Afgørelse om at etablering af minivådområde på matrikel 18 Torsmark, Harridslev, ikke er omfattet krav om miljøvurdering

Transkript

1 Nordvestgård I/S Udbyhøjvej Randers NØ Randers Kommune Miljø Natur og Landbrug Laksetorvet 8900 Randers Telefon Direkte / G Afgørelse om at etablering af minivådområde på matrikel 18 Torsmark, Harridslev, ikke er omfattet krav om miljøvurdering Oplandskonsulenterne har den 10. december 2019 søgt Randers Kommune om tilladelse til at etablerer et minivådområde på ovennævnte matrikel. Det ansøgte omhandler bl.a. en regulering efter vandløbslovens1 17. I bilag 2 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer2, er det angivet at vandløbsreguleringer er omfattet denne bekendtgørelse. Et projekt ikke må påbegyndes før myndigheden skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Sagen har været i høring hos berørte myndigheder, og der er ikke indkommet bemærkninger. Afgørelse Randers kommune har på baggrund af en screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (ikke VVM-pligt). Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. Afgørelsen er truffet efter 21 i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. I afgørelsen er det især lagt vægt på: 1 At minivådområder forventes at reducerer kvælstoftabet fra drænvand med mellem % og fosfortab med mellem %. At afvandingen fra drænsystemet opstrøms ikke reduceres eller påvirkes. At udløb fra vådområdet løber frit over en iltningstrappe. At sandtransport fra oplandets drænsystemet til vandløbet, reduceres i forhold til nuværende forhold, da der etableres sedimentationsbassin. Lovbekendtgørelse om vandløb, nr af 25. november 2019 Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter nr

2 Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennem en VVM-proces. Der skal efterfølgende træffes afgørelse efter Vandløbsloven samt Planloven. Sagens oplysninger Randers Kommune har modtaget ansøgning efter 18 i VVM bekendtgørelsen. Ansøger er bygherre på projektet. Projektet er omfattet af bilag 2, punkt 10 f: Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb i VVM-bekendtgørelsen3. Projektet omhandler etablering et minivådområde på 3700 m2 vandspejl med et drænopland på 36 ha. Anlægget er beliggende på matrikel 18 Torsmark, Harridslev. Formålet med minivådområdet er tilbageholde nitrat og fosfor fra landbrugsarealet og forventes at have en positiv påvirkning på slutrecipienten Randers Fjord. Udformning af minivådområdet tilpasses, så det følger højdekurverne i landskabet og området er så vidt muligt placeret i en lavning i landskabet. Minivådområdet anlægges og dimensioneres således, at den gennemsnitlige minimumsopholdstid ved daglig vintervandføring er på 1 døgn. Efter drænvandet har passeret minivådområdet, ledes det frit ud over en iltningstrappe, som består af stenudlæg. Anlægget etableres således, at der ikke sker forringede afvandingsforhold for de opstrøms liggende matrikler. For yderligere oplysninger henvises der til ansøgningsmateriale fra Oplandskonsulenterne, vedlagt som bilag. Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter Miljømæssige forhold Drænsystemet der i tilledes det kommende minivådområde, afvander til Dueholm Bæk og, hvor minivådområdet placeres i toppen af vandløbet. Dueholm Bæk er i Vandområdeplan målsat God økologisk tilstand samt beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet afvander via Rismølle Bæk til Randers Fjord. På baggrund af de beskrevne forhold omkring opholdstid og geniltning via en iltningstrappe, er det Randers Kommunes vurdering at etableringen af minivådområdet ikke har en negativ indvirkning på vandløbet, eller være tilhindre for at opnå den fastsatte målsætning for såvel Dueholm Bæk eller Rismølle Bæk. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område (ca 8 km) er Randers Fjord, Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, som det kommende minivådområdet via Dueholm Bæk og Rismølle Bæk afvander til. Det vurderes, at projektet har en positiv indvirkning på habitatområdet/vandmiljøet, da minivådområdet tilbageholder og reducerer nitrat og fosfor fra et 36 ha stor landbrugsareal. 3 Lovbekendtgørelse nr om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

3 Etablering af minivådområdet vurderes derfor ikke at kunne påvirke ovennævnte Natura 2000 område. Det er Randers kommunes vurdering, at der derfor ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det nærmest beliggende Natura 2000-område. Bilag 4-arter Det ansøgte afvander som beskrevet via Dueholm Bæk og Rismølle Bæk til Randers Fjord, der efter Randers Kommunes kendskab kan være yngle- eller rasteområde for følgende bilag IV-dyrearter: Odder Odderen forekommer udbredt langs alle kommunes større åer, søer og vådområder. Det forventes at den forekommer periodisk og sporadisk langs en række mindre vandløb. Odderen er tilpasset et liv i og opholder sig en stor del af tiden i vand. Den findes i såvel rindende som stillestående vand og søer, samt moser med store rørskovsområder er særligt velegnede levesteder for arten. Odderen yngler og raster i uforstyrrede rørskove og krat ved søer og åer med gode fiskebestande. Den er hovedsageligt følsom overfor forstyrrelser på ynglepladsen. Etableringen af minivådområdet vurderes ikke at påvirke odderens yngle- og rasteområde negativt. Endvidere forventes anlægget, at have en positiv indvirkning for f.eks. padder, da indretningen af minivådområdet med forskellige dybdezoner, kunne skabe leve- og ynglelokaliteter for padder. Flagermus Der er ikke registeret flagermus i en radius på ca. 1,3 km fra projektområdet. Etableringen af minivådområdet vurderes ikke at påvirke udbredelse eller levesteder for arten, da der ikke fældes ældre træer. Tværtimod kan projektet forbedre forholdene i og med området tilføres en ny biotop i form af minivådområdet. Samlet set vurderes anlægget dermed ikke at ville påvirke bilag IV-arter i negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Det er således vurderet, at projektet hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter i området vil påvirke Natura 2000-området, Bilag IV-arter eller 3 beskyttede områder i en negativ retning. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i den fremsendte ansøgning og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet.

4 Øvrige forhold Der er ikke registeret beskyttet ( 3) natur indenfor projektområdet. Nærmeste beskyttede natur ud over Dueholm Bæk, er en 3 sø, beligende ca. 500 m sydvest for det kommende minivådområde. Projeket vurderes ikke at berører søen. Ændringer og bortfald Hvis projektet ændres, er du forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf. 18 i Lovbekendtgørelse nr. 448 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVMpligt. Hvis der går længere tid, inden du udnytter en for projektets påbegyndelse nødvendig meddelt tilladelse eller dispensation, bør du foretage fornyet anmeldelse af projektet efter VVM-reglerne for at sikre, at forudsætninger for afgørelsen om ikke VVM-pligt fortsat er gældende. For tilladelser eller dispensationer efter Planloven gælder, at de bortfalder, hvis de ikke er udnyttet, inden 3 år efter at de er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. En screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt antages som hovedregel at følge dette forældelsesprincip i planlovens 56, stk. 1. Høring Randers Kommune har foretaget en høring af berørte myndigheder i perioden 16. december 2019 til 10. januar (Miljøstyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen). I høringsperioden er der ikke indkommet bemærkninger til projektet. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres den 13. januar 2020 på Randers Kommunes hjemmeside. Klageadgang Afgørelsen om, at Randers Kommune ikke skal gennemføre en miljøvurdering af projektet kan påklages til Planklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Planklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet af adressaten og enhver, der må antages at have en retslig interesse i sagens udfald og visse landsdækkende foreninger og organisationer. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som du finder på eller på og søg efter klageportalen. Du skal logge på med NEM-ID. Når du klager, skal du betale et gebyr. Klagegebyret for privatpersoner er 900 kr. og for virksomheder og organisationer kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales hvis du får medhold i klagen.

5 Du kan læse mere om klagens behandling på Planklagenævnets hjemmeside Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, dvs. den 13. januar Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen. Civilt søgsmål Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge planlovens bestemmelser være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. Kan jeg blive fritaget for brug af Klageportalen? Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser klagen, hvis den sendes uden om klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune via natur@randers.dk eller med almindelig post til Randers Kommune, Teknik og Miljø, Laksetorvet, 8900 Randers C, att. Natur. Randers Kommune videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget. Må tilladelse udnyttes, hvis jeg klager? En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, førend klagefristen udløbet, eller, hvis der er klaget over afgørelsen, før Planklagenævnets afgørelse foreligger. Med venlig hilsen Esben Husted Kjær Miljøtekniker Kopi til: Oplands konsulenterne att. Jan Bjørnkjær Jensen, JBJ@lmo.dk Miljøstyrelsen mst@mst.dk Fiskeristyrelsen mail@fisk-st.dk Danmarks Naturfredningsforening, christian@halgreen.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk og lokalenhed, Jankarnoe@gmail.com Dansk Fritidsfiskerforbund, formanden@fritidsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, oestjylland@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Bilag: Ansøgning fra Oplandskonsulenterne med VVM-Screeningsskema

6 Randers Kommune Natur og Miljø Laksetorvet, 8900 Randers Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Nordvestgård I/S, Udbyhøjvej 341, Harridslev, 8930 Randers, CVR: Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der kan søges tilskud til at etablere et åbent minivådområde. Minivådområder er et nyt kollektivt kvælstofvirkemiddel, som har en høj effekt på fjernelse af nitrat og fosfor i drænvand. Sammen med skovrejsning og vådområder, skal minivådområder frem mod 2021 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof med i alt ca tons. Dette vil kræve en etablering af omkring minivådområder over hele landet. Et af disse minivådområder ønskes placeret på Grønkærvej 43 på følgende matrikelnummer: Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 18 Torsmark, Harridslev KL, Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne udarbejdet en orientering til kommunerne om hvilke krav og mulige krav, plan-, miljø- og naturlovgivning stiller til ansøgninger om tilladelse til at etablere minivådområder.

7 Figur 1 Placering af projekt. : Minivådområde Generelle oplysninger om minivådområder Udformning, design og formål Et minivådområde består af et vådområde og et sedimentationsbassin. Vådområdet designes med flere bassiner, som renser drænvandet fra det eller de drænoplande, der afvander til minivådområdet. I tilknytning til vådområdet etableres et sedimentationsbassin, hvor sediment og partikelbundet fosfor bundfældes. Kvælstoffjernelsen foregår primært ved biologisk omdannelse af nitrat til frit gasformigt kvælstof via mikrobiel denitrifikation. Denitrifikationen er en anaerob proces og foregår primært i det iltfrie bundsediment, mens vandfasen i minivådområder med overfladestrømning altid er iltet. Planterne i minivådområdet er vigtige, da de bidrager til at forsyne bakterierne med kulstof til brug i den mikrobielle denitrifikation. Målinger af næringsstoffjernelse i de danske minivådområder er beskrevet i Kjærgaard et al. (2017a), Kjærgaard et al. (2017b), Kjaergaard et al. (submitted), Renato et al., (submitted), Renato et al. (submitted).

8 Figur 2 Principskitse af design af minivådområde (Kjærgaard, C. og Hoffmann, C.C Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. Notat fra DCE NationaltCenter for Miljø og Energi, og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug, Aarhus Universitet.) Minivådområder og afvanding Et minivådområde etableres i tilknytning til hoveddræn eller drængrøfter typisk i kanten af en mark eller i forbindelse med lokale lavninger i marken. Minivådområdet modtager drænvand fra det drænede oplandsareal til minivådområdet (drænopland). Drænoplandet omfatter for egnede arealer hele det sammenhængende drænsystem samt det direkte topografiske opland til dette, hvor minivådområdets areal udgør 1% af drænoplandet. Minivådområdet bliver således en integreret del af drænsystemet, hvor det drænvand, der før havde afløb direkte til vandløbet, nu passerer gennem minivådområdet, før det løber ud i vandløbet. Ofte bevares det nuværende drænudløb, men det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at ændre på placeringen af drænudløbet. Minivådområdet etableres med en faldhøjde på drænindløb, der sikrer, at der ikke sker stuvning af vand bagud i marken, og minivådområdet etableres så vidt muligt med frit drænindløb. Den årlige afstrømning via dræn til et vandløb påvirkes ikke ved etablering af et minivådområde på et eksisterende drænsystem. I tilfælde hvor der ændres på drænsystemer f.eks. ved sammenlægning af flere drænsystemer, vil afstrømningspunkter til vandløbet blive ændret, men den samlede afstrømning over vandløbsdelstrækningen vil forblive uændret. Kvaliteten af drænvandet ved udløb fra minivådområdet Målinger af de danske minivådområder har endvidere vist at: minivådområder påvirker ikke drænvandets ph. iltindholdet i udløb fra minivådområder enten er i samme størrelsesorden eller højere end iltindholdet ved indløb til minivådområder. Minivådområder bidrager således til en generel iltning af drænvandet. Det anbefales dog stadig som sikkerhedsforanstaltning at etablere en iltningstrappe ved udløb fra minivådområdet. Derfor stiller Landbrugsstyrelsen krav om, at der skal være en iltningstrappe. minivådområder påvirker ikke drænvandets udløbstemperatur i den primære afstrømningsperiode fra oktober til april. I sommerperioden, hvor drænafstrømningen er meget lav og/eller helt ophører, bliver

9 drænvandets opholdstid i minivådområdet ofte over 100 dage. I perioder med stillestående vand kan drænvandstemperaturen i udløbsvandet i juli øges med op til 5 oc. Minivådområder, natur og landskab Den landskabelige påvirkning søges mindsket mest muligt bl.a. ved at placere anlægget mest hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende natur- og landskabsværdier. Tidsplan for projektet Projektstart: Tidligst marts 2020 Projektafslutning: Senest 1. august 2021 Tekniske oplysninger Størrelse og udformning af anlæg Figur 3 Skitse for Placering af bassiner og dræn. : Dybe zoner, sin, : Nuværende dræn, : Projektareal, : Udløb og iltningstrappe, : Lavvandede zoner, : Sedimentationsbas- : Indløb Teknisk beskrivelse af minivådområdet Det samlede vandspejl af minivådområdet er ca. 0,37 ha. Områdets terræn udnyttes til at etablere minivådområdet uden pumpe Efter drænvandet har passeret minivådområdet, ledes det frit ud over en iltningstrappe, som består af stenudlæg Brinkerne sås med en græsblanding. Der bliver enten plantet vandplanter i de lavvandede zoner, eller de gror til af sig selv med tiden.

10 Drænoplandets størrelse er på 36 ha, og derfor er det estimeret, at der maksimalt udledes 36 l pr. sek. drænvand ud af minivådområdet, men den maksimale drænudledning fra minivådområdet vil variere betydeligt fra afstrømningssæson til afstrømningssæson. Minivådområder kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse udover bortgravning af sedimentationsbassinet med en regelmæssig frekvens på ca. 5 år (eller efter behov). Det kan foretages med en rendegraver. Derudover foretages der grødeskæring i minivådområdets dybe zoner efter behov for at fremme en ensartet strømning og undgå kanaliseret strømning. Overskudjord fra projektet planeres ud på marken omkring minivådområdet. Jorden lægges op til 50 cm over det nuværende terræn og indarbejdes i terrænet. Oprenset sediment fra sedimentationsbassinet fordeles på nærliggende marker. Der kommer til at være et dige langs den østlige og sydlige side af minivådområdet. Diget bliver mindst 2 m bredt og får et indre og ydre skråningsanlæg på max. 30 grader. Diget vil ligge op til 1,75 m over det nuværende terræn på det sted hvor der er størst forskel (det sydøstlige hjørne af diget). Omkring resten af minivådområdet vil der være et skråningsanlæg med en hældning på max. 30 grader. Minivådområdet er forsøgt indpasset i landskabet ved at følge de naturlige kurver i terrænet. Figur 4 Skitse for placering af overskudsjord. : Terrænregulering < 0,5 m, : Projektareal.

11 Figur 5 Visuel jordflytning. : Fjernelse af jord, : Pålægning af jord, Oplysninger om drænoplandet Liste over matrikler i drænoplandet. Der er ikke udført høring om samtykke blandt lodsejerne i oplandet. Matr.nr.: 17 30c 17g 17h 18d 17b 5d 4e 18o 17e Ejerlav: Ejendomsnummer: Mejlby By, Harridslev Mejlby By, Linde Drænoplandets størrelse er på 36 ha. Se nedenstående luftfoto for baggrund for estimering Der vil ikke være risiko for tilbagestuvning i systemet, da minivådområdet etableres med frit indløb og udløb samt med et nødudløb. Dimensionen på drænudløbet er mindst ligeså stort om drænindløbet. Vandet bliver udledt til vandløbet ca. 115 m (opstrøms) fra det nuværende drænudløb. Hoveddrænet skal måske hæves inden sedimentationsbassinet hvis det kan resultere i en højere vandspejlskote. Efter minivådområdet ledes vandet ud i Dueholm Bæk.

12 Figur 6 Minivådområdets drænopland. : Opland, : Hoveddræn, : Projektareal, Figur 7 Billederne viser et minivådområde med åbent bassin, som blev etableret i Fillerup i 2011.

13 Kontaktinfo: For lodsejer - Nordvestgård I/S, Udbyhøjvej 341, Harridslev, 8930 Randers, , nordvestgaard@gmail.com For oplandskonsulent Jan Bjørnkjær Jensen, Trigevej 20, 8382 Hinnerup, , jbj@lmo.dk, Med venlig hilsen f. Nordvestgaard I/S Powered by TCPDF (