Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART"

Transkript

1 Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART

2 Om dette hæfte 2 Hæftet, du sidder med i hånden, handler om etniske minoritetsbørn i skilsmissefamilier. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv giver det dig et indblik i, hvilke udfordringer disse børn ofte står med, når deres mor og far bliver skilt og hvordan du som lærer eller pædagog bedst muligt kan støtte børnene i dit daglige arbejde. Hæftet er udarbejdet på baggrund af en ny rapport, som SFI har udarbejdet i samarbejde med Børns Vilkår. Rapporten er blevet til, fordi mange lærere og pædagoger har efterspurgt viden på området. fra hinanden. Skilsmisser i etniske minoritetsfamilier adskiller sig nemlig på nogle punkter væsentligt fra de skilsmisser, vi normalt ser i danske majoritetsfamilier. Formålet med dette hæfte er at give dig faglige forudsætninger for at forstå børnenes reaktioner og viden om, hvad du skal være opmærksom på og kan spørge ind til, når du taler med børnene og deres forældre. Hæftet er finansieret med støtte fra Egmont Fonden. Alle børn i skilsmisser har brug for nogen at tale med. Ikke desto mindre kan der for børn med etnisk minoritetsbaggrund være særlige faktorer på spil, når mor og far går

3 I DETTE HÆFTE FÅR DU Vigtig viden om, hvilke særlige udfordringer og forhold der ofte gør sig gældende for børn i etniske minoritetsfamilier, når deres forældre bliver skilt Fortællinger fra 3 børn, som fra hvert deres udgangspunkt deler deres tanker og oplevelser om forældrenes brud En forståelse for de følelser af savn og vrede, som nogle børn føler over for faren Et indblik i, hvorfor børnene ofte mangler nogen at tale med Gode råd til, hvordan du bedst muligt håndterer situationen og taler med børnene og forældrene Særlige råd, når der er vold og krisecentre involveret. 3 Det bygger undersøgelsen på Der lever knap børn og unge (fra 0-18 år) med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Størstedelen har forældre, der kommer fra ikke-vestlige lande i Mellemøsten, Sydøstasien og Nordafrika, som refereres til som det patriarkalske bælte. Det er familier fra disse områder, som dette hæfte og den bagvedliggende rapport sætter fokus på. Forskerne bag undersøgelsen har både analyseret statistisk materiale og gennemført i alt 63 interview med børn og forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der har oplevet skilsmisse. Heraf er der foretaget 32 interview med børn, 26 interview med mødre og 5 interview med fædre. Desuden er 21 erfarne fagpersoner blevet interviewet.

4 Kort og klart om skilsmisser i etniske minoritetsfamilier 4 Antallet af skilsmisser i etniske minoritetsfamilier i Danmark er steget markant i de senere år. I dag har omtrent hvert fjerde barn med etnisk minoritetsbaggrund forældre, der er skilt et tal, der ikke ligger så langt fra landsgennemsnittet, hvor cirka hvert tredje barn har oplevet skilsmisse. Undersøgelsen viser, at skilsmisser i etniske minoritetsfamilier i vid udstrækning sker i familier med sociale problemer. Over halvdelen af familierne lever i fattigdom. Desuden er bruddet næsten altid på morens initiativ. Dog skal der som regel meget til, før hun går. I de lande, forældrene stammer fra, tillægges ægteskabet stor kulturel betydning og forventes at vare livet ud. Derfor er skilsmisser ofte uglesete, og moren kan risikere at blive socialt udstødt. Desuden går hun ofte hjemme og har derfor ikke de store økonomiske ressourcer og i mange tilfælde kun et begrænset kendskab til det danske sprog og samfund. Når man kommer fra en baggrund, hvor der ikke som i Danmark er tradition for at blive skilt, kan det være svært at forme rollerne som skilsmisseforældre: Hvad skal man sige til børnene? Hvordan får man en samværsordning i stand, der fungerer godt for børnene? Hvordan samarbejder man som skilte forældre? Og hvordan får man det til at fungere, hvis der kommer nye partnere ind i billedet? Årsagen til skilsmisser i disse familier er ikke så tit vi voksede fra hinanden, men oftere af mere alvorlig karakter. Det kan være alt lige fra utroskab og fravær til alkoholmisbrug, trusler og vold mod moren og i nogle tilfælde også mod børnene.

5 I de mest alvorlige tilfælde er mødrene flygtet med børnene og bor på krisecentre med alt, hvad det medfører af skiftende miljøer og frygt for at få børnene bortført. Der kan altså være traumatiske oplevelser i bagagen, som gør skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund ekstra sårbare. Vidste du, at nogle børn med etnisk minoritetsbaggrund slet ikke ved, at deres forældre er skilt? I nogle tilfælde involverer forældrene dem ikke i, hvad der sker simpelthen for at beskytte dem. Således bliver det børnene selv, der må lægge to og to sammen. Ofte går børnene stille med dørene, fordi skilsmisse er tabu. De har ikke nogen at snakke med om det. Derfor betyder det alverden, at du viser børnene, at du gerne vil tale med dem. 5 Jeg har ikke sagt noget til lærerne om, at mine forældre er blevet skilt. Når de spørger, om min far kommer til et møde, siger jeg kun, at han først kommer hjem fra arbejde klokken 23 eller 24 om aftenen. Malik, 11 år

6 Basra, 12 år: Jeg har det godt og drømmer om at blive jordemor 6 Basras mor var kun 16 år, da hun blev tvangsgift i sit hjemland med Basras far, som havde tre andre koner. Hun blev gravid med ham, kort før hun sammen med sin egen mor og to søstre blev familiesammenført med sin far, Basras morfar, der boede i Danmark. Basra er født i Danmark. Da hun var 6 år, fik hendes mor en kæreste, som hun fik to børn sammen med Basras yngre brødre. Basras stedfar tog sig af hende, som var hun hans biologiske datter. I dag er moren og stedfaren gået fra hinanden. Men de har på egen hånd formået at lave en stabil ordning, hvor Basra er hos sin stedfar torsdagsøndag hver anden uge. Som 8-årig mødte Basra for første gang sin biologiske far. Han forsøgte uden held at få del i forældremyndigheden. Basra så ham kun et par gange, for han ville have, at hun skulle leve som traditionel muslim, og det ville hun ikke. Basra har mange kammerater, går til fodbold og trives godt. Det er vigtigt for hende at være en god rollemodel for sine to yngre brødre og få en god eksamen. For som hun siger: Mit drømmejob er at blive jordemor, og så skal man jo klare sig godt i skolen.

7 7 Min far ville have, at jeg skulle i koranskole og gå med burka Jeg savnede min far rigtig meget. Men da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at han bare ville have, at jeg skulle gå med burka og i koranskole i X-land. Han ville heller ikke have, at jeg så min stedfar. Så sagde jeg, at det ville jeg ikke gå med til. Jeg ville ikke komme derned og blive gift tidligt. Jeg ville bare være helt normal, og nu var jeg jo født i Danmark. Men det ville han ikke have. Så sagde jeg bare, at så gider jeg heller ikke have nogen kontakt til dig, og så sagde han utroligt nok, at det var fint nok. Derefter så jeg ham ikke mere. Basra, 12 år

8 Din rolle som fagperson i forbindelse med skilsmisser 8 Basras historie er et godt eksempel på, at skilsmisser i familier med etnisk minoritetsbaggrund også kan foregå rimeligt gnidningsfrit. Det er historien om en stærk mor og en stærk pige, der trives både derhjemme og i skolen, selvom det ikke er en let bagage, hun bærer rundt på. Uanset hvor gnidningsfri en skilsmisse er, har alle børn i skilsmisse brug for omsorg og forståelse, fordi den indebærer en grundlæggende forandring. I Basras tilfælde kan hun være mærket af bruddet med faren desuden sker det største skift, da moren og stedfaren bliver skilt. I begge situationer er det vigtigt, at hun har voksne, hun kan tale med. Som fagperson spiller du en vigtig rolle, fordi du er en voksen, der er tæt på barnet hver dag. Det er vigtigt, at du er særligt opmærksom på barnet, er en katalysator for tanker og følelser og hjælper barnet, når der er brug for det. Samtidig kan du skabe en åben samtalekultur ved at tage emner som skilsmisse, forældre, der arbejder/rejser meget og savn op i klassens tid eller til samlinger i institutionen. Skab rammer for, at når nogen er ked af det, så kan vi godt snakke om det og tage hånd om det. Institutioner og skoler kan med fordel have en fast handlingsplan, der ruller i gang, lige så snart et barns forældre går fra hinanden. Tilpas handlingsplanen barnets alder og individuelle forhold.

9 SÅDAN KAN EN HANDLINGSPLAN SE UD, NÅR ET BARN BEFINDER SIG I SKILSMISSE Tal med i hvert fald en af forældrene, og orientér dig om situationen Knyt én bestemt voksen til barnet, som er særligt opmærksom over for det Vær opmærksom på de signaler, barnet sender Inviter barnet til at tale om det, der sker derhjemme uden at presse Informer de andre børn, og skab kontakt mellem barnet og andre børn, der måske har oplevet det samme Kræv ikke det samme af barnet, men støt det og giv ekstra line, når barnet eksempelvis ikke kan huske og koncentrere sig. 9 DET SKAL DU TÆNKE PÅ I FORHOLD TIL BARNETS FORÆLDRE Stil nysgerrige og respektfulde spørgsmål uden at dømme Tænk på, at selvom forældrene måske tackler tingene anderledes, end du er vant til, vil de det bedste for deres barn. De ønsker, at deres barn trives og klarer sig godt Tal med dem om, at børn har brug for at vide, at forældrene er blevet skilt, og at den ene forælder er flyttet Stil dig til rådighed, hvis forældrene har brug for at snakke om barnet Vær opmærksom på, om skilsmissen medfører økonomisk udsathed for familien og dermed barnet.

10 Ali, 13 år: Jeg vil være en far, der har tid til mine børn 10 Ali bor sammen med sin mor og søster. Hans mor kom til Danmark som barn, og siden kom faren til Danmark for at blive gift med moren et arrangeret ægteskab, som de begge gerne ville. Da Ali var 9 år, blev forældrene skilt på morens initiativ, fordi de skændtes meget. Alis mor arbejder og opdrager børnene med åbenhed og støtte. Hun har fået en ny kæreste med samme landebaggrund som hende selv en mand, som børnene er glade for, og som interesserer sig for dem. kvinde fra udlandet. Ali bryder sig ikke om hende, og han er vred på faren, fordi han ikke fortalte, at han var flyttet sammen med hende. Det var Ali selv, der fandt ud af det. Selv vil han ikke være pizzamand, når han bliver voksen: Jeg vil have mig en uddannelse og et job, hvor jeg har tid til mine børn. Og hvis jeg bliver skilt, vil jeg stadig være der for mine børn. Jeg har danske venner, der bor hos deres far hver anden uge. Alis far er pizzamand, som Ali kalder det. Han arbejder fra klokken 10 om formiddagen til midnat og har aldrig set meget til børnene. Han er blevet gift igen med en

11 11 Min far glemte at fortælle sin nye kone, at han havde børn Jeg ringede en dag til min far. Hans nye kone tog telefonen og spurgte, hvem jeg var. Så svarede jeg, at jeg var hans søn, og så lagde hun på. Tre timer senere ringede jeg til min far igen og spurgte, hvad der skete. Så sagde han, at han havde glemt at fortælle sin nye kone, at han havde børn. Ali, 13 år

12 Børnene bor hos deres mor og savner deres far 12 Børn i skilsmisser med en etnisk minoritetsbaggrund bor i de allerfleste tilfælde hos deres mor. I en patriarkalsk familiekultur kan skilsmissen medføre, at faren oplever et autoritetstab, fordi moren har forladt ham, og han ikke længere er familiens overhoved. Undersøgelsen viser, at børnenes kontakt med faren som regel er skrøbelig både før og efter skilsmissen, ligesom det var tilfældet for Ali. Hvis tilknytningen til børnene er svag under ægteskabet, kan det være svært at fungere som fraskilt far. Et godt forældresamarbejde forekommer sjældent. Deleordninger eksisterer stort set ikke, og børnene ser i nogle tilfælde kun faren sporadisk, måske fordi hans boligforhold ikke tillader det. I nogle tilfælde ophører kontakten helt. Interviewene viser desuden, at det tit er faren selv, der trækker sig eller også gør børnene, fordi han kun vil se dem, hvis de gør, hvad han siger. Hvor moren for det meste bliver ved med at være enlig, stifter faren oftere ny familie. Her kan børnene stå over for endnu et svigt. Undersøgelsen viser, at mandens børn fra det tidligere ægteskab nemlig ikke altid er særlig velkomne hos den nye kone. Det betyder, at børnene på én gang savner deres far og er vrede på ham. Samtidig ser barnet, hvordan de danske kammerater, som har skilte forældre, ofte har deleordninger og tæt kontakt til deres fædre. Det er især drenge, der savner at have et mandligt forbillede. Men både piger og drenge kan have en dyb følelse af at blive kasseret og fravalgt, hvilket kan skade deres selvværd både på kort og langt sigt.

13 Sådan støtter du et barn, der savner sin far Vær opmærksom på, at barnet har brug for at blive forstået og rummet i sin følelse af savn. Som fagperson kan du støtte barnet ved at lytte. Sig for eksempel det kan jeg godt forstå, sæt dig her hos mig. Hjælp barnet med at sætte ord på det at savne, og vis, at du som voksen respekterer og anerkender den følelse, barnet har. Tal også med moren om, at savn ikke nødvendigvis kræver handling eller kompensation. Hun behøver ikke nødvendigvis sige så lad os ringe til far det vigtige er simpelthen at trøste og vise forståelse. Dog kan det naturligvis ofte også give mening at kontakte faren og lade ham forstå, hvor meget han er savnet. 13 Når jeg er hos min far, er han ikke hjemme. Jeg plejer at være sent oppe, for jeg gider ikke sove, når jeg er alene. Og så er han først hjemme ved ti-elleve tiden om aftenen. Så køber han noget i Døgn Netto til mig, for det er ikke altid, der er noget mad i hans lejlighed. Og så sover jeg. Jenna, 12 år

14 Malik, 11 år: Vi skal holde hemmeligt, hvor vi bor 14 Malik bor sammen med sin mor og lillesøster på et krisecenter. Da Maliks mor var 20 år, kom hun til Danmark, fordi hendes far havde bestemt, at hun skulle giftes med sin fætter. Knap var de blevet gift, før Maliks far begyndte at slå moren. Da de fik børn, slog han også dem især gik det ud over Malik, der har været udsat for massiv vold fra faren. Desuden har børnene set, at deres far slog moren. For 1 år siden besluttede moren sig for at flygte med børnene på krisecenter. Kort tid efter opsporede faren dem gennem Maliks mobil. Han bortførte børnene og havde dem i 3 uger, før det lykkedes moren at få dem tilbage. Herefter har de været nødt til at flytte igen og igen. I løbet af 1 år har de boet på fire forskellige krisecentre landet over og har hverken kunnet holde kontakt til skole eller institution. Min far råbte, at han ville tage en pistol og skyde hende En nat hørte jeg, at min far råbte ad min mor og sagde: Hvis ikke du hører efter, dræber jeg dig! Jeg tager en pistol og skyder dig med den! Først troede jeg, at det var for sjov, men så næste dag så jeg, at min mors næse var blå og så lidt skæv ud. Malik, 11 år

15 Malik og hans søster skal holde hemmeligt, hvor de bor. Ellers risikerer de, at faren får det at vide. Malik savner sin far og ville ønske, at han ikke slog, for så kunne de alle bo sammen igen. Nogle gange taler han i telefon med sin far, men ofte forsøger faren at manipulere ham til at komme hjem. For eksempel blev Malik ked af det en dag, hvor faren truede ham med at cutte kontakten: Min far sagde, at hvis jeg ikke kom hjem nu, så ville han ikke kende nogen, som hed Malik mere. 15

16 Når skilsmisser er særligt dramatiske 16 En del skilsmisser i etniske minoritetsfamilier følger i kølvandet på turbulente livshistorier. Der kan være tale om vold, trusler på livet, groft omsorgssvigt, alkoholmisbrug, fængsel eller psykisk sygdom. For børn, der har oplevet, at moren eller de selv er blevet slået af faren, kan skilsmissen være en lettelse. Vær opmærksom på, at sådanne børn har mange voldsomme oplevelser med i bagagen og bærer på et stort ansvar. Ofte er moren, som Maliks fortælling viser, flygtet med dem til et krisecenter, hvor de lever uden deres ting og vante rammer. De kan være i fare for at blive bortført, og derfor må ingen vide, hvor de bor.

17 SÅDAN STØTTER DU ET BARN I KRISE Et barn i krise har brug for, at der er en voksen, som er til rådighed og giver særlig opmærksomhed Giv barnet et helle. Skæld ikke ud lige nu er der nok, der er svært, og barnet vil ikke misbruge den ekstra line. Laver barnet ballade, så hjælp det til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde Læn dig ikke tilbage, fordi socialforvaltningen er involveret. Det er dit ansvar at have fokus på barnets trivsel, så bliv ved med at underrette, hvis ikke der er en positiv udvikling Vær opmærksom på, at skolen og institutionen for barnet kan være et frirum, hvor alt er, som det plejer. Men barnet har stadig brug for, at du hver dag inviterer det til at snakke og giver ekstra omsorg Modtager du et barn, som er på flugt og ikke har gået i skole eller institution i en længere periode, så vær forstående over for situationen. 17 GODE RÅD, NÅR DU TALER MED EN MOR I KRISE Tag ikke snakken på gangen eller i garderoben, men inviter til et møde Hav forståelse for, at det naturligvis kun er moren, der kommer til mødet. Faren må under ingen omstændigheder kontaktes Vær opmærksom på, at nogle mødre kan have svært ved at forstå dansk og bruge it og forældreintra. Invitér i så fald til møde på anden vis, og sørg for, at en tolk fra kommunen deltager Det er vigtigt, at du tør tale åbent med moren og spørge direkte ind til hendes situation. Fortæl, at dit formål med samtalen er at hjælpe hende og hendes barn Aftal, hvem der må hente barnet, og sørg herefter for, at alle kollegaer bliver informeret. Hun skal være tryg ved at aflevere sit barn uden frygt for, at det bliver bortført af faren eller en onkel Spørg, om der skal være særlige aftaler med krisecenteret. I så fald skal moren give tilladelse til det.

18 Gør en forskel ved at vise, at du gerne vil lytte 18 Mange børn med etnisk minoritetsbaggrund går alene rundt med deres tanker og problemer, når de oplever et familiebrud. De får ondt i hovedet, ondt i maven, koncentrationsbesvær eller laver en masse ballade. Det er deres måde at fortælle, at de ikke trives. Som lærer eller pædagog kan du gøre en stor forskel for børn, der befinder sig i en sådan livskrise alene ved at være forstående, give dem ekstra opmærksomhed og vise, at du oprigtigt har lyst til at tale med dem. Det er også vigtigt, at du giver plads til, at de er kede af det og kan være det i lang tid. Skæld ikke ud, men hjælp dem til at håndtere hverdagen og relationerne med de andre børn på bedste vis. Når du ved, at et barns forældre er ved at blive skilt, så tag straks en snak med barnet. Vent ikke på, at barnet kommer til dig. Sig ikke kom, når du har lyst. Og tag ikke fint som et svar, hvis du spørger, hvordan det går, og kan se, at barnet ikke trives. Det handler om at turde invitere til samtale igen og igen, spørge nysgerrigt ind, lytte og forstå. Du behøver ikke have det rette svar parat tværtimod er det en styrke bare at være der. Børn vil gerne fortælle, når de mærker, at vi er der.

19 Hvis du ved, at et barn har det dårligt, så bliv ved med at spørge! Da mine forældre blev skilt, var der rigtig mange tanker, og det gik ikke godt. Nogle gange begyndte jeg at græde i timerne. Min lærer spurgte, om jeg var okay. Men når jeg så svarede ja, ja, blev der ikke spurgt mere. Mit råd til lærerne er, at hvis de ved, en elev har det dårligt, så gå hen til den elev og spørg, om han eller hun har det godt eller ej. Og bliv ved! Ikke bare i en uge, men gør det hele tiden. Ali, 13 år 19

20 Vil du vide mere? Ottosen, M.H., A. Liversage & R.F. Olsen (2014): Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:18. Rapporten kan downloades på eller Pjecen er forfattet af: Bente Boserup, souschef, Børns Vilkår Anika Liversage, seniorforsker & programleder, SFI Mai Heide Ottosen, seniorforsker & programleder, SFI Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Børns Vilkår, 2014 Udgivet med støtte fra Egmont Fonden Foto: Sally Liversage. Modelfotos Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Mangel på viden blandt fagfolk Midler om skilsmissebørn, Egmont Fonden Projekt påbegyndt i 2013 UNDERSØGELSENS

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

Historier fra Risskov

Historier fra Risskov Historier fra Risskov Børnehjemmet SØLYST på Ndr. Strandvej Udsendt af Grundejerforeningen Vejlby Fed foråret 2016 SØLYST - DEN HVIDE VILLA PÅ NDR. STRANDVEJ Det er en stor gammel grosserervilla fra 30-erne

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne

Læs mere

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen Dit barns fodboldklub har valgt at arbejde med Klubfidusen. Klubfidusen er en trivselsindsats, der kombinerer viden om børns trivsel og viden fra fodboldverdenen, og som er udarbejdet

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer

Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 87-990242-4-1 (september 2011) Udviklet i samarbejde med psykolog Thomas

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt?

Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt? Hvor er børnene henne, når forældrene bliver skilt? Denne folder tager fat i nogle af de spørgsmål og problemer, der melder sig, når man går fra hinanden, og der er børn involveret. Den vil give jer nogle

Læs mere

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste SEX-panel Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste Avaruna Mathæussen (17 år) 2. KLM2 Straight, single Kristian

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Ro de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE

Ro de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE KEND DIT INDRE Ro de h ove d eller ordensmenneske AF ANNETTE AGGERBECK / FOTO: GETTYIMAGES De senere år har Simple living, det enkle liv, spredt sig som reaktion på vores stressede hverdag. Mange af os

Læs mere

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. 1 Du observerer ved en samtale med treårige Victors mor, at hun har et tydeligt

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier

Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere