Boom af grønne butikker >> side 2

Transkript

1 Brøndby Genbrugsstation center for genanvendelse >> side 10 Har din virksomhed grønt diplom? >> side 4 NR. 3 I SEPTEMBER 2011 TIL VIRKSOMHEDER I brøndby KOMMUNE Boom af grønne butikker >> side 2 Regn, regn, regn... >> side 9 BRØNDBY KOMMUNE

2 2 3 Overraskende boom af Grønne Butikker landet over Den landsdækkende diplomordning Grøn Butik er de seneste 6 måneder blevet så stort et tilløbsstykke, at butikker landet over står i kø for at blive Grøn Butik. Grønt Diplom dækker: Grøn Butik, Grøn Salon, Grønt Kontor, Grøn Kirke, Grøn Institution og Grøn Bolig Læs mere om Grøn Butik ordningen og se en liste over grønne butikker i dit område på Læs mere om Energitjenesten, der udfører energigennemgang af butikkerne på Læs mere om medlemmerne af netværket, og deres indsats i kommunen: Aalborg Kommune: Miljønetværk Syd: Albertslund Kommune: Kolding Kommune: Roskilde Kommune: Af Anders Kildegaard Knudsen, Miljøvejleder, Grøn Butik sekretariat Grøn Butik fokuserer på Drift med miljøhensyn, og netop miljøansvarlighed går rent ind hos butiksejerne, der må på venteliste for at få en energikonsulent fra Energitjenesten på besøg. På et halvt år er antallet af Grønne Butikker steget med 100 butikker til nu 340 på landsplan, et spring i antal tilmeldte, som overrasker Netværket bag Grønne Butikker. Netværket består af Albertslund Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Roskilde Kommune, Aalborg Kommune, Miljønetværk Syd og Energitjenesten. I Aalborg har Grøn Butik eksisteret siden sidste år, og pt. er der 50 Grønne Butikker og 35 på venteliste. I Roskilde er der tilmeldte butikker, allerede inden ordningen starter. Kolding har 10 års jubilæum i år og kan bryste sig af at være byen, der har haft Grønne Butikker længst. Med 120 butikker i Kolding er Grøn Butik et fasttømret tilvalg blandt byens handlende. Herudover eksisterer Grøn Butik i Albertslund med 28 butikker, og hos Miljønetværk Syd, der dækker Esbjerg, Vejen, Varde, Billund og Fanø. Butikkerne handler, hvor COP15 politikerne fejlede Interessen er overvældende og overraskende på samme tid. Anders K. Knudsen, Miljøvejleder hos Grøn Butik Sekretariatet udtaler: - Man skulle tro, at kvalmegrænsen for miljø og klima var nået ovenpå COP15. Men i stedet er den offentlige interesse drejet hen på at gøre mest muligt selv. Så butiksejerne gør, hvad politikerne ikke formåede. De tager miljøansvarlighed på sig og gør en stor frivillig indsats for at nedbringe CO 2 -udslippet år efter år ved at fokusere på miljøvenlig drift af butikken. I Aalborg er de grønne butikkers miljøarbejde en del af byrådets bæredygtighedsindsats. - Kommunens udbredte samarbejde og partnerskab med handelslivets organisationer været afgørende for succesen med grønne butikker i byen, udtaler Aalborgs Miljøchef Michael Damm, som var en af ophavsmændene til de Grønne Butikker i Kolding for 10 år siden. Store CO 2 -besparelser at hente Det store boom i antallet af butikker betyder, at der er rig mulighed for CO 2 -besparelser. - Erfaringerne viser, at der er store besparelser at hente

3 på butikkernes elforbrug. Typisk mellem 15 og 25 % alene på belysning og ændrede vaner. Udover en økonomisk gevinst for butikken, betyder det også, at når de mange butikker skifter belysning eller sætter timere på energislugerne, så begynder det at betyde noget for CO 2 -udledningen i kommunen, udtaler Anne Adamsen, projektleder for Grøn Butik, Albertslund Kommune. Nu slukker vi kasseapparaterne I det daglige betyder Grøn Butik en forskel for butikspersonalet: - Efter at vi sidste år valgte denne indsats, husker vi altid at slukke alle tre kasseapparater. Det sparer strøm, og det sparer penge. Desuden synes jeg, at det er godt med en indsats, som alle medarbejderne skal handle på, forklarer Maria fra Matas i Kolding Storcenter. - Vi havde ikke tænkt på at slukke kasseapparaterne efter lukketid, hvis vi ikke havde fået rådet i forbindelse med Grøn Butik, og valgt det som en indsats, supplerer en tilfreds butikschef, Ejvind Jensen. Kampagne i gang fra juni Nu skal butikkernes indsats honoreres. Det skal være synligt for kunderne, at de handler i en butik, der tager hensyn til miljøet. På 10 års dagen for den første grønne butik i Danmark søsætter det landsdækkende netværk for Grøn Butik en kampagne, der skilter med butikkernes indsats. Et banner i butikken skal vise kunderne, at her handler de i en butik, der drives miljøansvarligt. Bannerne skal desuden appellere til, at endnu flere butikker tilmelder sig ordningen. - Vi håber på, at der bliver tale om en grøn bølge, hvor butikker og handelsstandsforeninger landet over formår at sprede tendensen til nabobutikker og leverandører, siger Anders K. Knudsen, Miljøvejleder hos Grøn Butik Sekretariatet. Netværkets indsats koordineres af Grøn Butik sekretariatet, som er blevet relanceret og fået nye opgaver for netværket, som følge af den øgede interesse for grøn butik. Sekretariatet hører under Energitjenesten. Energitjenesten vejleder om energibesparelser og vedvarende energi. Kontakt: Miljøvejleder Anders Kildegaard Knudsen, Grøn Butik Sekretariat, v. Det Grønne Hus/ Energitjenesten Sjælland, Vestergade 3c, 4600 Køge. Tlf.: / akk@energitjenesten.dk Hjælp til selvhjælp Sådan sikrer du dig, at dit farlige affald og dine farlige råvarer og produkter opbevares korrekt. Af Berith Nielsen, Miljøafdelingen, Brøndby Kommune Miljøafdelingen har lavet en folder med Tips og Tricks til, hvordan farligt affald og farlige råvarer og produkter skal opbevares. Det har vi gjort, fordi Miljøstyrelsen i år har udpeget opbevaring af farligt affald som et særligt fokusområde for vores miljøtilsyn. Og fordi vi ved fra vores miljøtilsyn, at mange virksomheder har problemer med opbevaring af deres farlige affald. Folderen, som er lige til at tage ud af Miljøavisen, er til alle virksomheder, som har farligt affald, farlige råvarer og produkter. Den indeholder en kort information om både indendørs og udendørs opbevaring. Du kan også se folderen på kommunens hjemmeside Miljøafdelingen har udleveret folderen til alle de virksomheder (65 i alt), som vi har besøgt på et miljøtilsyn i perioden fra april til juli måned i år. Alle virksomhederne syntes, at folderen er et godt redskab at få i hånden, da det meget UNDGÅ DÅRLIG OPBEVARING illustrativt viser, hvordan farligt affald skal opbevares. Den 28. og 29. september 2011 vil vi desuden tage på kampagnetilsyn med farligt affald og opbevaring af farlige råvarer og produkter på udvalgte virksomheder. Hvis du gerne vil høre mere, eller har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Miljøafdelingen på telefon nr eller sende en mail til miljø@brondby.dk Brøndby Kommunes Trykkeri april 2011 TIPS OG TRICKS til god opbevaring af farligt affald og farlige råvarer og produkter MILJØAFDELINGEN TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY KOMMUNE

4 4 5 Har din virksomhed grønt diplom? Grønne Diplomer er drift med miljøhensyn. Af Kathleen Johman Kjærulff, Miljøchef Brøndby Kommune Grønne Diplomer er simpel miljøledelse og miljøkommunikation hos en lang række små og mellem store aktører. Grønne Diplomer styrker arbejdet med CO 2 -besparelser, forebyggelse af miljøproblemer og fremmer sundhed og arbejdsmiljø for medarbejdere, kunder, børn eller andre. Hvad er Grønne Diplomer? Grønne Diplomer er en landsdækkende diplomordning, administreret af Energitjenesten. Ved at få Grønt Diplom får I mulighed for at skabe et samlet overblik over virksomhedens energiforbrug og CO 2 belastning fra bl.a. belysning, computere, varmekilder og transport. Derudover får I også en række konkrete bud på, hvor det er muligt at optimere og opnå besparelser i netop jeres virksomhed. Lige nu dækker Grønne Diplomer kontorer, butikker, frisører, institutioner, kirker og boligafdelinger. Hver ordning har sine krav og metoder, der er afstemt til forholdene. Fx skal Grøn Salon leve op til strenge krav til kemi i produkter. Og mens butikkerne får et konsulentbesøg, skal boligafdelinger selv indsende et grønt regnskab. Hvad får du ud af at få Grønt diplom? Energibesparelser til fordel for klimaet og jeres økonomi En grøn profil Synliggjort jeres miljøindsats Hvad kræver det at være med? Det kræver først og fremmest et ønske fra din virksomhed om at yde en forpligtende indsats for at nedbringe el- og varmeforbruget i virksomheden. Og så indebærer ordningen, at I årligt skal: Udpege konkrete indsatsområder Oplyse virksomhedens forbrugsdata Lave en plan for energireduktion På baggrund af jeres indberetninger vurderer Energitjenesten den samlede indsats og udsteder diplomer til de virksomheder, der indfrier de fastsatte mål. Hvad er udbyttet? Ved at tilmelde jer en af ordningerne under Grønne Diplomer er I nemt i gang med et struktureret og systematisk forløb med fokus på at nedbringe jeres energiforbrug. I får kortlagt det aktuelle forbrug, og I får uvildig rådgivning om alternative løsninger og muligheder for økonomiske besparelser. Sidst men ikke mindst sender I med deltagelsen et handlekraftigt signal om, at I ønsker at optræde ansvarligt i forhold til sikringen af fremtidens klima og miljø. I kan læse mere om ordningen på hjemmesiden www. groennediplomer.dk

5 PCB i bygninger PCB eller polyklorerede bifenyler er et udbredt forureningsproblem i mange danske bygninger. De centrale myndigheder har på gentagne opfodringer fra blandt andre byggebranchen udarbejdet en handlingsplan for håndteringen af PCB i bygninger. Af Ole Lützen Formålet med planen er, at PCB i bygninger ved renoveringer og nedrivning skal håndteres korrekt, så PCB en ikke giver sundhedsskader eller belaster miljøet. Planen skal også medvirke til at belyse farligheden af at bebo eller arbejde i bygninger med PCB, og pege på mulige løsninger til at afhjælpe eventuelle risici. Problemer med PCB i bygninger og bygningsaffald har været kendt længe, men myndighederne har i Danmark været meget tilbageholdende med at udarbejde specifikke regler og vejledninger for, hvordan PCB en skal håndteres korrekt. Det har blandt andet betydet, at byggebranchen ikke har haft klare regler og vejledninger ved renoveringer og nedrivninger. Manglende regler og klarhed i Danmark har gennem mange år medført, at store mængder PCB-holdigt byggeaffald er blevet bortskaffet ukorrekt eller endog genanvendt med risiko for at PCB en giver skader på personer og på miljøet. Reglerne foreligger i det væsentligste i Danmark, men vejledning og håndhævelse har ikke fulgt med, og også i dag foregår bortskaffelsen af PCB holdigt affald i stor stil i strid med reglerne. Handlingsplanen udkom i slutningen af maj 2011 efter nogle års forsinkende diskussioner om blandt andet, hvem, der skulle finansiere planen og de tiltag, der skulle komme i planens kølvand. Det er de fem ministerier, Økonomi- og erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministereriet, der har været hovedkræfterne bag handlingsplanen. Fremskaffe øget viden om PCB Et gennemgående træk ved handlingsplanen er, at den i vid udstrækning lægger op til indsamling af viden og erfaring. Den viden og de erfaringer, der således opnås i forlængelse af handlingsplanen, skal efterfølgende anvendes til at håndtere de problemer, som PCB i bygninger frembyder. Der ligger dog et meget stort erfaringsmateriale fra andre lande, der umiddelbart kunne være anvendt på de fleste af PCB-problemerne. En mere håndfast handlingsplan baseret på den viden, der allerede findes, kunne sætte hurtig gang i arbejdet, frem for at flere tiltag nu skal afvente videnindsamling og forsøg m.m. Dette skal ses i lyset af, at Danmark allerede er flere år bagefter sine nærmeste nabolande. Fortsættes side 6

6 6 7 PCB i bygninger Fortsat fra side 5 Handlingsplanen med titlen Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger og undertitlen Indeklima, arbejdsmiljø og affald er på ca. 20 sider. Planen indeholder i alt 19 initiativer fordelt på områderne PCB og sundhed, Identifikation af PCB i bygninger, Håndtering af PCB, Bortskaffelse af PCB og Vejledning og information om PCB. I det følgende er initiativerne kort gennemgået. PCB og sundhed På sundhedsområdet er der i handlingsplanen initiativer til undersøgelse af sammenhængen mellem boliger med PCB i byggematerialerne og PCB i indeluften. Samtidig er det hensigten, at PCB-indholdet i blodet hos beboere i PCB-holdige huse skal samenlignes med PCB-indholdet i personer, der ikke opholder sig i huse med PCB-holdige byggematerialer. Herved forventes det, at det kan kortlægges, hvilke PCB-niveauer der kan tilskrives indeluften, og hvilke der kan tilskrives kosten. Der er også på dette område et initiativ, der skal vurdere aktionsværdierne for PCB i indeluften. Identifikation af PCB i bygninger Denne del indeholder initiativer til undersøgelse af udbredelsen af PCB i forskellige bygningstyper i landet. Også målinger af indholdet af PCB i indeluften skal indgå. Det forventes ifølge handlingsplanen, at resultaterne vil foreligge i Samtidig skal der udvikles et værktøj til at vurdere risikoen for, at der findes PCB i en given bygning samt til at vurdere, om dette i givet fald udgør et indeklimaproblem. Denne del forventes også at foreligge i Håndtering af PCB Under dette område er der et initiativ til at udarbejde anbefalinger om afhjælpning af PCB i indeluften. Tidsrammen er medio Ligeledes er der initiativer til at gennemmføre forsøg med forskellige PCB-afhjælpningstiltag. Forsøgene skal munde ud i en række vejledninger (tidsramme: medio ). Endelig er der et initiativ under dette område, der vedrører udarbejdelse af en SBI anvisning om PCB renovering. Afsluttes Der er under dette område tillige initiativer på arbejdsmiljøområdet. Bortskaffelse af PCB-holdigt affald Under dette område er der et initiativ, der skal fastlægge, hvilke grænseværdier, der skal gælde for indholdet af PCB i bygningsmaterialer, for at de kan genanvendes Afsluttes Desuden er der initiativer for opdatering af vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald. Afsluttes Et særligt initiativ går ud på, at der skal foretages en miljøkortlægning og anmeldelse ved renovering og nedrivning af visse bygninger. Et system for kortlægning og anmeldelse forventes etableret i Formålet med et anmeldesystem er, at bygherrer og entreprenører tvinges til at identificere forekomsten af PCB i bygninger, og samtidig lettes myndighedstilsynet både med hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Der er også et initiativ vedrørende selektiv nedrivning ved større bygninger.

7 Initiativet er ikke præciseret, men foreslår uddannelse og certificering for at sikre kvaliteten ved nedrivningsarbejde. Afsluttes i Der er endelig under dette område også et initiativ om en faglig udredning af farlige stoffer i byggeaffald ud over PCB. Initiativet, skal på samme måde, som det er hensigten med hensyn til udredningen af PCB i bygninger, kunne danne grundlaget for fastlæggelse af krav til håndteringen af sådant affald. Vejledning og information om PCB i bygninger Det er en intention i handlingsplanen at gøre information om PCB i bygninger let tilgængelig og til stadighed opdateret. Til det formål er der etableret en hjemmeside hvor bl.a. virksomheder kan indhente information om PCB og bygninger. Der er desuden udarbejdet en trin for trin vejledning om håndtering af PCB i bygninger. Oprettelse af tværministeriel PCB helpdesk På hjemmesiden, kan der stilles enkle spørgsmål angående PCB. Spørgsmålene kan enten stilles pr. eller pr. telefon. Følgegruppe En følgegruppe skal ledsage indsatsen. Den vil bestå af repræsentanter fra de større bygningsejere, byggeriets parter, videninstitutioner og myndigheder. Formålet er løbende at sørge for koordination og videndeling, og at initiativerne i handlingsplanen gennemføres, så der opnås størst effekt. Der vil i foråret 2012 blive gjort status over initiativerne i handlingsplanen. Ansvar og pligter ved håndtering m.m. af PCB i bygninger Bygningsejeren er ansvarlig for, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger og til at reagere, hvis der er begrundet mistanke om sundhedsfare, fx på grund af PCB. Bygherren har ansvar for, at PCB-holdigt affald frasorteres på nedrivningsstedet, og at affaldet efterfølgende håndteres korrekt. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at affaldet håndteres korrekt samt at rådgive borgere og virksomheder om korrekt affaldshåndtering. Ved renovering eller nedrivning af bygninger skal bygherren og rådgiveren allerede i planlægningsfasen tage stilling til eventuelle problemer med PCB. Arbejdsgiveren i det byggefirma, hvor håndværkerne er ansat, har ligeledes en pligt til at sørge for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er også arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Dette indebærer blandt andet, at fx PCB-holdige fuger i bygningen ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet i sundhedsskadelige mængder. Blandt de statslige myndigheder er: - Arbejdstilsynet er ansvarlig for at føre kontrol med, om reglerne for PCB i arbejdsmiljø overholdes. - Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for at vejlede om PCB i byggematerialer og indeluft. - Miljøstyrelsen er ansvarlig for vejledning om håndtering af byggeaffald med PCB. - Socialministeriet har ansvar for regler om kommunernes tilsyns- og handlepligt over for sundhedsfarlige boliger og opholdsrum. - Sundhedsstyrelsen vejleder om PCB og sundhed. Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet, Faktaark, fakta-pcb.ashx

8 8 9 Regnvand en værdifuld ressource Der er penge at spare ved at anvende regnvand til toiletskyl fremfor drikkevand. Dette er med til at sikre rent drikkevand af god kvalitet, aflastning af kloakkerne og samtidig mindske risikoen for oversvømmelse. Af Anja Theilgaard, forhenværende medarbejder Glostrup Kommune Der er i Danmark en voksende interesser for at spare på drikkevandet. Dette kan gøres på mange måder: Ved hjælp af tekniske installationer, som eksempelvis vandperlatorer og to-skyl toiletter samt ændret forbruger adfærd. 20 % af det samlede drikkevandsforbrug i dag bruges til toiletskyl. Dertil kommer at der bruges mange penge på at lede regnvand væk som spildevand. Men regnvand er en ressource, der ved lokal opsamling kan anvendes til både toiletskyl, tøjvask eller som spædevand til svømmehaller. Det er også derfor, at kommunerne i øget grad inddrager LAR, lokal afledning af regnvand, og fastlægger bæredygtigheds principper for regnvandshåndtering fx i nye lokalplaner. For at kunne anvende regnvandet, kræver det for det første et velegnet tag. Altså et tag med den rette hældning og materiale, som tegl, skifer eller beton og en bygningshøjde, så katte ikke kan gå på taget. For det andet bør der vælges en bygning med et passende stort tagareal. For det tredje bør der vælges en bygning, hvor der er en fast brugerkreds, det kunne fx være en virksomheds personaletoiletter. Du må ikke anvende regnvand til toiletskyl i bygninger, hvor der er adgang for offentligheden. Ved at opsamle og genbruge regnvand kan din virksomhed være med til at: - Bidrage til at vi i fremtiden også har drikkevand af god kvalitet - Aflaste kloakkerne og nedsætte risikoen for oversvømmelse - Spare på udgifterne til vand & el. Vigtige grundbetingelser inden du går i gang Ønsker din virksomhed at etablere et anlæg, skal du ifølge byggeloven sende en ansøgning til kommunen og få en byggetilladelse. Det er kun autoriserede VVS-firmaer, som må udføre arbejdet med vandinstallationer i jorden, bygninger samt afløbsinstallationer i bygninger. Vand- og afløbsinstallation skal anmeldes til kommunen og regnvandsanlæg skal være VA- godkendt. Hvis du er blevet mere nysgerrig omkring brug af regnvand til toiletskyl, kan du se det i praksis hos IDA kontorhus og i Mercedes- Benz Danmark hovedkvarter i København. Eller du kan finde inspiration på samt i Rørcenter Anvisningen 009 af juni 2005.

9 Regn, regn, regn og atter regn Det har været en rigtig fugtig sommer i år i Danmark. Juli måned har ifølge DMI været den næstvådeste sommer i 135 år. Af Connie Askløf, Miljøafdelingen, Brøndby Kommune Det var særlig slemt den 2. juli, hvor især Storkøbenhavn oplevede en massiv monsterregn, der resulterede i oversvømmelser mange steder. Regnen faldt med stor intensitet på få timer. Avedøre Spildevandscenter har regnet på, hvor tit et sådant skybrud forekommer. Beregninger viser, at regn af den intensitet, der var i Storkøbenhavn den 2. juli, statistisk set kun kan forventes at forekomme en gang hvert år! Ingen kloaksystemer - offentlige eller private - er dimensioneret til at kunne håndtere så store mængder vand, der falder på meget kort tid. Det offentlige kloaksystem i Brøndby Kommune er - som andre offentlige systemer - dimensioneret til at kunne håndtere regnhændelser, der kan forventes at forekomme en gang hvert andet år. Mange borgere og virksomheder oplevede derfor store gener i form af oversvømmede kældre i forbindelse skybruddet. De mange skybrud, vi har oplevet i sommeren 2011, er en enorm belastning på kloakkerne. Så det er derfor vigtigt, at vi i fremtiden får reduceret mængden af regn- vand i kloakkerne. Som virksomhed kan du være med til at gøre problemet mindre ved at håndtere regnvandet fra dit tag og overflader selv - i stedet for at lade det løbe til kloakken. LAR-løsning Denne løsning, at håndtere regnvandet lokalt kaldes LAR (Lokal Afledning af Regnvand). Der findes forskellige LAR-løsninger, som kan kombineres på forskellige måder fx grønt tag, faskine, nedsivning i græs, regnbed og belægninger som vand kan trænge igennem. Et eksempel på LAR løsning er den nye idrætshal, Brøndby Kommune har bygget ved Brøndbyhallen. Her afledes regnvandet lokalt. Idrætshallen er etableret med et flot grønt tag, som opsuger meget af regnvandet, og det overskydende vand, som taget ikke kan opsuge, bliver afledt ud på græsarealet og nedsivet via fodboldbanerne. Ny idrætshal ved Brøndby Hallen med grønt tag

10 10 11 Brøndby Genbrugsstation center for genanvendelse! På Brøndby Genbrugsstation kan du aflevere det meste af det affald, du har i virksomheden. Af Henrik Puukka-Sørensen, Miljøafdelingen, Brøndby Kommune I 2010 modtog Brøndby Genbrugsstation besøg af borgere og virksomheder, der tilsammen afleverede ca tons affald. Af dette går ca. 63 % til genanvendelse, 27 % til forbrænding, ca. 8 % til deponering, mens de sidste par procent går til speciel behandling. Affaldet bliver sorteret i op til 32 fraktioner. Vi arbejder hele tiden i samarbejde med Vestforbrænding på at finde nye fraktioner, der kan gå til genanvendelse. En af de nyeste fraktioner er brød- og mælkekasser, der går tilbage til distributørerne. De 6 faste folk på pladsen står til rådighed med vejledning til brugerne, og skal også holde øje med, at sorteringen foregår korrekt. Genbrugsstationen kunne ikke fungere så godt, som den gør, hvis det ikke var for pladspersonalet. De tager imod brugerne og sørger for, at genbrugsstationen er indbydende at komme på. Sorte sække er forbudt Når der er travlt, kan det nogle gange gå hektisk til på pladsen med de store dynger affald og de mange containere. De fleste brugere har styr på, hvad der skal i småt brændbart, byggeaffald m.m. Men der er stadig nogle, der glemmer, at sorte sække er helt forbudt på genbrugsstationen. Vi taler altid pænt til folk og beder dem om lige at huske de gennemsigtige sække næste gang. Vi kan jo ikke se, hvad folk smider ud forklarer Lars, som er en af de i alt seks medarbejdere på genbrugsstationen og tilføjer, at det også er strengt forbudt at tage ting med hjem fra containerne. Undervisningshus Skoler og erhvervsklasser kan besøge genbrugsstationen og få undervisning om sammenhængen mellem forbrug, affald og miljø. Pladsfolkene har været på kursus i formidling tilrettelagt af Vestforbrænding, som også står for udvikling af undervisningsmaterialer. I øjeblikket er vi i færd med at bygge et undervisningshus på genbrugsstationen. Det skal primært bruges, når vi har skoleklasser på besøg, men også til virksomheder, der ønsker at lære noget mere om affald. Farligt affald Brøndby Genbrugsstation må på grund af en vandboring i nærheden ikke modtage farligt affald fra erhverv. Vi arbejder for, at der kan blive bygget et nyt hus for modtagelse af farligt affald, så virksomheder i Brøndby ikke behøver at køre til andre genbrugsstationer i Vestforbrændings opland.

11 Nu starter anlæg af fjernvarme til Ragnesminde Projektforslaget er godkendt, rådgiveren valgt, byggepladsen lejet, tidsplanen vedtaget vejen er banet for fjernvarmeforsyning af Ragnesminde. Af Lene Bisgaard, Miljøafdelingen, Brøndby Kommune Danmark har via EU forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2. Den største CO 2 reduktion pr. investeret krone opnås ved at konvertere nuværende naturgaskunder til fjernvarme. Derfor udsendte daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard i januar 2009 et brev til alle landets kommuner, hvor hun anmodede kommunerne om at sætte fokus på konverteringen af naturgaskunder til fjernvarme. VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S har efter aftale med Brøndby Fjernvarme påtaget sig opgaven med at etablere og efterfølgende drive et nyt fjernvarmenet i Ragnesminde. Virksomhederne kan her blive forsynet med fjernvarme og få en opvarmningsform, der er billigere end i dag og samtidig giver anledning til en væsentlig mindre udledning af CO 2. Fjernvarmen til virksomhederne i Ragnesminde er fremtidssikret energiforsyning, da fjernvarmen kan baseres på alle typer brændsler og vedvarende energi. Godkendelse af projektet Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune godkendte den 19. maj 2011 Projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af Ragnesminde erhvervsområde. Dermed var den politiske godkendelse på plads i Brøndby og VEKS kunne gå i gang med projektering og anlægsarbejde. Mange nye kunder I juni 2011 var så mange nye kunder tilmeldt fjernvarmen, at det dækkede cirka halvdelen af områdets samlede varmeforbrug. Den hurtige tilslutning betyder, at projektet kan sættes i gang allerede nu. VEKS har lejet en grund på Banemarksvej 20 som byggeplads for anlægsarbejdet. Der vil entreprenørmaskiner og fjernvarmekomponenter stå, og der vil være en skurplads. Tidsplanen for anlægsarbejdet er, at gravearbejdet starter i efteråret Og planen er, at de første forbrugere vil blive tilsluttet Ragnemindes nye fjernvarmesystem i sommeren Hvad skal man gøre? Hvis tilbuddet om fjernvarme har fanget din interesse, og du bor i Ragnesminde, kan din virksomhed blive tilsluttet fjernvarmeplanen. Du kan kontakte Jens Brandt Sørensen VEKS s projektudvikling på jbs@veks. dk, hvis du vil vide mere. Har I en olietank på virksomheden, skal I være opmærksomme på følgende ved overgangen til fjernvarme: Hvis sløjfningsfristen på tanken overskrides inden tilslutningen til fjernvarme, skal I søge om tilladelse hos kommunen til at benytte tanken i op til 2 år. En kopi af tilladelsen skal derefter sendes til forsikringsselskabet sammen med oplysninger om tankens vedligeholdelsesstand. Forudsætningen for at Brøndby Kommune giver tilladelse er, at tank og rørsystem ikke må have synlige tæringer. Når I sløjfer tanken, skal I sikre, at I fjerner eventuelt restindhold i tanken, og at den enten bliver fjernet, eller at I afmonterer påfyldningsstuds og udluftningsrør og afblænder tanken. Herefter skal I meddele kommunen, at anlægget er sløjfet, og hvordan det er udført senest 4 uger efter sløjfningen. Kravene fremgår af olietankbekendtgørelsen nr. 259 af 23/ For mere information kontakt Miljøafdelingen på tlf Se hvornår din ejendom bliver tilsluttet på næste side.

12 B Hvornår kan min ejendom blive tilsluttet? På kortet er Ragnesminde erhvervsområde inddelt i 3 zoner. Etableringen af ledningsnettene påbegyndes i rækkefølgen zone 3 i 2012, zone 2 i 2013 og zone 1 i Stikledninger etableres i takt med kundernes tilslutning. Miljøavisen i Brøndby udgives 4 gange årligt og er rettet mod virksomheder. Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøsektionen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontaktperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Ballerup, Glostrup, Hvidovre, Herlev, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm Oplag: 800 stk. - svanemærket papir Forsidefoto: Peter Kay