Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed"

Transkript

1 Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes sundhedstilstand Miljøændringer som følge af naturlige og/eller menneskeskabte påvirkninger kan svække fiskene, så de bliver syge og i værste fald kan det resultere i deres død I forbindelse med den stigende miljøbevidsthed op igennem 1970 erne og -80 erne blev der fokuseret meget på den menneskeskabte havforurenings betydning for fiskenes sundhed. Denne faktor er absolut ikke uden betydning, men man glemte, at havmiljøet også i høj grad er påvirket af»naturens luner«som f.eks. klimatiske ændringer, som i sig selv eller i forbindelse med menneskeskabte ændringer kan påvirke fiskebestandene og deres sundhedstilstand markant. Vi blev først rigtigt opmærksomme på at fisk ude i naturen kunne blive syge, da forskere i slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne beskrev en række sygdomme og satte dem i direkte forbindelse med forurening af vore have. Det viste sig, at de omtalte sygdomme ikke var ukendte. De havde allerede været beskrevet i begyndelsen af dette århundrede før forureningens tid. Det der skete var, at ændringerne i miljøet på grund af forurening eller»naturens luner«svækkede fiskene og gjorde dem mere modtagelige for infektioner. Så forskellen på før og nu er, at man i nogle områder har set sygdommene med større hyppighed. Når man skal forsøge at klarlægge årsagerne til sygdomsudbrud i fiskebestande, er det vigtigt, at man ikke ensidigt hælder til en teori om forurening eller en»naturlig forklaring«. De to forhold skal ofte ses i sammenhæng for at få den fulde sandhed frem. Fisk kan også blive syge Fisk kan som alle andre organismer på Jorden blive ramt af forskellige sygdomme og påvirkninger, som kan blive livstruende. Ændringer i havmiljøet kan være så markante, at det resulterer i udbredt fiskedød. Mindre forandringer kan resultere i, at fiskenes modstandskraft mod infektionssygdomme nedsættes. De kan også optage stoffer, som kan gribe forstyrrende ind i stofskiftet og ad den vej være årsag til sygdom. I værste fald kan stofferne være giftige og dermed forårsage fiskenes død. 12

2 Figur 1: Områder i den sydlige del af Nordsøen, hvor vandtemperaturen i vinterperioden nåede ned på eller under frysepunktet. 56 E 1 E 2 E 3 E 4 E 5 E 6 E 7 E 8 E 55 E E E 52 E Lave vandtemperaturer Lave vandtemperaturer i forbindelse med isvintre kan få alvorlige følger for fiskebestandene. På grund af havvandets saltindhold fryser det først ved ca. -1 C. Det er normalt kun overfladevandet, som opnår de helt lave temperaturer og fryser til. Bundvandet vil ofte være nogle grader over frysepunktet. Fiskene er indrettet sådan, at de vil kunne overleve temperaturer tæt ved 0 C, og vil derfor kunne overleve isvintre ved at leve i de dybere liggende vandlag. Under ekstreme kuldeforhold i vintrene 1929, 1947 og i 1963 observerede man i den centrale og sydlige del af Nordsøen (Fig. 1), at vandtemperaturen ned igennem hele vandsøjlen nåede ned på 0 C og derunder, dog uden at havet var egentligt isbelagt. 13

3 Figur 2: Søtunge med sår fanget i Kattegat efter en af isvintrene i midten af 1980 erne. Figur 3: Områder i vore farvande, som har været ramt af iltmangel op gennem 1980 erne og -90 erne. Nogle af de berørte havområder, hvor der fandtes både døde fisk og bunddyr, var på størrelse med Sjælland

4 Det bevirkede, at store dele af fiskebestandene i de berørte områder døde. Man blev opmærksom på fænomenet, idet fiskerne fangede store mængder døde fisk. I forbindelse med isvintrene i midten af 1980 erne, hvor Kattegat i længere perioder var helt isbelagt, fangede fiskerne om foråret lige efter isens opbrud store mængder søtunger, som havde store hudsår. Mere end 25 % af fiskene havde sår på 1-3 cm i diameter, hvilket selvfølgelig bevirkede at de måtte kasseres (Fig. 2). Vores farvande er nordgrænsen for søtungernes udbredelse. De har derfor svært ved at klare lave vandtemperaturer. Ved temperaturer under 2 C sættes deres stofskifte og immunforsvar ud af funktion, hvorved de bliver meget sårbare for havets mikroorganismer, som så let kan invadere huden og udvikle sår. Det har vist sig, at udbredt iltmangel på havbunden, som man har set i Nordsøen og i Kattegat op igennem 1980 erne (Fig. 3), svækker fiskene, så deres modtagelighed for infektionssygdomme øges. Isingen er en fladfisk, som lever i alle vore farvande. Lige som der hos os mennesker altid er nogle, der er forkølede eller har dårlig hals, har isinger også nogle almindeligt forekommende sygdomme. Det drejer sig om sygdommene lymphocystis (Fig. 4), som er nogle knudeformede dannelser i huden, og hudpapillomer (Fig. 5), som nærmest kan sammenlignes med vorter hos mennesker. Begge disse sygdomme skyldes infektion med et virus. Efter perioder med alvorlig iltmangel så man en markant stigning i forekomsten af disse sygdomme i isingebestanden (Fig. 6). Figur 4: Ising ramt af sygdommen lymphocystis, som viser sig som små kugleformede dannelser i huden på især finnerne. Selve kroppen bliver dog også ramt. Figur 5: Ising med hudpapillom på hovedet og kroppen. I dette tilfælde har de vorteagtige dannelser bredt sig ind over øjet. 15

5 Figur 6: Efter at der opstod alvorlig iltmangel i Kattegat i efteråret 1986, skete der en kraftig stigning i forekomsten (prævalensen) af sygdommene lymphocystis og hudpapillomer hos ising i de efterfølgende år. Denne stigning blev yderligere forstærket af, at der også forekom iltmangel i efterårsperioden i 1987 og -88. Sygdomme hos Ising i Kattegat 16% prævalens Lymphocystis Hudpapillomer 14% Sår 12% 10% 8% Sygdom 6% 4% 2% 0% Det normale iltindhold i havet ligger mellem 8-9 mg/liter. Hvis bundvandets iltindhold kommer ned mellem 1-2 mg/l vil de fleste fisk dø, og sænkes det yderligere vil søstjerner, søpindsvin, muslinger og orme dø. Hvis iltindholdet kommer ned på 3-4 mg/l vil fiskene kunne overleve, men de vil ikke være i stand til at optage tilstrækkelig ilt til, at de f.eks. kan omsætte deres føde. Det vil svække dem, og de vil blive mere modtagelige for infektionssygdomme. Årsagerne til at der opstår iltmangel i vore farvande er en kombination af naturlige forhold, primært af klimatisk art, og menneskelig aktivitet på landjorden i form af udledninger af næringsstoffer nitrat og fosfat til havmiljøet. I regnfulde vinter- og forårsperioder vil store mængder næringsstof blive udvasket fra det opdyrkede land, og ledes med vandløb ud i havet. Når lysmængden bliver tilstrækkelig kraftig i slutningen af februar og begyndelsen af marts vil havets planter, algerne, begynde at»blomstre«. Jo mere næring, der er tilstede i vandet, jo større bliver produktionen. Under normale forhold vil alle algerne blive ædt af de næste led i 16

6 mme hos Ising i Kattegat fødekæden krebsdyr og fisk men i år med unormal stor tilførsel af næring vil algeproduktionen kunne blive så stor, at den ikke kan udnyttes af havets fødekæder. Overskuddet vil synke ned på havbunden, hvor det vil blive nedbrudt af bakterier. For at udføre dette arbejde forbruger bakterierne ilt, og de vil kunne opbruge det meste af ilten i bundvandet. Iltmanglen vil først ophøre, når der sker en kraftig opblanding af bundvandet med iltrigt overfladevand i forbindelse med kraftigt blæsevejr i efteråret. Giftige alger Blandt havenes mange tusinde algearter, er der nogle, som under specielle forhold producerer giftstoffer, som kan være farlige for fisk og mennesker. Hvis disse algetyper forekommer i et område med de rette vækstbetingelser, tilstrækkelig lys og næring, vil de kunne blomstre op og forårsage udbredt fiskedød. I foråret 1988 så man en kraftig opblomstring af stilkalgen Crysochromulina langs den norske og svenske Skagerrakkyst og ind i Kattegat. Stilkalgen producerede et giftstof, som ødelagde fiskenes gæller og dens»hærgen«efterlod store mængder døde fisk. Det gik især ud over laks opdrættet i havbrug. Algen lå nemlig i de øverste 5-10 m af vandsøjlen, hvilket bevirkede, at de opdrættede fisk blev fanget i algemasserne, da de var spærret inde i deres netbure, mens vildfiskene derimod havde en mulighed for at svømme ned under algerne. Noget tilsvarende blev observeret 10 år senere i foråret 1998, hvor en kraftig opblomstring af den giftige alge Chattonella forårsagede alvorlig fiskedød langs den jyske vestkyst og i Skagerrak. Denne gang var det hornfisk på vej til deres gydeområder, det gik hårdest ud over. Også denne alge lå i de øverste vandmasser, så de fleste fisk kunne undslippe ved at svømme ned under algelaget. Det tyder dog på, at hornfiskenes gydevandring er styret af så stærke instinkter, at de ikke gik ned i de dybere vandlag, men uden videre svømmede i døden. Miljøgifte Forurening med tungt nedbrydelige miljøfremmede stoffer som f.eks. de nu for længst forbudte stoffer, pesticidet DDT og PCB-forbindelser, der blev benyttet som kølemiddel i transformere, er nok et af de bedst bevarede menneskeskabte fingeraftryk, der er sat i havmiljøet. Disse stoffer er især kommet i fokus i de seneste år, da det har vist sig, at de foruden deres egentlige giftvirkning kan forstyrre hormonbalancen hos en lang række organismer. Hovedproblemet med disse stoffer er, at de bindes i fedtvævet og bliver opkoncentreret op igennem fødekæden. Disse stoffer synes hos fisk at kunne nedsætte æggenes klækningsprocent og at kunne forårsage misdannelser i de tidlige udviklingsstadier (larvestadierne). Det er dog svært at belyse klare årsagssammenhænge mellem observerede effekter og stoffer, som griber ind i organismernes hormonale styringer. De hormonale systemer er meget komplicerede, idet de griber ind i hinanden, så der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem stedet, hvor et givet stof udøver sin effekt og den observerede effekt. M-74 truer Østersølaksen Et eksempel på det er M-74 hos laksen. En kombination af ændring i forekomsten af laksens foretrukne fødeemner og menneskeskabt miljøbelastning synes at være en alvorlig trussel for laksebestandene i Sverige og Finland. 17

7 M-74 forårsaget dødelighed M Gydebiomasse (1000 tons) Sild Brisling Figur 7: Sammenhængen mellem dødeligheden hos Østersø-laks som følge af M-74 og forekomsten af sild og brisling i Østersøen. Bestandsstørrelsen af især brisling følger meget tydeligt mønstret i M-74 dødeligheden. 18

8 I 1974 opstod et problem i svensk opdræt af laks til udsætning i Østersøen. En del af lakseynglen udviste pludselig kort før de skulle til at tage føde til sig udstående øjne og blødninger i hjerteregionen og de blev mørkfarvet og døde indenfor få dage. Moderfiskene havde i mange tilfælde nervøse symptomer som f.eks. balanceproblemer. Fænomenet blev kaldt M-74 (M for Miljön (miljøbetinget) og 74 for årstallet det første gang blev observeret). Problemet forekom i en årrække, hvorefter det forsvandt. Fra slutningen af 1980 erne tiltog det dog igen, og i begyndelsen af 1990 erne kulminerede det med at ynglen fra 90 % af hunlaksene døde. Laksens foretrukne føde er sild og brisling, og netop disse arter er igennem 1990 erne forekommet i meget store mængder i Østersøen (Fig. 7), dels fordi en række milde vintre har begunstiget deres formeringssucces, og dels fordi bestanden af deres vigtigste fjende torsken er meget lav på grund af kraftigt fiskeri og ringe formeringssucces. Sild og brisling indeholder et enzym kaldet thiaminase, som nedbryder thiamin (vitamin B1). Ved at æde disse fisk, udsætter laksen sig for risikoen for at få mangel på vitamin B1. De nervøse symptomer, som blev observeret hos moderfiskene lignede meget symptomer, der tidligere havde været beskrevet fra pattedyr med vitamin B1- mangel. Det viste sig muligt at få lakseynglen til at overleve ved at tilsætte vitamin B1 til vandet og ved at give moderfiskene en indsprøjtning med vitamin. En sådan behandling kan dog kun gennemføres under opdrætsforhold, mens den vilde laksebestand stadig er truet på grund af M-74-problemet. Vitaminbehandlingen kan kurere symptomerne hos de opdrættede laks, men der findes endnu ikke en entydig forklaring på, hvorfor laksene skulle få M-74 netop nu. Der har tidligere eksisteret store silde- og brislingebestande i Østersøen, uden at det gav anledning til M-74. Der må derfor også være nogle andre faktorer, som griber forstyrrende ind i vitamin B1-omsætningen, og det er her, man har mistanke om, at det menneskeskabte bidrag de miljøfremmede stoffer, som PCB (polychlorerede bifenyler) og forskellige dioxinforbindelser kommer ind i billedet. Baggrunden for at M-74 pludselig har fået så stor betydning i de seneste år synes altså at være et kompliceret samspil mellem naturlige faktorer som milde vintre, og dermed stor formeringssucces hos sild og brisling, og menneskeskabte miljøændringer i form af miljøfremmede stoffer, hvis effekt man endnu ikke har klarlagt. Disse eksempler viser, at dødelighed i vores fiskebestande ikke nødvendigvis er forårsaget af, at fisken er blevet ramt af en simpel infektionssygdom, men at det ofte er et komplekst samspil mellem en lang række menneskeskabte og naturlige forhold, som kan have afgørende betydning for fiskebestandenes sundhedstilstand. 19

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Ristinge N, Ristinge. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Ristinge N, Ristinge. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Ristinge Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk Trelde Næs Strand (Blå Flag) Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Hvide Sande Strand, Hvide Sande Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der

Læs mere

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk Vejrmosegårds Strand Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed: Holstebro Kommune Natur og Miljø Nupark 51 7500 Holstebro www.holstebro.dk Email: kommunen@holstebro.dk Tlf.: 96 11 75 00 Hvis

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Badevandsprofil Sønderstrand Syd

Badevandsprofil Sønderstrand Syd Badevandsprofil Sønderstrand Syd Version 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Naturfarm s Bio Protect Hand Gel, er lavet med særlig tanke på hænder og deres pleje. Vore hænder kommer dagligt i kontakt med alle slags materialer, og er

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa Ansvarlig myndighed: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf: 99 45 45 45 Email: Raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk Hvis der

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Avnsø, Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Avnsø, Hvalsø. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hvalsø Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden (olieudslip,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Skåstrup V. Revideret 2016. Side 1 af 9

Skåstrup V. Revideret 2016. Side 1 af 9 Skåstrup V Side 1 af 9 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Ballen Strand, Ballen Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Indsamling af træprøver fra havbunden 2007

Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Rapport for Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Marine Arkæologisk Gruppe i samarbejde med WM-Trædateringslaboratoriet Årsrapport 2007 For tredje år i træk har Marine Arkæologisk Gruppe i 2007 rekognosceret

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Nr Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed lokalisering af mad, mage og fjende hos vandlopper 48

Nr Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed lokalisering af mad, mage og fjende hos vandlopper 48 Indhold Per Dolmer og Erik Hoffmann: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? 2 Stig Mellergaard: Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed 12 Stig Pedersen

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil Badevandsprofil for Tornby Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der observeres

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Hofmansgave. Revideret 2016. Side 1 af 9

Hofmansgave. Revideret 2016. Side 1 af 9 Hofmansgave Side 1 af 9 Badevandsprofil Badevandsprofil for Hofmansgave, Østerballe Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web:

Læs mere

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil Havnebadet Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG MEDDELELSE FRA FORSØOSDAMBRUOET NR. 71 JULI 1985 ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG AF TORBEN FRODE JENSEN - 3 - ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG af Torben Frode Jensen Miljøstyrelsens konsulent

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere