Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART

Transkript

1 Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART

2 Om dette hæfte 2 Hæftet, du sidder med i hånden, handler om etniske minoritetsbørn i skilsmissefamilier. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv giver det dig et indblik i, hvilke udfordringer disse børn ofte står med, når deres mor og far bliver skilt og hvordan du som lærer eller pædagog bedst muligt kan støtte børnene i dit daglige arbejde. Hæftet er udarbejdet på baggrund af en ny rapport, som SFI har udarbejdet i samarbejde med Børns Vilkår. Rapporten er blevet til, fordi mange lærere og pædagoger har efterspurgt viden på området. fra hinanden. Skilsmisser i etniske minoritetsfamilier adskiller sig nemlig på nogle punkter væsentligt fra de skilsmisser, vi normalt ser i danske majoritetsfamilier. Formålet med dette hæfte er at give dig faglige forudsætninger for at forstå børnenes reaktioner og viden om, hvad du skal være opmærksom på og kan spørge ind til, når du taler med børnene og deres forældre. Hæftet er finansieret med støtte fra Egmont Fonden. Alle børn i skilsmisser har brug for nogen at tale med. Ikke desto mindre kan der for børn med etnisk minoritetsbaggrund være særlige faktorer på spil, når mor og far går

3 I DETTE HÆFTE FÅR DU Vigtig viden om, hvilke særlige udfordringer og forhold der ofte gør sig gældende for børn i etniske minoritetsfamilier, når deres forældre bliver skilt Fortællinger fra 3 børn, som fra hvert deres udgangspunkt deler deres tanker og oplevelser om forældrenes brud En forståelse for de følelser af savn og vrede, som nogle børn føler over for faren Et indblik i, hvorfor børnene ofte mangler nogen at tale med Gode råd til, hvordan du bedst muligt håndterer situationen og taler med børnene og forældrene Særlige råd, når der er vold og krisecentre involveret. 3 Det bygger undersøgelsen på Der lever knap børn og unge (fra 0-18 år) med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Størstedelen har forældre, der kommer fra ikke-vestlige lande i Mellemøsten, Sydøstasien og Nordafrika, som refereres til som det patriarkalske bælte. Det er familier fra disse områder, som dette hæfte og den bagvedliggende rapport sætter fokus på. Forskerne bag undersøgelsen har både analyseret statistisk materiale og gennemført i alt 63 interview med børn og forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der har oplevet skilsmisse. Heraf er der foretaget 32 interview med børn, 26 interview med mødre og 5 interview med fædre. Desuden er 21 erfarne fagpersoner blevet interviewet.

4 Kort og klart om skilsmisser i etniske minoritetsfamilier 4 Antallet af skilsmisser i etniske minoritetsfamilier i Danmark er steget markant i de senere år. I dag har omtrent hvert fjerde barn med etnisk minoritetsbaggrund forældre, der er skilt et tal, der ikke ligger så langt fra landsgennemsnittet, hvor cirka hvert tredje barn har oplevet skilsmisse. Undersøgelsen viser, at skilsmisser i etniske minoritetsfamilier i vid udstrækning sker i familier med sociale problemer. Over halvdelen af familierne lever i fattigdom. Desuden er bruddet næsten altid på morens initiativ. Dog skal der som regel meget til, før hun går. I de lande, forældrene stammer fra, tillægges ægteskabet stor kulturel betydning og forventes at vare livet ud. Derfor er skilsmisser ofte uglesete, og moren kan risikere at blive socialt udstødt. Desuden går hun ofte hjemme og har derfor ikke de store økonomiske ressourcer og i mange tilfælde kun et begrænset kendskab til det danske sprog og samfund. Når man kommer fra en baggrund, hvor der ikke som i Danmark er tradition for at blive skilt, kan det være svært at forme rollerne som skilsmisseforældre: Hvad skal man sige til børnene? Hvordan får man en samværsordning i stand, der fungerer godt for børnene? Hvordan samarbejder man som skilte forældre? Og hvordan får man det til at fungere, hvis der kommer nye partnere ind i billedet? Årsagen til skilsmisser i disse familier er ikke så tit vi voksede fra hinanden, men oftere af mere alvorlig karakter. Det kan være alt lige fra utroskab og fravær til alkoholmisbrug, trusler og vold mod moren og i nogle tilfælde også mod børnene.

5 I de mest alvorlige tilfælde er mødrene flygtet med børnene og bor på krisecentre med alt, hvad det medfører af skiftende miljøer og frygt for at få børnene bortført. Der kan altså være traumatiske oplevelser i bagagen, som gør skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund ekstra sårbare. Vidste du, at nogle børn med etnisk minoritetsbaggrund slet ikke ved, at deres forældre er skilt? I nogle tilfælde involverer forældrene dem ikke i, hvad der sker simpelthen for at beskytte dem. Således bliver det børnene selv, der må lægge to og to sammen. Ofte går børnene stille med dørene, fordi skilsmisse er tabu. De har ikke nogen at snakke med om det. Derfor betyder det alverden, at du viser børnene, at du gerne vil tale med dem. 5 Jeg har ikke sagt noget til lærerne om, at mine forældre er blevet skilt. Når de spørger, om min far kommer til et møde, siger jeg kun, at han først kommer hjem fra arbejde klokken 23 eller 24 om aftenen. Malik, 11 år

6 Basra, 12 år: Jeg har det godt og drømmer om at blive jordemor 6 Basras mor var kun 16 år, da hun blev tvangsgift i sit hjemland med Basras far, som havde tre andre koner. Hun blev gravid med ham, kort før hun sammen med sin egen mor og to søstre blev familiesammenført med sin far, Basras morfar, der boede i Danmark. Basra er født i Danmark. Da hun var 6 år, fik hendes mor en kæreste, som hun fik to børn sammen med Basras yngre brødre. Basras stedfar tog sig af hende, som var hun hans biologiske datter. I dag er moren og stedfaren gået fra hinanden. Men de har på egen hånd formået at lave en stabil ordning, hvor Basra er hos sin stedfar torsdagsøndag hver anden uge. Som 8-årig mødte Basra for første gang sin biologiske far. Han forsøgte uden held at få del i forældremyndigheden. Basra så ham kun et par gange, for han ville have, at hun skulle leve som traditionel muslim, og det ville hun ikke. Basra har mange kammerater, går til fodbold og trives godt. Det er vigtigt for hende at være en god rollemodel for sine to yngre brødre og få en god eksamen. For som hun siger: Mit drømmejob er at blive jordemor, og så skal man jo klare sig godt i skolen.

7 7 Min far ville have, at jeg skulle i koranskole og gå med burka Jeg savnede min far rigtig meget. Men da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at han bare ville have, at jeg skulle gå med burka og i koranskole i X-land. Han ville heller ikke have, at jeg så min stedfar. Så sagde jeg, at det ville jeg ikke gå med til. Jeg ville ikke komme derned og blive gift tidligt. Jeg ville bare være helt normal, og nu var jeg jo født i Danmark. Men det ville han ikke have. Så sagde jeg bare, at så gider jeg heller ikke have nogen kontakt til dig, og så sagde han utroligt nok, at det var fint nok. Derefter så jeg ham ikke mere. Basra, 12 år

8 Din rolle som fagperson i forbindelse med skilsmisser 8 Basras historie er et godt eksempel på, at skilsmisser i familier med etnisk minoritetsbaggrund også kan foregå rimeligt gnidningsfrit. Det er historien om en stærk mor og en stærk pige, der trives både derhjemme og i skolen, selvom det ikke er en let bagage, hun bærer rundt på. Uanset hvor gnidningsfri en skilsmisse er, har alle børn i skilsmisse brug for omsorg og forståelse, fordi den indebærer en grundlæggende forandring. I Basras tilfælde kan hun være mærket af bruddet med faren desuden sker det største skift, da moren og stedfaren bliver skilt. I begge situationer er det vigtigt, at hun har voksne, hun kan tale med. Som fagperson spiller du en vigtig rolle, fordi du er en voksen, der er tæt på barnet hver dag. Det er vigtigt, at du er særligt opmærksom på barnet, er en katalysator for tanker og følelser og hjælper barnet, når der er brug for det. Samtidig kan du skabe en åben samtalekultur ved at tage emner som skilsmisse, forældre, der arbejder/rejser meget og savn op i klassens tid eller til samlinger i institutionen. Skab rammer for, at når nogen er ked af det, så kan vi godt snakke om det og tage hånd om det. Institutioner og skoler kan med fordel have en fast handlingsplan, der ruller i gang, lige så snart et barns forældre går fra hinanden. Tilpas handlingsplanen barnets alder og individuelle forhold.

9 SÅDAN KAN EN HANDLINGSPLAN SE UD, NÅR ET BARN BEFINDER SIG I SKILSMISSE Tal med i hvert fald en af forældrene, og orientér dig om situationen Knyt én bestemt voksen til barnet, som er særligt opmærksom over for det Vær opmærksom på de signaler, barnet sender Inviter barnet til at tale om det, der sker derhjemme uden at presse Informer de andre børn, og skab kontakt mellem barnet og andre børn, der måske har oplevet det samme Kræv ikke det samme af barnet, men støt det og giv ekstra line, når barnet eksempelvis ikke kan huske og koncentrere sig. 9 DET SKAL DU TÆNKE PÅ I FORHOLD TIL BARNETS FORÆLDRE Stil nysgerrige og respektfulde spørgsmål uden at dømme Tænk på, at selvom forældrene måske tackler tingene anderledes, end du er vant til, vil de det bedste for deres barn. De ønsker, at deres barn trives og klarer sig godt Tal med dem om, at børn har brug for at vide, at forældrene er blevet skilt, og at den ene forælder er flyttet Stil dig til rådighed, hvis forældrene har brug for at snakke om barnet Vær opmærksom på, om skilsmissen medfører økonomisk udsathed for familien og dermed barnet.

10 Ali, 13 år: Jeg vil være en far, der har tid til mine børn 10 Ali bor sammen med sin mor og søster. Hans mor kom til Danmark som barn, og siden kom faren til Danmark for at blive gift med moren et arrangeret ægteskab, som de begge gerne ville. Da Ali var 9 år, blev forældrene skilt på morens initiativ, fordi de skændtes meget. Alis mor arbejder og opdrager børnene med åbenhed og støtte. Hun har fået en ny kæreste med samme landebaggrund som hende selv en mand, som børnene er glade for, og som interesserer sig for dem. kvinde fra udlandet. Ali bryder sig ikke om hende, og han er vred på faren, fordi han ikke fortalte, at han var flyttet sammen med hende. Det var Ali selv, der fandt ud af det. Selv vil han ikke være pizzamand, når han bliver voksen: Jeg vil have mig en uddannelse og et job, hvor jeg har tid til mine børn. Og hvis jeg bliver skilt, vil jeg stadig være der for mine børn. Jeg har danske venner, der bor hos deres far hver anden uge. Alis far er pizzamand, som Ali kalder det. Han arbejder fra klokken 10 om formiddagen til midnat og har aldrig set meget til børnene. Han er blevet gift igen med en

11 11 Min far glemte at fortælle sin nye kone, at han havde børn Jeg ringede en dag til min far. Hans nye kone tog telefonen og spurgte, hvem jeg var. Så svarede jeg, at jeg var hans søn, og så lagde hun på. Tre timer senere ringede jeg til min far igen og spurgte, hvad der skete. Så sagde han, at han havde glemt at fortælle sin nye kone, at han havde børn. Ali, 13 år

12 Børnene bor hos deres mor og savner deres far 12 Børn i skilsmisser med en etnisk minoritetsbaggrund bor i de allerfleste tilfælde hos deres mor. I en patriarkalsk familiekultur kan skilsmissen medføre, at faren oplever et autoritetstab, fordi moren har forladt ham, og han ikke længere er familiens overhoved. Undersøgelsen viser, at børnenes kontakt med faren som regel er skrøbelig både før og efter skilsmissen, ligesom det var tilfældet for Ali. Hvis tilknytningen til børnene er svag under ægteskabet, kan det være svært at fungere som fraskilt far. Et godt forældresamarbejde forekommer sjældent. Deleordninger eksisterer stort set ikke, og børnene ser i nogle tilfælde kun faren sporadisk, måske fordi hans boligforhold ikke tillader det. I nogle tilfælde ophører kontakten helt. Interviewene viser desuden, at det tit er faren selv, der trækker sig eller også gør børnene, fordi han kun vil se dem, hvis de gør, hvad han siger. Hvor moren for det meste bliver ved med at være enlig, stifter faren oftere ny familie. Her kan børnene stå over for endnu et svigt. Undersøgelsen viser, at mandens børn fra det tidligere ægteskab nemlig ikke altid er særlig velkomne hos den nye kone. Det betyder, at børnene på én gang savner deres far og er vrede på ham. Samtidig ser barnet, hvordan de danske kammerater, som har skilte forældre, ofte har deleordninger og tæt kontakt til deres fædre. Det er især drenge, der savner at have et mandligt forbillede. Men både piger og drenge kan have en dyb følelse af at blive kasseret og fravalgt, hvilket kan skade deres selvværd både på kort og langt sigt.

13 Sådan støtter du et barn, der savner sin far Vær opmærksom på, at barnet har brug for at blive forstået og rummet i sin følelse af savn. Som fagperson kan du støtte barnet ved at lytte. Sig for eksempel det kan jeg godt forstå, sæt dig her hos mig. Hjælp barnet med at sætte ord på det at savne, og vis, at du som voksen respekterer og anerkender den følelse, barnet har. Tal også med moren om, at savn ikke nødvendigvis kræver handling eller kompensation. Hun behøver ikke nødvendigvis sige så lad os ringe til far det vigtige er simpelthen at trøste og vise forståelse. Dog kan det naturligvis ofte også give mening at kontakte faren og lade ham forstå, hvor meget han er savnet. 13 Når jeg er hos min far, er han ikke hjemme. Jeg plejer at være sent oppe, for jeg gider ikke sove, når jeg er alene. Og så er han først hjemme ved ti-elleve tiden om aftenen. Så køber han noget i Døgn Netto til mig, for det er ikke altid, der er noget mad i hans lejlighed. Og så sover jeg. Jenna, 12 år

14 Malik, 11 år: Vi skal holde hemmeligt, hvor vi bor 14 Malik bor sammen med sin mor og lillesøster på et krisecenter. Da Maliks mor var 20 år, kom hun til Danmark, fordi hendes far havde bestemt, at hun skulle giftes med sin fætter. Knap var de blevet gift, før Maliks far begyndte at slå moren. Da de fik børn, slog han også dem især gik det ud over Malik, der har været udsat for massiv vold fra faren. Desuden har børnene set, at deres far slog moren. For 1 år siden besluttede moren sig for at flygte med børnene på krisecenter. Kort tid efter opsporede faren dem gennem Maliks mobil. Han bortførte børnene og havde dem i 3 uger, før det lykkedes moren at få dem tilbage. Herefter har de været nødt til at flytte igen og igen. I løbet af 1 år har de boet på fire forskellige krisecentre landet over og har hverken kunnet holde kontakt til skole eller institution. Min far råbte, at han ville tage en pistol og skyde hende En nat hørte jeg, at min far råbte ad min mor og sagde: Hvis ikke du hører efter, dræber jeg dig! Jeg tager en pistol og skyder dig med den! Først troede jeg, at det var for sjov, men så næste dag så jeg, at min mors næse var blå og så lidt skæv ud. Malik, 11 år

15 Malik og hans søster skal holde hemmeligt, hvor de bor. Ellers risikerer de, at faren får det at vide. Malik savner sin far og ville ønske, at han ikke slog, for så kunne de alle bo sammen igen. Nogle gange taler han i telefon med sin far, men ofte forsøger faren at manipulere ham til at komme hjem. For eksempel blev Malik ked af det en dag, hvor faren truede ham med at cutte kontakten: Min far sagde, at hvis jeg ikke kom hjem nu, så ville han ikke kende nogen, som hed Malik mere. 15

16 Når skilsmisser er særligt dramatiske 16 En del skilsmisser i etniske minoritetsfamilier følger i kølvandet på turbulente livshistorier. Der kan være tale om vold, trusler på livet, groft omsorgssvigt, alkoholmisbrug, fængsel eller psykisk sygdom. For børn, der har oplevet, at moren eller de selv er blevet slået af faren, kan skilsmissen være en lettelse. Vær opmærksom på, at sådanne børn har mange voldsomme oplevelser med i bagagen og bærer på et stort ansvar. Ofte er moren, som Maliks fortælling viser, flygtet med dem til et krisecenter, hvor de lever uden deres ting og vante rammer. De kan være i fare for at blive bortført, og derfor må ingen vide, hvor de bor.

17 SÅDAN STØTTER DU ET BARN I KRISE Et barn i krise har brug for, at der er en voksen, som er til rådighed og giver særlig opmærksomhed Giv barnet et helle. Skæld ikke ud lige nu er der nok, der er svært, og barnet vil ikke misbruge den ekstra line. Laver barnet ballade, så hjælp det til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde Læn dig ikke tilbage, fordi socialforvaltningen er involveret. Det er dit ansvar at have fokus på barnets trivsel, så bliv ved med at underrette, hvis ikke der er en positiv udvikling Vær opmærksom på, at skolen og institutionen for barnet kan være et frirum, hvor alt er, som det plejer. Men barnet har stadig brug for, at du hver dag inviterer det til at snakke og giver ekstra omsorg Modtager du et barn, som er på flugt og ikke har gået i skole eller institution i en længere periode, så vær forstående over for situationen. 17 GODE RÅD, NÅR DU TALER MED EN MOR I KRISE Tag ikke snakken på gangen eller i garderoben, men inviter til et møde Hav forståelse for, at det naturligvis kun er moren, der kommer til mødet. Faren må under ingen omstændigheder kontaktes Vær opmærksom på, at nogle mødre kan have svært ved at forstå dansk og bruge it og forældreintra. Invitér i så fald til møde på anden vis, og sørg for, at en tolk fra kommunen deltager Det er vigtigt, at du tør tale åbent med moren og spørge direkte ind til hendes situation. Fortæl, at dit formål med samtalen er at hjælpe hende og hendes barn Aftal, hvem der må hente barnet, og sørg herefter for, at alle kollegaer bliver informeret. Hun skal være tryg ved at aflevere sit barn uden frygt for, at det bliver bortført af faren eller en onkel Spørg, om der skal være særlige aftaler med krisecenteret. I så fald skal moren give tilladelse til det.

18 Gør en forskel ved at vise, at du gerne vil lytte 18 Mange børn med etnisk minoritetsbaggrund går alene rundt med deres tanker og problemer, når de oplever et familiebrud. De får ondt i hovedet, ondt i maven, koncentrationsbesvær eller laver en masse ballade. Det er deres måde at fortælle, at de ikke trives. Som lærer eller pædagog kan du gøre en stor forskel for børn, der befinder sig i en sådan livskrise alene ved at være forstående, give dem ekstra opmærksomhed og vise, at du oprigtigt har lyst til at tale med dem. Det er også vigtigt, at du giver plads til, at de er kede af det og kan være det i lang tid. Skæld ikke ud, men hjælp dem til at håndtere hverdagen og relationerne med de andre børn på bedste vis. Når du ved, at et barns forældre er ved at blive skilt, så tag straks en snak med barnet. Vent ikke på, at barnet kommer til dig. Sig ikke kom, når du har lyst. Og tag ikke fint som et svar, hvis du spørger, hvordan det går, og kan se, at barnet ikke trives. Det handler om at turde invitere til samtale igen og igen, spørge nysgerrigt ind, lytte og forstå. Du behøver ikke have det rette svar parat tværtimod er det en styrke bare at være der. Børn vil gerne fortælle, når de mærker, at vi er der.

19 Hvis du ved, at et barn har det dårligt, så bliv ved med at spørge! Da mine forældre blev skilt, var der rigtig mange tanker, og det gik ikke godt. Nogle gange begyndte jeg at græde i timerne. Min lærer spurgte, om jeg var okay. Men når jeg så svarede ja, ja, blev der ikke spurgt mere. Mit råd til lærerne er, at hvis de ved, en elev har det dårligt, så gå hen til den elev og spørg, om han eller hun har det godt eller ej. Og bliv ved! Ikke bare i en uge, men gør det hele tiden. Ali, 13 år 19

20 Vil du vide mere? Ottosen, M.H., A. Liversage & R.F. Olsen (2014): Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:18. Rapporten kan downloades på eller Pjecen er forfattet af: Bente Boserup, souschef, Børns Vilkår Anika Liversage, seniorforsker & programleder, SFI Mai Heide Ottosen, seniorforsker & programleder, SFI Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Børns Vilkår, 2014 Udgivet med støtte fra Egmont Fonden Foto: Sally Liversage. Modelfotos Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk