse (procentvis fordeling) Basismålingen (2004) Status juni 2007 A B C A B C Danmarks Statistik 95,79 3,73 0,48 95,05 4,41 0,54 Erhvervs- og Byggestyrelsen 0,01 0,85 99,14 0,01 0,74 99,25 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 44,32 13,86 41,82 52,19 13,14 34,66 Finanstilsynet 19,38 18,52 62,10 23,03 9,40 67,57 Forbrugerstyrelsen 30, ,55 30, ,83 Konkurrencestyrelsen 37, ,13 41, ,46 Sikkerhedsstyrelsen 23,71 0,65 75,64 24,36 0,66 74,98 Søfartsstyrelsen 59,48 12,17 28,35 61,25 12,54 26,21 I alt for ministeriet 37,83 10,02 52,15 41,59 8,32 50,09 Tabel 3.5 nedenfor viser udviklingen i de administrative fra for de love og bekendtgørelser, der indgår på top 10-listen i AMVAB-opdatering

13 Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2007) november 2001 (2) Samfunds-niveau (mio. kr.) 30. juni 2007 (3) Samfunds-niveau (mio. kr.) (4) Andel af samlede omk. (pct.) Udvikling (5) Samfundsniveau (mio. kr.) (6) Ændring i pct. 1. Årsregnskabsloven Bekendtgørelse af lov om årsregnskabsloven, LBK. nr. 647 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 6.120, ,1 47,5% ,1-16,4% 2. Prismærkningsloven Lov nr. 209 af 28. marts 2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. (Forbrugerstyrelsen) 2.042, ,7 19,0% 0,0 0,0% 3. Lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, LBK. nr. 286 af 4/04/2006 (Finanstilsynet) ,2 503,6 13 4,7% 11,4 2,3% 4. Lov om omsætning af fast ejendom Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom, LBK. nr. 691 af 02/07/2003 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 282,5 337,1 3,1% 54,5 19,3% 5. Aktieselskabsloven Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber, LBK. nr. 649 af 15/06/2006 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 455,4 335,5 3,1% -119,9-26,3% 6. Faktureringsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVSarbejde (Forbrugerstyrelsen) 314,6 314,6 2,9% 0,0 0,0% 7. Anpartsselskabsloven Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber, LBK. nr. 650 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 332,7 248,7 2,3% -84,0-25,2% 8. Lov om værdipapirhandel Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv., LBK. nr af 19/12/2003 (Finanstilsynet) 135,8 191,6 1,8% 55,8 41,1% 9. Lov om Danmarks Statistik Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik, LBK. nr. 599 af 22/6/2000 (Danmarks Statistik) 167,8 139,9 1,3% -27,9-16,6% 10. Lov om sikkerhed til søs Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs, LBK. nr. 627 af 26/07/2002 (Søfartsstyrelsen) 123,8 118,0 1,1% -5,7-4,6% Top 10 i alt , ,9 86,8% ,1-10,7% I alt for ministeriet , , % -938,4-8,0% 12 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 13 Inklusive administrative fra Ex-ante vurdering af Lov nr. 108 af 07/02/2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og AMVAB-opdatering

14 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der indgår i alt 35 love og bekendtgørelser i opdateringen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Blandt disse er konsekvenserne ved 32 af reglerne endeligt opgjorte, mens de for tre er foreløbigt opgjorte I det følgende gennemgås i afsnit de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer for de forskellige styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet. I afsnit gennemgås love og bekendtgørelser, som tidligere er blevet ex-ante målt, men som er blevet endeligt opgjort i forbindelse med denne opdatering. Dernæst gennemgås i afsnit de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. Endelig gennemgås i afsnit korrektioner, som er blevet foretaget af ministeriets tidligere AMVAB-målinger. I Tabel 4.1. opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/område Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Lov/bekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik, LBK. nr. 599 af 22/6/2000 (Danmarks Statistik) Bek. nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) -3,8-0,8 - årsregnskabsloven ( kr.) og Ex-ante vurdering af bekendtgørelse nr. 212 af 05/03/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel ( kr.). I alt udgør ex-ante vurderingerne på kr. 14 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 15 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 16 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 17 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 18 Dette tal er inklusive 4 ex-ante vurderinger fra ØEM-FT på i alt kr. i adm. Omk. AMVAB-opdatering

15 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Bek. nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom Lov nr. 453 af 22/5/2006 om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Bek. nr. 365 af 19/04/2007 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og restaurations- og hotelvirksomhed m.v. LBK nr. 9 af 09/01/2002 lov om aktieselskaber (Brug af Webreg lettelserne er gennemført på opdateringen) LBK nr. 10 af 09/01/2002 om anpartsselskaber - Anpartsselskabsloven (Brug af Webreg lettelserne er gennemført på opdateringen) Bek. nr. 456 af 21/05/2007 om meddelelsespligten i henhold til 28a i lov om aktieselskaber (Brug af Webreg lettelserne er gennemført på opdateringen) Lov nr. 455 af 22/05/2006 om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber (Brug af Webreg lettelserne er gennemført på opdateringen) Bek. nr af 17/11/2006 om information om livsforsikringsaftaler Bek. nr. 212 af 05/03/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Bek. nr af 08/12/2006 om god skik for finansielle virksomheder Bek. nr af 08/12/2006 om god skik for forsikringsmæglervirksomheder Bek. nr. 172 af 23/02/2007 om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs Bek. nr af 12/10/2006 om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed 56, , , , ,0-53,6-27,4-9, , ,3 - AMVAB-opdatering

16 Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Lov nr. 108 af 07/02/2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven (gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v.) Bek. nr af 22/12/2006 om kapitaldækning Bek. nr. 274 af 21/03/2007 om storaktionærer Bek. nr af 20/11/2006 om ophævelse af bekendtgørelse om information til forsikringstageren i tilfælde hvor en skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser Bek. nr. 156 af 20/02/2007 om forsikringsmæglervirksomheder og genforsikringsmæglervirksomheders årlige indberetninger til Finanstilsynet Bek. nr af 11/12/2006 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner Bek. nr af 27/10/2006 om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed Finanstilsynet Bek. nr af 28/11/2006 om indberetninger af restancer, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme Finanstilsynet LBK nr. 129 af 23/02/2004 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Forbrugerstyrelsen Lov nr af 21/12/2005 om markedsføring (Markedsføringsloven) 19 Sikkerhedsstyrelsen - 4,9-3,5 2, ,8-0,8-0,3-0, , ,2 - Bek. nr. 301 af 03/05/2001 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed -0, Bemærk venligst, at markedsføringsloven indgik som ex-ante måling i sidste års AMVABopdateringsrapport med foreløbigt opgjorte adm. omk. på 19,1 mio. kr. 20 Ændring som følge af Lov nr af 20/12/2006 om ændring af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger og lov om autorisation af elinstallatører m.v. AMVAB-opdatering

17 Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Bek. nr af 08/12/2003 om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder Bek. nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid mv. Bek. nr af 04/12/1996 om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer og om søfartsbøger Bek. nr af 20/09/2006 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, fiskeskibes bygning og udstyr m.v., Kapitel E VI A, af 1. oktober 2006 Bek. nr af 01/10/2006 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel VI, beskyttelse af besætningen, arbejdsmiljø og sikkerhed m.v., 1. oktober , ,3 - -1,4 - -0,1 - -1,4 - Søfartsstyrelsen Bek. nr af 16/06/2000 Teknisk forskrift om skibsjournaler i forbindelse med forebyggelse af -0,21 - forurening 21 Søfartsstyrelsen Bek. nr af 29/03/1999 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D. Passagerskibe i national fart, bygning og udstyr m.v. Kapitel D XXI -0,051 - Forebyggelse af olieforurening fra skibe, 1. maj Søfartsstyrelsen Bek. nr af 26/06/2002 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel XXI (I), Forebyggelse af olieforurening -0,25 - fra skibe, 1. september Søfartsstyrelsen Bek. nr af 19/07/2001 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B XXII Regler om kontrol med forurening med skadelige flydende stoffer i bulk, 1. juli , Lettelse som følge af bekendtgørelse nr af 20/09/ Lettelse som følge af bekendtgørelse nr af 20/09/ Lettelse som følge af bekendtgørelse nr af 20/09/ Lettelse som følge af bekendtgørelse nr af 20/09/2006 AMVAB-opdatering

18 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indberetninger til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er den centrale danske myndighed for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistiks hovedopgaver fremgår af Lov om Danmarks Statistik, 1. Der er tre hovedopgaver: At indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om samfundsforholdene samt udarbejde statistiske analyser og prognoser. At varetage opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde, bl.a. ved at gøre statistik internationalt sammenlignelig. Danmark indgår som medlem af EU i et forpligtende samarbejde om indsamling og bearbejdning af statistik. Samarbejdet er baseret på EU-retsakter, dvs. lovgivning, der forpligter Danmark til at producere bestemte statistikker. At udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder, typisk mod betaling. Som det fremgår af tabel 4.2 indgår der i alt 8 statistikker i forbindelse med årets opdatering. 25 Heraf er der fem nye statistikindberetninger, nemlig Fraværsstatistikken, Handel med rettigheder, Ordrer og omsætning i industrien, Køb og salg af varer og tjenester i byggebranchen samt Køb og salg af tjenester i udvalgte serviceerhverv. Der er ændringer til tre indberetninger som følge af ny segmentopdelinger, Intrastat Eksport, Intrastat Import og Regnskabsstatistikken. Samlet har årets opdatering medført en lettelse i de administrative på kr. på samfundsniveau. Tabel 4.2: Endeligt opgjorte konsekvenser ved indberetninger som indgår i opdateringen Styrelse/område Indberetning Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Danmarks Statistik Intrastat Eksport - 0,8 Intrastat Import - 2,8 Regnskabsstatistik - 0,1 Fraværsstatistik 0,7 Handel med rettigheder 0,3 Køb af tjenester, Bygge anlæg 0,2 Køb af tjenester, Udvalgte serviceerhverv 0,03 Ordrer og omsætning i industrien - 1,1 I alt - 3,8 25 Det skal bemærkes at midlertidige statistikker ikke indgår i AMVAB-målingerne. AMVAB-opdatering

19 Indberetning til Intrastat Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at det er muligt at indberette oplysninger om udenrigshandel inden for EU (Intrastat) elektronisk. Til dette formål har Eurostat (EU s statistiske kontor) udviklet et gratis program IDEP (Intrastat Data Entry Package), der kan benyttes ved indberetning af Intrastat. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at anvendelsen af denne digitale løsning har været mulig for virksomhederne siden 1993, hvorfor den digitale løsning også indgår i beskrivelsen af de korrektioner, der er foretaget på Danmarks Statistiks område. Indberetningen til Intrastat har oprindelse i EU-regulering (Aregulering). Anvendelsen af denne digitale løsning betyder at virksomheder, der indberetter til Intrastat, har mulighed for at trække oplysninger direkte fra virksomhedens økonomisystem ind i IDEP, hvorefter oplysningerne kan indberettes via en automatisk generet mail. Det er således muligt direkte at importere filer fra bogholderisystemer eller regnearksprogrammer i IDEP. I opgørelsen af de administrative ved indberetningen til Intrastat indgår således to indberetningsformer: Manuel indberetning Digital indberetning ved anvendelse af IDEP Ved indberetningen til Intrastat skal følgende oplysninger anføres pr. varelinie for hhv. import og eksport uanset om indberetningen foregår manuelt eller digitalt: Varebeskrivelse Varepost nr. Medlemsstat, dvs. det EU land der eksporteres til eller modtages fra Transaktionens art - Varekode i overensstemmelse med toldsamarbejdets nomenklatur Harmonized System og FN s Standard Industrial Trade Classification. - Mængdeangivelse - Fakturaværdi Digital indberetning ved anvendelse af IDEP Arbejdsprocessen for indberetning via den digitale indberetningsløsning bygger på, at virksomheden fører elektronisk bogføringssystem, hvorfra fakturainformation om import og eksport kan eksporteres til IDEP. I enkelte bedste praksis -tilfælde har virksomheden allerede ved bogføringen af fakturaerne angivet varetype, landekode og vægt. Dette medfører, at der ved import til IDEP ikke bruges tid på frasortering af fragt og emballage og ej heller tid til at fremfinde varetypenummer og vægt. Denne tilgang er dog ikke gældende for den normalt effektive virksomhed, der er udgangspunkt for denne måling. I den situation, hvor virksomheden påbegynder indberetningen til Intrastat, foretages indledningsvist et udtræk fra virksomhedens bogføringssystem over den forløbne måneds import og eksport. Jf. listen ovenfor over de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med indberetningen, kræver indberetningen bl.a. særlige oplysninger om varekoder og mængder som ikke er en del af virksomhedernes normale bogføringssystemer. For at kunne foretage indberetningen til Intrastat, er det derfor nødvendigt at opgøre varekode, mængde mv. for hver varelinje. Derudover er det nødvendigt at fratrække eventuelle fragt- og emballage. AMVAB-opdatering

20 Det skal hertil bemærkes, at angivelser af oplysninger vedr. import er mere ressourcekrævende end angivelsen af oplysninger vedr. eksport. Årsagen hertil er, at mens virksomhederne ved eksport selv har godt styr på alle egne varer (herunder varekoder og mængdeangivelser), er det vanskeligere med importen, hvor virksomhederne typisk ikke kan genfinde de nødvendige informationer på faktura eller følgeseddel (jf. opgørelsen af de administrative byrder ved Intrastat i basismålingen). De gennemførte interview viser således, at virksomhederne anvender dobbelt så lang tid på at opgøre de nødvendige oplysninger pr. varelinje for importen end de anvender pr. varelinje for eksporten. Når de rette oplysninger er angivet, importeres oplysningerne til IDEP, hvori der fortages en endelig afstemning inden indberetningen gennemføres. Afstemningen omfatter en overordnet kontrol af de registrerede oplysninger samt en kontrol på om alle oplysninger pr. vare er angivet. Når afstemningen og kontrollen er gennemført, genereres en mail (fra IDEP) som indeholder en fil med de nødvendige oplysninger. Mailen sendes efterfølgende til Danmarks Statistik, hvorefter indberetningen er gennemført. Manuel indberetning ved anvendelse af blanket Sammenlignet med arbejdsprocessen for den digitale indberetning, som er beskrevet ovenfor, betyder den manuelle indberetningsproces at angivelsen af oplysningerne på indberetningsblanketten ikke overføres automatisk. Oplysningerne angives således manuelt på blanketten. Tidsforbruget på den manuelle angivelse på blanketten er således afhængig af antallet af varelinjer, mens tidsforbruget på selve angivelsen af oplysningerne på blanketten for den digitale indberetning ikke er afhængig af antallet af varelinjer. Tilsvarende ovenfor for den digitale løsning, indledes indberetningsprocessen med et udtræk fra virksomhedens bogføringssystem over den forløbne måneds import og eksport. Tilsvarende den digitale løsning er det for den manuelle indberetning nødvendigt at opgøre varekode, mængde mv. for hver varelinje samt at fratrække eventuelle fragt- og emballage. For den manuelle indberetning gælder det tilsvarende, at angivelser af oplysninger vedr. import er mere ressourcekrævende end angivelsen af oplysninger vedr. eksport. De gennemførte interview viser således, at virksomhederne anvender dobbelt så lang tid på at opgøre de nødvendige oplysninger pr. varelinje for importen end de anvender pr. varelinje for eksporten. Fastsættelse af tidsforbrug på digital og manuel indberetning af Intrastat Det tidsmæssige forhold mellem manuelle og digitale indberetninger af Intrastat er baseret på en række gennemførte interview med virksomheder indenfor tre størrelsessegmenter, 0-9 ansatte, ansatte og > 49 ansatte. Ved fastsættelsen af det tidsmæssige forhold mellem manuelle og digitale indberetninger kan det i en mere præcis grad end tidligere måles, hvilke konsekvenser som en ændret fordeling mellem de to indberetningsmetoder medfører for de samlede administrative byrder. I Tabel 4.3 nedenfor fremgår fordelingen mellem manuelle og digitale indberetninger på de tre virksomhedsstørrelser samt antallet af virksomheder der indberetter årligt. AMVAB-opdatering

21 Tabel 4.3: Manuel og digital indberetning, Intrastat, Opdateringen 2006/ Manuel indberetning Digital indberetning Samlet Informationsforpligtelse Segment Tid pr. indberetning (min.) Antal virksomheder (pr. år) Tid pr. indberetning (min.) Antal virksomheder (pr. år) Antal virksomheder (pr. år) Antal indberetninger pr. virksomhed om året (gennemsnit) * 0-9 ansatte ansatte Intrastat Eksport > 49 ansatte I alt ansatte ansatte Intrastat Import > 49 ansatte I alt * Tallene er afrundede Små virksomheder (0-9 ansatte) bruger i gennemsnit 130 minutter på den manuelle indberetning til Intrastat-import indberetningen og 65 minutter på den digitale, Mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) bruger 197 minutter på den manuelle indberetning og 99 minutter på den digitale, og store virksomheder (> 49 ansatte) bruger 502 minutter på den manuelle indberetning og 251 minutter på den digitale. Ved Intrastat-eksport indberetningen bruger små virksomheder i gennemsnit 77 minutter på den manuelle indberetning og 38 minutter på den digitale, mellemstore virksomheder bruger 100 minutter på den manuelle indberetning og 50 minutter på den digitale, og store virksomheder bruger 175 minutter på den manuelle indberetning og 90 minutter på den digitale. Det ses af ovenstående analyse, at den digitale løsning er dobbelt så hurtig som den manuelle. Det er især i forhold til tekstbeskrivelser og korrektioner, at denne lettelse kan spores. Ændringer skal ikke laves manuelt, da systemet selv fanger mange fejl. Ved blanketindberetning trækker en virksomhed lister over varer til brug for indberetningen ud af deres økonomisystem samt tilretter varekoder, varebeskrivelser mv. så de passer til Danmarks Statistik, udfylder en blanket i hånden og sender den med posten til Danmarks Statistik. Ved IDEP-indberetningen installerer virksomhederne IDEP-programmet, og har dermed mulighed for at trække oplysninger direkte fra virksomhedens økonomisystem ind i IDEP, hvorefter oplysningerne kan indberettes via en automatisk generet mail. Desuden genererer systemet selv varekoder og der skal ikke bruges så meget tid på informationsbeskrivelsen. For den nor- 26 Det skal bemærkes, at forholdet mellem tidsforbruget pr. manuel og digital indberetning er fastsat med udgangspunkt i basismålingens tidsangivelser. AMVAB-opdatering

22 malt effektive virksomhed tager det dobbelt så lang tid at lave en manuel indberetning i forhold til en digital, uafhængig af virksomhedens størrelse. I forbindelse med overgangen fra manuel til digital indberetning har en del af virksomhederne tilpasset deres IT-udstyr til indberetningerne til DST (f.eks. ved at oprette enslydende varekoder). IT-udstyret har dermed medvirket til at gøre den digitale indberetning hurtigere. Sammenfatning Tabel 4.4 viser opgørelsen af de administrative ved indberetningen til Intrastat i forhold til de, der indgår i opdatering Tabel 4.4: Indberetning til Intrastat, Informationsforpligtelse Segment pr. juli 2007 Manuel indberetning (mio.kr.) IDEP indberetning (mio.kr.) I alt (mio.kr.) 0-9 ansatte 1,6 1,8 3, ansatte 2,4 2,6 5,0 > 49 ansatte 2,4 4,2 6,7 Intrastat Eksport I alt 6,4 8,7 15,1 0-9 ansatte 11,8 6,4 18, ansatte 14,1 11,0 25,1 > 49 ansatte 12,2 15,2 27,5 Intrastat Import I alt 38,1 32,7 70,8 Total 44,5 41,4 85,9 Anvendelsen af den digitale løsning har ikke været indarbejdet i de tidligere målinger på Danmarks Statistiks område, hvorfor der er foretaget korrektioner heraf jf. afsnit Tabellen nedenfor viser ændringerne i de administrative på Intrastat-indberetningerne siden nulpunkts- og basismålingen. Tabel 4.5: Ændring ved indberetning til Intrastat 27 Mio. kr. Nulpunktsmåling 2001: Basismåling 2004: Opdatering : Opdatering : Opdatering : Ændring fra til ,8 111,8 97,1 89,5 85,9-4 % 27 Bemærk, at ne på fejlhenvendelser som følge af korrektion af alle oprindelige målinger, ikke længere er inkluderet i ne på Intrastat AMVAB-opdatering

23 Indberetning til Intrastat er således faldet med 3,6 mio. kr. siden sidste opdatering hvilket svarer til et fald på 4 %. 28 Nedenstående tabel opsummerer erhvervslivets administrative konsekvenser ved fraværsstatistikken: Tabel 4.6: LBK nr. 599 af 22/06/2000 (Lov om Danmarks Statistik) Fraværsstatistikken Fraværsstatistikken er en er en ny statistik, der er medtaget første gang ved denne måling. Oplysningspligten er en opgørelse over virksomhedernes fravær og indberettes en gang om året til Danmarks Statistik. Den normalt effektive virksomhed opgør dog fraværet for dens medarbejdere hver gang der laves løn, typisk en gang om måneden, men det kan også forekomme hver 14. dag. For den normalt effektive virksomhed indberettes fraværsstatistikken digitalt, i af virksomhederne indberetter via Danmarks Statistiks eget web-baserede program en gang årligt. Herudover indberetter medlemsvirksomheder af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til arbejdsgiverforeningen, som efterfølgende sender oplysningerne videre til Danmarks Statistik. Indberetningen har oprindelse i EU-regulering (Aregulering). Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative lettelser Nettokonsekvens Fraværsstatistik kr kr. Der er virksomheder, der skal indberette til fraværsstatistikken. Danmarks Statistik har oplyst, at alle virksomheder med over 250 ansatte skal indberette til fraværsstatistikken, mens virksomheder med mellem 10 og 249 ansatte bliver udtrukket til at indberette proportionalt med størrelse. Dette betyder, at store virksomheder har større chance for at blive udtrukket end små virksomheder, og store virksomheder er dermed overrepræsenteret i statistikken. Virksomheder med under 10 ansatte skal ikke indberette fraværsstatistik. En normalt effektiv virksomhed bruger 30 minutter pr. opgørelse på informationsindsamling, 10 minutter på vurdering og 15 minutter på tekstbeskrivelse. Virksomhederne skal konkret indberette følgende: CPR-nummer på medarbejder med fravær Start- og slutdato Årsagskode Antal timer Arbejdsstedskode I forbindelse med at virksomhederne laver løn, vil oplysninger om fravær, årsag, antal timer mv. ofte også blive opgjort. En medarbejder kontrollerer derefter oplysningerne og retter eventuelt til. Ved indberetningen indsamler virksomheden derefter oplysningerne, ofte fra et IT-system, kontrollerer, at de er rigtige, og genererer en fraværsstatistik, som de indsender til Danmarks Statistik. For en normalt effektiv virksomhed tager de 5 oplysningskrav lige lang tid at indberette. Der er dog nogle virksomheder, der bruger 28 Tallene for nulpunktsmåling, basismåling samt opdatering 05/06 og 06/07 er i forbindelse med denne opdatering blevet korrigeret. Se afsnit 4.3.1, tabel 5.41 AMVAB-opdatering

24 længere tid på at indberette årsagskoden. Det er især virksomheder, hvor lønsystemet ikke er sat op til at kunne håndtere årsagskoder. En forudsætning for at kunne gøre det på denne måde er, at virksomhederne har oplysningerne om fravær i deres lønsystemer eller andre systemer, til opgørelse af arbejdstid. Dette er tilfældet i langt størstedelen af de virksomheder, der er blevet interviewet i forbindelse med denne måling. Det bør dog understreges, at visse virksomheder ikke er opmærksomme på, hvorfor deres medarbejdere er fraværende. De har i stedet fokus på, hvor mange timer medarbejderen har været på arbejde den uge, og dermed fokus på, hvor mange timer medarbejderen skal have løn for. Dette er dog kun gældende for virksomheder med timelønsansatte og har som nævnt ikke været normen i de udførte interviews. Da det især er store virksomheder, der er repræsenteret i fraværsstatistikken, øger det sandsynligheden for, at de har mere avancerede lønsystemer, der kan håndtere fraværsårsagen. Handel med rettigheder Handel med rettigheder er en er en ny statistik, der er medtaget første gang ved denne måling. Oplysningspligten består af en blanket, hvorpå virksomhederne skal indberette deres rettighedsstrategi samt køb og salg af rettigheder såsom patenter, varemærker med videre. Blanketten indsendes manuelt til Danmarks Statistik en gang årligt. Virksomhederne indberetter en gang årligt. Indberetningen har oprindelse i EU-regulering (A-regulering). Nedenstående tabel opsummerer de administrative konsekvenser ved handel med rettigheder: Tabel 4.7: LBK nr. 599 af 22/06/2000 (Lov om Danmarks Statistik) Informationsforpligtelse Handel med rettigheder Omstillingsomkostning Løbende administrative lettelser Nettokonsekvens Der er virksomheder, der skal indberette statistikken Handel med rettigheder til Danmarks Statistik en gang årligt. Virksomhederne skal indberette følgende: Virksomhedens rettighedsstrategi Køb og indlicensering af patenter Salg og udlicensering af patenter Handel med varemærker, design og brugsmodeller Handel med rettigheder og licenser generelt Piratkopiering en indberetning over i hvilket omfang virksomheden har været udsat for piratkopiering Fordele og barrierer ved salg og udlicitering Indberetningen til handel med rettigheder foregår hos den normalt effektive virksomhed ved, at regnskabsmedarbejderen i virksomhedens IT-system finder og vurderer data. Derefter udfylder medarbejderen skemaet vedrørende handel med rettigheder og indsender det til Danmarks Statistik. En normalt effektiv virksomhed bruger 1 minut på at indberette virksomhedens rettighedsstrategi og 2 minutter på hvert af de resterende oplysningskrav. Dette hænger i høj grad sammen med, at de interviewede virksomheder har begrænset handel med rettigheder, og indberetningen er derfor meget simpel. Et punkt som eksempelvis virksomhedens rettighedsstrategi kunne po- AMVAB-opdatering