Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

2 Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet. Notatet har til formål at foretage en bredere afdækning af kønsaspektet på arbejdsmarkedet. Analyserne viser at: Der er flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken, og mænds erhvervsfrekvens er generelt højere end for kvinder både fordelt på alder og på herkomst pct. af de ige mænd er i arbejdsstyrken mod 73,1 pct. af kvinderne. Flere kvinder end mænd træder ind på arbejdsmarkedet som ige. Blandt de ige er det omvendt. Færre kvinder er i beskæftigelse end mænd. 1,27 millioner kvinder mod 1,44 millioner mænd er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er hhv. 69,3 pct. for kvinder og 75,8 pct. for mænd. Kvinders ugentlige arbejdstid er på 32,5 timer, mens mænd i gennemsnit arbejder 38,5 timer om ugen. tjener mere end kvinder, og lønforskellen skyldes bl.a. forskelle i uddannelsesniveau og erhvervserfaring samt forskelle i fordelingen af mænd og kvinder på hhv. den private, statslige og kommunale sektor. I den fælles barselsdagpengeperiode ved fødsel har kvinder det længste fravær fra arbejdet. Kvinder f i gennemsnit sygedagpenge 2 uger mere om et end mænd Ledighedsprocenten for kvinder er 5,3 pct. mod 3,7 pct. for mænd. Enlige kvinder med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn. Flere langtidsledige kvinder end mænd. I ledighedsforløbets første to måneder kommer forsikrede kvinder hurtigst ud af ledigheden. Ikke-forsikrede mænd har en svag tendens til hurtigere at komme ud af ledighed. Flest kvinder i marginal- og socialgruppen. I 1. kvt. 26 var der 19.8 kvinder og knap 11.4 mænd i AF-aktivering. Forsikrede kvinder har en højere aktiveringsgrad end mænd. Kraftig motivationseffekt af aktivering for mænd, men ikke for kvinder. Flest kvindelige folke-, og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere. trækker sig knap et senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder. I notatets første afsnit beskrives befolkningsudviklingen i Danmark. Afsnit 2 sammenligner mænds og kvinders erhvervsdeltagelse. I afsnit 3 og 4 sammenlignes kvinders beskæftigelses- og ledighedssituation med mændenes. Afsnit 5 belyser forskelle i aktiveringsindsatsen blandt kønnene, mens afsnit 6 sammenligner forskelle i omfanget af personer uden for arbejdsstyrken. Notatet afsluttes med et bilag med præcise tal for de enkelte hovedområder.

3 Indholdsfortegnelse 1. Befolkning...3 Befolkningsudviklingen...3 Befolkningsfremskrivning...4 Befolkningens uddannelse...4 Fertilitetsudviklingen Arbejdsstyrke...6 Personer i arbejdsstyrken...6 Erhvervsfrekvens...6 Tilgangen til arbejdsstyrken fordelt på alderstrin Beskæftigelse...9 Personer i beskæftigelse...9 Lønudviklingen for mænd og kvinder...13 Barselsdagpenge...15 Sygefravær Ledighed...18 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken...18 Ledigheden blandt forsikrede forsørgere...19 Forsikrede ledige fordelt på ledighedsanciennitet...21 Ventetid indtil overgang til beskæftigelse eller SU for forsikrede ledige...23 Ventetid indtil overgang til beskæftigelse eller SU for ikke-forsikrede ledige...24 Marginal- og socialgruppen...24 Marginalgruppen Socialgruppen Aktivering...28 Personer i AF-aktivering...28 Aktiveringsgraden for forsikrede ledige...29 Effekten af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige Uden for arbejdsstyrken...32 Antal personer i tilbagetrækningsordninger...32 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder Bilag Litteraturliste

4 1. Befolkning Befolkningsudviklingen Der er flere kvinder end mænd i den danske befolkning. I 26 var den danske befolkning fordelt på godt 2,74 millioner kvinder mod knap 2,69 millioner mænd, jf. figur 1. Af den samlede befolkning udgør kvinder således 51 pct., hvilket har ligget konstant gennem flere. Figur 1. Befolkningsudviklingen i Danmark fordelt på køn, Kvinde r personer Det højere antal kvinder i den danske befolkning skyldes, at kvinders middellevetid er længere end mændenes. I 24 blev kvinder i gennemsnit 8,2 og mændene blev 75,6. I den danske befolkning er der flere kvinder over 6 end mænd. Derimod er der flere mænd end kvinder under 6. Indenfor de fleste alderstrin i den erhvervsaktive alder (16-66 ) er der flest mænd, jf. figur 2. Figur 2. Befolkningen fordelt på erhvervsaktiv alder (16-66 ) og køn, personer Personer Kvinder Personer 3

5 Befolkningsfremskrivning Frem mod 25 forventes der færre mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. Det viser Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose. Fra 26 til 25 vil antallet af de ige mænd og kvinder falde med hhv og 154. personer. Der vil fortsat være flere mænd end kvinder mellem 16 og 66, jf. figur 3. I samme periode forventes antallet af mænd og kvinder over 66 at stige, mens antallet af mænd og kvinder under 16 vil falde. Figur 3. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for de ige fordelt på køn, Kvinder Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning rent faktisk vil se ud i fremtiden. Det skyldes, at forudsætninger bag prognosen kan ændres. Blandt andet er der usikkerhed om den fremtidige udvikling i befolkningens levetid Befolkningens uddannelse I 25 var der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, der havde grundskole, erhvervsgymnasiale uddannelser eller bachelor som den højeste fuldførte uddannelse. Der er flere kvinder end mænd med enten en almengymnasial uddannelse eller især mellemlang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Til gengæld er der flere mænd i forhold til kvinder med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte eller lange videregående uddannelser som den højeste fuldførte uddannelse, jf. tabel 1. Blandt de ige kvinder har 24,8 pct. en videregående uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 2,9 pct. af mændene. Omvendt er 45,3 pct. af kvinder ufaglærte (inkl. uoplyst uddannelsesbaggrund), mens det kun gælder for 42,3 pct. af mændene. 4

6 Tabel 1. Befolkningens (15-69-ige) højeste fuldførte uddannelse fordelt på køn, 25 Kvinder Grundskole , ,3 Almengymnasial udd , ,8 Erhvervsfaglig gymnasial udd , ,2 Erhv.fagl. praktik- og hovedforløb , , Korte videregå.udd , ,9 Mellemlange videregå.udd , ,8 Bachelor , ,6 Lange videregå.udd , ,5 Uoplyst , , I alt , ,1 Fertilitetsudviklingen I 25 ville en kvinde i løbet af den fødedygtige alder (15-49 ) i gennemsnit føde 1,8 børn. Efter en periode med stigende fertilitetskvotient, har fertiliteten været nogenlunde stabil siden 1994, jf. figur 4. Fertilitetskvotienten er højest for de og 3-34-ige, hvor der fødes ca. 125 børn pr. 1. kvinde i de respektive aldersgrupper. Herefter følger de ige med godt 5 nyfødte børn pr. 1. kvinde. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde var i 24 på 28,9. Gennemsnitsalderen har været stigende over en længere periode og er i forhold til 1986 steget med 3,2. Figur 4. Fertilitetsudviklingen i Danmark, Antal børn 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, Antal børn

7 2. Arbejdsstyrke Personer i arbejdsstyrken I 25 udgjorde arbejdsstyrken, der beskriver det samlede antal beskæftigede og ledige personer, 2,76 millioner fuldtidspersoner. Heraf var 1,31 millioner kvinder, hvilket svarer til 47,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af personer i arbejdsstyrken er faldet en anelse i forhold til 24 for både mænd og kvinder, jf. figur 5. Figur 5. Arbejdsstyrken fordelt på køn, personer Kvinder 1. personer Erhvervsfrekvens Kvinders erhvervsdeltagelse er lavere end mænds. Fra 1997 til 25 har erhvervsfrekvensen for kvinder ligget stabilt omkring pct., hvorimod mændenes erhvervsfrekvens har ligget omkring 8 pct., jf. figur 6. I 25 var erhvervsfrekvenserne således 79,4 pct. for mænd og 73,1 pct. for kvinder. Figur 6. Erhvervsfrekvenser fordelt på køn, Kvinder 6

8 Betragtes erhvervsfrekvensen fordelt på alder ses det, at kvinders erhvervsdeltagelse i alle aldersgrupper ligger under mændenes. Den største forskel mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens er for de og ige, jf. figur 7. Figur 7. Erhvervsfrekvens fordelt på køn og alder, Kvinder Også blandt de forskellige herkomstgrupper er erhvervsfrekvensen for kvinderne lavere end mændenes, jf. figur 8. Blandt kvinderne har indvandrere fra ikke-vestlige lande den laveste erhvervsfrekvens, mens kvinder af dansk oprindelse efterfulgt af efterkommere fra vestlige lande har den højeste erhvervsdeltagelse. Figur 8. Erhvervsfrekvens fordelt på køn og herkomst, Kvinder I alt Danskere Indv. fra Indv. fra ikke- Efterk. fra Efterk. fra vestlige lande vestlige lande vestlige lande ikke-vestlige lande 7

9 Tilgangen til arbejdsstyrken fordelt på alderstrin Der eksisterer ingen statistik, der viser hvor gammel en gennemsnitlig dansker er, n personen træder ind på arbejdsmarkedet. Ved at betragte nettotilgangen til arbejdsstyrken kan der dog skabes et indtryk af, hvorn de fleste personer tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Figur 9 viser hvor mange personer fordelt på alderstrin, der tiltrådte arbejdsstyrken, og som ikke var i arbejdsstyrken et før. Det ses eksempelvis, at knap 7.8 af de 16-ige på arbejdsmarkedet, ikke deltog på arbejdsmarkedet et før, da de var 15. Heraf var knap 4.2 kvinder og 3.6 mænd. Blandt de ige er der flere kvinder end mænd, der var på arbejdsmarkedet i 25, men ikke et før. I alderen er der flere mænd end kvinder, som tilg arbejdsstyrken. Blandt de 24-3-ige er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, som træder ind på arbejdsmarkedet. Figur 9. Nettotilgang til arbejdsstyrken fordelt på udvalgte alderstrin fra 24 til Kvinder Antal Antal Alder Anm.: Nettotilgangen til arbejdsstyrken er defineret som de personer i given alder, som tiltrådte arbejdsstyrken i 25, men ikke var i arbejdsstyrken i 24, da de var et yngre. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

10 l 3. Beskæftigelse Personer i beskæftigelse I 25 var der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 1,27 millioner kvinder i beskæftigelse, hvilket er stort set uændret sammenlignet med 24. Der var 1,44 millioner mænd i beskæftigelse i 25, og det er nogenlunde uændret i forhold 24. Hermed er beskæftigelsesfrekvensen for mænd i 25 på 75,8 pct. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 25 på 69,3 pct., jf. figur 1. Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, Kvinder I alle aldersgrupper er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder, jf. figur 11. Den relativt største forskel i mænds og kvinders beskæftigelse er for personer på 67 eller derover. I denne aldersgruppe er der knap tre gange flere mænd end kvinder beskæftiget. Blandt de 5-54-ige er beskæftigelsesforskellen antalsmæssigt mellem mænd og kvinder relativt mindst. Figur 11. Beskæftigelsen (ifølge RAS) fordelt på køn og alder, Kvinder Antal Anta

11 Fordelt på alle aldersgrupper er mænds beskæftigelsesfrekvens højere end kvinders. Den største forskel er for de 6-64-ige, mens forskellen er mindst blandt de ige, jf. figur 12. Figur 12. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, Kvi nder Lidt over halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og knap 25 pct. af mændene er ansat i den offentlige sektor. En overvejende del af mændene er således ansat i den private sektor. I både den kommunale og amtslige sektor er der mere end tre gange så mange kvinder som mandlige lønmodtagere beskæftiget. Til gengæld er der lidt flere mænd end kvinder ansat i den statslige sektor, jf. tabel 2. I den private og statslige sektor er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, som er deltidsansatte lønmodtagere. I den kommunale sektor er der flere kvinder end mænd, som er deltidsansat. Tabe1 2. Beskæftigede lønmodtagere (ifølge RAS) fordelt på sektor, 25 Kvinder Stat Sociale kas s er og fonde A mter Ko mmu ner Offen tlig e s els kaber mv Privat Uden lands s ektoren 7 5 I alt Der er flest kvinder ansat inden for offentlige og personlige tjenesteydelser 1 efterfulgt af handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. I modsætning til kvinder, hvor over halvdelen er ansat inden for offentlige og personlige tjenesteydelser, er mænds beskæftigelse fordelt mere ligeligt på flere brancher, jf. tabel 3. Der er dog også flest mænd ansat inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Blandt mændene er det dog knap hver femte, som er ansat i denne branche. 1 Offentlige og personlige tjenesteydelser indeholder offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, foreninger, kultur og renovation. 1

12 Tabel 3. Beskæftigelsen (ifølge RAS) fordelt på køn og branche, 25 Kvinder Landbrug, fis keri og rås tofu dvinding In d u s tri Energi- og vandfors yning Bygge- og anlægs virks omhed Handel, ho tel- og res taurations virks. mv Trans portvirks omhed, pos t og telekommunikation Finan s ierings virks. mv., fo rretnings s ervice Off. og pers onlige tjenes tey dels er Generel off. administration Off sek torad m. bo rtset fra vedr. erhverv og infrastruk tur mv Forsva r, p o liti o g retsvæ sen Folk esk oler Gymnasier, erhvervsfaglige sk oler Videregående udd annelsesinstitutioner Vok senund ervisnin g mv Hospitaler Læger, tandlæger, dyrlæger mv Sociale institutioner mv. for b ørn o g u nge Sociale institutio ner mv. for vok sne Renovationsvæ sen Org anisatio ner og foreninger Forlystelser, k ultu r og sport Servicevirk somhed i øvrigt Uoplys t erh verv I alt Anm.: Tallene er inklusiv selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Derfor er beskæftigelsen højere end i ta bel 1, hvor der kun betragtes lønmodtagere. Det høje antal beskæftigede kvinder i offentlige og personlige tjenesteydelser medfører også, at den relative andel af beskæftigede kvinder i branchen er høj. I 24 var kvindeandelen i branchen på godt 68 pct., og det er den eneste branche, hvor der er beskæftiget flere kvinder end mænd. Med en kvindeandel på 9 pct. er bygge- og anlæg den branche, hvor der er beskæftiget relativt færrest kvinder, jf. figur

13 Figur 13. Beskæftigelsesandel (ifølge RAS) fordelt på køn og branche, 25 t.. Pc Bygge- og anlæg Landbrug, fiskeri og råstofudv. Energi- og vandforsyning Transport, post og telekom. Industri Uoplyst erhverv Kvin d e r Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Handel, hotel- og rest. mv. Mæn d Finans. mv., forr.serv. I alt Off. og pers. tjenesteydl. For både mænd og kvinder er der flest personer ansat som lønmodtagere på grundniveau 2. Mange kvinder er også ansat som lønmodtagere på mellemniveau og som medarbejdende ægtefælle. Lønmodtagere på mellemniveau samt medarbejdende ægtefæller er de eneste socioøkonomiske grupper, hvor der er relativt flere kvinder ansat, jf. figur 14. Sammenlignet med kvinder er der relativt flest mænd ansat som selvstændig eller topledere. Figur 14. Beskæftigelsesandel (ifølge RAS) fordelt på køn og socioøkonomisk status, 25 Pct Pct. Selvstændige Topledere Lønmodtagere u.n.a. Andre lønmodtagere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtagere grundniveau Kvin d e r Mæn d Lønmodtager mellemniveau Medarbejdende ægtefælle I 1. kvt. 26 var der flere kvinder end mænd, som arbejdede under 37 timer om ugen. I samme periode var flere mænd end kvinder, som havde en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover, jf. figur Lønmodtagere på grundniveau er bl.a. kontor-, salgs- og håndværkpræget arbejde. Herudover er det også arbejde indenfor landbrug og gartneri mv. samt proces- og maskinoperatørarbejde mv. 12

14 I 25 var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for kvinder på 32,5 timer, mens mænd i gennemsnit arbejdede 38,5 timer om ugen. Figur 15. Beskæftigelse i 1. personer (ifølge AKU) fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, 1. kvt Kvinder personer personer 1 1 Under 15 timer timer 37 timer timer 49 timer og uoplyst derove r Nogenlunde lige mange mænd og kvinder havde i 21 normale arbejdstider. For både mænd og kvinder var det næsten 7 ud af ti beskæftigede, som havde normale arbejdstider. Betragtes skæve arbejdstider, er aftenarbejde samt arbejde om lørdagen de mest udbredte for både mænd og kvinder. Der er en tendens til at kvinder i højere grad end mænd arbejder om lørdagen, mens mænd i større omfang arbejder om natten, jf. tabel 4. Tabel 4. Forskellige arbejdstider for beskæftigede mænd og kvinder, pct., 21 Kvinder Normale arbejds tider 69,3 67,5 Sk æve arbejdstider: - arbejder om aftenen 2,4 2,9 - arbejder om natten 1,8 7,1 - arbejder om lørd agen 2,8 24,5 - arbejder om s øndagen 15,9 16,8 Kilde: SFI (22). Lønudviklingen for mænd og kvinder tjener i gennemsnit mere end kvinder. De rå lønforskelle er bl.a. udtryk for forskelle i de job, der udføres, hvilke brancher der arbejdes i, og forskelle i personlige karakteristika såsom uddannelsesniveau og erfaring. For privatansatte mænd var timefortjenesten (ekskl. genetillæg) pr. præsteret time på 226,5 kr. mod knap 195,5 kr. for kvinder i 24, jf. figur 16. Det svarer til en lønforskel på 16 pct. ansat i den statslige sektor tjener i gennemsnit knap 249 kr. pr. præsteret time. Det er 8,3 pct. mere end kvinderne, hvis timefortjeneste i 25 var på knap 23 kr., jf. figur 17. Timefortjenesten (ekskl. genetillæg) angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiver til arbejdstager. Således omfatter timefortjenesten løn under sygdom og barsel samt andet betalt fravær, feriepenge og søgnehelligdagsbetaling samt personalegoder. 13

15 Figur 16. Lønudviklingen (fortjeneste Figur 17. Lønudviklingen (fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time) ekskl. genetillæg pr. præsteret time) for ansatte i den private sektor fordelt for ansatte i den statslige sektor fordelt på køn, 2 24 på køn, Kvinder Kvinder Kr. Kr. Kr Kr I 24 var timefortjenesten for mænd ansat i den kommunale sektor på godt 233 kr., jf. figur 18. Timefortjenesten for kvinder var på 22 kr., hvilket er 15,2 pct. lavere end mændene. Figur 18. Lønudviklingen (fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time) for ansatte i den kommunale sektor fordelt på køn, Kvinder Kr. 1 1 Kr I en rapport, der er udarbejdet af SFI i 24, analyseres lønforskellene mellem mænd og kvinder i Danmark. Overordnet konkluderes det i rapporten, at lønforskellen mellem mænd og kvinder var mellem pct. i 21 for hele arbejdsmarkedet. Målt ved smalfortjenesten er lønforskellen på 18,6 pct., mens forskellen er 18 pct. og 13,3 pct. n lønnen opgøres efter hhv. fortjenesten pr. løntime og fortjenesten pr. præsteret arbejdstime. Set i europæisk perspektiv er Danmark blandt de lande, hvor lønforskellen er lavest. Lønforskellen mellem mænd og kvinder skyldes bl.a. forskelle i uddannelsesniveau og erhvervserfaring samt forskelle i fordelingen af mænd og kvinder på hhv. den private, statslige og kommunale sektor. Der er således flere kvinder end mænd ansat i den kommunale sektor, mens der er flest mænd i den statslige og private sektor. Herudover bidrager mænds og kvinders forskellige arbejdsfunktioner også til forklaringen af lønforskellen. Det samme gør forskelle i deltidsarbejde og brug af børnepasningsorlov. Relativt mange kvinder i forhold til mænd er deltidsansatte. SFI finder, at børnepasningsorlov har en negativ effekt på lønnen. Da der er flest kvinder på børnepasningsorlov, har den således også en effekt på lønforskellen, jf. SFI (24). SFI (24) konkluderer, at hvis mænd og kvinder havde samme uddannelse og erhvervserfaring, fordelte sig ligeligt i sektorer, brancher og på arbejdsfunktionskategorier, havde samme individuelle karakteristika, ville lønforskellen reduceres til 2-6 pct. Den resterende lønforskel 14

16 er uforklaret, men kan bl.a. skyldes forskelle i mænds og kvinders motivation og lønforhandlingsevne samt statistisk diskrimination. SFI analyserer også lønforskellen inden for den private, statslige og kommunale sektor. Ifølge rapporten var lønforskellen i den private sektor på ca pct. Forskelle i arbejdsfunktion, uddannelse og erhvervserfaring forklarer en stor del af løngabet, mens forskelle i omfanget af deltidsarbejde og børnepasningsorlov i mindre grad forklarer lønforskellen. Mere end halvdelen svarende til 8-1 procentpoint af lønforskellen kan ikke forklares ved den statistiske fremgangsmåde. Ligesom i den private sektor forklares lønforskellen i den statslige sektor af forskelle i mænds og kvinders uddannelse, erhvervserfaring og arbejdsfunktioner. Deltidsarbejde har en mindre betydning på lønforskellene, mens børnepasningsorlov ikke har nogen effekt. En mindre andel (2-4 procentpoint) af lønforskellen er uforklaret i SFI s analyse. I den kommunale sektor forklarer forskelle blandt mænd og kvinder i uddannelse og erhvervserfaring relativt mere af lønforskellen blandt mænd og kvinder end i den private og statslige sektor. Desuden er forskelle i deltidsarbejde, børnepasningsorlov og arbejdsfunktioner med til at forklare lønforskellen. SFI (24) finder, at hvis mænd og kvinder havde samme observerbare karakteristika, ville kvinders gennemsnitsløn være højere end mænds. LO og DA (23) analyserer også lønforskellen blandt mænd og kvinder. Rapporten opgør lønforskellen (opgjort ved fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time) mellem mænd og kvinder for arbejdere og funktionærer til hhv. 14,3 og 19 pct. i 2. Rapporten konkluderer, at den væsentligste sag til lønforskellen er, at mænd og kvinder er ansat i forskellige brancher og i stor udstrækning har forskellige arbejdsfunktioner altså det kønsopdelte arbejdsmarked. Blandt arbejdere forklarer det kønsopdelte arbejdsmarked godt halvdelen af lønforskellen mellem mænd og kvinder. For funktionærer skyldes godt en fjerdedel af lønforskellen det kønsopdelte arbejdsmarked. Lønforskellen mellem mænd og kvinder skyldes også, at mænd generelt har et højere uddannelsesniveau end kvinder. For arbejdere forklarer forskelle i uddannelsesniveauet 1,9 procentpoint af lønforskellen, mens 2,5 procentpoint af lønforskellen blandt funktionærer skyldes, at mænd har et højere uddannelsesniveau. Lønforskellen skyldes desuden, at mænd har været længere tid på arbejdsmarkedet. s større arbejdsmarkedserfaring skyldes bl.a., at kvinder oftere er fraværende i forbindelse med barsel. Forskelle i mænd og kvinders erhvervserfaring betyder mere for lønforskellen blandt funktionærer end for arbejdere. Analysen fra LO og DA (23) viser endvidere, at forskelle i bl.a. antal jobskifte og orlovsmuligheder forklarer mindre andele af lønforskellen blandt kønnene. Resultatet var, at knap en fjerdedel af lønforskellen for arbejdere og godt en tredjedel af lønforskellen blandt funktionærer ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde i analysen. Barseldagpenge I 25 modtog i alt personer dagpenge i forbindelse med barsel 3. Heraf udgjorde kvinder 68,2 pct. Kvinder modtog i gennemsnit dagpenge i forbindelse med fødsel i 27 uger, mens mænd modtog barseldagpenge i gennemsnitligt 3,6 uger, jf. tabel 5. 3 I nogle tilfælde f personen løn betalt af arbejdsgiver ved fravær i forbindelse med fødsel. I det tilfælde udbetales dagpengene til arbejdsgiveren. 15

17 Tabel 5. Dagpenge i alt ved fødsel mv Samlet antal uger Kvinders andel, pct ,5 94,9 94,5 94,1 Personer Kvinders andel, pct. 63,8 68,3 68,4 68,2 Gennemsnitligt antal uger: - Kvinder 23,2 27,5 26,9 27, - - I alt 2,36 15,6 3,19 19,8 3,36 19,4 3,6 19,6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sygefravær Det samlede sygefravær skønnes at svare til ca helspersoner i 21. Det korte sygefravær (under 2 uger) udgør ca. halvdelen af det samlede sygefravær, jf. Beskæftigelsesministeriet (23). Det korte sygefravær betales i hovedreglen af arbejdsgiveren. Såfremt en person er sygemeldt over to uger, f arbejdsgiveren dækket udgifterne til sygedagpenge. Sygedagpenge udbetales af kommunen, men staten refunderer en del af udgifterne. Kvinder har et højere sygefravær end mænd. N der korrigeres for faktorer af betydning såsom alder, børn og region samt virksomhedsspecifikke forhold (branche, arbejdsfunktion og størrelse) er det korte sygefravær højere for kvinder end for mænd, jf. Beskæftigelsesministeriet (23). Ser man alene på sygedagpengemodtagelsen, det vil sige sygefravær ud over den arbejdsgiverbetalte periode, f kvinder knap 2 ugers mere sygedagpenge end mænd. Kvindernes sygefraværsperiode er knap 2 uger længere end mændenes. I gennemsnit er kvindernes sygedagpengeperiode på 6,75 uger mod 4,92 uger for mændene. Af det samlede antal sygedagpengesager, dvs. sygefravær over 2 uger, er 54 pct. mænd, mens kvinderne udgør 46 pct. af sygedagpengesagerne, jf. tabel 6. s højere andel af det samlede sygedagpengesager hænger bl.a. sammen med, at der er flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken. 16

18 Tabel 6. Andel sygedagpengesager samt gennemsnitlig varighed pr. fraværsperiode fordelt på køn, 21 Kvinder Andel Varighed,54 4,92,46 6,75 Anm.: Der er kun tale om sygedagpengesager, dvs. sygefravær over 2 uger. Kilde: Beskæftigelsesministeriet (23). Der findes ingen nationalt dækkende fraværsstatistik for gravide i Danmark. Flere forskellige kilder skønner dog, at 3-5 pct. af de gravide fraværsmeldes i løbet af graviditeten. I forskellige undersøgelser findes det, at det gennemsnitlige sygefravær blandt de gravide er 1 15 uger. Det udgør ca. 3-5 pct. af perioden fra graviditetens start til begyndelsen af barselorloven, jf. Beskæftigelsesministeriet (23) Regnes der med 65. graviditeter om et med 4 pct. fraværsmeldinger af ca. 12 ugers varighed i gennemsnit, svarer det til, at 6. helspersoner fraværsmeldes i løbet graviditeten, jf. Beskæftigelsesministeriet (23) 17

19 4. Ledighed Ledighed i pct. af arbejdsstyrken Kvinder har generelt en højere ledighed end mænd. Udviklingen i mænds og kvinders ledighed følger dog samme mønstre, jf. figur 19. Ledigheden for både mænd og kvinder har stort set været faldende siden december 23. I juli 26 var ledighedsprocenten blandt kvinder på 5,3 pct., mens 3,7 pct. af mændene i arbejdsstyrken var ledige. Figur 19. Ledighed i pct. af arbejdsstyrken fordelt på køn, sæsonkorrigeret, jan juli Kvi nder jan-96 ul-96 an-97 ul-97 jan-98 ul-98 an-99 ul 99 jan- ul- jan-1 ul-1 jan-2 ul-2 an-3 ul-3 jan-4 ul-4 jan-5 jul-5 jan 6 ul-6 j j j j j j j j j j j j j Blandt stort set samtlige a-kasser er ledighedsprocenten for kvinder højere end mænds. Blandt kvinderne har sygeplejerskernes a-kasse den laveste faktiske ledighed, hvorimod 3F har de højeste ledighedsprocenter for kvinder. For mændene er det også sygeplejerskernes a kasse, som har den laveste ledighed. Blandt mændene har a-kassen for Magistre i juli 26 den højeste ledighed. Den største forskel i ledighedsprocenten mellem mænd og kvinder er i 3F, hvor ledighedsprocenten er 5 pct. for mænd og 1,8 pct. for kvinder. Den mindste forskel findes indenfor a kassen Blik og Rør, jf. figur 2. 18

20 Figur 2. Den faktiske ledighedsprocent fordelt på køn og a-kasser, pct., juli Kvinde r Sygeplejesker Blik og Rør Malerfaget og Maritime Ledere El-faget Stats- og Teleansatte Ingeniører IT-faget Komm. og Sprog NN F og Merkonomer Offentligt Ansatte Danske Lønmodtagere Funktionærer og Tjenestemænd Børne- og Ungdomspædagoger Selvstændige Økonomer Socialpædagoger Akademikere Frie Funktionærer Selvstændige Erhvervsdrivende Business Lærere Funktionærer og Servicefag I alt HK Metal Træ-Industri-Byg Journalistik, Kristelig a-kasse Teknikere Magistre 3F Ledigheden blandt forsikrede forsørgere I det følgende beskrives ledigheden blandt forsikrede forsørgere. Der betragtes gennemsnittet af de ugentlige ledighedsgrader. Ledighedsgraden er antallet af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i ugen. Tallene er beregnet på baggrund af en stikprøve og er derfor behæftet med usikkerhed. Ledighedsgraden for enlige kvinder med børn er for de fleste aldersgrupper højere end ledighedsgraden for enlige mænd med børn. Enlige kvinder med børn har således ofte en højere ledighed end enlige mænd med børn. For nogle aldersgrupper er forskellen dog ikke så stor, jf. figur 21. Figur 21. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige mænd med børn i alderen 18-4, 24 3% 25% e nlige kvinde r m/børn enlige mænd m/børn 2% 15% 1% 5% % Alder Kilde: Udtræk af Arbejdsdirektoratet fra Lovmodellen. Sammenlignes ledighedsgraden for enlige kvinder med børn med tilsvarende for enlige kvinder uden børn, ses det, at enlige kvinder med børn er mere ledige end enlige kvinder 19

21 uden børn. For samtlige aldersgrupper (18-4 ) er ledighedsgraden for enlige kvinder med børn således højest, jf. figur 22. Figur 22. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige kvinder uden børn i alderen 18-4, 24 3% enlige kvinder m/børn enlige kvinder u/børn 25% 2% 15% 1% 5% % Alder Kilde: Udtræk af Arbejdsdirektoratet fra Lovmodellen. Figur 23 viser ledighedsgraden for enlige kvinder med børn samt for kvinder i parforhold hhv. med og uden børn sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Det ses, at enlige kvinder med børn for samtlige aldersgrupper (2-4 ) er mere ledige end enlige kvinder uden børn ige kvinder i parforhold med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn i samme aldersgruppe, men for de 29-4-ige kvinder er det omvendt. For stort set samtlige aldersgrupper er kvinder i et parforhold uden børn mindre ledige end enlige kvinder uden børn, jf. figur 23. 2

22 Figur 23. Ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn i alderen 2-4, 24 2 Enlige kvi nde r m/ børn Kvinder i par m/børn Kvi nder i par u/børn Forskel i procentpoint Forskel i procentpoint Alder Anm.: Ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn er sat i forhold til ledighedsgra den for enlige kvinder uden børn. Kilde: Udtræk af Arbejdsdirektoratet fra Lovmodellen. -1 Forsikrede ledige fordelt på ledighedsanciennitet Ledighedsancienniteten angiver, hvor længe en person har modtaget dagpenge, dvs. hvor meget der på opgørelsestidspunktet var forbrugt af den samlede periode med ret til dagpenge. Knap 3 ud af 1 forsikrede bruttoledige, som i 25 var berørt af ledighed, havde en ledighedsanciennitet på under et halvt. Godt 19 pct. af de forsikrede bruttoledige havde en ledighedsanciennitet på mellem uger. Halvdelen af de forsikrede bruttoledige er langtidsledige, dvs. har en ledighedsanciennitet på over et. Af de forsikrede bruttoledige har omtrent hver fjerde forsikrede bruttoledige en ledighedsanciennitet mellem 1-2. Der er knap 15 pct. af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem 2-3, mens godt hver niende forsikrede bruttoledige har modtaget dagpenge over tre, jf. figur

23 Figur 24. Andel af forsikrede bruttoledige fordelt på ledighedsanciennitet og køn, Kvinder uger uger Over 4 Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. Kvinder udgør godt 55 pct. af de kortvarige ledige personer med en ledighedsanciennitet på under et halvt. Af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem uger er 58 pct. kvinder. Fordelt på de anciennitetsgrupper over 1 er andelen af kvinder på omkring pct., jf. figur 25. Figur 25. Andel af mænd og kvinder fordelt på ledighedsanciennitet i dagpengesystemet, uger uger Over 4 Kvinder Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. Kvinderne udgør 58,9 pct. af det samlede antal langtidsledige i dagpengesystemet. Fordelt på aldersgrupper er der flere langtidsledige kvinder blandt de ige, mens der er flest mandlige langtidsledige blandt ledige over 6. Blandt de langtidsledige under 25 er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Der er flest langtidsledige i aldersgruppen 3-39 efterfulgt af de ige, jf. figur

24 Figur 26. Andel langtidsledige i dagpengesystemet fordelt på alder og køn, Kvinde r Under over 6 Anm.: Langtidsledighed er defineret som mindst 1 s ledighedsanciennitet i dagpengesystemet. Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. Ventetid indtil overgang til beskæftigelse eller SU for forsikrede ledige Figur 27 viser, hvor lang tid der g, før hhv. mænd og kvinder i dagpengesystemet kommer ud af ledighed enten ved at overgå til beskæftigelse eller til en SU-berettiget uddannelse. Eksempelvis ses det, at halvdelen af mænd og kvinder efter ni uger har forladt ledighed. Kvinder er i starten af ledighedsforløbet lidt hurtigere til at komme ud af ledighed. Efter ca. to måneder er det derimod mænd, som hurtigere forlader ledighed. 23

25 Figur 27. Varighed for forsikrede bruttoledige (nyledige) fordelt på køn, pct., Kvinde r Uger Anm.: Nyledige er defineret som personer, som ikke har været ledig i et før ledighedens påbegyndelse. En person er afgået fra ledighed, hvis personen i fire sammenhængende uger har været i beskæftigelse eller har modtaget SU. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Ventetid indtil overgang til beskæftigelse eller SU for ikke-forsikrede ledige Afgangen fra ledighed for de ikke-forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige er frem til 13. ledighedsuge stort set ens blandt mænd og kvinder. Fra 14. uge i ledighedsforløbet er en lidt større andel kvinder stadig ledige, jf. figur 28. Figur 28. Varighed for ikke forsikrede bruttoledige (nyledige) fordelt på køn, pct., Kvinde r Uger Anm.: Samme anmærkning som i figur 28. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, AMANDA. Marginal- og socialgruppen Personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ved hhv. marginal- og socialgruppen. Fælles for dem begge er, at man skal have modtaget bestemte ydelser i en overvejende grad over en længere periode for at tilhøre en af kategorierne. 24

26 For at være i marginalgruppen skal man have været arbejdsmarkedsparat og ledig, dvs. enten forsikret ledig eller ikke-forsikret tilmeldt AF i 8 pct. af tiden inden for de seneste 3. For at tilhøre socialgruppen kan personen også have modtaget øvrig kontanthjælp, sygedagpenge eller revalidering i samme periode. Socialgruppen er dermed kendetegnet ved også at indeholde personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet end marginalgruppen, idet marginalgruppen kun indeholder personer, der er arbejdsmarkedsparate. Marginalgruppen Det er flere kvinder end mænd i marginalgruppen. Det samlede antal personer i marginalgruppen var knap 37.2 i 4. kvt. 25. Heraf var 2.3 kvinder, hvilket svarer til 54,6 pct. af marginalgruppen. Fordelt på aldersgrupper udgør de ige med 12.3 personer det største antal i marginalgruppen. Blandt de ige i marginalgruppen er 56,6 pct. kvinder. Foruden de ige udgør kvinderne også blandt de 3-49-ige en større andel end mændene. For de øvrige aldersgrupper er stort set lige mange mænd og kvinder i marginalgruppen, jf. figur 29. Figur 29. Antal personer i marginalgruppen fordelt på alder og køn, 4. kvt Kvinder Personer Personer Under over 6 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Der er flest personer af dansk oprindelse i marginalgruppen. Ud af de 37.2 personer i marginalgruppen er 31.4 personer af dansk oprindelse svarende til 84,5 pct. Knap 5.5 personer i marginalgruppen er indvandrere, mens efterkommere med knap 3 personer udgør en lille del. På trods af at der er flest personer med dansk oprindelse i marginalgruppen, udgør det en mindre del af befolkningen sammenlignet med indvandrere. Ses der i forhold til befolkningen er godt 1,7 og 1,5 pct. af hhv. de mandlige og kvindelige indvandrere i befolkningen i marginalgruppen. Til sammenligning er ca.,6-,7 pct. af danskerne og ca.,25 pct. af efterkommerne i marginalgruppen, jf. figur 3. 25

27 Figur 3. Personer i marginalgruppen i forhold til befolkningsgruppen, 4. kvt. 25 3, 3, Kvinder 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Dansk oprindelse Efterkommere Indvandrere, Anm. Befolkningstal for 25. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM. Socialgruppen Der er flest kvinder i socialgruppen. Antallet af personer i socialgruppen udgjorde godt i 4. kvt. 25, hvoraf kvinder udgør 57,6 pct. Opdeles antallet af personer på aldersgrupper ses det, at der flest kvinder under 5 i socialgruppen. Blandt personerne på 5 eller derover er der nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd i socialgruppen, jf. figur 31. Fordelt på alder findes det største antal af personer i socialgruppen for de 3-39-ige, hvor antallet udgjorde Heraf var 6,1 pct. kvinder. Figur 31. Antal personer i socialgruppen fordelt på alder og køn, 4. kvt Kvinder Personer Personer Under over 6 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Ligesom i marginalgruppen er der også flest personer med dansk oprindelse i socialgruppen. Af de personer i socialgruppen er der 87.6 personer med dansk oprindelse svarende til en andel på 64,5 pct. Der er knap 41. indvandrere i socialgruppen, hvilket udgør 26

28 31,5 pct. af personerne i socialgruppen. Efterkommere udgør med godt 1.3 personer en lille andel af socialgruppen. N det ses i forhold til befolkningen, er der en overrepræsentation af indvandrere i socialgruppen. Knap 14 pct. af de kvindelige indvandrere i befolkningen er i socialgruppen, mens hver tiende mandlige indvandrer i befolkningen er i socialgruppen, jf. figur 32. Til sammenligning er hhv. 1,8 og 1,2 pct. af personerne med dansk oprindelse og efterkommerne i befolkningen i socialgruppen. Forskellen mellem figur 3 og figur 32 fortæller bl.a. noget om, i hvilken grad de forskellige grupper er repræsenteret i henholdsvis dagpenge- eller kontanthjælpssystemet. Figur 32. Personer i socialgruppen i forhold til befolkningsgruppen, 4. kvt Kvinder Dansk oprinde lse Efterkommere Indvandrere Anm. Befolkningstal for 25. Kilde: Danmarks Statistik og DREAM. 27

29 5. Aktivering Personer i AF-aktivering Der er flere kvinder end mænd i AF-aktivering. I 1. kvt. 26 var der knap 31.2 fuldtidspersoner i aktivering i AF-regi. Heraf var der 19.8 kvinder i AF-aktivering mod knap 11.4 mænd. Andelen af kvinder i AF-aktivering i 1. kvt. 26 er således knap 64 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i AF-aktivering. Andelen af kvinder har ligget nogenlunde konstant omkring 6 pct. gennem flere. Blandt de ige er der flest kvinder i AF-aktivering, mens antallet af mænd og kvinder blandt de ige og 6-66-ige stort set er ens, jf. figur 33. Figur 33. Antal fuldtidspersoner i AF-aktivering fordelt på køn og alder, 1. kvt Kvinder Antal Antal Kilde: Danmarks Statistik (AMFORA-statistikken). Kvinder er lidt oftere i uddannelsesaktivering, mens mænd lidt oftere end kvinder er ansat med løntilskud. I 1. kvt. 26 var lidt over halvdelen af kvinderne i AF-aktivering i ordinær uddannelse. Blandt mændene var det næsten halvdelen. 46 pct. af mændene mod 37 pct. af kvinderne er ansat med løntilskud. Godt ni ud af 1 af både mændene og kvinderne er således enten i ordinær uddannelse eller i ansættelse med løntilskud. I forhold til 1. kvt. i 25 er denne redskabssammensætning stort set uændret, jf. figur

30 Figur 34. Andel af fuldtidspersoner i AF-aktivering fordelt på køn, 1. kvt. 25 og 1. kvt Kvinder, 1. kvt. 25 Kvinder, 1. kvt. 26, 1. kvt. 25, 1. kvt. 26 Ansættelse m. løntilskud Særligt tilrettelagte udd.forløb Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Korte vejlednings- og afklaringsforløb Aktiveringsgraden for forsikrede ledige Aktiveringsgraden er højere for kvinder sammenlignet med mænd. I 25 var aktiveringsgraden for kvinder i dagpengesystemet på 22 pct. mod 17,5 pct. for mænd. Gennem de seneste (21 til 25) har aktiveringsgraden for kvinder været højere end mændenes aktiveringsgrad i dagpengesystemet, jf. figur 35. Aktiveringsgraden er forholdet mellem antal aktiverede (forsikrede) og antallet af forsikrede bruttoledige (summen af ledige samt AFaktiverede). Figur 35. Aktiveringsgrad for ledige i dagpengesystemet fordelt på køn, 21 til Kvinder Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk). 29

31 Effekten af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige Aktivering kan have mange effekter, hvoraf nogle er mere målbare end andre. I dette afsnit fokuseres på tre hovedeffekter motivationseffekten, fastholdelseseffekten og opkvalificeringseffekten. Motivationseffekten betegnes som det forhold, at den ledige ved udsigten til aktivering bliver mere motiveret til at finde beskæftigelse. Under deltagelse i aktivering vil de ledige søge mindre intensivt efter arbejde og fokusere på deltagelsen i aktiveringen. Det vil isoleret set mindske sandsynligheden for at komme tilbage i job dette kaldes fastholdelseseffekten. Efter deltagelsen i aktivering kan den ledige have opnået nye kvalifikationer, der gør vedkommende i stand til at tage et job f.eks. i en anden branche eller til en højere løn. Dette kaldes opkvalificeringseffekten. I det følgende gennemgås hovedkonklusionerne fra et udvalg af rapporter, hvor effekterne af aktiveringsindsatsen analyseres. Rosholm & Svarer (23) finder en ret kraftig motivationseffekt af aktivering for mænd, mens der i data ikke kan dokumenteres nogen motivationseffekt for kvinder. Udsigten til aktivering er således med til at motivere mænd til at finde beskæftigelse. Endvidere finder Rosholm & Svarer (23), at n der tages højde for motivationseffekten, er alle aktiveringstyper med til at reducere ledighedens varighed for mænd. For kvinder finder Rosholm & Svarer (23) derimod, at alle typer af aktivering gennemsnitligt bidrager til at forlænge ledighedens varighed. Artiklens analyseperiode er fra 1997 til 1. halv 22, og der betragtes forsikrede ledige mellem I Vismandsrapporten fra efteret 22 analyseres effekterne af aktivering for forsikrede ledige i perioden 1995 til 2. I rapporten konkluderes det, at offentlig jobtræning og anden aktivering for både mænd og kvinder forlænger varigheden af ledighedsperioden. Under aktivering har privat jobtræning for begge køn en positiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse. Der er således ingen fastholdelseseffekt. Det kan skyldes, at en del aktiverede opn ordinær beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, hvor de er i jobtræning. Efter aktiveringsforløbet er opkvalificeringseffekten negativ. Det betyder, at hvis den ledige ikke finder beskæftigelse direkte efter privat jobtræning, er personen dligere stillet i forhold til, hvis personen ikke havde deltaget i privat jobtræning. Både for mænd og kvinder er der en negativ fastholdelseseffekt af uddannelsesaktivering. Efter et aktiveringsforløb med uddannelse har dette øget overgangen fra ledighed til beskæftigelse for kvinder, men ikke for mænd. Dvs. at uddannelse virker opkvalificerende for kvinder modsat mænd. Tabel 7 viser effekterne af aktivering på overgangen fra ledighed til beskæftigelse for de fire ovennævnte redskaber. Et plus angiver, at aktivering har en positiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse, hvorimod et minus viser, at effekten er negativ. 3

32 Tabel 7. Effekter af aktivering på afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse, Privat jobtræning Off. jobtræning Uddannelse Anden aktivering Under Efter Under Efter Under Efter Under Efter Kvinder Kilde: Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRS),

33 6. Uden for arbejdsstyrken Antal personer i tilbagetrækningsordninger Det samlede antal personer i tilbagetrækningsordningerne (førtidspensionister, overgangsydelse, efterløn og folkepension) har været svagt stigende siden 21. I 25 var det samlede antal personer i tilbagetrækningsordningerne på knap 1.17 mio. personer, jf. figur 36. Det er en stigning på 1,8 pct. sammenlignet med 21. Kvinders andel udgjorde 56,9 pct. i 25, hvilket er et fald på 1,5 procentpoint i forhold til Figur 36. Udvikling i antallet af personer på tilbagetrækningsordninger, fordelt på køn, Kvinde r Antal personer Antal personer Anm.: Tilbagetrækningsordninger indeholder førtidspension, overgangsydelse, efterløn samt folkepension. Faldet i kvindernes andel skyldes et fald i andelen af kvinder på førtids- og folkepension. Samtidig har andelen af kvinder på efterløn dog været stigende, jf. figur 37. I 25 er 55,1 pct. af alle førtidspensionister kvinder, mens andelen af kvindelige folkepensionister er 57,7 pct. I denne forbindelse skal det nævnes, at kvinder udgør 57,3 pct. af befolkningen i alderen fra 65 og op. I 1996 var under halvdelen af alle efterlønsmodtagere kvinder. Siden er kvinders andel steget og udgjorde knap 56 pct. i

34 Figur 37. Udvikling i kvinders andele af tilbagetrækningsordninger, Overgangsydelse Folkepension 6 55 Førtidspension 55 5 Efterløn Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder trækker sig generelt knap et senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder. Således er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 4 højere for mænd sammenlignet med kvindernes. Tilbagetrækningsmønsteret for begge køn har dog fulgt stort set samme udvikling, jf. figur 38. I 24 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for mænd på 61,5 og er således faldet med,7 i forhold til 23. Tilbagetrækningsalderen for kvinder er også faldet fra 23 til 24. I forhold til 23 er tilbagetrækningsalderen for kvinder faldet med,6 til 6,6. Som følge af, at tilgangen til overgangsydelsen blev stoppet i 1995 (dog med mulighed for tilgang ind i 1996), var tilbagetrækningsalderen for begge køn forholdsvis lav i Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er den gennemsnitlige alder for de 5-67-ige, som (netto) forlader arbejdsstyrken i et givent. 33

35 Figur 38. Udvikling i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fordelt på køn, Kvinder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

36 7. Bilag Tabel b1. Udvalgte nøgletal for arbejdsmarkedet mv. fordelt på køn Periode Kvinder Befolkn in g Befolkn in g i den erh v erv s aktiv e alder (16-66 ) A rbejds s tyrke Erhvervs frekv ens 25 79,4 p ct. 73,1 pct. Bes kæ ftig els es frekv ens 25 75,8 p ct. 69,3 pct. Bes kæ ftig ede p ers on er (ifø lg e RA S) Landbrug, fisk eri og råstofudv Industri Energi- og vandforsyn ing Byg ge- og a nlægsvirk somhed Handel, ho tel- og restaurationsvirk s. mv Transport, post og telek om Fina n s. mv., forr.serv Offentlige og personlige tjenesteydl Uo p lyst erhverv Gns. an tal u g er med dag p en g e ifbm. fø d s el 25 27, 3,6 Gns. v arighed p r. s y g efrav ærs p erio d e 21 4,92 6,75 Sæ s o n korrig eret led ig h ed ju l Sæs onkorrigeret ledigheds procent jul-6 3,7 pct. 5,3 pct. Pers oner i marginalgruppen 4. kvt Under kv t kv t kv t kv t kv t kv t over 6 4. kv t Pers o n er i s o cialg rup p en 4. kv t Under kv t kv t kv t kv t kv t kv t over 6 4. kv t Pers o n er i A F-aktiverin g 1. kv t Pers oner på fo lkep en s io n Pers oner på fø rtid s pen s ion Pers oner på o v erg ang s ydels e Pers oner på efterløn Genn ems n itlige tilb agetrækn ing s ald er* 24 61,5 6,6 * Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er den gennemsnitlige alder for de 5-67-ige, som (netto) forlader arbejdsstyrken i et givent. 35