Ansøgning om justering af beløb til kompensation af fri entré m.m. samt supplerende lokaletilskud til etablering af eksternt kunstmagasin.

Transkript

1 Kulturelt Udvalg Børn, Skole og Kultur Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C Att. Lars Keld Hansen Randers den Ansøgning om justering af beløb til kompensation af fri entré m.m. samt supplerende lokaletilskud til etablering af eksternt kunstmagasin. På vegne af Randers Kunstmuseums bestyrelse tillader jeg mig hermed at ansøge Kulturelt Udvalg, Randers Kommune om at gå i dialog med henblik på at få foretaget en justering af beløb til dækning af fri entré og gratis omvisninger for folkeskoler i Randers Kommune. Endvidere vil museet gerne ansøge om supplerende lokaletilskud med henblik på etablering af eksternt kunstmagasin. Fri entré til kunstmuseet Randers Kommune besluttede i 2005 at give fri adgang til de to museer i Kulturhuset, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland. Kunstmuseet modtog som kompensation et beløb på kr. der indgik i museets driftstilskud. Beløbet var fastsat på baggrund af de forudgående års entréindtægter, der havde ligget i dette nabolag. Reelt svarede beløbet dog kun til ca årligt betalende gæster (40 kr. i entré per billet). Randers Kunstmuseum er utrolig glade for på denne måde at gøre kulturen og kulturarven tilgængelig for alle og har også kunnet konstatere et stærkt stigende besøgstal. Initiativet er blevet fulgt op af en række formidlingsaktiviteter og arrangementer, så museet de sidste 7 år har ligget stabilt på et årligt besøgstal mellem gæster. Reelt har fri entré dog også berøvet museet muligheden for egenindtjening, udover hvad der kommer ind gennem salg af publikationer og arrangementer. Det er en stigende grad blevet en hæmsko for museet, der gerne både vil tilbyde de store prestigetunge udstillinger som den aktuelle Vilhelm Kyhn & det danske landskab og nyskabende formidling. 1

2 Indenfor de sidste 5-10 år er det blevet meget dyrere at lave udstillinger. Det er sket i takt med en øget professionalisering af museumsverdenen, en udvikling Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger og nu også det nye udkast til museumsloven i høj grad har dikteret. De øgede udgifter skyldes dels transportomkostninger, hvor der i dag stilles skærpede krav til sikkerhed og klimastyrede biler samt transportkasser til enkeltværker m.m. Her har de generelt stigende omkostninger til brændstof også betydet øgede omkostninger. Endvidere opkræver en del museer, herunder særligt Statens Museum for Kunst, særdeles høje gebyrer relateret til udlån af værker. Samtidig forventes det, at museerne i høj grad leverer nye oplevelser og formidlingsformer på digitale platforme osv. Randers Kunstmuseum vil gerne tilbyde såvel byens borgere og gæster udstillinger og formidling af nationalt og måske endog internationalt format. Det har vi samlingen og formatet til, men udstillingsprojekter, som f.eks. den aktuelle med Kyhn, koster 3,5 mil. Som museum for dansk kunst samarbejder Randers Kunstmuseum med en række af landets større kunstmuseer, herunder Statens Museum for Kunst, og nu også Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og HEART Herning Museum of Contemporary Art. De strategiske samarbejder med andre museer er et krav fra statens side i det nye udkast til museumsloven, og Randers Kunstmuseum er meget interesseret i at udvikle samarbejder, der styrker museets faglige profil i den danske museumsverden. For eksempel arbejder Randers Kunstmuseum aktuelt på at formalisere udstillings- og forskningssamarbejdet med Fuglsang og Ribe Kunstmuseum i et strategisk partnerskab, konkret med fokus på et stort projekt årligt. Et partnerskab, der bl.a. vil indebære, at de tre museer samlet set, har en samling af dansk kunst fra 1800-til i dag på størrelse med Statens Museum for Kunst. Samtidig betyder samarbejdet at Randers Kunstmuseum faglige stab vil kunne sparre med medarbejderne på de andre museer om at udvikle nyskabende formidlingsinitiativer, nationale forskningsprojekter og store udstillingsoplevelser, der vil nå ud til et langt bredere publikum end ellers i kraft af den geografiske spredning. Museerne vil på den måde blive en absolut sværvægter på den nationale kunstscene samtidig med, at erfaringerne vil blive anvendt til at sikre kvaliteten i det tilbud, museet tilbyder lokalt og de kompetencer, vi bringer med ind i dialogen med lokale samarbejdspartnere og museets brugere. Uden mulighed for at skabe egenindtægter er der stor risiko for at Randers Kunstmuseum, der i kraft af sin samling og aktuelle standard burde være storebror, bliver det tynde øl i samarbejdet. Mens Randers Kunstmuseum i 2004, forud for aftalen om gratis adgang med Randers Kommune, havde en entré på 40 kr. og et langt lavere besøgstal end i dag, har de museer vi aktuelt samarbejder med en langt større entré. Fuglsang og Ribe Kunstmuseum opkræver for eksempel begge 70 kr. per billet. Det er ikke enestående, faktisk opkræver de fleste kunstmuseer i Danmark, entré i den størrelsesorden; Trapholt: 70 kr., Museum Jorn: 70 kr., AROS: 100 kr., Ordrupgaard: 85 kr., Den Hirschsprungske Samling: 75 kr. Det er således museets vurdering af beløbet til kompensation af fri entré ikke er tidssvarende. 2

3 Randers Kunstmuseum vil derfor gerne indlede en dialog med Kulturelt Udvalg om mulighed for en justering af den økonomiske kompensation eller alternativt stående tilladelse til at kræve entré til museets særudstillinger, men fri entré til museets egen samling af dansk kunst. Denne sondring mellem samlingen og særudstillingerne der i højere grad har karakter af events, ser man f.eks. på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, hvor den kulturarv samlingerne repræsenterer altid er tilgængelig. Gratis omvisninger for folkeskoler i Randers Kommune Randers Kunstmuseum fik i 2003 mulighed for at tilbyde skoleklasser fra Randers Kommune gratis omvisninger i museets udstillinger og samling. Som kompensation for dette modtog museet kr. En omvisning for skoler udenfor kommunen og øvrige grupper koster 500 kr. i hverdagen og 700 kr. udenfor normal åbningstid. Da aftalen blev indgået havde Randers Kunstmuseum omkring skolebesøg årligt. Dette beløb er eksploderet i takt med at museet har udviklet sin formidling og sine tilbud til skolerne. Ydermere har sammenlægningen af kommunerne med kommunalreformen i 2007 betydet, at museet i dag servicerer en lang række nye skoler. De sidste 5 år har museet haft omkring besøg af skoleklasser årligt. Skoler udenfor den tidligere kommunegrænse, Assentoft, Munkholmskolen, Langå Skole, mfl. repræsenterer % af dette antal. Med kun to fagansatte til at varetage alle dele af museets drift, fra udstillinger og udviklingen af formidlingen, til bevaring, forskning, registrering og administration er det som oftest nødvendigt at trække på eksterne omvisere til at varetage omvisningerne samt til andre formidlingsarrangementer målrettet børn og børnefamilier i diverse ferier mv. Specifikt til omvisningerne aflønnes omviserne med 400 kr. i hverdagene og 600 kr. i weekenden. I 2011 havde museet udgifter til eksterne omvisere på ,90 kr. En konkret udgift, museet ikke kan få dækket andetsteds. Der ligger en forventning hos såvel Kulturstyrelsen som kommunen og skolerne om at kunstmuseet tilbyder relevante formidlingstilbud til skoler og ungdomsuddannelser, som tilgodeser lærere og elevers behov for individuelle forløb samt tager højde for gældende formidlings- og læringsteorier. Eksempelvis også, at museet er med til at udvikle og sparre i forbindelse med udvikling af Hadsundvejens Skole som kreativ skole. Vi er meget positive overfor udviklende samarbejder, men har på nuværende tidspunkt svært ved at afse tid og personaleressourcer til det. Randers Kunstmuseum vil derfor gerne i dialog med Kulturelt Udvalg om en justering af det fastsatte beløb til dækning af gratis omvisninger for folkeskoler i Randers Kommune. Magasiner Randers Kunstmuseum har igennem en årrække haft pladsproblemer i de nuværende lokaler i Kulturhuset. En særskilt og alvorlig bekymring er her magasinerne til opbevaring af kunst. På grund af pladsmangel er store dele af den ikke udstillede samling placeret i midlertidige magasiner opbygget i udstillingssalene. Værkerne står her lag på lag, hvad de bestemt ikke har godt af, og de blokerer tilmed for ventilationen i lokalet, så også klimaet er påvirket. Denne situation har nu eksisteret i år, og er bestemt ikke blevet mindre i takt med samlingens tilvækst. 3

4 Allerede i forbindelse med Kulturstyrelsen kvalitetsvurdering af Randers Kunstmuseums virke i modtog museet kritik for sine opbevaringsforhold, citat: De utilstrækkelige opbevaringsforhold er bekymrende. Værkerne bliver aktuelt unødigt belastet ved en uhensigtsmæssig opbevaring og sikkerheden sat på spil. Rammerne for en præventiv bevaringsindsats er således utilstrækkelige. Og afslutningsvist i rapporten: Kulturstyrelsen henstiller derfor til, at museet finder en løsning på de utilstrækkelige magasinforhold snarest muligt. Det anbefales at museet undersøger muligheden for at opbevare mindre aktive dele af samlingen på det nye fællesmagasin. Kulturstyrelsen har senere, efteråret 2009 og februar 2011, efterlyst dokumentation for at situationen er blevet forbedret, hvad museets daværende leder ikke har kunnet fremvise. Magasinsituationen er således uforandret en tikkende bombe under museet, og der er ingen tvivl om, at et fremtidigt eftersyn af museet forestået af Kulturstyrelsens medarbejdere, vil medføre en endog særdeles alvorlig anmærkning. Det er ikke utænkeligt at de ligefrem vil forlange værkerne fjernet, da museet i museumsloven er forpligtet til at sikre kulturarvens bevaring. Det er min vurdering, at situationen i høj grad er kritisk. Museet har bl.a. kunnet konstatere adskillige stødskader på malerier samt buler og folder som resultat af svingende temperatur og udluftning, ja endog et eksempel på skimmelsvamp på en skulptur af Kurt Trampedach, hvilket er helt urimeligt. På lang sigt fører magasinforholdene derfor også til særdeles store udgifter til konservering. En nødløsning der hverken er hensigtsmæssig for kunstværkernes bevaring eller museets økonomi. Jeg står naturligvis til rådighed for en tur i magasinet for alle interesserede. Aktuelt ser museet to umiddelbare løsninger på etablering af et eksternt kunstmagasin, og de er begge forbundet med en række udgifter. Fællesmagasin ved Museum Østjylland Randers Kunstmuseum kan leje sig ind i det fællesmagasin Museum Østjylland har etableret sammen med en række andre museer i Randers SV. Museumsleder Jørgen Smidt-Jensen og konservator Lone Petersen, Museum Østjylland, har givet et tilbud på omkostninger forbundet med denne løsning. Årlig leje: kr. + moms. Hertil kommer følgende udgifter: Flytning og indtjeck af værker ved konservator Lone Petersen og stab: kr. + moms. Ombygning af reoler til opbevaring af kunst: kr. + moms. Randers Kunstmuseum er umiddelbart positiv overfor denne løsning, da magasinet tilbyder gode klimatiske forhold samt samdriftsfordele. Der er dog problemer forbundet med løsningen. Først og fremmest kan Museum Østjylland kun tilbyde årskontrakter på ét år ad gangen og max. i fem år, da de vurderer selv at skulle udnytte hele magasinarealet fra Efter den tid skal der enten bygges til, hvad kunstmuseet i så fald skal finde en løsning på, eventuelt i dialog med andre museer. Eller samlingen skal pakkes ned og flyttes på ny, hvad der altid indebærer en risiko for skader på værket. 4

5 Et andet problem er, at Randers Kunstmuseum ikke selv kan få adgang til sine værker, der vil blive placeret forskellige steder i magasinet alt efter format og type. Kun de ansatte konservatorer på Museum Østjylland/Fællesmagasinet har adgang til faciliteterne, da man ønsker at holde de fysiske og klimatiske forstyrrelser på et minimum. Randers Kunstmuseum finder det vigtigt, at museets store samling af kunst sættes "i spil" både lokalt, nationalt og internationalt gennem ud- og indlån. Museet søger således at vise forskellige dele af særligt den moderne del af samlingen i varierende ophængninger på museet. Aktuelt har museet endvidere udlån af værker fra samlingen årligt til andre museer i ind- og udland, samt omkring 300 værker deponeret i den kommunale forvaltning. Størstedelen af udlån fra samlingen til andre museer er af de såkaldte ENB eller NB værker, det vil sige, værker af Enestående eller National Betydning, disse vil fortsat blive opbevaret i museets magasiner på Stemannsgade. Men et minimum på 30 årlige besøg/transporter fra fællesmagasinet er nok uundgåeligt. Samtidig bliver det svært at opretholde deponeringsordningen med kommunen, hvor personale fra Laksetorvet løbende henvender sig med henblik på at få udskiftet kunstværker i deres lokaler. Man kunne dog forestille sig, at dette kunne løses ved en seriøs opstramning af procedurerne, således at der kunne byttes rundt på værker en gang årligt. Dette skal i så fald ske digitalt uden forudgående besigtigelse af værkerne, og de skal efterfølgende bestilles hos fællesmagasinets personale, hvor afhentningen af et værk eller flere faktureres på timebasis. En konservatortime koster her 450 kr. + moms. En forsigtig vurdering på de årlige udgifter til at hente og aflevere kunstværker i fællesmagasinet, ville være omkring kr. Alt i alt i en årlig udgift inkl. moms på omkring kr. samt udgifter til etablering ca kr. Der skal her endvidere kalkuleres med, at løsningen er tidsbegrænset, og at en mere permanent løsning til at opbevare samlingen i Fællesmagasinet fordrer en tilbygning. Randers Kaserne Randers Kunstmuseum har fået tilbudt at leje lokaler 425 m2 på Randers Kaserne i en tør frostfri kælder vis-a-vis de lokaler, hvor Randers Kommunes server er opbevaret og i underetagen for Børn og Skole. Lokalet er klimatisk stabilt og let at sikre for tyveri. Endvidere vil man kunne benytte mange af de samme sikkerhedsfordele, runderende nattevagt med kontakt til alarmcentral osv. Den årlige husleje er ekskl. moms, men inkl. vagt osv. Til dette lokale knytter sig en række etableringsomkostninger, fysisk sikring af adgangsveje, tyverisikring, vandskadesikring og brandalarm. Datalogger til aflæsning af klima, samt almindelig istandsættelse. Engangsudgifter i størrelsesordenen kr. Dette er en dyrere løsning, men man vil muligvis kunne forhandle prisen med udlejer, Henrik Sinnbeck. Randers Kommune er den eneste anden lejer i bygningen. Fordelen ved lejemålet er, at kontrakten ikke vil være på årsbasis, men kan tegnes for en længere årrække. Ligeledes vil museet her have adgang til samlingen og kan endog etablere faciliteter til konservatorer og. lign. og derved undgå unødvendig transport. Nogle transportudgifter kan her forekomme af værker til og fra museet, men museet kunne her eventuelt indgå aftale med Randers Bibliotek om at benytte bibliotekets varevogn el. lign. 5

6 Opsummering Randers Kunstmuseum har meget svært ved at finde midler til at dække udgifter til eksternt magasin ud af de aktuelle driftsmidler. Modsat er det meget svært at få fonde eller private til at dække udgifter, der bedømmes som almene driftsopgaver. Museet ansøger derfor Randers Kommune om dækning af lokaleudgifter til at sikre museets fine samling af dansk kunst i et eksternt magasin. Hvilken løsning af de to skitserede der foretrækkes skal diskuteres på bestyrelsesmøde den 29. august, men museet er meget åbent for ønsker fra Kulturelt Udvalg samt samarbejde med kommunes medarbejdere om at finde den mest optimale og billigste løsning. Museets formand, Bent Martinsen, og undertegnede ser frem til at høre fra Jer. Med venlig hilsen, Lise Jeppesen, museumsdirektør Randers Kunstmuseum 6