Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Transkript

1 Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner

2 Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk Tryk: GP-TRYK Layou: Linda Balle Udgivelsesår: udgave, 1. oplag Download eller besil rapporen på Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Der kan fri cieres fra rapporen med angivelse af kilde. ISBN TRYKT UDGAVE: ISBN ELEKTRONISK UDGAVE: Hæfe er é ud af re hæfer om maganvendelse i forbindelse med sociale indsaser il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Dee hæfe er ree mod fagpersoner. Der er yderligere udgive : Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il borgere og pårørende For en udømmende gennemgang af lovgivningen på område og ordlyden af de vigigse paragraffer henvises il hæfe ree mod myndighedspersoner. Alle re hæfer er grais og kan besilles eller downloades på

3 Indhold Den personlige friheds ukrænkelighed... 5 Samykke... 7 Lovgrundlag Formål Omsorgsplig... 9 Om Peer SEL Kap. 24 Maganvendelsesreglerne Formåle med maganvendelsesreglerne a Personkredsen Mindseindgrebsprincippe Besemmelserne om maganvendelserne , sk. 1 Alarm- og pejlesysemer , sk. 2 Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse , sk. 3 Særlige døråbnere Om Hr. Hansen Fasholdelse Om Marin a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Om Karl Jørgen Tilbageholdelse i boligen Om Agnes Anvendelse af sofseler , sk. 1, 2 og 3 Flyning Sraffelovens 13 og 14 Nødværge og nødre Sagsbehandling og dokumenaion Regisrering og indberening og 141 Plig il a udarbejde handleplaner Klagevejledning Sagsforløb Forhold il anden lovgivning Sundhedsloven Mere viden Den personlige friheds ukrænkelighed Servicelovens besemmelser om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen bygger på de enkele menneskes re il selvbesemmelse uanse om man har nedsa psykisk funkionsevne eller ej. Reslig og holdningsmæssig er udgangspunke, a den personlige frihed er ukrænkelig. Lovmæssig fremgår den personlige friheds ukrænkelighed af Grundlovens 71. 5

4 I Den Europæiske Menneskereighedskonvenion og FN s handicapkonvenion er beskyelsen af den personlige frihed cenrale begreber. De slås fas, a enhver har re il frihed og personlig sikkerhed, og a enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden ilbageholdelse, har re il a indbringe sagen for en domsol. Målgruppen for Servicelovens besemmelser om maganvendelse er borgere med beydelig og varig nedsa funkionsevne. Formåle er både a nedbringe omfange af anvend mag og a øge ressikkerheden for borgere med nedsa psykisk funkionsevne. Reglerne medvirker il a syrke ressikkerheden både for den enkele borger og for de personale, der professionel har med borgeren a gøre. Når respeken for den enkeles inegrie og frihed skal hånderes sker de i en afvejning af de forskellige og ofe modsridende hensyn, der indgår i de konkree ilfælde. I en række siuaioner vil de være nødvendig a overveje hensyne il individes værdighed, sociale ryghed eller hensyne il andre. Når borgere med demens forlader boligen uden a være påklæd eller modsæer sig grundlæggende hygiejnepleje, kan de være forbunde med ab af værdighed. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal alid foreages ud fra en konkre vurdering af den enkeles forhold. Begrebe frihedsberøvelse omfaer siuaioner, hvor borgeren ikke må forlade e afgrænse område uden illadelse, og de omfaer aflåsning af boliger m.v., hvor borgeren derfor er forhindre i uden videre a forlade område. Der er derfor ale om frihedsberøvelse, når en borger i e boilbud, plejebolig eller lignende, i ord eller handlinger udrykker ønske om a komme ud, og ønske ikke imødekommes. Servicelovens kapiel 24 har en udømmende opregning af, hvilke former for indgreb i selvbesemmelsen der lovlig kan sæes i værk over for voksne med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne inden for de sociale område. Ligeledes opregnes, hvilke beingelser der skal være il sede, før foransalningerne kan sæes i værk. Besluninger om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen, som er nævn oven for (herunder besluninger om opagelse i særlige boilbud uden samykke), hører ikke under den fakiske udførelse af sociale opgaver. De beyder, a besluninger om a iværksæe sådanne indgreb skal ræffes af den ansvarlige myndighed. Hjemmel il a forhindre en person i a forlade en social boform kan også være en dom il ophold i sikre boform, i henhold il kapiel 24A i lov om social service. De skal angives i dommen, hvis der er yderligere mulighed for a anvende mag over for den pågældende person, udover hvad der angive i Servicelovens kapiel 24. Samykke Grundloven omfaer alle i Danmark. Den personlige frihed er, uanse funkionsnedsæelse eller ej, ukrænkelig. Hjælp efer Serviceloven forudsæer som udgangspunk, a den pågældende er indforsåe med a modage hjælpen, dvs. akiv eller siliende har samykke il hjælpen. E samykke er en udrykkelig eller siliende ilkendegivelse af, a en handling god må foreages eller undlades, og kan gives såvel mundlig som skriflig. Ønsker og holdninger kan komme il udryk på mange måder. Nogle personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne har ine eller kun begrænse verbal sprog. Dee skal selvfølgelig berages, respekeres og illægges præcis samme væg, som hvis vedkommende havde sag eller skreve de. De er en nødvendig forudsæning, a medarbejderne har evnen il a kommunikere og olke signaler, og a de har faglig viden om meoder il kompensaion for funkionsnedsæelsen. For a kunne ale om e samykke skal borgeren forså, hvad samykke indebærer. De er svær a opsille reningslinjer for, hvornår en person, der samykker, kan siges a have forsåe, hvad der gives samykke il. De man må spørge sig selv om, er: forsår personen, med den dømmekraf han/hun har lige nu, beydningen af egne og andres handlinger i denne siuaion?. Der kan ikke opsilles absolue grænser, ide vurderingen også er afhængig af foransalningens karaker og inensie. Skal e samykke være gyldig, skal de være give umiddelbar i relaion il den handling eller undladelse, der er give samykke il, finder sed. De er vigig a være opmærksom på, a e samykke opnåe på baggrund af vang eller urigige oplysninger ikke er gyldig. Samykke kan ikke opnås ved passivie. I ilfælde, hvor de må anages, a en borger ville have give si samykke, hvis de havde være mulig, er der alligevel ikke ale om e gyldig samykke, når borgeren ikke er i sand il a give udryk for sine ønsker også selv om vedkommende ikke modsæer sig foransalningen. Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk sasborger kan på grund af sin poliiske eller religiøse overbevisning eller sin afsamning underkases nogen form for frihedsberøvelse. Sk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sed med hjemmel i loven. Sk Sk. 6. Udenfor srafferesplejen, skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er beslue af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøve sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domsole eller anden dømmende myndighed il prøvelse. Nærmere regler herom fassæes ved lov. For a sikre de beds mulige grundlag for samykke skal den ansvarlige fagperson sørge for, a borgeren forud for sin sillingagen dels har modage nødvendig og ilsrækkelig informaion om, hvad samykke indebærer, dels har forsåe rækkevidden heraf. De er vigig a være opmærksom på, a informaionen skal ilpasses den enkeles kommunikaionsform og funkionsevne. E samykke skal være frivillig, specifik og informere: Frivillig de må ikke være give under vang. Specifik de skal klar og ydelig fremgå, hvad der konkre er give samykke il. Informere den, der afgiver samykke, har forsåe, hvad vedkommende giver samykke il og kan huske de i de konkree siuaioner. 7

5 Lovgrundlag Formål Uanse hvad der er årsag il, a en person med nedsa funkionsevne er bereige il ydelser ifølge Serviceloven, skal indsasen ilreelægges, så den fremsår helhedsorienere og afpasse efer den enkeles særlige behov og muligheder og med respek for den enkeles inegrie og værdighed. Formåle med hjælpen er derudover a sikre, a problemerne ikke forværres, forbedre den enkeles sociale og personlige funkioner og udviklingsmuligheder sam forbedre de muligheder den enkele har for livsudfoldelse. Man skal være opmærksom på, a den måde borgeren oplever siuaionen på afgør, om siuaionen føles værdig eller ej, og om der er anledning il frusraion. De er alså ikke nok, a en medarbejder opfaer sine egne handlinger som rimelige og værdige, hvis en borger opfaer siuaionen anderledes. En værdig omgangsform forudsæer en løbende dialog med borgeren. Dialogen vil ofe kunne medvirke il a undgå ilspidsede siuaioner. De er ikke alid nem a kommunikere med andre mennesker. Når kommunikaionen sviger, og man ikke oplever sig hør eller forsåe, kan de føre il frusraioner, afmag eller forvivlelse. Hvilke kan komme il udryk som aggressive, voldelige eller selvskadende handlinger hos den pågældende. 82 Omsorgsplig Kommunen har plig il a yde omsorg over for sine borgere. Omsorgspligen gælder, uanse om den pågældende samykker. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk mag. Borgeren har re il a afslå hjælpen. Kommunen skal sørge for a inddrage pårørende eller andre, der har ilknyning il borgere med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, så de kan medvirke il a vareage borgerens ineresser. Med udgangspunk i, hvad der er væsenlig for borgeren skal medarbejderne finde frem il den måde, borgeren ønsker a modage hjælp på. På den måde lever medarbejderne op il omsorgspligen. Når en borger ikke vil vaskes eller have børse ænder, har medarbejderne en vedvarende plig il a finde den måde, borgeren vil modage hjælpen på. De faglige spørgsmål er: Hvilke handlinger kan påvirke borgeren? Hvad kan moivere borgeren? Opgaven skal alid udføres med udgangspunk i borgerens værdier og livskvalie. Medarbejderne skal balancere mellem de o primære hensyn: A borgeren er afhængig af andre og af omgivelserne, og a borgeren er e akiv, selvbesemmende menneske. De kan le for medarbejderne opleves som en konflik mellem på den ene side ansvare for a vareage borgerens ineresser, herunder de særlige ansvar, der ligger i omsorgspligen, og på den anden side respeken for individe. Opgaven for medarbejderne er a balancere de o hensyn, så de for de førse undgår a overage ansvare fra borgeren og for de ande undgår a lægge al ansvar over på borgeren. De ene medfører overgreb, de ande medfører omsorgssvig. For a kunne balancere de o hensyn er de nødvendig a reflekere over egne handlinger: Er vi, med de handlinger vi gør, nu på vej mod overgreb? Eller er vi på vej mod omsorgssvig? De cenrale er, a man er opmærksom på, hvor man er på vej hen, og dermed juserer sine handlinger, så balancen genoprees. 8 9

6 Om Peer Peer er en yngre mand med udviklingshæmning, som ikke vil børse ænder. Han virker bange for andbørsen. Hans ænder er eferhånden i en ilsand, som bekymrer medarbejderne. De sår med den faglige udfordring, a de skal respekere Peer i forhold il hans re il selv a besemme samidig med, a de skal sikre, a han ikke er udsa for omsorgssvig. Hvis de vinger ham il a få børse ænder, vil Peer opleve de som overgreb, og der vil være ale om ulovlig maganvendelse, hvis der ikke foreligger en illadelse. Men de har også en omsorgsplig, som gør, a de skal arbejde på a få Peer moivere il a børse ænder. Så undlader de a gøre noge, vil de være omsorgssvig. Medarbejdernes sysemaiske arbejde sæer fokus på o forhold: 1) Hvad kan være årsag il, a Peer ikke vil åbne munden for en andbørse? Via arbejde med livshisorie finder medarbejderne frem il, a Peer på e idligere boilbud har være udsa for en hårdhænde meode il andbørsning. En medarbejder sod bag Peer og hold hans kæbe åben med e fas greb, mens en anden medarbejder børsede ænderne. Dee kunne være baggrunden for, a Peer forband andbørsning med noge mege ubehagelig. 2) Hvad kan Peer lide a få i munden? Peer holder urolig mege af chokolade, og han åbner alid munden for chokolade. Personale udarbejder nu en pædagogisk plan, som indeholder følgende rin: l a gøre Peer ryg og glad for andbørsen ved a pue chokolade på den l a få Peer il a børse sine ænder med chokolade l a gå fra chokolade il børneandpasa, når Peer er ryg og glad for andbørsen. Med denne plan lykkedes de a moivere Peer il a børse ænder, og medarbejderne fik dermed balancere de o hensyn. I enkele ilfælde vil der for a undgå omsorgssvig skulle handles, selvom om borgeren har akke nej eller på anden måde har give udryk for ikke a ville modage hjælpen. Man skal også være opmærksom på, a en borger ikke overskrider andre borgeres grænser. De falder eksempelvis uden for maganvendelsesreglerne, men inden for omsorgspligen, a bede en indrængende borger med for eksempel svær demens om a forlade og om nødvendig ved almindelig kropssøe a føre vedkommende ud fra en anden borgers bolig i en siuaion, hvor vedkommende måske ikke selv kan overskue, a man er il gene

7 Serviceloven kap & 124 a 124 Formåle med maganvendelsesreglerne Maganvendelsesreglerne Som udgangspunk kan borgeren il enhver id akke nej il de ilbud om hjælp, som gives denne opregner de undagelser og ilfælde, hvor der kan illades anvendelse af mag over for borgeren. I ilfælde hvor en borger akiv modsæer sig, dvs. fysisk, så skal hjemlen il indgrebe således findes i Servicelovens kapiel 24. Formåle med besemmelserne er a begrænse maganvendelse og andre indgreb i reen il selvbesemmelse il de absolu nødvendige. Indgreb må aldrig ersae omsorg, pleje og socialpædagogisk bisand. Mulighederne for maganvendelse skal derfor berages som en undagelse. 124 a Personkredsen Målgruppen for maganvendelsesreglerne er borgere med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Der skal alid foreages en individuel og faglig vurdering af borgerens funkionsnedsæelse og dens følger. En idligere sille diagnose beyder ikke auomaisk, a der kan anvendes mag. E led i den konkree vurdering kan dog for eksempel være en lægefaglig diagnose. Funkionsnedsæelsen skal være af både beydelig og varig karaker. De beyder bl.a., a reglerne om maganvendelse ikke omfaer ilfælde, hvor den pågældende udelukkende lider af en forbigående forvirringsilsand, og ej heller ilfælde hvor personer har demens i leere grad. Mindseindgrebsprincippe De er en beingelse, når man foreager e indgreb en periode for eksempel spise alene med borgeren, i reen il selvbesemmelse, a de er absolu så maganvendelse som udgangspunk undgås. nødvendig for a undgå personskade. Man skal forsøge med den form for mag, der er den minds E lovlig indgreb skal så i rimelig forhold il de, indgribende, men som samidig er ilsrækkelig i den man ønsker a opnå, og varigheden af indgrebe konkree siuaion. Anvendelsen af mag skal så i skal begrænses mes mulig. E eksempel er en rimelig forhold il de, man vil opnå. borger med demens i en plejebolig, der kan gå ure alene i umiddelbar nærhed af boligen, men vil Man bør arbejde med a finde ud af, hvorfor mise orieneringen, hvis vedkommende kommer borgeren handler som vedkommende gør i de for lang væk. Dermed kan borgeren blive il fare siuaioner, der fører il maganvendelse. De gælder for sig selv. De, a borgeren får en personlig alarm, således om a se, om man kan ændre ruiner m.v. og så personale ved, hvornår den pågældende går og dermed undgå de siuaioner, hvor maganvendelse kan opspore borgeren igen, hvis vedkommende er opsår. Hvis en borger ofe i beseme siuaioner, længe væk, er e eksempel på e mindre indgreb for eksempel ved spisning, er ruende eller voldelig end for eksempel ilbageholdelse i boligen. over for andre beboere eller personale, skal man Tilbageholdelse i boligen vil i siuaionen derfor forsøge a finde frem il årsagen il episoderne og i ikke være lovlig Besemmelserne om maganvendelse Serviceloven beskriver en række siuaioner, hvor den kommunale myndighed kan give illadelse il a anvende forskellige former for mag. 125, sk.1 Alarm- og pejlesysemer 125, sk.1 Alarm- eller pejlesysemer kan udelukkende anvendes, når der er en risiko for, a borgeren udsæer sig selv eller andre for a lide personskade. For a opnå illadelse il a anvende alarm- eller pejlesysem, skal de være sandsynliggjor, a borgeren ikke vil være i sand il a overskue a færdes uden for boligen på egen hånd for eksempel på grund af manglende forsåelse for rafikale eller geografiske forhold. De lokale fysiske rammer spiller en afgørende rolle ved afgørelsen af, om de er illad a anvende alarm- eller pejlesysemer. Der skal være ale om personlige sysemer, og der skal alid foreages en konkre afvejning af hensyn il borgerens selvbesemmelse, sociale ryghed og værdighed. Der er ine, der forbyder aflåsning inde fra af hoved- og gadedøre, i de omfang man normal holder disse døre lås i almindelig beboelse for a forhindre yveri m.v. De afgørende er, a borgeren kan komme ud eller få hjælp il a komme ud, når han eller hun ønsker de

8 125, sk.2 & 3 sk. 2. Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse For borgere, hvor den nedsae psykiske funkionsevne er en konsekvens af en erhverve og fremadskridende menal svækkelse, for eksempel demens, hvor ilsanden ikke forbedres over id, kan de være vanskelig a opnå samykke. I disse siuaioner kan der anvendes personlige alarm- eller pejlesysemer uden forudgående myndighedsafgørelse, hvis ikke borgeren direke modsæer sig anvendelsen. E alarm- eller pejlesysem kan medvirke il, a en borger kan findes, inden vedkommende kommer il skade. Formåle er ikke a overvåge, men a medvirke il, a borgeren kan opreholde sin bevægelsesfrihed, samidig med a de bliver mulig a forhindre, a borgeren forvilder sig bor og udsæer sig selv for skade. Modsæer en borger sig a bære e personlig alarm- eller pejlesysem, vil en evenuel afgørelse om, a pågældende alligevel skal bære syseme, kræve en myndighedsafgørelse. Om Hr. Hansen Hr. Hansen bor i en plejebolig. Den ligger æ på den gård, hvor hr. Hansen og hans kone boede i mange år. Hr. Hansen har gennem længere id være urolig sids på efermiddagen og under afensmaden. Han går hvileløs omkring og er indimellem aggressiv over for de andre borgere. De enese, der lader il a hjælpe er når han går en ur i nærheden af sin idligere gård. Hr. Hansen er dog over de senese år bleve ilagende usikker på benene, og da han for kor id siden har fåe konsaere knogleskørhed, er medarbejderne bekymrede for, om han falder. De er derfor beslue, a Hr. Hansen skal have en alarm, der giver lyd fra sig, når han forlader boligen, så medarbejderne kan følge med ham og søe ham undervejs. Ved a arbejde med hans livshisorie, fand man frem il, a Hr. Hansen alid malkede køerne sidse på efermiddagen. Da man begynde a age snakken med ham om hans køer (og forsikrede ham om, a der var funde en afløser for ham), hver gang han blev urolig, dæmpede de Hr. Hansens uro. Han kunne nu i ro og fred spise sin afensmad. Da illadelsen udløb, havde medarbejderne alså via socialpædagogiske ilag funde en løsning, så der ikke længere var behov for a benye alarm. sk. 3. Særlige døråbnere Der kan anvendes særlige døråbnere, hvis de er absolu påkræve i forhold il a afværge, a en eller flere borgere udsæer sig selv eller andre for a komme væsenlig il skade. Der må ikke anvendes egenlige aflåsningssysemer. Alle, der ikke kan bejene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp il de, medmindre der er ale om en borger, hvor myndigheden har ruffe besluning om ilbageholdelse i boligen. 14

9 Fasholdelse Om Marin Der kan anvendes mag i form af fasholdelse i siuaioner, hvor der er nærliggende risiko for, a borgeren skader sig selv væsenlig. Der kan også anvendes mag, hvis der er risiko for, a borgeren påfører andre væsenlig skade. De er personale, der ræffer afgørelsen om fasholdelse i akue siuaioner. E lovlig indgreb i form af fasholdelse omfaer aldrig vold, såsom førergreb, slag og spark. Besemmelsen giver heller ikke mulighed for a føre en borger il e lokale med aflås dør, da der så er ale om frihedsberøvelse. Anvender personale mag i form af a fasholde eller føre en borger il e ande lokale, skal de alid kombineres med forsøg på a gøre borgeren ryg. I siuaionen skal man alid vælge den minds indgribende handling, der er ilsrækkelig il a opnå formåle. Man skal derfor førs vurdere, om siuaionen kan løses uden a fasholde eller føre borgeren il e ande lokale, og kun i de ilfælde hvor medarbejderen vurderer, a de ikke er ilfælde, vil de være lovlig a fasholde eller føre. De er også en forudsæning, a borgeren ikke viser egn på a ville ændre adfærd. Fysisk søe i forbindelse med kramper, spasicie ec., eller som har il formål a berolige, bliver ikke berage som maganvendelse. Marin er en yngre auisisk mand, der med jævne mellemrum får psykoiske anfald. Marin har haf en rigig god efermiddag med køreur, masser af smil og grin, og nu er Marin ilbage på sin sue og har samle e par puslespil, som han god kan lide. Han bliver spurg, om han kunne ænke sig a lave en egning. De vil Marin gerne, og medarbejderen sidder ved siden af ham og snakker løbende med om, hvad de er, Marin egner. Medarbejderen egner også selv, og Marin eferligner egningen. Efer e sykke id farer han lige pludselig over medarbejderen, griber fa i vedkommendes arm og forsøger a bide i arm og hånd. Medarbejderen ager fa i Marin ved a lægge begge hænder på Marins skuldre, og sæer ham hen i sofaen i suen. Samidig aler medarbejderen med Marin for a berolige ham. Marin er rolig e øjeblik, men forsøger herefer igen a få fa i medarbejderen, hvorpå maganvendelsen genages. Marin bliver nu siddende ilbagelæne i sofaen. Medarbejderen foræller med rolig semmeføring, a de er en rigig dårlig idé a bide, men a han sadig god kan lide Marin, selvom han har bid. Marin svarer: De var ikke mig. Medarbejderen forsæer med a ale beroligende il Marin og spørger, om de skal lave egningerne færdige. De synes Marin er en god idé, og egningerne gøres færdige og hænges op på væggen

10 126 a 126 a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Om Karl Jørgen I udgangspunke er de frivillig for borgeren, om vedkommende ønsker hjælp il personlig hygiejne. Undagelsesvis og i en afgrænse periode kan de illades a fasholde borgeren i forbindelse med personlig hygiejne for a sikre overholdelse af omsorgspligen. Der kan kun gives illadelse il maganvendelse, hvis de er absolu nødvendig i forhold il opfyldelse af omsorgspligen herunder for eksempel borgerens værdighed, sociale relaioner og sundhedsilsand. I hygiejnesiuaioner skal man sørge for a vareage borgerens grundlæggende behov med respek for og hensyn il borgerens selvværd og livsførelse. Maganvendelse i form af fasholdelse kan illades ved: andbørsning barbering hårvask, badning og øjskif klipning af hår og negle skifning af bleer og bind pleje af hud fjernelse af madreser i kindpose og mundhule. Når der er give illadelse, må personale holde borgeren fas, så for eksempel andbørsning kan ske. Der må ikke bruges hjælpemidler il fasholdelsen, og fasholdelsen må ikke være e fysisk overgreb. Ændring af ruiner kan ofe hjælpe il a undgå siuaioner, hvor man vinges il a anvende mag. De kan for eksempel beyde, a der ikke skal foreages bad eller andbørsning på e besem klokkeslæ, men a der i sede ages hensyn il borgerens behov. Muligheden for a opfylde omsorgspligen med mag i hygiejnesiuaioner kræver, a der foreligger en illadelse. Karl Jørgen har siden en hofeoperaion for o år siden sidde i køresol og forflyes derfor med lif. Karl Jørgen har Alzheimers sygdom og bor derfor i plejebolig. Han kan med verbal søe fra medarbejderne klare hygiejnen på egen hånd. Karl Jørgen har dog i løbe af de senese måneder fåe brug for ble, og skifningen af denne volder problemer, da han modsæer sig voldsom. Han får ryksår, hvis ikke bleen skifes med jævne mellemrum. Nu overvejer medarbejderne a søge illadelse il a anvende mag i en korere periode, imens man forsøger a genopræne Karl Jørgen med henblik på øge gangfunkion, hvilke bl.a. også vil give bedre muligheder for skife bleen. De vurderes, a de vil være omsorgssvig, hvis ikke Karl Jørgens ble skifes med jævne mellemrum, da der er risiko for ryksår, hudløshed og urinvejsinfekioner

11 Tilbageholdelse i boligen Når der er nærliggende risiko for, a en borger udsæer sig selv eller andre for a lide skade, for eksempel ved a forlade boligen, er de mulig a holde borgeren ilbage eller føre vedkommende il e ande rum. De afgørende er således ikke de, a borgeren vil gå, men den risiko, der er ved, a borgeren forlader boligen. Lovgivningen illader ikke, a personale fører borgeren ilbage il e lokale med lås dør. Fysiske indgreb skal kombineres med ryghedsskabende iniiaiver. Der skal alid være personale eller andre il sede, som kan yde denne hjælp. Personale kan ilbageholde en borger, når man evenuel ved hjælp af alarmsyseme bliver opmærksom på, a vedkommende har forlad eller er ved a forlade boligen og dermed bringer sig i en farefuld siuaion. Tilbageholdelse kræver, a der foreligger en illadelse. Da borgerens generelle ilsand og funkionsnedsæelse kan ændre sig over id, er der plig il løbende a vurdere, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. Om Agnes Agnes Jensen er særk præge af sin demenssygdom og næsen blind. Hun bor i en plejebolig og går ofe en ur på den nærliggende kirkegård, hvor hendes mand ligger begrave. Hun har indil for nylig selv kunne finde derhen og hjem igen. Personale har dog på de senese opleve, a hun er bleve funde af folk fra nærområde lang fra hendes almindelige rue og ofe kun ifør naøj. En medarbejder har derudover flere gange på de sidse se Agnes gå ude mid på vejen. Når hun bliver spurg, siger hun, a hun ikke rigig kunne se, hvor hun var. Medarbejderne forsøger, når de ser, a Agnes er på vej ud uden overøj på, a overale hende il a blive, men de vil Agnes sjælden. Medarbejderne overvejer derfor nu, om de skal søge om en illadelse il a ilbageholde hende i boligen

12 128 & 129 sk.1,2 & Brug af sofseler Fasspænding af en borger med sofseler for a forhindre fald må kun anvendes, når der er nærliggende risiko for, a borgeren udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade som for eksempel brækkede lemmer, kraniebrud, hjerneryselse, abe eller løse ænder. Beskyelsen mod skade som følge af fald besår i a spænde borgeren fas il køresolen, sengen, oilee osv. med bløde sofseler. Selerne kan for eksempel placeres over bryse, om live eller over benene. Fasspænding med sofseler må kun anvendes for a hindre fald og ikke for a begrænse en borgers mobilie, når personen for eksempel er uryg, aggressiv, hvileløs eller ræ. Bløde specialhandsker, hjelme m.v., der bruges med de formål a forhindre selvdesrukiv adfærd kan være omfae af omsorgspligen, ikke af reglerne om maganvendelse. Sraffelovens 13 & 14 Nødværge og nødre Der kan ikke gives illadelse il maganvendelse eller andre indgreb i selvbesemmelsesreen ud over de nævne ilfælde i Servicelovens Al anden anvendelse af mag er ikke illad. Sraffelovens besemmelser om nødværge og nødre omhandler handlinger i eksraordinære siuaioner. Der er ale om handlinger, der som udgangspunk er srafbare, men som reen/en dommer kan vurdere som værende sraffrie. Nødværge er en handling, der er nødvendig for a modså eller afværge e påbegynd eller overhængende uremæssig angreb. Nødværgeindgrebe skal så i rimelig forhold il de, der beskyes. Nødværge kan ikke anvendes som grundlag il a foreage en akiv handling, der ikke er sreng nødvendig. Besemmelsen kan ikke anvendes som grundlag il a foreage jævnlig forekommende indgreb i selvbesemmelsesreen. Nødre er e udslag af princippe om, a nød bryder alle love. I praksis vil nødre kun kunne være akuel, når nødværge ikke finder anvendelse. Nødre kan benyes ved for eksempel ruende legemsskade. Nødre giver, modsa nødværge, mulighed for a gøre brug af 3. mands ing il a forsvare sig med. Den handling, der sker for a afværge angrebe og risikoen for skade, skal så i forhold il hinanden. Disse forhold kan ikke ske uden poliianmeldelse og ev. domsolsprøvelse sagsbehandling og dokumenaion 129, sk. 1, 2 og 3 Flyning Servicelovens 129 regulerer, hvornår borgere, der modsæer sig flyning, eller som mangler evnen il a give e gyldig samykke heril, kan opages i e særlig boilbud. A flye en borger fra en bolig, uden a vedkommende har give samykke, er e mege vidgående indgreb i selvbesemmelsesreen. Flyning kan kun ske undagelsesvis, når de er absolu påkræve for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp. Forudsæningen er, a hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Servicelovens 129,sk. 1-3 giver hjemmel il a flye en borger ud fra re forskellige sæ af forudsæninger: 129, sk. 1. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp, når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren modsæer sig flyningen. De Sociale Nævn ræffer afgørelsen. 129, sk. 2. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp, når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren ikke modsæer sig flyningen, men heller ikke er i sand il a give e informere samykke på grund af erhverve menal svækkelse, som er fremadskridende. Kommunalbesyrelsen ræffer afgørelsen. Dog ræffer De Sociale Nævn afgørelsen, hvis den af sasforvalningen beskikkede værge ikke er enig. 129, sk. 3. Flyning kan ske i siuaioner, hvor borgeren mangler evnen il a give informere samykke, og hvor de må skønnes a være i borgerens egen ineresse a flye il e ande egne boilbud af hensyn il mulighederne for, a borgeren og pårørende kan bevare ilknyningen il hinanden. De Sociale Nævn ræffer afgørelsen. For yderligere informaion se myndighedspjecen Sagsbehandling foregår primær på myndighedsniveau, men medarbejdere og ledere skal medvirke il udarbejdelse af dokumenaion i forhold ansøgninger om maganvendelse mv. 136 Regisrering og indberening Når der iværksæes indgreb i den personlige frihed, skal indgrebe regisreres og indberees il kommunalbesyrelsen eller regional, og il de sociale ilsyn. De kan ske på e skema fra Socialog Inegraionsminiserie, eller på e skema som kommunen selv udarbejder. 136 og 141 Plig il a udarbejde handleplaner Kommunen skal udarbejde handleplaner i overenssemmelse med Servicelovens 141 for de borgere, der har være anvend mag over for. Når der har være Klagevejledning anvend mag, er de derfor obligaorisk a udarbejde en plan for, hvordan man fremover undgår lignende ilfælde afmaganvendelse. Handleplanen skal også medvirke il a koordinere indsasen i forhold il ilbud og akivieer med hensyn il bolig, beskæfigelse, friid og undervisning. Udarbejdelse af handleplanen skal alid ske ud fra den enkele borgers forudsæninger og så vid mulig i samarbejde med denne. Borgeren bør således inddrages i en akiv proces. Udarbejdelse af handleplaner har også beydning for personales ressikkerhed. Handleplanen sikrer, a ilreelæggelsen og udførelsen af hjælpen il borgeren ikke overlades il den enkele medarbejder, men er gensand for en fælles dialog. En dialog, hvor handlinger og meoder i hjælpen il borgere med særlige behov forsa bliver drøfe på baggrund af eiske overvejelser. En afgørelse om anvendelse af mag er en almindelig forvalningsrelig afgørelse. Uanse hvilken insans, der har ruffe afgørelsen, kan borgeren eller borgerens pårørende indgive klage il kommunalbesyrelsen, som har plig il a viderebringe klagen il ree insans