Balancen Struktur, formål, grundlæggende begreber, værdiansættelsesmetoder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Balancen Struktur, formål, grundlæggende begreber, værdiansættelsesmetoder"

Tina Lindegaard
8 år siden
Visninger:

1 Balancen Struktur, formål, grundlæggende begreber, værdiansættelsesmetoder Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver? Hvilken værdi optager virks. dem til i balancen? Hvordan klassificerer virks. aktiverne i balancen? Hvilke krav på ressourcerne optræder i balancen som gæld? Hvilken værdi optager virks. dem til i balancen? Hvordan klassificerer virks. gælden i balancen?

Hvordan klassificerer virks. aktiverne i balancen?

2 Definitioner Årsregnskabslovens (herefter ÅRL) 33 IASB = FASB i USA Aktiv: En ressource som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden

kontrol som et resultat af tidligere begivenheder hvorfra

3 Økonomisk fordel Det (service-)potentiale, der direkte eller indirekte bidrager til pengestrømmene i virksomheden Eks. Indirekte: Køb at maskine, giver produktionspotentiale, som kan sælges, som giver positive pengestrømme Eks. Indirekte: Køb af maskine, som reducerer produktionsomkostningerne, som reducerer negative pengestrømme Eks. Direkte: Tilgodehavende fra varesalg, som vil blive betalt = positiv pengestrøm

Indirekte: Køb at maskine, giver produktionspotentiale, som kan sælges, som giver positive pengestrømme

4 Forventes Det skal være sandsynligt at de økonomiske fordele som en ressource indeholder vil tilflyde virksomheden i fremtidige regnskabsperioder Sandsynligt er et vurderingsspørgsmål, som afhænger af de oplysninger der er tilgængelige på det tidspunkt, hvor regnskabet aflægges Se Stickney & Weils amerikanske tommelfingerregler på passivsiden s. 52.probable = greater than 80-85%

afhænger af de oplysninger der er tilgængelige på det tidspunkt, hvor regnskabet aflægges Se

5 Ressource Fysisk substans: ofte, men ikke afgørende for om der er et aktiv eller ej Patenter og varemærker kan være aktiver, såfremt de kan forventes at medføre en fremtidig indtjening i virksomheden og såfremt de kontrolleres af virksomheden

aktiver, såfremt de kan forventes at medføre en fremtidig

6 Kontrol Kontrol vil sige at man har adgang til ressourcens fordele, og kan hindre andre i at opnå disse. Juridisk ejerskab: ofte, men ikke afgørende for om der er et aktiv eller ej Leasing-kontrakter, der er skruet sammen, så de i bund og grund ligner køb på afbetaling, behandles som aktiver, selvom den juridiske ejendomsret fortsat er hos leasinggiver

Juridisk ejerskab: ofte, men ikke afgørende for om der er et aktiv eller ej

7 Tidligere begivenhed Begivenhed: typisk køb, produktion, men også gaver eller opdagelse af f.eks. mineraler kvalificerer. Tidligere: Balancen er et øjebliksbillede, som viser hvad der eksisterer af ressourcer og gæld på balancetidspunktet. Transaktioner eller begivenheder, der forventes at finde sted i fremtiden, frembringer ikke i sig selv aktiver. Eks.: hensigten om køb af varebeholdninger opfylder ikke def. på et aktiv.

Tidligere: Balancen er et øjebliksbillede, som viser hvad der eksisterer af ressourcer og gæld på

8 Indregningskriteriet pålidelig værdi Anskaffelsesprisen eller værdien skal kunne opgøres rimeligt sikkert Skøn er ofte involveret - det er ikke i sig selv nok til at diskvalificere en post fra indregning Men nogle gange kan et rimeligt skøn ikke foretages

involveret - det er ikke i sig selv nok til at diskvalificere

9 Indregningskriteriet pålidelig værdi Eks. kan forventede erstatninger fra en retssag opfylde def. på et aktiv (og en indtægt.), men det kan falde på, at det ikke er muligt at opgøre kravet rimeligt sikkert. Virksomheden kan f.eks. have afholdt udgifter til at opbygge et godt ry, men de fremtidige økonomiske fordele kan ikke opgøres tilstrækkeligt pålideligt

), men det kan falde på, at det ikke er muligt at opgøre kravet rimeligt sikkert.

10 Regnskabspraksis frasorterer IASBs begrebsramme 91: I praksis bliver kontraktmæssige forpligtelser, som modsvares af aktiver og som endnu er uopfyldte (f.eks. gæld for varer, der er bestilt, men endnu ikke modtaget) sædvanligvis ikke medtaget som gæld i regnskabet. Sådanne forpligtelser kan imidlertid opfylde def. På gæld, og såfremt indregningskriteriet er opfyldt er det berettiget at de medtages. I sådanne tilfælde medfører medtagelsen af gæld en medtagelse af de tilhørende aktiver eller udgifter.

gæld for varer, der er bestilt, men endnu ikke modtaget) sædvanligvis ikke medtaget som gæld i regnskabet.

11 Værdiansættelse aktiver Anskaffelsesværdi Kostpris Afskrevet værdi Nedskrevet værdi Genansk.værdi Nettoreal. værdi Nutidsværdi af pengestr. (Nytteværdi) Opskrevet værdi BOGFØRT VÆRDI

12 Værdiansættelse af aktiver i ÅRL ÅRLs hovedregler vedr. værdiansættelse: Driftstilknyttede aktivposter Værdiansættes ved købet til kostpris, og efterfølgende ud fra kostpris, medmindre de har lavere genindvindingsværdi, som de i givet fald SKAL nedskrives til. (genindvindingsværdi = nettoværdi ved salg eller brug af aktivet, dvs. værdi ved mindst ringe mulighed ).

efterfølgende ud fra kostpris, medmindre de har lavere genindvindingsværdi, som de i givet

13 Værdiansættelse af aktiver i ÅRL For finansielle tilgodehavender opfattes kostpris som nutidsværdi af de lovede betalinger, tilbagediskonteret med den rentefod, der fandtes dengang tilgodehavendet opstod (men man undlader dog oftest tilbagediskontering, hvis der ikke er aftalt rente og løbetiden er kort, dvs. de opgøres til nominel værdi)

fandtes dengang tilgodehavendet opstod (men man undlader dog oftest

14 Værdiansættelse af aktiver i ÅRL Materielle anlægsaktiver og varelagre kan opskrives, hvis de har højere genindvindingsværdi, varelagre dog højst til genanskaffelsespris (men denne mulighed benyttes ikke meget i praksis). Handelsbeholdninger af værdipapirer mv. og afledte finansielle instrumenter Værdiansættes til markedspris (det er dog desværre meget uklart, hvad handelsbeholdninger omfatter)

benyttes ikke meget i praksis). Handelsbeholdninger af værdipapirer mv.

15 Begrundelser for kostprisværdiansættelse Nødvendighed: Oftest ingen klar aktuel værdi for realaktiver (i mange tilfælde kan aktivet slet ikke handles, og kan det handles, er købspris og salgspriser meget forskellige, meget subjektive og ofte langt fra nytteværdi) Grundantagelse: Kostpris må afspejle ejerens forventning om mulig fortjeneste, og markedskræfter tilsiger, at der kun kan forventes normal fortjeneste ved et køb. Hensigt: Man vil have, at fortjeneste vises ved salg (og kun der)

langt fra nytteværdi) Grundantagelse: Kostpris må afspejle ejerens forventning om mulig fortjeneste, og markedskræfter

16 Lovgivningsbestemmelser En driftsaktivitet formodes opretholdt, medmindre den ikke skal/kan fortsættes (going concern), ÅRL 13 =>kostpris formodes som udgangspunkt at være en rentabel investering) I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, ÅRL 49 (indtægter anerkendes først ved afgørende hændelse )

udgangspunkt at være en rentabel investering) I resultatopgørelsen indregnes

17 Lovgivningsbestemmelser Under (produktions-)omkostninger i resultatopgørelsen indregnes de omkostninger, der er forbundet med at opnå omsætningen, ÅRL 29 (=matching: =>fortjeneste skal henregnes til salg => kostpriser skal opsamles indtil salget finder sted)

med at opnå omsætningen, ÅRL 29 (=matching: =>fortjeneste skal

18 Definitioner En gældspost er en nuværende forpligtelse for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer

af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse

19 Definitioner Forpligtelse: En pligt eller ansvar for at handle eller udføre noget på en bestemt måde Typisk juridisk men kutymer, virksomhedens frivillige forretnings-praksis e.lign. opfylder også def.

måde Typisk juridisk men kutymer, virksomhedens

20 Definitioner Nuværende: Står i modsætning til fremtidig. Eks.: en beslutning af ledelsen i en virks. om at anskaffe aktiver i fremtiden er ikke en aktuel forpligtelse. En forpligtelse opstår sædvanligvis først, når aktivet er leveret eller virks. indgår en uigenkaldelig aftale om køb af aktivet.

om at anskaffe aktiver i fremtiden er ikke en aktuel forpligtelse.

21 Definitioner Tidligere begivenhed: Gæld hidrører fra tidligere transaktioner, når en virksomhed modtager goder eller ydelser og til gengæld lover at yde noget af værdi Eks.: Optagelse af et lån medfører en forpligtelse til at betale lånet tilbage Eks.: En virksomhed kan også medtage kvantumsrabatter baseret på kunders årsomsætning som gæld i balancen. I dette tilfælde er det det forudgående salg, som er transaktionen, der forårsager gælden.

22 Definitioner Træk på virksomhedens økonomiske ressourcer: Typisk er forpligtelsen at yde kontant betaling Kan også være at overføre andre aktiver, f.eks. modtagne forudbet. fra kunder

23 Indregningskriteriet pålidelig værdi Gælden medtages, når det er sandsynligt, at der i fremtiden vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og beløbet, som forpligtelsen afvikles med, kan opgøres pålideligt. Eks. kan forventede erstatningsbetalinger fra en retssag anlagt mod virks. opfylde def. på en gæld, men det kan falde på, at det ikke er muligt at opgøre kravet rimeligt sikkert. => minimum eventualforpligtelse (note), men hensat forpligtelse (balance) ved rimeligt sikkert skøn

24 Værdiansættelse gæld Driftstilknyttede gældsposter: Amortiseret kostpris (=nominel værdi, hvis der ikke foretages diskontering) Værdiansættelse typisk nemmere end for aktiver, da de fleste gældsposter består i forpligtelse til at betale bestemte beløb - men vanskeligt/svært for hensatte forpligtelser (ofte stort skønselement, der lægger op til vurdering af aktuel værdi) Handelsbeholdninger/afledte finansielle instrumenter: Markedsværdi Klassificering: Kort/lang gæld og hensættelser (obs! afviger fra USpraksis)

25 Egenkapital Residualbestemt, jf. Aktiver = Gæld + Egenkapital. Typisk aktie-/anpartskapital (=indskudskapital) og overført overskud. Evt. Opskrivningshenlæggelser og overkurs. Mere uddybende i kapitel 12. Copyright 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

Relaterede dokumenter

Slik & Is Kælder ApS. Årsregnskab

Slik & Is Kælder ApS. Årsregnskab Slik & Is Kælder ApS Fiolstræde 29, kl. 1171 København K CVR-nr.: 35 82 39 80 Årsregnskab 1. Regnskabsår 4. april 2014-31. December 2014 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling