Trivsel og social baggrund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel og social baggrund"

Transkript

1 Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne har især en god social trivsel, mens elevernes faglige trivsel samt oplevelse af ro og orden ligger lidt lavere og oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen ligger lavest. Der er omtrent en lige stor andel elever i hver kommune, som har en lav trivselsscore, mens der er lidt mere kommunal variation i andelen af elever, der har en høj trivselsscore. Alder og trivsel Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er højest på de yngste klassetrin, mens social trivsel og oplevelsen af ro og orden er ens på tværs af klassetrin. Den generelle skoletrivsel er også lavest på de ældste klassetrin. Køn og trivsel Drenge angiver generelt højere social trivsel og oplever lidt mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er også højere blandt drenge end piger. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er omtrent ens på tværs af drenge og piger. Herkomst og trivsel Indvandrere og efterkommere angiver en højere grad af støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk herkomst. Indvandrere angiver en lavere social trivsel end efterkommere og elever med dansk herkomst. Faglig trivsel er relativt ens uanset herkomst. Forældrebaggrund og trivsel Elevernes trivsel stiger med forældrenes højeste fuldførte uddannelse på stort set alle indikatorer. Kun støtte og inspiration opleves relativt ens på tværs af forældrenes uddannelsesbaggrund.

2 Side 2 af 25 Elevernes oplevelse af mobning Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet af andre, er ens på tværs af drenge og piger, mens andelen er størst på de yngste klassetrin. Mobning af andre elever er mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men er nogenlunde ens på tværs af klassetrin. Elevernes oplevelse af toiletforhold Drenge opfatter toiletforholdene som værre end pigerne. Elever på de ældste klassetrin opfatter toiletforholdene som bedre end elever på de yngste klassetrin.

3 Side 3 af 25 Baggrund I foråret 2015 gennemførte landets folkeskoler den første obligatoriske trivselsmåling. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen, hvor et af resultatmålene er, at elevernes trivsel skal øges. I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden, som skal danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen. Resultatmålet vurderes derfor ud fra en række differentierede indikatorer samt en samlet trivselsindikator. Indikatorerne skal bidrage til at understøtte skolernes og kommunernes arbejde og dialog om at forbedre undervisningsmiljøet lokalt. Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer samt en samlet indikator for trivslen blandt elever i klasse. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Endvidere er der udviklet en overordnet samlet indikator, som viser elevernes generelle skoletrivsel på tværs af de fire differentierede indikatorområder. Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel - er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. I notatet vises de overordnede resultater for hver af indikatorerne samt indikatorerne opdelt på køn, klassetrin, herkomst og forældreuddannelse. Derudover vises der i notatet udvalgte resultater vedrørende elevernes oplevelse af mobning og toiletforhold. I alt har knap elever deltaget i trivselsmålingen. Dette notat ser udelukkende på resultaterne for klassetrin, hvor der er udarbejdet indikatorer. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for klassetrin.

4 Side 4 af 25 Eleverne trives godt socialt, mens oplevelsen af støtte og inspiration er noget lavere Figur 1 viser fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator. 59 pct. af eleverne har et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel) på indikatoren for social trivsel. Indikatoren for støtte og inspiration har den mindste andel af meget positive svar, idet 10 pct. af eleverne har et gennemsnit over 4,0. Ser man på den generelle skoletrivsel i Figur 1, har 29 pct. af eleverne et gennemsnit over 4,0, mens 63 pct. har et gennemsnit mellem 3,1 og 4,0. Dermed falder godt 92 pct. af eleverne indenfor de to mest positive kategorier. Målingen viser dog også, at der er en lille gruppe af eleverne, som angiver den ringest mulige trivsel (elever med gennemsnit på 2,0 eller derunder). Det drejer sig om mellem nul og fem pct. alt afhængig af indikator. Figur 1 Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, klasse, 2015 Generel skoletrivsel 7% 63% 29% Ro og orden 1 2 Støtte og inspiration 30% 5 10% Faglig trivsel 10% 30% Social trivsel 34% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

5 Side 5 af 25 Kommunal spredning i trivselsindikatorerne Overordnet set er der en vis kommunal variation i andelen af elever, der har en høj trivselsscore. På kommunalt niveau varierer andelen af elever med et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel) inden for social trivsel mellem 46 og 68 pct. Inden for faglig trivsel varierer andelen af elever med bedst mulig trivsel mellem 19 og 38 pct., mens den inden for støtte og inspiration varierer mellem 6 og 15 pct. Indenfor ro og orden varierer andelen mellem 12 og 32 pct. I forhold til den generelle skoletrivsel varierer andelen af meget positive svar fra 18 til 38 pct. Tabel 1 Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for hver indikator for trivsel, klasse Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Landstal 30% 10% 2 30% Maks. 68% 38% 1 32% 38% Min. 4 19% 12% 18% Anm.: Andel meget positive svar defineres som andel elever med gennemsnit over 4,0. Der er mindre variationer mellem kommunerne i forhold til andelen af elever med de mest negative svar (gennemsnit på 2,0 eller derunder) i trivselsmålingen. Social trivsel ligger mellem 0 og 2 pct., og faglig trivsel samt ro og orden ligger mellem 0 til 3 pct. Variationen mellem kommunerne er størst i forhold til støtte og inspiration, hvor andelen af mest negative svar ligger mellem 3 til 11 pct. Tabel 2 Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for hver indikator for trivsel, klasse Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Landstal 1% 1% 1% 0% Maks. 2% 3% 11% 3% 1% Min. 0% 0% 3% 0% 0% Anm.: Andel meget negative svar defineres som andel elever med gennemsnit på 2,0 eller derunder.

6 Side 6 af 25 Faglig trivsel og oplevelse af støtte falder med stigende klassetrin Figurerne i dette afsnit viser trivselsindikatorerne fordelt efter klassetrin. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er lavest på de ældste klassetrin, mens social trivsel og oplevelsen af ro og orden er ens på tværs af klassetrin. Den generelle skoletrivsel bliver også lavere, jo højere klassetrin eleverne er på. Som det fremgår af Figur 2 og Figur 5 herunder er social trivsel og oplevelsen af ro og orden stort set ens på alle klassetrin. Figur 3 viser, at den faglige trivsel er lavest på de ældste klassetrin. I 4. klasse har 34 procent af eleverne således et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det tilsvarende tal er 27 procent for eleverne i 9. klasse. Figur 4 viser, at oplevelsen af støtte og inspiration er lavest på de ældste klassetrin. I 4. klasse er 19 procent af eleverne i kategorien med bedst mulig trivsel, mens det for eleverne i 9. klasse er 5 %. Figur 6 viser, at 37 procent af eleverne i 4. klasse har angivet den højeste trivselsscore, mens det gælder for 23 procent af eleverne i 9. klasse. Figur 2 Social trivsel opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 3 58% 8. klasse 37% 57% 7. klasse 3 58% 6. klasse 33% 60% 5. klasse 32% 61% 4. klasse 7% 34% 58% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

7 Side 7 af 25 Figur 3 Faglig trivsel opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 12% 61% 27% 8. klasse 12% 63% 24% 7. klasse 11% 61% 27% 6. klasse 9% 58% 32% 5. klasse 9% klasse 9% 5 34% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 4 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 7% 39% 50% 8. klasse 38% 51% 7. klasse 3 53% 6. klasse 29% 57% 9% 5. klasse 4% 24% 14% 4. klasse 3% 20% 58% 19% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

8 Side 8 af 25 Figur 5 Oplevelsen af ro og orden opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 13% 27% 8. klasse 1 60% 24% 7. klasse 17% 60% 22% 6. klasse 1 58% 2 5. klasse 1 58% 2 4. klasse 17% 57% 2 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 6 Generel skoletrivsel opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 8% 68% 23% 8. klasse 8% 69% 22% 7. klasse 8% 67% 2 6. klasse 7% 62% 31% 5. klasse 7% 3 4. klasse 7% 5 37% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

9 Side 9 af 25 Drenge oplever højere social trivsel og mere ro og orden end piger Drenge angiver generelt højere social trivsel og oplever mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er også højere blandt drenge end piger. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er omtrent ens på tværs af drenge og piger. Figur 7 viser, at 64 % af drengene har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig trivsel) inden for social trivsel, mens det gælder for 53 procent af pigerne. Figur 8 og Figur 9 viser, at der ikke er forskel på drenge og piger med hensyn til faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration. Figur 10 viser, at 26 % af drengene er i kategorien med bedst mulig trivsel inden for ro og orden, mens det gælder for 23 procent af pigerne. Figur 11 viser, at den generelle skoletrivsel er lidt højere blandt drengene, hvor 31 procent er i kategorien med den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for 27 procent af pigerne. Figur 7 Social trivsel opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 8% 38% 53% Drenge 31% 64% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

10 Side 10 af 25 Figur 8 Faglig trivsel opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 11% 29% Drenge 10% 31% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 9 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 4% 30% 5 10% Drenge 31% 53% 10% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

11 Side 11 af 25 Figur 10 Oplevelsen af ro og orden opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 1% 1 23% Drenge 1% 1 58% 2 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 11 Generel skoletrivsel opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 8% 64% 27% Drenge 7% 62% 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

12 Side 12 af 25 Indvandrere og efterkommere oplever lidt mere støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk herkomst Figurerne i dette afsnit viser trivselsindikatorerne opdelt efter herkomst. Figur 12 viser, at indvandrere angiver en lavere social trivsel end efterkommere og elever med dansk herkomst. 50 procent af indvandrere har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det tilsvarende tal er hhv. 59 procent og 57 procent for elever med dansk herkomst og efterkommere. Faglig trivsel (Figur 13) er relativt ens uanset herkomst. Figur 14 viser, at 9 procent af eleverne med dansk herkomst har ligger i gruppen med den bedst mulige trivselsscore, når det drejer sig om oplevelsen af støtte og inspiration. Det gælder til sammenligning for 20 procent af indvandrerne og 18 procent af efterkommerne. Også når det gælder ro og orden, ligger elever med dansk herkomst lidt lavere end indvandrere og efterkommere. Her har 24 procent af eleverne med dansk herkomst angivet den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for hhv. 29 procent af indvandrerne og 27 procent af efterkommerne (Figur 15). Den generelle skoletrivsel opleves relativt ens uanset herkomst, dog ligger danskere også her lidt under både efterkommere og indvandrere. Figur 16 viser således, at 33 procent af efterkommerne er i kategorien med den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for 29 procent af eleverne med dansk herkomst og 30 procent af indvandrerne. Figur 12 Social trivsel opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 3 57% Indvandrere 7% 42% 50% Dansk herkomst 34% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

13 Side 13 af 25 Figur 13 Faglig trivsel opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 10% 31% Indvandrere 11% 61% 28% Dansk herkomst 10% 30% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 14 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 4% 23% 5 18% Indvandrere 3% 21% 5 20% Dansk herkomst 31% 5 9% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

14 Side 14 af 25 Figur 15 Oplevelsen af ro og orden opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 2% % Indvandrere 14% 57% 29% Dansk herkomst 1 24% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 16 Generel skoletrivsel opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 61% 33% Indvandrere 7% 62% 31% Dansk herkomst 8% 63% 29% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

15 Side 15 af 25 Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelse på stort set alle indikatorer Elevernes trivsel opdelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse viser en klar tendens til, at trivslen stiger med forældres uddannelse. Dette gælder for social trivsel, faglig trivsel, oplevelsen af ro og orden samt den generelle trivsel. Oplevelsen af støtte og inspiration er relativt ens på tværs af forældrenes uddannelsesbaggrund. Inden for social trivsel varierer andelen af elever med den bedst mulige trivselsscore fra 50 procent blandt elever af forældre med grundskoleuddannelse til 64 procent blandt elever af forældre med en lang videregående uddannelse (Figur 17). Inden for faglig trivsel varierer andelen af elever, der ligger i gruppen med den bedst mulige trivselsscore fra 21 procent (grundskole) til 43 procent (lang videregående uddannelse) (Figur 18). Når det kommer til ro og orden er forskellene mindre, men andelen af elever i gruppen med bedst mulige trivselsscore er fortsat lidt højere blandt elever af forældre med længere uddannelser (Figur 20). Den generelle skoletrivsel er ligeledes højere, jo længere uddannelser forældrene har. 24 procent af eleverne af forældre med grundskoleuddannelse har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det gælder 36 procent af eleverne af forældre med en lang videregående uddannelse (Figur 21). Oplevelsen af støtte og inspiration (Figur 19) viser en relativt ens fordeling mellem forældres uddannelsesniveau. Dog er tendensen her modsat de øvrige indikatorer, idet den største andel elever i gruppen med bedst mulige trivselsscore er elever med forældre med gymnasial- eller grundskoleuddannelse. Figur 17 Social trivsel opdelt på forældrenes højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 31% 64% MVU 33% 62% KVU 34% Eud 7% 3 5 Gymn 7% 3 57% Grsk 9% 39% 50% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

16 Side 16 af 25 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD. Figur 18 Faglig trivsel opdelt på forældrenes højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 52% 43% MVU 8% 58% 34% KVU 9% 60% 30% Eud 13% 62% 24% Gymn 11% 58% 30% Grsk 18% 60% 21% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD.

17 Side 17 af 25 Figur 19 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 4% 28% 10% MVU 30% 5 9% KVU 31% 5 9% Eud 32% 53% 9% Gymn 28% 54% 13% Grsk 31% 51% 12% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD. Figur 20 Oplevelsen af ro og orden opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 1% 13% 27% MVU 1% 14% 2 KVU 1% 1 2 Eud 2% 17% 58% 23% Gymn 2% 1 58% 2 Grsk 2% 19% 5 23% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indika-

18 Side 18 af 25 toren, Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD. Figur 21 Generel skoletrivsel opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 4% 3 MVU 62% 32% KVU 7% 63% 29% Eud 9% 6 2 Gymn 8% 62% 30% Grsk 12% 64% 24% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD.

19 Side 19 af 25 Elevernes oplevelse af mobning Elever der selv er blevet mobbet Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet af andre, er ens på tværs af drenge og piger. Figur 22 viser således, at 76 pct. af pigerne og 75 pct. af drengene svarer, at de aldrig er blevet mobbet i dette skoleår. Figur 23 indikerer, at mobning oftest foregår på mellemtrinnet. I 9. klasse angiver 82 procent af eleverne således, at de aldrig er blevet mobbet i dette skoleår, mens det gælder for 67 procent af eleverne i 4. klasse. 17 % af eleverne i 4. klasse bliver mobbet engang i mellem eller oftere, mens det gælder for 7 % af eleverne i 9. klasse. Figur 22 Er du blevet mobbet i dette skoleår? opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 2% 7% 14% 7 Drenge 2% 7% 14% 7 Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 23 Er du blevet mobbet i dette skoleår? opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 11% 82% 8. klasse 13% 80% 7. klasse 2% 14% 77% 6. klasse 2% 7% 14% 7 5. klasse 3% 9% 1 73% 4. klasse 3% 4% 10% 1 67% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

20 Side 20 af 25 Elever der har mobbet andre Mobning af andre elever er mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men er nogenlunde ens på tværs af klassetrin. Figur 24 viser således, at 77 % af drengene har angivet, at de aldrig mobber andre, mens det gælder for 90 procent af pigerne. Andelen af elever, der aldrig mobber andre, er ens på tværs af klassetrin ca. 83 procent af eleverne har aldrig mobbet andre (Figur 25). Figur 24 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 2% 7% 90% Drenge 1 77% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 25 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 1% 4% 11% 84% 8. klasse 1% 4% 12% 84% 7. klasse 1% 4% 13% 83% 6. klasse 1% 4% 12% 83% 5. klasse 1% 4% 11% 84% 4. klasse 1% 4% 12% 83% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

21 Side 21 af 25 Kommunal spredning i oplevelsen af mobning Der er en vis kommunal variation i andelen af elever, som aldrig har oplevet mobning. Andelen varierer fra 65 procent til 84 procent, jf. Tabel 3. Ligeledes er der også spredning i andelen af elever, som aldrig mobber andre. Her varierer andelen fra 71 procent og 89 procent, jf. Tabel 3. Ser man på andelen af elever, som meget tit har oplevet mobning, er der ikke ret stor kommunal variation. Andelen varierer fra 1 procent til 4 procent. Andelen af elever, der mobber andre, varierer fra 0 procent til 2 procent, jf. Tabel 4. Tabel 3 Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for spørgsmål om mobning og toiletforhold, klasse, 2015 Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal 7 83% Maks. 84% 89% Min. 6 71% Anm.: Den mest positive svarkategori er Aldrig. Tabel 4 Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for spørgsmål om mobning og toiletforhold, klasse, 2015 Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal 2% 1% Maks. 4% 2% Min. 1% 0% Anm.: Den mest negative svarkategori er Meget tit.

22 Side 22 af 25 Elevernes oplevelse af toiletforhold Overordnet svarer 36 procent af eleverne, at de er helt uenige i at toiletterne er pæne og rene (den mest negative svarkategori). Figur 26 viser oplevelsen af toiletforholdene i skolen fordelt efter køn. Piger ser ud til at opleve toiletforholdene lidt bedre end drengene. 32 procent af pigerne er helt uenige i at toiletterne er pæne og rene, mens det gælder for 40 procent af drengene. Oplevelsen af toiletforholdene er bedre på de ældste klassetrin, jf. Figur 27. I 9. klasse er 29 procent af eleverne helt uenige i at toiletterne er pæne og rene, mens det gælder for 40 procent af eleverne i 4. klasse. Figur 26 Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på køn, pct., klassetrin, 2015 Piger 32% 2 27% 13% 3% Drenge 40% 24% 22% 10% 4% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

23 Side 23 af 25 Figur 27 Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på klassetrin, pct., klassetrin, klasse 29% 23% 27% 17% 8. klasse 32% 24% 2 1 4% 7. klasse 3 23% 2 13% 4% 6. klasse 39% 2 24% 10% 3% 5. klasse 40% 2 23% 8% 3% 4. klasse 40% 2 23% 8% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Kommunal spredning i oplevelse af toiletforhold Der er en meget stor variation mellem kommunerne, når det kommer til elevernes oplevelse af toiletforholdene. Andelen af mest negative svar (elever der er helt uenige i at toiletterne er rene og pæne) varierer således mellem 16 procent og 66 procent. Andelen af de mest positive svar varierer fra 1 procent til 10 procent, jf. Tabel 5. Tabel 5 Kommunal spredning i andel elever med mest positive og mest negative svar for spørgsmål om toiletforhold, klasse, 2015 Toiletforhold - negative svar Toiletforhold positive svar Landstal 3 3% Maks. 6 10% Min. 1 1% Anm.: Den mest positive svarkategori er Helt enig og den mest negative svarkategori er Helt uenig.

24 Side 24 af 25 Værd at vide Hvordan defineres trivsel? Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer for trivsel blandt elever i klasse samt en samlet indikator. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med. Indikatorerne er: Social trivsel Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Ro og orden Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel Generel skoletrivsel er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. 29 af spørgeskemaets 40 spørgsmål indgår i de fire indikatorer. De resterende 11 spørgsmål fra trivselsmålingen kan ikke grupperes i indikatorer.

25 Side 25 af 25 Hvordan beregnes indikatorerne? En indikator beregnes på følgende måde: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringeste mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Herefter er alle elevers gennemsnit kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Om data Trivselsmålingen blev gennemført i foråret 2015 blandt eleverne på klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i 4.-9 klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. I alt har knap elever deltaget i trivselsmålingen. Dette notat ser udelukkende på resultaterne for klassetrin, hvor der er udarbejdet indikatorer. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for klassetrin. Vil du vide mere? På kan du nemt dykke længere ned i tallene og fx sammenligne trivselsindikatorer samt de enkelte spørgsmål fra trivselsmålingen på tværs af skoler og kommuner. Kik også i de øvrige notater om trivsel eller i Datavarehuset (www.uddannelsesstatistik.dk), som indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter.

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Datavarehuset - et redskab til udvikling

Datavarehuset - et redskab til udvikling Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 201/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Isbryderen, 0.- Skoler uden kommunetilknytning Isbryderen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 4.-. klassetrin Københavns Kommune Carolineskolen, 4.-. klassetrin Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ 2015/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Bornholms Efterskole, 4.- Bornholms Kommune Bornholms Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørbæk Efterskole, 4.- Randers Kommune Nørbæk Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FOR DYHRS SKOLE

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FOR DYHRS SKOLE ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FOR DYHRS SKOLE Dato:3. januar 2017 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2020 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere