Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte."

Transkript

1 Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets formål Skole: VIAUC/ Viborg/ Thisted og Horsens Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Målet er at udvikle, implementere og evaluere metoder til differentiering af undervisningen på Pædagogisk Assistent uddannelsen gennem forskellige undervisningseksperimenter ( se bilag) der på forskellig vis inddrager eleverne aktivt i undervisningen, fremmer elevernes sociale samspil og gennem forskellige kropslige handlinger og repræsentationsformer bidrager til at fremme elevernes engagement, læringsudbytte og reducerer elevernes fravær. Praktisk tilrettelæggelse, deltagende klasser/hold, elever Projektperioden: Fase 1: Tilrettelæggelse og planlægning v. ledelse, koordinatorer og administration ( ) Fase 2: Implementering af eksperimenter v. undervisere, ledelse og administration ( ) Fase 3: Opsamling og afrapportering v. tovholdere/projektledere, ledelse og administration ( ) Flg. hold har været involveret i implementeringsfasen: Horsens: GHEF 14, GVH 138 Viborg: GVE12 EUD, GVF14 EUD, GVF13 EUD Thisted: (Thomas) Medvirkende lærere og deres hovedopgaver Hele undervisergruppen fra henholdsvis Horsens, Thisted og Viborg har deltaget (i alt 30 undervisere). Undervisergruppen har i projektperioden eksperimenteret med forskellige metoder o g t i l g a n g e t i l a t fremme elevers aktive deltagelse i undervisningen En gruppe af underviserne har beskrevet deres indsats og de erfaringer de har gjort sig undervejs i et særligt skema og er samlet i Kataloget for undervisningseksperimenter. (Bilag 1) Tre undervisere har bidraget som respondenter i kvalitative interviews. ( se Bilag 2) Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 1

2 Gennemførte aktiviteter: møder, materialer, vejledninger Møder: Fælles temadag for alle PAU-undervisere fra de 3 afdelinger; Horsens, Viborg og Thisted Uddannelsesteammøder (koordinatorer, uddannelsesvejledere og uddannelsesleder fra hver af de tre afdelinger)- 4 møder PAU: Lærermøder (5 møder pr. afdeling) Selvevalueringsworkshop (1 pr. afdeling) Fælles Visionsdag med inddragelse af PAU elever Oprettelse af et fælles Websted for den samlede undervisergruppe, hvor de for skellige eksperimenter gøres til genstand for fælles inspiration i undervisergruppen. Projektets hovedresultater ift. styrkelse af elevernes udbytte af undervisningen Eksperimenterne peger entydigt på at elevernes sociale samspil er øget, at elevernes læringsudbytte generelt er blevet større og at elevernes engagement i høj grad er øget. Især vurderes det at flere af de stille elever og de fagligt meget usikre elever har rykket sig, gennem den anerkendelse de har oplevet ved at kunne bidrage til undervisningens indhold gennem muligheden for at kunne inddrage mere kropsligt/ kreative repræsentationsformer. Det vurderes også at de metoder der har været eksperimenteret med udfordrer alle elever også de dygtigste. Det vurderes generelt af de undervisere der har afprøvet forskellige eksperimenter at elevernes engagement øges og at eleverne i højere grad har følt sig forpligtet på hinanden som igen har reduceret fraværet i et vist omfang. Evaluering af projektet ift. formålet og forslag til opfølgning Det er tydeligt at flere undervisere har mod på at eksperimentere med nye metoder. ( Jvf. bilag 1) Her fremgår det tydeligt at nye metoder som inddragelse af lommefilm, hjemmesideprodukt.ion; CL- øvelser, inddragelse af æstetiske udtryksformer, heraf inddragelse af forskellige former for krop. slige handlinger, hvor kroppen bruges som et aktivt redskab til at illustrere teoretiske begreber, eksempelvis tydelig og klar kommunikation, er blevet implementeret i undervisningen. (bilag 1) Fremadrettet ska.l der arbejdes målrettet med klasserumsledelse dg stilladsering, da projektet viser at eleverne profiterer af tydelig rammesætning. l. Problemanalyse Beskriv de udfordringer, l har arbejdet med i projektet. Kom ind på, hvilke forhold ved projektudøvelsen der har fået indflydelse på en (evt. )revideret problemanalyse? Vi har arbejdet ganske målrettet med udvikling og implementering af differentieret undervisning på alle 3 uddannelsessteder som en særlig indsats for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne i perioden fra oktober 2013 og frem til midt maj Målet med indsatsen. Indsatsen skulle ses som en særlig indsats i forhold til at mindske frafald på uddannelsen. Frafaldsprocenten er 7,1 % (i 2013). Da frafaldet primært finder sted når eleverne er i praktik har vi i dette projekt haft fokus på elevernes fremmøde, engagement i og læringsudbytte af undervisningen. Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 2

3 Studieadministrationen på de 3 uddannelsessteder har i 'projektperioden fulgt elevernes fravær nøje og vi havde en positiv forventning om at implementering af forskellige metoder til undervisningsdifferentiering ville fremme elevernes motivation for skolearbejdet og dermed øge eleverne tilstedeværelse i undervisningen. Vi har vurderet opgørelsen af fraværet på de implementerede undervisningsforløb og opgørelsen viser, at fraværsprocenten generelt er blevet lavere. Især har det vist sig at færre elever kommer for sent og at færre elever går før tid. Undervisergruppen har i projektperioden arbejdet med forskellige metoder ift. undervisningsdifferentiering som fremmer elevernes aktive deltagelse i undervisningen og en gruppe undervisere har beskrevet deres indsats og de erfaringer de har gjort sig undervejs. ( se bilag) Vi valgt at gå i dybden med enkelte undervisningseksperimenter, som vi har fulgt særlig tæt. Vi har interviewet underviserne, og i det omfang det har været muligt foretaget evalueringer med eleverne, eller iværksat andre tiltag for at indsamle elevernes oplevelse af indsatsen og deres oplevelse af hvad, der fremmer de_ n gode læreproces. (bilag 3) Der arbejdes stadigt på de 3 uddannelsessteder med at udvikle og systematisere forskellige metoder/ ideer til at differentiere undervisningen på Pædagogisk Assistent uddannelsen og fokus er fortsat at fremme elevernes mulighed for deltagelse, øge deres læringsudbytte og fremme deres tilstedeværelse i undervisningen gennem en indsats, hvor elevernes engagement, motivation og deltagelse er i centrum. Den udfordring vi har kæmpet med som tovholdere/projektledere skal udelukkende ses på baggrund af at de tre uddannelsessteder geografisk ligger langt fra hinanden og at det har været vanskeligt at få den daglige direkte føling med implementeringsprocessen som en fælles indsats. Elisabeth Schjødt Lauersen har som projektleder i særlig grad fulgt implementeringsprocessen i Horsens, projektleder Susanne Larsen har primært fulgt implementeringsprocessen i Viborg og Thisted, vi har naturligvis haft løbende kontakt og gensidigt informeret hinanden. Oplevelsen af at eksperimenterne lever og implementeres er meget tydelige der hvor du som projektleder har din daglige færden. 2. Projektets mål og succeskriterier Hvilke forandringer ville l skabe med projektet? Hvad ville l opnå (mål) og hvad skulle der til for, at l havde opnået jeres mål? Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 3

4 Målet var at udvikle, implementere og evaluere metoder til at differentiere undervisningen på Pædagogisk Assistent uddannelsen med fokus på at styrke, udfordre og favne elevgruppens mangfoldighed og meget forskellige personlige og faglige forudsætninger. Et af succeskriterierne var at elevernes fremmøde til undervisningen blev bedre, at fraværet blev synligt reduceret og at elevernes motivation og engagement i undervisningen blev øget og at alle elever i betydeligt større omfang blev aktive medspillere ud fra en læringsforståelse af at aktiv deltagelse fremmer den enkelte elevs læringsudbytte. ( jvf. Bilag) ( 98% af eleverne møder til tiden) Desuden var succeskriterierne at alle elever inkluderes i gruppearbejdet, at elevernes mod til at stå frem blev øget, at det sociale samspil i klassen blev fremmet og at det sociale samspil fremmede elevernes lyst til deltagelse. Endelig var det et succeskriterium at 80% af eleverne ville svare positivt på Spørmålet om bedre tilknytning til skolen og til klassen og endelig at fraværsprocenten generelt faldt med 10%. Et mere organisatorisk succeskriterie var at involvere en bred gruppe af undervisere på de 3 uddannelsessteder så både de teoretiske og praktiske fag var repræsenterede. Undervisergruppen skulle i løbet af efteråret 2013/ foråret 2014 afprøve forskellige metoder/ tilgange til undervisningen med fokus på differentiering, beskrive og reflektere over indsatsen i et særligt skema: Eksperimenter med fokus på undervisningsdifferentiering. Udleveret i forbin delse med fælles temadag den i forbindelse med lektor Dorthe Carl sens oplæg. Undervisergruppens erfaringer samles i et inspirationskatalog som ligger tilgængeligt på et fælles websted: Teamsites for Pædagogisk Assistent Elever, ledelse og administrativt personale er blevet involveret undervejs i hele processen (jf. rapportens afsnit S) 3. Projektets indsats(er) Hvordan ville l skabe forandringerne. Beskriv jeres indsatser Hvordan er projektet gennemført (aktiviteter og trin). Herunder hvem har gjort hvad, hvornår? l hvilket omfang har det været nødvendigt at justere jeres indsat(er)? Hvorfor? Vi har gennem længere tid haft fokus på betydningen af de særlige pædagogiske didaktiske udfordringer, der er forbundet med at undervise på PAU-uddannelsen hvor elevernes faglige og personlige potentialer er meget forskellige. Udviklingsprojektet: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på pædagogisk Assistent i VIA UC blev søsat den på Campus Viborg som en fælles temadag for alle PAU undervisere fra de 3 afdelinger; Horsens, Viborg og Thisted. Her blev hele undervisergruppen præsenteret for et skema der skulle benyttes til at beskrive tiltag, erfaringer og refleksioner over elevernes udbytte af tiltaget. Planlagt og tilrettelagt af uddannelseslederen samt koordinatorerne fra de nævnte afdelinger. (se bilag- program for dagen) Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 4

5 l perioden fra november til maj 2014 har den enkelte underviser på forskellig vis eksperimenteret med at udvikle, implementere og evaluere forskellige metoder til at differentiere egen undervisning på baggrund af opstillede kategorier og indsamlingsmetoder. Undervisererne beskriver deres tiltag, erfaringer og refleksioner over elevernes udbytte af tiltaget/ metoden. Undervisningseksperimenterne ligges på Teamsite for Pædagogisk Assistent og indgår i et samlet katalog med anbefalinger og inspiration. (se bilag 1) l samme periode nov maj 2014 har erfaringsudveksling været et fast punkt på dagordenen på PAU- møderne på de respektive afdelinge. l februar måned blev der af ledelsen iværksat selvevalueringsmøder, hvor fokus var at_ samle op på de forskellige erfaringer underviserne havde gjort frem til dette tidspunkt. (se bilag- Selvevalueringsworkshop j For at bringe PAU-elevernes tanker og ideer med ind i arbejdet med differentieret undervisning blev der arrangeret en visionsdag for eleverne på Campus Viborg med deltagelse af 3 klasser (se bilag- Visionsdag). Visionsdagen blev arrangeret af PAU- uddannelseskoordinator Helle Flarup og uddannelsesvejleder Susanne Larsen Som følge af visionsdagen blev der oprettet et PAU-elevråd (se bilag 3 - evaluering) l forhold til at evaluere elevernes erfaringer med implementering af differentieret undervisning er der foretaget forskellige typer af elevevalueringer. (se bilag 3) l forhold til at følge elevernes fraværsprocent har det administrative personale på uddannelsesstederne bidraget med at samle fraværsregistrering for udvalgte perioder og har også bidraget med oplysninger, hvis fraværet hos en elev er stigende, eller hvis der har været andre relevante problemstillinger.(se bilag 4) Da projektet afsluttes den 31. maj og ikke alle undervisere har nået at eksperimentere med undervisningsdifferentiering, vil processen og fokus på at implementere tiltag der fremmer den enkelte elevs engagement og deltagelse i undervisningen fortsætte en tid endnu. 4. Resultater og virkninger af jeres indsats(er) Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 5

6 l hvilket omfang har l opfyldt jeres succeskriterier? Hvad har været afgørende for det, l har opnået? Hvorfor? Har I opnået andet, end det l på forhånd regnede med? Vi har i det store hele opfyldt vores succeskriterier. Som nævnt er det ikke alle undervisere der har nået at eksperimentere med forskellige metoder til differentiering af undervisningen. Processen har dog bidraget til at alle undervisere er blevet inspireret og motiveret til at arbejde med undervisningsdifferentiering som en del af det pædagogisk didaktiske grundlag. Elevernes fremmøde er blevet væsentligt bedre. Elevernes læringsudbytte er generelt blevet større. Især vurderes det at flere af de stille elever og de fagligt meget usikre elever har rykket sig, gennem den ankerkendelse de har oplevet ved at kunne bidrage til undervisningens indhold. Undervisergruppen vurderer generelt at det sociale samspil i klassen fremmes gennem en øget elevdeltagelse i undervisningen Over 80% af alle elever svarer positivt på spørgsmålet om tilknytning til klassen og skolen. Det har været afgørende for resultatet at vi har haft et fælles afsæt for at gå i gang med opgaven/ projektet med temadagen den , hvor vi på baggrund oplæg ved lektor Dorthe Carlsen fra UC Syd fik en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering og betydningen af at arbejde med forskellige repræsentationsformer og stilladsering, hvor elevernes forskellige forudsætninger, potentialer og motiver bringes i spil for at nå et optimalt læringsudbytte for den enkelte elev. Et princip som kan realiseres på mange måder og som _ikke handler om en bestemt undervisningsmetode og som dermed giver den enkelte underviser frihed til at eksperimentere. Det har været afgørende for resultatet at omkring 98 % af alle undervisere fra de 3 afdelinger deltog i mødet den som et fælles afsæt for det videre arbejde med implementering af undervisningsdifferentiering. Det har endvidere været afgørende for projektet at didaktik og undervisningsdifferentiering har været faste dagsordenpunkter på PAU rådsmøderne i de enkelte afdelinger. Det er tydeligt at flere undervisere har mod på at eksperimentere med nye metoder. ( Jvf. bilag vedrørende undervisningseksperimenter) Her fremgår det tydeligt at nye metoder som inddragelse af lommefilm, hjemmesideproduktion, CL- øvelser, inddragelse af æstetiske udtryksformer, heraf inddragelse af forskellige former for kropslige handlinger, hvor kroppen bruges som et aktivt redskab til at illustrere et teoretisk begreb, eksempelvis tydelig og klar kommunikation, har været bragt i spil.(se bilag 1) Den gensidige inspiration i undervisergruppen har skabt større interesse for og lyst til at udvikle nye metoder til at udvikle differentieret undervisning. Det har på trods af de geografiske afstande skabt en større oplevelse af fællesskab i undervisergruppen. Vi har et fælles afsæt. Vi har forskellige Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 6

7 ' udfordringer på de respektive uddannelser, men den erfaringsudveksling der er foregået omkring undervisningsdifferentiering har bragt uddannelsesstederne tættere sammen. 5. Involvering af relevante aktører Beskriv jeres erfaringer med at involvere relevante aktører. Hvad har l lært af de processer, l har været igennem og i hvilket omfang har de løbende erfaringer haft indflydelse på projektudøvelsen? ' ' Projektets styrke og udfordring ligger i at så mange relevante aktører indgår. Vi har fået en særlig opmærksomhed omkring systematikken ift. dataindsamling, eksempelvis indkredsning af hvilke hold der skulle involveres, hvornår undervisningsforløb var afsluttede og hvornår det var muligt at evaluere med eleverne. De fleste undervisere har udarbejdet en mundtlig evaluering i umiddelbar forlængelse af undervisningen og indgår derfor som et led i undervisernes samlede erfaring/ evaluering af tiltaget. (bilag 3) De klasser der har været involveret i nogle af eksperimenterne er nu ude i praktik og det har derfor ikke været muligt at lave opsamlende fokusgruppeinterviews. Det har betydet meget for processen at så mange undervisere har været deltagende, da projektet også skal ses i forhold til en overordnet indsats i forhold til at udvikle et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag når vi taler undervisning på Pædagogisk Assistentuddannelsen. 6. Hvad har l lært af at arbejde med implementeringsprojektet? Hvilke dele af jeres indsatser vil l videreføre efter projektperioden og hvorfor? Hvilke råd vil l videregive til en anden skole, der vil gennemføre den samme indsats? Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man gennemfører en indsats af den type, som l har arbejdet med? Vi forventer fortsat at der eksperimenteres med undervisningsdifferentiering. Der vil fremadrettet fokuseres mere på elevevalueringer, så væsentlige erfaringer fra et undervisningsforløb kan inddrages i kommende undervisningsforløb. Det har medført et nyt tiltag hvor hvert hold har en fælles virtuel platform kaldet "Holdets historie" hvor man løbende kan følge det enkelte holds oplevelser og erfaringer fra undervisningsforløbene. På denne måde kan nye undervisere lettere målrette egen indsats og metoder, så eleverne læringspotentiale udfordres bedst muligt. Fokus her er "hvad virker"? Da processen med implementering potentielt kan være vanskelig at overskue, dels fordi der er tale om store geografiske afstande, dels fordi der har været mange forskellige aktører (undervisere, administrative, elever og ledelse) involveret i processen. For implementeringsprocessen har det betydet meget, at alle underviserne har været involveret gennem et tydeligt fokus på praksislæring og at der således ikke har været et tidspres i forhold til fælles deadlines. Udarbejdet af projektledere Elisabeth Schjødt Laursen og Susanne Larsen Side 7

8 Det har også betydet meget for processen at undervisergruppen har haft ejerskab til udvikling af undervisningsdifferentiering. Det er vigtigt at processen får tid og at der ikke skal arbejdes med flere forskellige tiltag på en gang.

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016 Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Studievejledningen i UCL 2011-2012

Studievejledningen i UCL 2011-2012 EVALUERINGSRAPPORT Studievejledningen i UCL 2011-2012 Lenda Ballum. Anne Marie Højvang Christiansen Maja Brandt Damkier. Anna-Maj Stride Geyti. Alice Petersen Juni 2012 Indhold Resumé... 2 Baggrund for

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Medarbejdere evaluering

Medarbejdere evaluering Teamleder fortæller Medarbejdere evaluering 96 % anvender den nye viden på arbejdspladsen Spørgeskema 3 mdr. efter undervisningsforløbet. Svarprocent 81,6 % Mange har været med til at nå hertil Baggrund

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Spor 1-Inklusionsindsatsen Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere