INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit De indsattes børn - afsnit 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3. 10 De indsattes børn - afsnit 4"

Transkript

1 UNDERVISNINGSFORLØB

2 Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget, jeg går og finder på At far er i fængsel, ka jeg aldrig helt forstå Omkvæd til sangen En Grimmasse Der Ka Passe fra CD en Indefra (2005). Sunget og skrevet af Fangekoret Vridsløselille. INDHOLD 3 Om materialet 4 I fængsel - afsnit 1 5 Vred og rasende - afsnit 2 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3 10 De indsattes børn - afsnit 4 12 Ofre og gerningsmænd - afsnit 5 KOLOFON Tekst og layout: Rune Jellesen Smith Grafik: SpildAfTid Udarbejdet i samarbejde med Filmselskabet og Kriminalforsorgen. Marts Retsmødet - afsnit 6 13 Links, litteratur og film 2

3 Om materialet Undervisningsmaterialet til Fængslet Forbudt for børn? er delt op i et elevhæfte og et undervisningsforløb målrettet elever i klasse. Materialet knytter sig til fagene dansk, historie og samfundsfag og binder TV-serie, hjemmeside og nødvendig baggrundsviden sammen med individuelle og klasseorienterede opgaver, diskussioner og aktiviteter. Det er muligt at arbejde med TV-serien, hjemmesiden og undervisningsmaterialet ved at se et enkelt eller udvalgte afsnit af serien. Materialet giver desuden et skræddersyet bud på et undervisningsforløb med udgangspunkt i alle seks afsnit. Børn af indsatte - et tabu Tematisk sætter undervisningsmaterialet fokus på en række indholdsområder med udgangspunkt i det danske retssystem, fængsler, ofre og indsatte. Et vigtigt tema i materialet er, at ca børn lige nu oplever at have en forælder i fængsel. Som en naturlig følge af de tal, sidder der en række børn af indsatte i mange danske skoleklasser. Det er børn, som i dagligdagen tumler med svære følelser bl.a. savn, skam, svigt, mobning og fortielse. Mange af dem har ikke nødvendigvis fortalt klassekammerater og lærere den fulde sandhed om deres forælder, hvorfor arbejdet med temaet og TV-serien eventuelt kan afstedkomme, at hemmeligheder kommer frem i lyset, at enkelte elever bryder tavsheden. Læreren bør derfor inddrage temaet med stor nænsomhed, omsorg og forståelse for netop denne gruppe børn og deres situation. Ligeledes bør læreren være meget opmærksom og forberedt på mulige følger af at inddrage temaet i klassen, hvis der sidder børn af indsatte blandt klassens elever herunder forebygge drillerier ved at sikre et positivt og anerkendende læringsrum i klassen. For børn af indsatte kan arbejdet med temaet og TV-serien være konfronterende på den ene side og en mulig håndsrækning til forståelse på den anden side. Undervisningsforløbet og TV-serien Fængslet Forbudt for børn? har til formål at skabe indsigt og forståelse for en udsat gruppe nemlig børn af indsatte. Det følgende undervisningsforløb tager udgangspunkt i samtlige seks afsnit af TVserien Fængslet Forbudt for børn? Undervisningen forløber over lektioner og trækker på indholdsområder i fagene dansk, samfundsfag og historie. I undervisningsforløbet bliver eleverne enkelte steder bedt om at læse bestemte afsnit i det tilhørende elevhæfte som lektie. Det skal stå den enkelte lærer frit for at give eleverne læselektier forud for de enkelte afsnit af serien. 3

4 I fængsel - afsnit 1 Lektioner: 2 Formål: At nuancere elevernes forestillinger og viden om fængsler i Danmark. At eleverne skal forholde sig kritisk til straf og retfærdighed. 1. lektion Læreren introducerer kort forløbet, klassen skal i gang med. 1. Hurtigskrivning. Inden klassen ser første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? sætter læreren gang i en kort omgang hurtigskrivning (5-10 minutter) ud fra ordet FÆNGSEL. Hvad forbinder eleverne med ordet, og hvad kommer de til at tænke på, når de hører ordet? 2. Fælles brainstorm over ordet FÆNGSEL med udgangspunkt i elevernes tekster, noter eller stikord fra hurtigskrivningen. Eleverne skal prøve at få så mange facetter og nuancer med. 3. Klassen ser nu første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. 4. I fællesskab udvider klassen nu deres brainstorm med nye vinkler, efter de har set første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? 2. lektion Den sidste lektion afsluttes med små gruppediskussioner (3-4 elever) over de spørgsmål, Freja og Rasmus diskuterer i afsnittet. Brian er blevet straffet med 8 års fængsel for vold med døden til følge. Er Brians straf retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Eleverne skal begrunde deres argumenter. Hvad taler for en kortere eller en længere straf? Har det f.eks. nogen betydning, hvis manden, som Brian slog ihjel, havde børn? Freja og Rasmus siger i afsnittet, at det har været spændende og hyggeligt at besøge fængslet. De glemmer faktisk helt, at de er i et fængsel. Det er næsten som et fritidshjem. Diskuter, om det er godt eller skidt, hvis man som fange glemmer, man er i fængsel. Grupperne fremlægger kort deres diskussioner. 4

5 Vred og rasende - afsnit 2 Lektioner: 2 Formål: At forholde sig til egen vrede, temperament og kropssprog. Klassen skal i de to lektioner arbejde med begreberne vrede og kropssprog ud fra andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder vi den indsatte Sam, som i forbindelse med sin afsoning i fængslet skal modtage behandling. Han skal f.eks. blive bedre til at håndtere sin vrede. Brian, som eleverne stiftede bekendtskab med i første afsnit, var også i gang med at tage et kursus i at blive bedre til at styre sin vrede og sine aggressioner. Vi bliver alle sure eller vrede ind imellem, men vores reaktioner kan være forskellige. Der skal måske mere eller mindre til at tænde vreden hos den enkelte. Nogle vender vreden indad, mens andre giver raseriet fuld skrue og måske ligefrem mister besindelsen. De går amok! Det handler også om temperament, og i en klasse vil der ofte være forskellige typer elever med forskellige temperamenter og reaktionsmønstre. Eleverne handler forskelligt på modgang og vrede, og det er netop disse forskelligheder, de kan bruge til at blive klogere på dem selv i forhold til at håndtere vrede og aggressioner. For fangerne er det en vigtig kompetence at kunne styre deres temperament fremadrettet, så de ikke havner i en situation, som kan sende dem i fængsel endnu engang. For eleverne i klassen handler det om at have et godt klassefællesskab, hvor eleverne kan håndtere og give plads til modgang, konflikter og forskellige tem- 25

6 peramenter. Sur, vred eller rasende Lad eleverne diskutere, hvad forskellene er på at være sur, vred eller rasende. Kan man godt være sur uden at blive vred, rasende uden at være sur, eller hører de tre måder at reagere på sammen? Hvilket sprog hænger sammen med de tre sindsstemninger? Taler man generelt mere grimt, når man er sur, vred eller rasende? Hvorfor gør man det, og er det i orden? Lad herefter eleverne i mindre grupper tale om, hvad der kan gøre dem vrede, og hvordan det føles at miste besindelsen, hvis de har prøvet det. Hvad sker der? eleverne kan også diskutere og tale om, hvordan de reagerer, når de bliver talt grimt til? Går de i forsvarsposition, til angreb? Kan vreden smitte? Følg op på gruppesamtalerne i plenum. 2. lektion Læreren introducerer begrebet kropssprog, herunder kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestik, som det vi fortæller med kroppen uden at sige noget. Stillbilleder sur, vred og rasende I små grupper skal eleverne nu lave små situationsbilleder (tableauer), hvor de ved hjælp af deres kropssprog viser følelserne sur, vred og rasende. De skal forud for opstillingen have styr på selve situationen. Hvad sker der på billedet, og er der nogen, det går ud over? De må gerne bruge rekvisitter til at fremme forståelsen af, hvad der sker. Men det må ikke overskygge, at de primært skal arbejde med kropssproget. Læreren vejleder eleverne til at blive mere tydelige i deres kropssprog i forhold til, hvad de ønsker at udtrykke. Hvis det er muligt, kan læreren tage billeder af de forskellige gruppers opstillinger, printe dem ud eller vise dem på projektor eller Smartboard i klassen. Lad eleverne diskutere de forskellige bud på situationer. Er vreden til at føle på, er situationerne realistiske? Der tændte jeg helt af Som afslutning på lektionen skriver eleverne (ca. en halv til en hel A4-side) om en oplevelse, de har haft, hvor de blev meget vrede og måske ligefrem mistede besindelsen og tændte helt af. Eleverne kan skrive teksten færdig som lektie til næste lektion. 26

7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3 Lektioner: 2 Formål: At få kendskab til begrebet miljø i bred forstand og i forhold til kriminalitet samt kendskab til begrebet kriminel tankegang og faktorer, der kan fastholde kriminalitet. I de følgende lektioner skal det handle om kriminelle miljøer og at bryde med den kriminelle løbebane. 1. lektion En række af eleverne læser deres vredeshistorier op fra forrige lektion/lektie. Eleverne kan kort kommentere hinandens situationer eller knytte kommentarer til egne oplevelser. Klassen ser tredje afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder vi John, som sidder i fængsel på grund af en narkodom. Han arbejder i fængslet og fortæller desuden om, hvor svært det kan være at bryde med kriminaliteten. 27

8 At bryde med den kriminelle løbebane Eleverne skal nu i små grupper lave to lister. På den ene liste skriver de ting og faktorer ned, som kan gøre det svært for den indsatte at bryde med en kriminel løbebane. De kan hente inspiration i det John, men også de øvrige indsatte i serien, fortæller. Det kan være stikord som hurtige penge, dårlige venskaber, ingen uddannelse, problemer i familien osv. På den anden liste skriver de fordele ved at bryde med en kriminel løbebane, f.eks. at komme videre, tage en uddannelse, være der for sine børn osv. Klassen udbygger i fællesskab de to lister ud fra gruppernes stikord. Eleverne begrunder deres svar. Det vil være her relevant at introducere eleverne for begrebet kriminel tankegang, som en vigtig faktor i forhold til risiko for tilbagefald. Den kriminelle tankegang knytter sig til personens adfærd, holdninger og tankemønstre, som understøtter en kriminel livsstil. F.eks. at de mener, det er i orden, og at det kan betale sig at begå kriminalitet. Forståelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, er så at sige forskudt i forhold til en normal tankegang. 2. lektion Fængselsmiljø, kontormiljø, klassemiljø hvad er et miljø? Miljø betyder omgivelser, og elevernes primære kendskab til begrebet knytter sig formentlig til naturen, som noget vi kan ødelægge eller værne om. Begrebet dækker dog bredere, når vi f.eks. taler om arbejdsmiljø og klassemiljø. Her handler det både om de fysiske rammer i forhold til borde, stole, plads, grønne planter, lys, temperatur m.m., men også de psykiske i forhold til relationer kollegerne/eleverne i mellem, forholdet til chefen/læreren, tonen på arbejdspladsen/i klassen osv. Grupperne får nu til opgave at beskrive klassens miljø både i forhold til de fysiske rammer, men også de psykiske rammer, bl.a. i forhold til, hvordan tonen er blandt eleverne, og hvordan de opfører sig over for hinanden, herunder larm og uro. Men også hvordan de fysiske rammer spiller ind på de psykiske. Er lokalet inspirerende, er der for koldt/varmt til at koncentrere sig osv.? Klassen samler op i fællesskab, og læreren skal her være opmærksom på mulige konfliktfyldte punkter i forhold til det psykiske klassemiljø. Vi bruger også ordet miljø i sociale sammenhænge om grupper af mennesker med 28

9 tilknytning til hinanden, f.eks. det autonome miljø, rockermiljøet, narkomiljøet, bandemiljøet osv. Mange af miljøerne er kendetegnende ved en række fællestræk blandt gruppens medlemmer, f.eks. rockernes rygmærker, motorcykler og udseende. Hvor mange forskellige miljøer færdes klassens elever i? Det kan f.eks. være miljøer, der knytter sig til deres forskellige fritidsaktiviteter. F.eks. miljøet i rideklubben, på skaterbanen, i bokseklubben, sejlklubben, fodbold- eller håndboldklubben, i fritidsklubben, søndagsskolen osv. Er der nogle af miljøerne, hvor de fælles ydre træk er mere udtalte? Hvordan er tonen? Er det mest for piger, drenge eller blandet køn, og hvordan kommer det til udtryk? Det kan være svært at bryde ud af et kriminelt miljø. Derfor arbejder forskellige aktører i samfundet på at forebygge, at børn og unge kommer ud i kriminalitet, ved at forsøge at ændre på de miljøer de unge færdes i. Én af de aktører er Det Kriminalpræventive Råd. Præventivt = forebyggende. På deres hjemmeside: giver de en række eksempler på forebyggelse i forhold til unge og kriminalitet? Eleverne kan arbejde videre med dette emne ved at tage udgangspunkt i et område i skolens nærmiljø med større ungdomskriminalitet end gennemsnittet. Eleverne kan i mindre grupper give deres bud på, hvordan de vil forebygge ungdomskriminalitet ved at ændre på de fysiske og psykiske rammer i boligmiljøet. Eleverne kan lave arbejdstegninger, modeller, interviews, spørgeskemaundersøgelser og afslutte arbejdet med små fremlæggelser. 29

10 De indsattes børn - afsnit 4 Lektioner: 2 Formål: At blive bevidst om følelser og tanker forbundet med at være barn af en indsat. indlevelse og empati. I de følgende lektioner skal det handle om de indsattes børn, og hvad det vil sige at være barn af en forældrer, der er i fængsel. 10 2

11 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder eleverne den indsatte Rasmus, som får besøg af sin familie. Det er et både rørende og følsomt emne at arbejde med de indsattes børn en ofte overset gruppe i samfundet. For børn af indsatte kan det være svært at håndtere, at en forælder sidder i fængsel. Samtidig med, at omverden kan reagere på forskellige måder og måske negativt på det forhold, at forælderen sidder i fængsel. Børn af indsatte oplever ofte at blive misforstået, at føle sig udenfor, drillet eller måske ligefrem mobbet med, at deres forældre sidder i fængsel. Samtidig kan de gå med svære følelser som savn, skam, skyld og svigt. Tag en fælles snak i klassen om, hvorfor det kan være svært at forholde sig til, hvis en vens eller klassekammerats forælder sidder i fængsel. Hvordan ville de reagere? 2. lektion Video-dagbog til en indsat forælder Klassen skal nu lave en fiktiv video-dagbog til deres far eller mor, som er kommet i fængsel, og som de derfor ikke kan se til dagligt. Video-dagbogen skal beskrive nogle af de følelser, de tumler med, fordi forælderen sidder i fængsel. Den kan bl.a. beskrive drillerier fra klassekammerater, og den skal vise nogle hverdagssituationer, som forælderen naturligvis ikke kan være en del af til daglig, fordi han/hun sidder i fængsel. Eleverne kan hente inspiration fra deres eget hverdagsliv og fra de fire afsnit, de har set af Fængslet Forbudt for børn. De optager på mobiltelefon eller kompaktkamera og laver mellem 5-10 optagelser af hver max 30 sekunders varighed. Eleverne kan arbejde alene eller i par. De skriver de forskellige situationer og tanker ned i deres hæfter, før de begynder at filme. Eleverne går i gang med at lave de første optagelser i skolen og laver optagelserne færdige som lektie. 211

12 Ofre og gerningsmænd - afsnit 5 Lektioner: 2 Formål: at forholde sig til konsekvanser for kriminalitet. Eleverne skal i de følgende lektioner arbejde med begreberne offer og gerningsmand. 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se et lille udpluk af elevernes video-dagbøger. Klassen kommenterer på de forskellige bud på video-dagbøger til en indsat forælder. Hvad fungerede godt? Var der nogle tanker og følelser, man manglede at få med? Hvilke situationer kunne man ellers vise? Klassen ser herefter femte afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Se resten af afsnittet uden afbrydelser. Ofre og gerningsmænd Klassen skal nu arbejde med emnet ofre og gerningsmænd. Man glemmer ind i mellem ofrene for den forbrydelse, som den indsatte har begået. I TV-serien er der ikke så stort et fokus på ofret, da formålet er at vise et nuanceret billede af fængselslivet, og de konsekvenser straffen kan have for den indsattes familie. Men forbrydelsen kan have ofte store konsekvenser, både fysisk og psykisk, for ofrene. Læreren skal selvfølgelig være opmærksom på, om der sidder tidligere ofre for forbrydelser blandt eleverne og vurdere, om det vil være grænseoverskridende at lade dem fortælle om deres oplevelser. I grupper eller i plenum, kan eleverne forholde sig til følgende spørgsmål: Har eleverne selv eller kender de nogen, der har været ofre for kriminalitet eller en forbrydelse? Hvad skete der, hvordan oplevede de det? Kan man tale om typiske ofre for kriminalitet, er der nogen der er mere udsat for at blive ofre end andre? Prøv at lade eleverne komme med med deres bud på svar på spørgsmålene. Kan eleverne komme med eksempler på forbrydelser, som ikke har ofre? Hvilke, og bør det have betydning for straffen, om der er et offer eller ej? 12 2

13 2. lektion Lad eleverne gennemgå dagens eller de foregående dages aviser for overskrifter og artikler, som beskriver forbrydelser. Få gerne så mange forskellige slags aviser med gratisaviser (MetroXpress), morgenaviser (Politiken, Jyllandsposten, Berlingske, Information), formiddagsaviser (Ekstra Bladet, BT) og ugeaviser (Søndagsavisen, Weekendavisen) Eleverne skal nu notere oplysninger om forbrydelse, formodet gerningsmand og ofret. Det kan være alt fra persontyveri, kunstsvindel, overfald, rufferi osv. Eleverne klipper de forskellige artikler og notitser ud, og på tavlen forsøger klassen at kategorisere de forskellige forbrydelser. Er der nogen fællestræk i forhold til forbrydelse, gerningsmænd og ofre? Afslut lektionen med en diskussion om ofrets rolle og status. Er det rimeligt, at et voldsoffer måske bliver lænket til en kørestol for livstid, mens voldsforbryderen måske er ude af fængslet efter få år? 13 2

14 Retsmødet - afsnit 6 Lektioner: 3 Formål: At få større kendskab til og indblik i det danske retssystem og praksis. I de sidste lektioner arbejder eleverne med det danske retssystem og med fordomme og stereotyper i forhold til forbrydere og indsatte. 1. lektion Lektie: Forud for timen har eleverne læst afsnittet om vores retssystem i elevhæftet. Klassen begynder lektionen med at se sjette afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? De ser resten af afsnittet uden afbrydelser. Det danske retssystem I afsnittet møder eleverne Claus, som sidder varetægtsfængslet i fængslets arrest. Her sidder han, mens hans sag er for retten. Ligesom børnene i TV-serien, Freja og Rasmus, vil eleverne formentlig have stor sympati for Claus. Han virker både venlig, imødekommende og umiddelbart ikke som den typiske forbryder. Claus er da heller ikke tidligere blevet straffet, han har så at sige en ren straffeattest. I det følgende skal eleverne prøve at forholde sig til Claus voldssag. Claus har været indblandet i et slagsmål og kan i den sammenhæng blive dømt for vold. Almindelige voldssager dømmes normalt efter Straffelovens legemsangreb, som har en strafferamme på op til 3 års fængsel. De typiske straffe for f.eks. sager med diskoteksvold med 1-2 knytnæveslag ligger dog i området dages fængsel. Hvilke oplysninger omkring Claus voldssag vil eleverne mene er nødvendige for at kunne tage stilling til, om han er skyldig/ikke skyldig og hvilken straf, han i så fald bør have? Eleverne kan drøfte det i grupper først og efterfølgende vende det i plenum. Samtalen kan følges op med denne supplerende viden: Straffen for vold ligger ikke fast, men vil altid afhænge af en helt konkret vurdering af hver enkelt sag. Retten vil 14

15 typisk lægge vægt på: hvilken type vold er der tale om skaderne på offeret hvor er volden begået på værtshus eller på offentlig vej baggrunden for volden er gerningsmanden tidligere dømt eller ikke tidligere straffet 2. og 3. Lektion Retsmødet et rollespil Eleverne skal nu i grupper af seks elever lave et lille rollespil over et retsmøde. Den følgende sags historie kan printes til eleverne og læses op for klassen. Hansen mod Jensen Under en bytur kommer Hansen op at slås med Jensen. Slagsmålet finder sted på et værtshus, hvor bartenderen overværer episoden. Jensen får et blåt øje efter et knytnæveslag fra Hansen. Jensen melder overfaldet til politiet. De dokumenterer overfaldet ved bl.a. at fotografere de skader, som Jensen har fået, samt efterforsker sagen. Efterforskningen indebærer blandt andet, at politiet afhører bartenderen og ser videoovervågningsbånd fra værtshuset. Politiet mener at kunne bevise, at Hansen har angrebet Jensen og beslutter sig derfor for at anholde Hansen og sigte ham efter legemsangreb. Nu kommer sagen for en dommer, og da Hansen nægter sig skyldig, skal dommeren tage stilling til, om Hansen er skyldig eller ej, samt hvilken straf han har gjort sig fortjent til. Hansen får beskikket en forsvarer, enten hans egen advokat eller en, som retten beskikker for ham. Nu er det op til anklageren at bevise, at Hansen har slået Jensen, mens forsvareren skal tale Hansens sag. Under retsmødet bliver bartenderens vidneudsagn og gerningsmandens og offerets forklaringer hørt. Gruppen vælger, hvem der skal være Hansen, Jensen, bartender, dommer, anklager og forsvarer. Det kan være en god idé kort at ridse op i klassen, hvad der er henholdsvis dommerens, anklagerens og forsvarerens rolle og opgave under retsmødet. Hansen og forsvareren forbereder nu Hansens forklaring, og de forbereder desuden, hvad forsvareren vil udspørge bartenderen om. Jensen og anklageren forbereder 15

16 på samme måde Jensens forklaring, og de forbereder også, hvad anklageren vil spørge bartenderen om. Dommeren og bartenderen forbereder sig og øver sig sammen. Dommeren laver desuden retsmødets dagsorden, hvem skal først fremlægge forklaring, vidne osv.? De forskellige grupper spiller rollespillet igennem, og dommeren forsøger til sidst at fastsætte en dom. Det er vigtigt, at eleverne ikke træder uden for rollen eller kommer med nye forklaringer eller lignende. Som afslutning kan de forskellige grupper kort fortælle, hvordan deres retsmøde gik, og hvad strafudmålingen endte på. Enkelte grupper kan evt. spille deres rollespil for resten af klassen. 16

17 Links, litteratur og film For mere information og viden om fængsler og børn af indsatte kan følgende hjemmesider, bøger og film være relevante. Hjemmesider: ejail.dk video.dfi.dk/undervisningsmaterialer/hulihimlen elbecks.dk/elbecks.dk/minfarifaengsel Fagbøger: Fangebørn (fagbog for børn og unge), Malene Grøftehauge, CDR Forlag, 2004 Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer (fagbog), Else Christensen, Socialforskningsinstituttet, 1999 Bøger til børn og unge: Da min far kom i fængsel (børnebog), Lone Bjerg, Galkær, 2006 Henrik har en hemmelighed (børnebog), Kristi Hansen Demény, Turbine, 2010 Min far sidder i fængsel (bog til oplæsning for børn og unge), Guni Martin, Ørnen, 2002 Når porten smækker i En ABC for børn om fængsler og længsler (bog til børn af fængslede), Christine Tscherning, CreaLife, 2007 Film og musik: Et hul i himmelen (film), Dorthe Høeg Brask, Ovidia Film, 2007 Kulturkatedraler: Halden Fængsel (dokumentarfilm, 26 min.), Danmark/Tyskland 2014, instr. Michael Madsen, Final Cut for Real ApS Indefra (CD), Fangekoret Vridsløselille,

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf ELEVHÆFTE Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget,

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Venner 4ever, afsnit 1 Mille

Venner 4ever, afsnit 1 Mille Venner 4ever, afsnit 1 Mille DR1, 2009, 30 min. Alle billeder i denne vejledning er fra tv-udsendelsen. Kort resume af tv-serien Mille er en tv-serie i 10 afsnit á 30 minutter. Serien er en fortælling

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere