INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit De indsattes børn - afsnit 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3. 10 De indsattes børn - afsnit 4"

Transkript

1 UNDERVISNINGSFORLØB

2 Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget, jeg går og finder på At far er i fængsel, ka jeg aldrig helt forstå Omkvæd til sangen En Grimmasse Der Ka Passe fra CD en Indefra (2005). Sunget og skrevet af Fangekoret Vridsløselille. INDHOLD 3 Om materialet 4 I fængsel - afsnit 1 5 Vred og rasende - afsnit 2 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3 10 De indsattes børn - afsnit 4 12 Ofre og gerningsmænd - afsnit 5 KOLOFON Tekst og layout: Rune Jellesen Smith Grafik: SpildAfTid Udarbejdet i samarbejde med Filmselskabet og Kriminalforsorgen. Marts Retsmødet - afsnit 6 13 Links, litteratur og film 2

3 Om materialet Undervisningsmaterialet til Fængslet Forbudt for børn? er delt op i et elevhæfte og et undervisningsforløb målrettet elever i klasse. Materialet knytter sig til fagene dansk, historie og samfundsfag og binder TV-serie, hjemmeside og nødvendig baggrundsviden sammen med individuelle og klasseorienterede opgaver, diskussioner og aktiviteter. Det er muligt at arbejde med TV-serien, hjemmesiden og undervisningsmaterialet ved at se et enkelt eller udvalgte afsnit af serien. Materialet giver desuden et skræddersyet bud på et undervisningsforløb med udgangspunkt i alle seks afsnit. Børn af indsatte - et tabu Tematisk sætter undervisningsmaterialet fokus på en række indholdsområder med udgangspunkt i det danske retssystem, fængsler, ofre og indsatte. Et vigtigt tema i materialet er, at ca børn lige nu oplever at have en forælder i fængsel. Som en naturlig følge af de tal, sidder der en række børn af indsatte i mange danske skoleklasser. Det er børn, som i dagligdagen tumler med svære følelser bl.a. savn, skam, svigt, mobning og fortielse. Mange af dem har ikke nødvendigvis fortalt klassekammerater og lærere den fulde sandhed om deres forælder, hvorfor arbejdet med temaet og TV-serien eventuelt kan afstedkomme, at hemmeligheder kommer frem i lyset, at enkelte elever bryder tavsheden. Læreren bør derfor inddrage temaet med stor nænsomhed, omsorg og forståelse for netop denne gruppe børn og deres situation. Ligeledes bør læreren være meget opmærksom og forberedt på mulige følger af at inddrage temaet i klassen, hvis der sidder børn af indsatte blandt klassens elever herunder forebygge drillerier ved at sikre et positivt og anerkendende læringsrum i klassen. For børn af indsatte kan arbejdet med temaet og TV-serien være konfronterende på den ene side og en mulig håndsrækning til forståelse på den anden side. Undervisningsforløbet og TV-serien Fængslet Forbudt for børn? har til formål at skabe indsigt og forståelse for en udsat gruppe nemlig børn af indsatte. Det følgende undervisningsforløb tager udgangspunkt i samtlige seks afsnit af TVserien Fængslet Forbudt for børn? Undervisningen forløber over lektioner og trækker på indholdsområder i fagene dansk, samfundsfag og historie. I undervisningsforløbet bliver eleverne enkelte steder bedt om at læse bestemte afsnit i det tilhørende elevhæfte som lektie. Det skal stå den enkelte lærer frit for at give eleverne læselektier forud for de enkelte afsnit af serien. 3

4 I fængsel - afsnit 1 Lektioner: 2 Formål: At nuancere elevernes forestillinger og viden om fængsler i Danmark. At eleverne skal forholde sig kritisk til straf og retfærdighed. 1. lektion Læreren introducerer kort forløbet, klassen skal i gang med. 1. Hurtigskrivning. Inden klassen ser første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? sætter læreren gang i en kort omgang hurtigskrivning (5-10 minutter) ud fra ordet FÆNGSEL. Hvad forbinder eleverne med ordet, og hvad kommer de til at tænke på, når de hører ordet? 2. Fælles brainstorm over ordet FÆNGSEL med udgangspunkt i elevernes tekster, noter eller stikord fra hurtigskrivningen. Eleverne skal prøve at få så mange facetter og nuancer med. 3. Klassen ser nu første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. 4. I fællesskab udvider klassen nu deres brainstorm med nye vinkler, efter de har set første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? 2. lektion Den sidste lektion afsluttes med små gruppediskussioner (3-4 elever) over de spørgsmål, Freja og Rasmus diskuterer i afsnittet. Brian er blevet straffet med 8 års fængsel for vold med døden til følge. Er Brians straf retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Eleverne skal begrunde deres argumenter. Hvad taler for en kortere eller en længere straf? Har det f.eks. nogen betydning, hvis manden, som Brian slog ihjel, havde børn? Freja og Rasmus siger i afsnittet, at det har været spændende og hyggeligt at besøge fængslet. De glemmer faktisk helt, at de er i et fængsel. Det er næsten som et fritidshjem. Diskuter, om det er godt eller skidt, hvis man som fange glemmer, man er i fængsel. Grupperne fremlægger kort deres diskussioner. 4

5 Vred og rasende - afsnit 2 Lektioner: 2 Formål: At forholde sig til egen vrede, temperament og kropssprog. Klassen skal i de to lektioner arbejde med begreberne vrede og kropssprog ud fra andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder vi den indsatte Sam, som i forbindelse med sin afsoning i fængslet skal modtage behandling. Han skal f.eks. blive bedre til at håndtere sin vrede. Brian, som eleverne stiftede bekendtskab med i første afsnit, var også i gang med at tage et kursus i at blive bedre til at styre sin vrede og sine aggressioner. Vi bliver alle sure eller vrede ind imellem, men vores reaktioner kan være forskellige. Der skal måske mere eller mindre til at tænde vreden hos den enkelte. Nogle vender vreden indad, mens andre giver raseriet fuld skrue og måske ligefrem mister besindelsen. De går amok! Det handler også om temperament, og i en klasse vil der ofte være forskellige typer elever med forskellige temperamenter og reaktionsmønstre. Eleverne handler forskelligt på modgang og vrede, og det er netop disse forskelligheder, de kan bruge til at blive klogere på dem selv i forhold til at håndtere vrede og aggressioner. For fangerne er det en vigtig kompetence at kunne styre deres temperament fremadrettet, så de ikke havner i en situation, som kan sende dem i fængsel endnu engang. For eleverne i klassen handler det om at have et godt klassefællesskab, hvor eleverne kan håndtere og give plads til modgang, konflikter og forskellige tem- 25

6 peramenter. Sur, vred eller rasende Lad eleverne diskutere, hvad forskellene er på at være sur, vred eller rasende. Kan man godt være sur uden at blive vred, rasende uden at være sur, eller hører de tre måder at reagere på sammen? Hvilket sprog hænger sammen med de tre sindsstemninger? Taler man generelt mere grimt, når man er sur, vred eller rasende? Hvorfor gør man det, og er det i orden? Lad herefter eleverne i mindre grupper tale om, hvad der kan gøre dem vrede, og hvordan det føles at miste besindelsen, hvis de har prøvet det. Hvad sker der? eleverne kan også diskutere og tale om, hvordan de reagerer, når de bliver talt grimt til? Går de i forsvarsposition, til angreb? Kan vreden smitte? Følg op på gruppesamtalerne i plenum. 2. lektion Læreren introducerer begrebet kropssprog, herunder kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestik, som det vi fortæller med kroppen uden at sige noget. Stillbilleder sur, vred og rasende I små grupper skal eleverne nu lave små situationsbilleder (tableauer), hvor de ved hjælp af deres kropssprog viser følelserne sur, vred og rasende. De skal forud for opstillingen have styr på selve situationen. Hvad sker der på billedet, og er der nogen, det går ud over? De må gerne bruge rekvisitter til at fremme forståelsen af, hvad der sker. Men det må ikke overskygge, at de primært skal arbejde med kropssproget. Læreren vejleder eleverne til at blive mere tydelige i deres kropssprog i forhold til, hvad de ønsker at udtrykke. Hvis det er muligt, kan læreren tage billeder af de forskellige gruppers opstillinger, printe dem ud eller vise dem på projektor eller Smartboard i klassen. Lad eleverne diskutere de forskellige bud på situationer. Er vreden til at føle på, er situationerne realistiske? Der tændte jeg helt af Som afslutning på lektionen skriver eleverne (ca. en halv til en hel A4-side) om en oplevelse, de har haft, hvor de blev meget vrede og måske ligefrem mistede besindelsen og tændte helt af. Eleverne kan skrive teksten færdig som lektie til næste lektion. 26

7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3 Lektioner: 2 Formål: At få kendskab til begrebet miljø i bred forstand og i forhold til kriminalitet samt kendskab til begrebet kriminel tankegang og faktorer, der kan fastholde kriminalitet. I de følgende lektioner skal det handle om kriminelle miljøer og at bryde med den kriminelle løbebane. 1. lektion En række af eleverne læser deres vredeshistorier op fra forrige lektion/lektie. Eleverne kan kort kommentere hinandens situationer eller knytte kommentarer til egne oplevelser. Klassen ser tredje afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder vi John, som sidder i fængsel på grund af en narkodom. Han arbejder i fængslet og fortæller desuden om, hvor svært det kan være at bryde med kriminaliteten. 27

8 At bryde med den kriminelle løbebane Eleverne skal nu i små grupper lave to lister. På den ene liste skriver de ting og faktorer ned, som kan gøre det svært for den indsatte at bryde med en kriminel løbebane. De kan hente inspiration i det John, men også de øvrige indsatte i serien, fortæller. Det kan være stikord som hurtige penge, dårlige venskaber, ingen uddannelse, problemer i familien osv. På den anden liste skriver de fordele ved at bryde med en kriminel løbebane, f.eks. at komme videre, tage en uddannelse, være der for sine børn osv. Klassen udbygger i fællesskab de to lister ud fra gruppernes stikord. Eleverne begrunder deres svar. Det vil være her relevant at introducere eleverne for begrebet kriminel tankegang, som en vigtig faktor i forhold til risiko for tilbagefald. Den kriminelle tankegang knytter sig til personens adfærd, holdninger og tankemønstre, som understøtter en kriminel livsstil. F.eks. at de mener, det er i orden, og at det kan betale sig at begå kriminalitet. Forståelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, er så at sige forskudt i forhold til en normal tankegang. 2. lektion Fængselsmiljø, kontormiljø, klassemiljø hvad er et miljø? Miljø betyder omgivelser, og elevernes primære kendskab til begrebet knytter sig formentlig til naturen, som noget vi kan ødelægge eller værne om. Begrebet dækker dog bredere, når vi f.eks. taler om arbejdsmiljø og klassemiljø. Her handler det både om de fysiske rammer i forhold til borde, stole, plads, grønne planter, lys, temperatur m.m., men også de psykiske i forhold til relationer kollegerne/eleverne i mellem, forholdet til chefen/læreren, tonen på arbejdspladsen/i klassen osv. Grupperne får nu til opgave at beskrive klassens miljø både i forhold til de fysiske rammer, men også de psykiske rammer, bl.a. i forhold til, hvordan tonen er blandt eleverne, og hvordan de opfører sig over for hinanden, herunder larm og uro. Men også hvordan de fysiske rammer spiller ind på de psykiske. Er lokalet inspirerende, er der for koldt/varmt til at koncentrere sig osv.? Klassen samler op i fællesskab, og læreren skal her være opmærksom på mulige konfliktfyldte punkter i forhold til det psykiske klassemiljø. Vi bruger også ordet miljø i sociale sammenhænge om grupper af mennesker med 28

9 tilknytning til hinanden, f.eks. det autonome miljø, rockermiljøet, narkomiljøet, bandemiljøet osv. Mange af miljøerne er kendetegnende ved en række fællestræk blandt gruppens medlemmer, f.eks. rockernes rygmærker, motorcykler og udseende. Hvor mange forskellige miljøer færdes klassens elever i? Det kan f.eks. være miljøer, der knytter sig til deres forskellige fritidsaktiviteter. F.eks. miljøet i rideklubben, på skaterbanen, i bokseklubben, sejlklubben, fodbold- eller håndboldklubben, i fritidsklubben, søndagsskolen osv. Er der nogle af miljøerne, hvor de fælles ydre træk er mere udtalte? Hvordan er tonen? Er det mest for piger, drenge eller blandet køn, og hvordan kommer det til udtryk? Det kan være svært at bryde ud af et kriminelt miljø. Derfor arbejder forskellige aktører i samfundet på at forebygge, at børn og unge kommer ud i kriminalitet, ved at forsøge at ændre på de miljøer de unge færdes i. Én af de aktører er Det Kriminalpræventive Råd. Præventivt = forebyggende. På deres hjemmeside: giver de en række eksempler på forebyggelse i forhold til unge og kriminalitet? Eleverne kan arbejde videre med dette emne ved at tage udgangspunkt i et område i skolens nærmiljø med større ungdomskriminalitet end gennemsnittet. Eleverne kan i mindre grupper give deres bud på, hvordan de vil forebygge ungdomskriminalitet ved at ændre på de fysiske og psykiske rammer i boligmiljøet. Eleverne kan lave arbejdstegninger, modeller, interviews, spørgeskemaundersøgelser og afslutte arbejdet med små fremlæggelser. 29

10 De indsattes børn - afsnit 4 Lektioner: 2 Formål: At blive bevidst om følelser og tanker forbundet med at være barn af en indsat. indlevelse og empati. I de følgende lektioner skal det handle om de indsattes børn, og hvad det vil sige at være barn af en forældrer, der er i fængsel. 10 2

11 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder eleverne den indsatte Rasmus, som får besøg af sin familie. Det er et både rørende og følsomt emne at arbejde med de indsattes børn en ofte overset gruppe i samfundet. For børn af indsatte kan det være svært at håndtere, at en forælder sidder i fængsel. Samtidig med, at omverden kan reagere på forskellige måder og måske negativt på det forhold, at forælderen sidder i fængsel. Børn af indsatte oplever ofte at blive misforstået, at føle sig udenfor, drillet eller måske ligefrem mobbet med, at deres forældre sidder i fængsel. Samtidig kan de gå med svære følelser som savn, skam, skyld og svigt. Tag en fælles snak i klassen om, hvorfor det kan være svært at forholde sig til, hvis en vens eller klassekammerats forælder sidder i fængsel. Hvordan ville de reagere? 2. lektion Video-dagbog til en indsat forælder Klassen skal nu lave en fiktiv video-dagbog til deres far eller mor, som er kommet i fængsel, og som de derfor ikke kan se til dagligt. Video-dagbogen skal beskrive nogle af de følelser, de tumler med, fordi forælderen sidder i fængsel. Den kan bl.a. beskrive drillerier fra klassekammerater, og den skal vise nogle hverdagssituationer, som forælderen naturligvis ikke kan være en del af til daglig, fordi han/hun sidder i fængsel. Eleverne kan hente inspiration fra deres eget hverdagsliv og fra de fire afsnit, de har set af Fængslet Forbudt for børn. De optager på mobiltelefon eller kompaktkamera og laver mellem 5-10 optagelser af hver max 30 sekunders varighed. Eleverne kan arbejde alene eller i par. De skriver de forskellige situationer og tanker ned i deres hæfter, før de begynder at filme. Eleverne går i gang med at lave de første optagelser i skolen og laver optagelserne færdige som lektie. 211

12 Ofre og gerningsmænd - afsnit 5 Lektioner: 2 Formål: at forholde sig til konsekvanser for kriminalitet. Eleverne skal i de følgende lektioner arbejde med begreberne offer og gerningsmand. 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se et lille udpluk af elevernes video-dagbøger. Klassen kommenterer på de forskellige bud på video-dagbøger til en indsat forælder. Hvad fungerede godt? Var der nogle tanker og følelser, man manglede at få med? Hvilke situationer kunne man ellers vise? Klassen ser herefter femte afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Se resten af afsnittet uden afbrydelser. Ofre og gerningsmænd Klassen skal nu arbejde med emnet ofre og gerningsmænd. Man glemmer ind i mellem ofrene for den forbrydelse, som den indsatte har begået. I TV-serien er der ikke så stort et fokus på ofret, da formålet er at vise et nuanceret billede af fængselslivet, og de konsekvenser straffen kan have for den indsattes familie. Men forbrydelsen kan have ofte store konsekvenser, både fysisk og psykisk, for ofrene. Læreren skal selvfølgelig være opmærksom på, om der sidder tidligere ofre for forbrydelser blandt eleverne og vurdere, om det vil være grænseoverskridende at lade dem fortælle om deres oplevelser. I grupper eller i plenum, kan eleverne forholde sig til følgende spørgsmål: Har eleverne selv eller kender de nogen, der har været ofre for kriminalitet eller en forbrydelse? Hvad skete der, hvordan oplevede de det? Kan man tale om typiske ofre for kriminalitet, er der nogen der er mere udsat for at blive ofre end andre? Prøv at lade eleverne komme med med deres bud på svar på spørgsmålene. Kan eleverne komme med eksempler på forbrydelser, som ikke har ofre? Hvilke, og bør det have betydning for straffen, om der er et offer eller ej? 12 2

13 2. lektion Lad eleverne gennemgå dagens eller de foregående dages aviser for overskrifter og artikler, som beskriver forbrydelser. Få gerne så mange forskellige slags aviser med gratisaviser (MetroXpress), morgenaviser (Politiken, Jyllandsposten, Berlingske, Information), formiddagsaviser (Ekstra Bladet, BT) og ugeaviser (Søndagsavisen, Weekendavisen) Eleverne skal nu notere oplysninger om forbrydelse, formodet gerningsmand og ofret. Det kan være alt fra persontyveri, kunstsvindel, overfald, rufferi osv. Eleverne klipper de forskellige artikler og notitser ud, og på tavlen forsøger klassen at kategorisere de forskellige forbrydelser. Er der nogen fællestræk i forhold til forbrydelse, gerningsmænd og ofre? Afslut lektionen med en diskussion om ofrets rolle og status. Er det rimeligt, at et voldsoffer måske bliver lænket til en kørestol for livstid, mens voldsforbryderen måske er ude af fængslet efter få år? 13 2

14 Retsmødet - afsnit 6 Lektioner: 3 Formål: At få større kendskab til og indblik i det danske retssystem og praksis. I de sidste lektioner arbejder eleverne med det danske retssystem og med fordomme og stereotyper i forhold til forbrydere og indsatte. 1. lektion Lektie: Forud for timen har eleverne læst afsnittet om vores retssystem i elevhæftet. Klassen begynder lektionen med at se sjette afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? De ser resten af afsnittet uden afbrydelser. Det danske retssystem I afsnittet møder eleverne Claus, som sidder varetægtsfængslet i fængslets arrest. Her sidder han, mens hans sag er for retten. Ligesom børnene i TV-serien, Freja og Rasmus, vil eleverne formentlig have stor sympati for Claus. Han virker både venlig, imødekommende og umiddelbart ikke som den typiske forbryder. Claus er da heller ikke tidligere blevet straffet, han har så at sige en ren straffeattest. I det følgende skal eleverne prøve at forholde sig til Claus voldssag. Claus har været indblandet i et slagsmål og kan i den sammenhæng blive dømt for vold. Almindelige voldssager dømmes normalt efter Straffelovens legemsangreb, som har en strafferamme på op til 3 års fængsel. De typiske straffe for f.eks. sager med diskoteksvold med 1-2 knytnæveslag ligger dog i området dages fængsel. Hvilke oplysninger omkring Claus voldssag vil eleverne mene er nødvendige for at kunne tage stilling til, om han er skyldig/ikke skyldig og hvilken straf, han i så fald bør have? Eleverne kan drøfte det i grupper først og efterfølgende vende det i plenum. Samtalen kan følges op med denne supplerende viden: Straffen for vold ligger ikke fast, men vil altid afhænge af en helt konkret vurdering af hver enkelt sag. Retten vil 14

15 typisk lægge vægt på: hvilken type vold er der tale om skaderne på offeret hvor er volden begået på værtshus eller på offentlig vej baggrunden for volden er gerningsmanden tidligere dømt eller ikke tidligere straffet 2. og 3. Lektion Retsmødet et rollespil Eleverne skal nu i grupper af seks elever lave et lille rollespil over et retsmøde. Den følgende sags historie kan printes til eleverne og læses op for klassen. Hansen mod Jensen Under en bytur kommer Hansen op at slås med Jensen. Slagsmålet finder sted på et værtshus, hvor bartenderen overværer episoden. Jensen får et blåt øje efter et knytnæveslag fra Hansen. Jensen melder overfaldet til politiet. De dokumenterer overfaldet ved bl.a. at fotografere de skader, som Jensen har fået, samt efterforsker sagen. Efterforskningen indebærer blandt andet, at politiet afhører bartenderen og ser videoovervågningsbånd fra værtshuset. Politiet mener at kunne bevise, at Hansen har angrebet Jensen og beslutter sig derfor for at anholde Hansen og sigte ham efter legemsangreb. Nu kommer sagen for en dommer, og da Hansen nægter sig skyldig, skal dommeren tage stilling til, om Hansen er skyldig eller ej, samt hvilken straf han har gjort sig fortjent til. Hansen får beskikket en forsvarer, enten hans egen advokat eller en, som retten beskikker for ham. Nu er det op til anklageren at bevise, at Hansen har slået Jensen, mens forsvareren skal tale Hansens sag. Under retsmødet bliver bartenderens vidneudsagn og gerningsmandens og offerets forklaringer hørt. Gruppen vælger, hvem der skal være Hansen, Jensen, bartender, dommer, anklager og forsvarer. Det kan være en god idé kort at ridse op i klassen, hvad der er henholdsvis dommerens, anklagerens og forsvarerens rolle og opgave under retsmødet. Hansen og forsvareren forbereder nu Hansens forklaring, og de forbereder desuden, hvad forsvareren vil udspørge bartenderen om. Jensen og anklageren forbereder 15

16 på samme måde Jensens forklaring, og de forbereder også, hvad anklageren vil spørge bartenderen om. Dommeren og bartenderen forbereder sig og øver sig sammen. Dommeren laver desuden retsmødets dagsorden, hvem skal først fremlægge forklaring, vidne osv.? De forskellige grupper spiller rollespillet igennem, og dommeren forsøger til sidst at fastsætte en dom. Det er vigtigt, at eleverne ikke træder uden for rollen eller kommer med nye forklaringer eller lignende. Som afslutning kan de forskellige grupper kort fortælle, hvordan deres retsmøde gik, og hvad strafudmålingen endte på. Enkelte grupper kan evt. spille deres rollespil for resten af klassen. 16

17 Links, litteratur og film For mere information og viden om fængsler og børn af indsatte kan følgende hjemmesider, bøger og film være relevante. Hjemmesider: ejail.dk video.dfi.dk/undervisningsmaterialer/hulihimlen elbecks.dk/elbecks.dk/minfarifaengsel Fagbøger: Fangebørn (fagbog for børn og unge), Malene Grøftehauge, CDR Forlag, 2004 Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer (fagbog), Else Christensen, Socialforskningsinstituttet, 1999 Bøger til børn og unge: Da min far kom i fængsel (børnebog), Lone Bjerg, Galkær, 2006 Henrik har en hemmelighed (børnebog), Kristi Hansen Demény, Turbine, 2010 Min far sidder i fængsel (bog til oplæsning for børn og unge), Guni Martin, Ørnen, 2002 Når porten smækker i En ABC for børn om fængsler og længsler (bog til børn af fængslede), Christine Tscherning, CreaLife, 2007 Film og musik: Et hul i himmelen (film), Dorthe Høeg Brask, Ovidia Film, 2007 Kulturkatedraler: Halden Fængsel (dokumentarfilm, 26 min.), Danmark/Tyskland 2014, instr. Michael Madsen, Final Cut for Real ApS Indefra (CD), Fangekoret Vridsløselille,

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf ELEVHÆFTE Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget,

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Får offeret også en chance til?

Får offeret også en chance til? Får offeret også en chance til? Af, den 20. februar 2012 Kronik i Politiken Forfatteren og voldsofferet Resocialisering skal ske uden at trampe på ofrene, skriver voldsoffer. Han maltrakterede min krop

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Arbejdsgruppens medlemmer:

Arbejdsgruppens medlemmer: Dummebøder Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 Fax 33 43 01 39 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Arbejdsgruppens medlemmer: Politimester Henrik Andersen, Nyborg Politi Politifuldmægtig

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vi er stolte af at kunne præsentere dette valgfagskatalog, som byder på mange forskelligartede og spændende valgfag.

Vi er stolte af at kunne præsentere dette valgfagskatalog, som byder på mange forskelligartede og spændende valgfag. Kære udskolingselever på Firehøjeskolen Vi er stolte af at kunne præsentere dette valgfagskatalog, som byder på mange forskelligartede og spændende valgfag. Valgfagene er i dette skoleår tænkt som halvårlige

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere