ISO 14001:2015 MILJØLEDELSESSYSTEMER KRAV Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISO 14001:2015 MILJØLEDELSESSYSTEMER KRAV Vejledning"

Transkript

1 ISO 14001:2015 MILJØLEDELSESSYSTEMER KRAV Vejledning

2 Indledning Hvordan kan vi hjælpe Denne vejledning sigter på at give et grundlæggende overblik over de ændringer, der er foretaget i ISO efter revurderingen og revisionen af 2004 standarden. Det er ikke målet at give en udtømmende forklaring på alle kravene i den nye standard. ISO standarder bliver revurderet og revideret efter en regelmæssig cyklus, typisk hvert 5-10 år, og i 2015 når ISO afslutningen af sådan en revisionscyklus. Et internationalt udkast (DIS - draft international standard) er først blevet offentliggjort, og efter en omfattende revurdering blev et endeligt udkast til en færdig international standard (FDIS) offentliggjort i juli. ISO 14001:2015 standarden blev endelig offentliggjort i september ISO organisationen har udviklet en fælles struktur, High Level Structure (HLS) for alle ledelsessystemstandarder, udstedt under et ISO direktiv; Direktivet har en række bilag, hvoraf vi er særligt interesserede i Bilag SL - Forslag til Ledelsessystemstandarder. Bilaget understreger, at alle ledelsessystemstandarder skal anvende samme konsekvente struktur, en fælles tekst og terminologi, hvilket er vedtaget gennem Appendiks 2 High Level Structure, fælles hovedtekst, fælles vilkår og kernedefinitioner. Visse reviderede og nye standarder har allerede indført disse krav - for eksempel ISO 27001:2013 Information Security Management Systems (revideret) og ISO 55001:2014 Asset Management Standard (ny). DNV GL er her for at støtte og rådgive jer i overgangsperioden, gennem: direkte kontakt, f.eks. med jeres ledende auditor, som en del af en planlagt audit gåhjemmøder og undervisning i overgangsfasen kurser i overgangsfaser særligt skræddersyede til jeres behov Gap-analyser, enten som en særskilt aktivitet eller kombineret med en planlagt audit kombineret kursus og screening Spørgsmål til ISO 9001:2015 og ISO 14001: 2015-revisionerne. LindkedIn gruppediskussion Se vores kursuskalender på På får du viden, artikler og nyttige links omhandlende de nye ISO- standarder. Book en en screening eller tag vores self-assessments på ISO er derfor blevet revideret i overensstemmelse med denne nye HLS, men er også tilføjet yderligere indhold. En lang række nationale komitéer indgår i de overordnede ISO komitéer, som mødes for at tage stilling til revisionerne. Komitéen for ISO hedder TC 207. Hvis du er medlem af IRCA eller hvis du deltager i det danske standardiseringsarbejde gennem udvalgsdeltagelse hos Dansk Standard, har du mulighed for at få adgang til det eller de seneste udkast af standarden/-erne og ydermere kommentere på indholdet. Når de nye standarder er blevet offentliggjort, vil en overgangsperiode på tre år give virksomheder mulighed for at omstille sig helt til dem. Det kan stærkt anbefales, at man allerede nu begynder at overveje, hvordan man vil blive påvirket af de nye krav og hvilke ændringer, man har brug for at foretage. Side 1 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

3 Opbygningen af ISO 14001: Scope 2 Normative henvisninger 3 Termer og definitioner 4 Virksomhedens rammer 4.1 Forståelse af virksomheden og dens rammer 4.2 Forståelse for interesenters behov og forventninger 4.3 Fastsættelse af miljøledelsessystemets omfang 4.4 Miljøledelsessystemet 5 Ledelse 5.1 Ledelse og engagement 5.2 Miljøpolitik 5.3 Organisationens roller, ansvar og beføjelser 6 Planlægning 6.1 Handlinger til håndtering af risici og muligheder 6.2 Miljømæssige mål og plan for opnåelse 7 Støtteaktiviteter 7.1 Ressourcer 7.2 Kompetencer 7.3 Bevidsthed 7.4 Kommunikation 7.5 Dokumenteret information 8 Drift 8.1 Operationel planlægning og styring 8.2 Nødberedskab og afværgeforanstaltninger 9 Præstationsevaluering 9.1 Overvågning, måling, analyse og evaluering 9.2 Intern audit 9.3 Ledelsens evaluering 10 Forbedringer 10.1 Generelt 10.2 Afvigelser og korrigerende handlinger 10.3 Løbende forbedringer Side 2 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

4 1. Scope Dette punkt beskriver standardens scope, herunder hvad standarden sigter på, og hvad den omfatter. Den introducerer de krav i et miljøledelsessystem, der understøtter den grundlæggende miljømæssige søjle af bæredygtighed, sammen med de vigtigste tilsigtede resultater af ledelsessystemet, herunder: forbedring af præstationer at leve op til kravene om overensstemmelse opnåelse af målene Dette punkt understreger også, at enhver virksomhed, der hævder at overholde kravene til den revurderede standard, også bør have indarbejdet alle standardens krav i sit miljøledelsessystem. 2. Normative henvisninger Som med ISO 14001:2004 er der ikke nogen normative henvisninger i forbindelse med ISO 14001:2015. Punktet er udelukkende taget med for at opretholde en konsekvent struktur med ISO High Level Structure (HLS). 3. Termer og definitioner Dette punkt beskriver de vilkår og definitioner, der gælder for standarden, som, hvor det er nødvendigt, refererer tilbage til de andre ISO standarder (fx ISO 14031:201). ISO 14001:2015 standarden udvider ISO 14001:2004 standardens liste over termer og definitioner ved at kombinere HLS termerne og definitionerne med de specifikke termer og definitioner forbundet med miljøledelsessystemet. 4. Virksomhedens rammer Dette punkt beskriver kravene til en virksomhed, der skal opnå et overordnet overblik over sin forretning, og overveje hvilke primære eksterne og interne forhold, der påvirker forretningen, og hvordan virksomheden skal reagere ud fra et defineret ledelsessystem. 4.1 Forståelse af virksomheden og dens rammer Dette punkt kræver, at virksomheden tager stilling til en lang række potentielle forhold, der kan påvirke ledelsessystemet, i forhold til systemets struktur, omfang, implementering og drift. De områder, som man skal tage stilling til, nævnt i Bilag A vejledningen er omfattende, herunder: a) miljømæssige forhold relaterede til klima, luftkvalitet, vandkvalitet, brugen og opdyrkning af land, eksisterende forurening, adgang til naturressourcer og biodiversitet, der enten kan påvirke virksomhedens mål eller blive påvirket af virksomhedens miljømæssige forhold. b) De eksterne kulturelle, sociale, politiske, juridiske, retlige, økonomiske, teknologiske, finansielle, naturmæssige og konkurrencemæssige omstændigheder, det være sig internationale, nationale, regionale eller lokale. c) Virksomhedens interne egenskaber og forhold, så som dens aktiviteter, produkter og services, strategiske retning, kultur og kapacitet (fx medarbejdere, viden, processer, systemer). 4.2 Forståelse for interesenters behov og forventninger Punkt 4.2. kræver, at virksomheden overvejer og forstår sine interessenters behov og forventninger, både de interne og eksterne interessenter. Interessenter omfatter: ansatte insourcede medarbejdere kunder/klienter leverandører lovgivere aktionærer naboer NGO ere Moderorganisationer Det fremgår klart, at hvor overvejelserne om rammerne og interessenter skal være relevante for standarden og dens scope, skal vurderingen også være passende og proportional. Side 3 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

5 Det fremgår også, at indholdet af punkt 4.1 og 4.2 udgør det primære input i vurderingen af risiko- og muligheder i punkt 6. Man kan bruge forskellige metoder og tilgange for at indfange dette input. Som med enhver afgørende revurdering af standarder, vil der forhåbentlig udvikle sig en række metoder og eksempler til dette. Nogle af de eksisterende eksempler er: Interne og eksterne spørgsmål: Vigtige økonomiske og markedsmæssige udviklinger, der kan påvirke virksomheden. Jeres virksomhed er formentlig allerede fuldt ud klar over, hvad der sker i markedet, men udviklingen kan også foregå mere ad-hoc. Teknologisk innovation og udvikling; Dette er også et område, der er afgørende for virksomhedens succes og bliver sandsynligvis også allerede overvåget og drøftet på adskillige niveauer i organisationen. Lovgivningsmæssig udvikling; En lang række eksterne regler bliver allerede overvåget i organisationen. Hvis I overser nogle, kun det skade virksomheden alvorligt, men opfanger I de første tegn, kan I håndtere risiciene langt mere effektivt. Politiske og andre ustabile forhold; Er I eksempelvis afhængige af råvarer fra ét land især, der oplever stor ustabilitet, kan hele jeres forretning være truet, eller hvis der er store miljømæssige hensyn i forhold til materialer eller varer, kan det også have afgørende konsekvenser for jeres omdømme. Organisationskultur og holdninger; Effektive og motiverede medarbejdere vil have positiv indvirkning på din virksomhed, og mange virksomheder har fordel af tilbagemeldinger fra deres medarbejdere. Interne og eksterne interessenter: Forskellige øvelser rettet mod interessentengagementet bliver måske allerede brugt i stort omfang for at konsultere interessenterne og for at afdække problemstillinger og spørgsmål. Oftest er det noget, der anvendes af større organisationer, engageret i arbejde med virksomheders sociale samfundsansvar. Høringer med lokalområdet og NGO ere om miljø, planlægnings- og udviklingsspørgsmål bliver ofte brugt af større industrivirksomheder med store miljømæssige- og sundhedsmæssige risici (HSE). Møder med lovgivere kan for eksempel omhandle kritiske spørgsmål om produktspecifikationer og overensstemmelseskrav fra et miljømæssigt perspektiv såvel som spørgsmål om, hvordan man overholder krav i forhold til nye kommende krav og standarder. Medarbejdermøder, høringer og feedback; Måske foregår dette allerede, men dette punkt kan måske anspore til at forbedre indsatsen. Leverandørvurderinger og relationsledelse; Mange virksomheder arbejder på at skabe flere gensidige fordele af leverandør/kundeforhold, som er afgørende for succes for begge parter. Kunde- og klientvurderinger og relationsledelse; hvilket selvfølgelig er et afgørende element i alle standarder og yderst vigtigt for succes. Det kan være, at I bliver positivt overraskede, når I overvejer, hvordan I skal indfange de mest afgørende områder, og hvor mange interessenter I allerede interagerer med. Det kan være, at I kun interagerer med et begrænset antal interne og eksterne interessenter, og at det nu er tid til at overveje, om det er tilstrækkeligt, og om I overser nogle vigtige muligheder. Der vil være mange måder at registrere og indfange dette på, og forhåbentlig vil der opstå bedre og nye måder at gøre det på, alt imens denne del af standarden bliver gennemgået. Forskellige tilgange kunne være; Kortfattet information fra de eksisterende metoder, der allerede bliver brugt, som gennemgået ovenfor (fx en kort rapport) Opsamlende information på baggrund af input til risikoog mulighedsanalysen Opstillet i et enkelt regneark Indtastet og vedligeholdt i en database Indfanget og registeret gennem afgørende møder Disse punkter beder virksomheder om klart og logisk at overveje, hvad der både internt og eksternt kan påvirke deres ledelsessystemer og derudover også at sikre, at den information både bliver overvåget og vurderet. Punkterne kræver også, at virksomheder løfter disse overvejelser og diskussioner til højeste niveau i organisationen, idet det er svært at opfange den generelle og overordnede information nævnt ovenfor uden topledelsens deltagelse. Side 4 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

6 4.3 Fastsættelse af miljøledelsessystemets omfang Dette punkt skulle gerne være velkendt for de fleste virksomheder, eftersom punkt 4.1 i ISO 14001:2004 standarden også kræver en definition på ledelsessystemets omfang. For ISO 14001:2015 er kravene til, hvordan virksomheden definerer sit omfang blevet strengere og kræver, at virksomheden også tager højde for indholdet i 4.1 og 4.2, udover de produkter og services, der bliver leveret. Dette skulle lægge op til en mere klar og logisk måde at definere scopet på, styret af interne og eksterne krav og må ikke bruges til at udelukke aktiviteter, processer eller placeringer, der indeholder betydelige miljømæssige aspekter og resultater eller til at undgå områder, der har klare overensstemmelseskrav. Vejledningen til Bilag A anvender begrebet troværdighed når scopet og omfanget af en virksomheds miljøledelsessystem skal defineres. Omfanget skal være tydeligt dokumenteret og gjort offentligt tilgængeligt. Disse klarere krav til scopet vil skabe klarhed i den måde virksomheder definerer omfanget af ledelsessystemet på. Certificerende myndigheder vil, på samme måde som tidligere, se på, hvordan en organisation har defineret sit scope, for at sikre, at det både er passende og præcist afspejlet i ledelsessystemet og i det scope, som certifikatet omfatter. 4.4 Miljøledelsessystemet Dette punkt understreger dybest set, at virksomheden skal etablere, implementere, vedligeholde og løbende forbedre ledelsessystemet for at kunne opnå de forventede resulter, herunder en forbedring af miljøindsatsen. Hvilket også bør være velkendt for virksomheder, der implementerer ledelsessystemer for at kunne leve op til overensstemmelse og forbedringer. Dette punkt sigter mere på, at få virksomheder til i højere grad at forstå bredden af de processer, der er relevante for ledelsessystemets omfang. Begrebet proces er defineret som; Et sæt af indbyrdes forbundne aktiviteter, der omdanner input til output. For de, der er forpligtede af et ledelsessystem, som udgør kernen i forretningen, vil dette sandsynligvis allerede være en integreret del af systemet. I kan dog alligevel godt have brug for at revurdere, hvor effektivt I forbinder de processer og forstår den indflydelse og virkning processerne har på hinanden og på forretningen. Dette bør også løfte systemet i forhold til dets betydning og værdi for virksomheden, fordi det gerne skulle fremme mere meningsfulde analyser af de vigtigste forretningsprocesser og kritiske aspekter af processerne. I praksis kræver det, at en virksomhed fuldt ud analyserer sine processer og sikrer, at der er god forståelse for, hvordan processerne interagerer med hinanden og ikke blot fungerer som isolerede procedurer uden overlap. Punkt 4 introducerer nogle afgørende nyskabelser i ledelsessystemverdenen. Den kan derfor komme til at udfordre visse virksomheder, som ikke tidligere har betragtet deres ledelsessystem, som en integreret del af deres forretning, der sigter på at løfte ledelsessystemet til et højere niveau og på at gøre systemet mere centralt for den måde en virksomhed fungerer på en tilgang, der er fuldstændig korrekt og logisk. Side 5 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

7 5. Ledelse En stor del af indholdet i dette punkt er velkendt fra ISO 14001:2004, men introducerer også betydelige ændringer hvad angår overordnet ledelse og opbakning og forventninger til, at topledelsen engagerer sig mere fuldt ud i de afgørende aspekter af miljøledelsessystemet. 5.1 Ledelse og engagement Dette punkt omfatter en række centrale aktiviteter, såsom at topledelsen har brug for at udvise lederskab og engagement i forhold til ledelsessystemet. Heri ligger en af de nyskabelser, der er tilført med den fælles HLS. Topledelsen skal udvise lederskab i forhold til ledelsessystemet snarere end blot opbakning til det. Standarden placerer overblikket af ledelsessystemet på det øverste ledelsesniveau og gør det til en afgørende faktor for virksomheden og dens kerneforretningsprocesser og aktiviteter. Det betyder ikke, at de øverste ledere i virksomheden skal kunne opremse ledelsessystemet i søvne eller være i stand til at recitere samtlige målsætninger og mål. Men det betyder, at en intern eller ekstern interessent skal kunne tage en diskussion med ledelsen om centrale og kritiske aspekter af forretningen, fordi de indgår centralt i ledelsessystemet. Dette underpunkt er en afgørende nyskabelse i ledelsessystemernes opbygning, men skal opfattes som en positiv udfordring for virksomheder og som en mulighed for at øge den rolle som miljøledelsessystemet spiller ved at placere det centralt i forretningen. 5.2 Miljøpolitik Miljøpolitikken er et vigtigt dokument, fordi det fungerer som drivkraft for virksomheden. Det angiver en retning og etablerer et formelt mål og engagement. Topledelsen bør sikre, at politikken er hensigtsmæssig og forenelig med den strategiske retning og ikke bare fremstår som en intetsigende erklæring, der kunne gælde for enhver virksomhed. Den bør angive en klar retning, der gør det muligt at opstille meningsfulde og tilpassede mål. Den nye standard fokuserer på, at man bestræber sig på at beskytte miljøet snarere end alene det at undgå at forurene fra 2004-versionen. Dette lægger op til en bredere tilgang til miljøet, som er mere i overensstemmelse med de nuværende og fremtidige miljømæssige udfordringer. En forpligtelse til at beskytte miljøet kan samtidig med, at man afholder sig fra at forurene, også inkludere afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, brug af bæredygtige ressourcer og en beskyttelse af biodiversitet og økosystemer. Miljøpolitikken skal kommunikeres ud til alle ansatte, og alle skal forstå de dele af politikken, som de selv er med til at implementere. Miljøpolitikken skal være dokumenteret og ekstern tilgængelig. 5.3 Organisationens roller, ansvar og beføjelser For at et system kan fungere effektivt, skal alle de involverede være fuldt ud klar over, hvad deres rolle er. Topledelsen skal sikre, at primære ansvarsområder og beføjelser er klart defineret, og at alle involverede kender til og forstår deres rolle. At definere rollerne er en del af planlægningen, som sikrer, at man derefter kan skabe større opmærksomhed omkring rollerne gennem kommunikation og efteruddannelse. Det er almindeligt for virksomheder at bruge job- eller procedurebeskrivelser til at definere ansvar og beføjelser. I ISO 14001: 2015 er topledelsen mere direkte identificeret som værende ansvarlige for at sikre, at disse aspekter og dette ansvar over for systemet er korrekt placeret, kommunikeret og forstået. Den specifikke rolle som ledelsens repræsentant er blevet fjernet fra standarden, selvom den stadig indeholder alle de vigtigste aktiviteter og ansvarsområder, som tidligere blevet varetaget af den funktion. Blot ligger disse nu mere direkte indeni kernen af organisationen - herunder i topledelsen. Det har den positive konsekvens for miljøledelsessystemet, at der nu er en klar forventning om et sammenhængende og passende ejerskab for systemet, fra toppen til bunden af organisationen. Punkt 5 indeholder en stor del velkendt indhold, men med større vægt på lederskab og engagement og en forventning om, at topledelsen vil være mere aktivt engageret i ledelsessystemet. Side 6 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

8 6. Planlægning Dette punkt er en fremragende tilføjelse i ISO 14001:2015, der introducerer begrebet risiko (og muligheder) med HLS. DNV GL har beskæftiget sig med risikovurderinger i lang tid. Udover at vi allerede længe har arbejdet med at hjælpe vores kunder med at håndtere risici, har vi også udført Risk Based Certifications siden Denne nye tilgang handler om, at en audit nu bliver bygget rundt om alle relevante risiciområder, der findes i en virksomhed, hvor en dybdegående auditering skal vurdere, hvorvidt virksomheden håndterer de risici effektivt. 6.1 Handlinger til håndtering af risici og muligheder Grundlæggende set, kræver dette punkt af en virksomheden skal; Tage stilling til planlægningen af EMS, virksomhedens rammer og omfanget af systemet Fastlæggelse af de risici og muligheder, der gælder for de miljømæssige aspekter 6.1.2, kravene til overensstemmelse og andre spørgsmål og krav fra punkterne 4.1 og 4.2. (6.1.1 Overveje hvilke potentielle nødsituationer, der kan opstå og udgøre en risiko (6.1.1) Desuden, og allerede påkrævet i ISO 14001:2004, fastlægge omfanget af de miljømæssige aspekter og virkninger, og fastlægge de konsekvenser, der har betydning for virksomheden inden for det definerede scope (6.1.2) Overveje alle de overensstemmelseskrav, der gælder for virksomheden, og hvordan disse kan udgøre både trusler og muligheder(6.1.3.). Derefter skal virksomheden overveje, hvilke passende handlinger, der skal til for at håndtere de forskellige aspekter og konsekvenser (6.1.2), overensstemmelseskrav (6.1.3) og de identificerede risici og muligheder (6.1.1). ISO standarden introducerer også begrebet overvejelse af livscyklusperspektivet for virksomhedens produkter, services og aktiviteter. Det gør de tidligere upstream og downstream begreber klarere, og introducerer et fælles sprog, som går på tværs af andre standarder såvel som virksomhedens sociale ansvar(csr) og produktvurderingsstandarder. Den overordnede styrke i dette punkt ligger i, at man nu både introducerer princippet om risici og muligheder i ledelsessystemstandarder via HLS og nu også tydeligt forbinder det med processerne defineret i punkt 4. En veletableret tilgang til at styre alle disse inputs, risikoanalyser og prioriteringer, som mange organisationer allerede har indført, handler om brugen af risikoregistrering, som, når det er styret og indført ordentligt, kan være effektiv til at identificere og vurdere risici og muligheder inden for en lang række områder og problemstillinger. Der vil også være andre relevante tilgange, som stammer fra en række af de andre relevante punkter i (f.eks. resultatet af punkt 4.1 og 4.2 og kravene i 6.1.1, 6.1.2, og 6.1.4), sammen med forandringsledelse med en overordnet analyse og vurdering af målsætninger, mål og planer. Dybden og kompleksiteten i tilgangen afhænger i høj grad af virksomhedens størrelse og kompleksitet, såvel som andre faktorer, der kunne inkludere graden af ekstern regulering, de eksisterende krav til offentlig afrapportering, aktionærinteresser, offentlig profil, antal og typer af kunder samt omfanget og type af leverandører. Derfor vil forskellige tilgange være passende for forskellige typer af organisationer. 6.2 Miljømæssige mål og plan for opnåelse Dette punkt kræver, at virksomheden opstiller miljømæssige mål og planer, og sikrer at disse er klare, målbare, monitorerede, kommunikerede, ajourførte og har tildelte ressourcer. Som en del af planlægningen skal topledelsen definere de miljømæssige mål, som resultatet af risikoanalyserne viser i forhold til trusler og muligheder (dvs. den række af aktiviteter, der foregår under punkt 6.1.), med det mål at kunne levere overensstemmelse, forbedringer og effektiv risikoledelse. Målene skal være i overensstemmelse med miljøpolitikken og være mål, man kan måle på. Dokumenteret information skal forefindes i relation til målene, og der skal findes bevis for, at man monitorerer resultaterne. Side 7 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

9 7. Støtteaktiviteter Et effektivt miljøledelsessystem kan ikke blive opretholdt eller forbedret uden tilstrækkeligt med ressourcer. Som et resultat af planlægningen bør ressourcer være afsat og sikret. Dette punkt samler under ét alle de områder, der relaterer sig til people, place and procedural - aspekterne af ledelsessystemerne. De grundlæggende HLS-punkter omfatter; 7.1 Ressourcer 7.2 Kompetencer 7.3 Bevidsthed 7.4 Kommunikation 7.5 Dokumenteret information 7.1Ressourcer Den primære hensigt med dette generelle krav er, at virksomheden skal definere og afsætte de nødvendige ressourcer for at kunne etablere, implementere, vedligeholde og løbende forbedre den miljømæssige ledelse - hvilket omfatter alle aspekterne af medarbejdere og infrastruktur. Selvom det ikke er indeholdt i ISO standarden, indeholder ISO 9001-standarden et yderst interessant tilføjet krav, der kaldes den organisatoriske viden, hvilket sigter på at sikre, at virksomheden forstår både de eksterne og interne vidensmæssige behov og kan vise, hvordan dette er styret. Dette kan også inkludere vidensledelse af ressourcerne, og det at sikre, at der er effektive planer for, når medarbejdere udskiftes, og processer for hvordan man indfanger både individuel og kollektiv viden. Det er ikke et dokumenteret krav i ISO standarden, men ikke desto mindre et både relevant og brugbart generelt princip. 7.2 Kompetencer For at kunne fastsætte kompetencer, er man nødt til at etablere kompetencekriterier for alle de funktioner og ansvarsområder, der er relevante for miljøledelsessystemet. Dette kan derefter bruges til at vurdere de eksisterende kompetencer og afgøre eventuelle fremtidige kompetencebehov. Der hvor kompetencerne ikke lever op til kriterierne, kræves der handling for at udfylde gabet. Efteruddannelse eller omplacering kan endda være nødvendigt. Der kræves dokumenteret information for at kunne påvise kompetencerne. Rekruttering og introduktionsforløb, efteruddannelsesplaner, færdighedstests og personalevurderinger fungerer ofte som dokumentation for kompetencer og for vurderingen af dem. Kompetencekrav er ofte beskrevet i jobannoncer og jobbeskrivelser. 7.3 Bevidsthed Medarbejdere har brug for at kende til miljøpolitikken, og de specifikke aspekter og konsekvenser, der er relevante for deres job og aktiviteter, hvordan de kan bidrage til at nå de miljømæssige mål, miljøindsatsen og krav om overensstemmelsen samt konsekvenserne af ikke at kunne leve op til kravene. 7.4 Kommunikation Effektiv kommunikation er afgørende for et ledelsessystem. Topledelsen skal sikre, at der findes kommunikationsprocedurer og processer til at sikre dette. Det bør anerkendes, at kommunikation er en tovejsproces, og ikke kun skal omfatte det, der kræves i ledelsessystemet men også, hvad der er blevet opnået. Med ISO 14001:2015 bliver der lagt større vægt på betydningen af både intern og ekstern kommunikation. Dette er et naturligt levn fra den eksisterende ISO 14001:2004 og betydningen af interessenter for miljømæssige spørgsmål. Dette underpunkt understreger også klart betydningen af, i forbindelse med miljømæssig afrapportering og relaterede kommunikation, at virksomheden skal sikre, at den kommunikerede miljømæssige information er i overensstemmelse med den information, der er generet gennem miljøledelsessystemet, og er pålideligt. Dette er en fremragende tilføjelse og i overensstemmelse med andre virksomhedsrapporteringsstandarder. Det understreger også behovet for at planlægge og implementere en kommunikationsplan i overensstemmelse med de velkendte hvem, hvad, hvornår og hvordan principper. Side 8 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

10 7.5 Dokumenteret information Det meste af ordlyden i ISO 14001: 2015 vil være med de samme krav som i ISO 14001: 2004, selvom der er foretaget en logisk udvidelse for også at kunne omfatte elektroniske og webbaserede medier. Det er værd her at understrege, at standarden ikke længere kræver et behov for dokumenterede procedurer - det er op til organisationen selv at afgøre, hvad behovet er. Standarden specificerer dog i en række tilfælde behovet for at opretholde eller fastholde dokumenteret information for at sikre en struktur, klarhed og dokumentation for, at systemet bliver vedligeholdt og fungerer effektivt. Udtrykket dokumenteret information vil herefter erstatte de tidligere udtryk dokumenteret procedure og oversigt. På de fleste områder vil dette punkt ikke indebære ændringer, men der er dog nogle af de tilføjede krav, som vil kræve genovervejelse af dokumenteret information. De ændringer som introduceres med HLS, som ikke specifikt kræver dokumenterede procedurer, vil ikke være et problem. Virksomheder har stadig brug for at kigge på, hvor dokumenteret information (fx processer, procedurer, data og registreringer) er afgørende for ledelsessystemet og driften af dette. 8. Drift Dette punkt repræsenterer dybest set produktionen og de dele af den gældende standard, der har med planlægning af nødssituationer at gøre altså maskinrummet i driften og styringen. For de, der er bekendte med ISO 14001:2004 ligger dette punkt tæt på punkterne og Operationel planlægning og styring Det overordnede mål med operationel planlægning og styring er at sikre, at der findes procedurer for at overholde miljøledelsessystemets krav og for at implementere de påpegede handlinger i 6.1 og 6.2. Der er klarere og strengere krav relateret til de processer, der er outsourcet og til styringen af forandringer. Tilsvarende er kravene i forbindelse med livscycklusperspektivtilgangen mere deltaljeret beskrevet, og dækker blandt andet vigtige elementer som: miljømæssige krav til indkøb af produkter og services etablering af styringsprocedurer til at sikre, at miljømæssige krav også bliver behandlet i design og udviklingsfaserne kommunikationen af de miljømæssige krav til udbydere (herunder leverandører, entreprenører og andre) levering af vigtig og miljømæssig information om produkter og services inden for livscyklussen (fx information i slutningen af cyklussen). Virksomheden skal fastsætte og evaluere styringsniveauet og indflydelsen på de forskellige livscykluselementer, på baggrund af virksomhedens kontekst og en stillingstagen til afgørende miljømæssige aspekter, overensstemmelseskrav og risici forbundet med trusler og muligheder. Generelt set kræver ISO 14001:2015 en struktureret tilgang til alle aspekter af produkter og services med et stærkt referencepunkt til livscyklusperspektivet. Som diskuteret under punkt 7.5 er der ingen specifikke krav til dokumenterede procedurer under ISO 14001:2015, men der er dog et klart krav om at sikre dokumenteret information, der gør, at man kan garantere, at processerne er på plads og implementeret effektivt. Dette krav kunne omfatte kort, procedurer, specifikationer, formularer, registreringer, data og anden information fra en hvilken som helst slags medier. 8.2 Nødberedskab og afværgeforanstaltninger Dette punkt stiller et klart krav til virksomheden om at etablere, implementere og vedligeholde de nødvendige processer for at kunne håndtere de nødsituationer nævnt under De mere detaljerede krav dækker behovet for at sikre; at virksomheden planlægger, hvilke handlinger der skal for at afbøde eller undgå miljømæssige konsekvenser at virksomheden reagerer på faktiske nødsituationer at handlinger foretages for at undgå eller afbøde konsekvenser af nødsituationer at periodiske test foretages af alle procedurer, planer eller reaktionsmekanismer at periodiske revurderinger foretages og opdateringer af procedurer og planer baseret på erfaring at relevant information og uddannelse af relevante interessenter tilvejebringes. Side 9 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

11 9. Præstationsevaluering 9.1 Overvågning, måling, analyse og evaluering Dette underpunkt omfatter to hovedområder: overvågning, måling, analyse og evaluering af de miljømæssige præstationer og effektiviteten af systemet evaluering af overensstemmelsen med alle retlige og andre krav. Omfanget af behovet for overvågning og måling skal fastsættes for de processer og aktiviteter, der relaterer sig til afgørende miljømæssige aspekter/ virkninger, miljømæssige mål, hovedområder inden for den driftsmæssige styring og processer og også for evalueringen af, hvordan man møder overensstemmelseskravene. For at bestemme behovet for overvågning og måling, skal virksomheden også bestemme hovedkriterierne og krav, herunder: metoder til at monitorere, måle, analysere og evaluere nøgletal og key performance målinger hvornår, hvor, hvordan og af hvem monitoreringen, målingen, evalueringen og analyser skal udføres, specificering, styring og vedligeholdelse af det primære monitoreringsudstyr og datahåndteringsprocesserne. Resultatet af disse aktiviteter udgør hovedinputtet i en række andre elementer i miljøledelsessystemet, herunder ledelsesvurderingerne, og i forhold til at afgøre hvilken intern og ekstern kommunikation, der er brug for til ledelsessystemet og dets præstationer. Det andet hovedaspekt af dette underpunkt er, at virksomheden skal vise, hvordan den evaluerer overensstemmelsen af andre krav. De fleste virksomheder lever op til dette krav via deres interne auditprocesser, men andre overensstemmelsesaudits, check og revurderinger kan også bruges. Virksomheden bør definere hvilke processer, der skal til for at evaluere overensstemmelsen af retlige og andre krav og skal blive ved med at vedligeholde dokumenteret information for disse aktiviteter. Processen skal omfatte: hyppighed i evalueringer evalueringstilgang vedligeholde viden om status for en overensstemmelse Dette område ligner kravene i ISO 14001:2004, men med klarere og mere detaljerede krav. Som med ISO 14001:2004 handler dette ikke om at gennemgå hvilke overensstemmelseskrav, der gælder for virksomheden. Men om at evaluere den faktiske overensstemmelse med de samlede krav, der gælder for virksomheden. 9.2 Intern audit Interne audits har altid været et centralt element i ISO for at hjælpe med at vurdere effektiviteten af miljøledelsessystemet. Man skal etablere et auditprogram for at sikre, at alle processer bliver auditeret med den ønskede hyppighed og med fokus på de elementer, der er mest afgørende for forretningen. For at sikre, at de interne audits er konsekvente og grundige, bør de have et klart defineret mål og omfang. Det vil også bidrage til auditorudvælgelsen for at sikre objektivitet og upartiskhed. For at få de bedste resultater bør auditorer have et praktisk kendskab til det, der skal auditeres, men det er ledelsen, der skal handle på auditresultaterne. Det afgrænser sig ofte til korrigerende foranstaltninger i forbindelse med eventuelle afvigelser, men der er også behov for en vurdering af de bagvedliggende årsager og mere omfattende handlinger for at afbøde og fjerne risici. Der skal gennemføres opfølgende aktiviteter for at sikre, at de foranstaltninger der bliver træffet på baggrund af audits, virker. Dette punkt er stort set det samme som i ISO 14001:2004, dog med nogle bredere emner og tilpasset den nye sprogbrug inden for risici og muligheder og organisationens kontekst. Side 10 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

12 9.3 Ledelsens evaluering Hovedformålet med ledelsens evaluering er at sikre, at kvalitetsledelsessystemet bliver ved med at være egnet, tilstrækkeligt og effektivt. Dette mål kan kun opnås ved at gennemføre evalueringer med regelmæssige intervaller (husk at ledelsens evaluering ikke bare er gjort med et enkelt møde afholdt en gang om året), som giver passende oplysninger og som sikrer, at de rigtige mennesker er involveret. Standarden beskriver minimumskravene til inputtet til processen for ledelsens evaluering. Topledelsen bør også bruge evalueringen som en mulighed for at identificere, hvilke forbedringer der kan gennemføres og/eller hvilke forandringer, der er nødvendige, herunder også hvilke ressourcer der er brug for. Input til ledelsens evaluering bør omfatte oplysninger om; status over tidligere handlinger efter ledelsens evalueringer forandringer i interne og eksterne inputs, afgørende aspekter og virkninger samt krav til overensstemmelse resultater og fremskridt i forhold til miljømæssige mål information om miljøindsatsen kommunikation fra eksterne interessenter muligheder for løbende forbedringer tilstrækkelige ressourcer for miljøledelsessystemet Resultatet af ledelsens evaluering skal omfatte eventuelle beslutninger og handlinger relateret til: konklusioner på systemets egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet mulighederne for løbende forbedringer ændringer i miljøledelsessystemet, herunder ressourcer handlinger relateret til de mål, der ikke er opnået implikationer for virksomhedens strategiske retning 10. Forbedringer 10.1 Generelt Her understreges det, at virksomheden skal bestemme mulighederne for forbedringer og indføre de nødvendige handlinger for at opnå de forventede resultater Afvigelser og korrigerende handlinger Hovedformålet med processen med korrigerende handlinger er at fjerne årsagerne til problemerne, så man undgår, at de gentager sig. Det er en reaktiv proces, idet den er udløst af en uønsket hændelse (f.eks. at man opdager en forurenende begivenhed). Det væsentlige er, at processen anvender principperne fra årsagsanalyser. En grundlæggende fremgangsmåde til problemløsning er årsag og virkning, hvor det er årsagen, der skal fjernes. Handlingen skal være passende og proportionel med virkningen af afvigelsen. Som en del af processen i forbindelse med den korrigerende handling, skal effektiviteten af handlingen tjekkes for at sikre, at den er effektiv. En stor del af indholdet under punktet om afgivelser og korrigerende handlinger ligner og er det samme som ISO 14001:2004. Begrebet præventiv handling er dog blevet slettet helt fra standarden. Det er fordi, at den nye HLS bygger på det fundamentale princip om risikoledelse, som omfatter behovet for at identificere risici og styre dem med det ultimative mål at eliminere risici. Det overordnede mål er at afbøde, og hvor muligt, eliminere risici gennem brug af korrigerende handlinger, der kan håndtere virkningerne af realiserede risici. Dokumenteret information om ledelsens evaluering skal bevares. Dette punkt er stort set det samme som i ISO 14001:2004, men med nogle bredere emner og tilpasninger til den nye sprogbrug inden for risici og muligheder samt virksomhedens kontekst. Side 11 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

13 10.3 Løbende forbedringer Dette underpunkt af ISO 14001:2015 opsummerer effektivt hovedformålet med et miljøledelsessystem: Kontinuerligt at forbedre egnetheden, tilstrækkeligheden og effektiviteten i miljøledelsessystemet for at forbedre de miljømæssige præstationer. Dette var også omfattet af ISO 14001:2004, men er særskilt understreget i ISO 14001:2015. Forbedringer behøver ikke foregå inden for alle forretningsområder på samme tid. Fokus skal være relevant for risici og fordele. Forbedringer kan være trinvise som små ændringer, eller gennemgribende med ny teknologi. I virkeligheden vil begge metoder blive brugt på et eller andet tidspunkt. OM DNV GL - BUSINESS ASSURANCE Drevet af vores formål om at beskytte liv, ejendomme og miljø, giver DNV GL virksomheder mulighed for at fremme sikkerheden og bæredygtighed i deres forretning. DNV GL er et af verdens førende certificeringsorganer. Vi hjælper vores kunder med at sikre virksomhedens resultater inden for ledelse, produkter, medarbejdere, udstyr og leverandørstyring gennem certificeringer, verifikation, godkendelser, kurser og kompetenceudvikling. Vi indgår partnerskaber med vores kunder og hjælper dem med at opbygge bæredygtige forretninger og skabe troværdighed i forhold til virksomhedens interessenter. DNV GL opererer i mere end 100 lande, hvor over medarbejdere dagligt arbejder engageret på at hjælpe vores kunder med at gøre verden safer, smarter and greener Kontakt os på: Besøg os på: Side 12 DNV GL, Business Assurance, Danmark A/S, Tuborg Parkvej Hellerup, Tel: , Version 10/10.15

INDLEDNING. Hvordan vi kan hjælpe:

INDLEDNING. Hvordan vi kan hjælpe: Vejledning INDLEDNING Denne vejledning giver overblik over de ændringer, der er foretaget i ISO 9001:2015 efter revisionen af 2008 standarden. Det er ikke hensigten med denne vejledning at give en udtømmende

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

START UP GUIDE: VEJEN TIL CERTIFICERING AF DIT LEDELSESSYSTEM. Vejledning

START UP GUIDE: VEJEN TIL CERTIFICERING AF DIT LEDELSESSYSTEM. Vejledning START UP GUIDE: VEJEN TIL CERTIFICERING AF DIT LEDELSESSYSTEM Vejledning Sikker vej til certificering Denne vejledning sigter på at give et grundlæggende indblik i, og forståelse af certificering af ledelsessystemer.

Læs mere

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder BUSINESS ASSURANCE Bæredygtighed i de nye ISO-standarder De nye ISO 9001- og ISO 14001-standarder Kåre Appel Weng, Steen Christian Larsen, Jens Peter Høiseth 13. marts og 27. marts 1 01 SAFER, SMARTER,

Læs mere

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer

Læs mere

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder BUSINESS ASSURANCE Bæredygtighed i de nye ISO-standarder De nye ISO 9001- og ISO 14001-standarder Kåre Appel Weng, Steen Christian Larsen, Jens Peter Høiseth 13. marts og 27. marts 1 01 SAFER, SMARTER,

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 19. marts 2015 23:23 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

ER DIN VIRKSOMHED GEARET TIL FREMTIDENS LEDELSESSYSTEMER? 4 temakurser, der bringer din virksomhed up to speed

ER DIN VIRKSOMHED GEARET TIL FREMTIDENS LEDELSESSYSTEMER? 4 temakurser, der bringer din virksomhed up to speed ER DIN VIRKSOMHED GEARET TIL FREMTIDENS LEDELSESSYSTEMER? 4 temakurser, der bringer din virksomhed up to speed Med kursusrækken THE FUTURE OF MANAGEMENT SYSTEMS stiller vi skarpt på de trends, som vil

Læs mere

Denne publika ion er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk

Denne publika ion er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Denne publika ion er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:

Læs mere

ISO/IEC 27001:2013. Ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) Niels Madelung, Chefkonsulent nm@ds.dk 4121 8304

ISO/IEC 27001:2013. Ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) Niels Madelung, Chefkonsulent nm@ds.dk 4121 8304 1 ISO/IEC 27001:2013 Ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) Niels Madelung, Chefkonsulent nm@ds.dk 4121 8304 Deltaget i det internationale arbejde omkring revisionen af ISO/IEC 27001 og 27002,

Læs mere

NÅ VIRKSOMHEDENS MÅL MED CSR RAPPORTERING

NÅ VIRKSOMHEDENS MÅL MED CSR RAPPORTERING BUSINESS ASSURANCE NÅ VIRKSOMHEDENS MÅL MED CSR RAPPORTERING DNV GL er specialister inden for viden om fremtidens CSR udfordringer. Denne informationsfolder hjælper dig med at skabe overblikket over CSR

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 9. marts 2016 17.38 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 10.05 Kl. 10.05 11.15 Kl. 11.15 12.00 Kl. 12.00 13.00 Kl. 13.00 13.45 Kl. 13.45 14.15

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

IADK FÄllesmÅde 2. december 2014. Velkommen. Grupperne SJ-1 & SJ-2 17:51 1

IADK FÄllesmÅde 2. december 2014. Velkommen. Grupperne SJ-1 & SJ-2 17:51 1 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 2. december 2014 17:51 1 17:51 2 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1 17:51 3 17:51 4 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 2 den enkeltes spidskompetencer. 17:51

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 25. september 2013 15:26 1 Kl. 10.05 11.00 Bordet rundt Kl. 11.00 12.00 Den gode audit DS/EN ISO 19 011 Kl. 12.00 12.45 Frokost & networking Kl. 12.45

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK LinkGRC A Nordic leader in all aspects of Governance, Risk and Compliance Virksomhedens informationssikkerhedspolitik er i sin enkelhed et modsvar til en virksomheds

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Velkommen til Gå-Hjem møde

Velkommen til Gå-Hjem møde Velkommen til Gå-Hjem møde Plan for dette møde Introduktion High Level Structure og ISO 9001 / ISO 14001 standardernes hovedafsnit Risikobaseret tænkning, leadership og management Standardernes enkelte

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsansvar December 2015

Samfundsansvar December 2015 Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2015-apr-28 til 2015-apr-29 Certificeringens dækningsområde Hidtidigt gyldighedsområde: Sagsbehandling på natur- og miljøområdet Nyt gyldighedsområde: Administration og sagsbehandling

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger

Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Kravspecifikation Tækkearbejde af bygninger Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Tækkearbejde af bygninger D&J-TL/BK /SVC/2016 Rev 03 07.09. 2016 01 Formål/mål 2 02 Krav til certificeringsorganet

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Politiktitel NSG Groups adfærdskodeks for leverandører Godkendt af Styringsudvalg for indkøbspolitik Godkendt dato 17.06.2009 Indhold Denne politik gælder for alle NSG Group's leverandører

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

For og bag kulisserne om de nye ISO14001 og ISO9001 standarder

For og bag kulisserne om de nye ISO14001 og ISO9001 standarder For og bag kulisserne om de nye ISO14001 og ISO9001 standarder Begge med efternavnet 2015 8. november 2016 Agenda Præsentation Lidt om standarder En ny standard bliver til High Levels Structure (Fælles

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 13. marts 2014 21:18 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet De fleste danske virksomheder har mødt kravet

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland

Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland 1. Indledning Denne informationssikkerhedspolitik

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse

Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Introduktion til undervisere November 2005 Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Kravspecifikation Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Diamantboring og -skæring samt slibning i tunge bygningsmaterialer som fx beton, granit og asfalt DEB/BK/SVC/2016 Rev. 01

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:

Læs mere

Ledelsens evaluering 2010

Ledelsens evaluering 2010 Ledelsens evaluering 2010 1. Indledning Ishøj Kommune har siden Kvalitetsstyringsloven med tilhørende bekendtgørelse (Lov nr. 506 af 7. juni 2006 og bek. nr. 661 af 14. juni 2006) ikrafttræden i 2006,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedsstyring. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedsstyring. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedsstyring (ISMS) Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Det rette fundament for procesforbedringer

Det rette fundament for procesforbedringer Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Hvor mange ansatte er der typisk i de virksomheder, som du servicerer?

Hvor mange ansatte er der typisk i de virksomheder, som du servicerer? Resultater og konklusion af Siteloom Contracts brugerundersøgelse oktober 2015 vedr. kontraktstyring set gennem intern / ekstern bogholder / økonomiansvarliges øjne. Indledende spørgsmål: Hvor mange ansatte

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden

Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledning om den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet med informationssikkerheden Vejledningen og tilhørende bilag skal betragtes som inspiration og støtte til den overordnede vejledning Departementets

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning

Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning fordi vedligehold er mennesker Guide for hovedaktiviteter ved anskaffelse af ny it løsning Den Danske Vedligeholdelsesforening 1. Baggrund...

Læs mere

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004

Udfordringer i styring og overblik over processer. Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Udfordringer i styring og overblik over processer Excellence Netværk 2004 Jørgen Kjærgaard 20. oktober 2004 Processer i en Excellence sammenhæng 2 Indsats Resultater Medarbejdere Medarbejderresultater

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Kvalitetshåndbog Forenede Service

Kvalitetshåndbog Forenede Service Kvalitetshåndbog Forenede Service Når vi indgår en kontrakt Når kunden indgår en kontrakt med Forenede Service, underskriver de også en kvalitetssikret aftale. Vi er altid glade når vi underskriver en

Læs mere

EU-udbud af Beskæftigelsessystem og ESDHsystem

EU-udbud af Beskæftigelsessystem og ESDHsystem EU-udbud af Beskæftigelsessystem og ESDHsystem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Københavns Kommune Underbilag 2 A Københavns Kommunes IT-sikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse 1. IT-sikkerhedspolitik

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01 Certificering af virksomheder der udfører termografiinspektioner 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 8. december 2016 21:47 1 Program Kl. 10.00 Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 12.00 13.00 Kl. 13.00 13.30 Kl. 13.30 14.15 Kl. 14.15 14.25

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere