Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål"

Transkript

1 Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole og IBC om et pædagogisk udviklingsprojekt under pkt. 7: Udvikling af oplærings- og undervisningsmiljøer, der fastholder marginaliserede og frafaldstruede unge. De problemstillinger, der er årsag til, at nogle af eleverne kan karakteriseres som marginaliserede og frafaldstruede, kan være mangeartede og komplekse. I nærværende udviklingsprojekt har vi fokus på, at en del af eleverne på erhvervsuddannelserne, enten ikke eller kun i begrænset omfang har opnået de faglige mål fra folkeskolen, og at denne baggrund medvirker til, at eleverne er usikre på, hvorvidt de kan arbejde sig frem mod grundforløbets faglige mål. Eleverne udviser blandt andet på denne baggrund ringe motivation og stor usikkerhed overfor de arbejdsopgaver, der bliver stillet på grundforløbet. Eleverne er dog meget forskellige og har forskellige forudsætninger og ovennævnte forhold kommer ikke lige stærkt til udtryk i alle fag. Der er derfor et behov for en øget indsats med pædagogisk differentiering, således at eleverne møder passende udfordringer i undervisningen, og at det gælder for alle elever. Det er skolernes erfaring, at den nye erhvervsskolelovs krav om grundforløbspakker for de såkaldt svage elever er en kvalitativ forbedring for denne elevgruppe, men det er også skolernes oplevelse, at ovenstående problem ikke udelukkende kan løses gennem organisatorisk differentiering. De mellemstore og mindre erhvervsskoler kan jo ikke i så stort omfang som store skoler tilbyde at organisere sig ud af en problemstilling, som bunder i elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger en så høj grad af homogenisering af elevforudsætninger er ikke mulig. Men den store erhvervsskole kan heller ikke klare problemstillingen organisatorisk, da den store erhvervsskole (fx IBC) er organiseret i mindre skoleafdelinger med forskellig geografisk placering. Det pædagogiske udviklingsprojekt handler dermed om en øget pædagogisk differentiering, som i høj grad kan tilgodese et bredt fagligt og personligt spektrum af elevforudsætninger. Projektet handler konkret om at videreudvikle og implementere en differentieringsmetode, der indenfor en klasses rammer - tilgodeser alle elevers behov for at få den støtte og hjælp fra læreren, de hver især har brug for, for at nå fagenes kompetencemål. Inden for projektets

2 rammer skal der desuden arbejdes med, hvorledes skolemiljøet kan udvikles, således at dette understøtter en øget pædagogisk differentiering. Vi opererer med, at de lærere, der skal medvirke i projektet, skal indgå som det, vi kalder differentieringsagenter på egen skole. Disse differentieringsagenter skal medvirke til, at implementeringen af en pædagogisk differentieringsmetode bliver udbredt på skolen, og at implementeringsprocessen fortsætter efter projektets afslutning. Formål Det er først og fremmest projektets formål at implementere en pædagogisk differentieringsmetode, der giver den enkelte elev på erhvervsuddannelsernes grundforløb den optimale støtte til at nå de fælles faglige mål i undervisningen. Det er dernæst projektets formål at afdække, hvordan læringsmiljøet kan udvikles, således at dette miljø understøtter implementeringen af differentieringsmetoden. Det er yderligere et formål, at de deltagende lærere kan fungere som en form for differentieringsagenter på egen skole. Som bidrag til en kvalitetssikring af projektforløbet, er der opstillet følgende mål: At undervisere i centrale fag på grundforløbet kan beherske differentieringsmetoden At videreudvikle differentieringsmetoden, således at metoden kan bidrage til opfyldelse af grundforløbets faglige kompetencemål At underviserne trænes i at indgå i de særlige elevrelationer, som differentieringsmetoden kræver At elevernes oplevelse af fordele og ulemper ved differentieringsmetoden bliver beskrevet At differentieringsmetoden bliver videreudviklet på baggrund af elev- og lærerfaringer At projektdeltagerne kan medvirke som differentieringsagenter på egen skole At projektdeltagerne reflekterer, hvorledes skolemiljøet kan udvikles, således at dette miljø understøtter pædagogisk differentiering. Projektet gennemføres blandt grundforløbselever på Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens handelsskole og IBC. 2

3 Målgruppe Resultaterne af projektet må interessere alle ledere og undervisere på handelsskoler og landbrugsskoler. Men resultaterne er også relevante for de tekniske skoler, da transferværdien er stor i et sådant projekt som dette. Resultatet af projektet er først og fremmest et bidrag til, hvorledes erhvervsskolerne indenfor en organisatorisk enhed som klassen - kan udvikle en pædagogisk praksis, der afstemmer de faglige udfordringer til eleverne i forhold til elevernes udgangspunkt, således at alle elever har en mulighed for at nå de fælles faglige kompetencemål. Hermed er projektet også et bidrag til, hvorledes skolerne kan fastholde eleverne i uddannelserne og dermed reducere et uhensigtsmæssigt frafald. Man kan sige, at målgruppen dermed også er kommende elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Motivering En del af motiveringen for projektet fremgår af indledningen til denne projektplan. Men i det følgende uddybes motiveringen. Undervisningsdifferentiering blev i 1990 skrevet ind i lovgrundlaget for de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Kravet om grundforløbspakker i forbindelse med den nye erhvervsskolelov er et eksempel på organisatorisk differentiering. De to former for differentiering skal ikke ses som modsætninger, men kan supplere hinanden. Selv i den organisatoriske differentiering er det nødvendigt for lærerne at arbejde med pædagogisk differentiering også kaldet undervisningsdifferentiering eller elevdifferentiering. Behovet for undervisningsdifferentiering opstår naturligvis, fordi det ikke er muligt detaljeret at udrede alle elevernes forskelligheder, så enhver organisatorisk model kan tage hensyn til disse forskelligheder. I den moderne skole oplever både ledere, lærere og elever, at der er et behov for på den ene side at tilgodese elevernes individuelle forudsætninger og på den anden side sikre, at eleverne oplever, at de har faste holdepunkter, fx en given klasse, hold eller gruppe af lærere. Eleverne har med andre ord behov for passende udfordringer, som de med støtte fra læreren eller undervisningsmiljøet - kan honorere og dermed opnå succesoplevelser i uddannelsessystemet, men samtidig har de også et behov for at have et bestemt tilhørsforhold til fx en klasse. Forholdet mellem individet og klassefællesskabet er en klassisk problemstilling indenfor undervisningsdifferentiering. Projektet tager udgangspunkt i, at lærer elev relationer og fællesskaber er vigtige og måske tilmed på mange måder afgørende for elevens udbytte af 3

4 undervisningen. Udvikling og implementering af pædagogisk differentiering vil derfor være et kvalificeret bud på, hvorledes erhvervsskoler kan løse elevernes behov for både et individuelt hensyn og et inspirerende, lærerigt og forpligtende fællesskab. Nu er det jo ikke sådan, at erhvervsskolelæreren ikke differentierer i sin daglige undervisning. Det gør alle lærere i et eller andet omfang, oftest dog mere som en intuitiv praksis i omgangen med eleverne og mødet med elevernes forskellige behov og forudsætninger, end som en didaktisk reflekteret planlagt pædagogisk aktivitet. Når lærere skal fortælle om dette forhold nævnes årsager som manglende pædagogiske metoder og manglende tid til at planlægge flere forløb, som en differentieret praksis oftest kræver. Forestillingen om, at pædagogisk differentiering kræver planlægning af flere og forskellige - undervisningsforløb, hænger samen med, at pædagogisk differentiering tager udgangspunkt i de traditionelle modeller om bredde- og dybdedifferentieringer. I dette udviklingsprojekt tager vi derfor udgangspunkt i en nyere pædagogisk differentieringsmetode, hvor eleverne arbejder mod samme mål, men hvor arbejdsmetoden og relationen mellem eleven og læreren er forskellig. Metoden har flere fordele. Læreren skal kun planlægge ét forløb og læreren kan lave en fælles opsamling eller evalueringsaktivitet med eleverne. Metoden tilgodeser differentieret de behov som både de såkaldt svage og de såkaldt stærke elever har for faglig og personlig støtte i undervisningen. Metoden tilgodeser dermed også de frafaldstruede elever, da denne elevgruppes manglende succesoplevelse er én af frafaldsfaktorerne. Metoden er udviklet af Karin Løvenskjold Svejgaard (DEL) i samarbejde med erhvervsskolelærere og er afprøvet i mindre konsulentforløb på bl.a hg og eud. Det er hensigten med udviklingsprojektet at få mulighed for at arbejde med differentieringsmetoden i en større skala, således at der kan indsamles erfaringer om forløb i klasser over længere tid. De materialer der er udviklet til metoden (inkl. undervisningsmaterialer) stilles naturligvis til rådighed for projektets deltagere. Afprøvningen af metoden har primært haft vægt på de undervisningssituationer, hvor elever har skullet tilegne sig viden og færdigheder og mindre vægt på den efterfølgende kompetenceudvikling. Det er derfor en del af projektet at videreudvikle metoden, således at lærerne indenfor rammerne af klassen også arbejder differentieret med kompetenceudviklingen. 4

5 Vi anser det desuden vigtig at få udviklet en sammenkobling mellem et differentieret pædagogisk undervisningsmiljø og skolemiljø. Vi mener, at det er værd at gøre opmærksom på, at i disse mindre afprøvninger af metoden har det været tankevækkende, at eleverne som samlet gruppe, altså både de såkaldte stærke og svage elever, unge som voksne har været positive overfor de undervisningsforløb, der har været gennemført differentieret efter metoden. Da ikke alle lærere på en erhvervsskole kan indgå i et pædagogisk udviklingsprojekt vil projektet tilstræbe, at de deltagende lærere kan fungere som en form for differentieringsagenter med hen blik på at initiere en såkaldt kaskadeeffekt på skolen, således at erfaringerne fra det pædagogiske udviklingsprojekt vil brede sig i skolernes lærerkollegier. Indhold, proces og effekt Det pædagogiske udviklingsprojekt gennemføres med følgende arbejdsopgaver for projektdeltagerne. Disse beskrives nedenstående i en række forskelle procesforløb. I forlængelse af hvert procesforløb er noteret, hvilke produkter /effekter udviklingsprojektet har resulteret i. Oktober 2008 A: Lærerne opnår at beherske den pædagogiske differentieringsmetode Lokalt på de deltagende skoler afholdes et arbejdsseminar, hvor deltagerne: o Introduceres til differentieringsmetoden, herunder de læringssyn metoden er baseret på. o Får kendskab til diverse test -materialer til screening af elevforudsætningerne o Får kendskab til eksisterende undervisningsmaterialer o Prøver at udvikle egne undervisningsmaterialer o Får kendskab til, hvorledes organiseringen af eleverne, i forhold til differentieret støtte og udfordringer, håndteres Undervisningsmaterialer og undervisningsplan færdiggøres Produkter: undervisningsplan med dertilhørende undervisningsmaterialer til et differentieret forløb 5

6 November december 2008 B: Lærerne afprøver metoden og afprøvningen evalueres af såvel lærere som elever Lærerne afprøver det udviklede undervisningsmateriale Lærerne udarbejder nyt undervisningsmateriale Lærerne laver egen observation af, hvordan lærer - elev relationen håndteres og elevreaktioner på undervisningsmaterialer og organisationsformen Evt. revision af undervisningsmaterialerne Projektlederen foretager interviews med udvalgte elever Produkter/ effekt: eleverne i udvalgte klasser har gjort erfaringer med en systematisk pædagogisk differentiering. Lærerne beskriver kort deres egne erfaringer omkring undervisningsmaterialet, elevorganiseringen og håndteringen af lærer- elevorganiseringen i undervisningsforløbene Januar 2009 C: Fællesseminar for alle projektdeltagere med det formål at give forslag til videreudvikling af metoden Lærererfaringer med metoden Beskrivelse af eleverfaringerne fremlægges Forslag til udviklingspunkter Fælles arbejde med undervisningsmaterialer, der sigter mod faglig kompetenceudvikling Produkter: en beskrivelse af lærererfaringerne udarbejdes af projektlederen. En beskrivelse af eksempler på eleverfaringer er udarbejdet. Opsummering af forslagene til udvikling af metoden udarbejdes af projektlederne på baggrund af seminaret. Februar - marts 2009 D: Fortsat videreudvikling og implementering på egen skole Lærerne udarbejder en undervisningsplan for endnu et pædagogisk differentieret forløb Projektdeltagerne på de lokale skoler udarbejder i samarbejde med projektlederne nye undervisningsmaterialer, der skal indgå i endnu et pædagogisk differentieret forløb. Lærerne gennemfører den differentierede undervisning Projektdeltagerne og projektlederen evaluerer i fællesskab erfaringerne med de gennemførte forløb Projektdeltagerne reflekterer samspillet mellem undervisnings- og skolemiljøet og opstiller en plan for udvikling indeholdende visionsmål, udviklingsmål og arbejdsmål. Produkter / effekter: eleverne i udvalgte klasser har gjort erfaringer med endnu et forløb med en systematisk pædagogisk differentiering. Lærerne beskriver kort deres nye erfaringer 6

7 omkring undervisningsmaterialet, elevorganiseringen og håndteringen af lærer- elevorganiseringen i undervisningsforløbene. Der foreligger et forslag til en udviklingsplan April - maj 2009 E: Udviklingsprojektet afsluttes og afrapporteres. Lærerne kommenterer kort undervisningsplanerne og undervisningsmaterialer Projektlederen udarbejder en forløbsrapport Projektlederen samler lærerbidragene i en form for katalog, der indeholder en række praktiske forslag til, hvorledes forløb med pædagogisk differentiering kan gennemføres Produkter: Forløbsrapport og katalog. Produkt og formidling Projektets proces afrapporteres i en forløbsrapport, men der ud over fremstilles der en form for katalog over de produkter, som er fremstillet som en vigtig del af projektet. Det vil dreje sig om Plan for forløb der er pædagogisk differentieret Undervisningsmaterialerne En kort beskrivelse af eleverfaringerne En kor beskrivelse af lærererfaringerne. Udviklingsbeskrivelser for skolemiljøet Materialerne i kataloget vil blive fremstillet, således at andre lærere på erhvervsuddannelserne dels kan blive inspireret dels kan få materialer, der forholdsvis enkelt kan overføres til deres egen undervisning. Tidsplan Oktober 2008 A: Lærerne opnår at beherske den pædagogiske differentieringsmetode November - december 2008 B: Lærerne afprøver metoden og afprøvningen evalueres af såvel lærere som elever Januar 2009 C: Fællesseminar for alle projektdeltagere med det formål at give forslag til videreudvikling af metoden 7

8 Februar - marts 2009 D: Fortsat videreudvikling og implementering på egen skole April maj 2009 E: Udviklingsprojektet afsluttes og afrapporteres. Organisation Ansøgerne: Gråsten Landbrugsskole Fiskbækvej Gråsten Tlf: V/ Uddannelsesleder og stedfortrædende forstander Birgitte Haase Silkeborg Handelsskole Markedsgade Silkeborg Tlf: V/ Vicedirektør Hans Justesen. Horsens Handelsskole Stadionsvej Horsens Tlf: V/ Uddannelseschef og souschef Ilse Kyndesgaard. IBC Tvedvej Kolding Tlf: V/ Uddannelseschef Stig Holmelund. Den flerfaglige professionshøjskole for region Hovedstaden v/ DEL Nord: Kongvangs Allé Århus C 8

9 Tlf: V/ Lektor Karin Løvenskjold Svejgaard. Skolelederne er ansvarlige for at bemande projektet med lærere, der underviser i centrale grundfag og sikrer projektets gennemførelse ved organisatorisk at støtte projektet. Karin Løvenskjold Svejgaard (DEL) er projektleder for projektet og vil samtidig fungere som konsulent for lærerne i forbindelse med tilegnelsen af differentieringsmetoden og udviklingen af undervisnings- forløb og materialer. Det er desuden projektlederens ansvar at holde lederne informeret om projektprocessen, afholde og lede fællesseminaret, interviewe udvalgte elever og dokumentere projektets proces, samt forestå afrapporteringen. Budget Følgende timepriser ligger til grund for budgettet: Lærertimepris: 355,-kr DEL konsulenttimepris: 900,-kr DEL rejsetimepris: 480,-kr I skoledelingen er lærernes tid til forberedelse og gennemførelse af undervisningen naturligvis ikke medregnet. Budgetperiode: Kontraktvilkår Projektets omfang, tidsplan og leveringstider DEL er forpligtet til at iværksætte kontraktens aktiviteter på de tidspunkter der er fastsat i tids- og aktivitetsplanen. Afvigelser fra tidsplanen aftales skriftligt mellem DEL og UVM og anføres i en revideret tidsplan. Projektets organisering og samarbejde Såvel DEL som UVM har pligt til straks at underrette den anden part, hvis der under arbejdet opstår tvivl om opgavens forudsætninger, formål eller gennemførelse. Kontrakten kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem DEL og UVM. 9

10 Misligeholdelse Såfremt UVM ikke finder at projektet er leveret i overensstemmelse med det aftalte kontaktes DEL s ledelse om den fundne mangel. Såfremt der er enighed herom aftales afhjælpning af manglen. Rettigheder UVM erhverver alle rettigheder til skriftligt materiale som DEL udarbejder som led i denne kontrakt. Dette omfatter dog ikke de metoder og værktøjer som DEL anvender. DEL indestår for, at ydelser i henhold til denne kontrakt ikke krænker andres rettigheder, herunder ophavsrettigheder. DEL har ret til kommerciel anvendelse af den generelle viden der erhverves. Force majeure DEL skal i henhold til denne kontrakt ikke anses for ansvarlig over for UVM for så vidt ansvaret skyldes forhold der ligger uden for DEL s kontrol. 10

11 Budget Pædagogisk differentiering Projektets arbejdsopgaver ift tidsplanen Gråsten Landbrugsskole Silkeborg handelsskole Horsens handelsskole IBC DEL I alt over perioden Projektledelse A: Lærerne opnår at beherske metoden introduktion til projektet, diverse materialer arbejdsseminar - lokalt på skolerne lærernes efterbearbejdning af arbejdsseminaret B: Lærerne afprøver og evaluerer m.v lærerbeskrivelse af egen observation gennemførelsen af elevinterviews beskrivelse af resultatet af elevinterviews C: Fællesseminar for alle projektdeltagere deltagelse i arbejdsseminar beskrivelse af lærererfaringer lærernes efterbearbejdning af arbejdsseminaret udviklingsbeskrivelse vedr. metoden D: Fortsat videreudvikling og implementering arbejdsseminar - lokalt på skolerne lærernes efterbearbejdning af arbejdsseminaret Udviklingsplaner for skolemiljøet E: Afrapportering Beskrivelser af uv-forløb med kommentarer forløbsrapport Udarbejdelse af katalog Følgeomkostninger rejsetid til seminarer ( +Elevinterviews) rejseomkostninger omkostninger til afholdelse af seminarer Det samlede ansøgte beløb kr

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Djurslands Erhvervsskoler (DJES) er en kombinationsskole, og udbyder derfor både tekniske og merkantile uddannelser.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Innovativ undervisning i åbent værksted

Innovativ undervisning i åbent værksted Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der

Læs mere

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne: Bilag 2 Oversigt over begrundelse for valg af indstillede projekter Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge kommunen som tovholder Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. april

Opsamling på konferencen den 4. april Kære alle Oven på den gode dag i Vejle den 4. april med både konference og repræsentantskabsmøde vil jeg her i nyhedsbrevet forsøge at samle op på de overordnede aktiviteter i Uddannelsesbenchmark, hvor

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering

Læs mere

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE + Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne

Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne 2014 Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne 2014 Kvalitetsinitiativer på erhvervsuddannelserne 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Skolepraktikinformationsmøde 13. april 2016

Skolepraktikinformationsmøde 13. april 2016 Skolepraktikinformationsmøde 13. april 2016 De 4 ministermål i EUD reformen 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30% i 2025) 2. Flere skal fuldføre

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2.

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2. Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? I dette forløb har der været

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden uddannelse, skal jeg vel ikke have engelsk igen, vel? Citatet illustrerer en ofte hørt situation

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering

Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering Gennemførelse på SSA-uddannelsen i Region Sjælland Status på aktiviteter og erfaringer (nr. 1) Tema: Projektets etablering September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1) Mødet mellem projektet og

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere